samlet årgang - Økonomisk Institut - Københavns Universitet

116
på ’tallenes tale’ og den forholdsvis stedmoderlige
behandling af de bagved liggende forhold
være, at den er placeret i et spændingsfelt
mellem to synspunkter. Slemrod og Yiatzhaki
(2002) skriver
A key challenge for the future is to add more
empirical content to the theoretical models of
taxpayers and tax agency behavior,
mens Andreoni, Erard og Feinstein (1998)
noterer
We believe that the empirical literature is still in
its youth, with many of the most important behavioural
hypotheses and policy questions yet
to be adequately investigated. The most serious
drawback of the recent empirical work is that it
is only loosely connected with theory. In fact,
almost none of the recent empirical findings can
be interpreted as tests of existing theories, and,
partly as a result, few of the recent empirical
findings have led to productive new theorizing.
Hypotese og forklaringsmodel?
En afhandling møder ikke sit genstands -
område forudsætningsløst, men erkender det
gennem et bestemt begrebsapparat og i lyset
af en hypotese. På trods af dens erklærede deskriptivt-statistiske
sigte kan man godt ved
successiv læsning af s. 39-40, 62 og 79 udkrystallisere
elementer af en tese, idet man kan
identificere en række variable, der kan tænkes
at øve indflydelse på underdeklarationens
om fang. Faktisk taler afhandlingen s. 40 om
mulige årsager bag underdeklarationen. Som
sådanne peges på skatteniveauet, strukturændringer
i det omgivende samfund, forbedrede
kontrolmuligheder, større skattereformer, forholdet
mellem decentralisering og centralisering
i skattesystemet, det folkevalgte kontra
det sagkyndige elements placering i ligningsarbejdet,
sanktionspolitikken, udvidelsen og
opkvalificeringen af skattevæsenets medarbejdere,
skattevæsenets ligningsredskaber, de
modsatrettede interesser mellem arbejdsgivere
og lønmodtagere, tilvænningen til de stigende
skatter og den velfærd, de finansierede,
dvs. en reciprocitetsbetragtning, skattemoralen
osv. Der er altså i afhandlingen – om end
NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2003. NR. 1
lidt usystematisk og med en overordentlig
forskellig vægtlægning – peget på et sæt af
mulige determinanter i form af samfundsstrukturelle
ændringer, fiskal-psykologiske
be tragtninger og ændringer i skatteinstitutionen.
Man kan med Stuart Mill (1843) til forklaring
af en kendsgerning fordre, at dens frembringelse
er placeret inden for rammerne af
en kausal lovmæssighed. Eller man kan i en
mere moderne Popper-Hempelsk form kræve,
at et forløb er påvist som resultat af en række
særlige omstændigheder i overensstemmelse
med en almen lovmæssighed. I så fald er det
forståeligt, at afhandlingen foretrækker at
holde sig til ’summariske vurderinger af de
mulige årsager’. Viby Mogensen har imidlertid
ønsket at forsvare sin afhandling for den
filosofiske doktorgrad, og i en humanistisk
tradition er der faktisk andre forklaringsmodeller.
I drøftelsen af den hidtidige forskning om
skatteunddragelse ligger elementer af en ’forklaringsmodel’
med
(a) afsæt i rationel nyttemaksimering,
(b) som den udfoldes i forhold til den offentlige
sektor, dvs. påvirket af fiskal-psykologiske
forhold,
(c) med to grundlæggende restriktioner,
nemlig de foreliggende muligheder og de
sociale normer,
(d) idet de foreliggende muligheder er bestemt
af samfundsstrukturelle ændringer
og af ændringer i skatteinstitutionen,
(e) mens den individuelle adfærd virker tilbage
på såvel normdannelsen og de foreliggende
muligheder.
Afhandlingen behandler den teoretiske udvikling
i forlængelse af Allingham og Sandmos
klassiske arbejde (1972) noget stedmoderligt.
Den kunne med fordel have trukket
mere på den tysksprogede litteratur om fiskalpsykologi,
f.eks. Beichelt m.fl. (1969),
Schmölders (1980), Hansmeyer m.fl. (1976),
og på Klepper og Nagins arbejder om kontrolsystemets
rolle for underdeklarationen, se
f.eks. Klepper og Nagin (1989).