Bladet

Nr. 1 2006
personale
Bladet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Danmarks JordbrugsForskning

Indhold
Personalebladet
Redaktion Janne Hansen
Jette Ilkjær
Ansvarshavende Michael Laustsen
redaktør Tlf. 8999 1683
michael.laustsen@agrsci.dk
Forsidefoto Seniorforsker
Ole Højberg
(Foto: Janne Hansen)
Grafisk design Sine Claudell,
Enggaardens Tegnestue
Tryk DigiSource
Næste nummer udkommer 10. april
Deadline: 27. marts
Af Just Jensen
2 Leder
4 Medicinplanter
6 Fem skarpe
8 English pages
10 Agromek
10 GIS-dag
11 Plantekongres
12 Nordic Mental Corporation
13 Speaker’s Corner
14 HSU-nyt
15 Navnenyt
16 DJF-kunst
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere
og forkorte i indsendte artikler.
Luft jeres meninger og viden
Deling af viden fra DJF bør intensiveres både udadtil og internt.
Medarbejderne opfordres til at deltage i debatten og
giv deres meninger til kende ad forskellige kanaler.
I en moderne videnbaseret virksomhed som DJF er det af afgørende
betydning at såvel medarbejdere som eksterne interessenter har viden
om, hvad der foregår i institutionen.
En meget væsentlig del af den information, som medarbejdere i DJF
efterspørger, videregives via institutionens linieorganisation og via vores
Intranet. Ansvaret for, at disse informationskanaler fungerer og bliver
brugt optimalt, påhviler primært institutionens samlede ledelsessøjle. Det
bør endvidere være således, at al generel skriftlig information, der produceres
i DJF, er tilgængelig via Intranettet.
Vil ovenstående så dække informationsbehovet for alle i DJF? Svaret er
klart nej, da rigtig mange informationer flyder ad helt andre kanaler, for
eksempel via formelle og uformelle møder. Vi bør være bedre til at
udnytte sådanne informationer, så vi ikke spilder tiden med at gøre noget,
som allerede er gjort en eller endda flere gange andre steder i DJF.
Nyt internt debatforum
Én måde at styrke en sådan videndeling i DJF er ved at styrke vores
debatkultur. Rent praktisk forsøger vi at gøre dette ved at oprette et
debatforum på Intranettet. Et sådant elektronisk debatforum kan bruges
til mange ting. Der kan nævnes eksempler som diskussion om nye faglige
tiltag, kritik (positiv eller negativ) om nye forskningsresultater fra DJF og

drøftelse af institutionens placering i det forskningsmæssige
landskab. Jeg vil opfordre til, at man går positivt ind i debatterne
- også hvis man selv bliver kritiseret. Det er gennem
sådanne diskussioner, at argumenterne bliver skærpet.
En øget intern debat i DJF skulle gerne bidrage til øget kendskab
til forskning andre steder i organisationen samt medvirke
til, at vi altid stiller med de bedste hold, blandt andet når vi skal
lave nye projektsamarbejder.
I direktionen vil vi som minimum søge at følge diskussionen i
”Ordet er frit” og søge at svare på relevante indlæg i debatten.
Alle medarbejdere ved DJF opfordres til at deltage i denne
debat og til at oprette egne diskussionsfora, hvis der er emner
I gerne vil have fremmet.
Samfundsdebatten
Ud over at styrke den interne debat, bør vi også styrke vores
deltagelse i den offentlige debat. Her har DJF været meget
lidt synlig i de senere år. Et rigtig godt tiltag er DJF’s nyhedsbrev.
Historier herfra bliver ofte fulgt op i andre medier. Jeg vil
stærkt opfordre til samarbejde med Kommunikationsenheden
om at gøre nyhedsbrevet så godt og så relevant som muligt.
I DJF leverer vi viden til samfundet på et forsvarligt videnskabeligt
grundlag. Det skal naturligvis være det grundlag, der anvendes
ved deltagelse i den offentlige debat. Ved DJF forsker
vi i emner, der har stor betydning for alle borgere i samfundet.
En øget generel viden om dette vil være til gavn for såvel
samfundet som for den forskning, vi gennemfører.
Jeg vil derfor opfordre alle medarbejdere i DJF til at deltage
i debatten i medierne. Jeg er sikker på, at vi generelt kan
bidrage til at gøre debatten mere saglig!
Personalebladet nr. 1 · 2006 3

Af Janne Hansen
Skovture, træklatring og shopping på kinesiske markeder –
hvad har det med hinanden at gøre? Det har det til fælles, at
det er aktiviteter, som forskere fra DJF beskæftiger sig med
– oven i købet i deres arbejdstid!
Det er ikke altid, at forskere fra DJF kan nøjes med at indsamle
materiale til deres forsøg fra stald, mark eller drivhus. Nogle
gange må de begive sig ud på lidt mere eksotiske udflugter.
Det har for eksempel været tilfældet i forbindelse med forsøg
vedrørende medicinplanter.
Hvis man en forårsdag sidste år var på vandretur i skoven ved
Mariager Fjord, kunne man ikke alene frydes over lysegrønne
bøgeblade, smørgule ranunkler og en skovbund
så fyldt med anemoner, at den lignede
et snelandskab. Man kunne også
se noget andet: to mennesker, som
var ude med saks og sæk, på jagt efter
plantemateriale med helse-effekt.
4 Personalebladet nr. 1 · 2006
På jagt efter
medicinplanter
Nogle gange bliver forskernes jagt på forsøgsmaterialer mere end almindeligt eksotisk.
Når de drager ud i felten, kan det være i danske trækroner eller på kinesiske markeder.
Det var ikke Miraculix og hans assistent. Næ, det var et par
folk fra DJF: seniorforsker Ole Højberg og laborant Julie Wyke
fra Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring i Foulum.
Efter flere timers arbejde med en havesaks, var høsten 30 kilo
plantemateriale, som senere hen blev tørret og analyseret i
laboratoriet.
Ole Højberg undersøger effekten af plantematerialer med
antibiotika-lignende effekter til svin og fjerkræ som led i et
større EU-projekt. Udgangspunktet har været en liste med
500 potentielle helseplanter. På listen optræder alt muligt fra
mandariner til merian og fra cayenne til kastanier. Opgaven
har været at indkredse udvalget og ende med omkring 10-20
planter til afprøvning på dyr.
Til vejrs i træerne
u
Seniorforsker
Ole Højberg afprøver
medicinplanter på
slagtekyllinger og grise.
Det er ikke alle typer urter, man kan købe i supermarkedet, så
derfor har Ole Højberg og de øvrige europæiske projektpartnere
selv været ud at samle blade og blomster.
− Arbejdet med indsamling er meget sæsonafhængig, siger han.

v w x
1. På markedet i Kina fandt forskere fra Danmark blandt andet skildpaddeskjolde. 2. På turen til Kina deltog seniorforskere Martin
Jensen (t.v.) og Kai Grevsen (midterst) fra DJF. 3 og 4. Kineserne anvender cirka 11.000 forskellige medicinplanter.
− Nogle af planterne skal indsamles tidligt om foråret, men
i starten vidste vi endnu ikke, hvilke planter, det var relevant
at indsamle til dyreforsøgene, da udgangsmaterialet i løbet
af vinteren først skulle screenes mod forskellige bakterier i
laboratoriet. Vi skulle derfor skynde os meget for at gøre undersøgelserne
i laboratoriet færdige, før det var sæson for at
samle ind, siger Ole Højberg.
Laboratorieundersøgelserne kræver kun få gram af hvert stof,
men til dyreforsøgene skal der hurtigt flere kilogram til. Og
når det viser sig, at bladene fra en bestemt art af nøddetræ
har en lovende effekt mod bakterie, hvordan er det så, at man
skaffer flere kilo?
I det konkrete tilfælde gik turen til posthuset, biblioteket og
Digterparken i Viborg, som alle kunne bidrage med mindre
prøver. Kvik som en abe klatrede Ole Højberg højt til vejrs i
de lokale træer. Bladhøsten var dog slet ikke nok til fodringsforsøgene.
Til alt held viste det sig, at Teknisk Forvaltning i Viborg stod for
at skulle beskære deres eksemplar af samme art af nøddetræ.
Langt nemmere og mere mageligt er det at plukke blade fra
nedsavede grene end at balancere oppe i et træ. Totalt indsamlede
Ole Højberg omkring 30 kilo blade fra forskellige
eksemplarer af den ønskede træart.
Fouragering i Fjernøsten
Anderledes jordnært har det været for seniorforskerne Martin
Jensen og Kai Grevsen fra Afdeling for Havebrugsproduktion
i Årslev. De har været på marked for at indsamle plantemateriale
til deres forsøg vedrørende helse-planter til mennesker.
Jordnært, ja - men til gengæld måtte de rejse til den anden
side af kloden for at kunne komme på deres ”shopping-tur”.
Sammen med forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og
fynske politikere tog de til Kina, hvor den traditionelle plantemedicin
har floreret i over to tusinde år. Blandt tigertænder,
tørrede slanger og skildpaddeskjold fandt de et overvældende
udvalg af urter til medicinsk anvendelse.
− Kineserne bruger omkring 11.000 forskellige planter til medicin,
siger Kai Grevsen.
− Men det er først inden for det seneste årti, at de er begyndt
at interessere sig for, hvilke specifikke stoffer i planterne,
der virker. De har jo i over to tusinde år vidst, at planterne
virker, men har åbenbart ikke haft det store behov for at vide
hvorfor, siger han.
Anderledes er det for de omtalte forskere fra Danmark, der
har flere projekter i gang i forbindelse med medicinske planter.
De vil forsøge at kortlægge de aktive stoffer i udvalgte planter.
Derudover er det målet at undersøge, om nogle af de mest
lovende planter kan dyrkes under danske forhold.
Samarbejdet med kineserne bar frugt i form af frø fra 40 af
de mest lovende kinesiske medicinplanter. Nu skal det vise sig,
hvor mange af frøene kan blive til levedygtige planter under
danske forhold – og hvor mange af de undersøgte plantearter
kan udgøre et brugbart alternativ til de gængse afgrøder.
Hvem ved? Måske vil fremtidens gule rapsmarker og bølgende
bygmarker bliver erstattet med orange farvetidsler og silkebløde
bonderoser.
Personalebladet nr. 1 · 2006 5

Fem skarpe
til forskningschefen
Efter 10 år som forskningschef hos DJF vælger Henrik Jørgen Andersen at blive
forskningschef hos Arla Foods. Hos det store selskab skal han sikre sammenhæng
i forskningen lige fra ko til køleskab.
Med virkning fra 1. februar 2006 skifter Henrik Jørgen Andersen
titlen som forskningschef ud med en titel som … forskningschef.
Den store forskel er, at det ikke længere bliver hos
Afdeling for Råvarekvalitet ved DJF, at han fremover vil have
sit daglige virke, som han ellers har haft de seneste 10 år, men
hos Arla Foods. I anledning af jobskiftet har Personalebladet
stillet Henrik Jørgen Andersen
fem skarpe spørgsmål.
6 Personalebladet nr. 1 · 2006
Hvorfor forlader du
Danmarks
JordbrugsForskning?
Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke
kan lide at være her. Jeg er blevet
45 år, har været her ved DJF i
10 år, og er kommet til et tidspunkt,
hvor jeg spørger mig
selv – ”Hvad nu?”.
Jeg havde et mål med at
komme til institutionen,
og det mål er ved at være
opfyldt. Målet var at gøre
fødevareforskning i DJF til
en del af den nationale fødevareindsats på et højt videnskabeligt
niveau − og på flere områder er afdelingen netop
blevet evalueret til at være førende på verdensplan. Afdeling
for Råvarekvalitet startede som lidt af en grim ælling hos DJF.
Vi besluttede os for at sætte fødevarerne i centrum, hvor de
hidtil kun havde været et afledt produkt. Nu ser vi billedet
af svanen i horisonten, der bringer DJF videre i dens faglige
udvikling.
Jeg mener i øvrigt, at forskningsinstitutioner bliver mere dynamiske,
når der jævnligt sker udskiftning i personalet. Bliver man
det samme sted i lang tid, går man og bliver konservativ. Man
gør ikke det uventede og overraskende, og det er det uven-
tede og overraskende, der skal drive os frem. Det er sundt,
at der kommer nye folk til med nye ideer og nye vinkler. Det
gælder på alle niveauer − også lederne.
Hvad skal du lave
i dit nye job?
Af Janne Hansen
Jeg har ikke helt overblik
over, hvad der skal
ske, da det er en delvis
ny stilling i Arla Foods
som følge af
reorganisering.
Jeg skal
være ”Head
of Corporate
Research”
eller sagt på
dansk ”forskningschef”. Arla har på innovationsområdet tre
divisioner placeret tre geografiske steder. De dækker de
forskellige produkttyper. I de tre divisioner er der cirka 170
ansatte.
En af mine opgaver bliver at stimulere og koordinere forskningen
og stå for kvalitetssikringen i divisionerne. Derudover
skal jeg være kontaktpersonen i faglige miljøer uden for Arla
og stå for kontakten til blandt andet sektorforskningen og
universiteterne i både Danmark og udlandet.
Arla ønsker at prioritere formidling af valideret information,
herunder forskningsbaserede resultater, højt. Jeg skal sørge
for den formidling internt i Arla og være ansvarlig for ekstern
kommunikation især på det ernæringsmæssige område,
for eksempel ernæringsvejledninger. Jeg får ansvar for, at hele
kæden fra produktion til færdigt produkt hænger sammen
forskningsmæssigt og generelt sørge for, at viden bliver overført
fra forskning til praksis.

Hvilke tre råd kan du give
Danmarks JordbrugsForskning,
så vi kan forbedre os eller
ændre os?
1. DJF skal være mere fokuseret og have nogle få indsatsområder.
Det skal være områder, der er efterspurgte, og hvor
DJF er verdens bedste. DJF skal turde fravælge og lukke
nogle områder. Der bliver holdt for mange aktiviteter i
gang, som ikke efterspørges. På disse områder bør DJF
hellere gå i dialog med andre – også i udlandet – og herigennem
lave alliancer frem for at opbygge parallelkompetencer.
DJF skal satse på kvalitet frem for kvantitet.
2. DJF skal lære, at profilerne udadtil skal koordineres og
udgå fra ét sted. Eksempelvis vil fødevareområdet være
endnu stærkere, hvis vi har én klar profil udadtil, der udgår
fra ét sted. Det gør det nemmere for folk udefra at få adgang
til os og forstå os.
3. DJF skal finde en identitet, så alle medarbejdere kan se sig
selv som en del af et helt DJF i stedet for som fragmenter.
Der mangler en fælles DJF ånd. DJF agerer ikke som en
institution, men som små fraktioner.
Er der noget i dit
eget karriereforløb
du ville have gjort
anderledes?
Næ ... Jeg har i lange perioder været oppe på at arbejde mellem
60 og 80 timer om ugen, hvilket har påvirket livet ved
siden af, men jeg har udført mit arbejde med stor glæde og
ville gøre det igen, selv om jeg håber at kunne prioritere og
uddelegere bedre fremover.
Har du noget på
falderebet?
Min tid i DJF har lært og
givet mig en hel masse. Jeg
går herfra med gode minder
− og med god samvittighed.
45 år
Henrik Jørgen Andersen
Bromatolog fra Landbohøjskolen i 1986
Ph.d. ved Landbohøjskolen i 1989
Ansættelser og studieophold ved blandt
andet Landbohøjskolen, University of
California og Statens Husdyrbrugsforsøg
fra 1986-1998
Forskningschef i Afdeling for
Råvarekvalitet, Forskningscenter Foulum
fra 1998-2006
Personalebladet nr. 1 · 2006 7

English pages
The articles in this magazine have been translated into
English. Some of them appear in abridged form on these
two pages. The rest can be found on the intranet. Click
on “Personalebladet” under the heading DJF, choose
“seneste Personalebladet”, and then click on “seneste
Personalebladet” to see the latest issue.
Share your knowledge and opinions
Sharing of knowledge from DIAS should be intensified
both externally and within the organisation. The staff is
encouraged to participate in the debate and to use a variety
of channels to air their opinions.
By Just Jensen (page 2-3)
In a modern knowledge-based enterprise like DIAS it is vitally
important for both staff and external interested parties to
know what is going on in the institute.
Much of the required stream of information within DIAS is
communicated via the organisational channels and via our
Intranet. The responsibility for ensuring that these channels
of information function and are used optimally rests primarily
on the shoulders of the institute’s collective leadership. In
addition, all general written information produced by DIAS
ought to be available via the Intranet.
Much information flows along completely different channels,
such as formal and informal meetings. We should be better
at utilizing these other sources so that we do not waste time
re-inventing the wheel.
One way of improving the flow of knowledge at DIAS is by
strengthening our culture of debate. In practical terms, we
are trying to do this by establishing a debate forum on the
Intranet. It can be used to discuss new technical initiatives, to
air critique (positive and negative) of new research results at
DIAS and for a discussion about the position of DIAS in the
sphere of research. I would like to encourage everyone to
enter positively into these debates – even if you are criticised
yourself. It is through debates such as these that argumentations
are honed.
Apart from strengthening the internal debate, we should also
be increasing our participation in the public debate. In this
regard DIAS has not been particularly visible in recent years.
One really good initiative is the DIAS newsletter. Stories from
the newsletter are often followed up in other media. I strongly
8 Personalebladet nr. 1 · 2006
encourage everyone to cooperate with the Communication
Unit in making the newsletter as good and relevant as possible.
Five quick questions for the research
director
After 10 years as a research director at DIAS Henrik
Jørgen Andersen has chosen to take up a new position as
research director at Arla Foods. From farm to fridge he will
ensure coherence in the research work at the large dairy
corporation.
By Janne Hansen (page 6-7)
With effect from 1 February 2006 Henrik Jørgen Andersen
will be switching his title from research director to that of
… research director. The big difference is that he will no
longer be spending his days in the Department of Food
Science at DIAS, like he has for the past ten years. Instead,
his place of work will be Arla Foods. In honour of his job
change Personalebladet has posed Henrik Jørgen Andersen
five quick questions.
Why are you leaving the Danish Institute of Agricultural
Sciences?
I had a goal when I came to the institute and that goal is well
on its way to being achieved. The goal was to make food
science at DIAS part of the national food strategy at a high
scientific level – and, in a recent evaluation, several of our
research areas have just been ranked as world leading.
Besides that it is my opinion that research institutions
become more dynamic when there is a regular staff turnover.
If you stay in the same place for a long time you become
conservative. You do not do unexpected or surprising things,
and it is the unexpected and the surprising that drives us
forward.
What will be your duties in your new job?
My job is to be ”Head of Corporate Research” or research
director. One of my duties will be to stimulate and coordinate
the research activities and be head of quality control in
the divisions. In addition, I will be the contact person to the
scientific world outside Arla including DIAS and the universities.
Which three pieces of advice can you give to the Danish
Institute of Agricultural Sciences so that we can improve or
change ourselves?

1. DIAS must be more focused and concentrate on just a
few specialty areas. DIAS must concentrate on quality
instead of quantity.
2. DIAS must learn that its public profiles must be
coordinated and communicated from one place.
3. DIAS must find its identity so that all staff can see themselves
as part of an entity and not as fragments.
When work doesn’t work properly
After 10 years as a research director at DIAS Henrik Jørgen
Help is available if your personal problems overwhelm you
By Janne Hansen (page 12)
Too much work. Fear of redundancy. Lack of self-esteem. An
unfaithful husband. A dying daughter. A son on drugs. There are
plenty of different types of problems that can come knocking
at your door. If you do not address the crux of the matter in
time, the original problem can trigger other problems, such as
stress, depression, anxiety and alcoholism that may escalate
and influence your work and your relations to the world in
general.
We all know of such problems but it can be difficult to admit
to them when you are in the midst of your own crisis. You
might be afraid of losing your good reputation, your partner
or your job. However, help is at hand. As an employee at
DIAS you can - completely anonymously and free of charge –
contact professional people and receive the help you need.
– It can be fine and good to have a colleague or friend who
is a good listener, but some problems require professional
insight and practical experience to resolve, says director of
NMC Leif Arnesen.
If something is bothering you and you need help, then do
not be afraid to contact NMC by telephone (70 101 102).
The phone is manned by experienced professionals who will
determine which type of help you need. You will be matched
with the specialist that is best for you. Further consultation will
take place either by phone or by personal contact.
The necessity of GMO risk
assessment
Expectation of risk-free technology is unrealistic. Instead,
it is imperative to test the impact of GM-plants on the
environment before release in the field.
By Gabor Lövei (page 13)
Genetically modified crops have been grown commercially for
10 years. During this time the debate about them and about
genetic modification in general has not “cooled down”. On
the contrary, the amount of interest that the general public
has shown in this field of science has not seen its equal since
the appearance of the atomic bomb.
Some people argue that this is the triumph of ignorance,
a result of manipulation by environmental protection
organisations, or media hype. Occasionally, risk assessment is
portrayed as a tool designed to prevent the further spread of
GM-crop cultivation.
Few ecologists subscribe to any of these arguments. The
debate is complex - as it should be. I would like to focus on
some points that relate to the potential environmental impact
of GM-plants.
The overall reason for testing GM-plants before field
release is that mankind’s total impact on ecosystem services is
substantial. Ecosystem services are ecological processes that
operate on vast scales. We derive substantial benefits from
them.
Until recently, ecosystem services have been considered
inexhaustible. However, the global population size and our
use of resources have reached the point where ecosystem
services show signs of strain. Agriculture is one human activity
that leaves a large ecological footprint.
New technology must be tested for its impact on ecosystem
services. This is done using ”environmental risk (or impact)
assessment” (EIA), in which the impact of new technology is
tested on representatives of different ecosystem functions.
If there is one clear conclusion from the rather contestable
body of results on the impact of GM-plants, it is that they
can have a significant impact on agricultural practice. Therefore,
such tests must be part of the assessment process.
Pre-release tests can only be done on a small scale and under
simplified conditions. Due to plant-environmental interactions,
coexistence laws will not eliminate the necessity for evaluating
and monitoring GM-crops.
Personalebladet nr. 1 · 2006 9

10 Personalebladet nr. 1 · 2006
Planteavlere, direktører, rådgivere, forskere, erhvervsfolk,
presse og en enkelt prins − det var sammensætningen af deltagere
på Plantekongres 2006 i Herning. Arrangementet, der
kom i stand ved et samarbejde mellem DJF og Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret, var en stor succes. De 1.500
deltagere fra både Danmark og udlandet kunne vælge imellem
228 faglige indlæg, hvoraf forskere fra DJF stod for cirka
35 procent.

Sne og is til trods, kiggede over 66.000 besøgende forbi på
Nordeuropas største landbrugsmesse, Agromek, i Herning.
Blandt de mange stande, der bød på alt fra kartoffeloptagere
til skulderbeskyttere til søer, var der også en stand fra
Danmarks JordbrugsForskning. Det var en fælles stand for
Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi, Agro
Business Park og Farm4u, og den var bemandet af personale
fra både Forskningscenterne Foulum og Bygholm.
International
GIS-dag i Foulum
Geografiske Informationssystemer (GIS) kan afsløre en lang
række geografiske sammenhænge. Den stigende og meget
forskelligartede brug af GIS blev demonstreret ved den
internationale GIS-dag på Foulum, som GEO-gruppen
ved DJF var vært for.
Over 20 stande viste blandt andet GIS-projekter
og GEO-gruppens datasamling, webmuligheder og
plotterfaciliteter. Derudover var der indlæg om GIS
fra både DJF og Danmarks Fødevareforskning.
Personalebladet nr. 1 · 2006 11

Når arbejdslivet
slår knuder
Der er hjælp at hente, hvis personlige
problemer trænger sig på.
Af Janne Hansen
For meget arbejde. Frygt for fyring. Manglende selvværd. En
utro ægtefælle. En døende datter. En søn på stoffer. Der er
mange typer af problemer, der kan banke på i ens liv. Hvis
man ikke tager fat om kernen i problemet, kan det føre til
endnu flere og større problemer, såsom stress, depression,
angst og alkoholisme. Problemet vil vokse sig stort og påvirke
ens arbejde og relationer til omverdenen i det hele
taget.
Vi kender alle til problemerne, men det kan være svært at
kendes ved dem, når vi selv står i situationen. Man kan være
bange for at miste sin anseelse, sin ægtefælle eller sit job.
Der er ingen grund til at fortvivle. Der kan gøres noget.
Helt anonymt og gratis kan man som ansat ved Danmarks
JordbrugsForskning henvende sig til professionelle folk og få
den hjælp, der er behov for.
DJF har et abonnement hos Nordic Mental Corporation
(NMC), som er en privat virksomhed, der specialiserer sig
i at yde ansatte hjælp, når medarbejderens arbejdsevne er
reduceret som følge af problemer på arbejdspladsen eller
i privatlivet.
12 Personalebladet nr. 1 · 2006
Specialister yder hjælp
– Det er godt med en god lyttende kollega eller ven, men
nogle problemer kræver faglig indsigt og praktiske erfaring
for at blive løst, siger direktør for NMC, Leif Arnesen.
– NMC har udelukkende autoriserede professionelle, som
for eksempel læger, psykologer og advokater, med minimum
fem års erfaring, sige Leif Arnesen, der selv er advokat.
– Det, der kan være et lille problem for én, kan være et
stort problem for en anden. Hvis en person kommer med
et tilsyneladende lille problem, er det netop årsag til at være
på vagt, siger han.
Er der noget, der presser på, og man har behov for hjælp,
skal man ikke holde sig tilbage for at kontakte NMC på deres
hovedtelefonnummer (70 101 102). Her sidder der erfarne
fagfolk ved telefonen, som vurderer, hvilken type hjælp
der er behov for. Man bliver matchet med den specialist, der
er relevant, og den videre konsultation foregår enten via telefon
eller ved personlige samtaler. NMC har 300 rådgivere
fordelt over hele landet.
Typiske problemer,
som NMC håndterer:
Arbejdsbetinget
Stress, udbrændthed, mistrivsel på arbejdspladsen,
og voldsomme hændelser, som for eksempel opsigelse
eller tilskadekomst.
Psykologiske/psykiatriske
Tab af et familiemedlem, livstruende sygdom hos ens
nærmeste eller én selv, eksistentielle kriser.
Personlige forhold
Samlivsproblemer i og uden for ægteskab, herunder
parforhold under opløsning, problemer med børn.
Sociale, juridiske og økonomiske problemer
Misbrug
Alkoholmisbrug, blandingsmisbrug, medicinmisbrug.
Nordic Mental Corporation website: www.nmc.nu

Genetisk modificerede afgrøder har været dyrket kommercielt
i 10 år. I denne periode er debatten om dem og om genetisk
modificering i det hele taget ikke nedkølet. Tværtimod har
offentlighedens interesse i videnskaben ikke været større siden
atombomben kom på banen.
Nogle mennesker mener, at det er uvidenhedens triumf, et
resultat af manipulation fra miljøorganisationers side, eller
opreklamering fra medierne. En gang imellem portrætteres
risikovurdering som et værktøj beregnet til forebyggelse af
yderligere udbredelse af dyrkning af gm-planter.
Der er kun få videnskabsfolk på miljøområdet, som er enige i
disse argumenter. Debatten er kompleks – som den bør være. I
dette indlæg vil jeg fokusere på enkelte pointer med relation til
den potentielle miljømæssige betydning af gm-planter.
Den overordnende grund til at teste gm-planter, før de slippes
ud på markerne, er, at menneskers totale betydning på
øko system “services” er væsentlig. Økosystem “services” er
økologiske processer, der fungerer på en meget stor skala.
Vi drager mange og store fordele af dem. Alt fra produktion
af fisk og tømmer, til opretholdelse af jordens frugtbarhed, nedbrydning
af stoffer, afgiftning af spildstoffer, nedsættelse af klimatiske
ekstremer, biologisk kontrol af potentielle skadedyr, ukrudt
og patogener, og bestøvning af planter er eksempler på økosystem
”services”. Deres fortsatte funktion er afgørende for
menneskehedens overlevelse. De kan ikke erstattes af teknologi.
Økologiske fodspor
Nødvendigheden af
gmo-risikovurdering
Indtil for nylig blev økosystem ”services” anset for værende
uudtømmelige. Ikke desto mindre har verdensbefolkningens
speakers corner
En forventning om risikofri
teknologi er urealistisk.
I stedet for er det afgørende at
vurdere betydningen af gm-planter
på miljøet, før de slippes ud på
markerne.
størrelse og vores anvendelse af ressourcer nået et punkt,
hvor økosystem ”services” viser tegn på belastning. Landbrug
er en menneskelig aktivitet, der efterlader et stort økologisk
fodspor.
Landbrug i udviklede lande kan synes at være mindre væsentlig,
når det gælder indtjening eller beskæftigelse, men har stor
betydning for kvaliteten af miljøet. I ulande er det en anden
situation. I Afrika, for eksempel, er 70 procent af befolkningen
beskæftiget i landbruget. Naturlige processer, der underbygger
landbrugsproduktiviteten, er endnu mere væsentlige i sådanne
områder.
Derfor skal ny teknologi afprøves for dens betydning for økosystem
”services”. Det gøres ved at gennemføre en ”vurdering
af risiko (eller betydning) for miljøet” (VRM), hvor
betydningen af ny teknologi afprøves på repræsentanter for
forskellige økosystem funktioner.
VRM er blot et enkelt men meget vigtig element til at vurdere
den potentielle betydning af ny teknologi og burde anvendes
i vores beslutningsprocesser med hensyn til innovation inden
for landbruget. Korrekt VRM kan fremme udviklingen og anvendelsen
af ny teknologi, herunder gm-planter.
Hvis der kan drages én klar konklusion fra den forholdsvis
tvivlsomme resultatmængde vedrørende betydningen af gmplanter,
er det, at de kan have væsentlig betydning for landbruget.
Derfor skal de nævnte afprøvninger være en del af
vurderingsprocessen. Tests udført før planterne kommer ud
på marken kan kun gøres på meget lille skala og under enkle
forhold. Som følge af samspil mellem planter og miljø, vil love
vedrørende sameksistens ikke udelukke nødvendigheden af
at evaluere og overvåge gm-afgrøder.
I Speaker's Corner luftes tanker og meninger.
Vi hører gerne dine! Har du kommentarer til
indlæggene, er du velkommen til at skrive til
redaktionen på Janne.Hansen@agrsci.dk.
Personalebladet nr. 1 · 2006 13
Af seniorforsker Gabor Lövei, Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr

Af Jette Ilkjær
HSU∙nyt
14 Personalebladet nr. 1 · 2006
Styrket
udvikling af
kompetencer
− Jeg brænder for kompetenceudvikling, siger
Rita Bundgaard, der pr. 1. januar 2006 er nyvalgt
medarbejderrepræsentant for HK kontor
og IT til Hovedsamarbejdsudvalget. Hun
vil gerne være med til at sætte mere fokus på
kompetenceudvikling, der i øjeblikket bliver
prioriteret meget forskelligt i afdelingerne.
− Vi bør fastsætte nogle minimumskrav og afsætte
midler til uddannelse, så det ender med,
at vores kompetenceudvikling er af en kvalitet
og størrelse, vi kan være bekendt. Det er
også vigtigt, at vi bruger hinandens erfaringer.
Her er netværket for kompetencekoordinatorerne
et fint forum, som jeg gerne så, vi fik
udbygget, fortsætter hun.
Rita Bundgaard er 45 år. Hun er sekretær for
forskergruppen Plantedyrkning ved Afdeling
for Jordbrugsproduktion og Miljø og har været
ansat ved DJF siden 1992. Med i bagagen
har hun erfaringer fra blandt andet bestyrelsesarbejde
i HK Stat Danmark, hvor hun har
været medlem siden 2003 og fra HK Stat
Viborg, Skive, Nykøbing, hvor hun har været
sektorformand siden 2000.
− Jeg vil gerne være med til at sætte dagsordenen,
og kan lide at forholde mig til den
politiske hverdag, vi befinder os i. Jeg tror, at vi
ved DJF skal passe på ikke at blive mange forskellige
institutioner i én. Med den geografiske
placering vi har, er der risiko for det. Det er
vigtigt, at vi gør en indsats for at samle DJF. Jeg
er klar over, at det er en større udfordring, og
det bliver lidt op ad bakke, i en tid hvor nedskæringer
er en tilbagevendende begivenhed.
Men det er også en spændende opgave, som
jeg glæder mig meget til.
Rita Bundgaard ønsker, at diskussionerne i
HSU bliver mere synlige.
− Som det er nu, kan vi læse beslutningsreferaterne
på Intranettet. Men alt det spændende,
der er gået forud for referatet, hører
vi ikke rigtig noget om. Vi kunne godt lufte
forskellighederne og tage debatten også uden
for HSU. Derfor kan vi stadigvæk sagtens være
loyale mod de beslutninger, der træffes. Den
nye personalehåndbog havde været et oplagt
emne til debat, siger hun.
Selv om Rita Bundgaard sidder som repræsentant
for HK/kontor/IT-gruppen, vil hun
også arbejde overordnet med bredde og
fokus på DJF.
− Jeg håber, at jeg kan bidrage med visioner,
og at jeg er i stand til at se fremad, siger hun.
Rita Bundgaard er valgt til HSU for en toårig
periode og indtræder i stedet for Niels Andersen.

Nyt om navne
Af Personaleenheden
Flemming Nielsen er ansat som kommunikations
medarbejder i Driftafdelingen, Foulum,
fra 1. januar 2006 til og med 31. december
2006.
Karin Lykkegaard Guldbrandsen er ansat
som kontorfunktionær i Administrationen,
(barselsvikar), fra 1. januar 2006 til og med
31. december 2006.
Alice Lykkegaard Nielsen er ansat som
rengøringsassistent i Driftafdelingen, Foulum,
fra 1. januar 2006.
Britt Amby Malthesen er ansat som laborantpraktikant
i Afd. for Husdyrsundhed,
Velfærd og Ernæring, fra 1. december 2005
til og med 30. november 2006.
Anders Kjærgård er ph.d-studerende ved
Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og
Ernæring, fra 1. januar 2006 til og med
31. december 2006.
Mogens Larsen er ph.d-studerende
ved Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og
Ernæring, fra 1. januar 2006 til og med 31.
december 2008.
25
Fra bar mark til moderne kontor
Med sine 25 år i regnskabsafdelingen hos DJF har Annie Poulsen
været med fra starten i Foulum.
Af Jette Ilkjær
Annie Poulsen har været ansat ved Danmarks JordbrugsForskning i 25 år.
Som en af de få har hun været med fra den allerførste dag, hvor byggeriet af
Forskningscenter Foulum startede.
Hun var dengang ansat i byggekontoret, der havde til huse i en skurvogn på en
græsmark. Da første etape af byggeriet var klar, flyttede regnskabsafdelingen og
Annie Poulsen fra de lidt primitive forhold og ind i de nye, flotte lokaler.
I dag er Jytte Poulsen kontorfuldmægtig i administrationen og varetager blandt
andet områder som bevillingsafregninger, driftsrammeredegørelser og økonomiske
afrapporteringer på bevillinger. Desuden udarbejder hun økonomiske oversigter
for DJF.
I hverdagen nyder afdelingerne godt af Jytte Poulsens mangeårige erfaringer,
faglige kunnen og altid gode humør.
Personalebladet nr. 1 · 2006 15

DJF KUNST
Bierne summer i kløverblomsterne.
En lærke hænger højt oppe på himlen og synger.
En dyb rumlen lyder fra koens vom.
Med halvt lukkede øjne bøvser hun diskret
Og tygger velfornøjet sit drøv…
Bronzekoen skabt af skulptøren Karl S. Kjær
leder tankerne hen på fredsommelige
sommerdage på en græsmark fyldt
med kløver og køer. Skulpturen,
der blev givet til DJF i 1984
af Viborg Amt, står indenfor
hovedindgangen på Foulum
I hvert nummer af Personalebladet
bringer vi et billede af DJF's kunst.
Har du et forslag til et kunstværk,
du vil se på bagsiden,
så send en mail
til redaktionen på
Janne.Hansen@agrsci.dk.