KAPITEL 1 - Urchin og de dansende stjerner - Krøniken om Mistelten

»Hvorfor skulle der være noget i vejen med babyen?«
sagde han.
»Jamen, selv babyer, der kun er en lille smule i vejen
med, bliver udvalgt,« sagde Needle. »Hvis de er lidt for
små eller halter en smule eller er nærsynede.«
»Hvad er det, den lille glor på?« spurgte Blomme
pludselig. »Ih du godeste, det er jo ham.«
»Det er kaptajn Crispin,« udbrød Urchin. Han
sprang op og stod på bagpoterne, så han var lige ved at
tabe det lille egern. Kaptajn Crispin sprang ned fra et
træ og landede på bakketoppen.
»Godmorgen!« hilste han. »Sikke et flot bål.«
Som kaptajn bar han en tynd guldring om panden
og havde et sværd i bæltet. Urchin bukkede for ham,
spændt og forfjamsket på samme tid, mens han inderligt
håbede på, at hans pels hverken var snavset eller
pjusket. Det var det værste ved at være så lys. Alt snavs
kunne ses. Og han ærgrede sig over, at han ikke havde
været i gang med noget mere imponerende end at passe
småbørn. Han fik fremstammet et godmorgen.
Blomme nejede så dybt, at hun var lige ved at falde:
»Go’mor’n, kaptajn Crispin. Dejlig morgen, ikke osse,
kaptajn Crispin? Vi har bygget et bål, sir, vi skal alle
kigge stjerner i aften, vi laver aftensmad heroppe, og
jeg har noget af min æble- og pebermyntesaft med, vil
De ha’ lidt saft, sir?«
Urchin krummede kløer, så pinligt var det. Blommes
saft var berømt for at holde insekter væk, men den
smagte rædselsfuldt.
24