KAPITEL 1 - Urchin og de dansende stjerner - Krøniken om Mistelten

»Se, der står kaptajn Crispin på stranden,« sagde hun.
»Og kaptajn Padra.«
Urchin kiggede ned mod stranden og fik øje på
kaptajn Padra, der vadede ind fra vandet og rullede sig
i sandet for at tørre sin våde pels. Kaptajn Crispin stod
i nærheden og holdt hans kappe.
Alle tre kaptajner havde været venner, siden de var
små. De var blevet pager på slottet på samme tid og
derefter forfremmet til Kredsen, og nu var de så kaptajner,
den højeste værdighed på øen. Kaptajn Kerne
var kongens nærmeste ven og rådgiver og opholdt sig
mest på slottet. Kaptajn Padra tog sig især af strandene
og de dyr, der boede der, mens kaptajn Crispin tog sig
af skovområderne og dyrene i Anemoneskoven. Han
virkede til at være særlig interesseret i Urchin.
Crispin var Urchins helt. Hvis nogen havde spurgt
Urchin, hvad han ville være, så ville han helt sikkert
have tænkt: »Jeg vil være ligesom kaptajn Crispin.«
Men han ville ikke have sagt det til nogen. Det var en
hemmelig drøm, som ikke måtte siges højt. Så ville de
andre bare grine ad ham.
I øvrigt var der ingen, der havde spurgt ham. Han
skulle læsse tømmer på skibene resten af sit liv.
Det yngste af de små egern var faldet og klynkede.
Urchin samlede hende op og satte sig på en træstub
med hende på skødet. Needle satte sig ved siden af.
»Er der ikke dejligt her?« sagde hun. »Se bare på skibene.«
Så kiggede hun ned på sine poter. »Undskyld.«
18