Nr. 3 - Oktober 2008 - Johannes Jørgensen Selskabet

hedder det kort og koncist i indstillingen:
"Johannes Jargensens forfutterskab
har ha.ft - og har staclig - en stor
religios betvdning, hans lvrik og hans
re.jseboger er skreyet af en sproget^,;
mester, hans religiose .fbrfatterskab
har gjort ham verdenskentlt og t,untlet
stor udhredelse i katolske lqnde".
Men komiteen bemrerker tsrt, at
der ikke er sket noget i forfatterskabet
siden sidste vurdering i 1942, som har
rndret deres opfattelse af hans litteratur.
Litteraturhistorikeren Aage Jargensen
siger i en artikel om dette emne
folgende: "Det forholel, at Johannes
Jorgen.sen i I896 - eller senere,
definitittt tel i 1914, da Anclrde Carof
overtalte ham til at .flvtte til Assisi -
vendte ryggen til den nationallitterrrre
kontekst, som han i haj grad hat,cle
pr@get, har som bekendt haft til fatge,
at han o.fte behandles .stedntoderligt
i
I itteraturhis tori en " .
Det er jo sande ord, idet han ikke
har fundet plads i alle senere litteraturhistoriske
verker. Heraf kunne
man ofte udlede, at Joharmes Jargen-
sen dsde ved Srhundredskiftet
1900.
Ikke desto mindre stod en af
dansk litteraturs skarpeste kritikere
gennem en merureskealder,
Kai Friis
Msller, ved festen pA Johannes Jor-
gensens 80 Ars fodselsdag i 1946 og
fremhrevede hans enestAende position
i dansk litteratur - ikke pA TRODS af
sine mange 5r i udlandet, men i hoj
grad pi GRTIND heraf. Efter at have
fremhevet dansk middelalder som en
epoke af haj kultur og 6ndelig europeisk
dannelse - bestemt ikke mere
barbarisk end vore egne irhundreder
- konkluderer Kai Friis Msller: "Den
trdd, som dengang blev kryttet mel-
Iem nord og syd, mellem dansk sintl
og romansk kultur, har De, Johannes
Jorgensen, nu gennem et langt arbe.jdslit,
beflittet Dem pd at knytte pd
ny. Deres arbe.ide bevder ikke blot en
nodyendig afbalancering af det aktu-
elle clan.yke tindsliy, der ellers ville
hove ./det slagsicle, men tillige og
naynlig en berigelse af vor indsigt i
clen dan:;ke dannel.ses .fi.mclament..
Dere"' italienske, .franske og belgiske
udlendighed var da ingen flugt fra
.fLedrelandet, men en opdagelsesltercl
tilbage til dets kulturs kilder."
Og efter at have fremhevet Johannes
Jorgensens kompromislsshed i
de 6r, hvor Europa hrergedes afbarbariske
regimer, slutter Kai Friis Moller
med folgende ord: "Oyerfor den politi.ske
ekse Berlin-Rom (her ikke clen
ettige stacl, men .fascismens timelige
hovcdkvarter) har De tappert faitholdt
Deres eget livs hlidere akse;
S,endborg-Assisi. Ikke minclst herfbr
skvldcr yi Dam tuk - og t,ercle n mcrl
os ".
(Alle citater fra Nobelindstillingerne
er hentet fra Aage Jorgensens
"Johannes Jorgensen og nobelprisen"
i NORDICA, Tidsskrift for nordisk
teksthistorie og astetik Bind lg 2001
s. I 33-60, Odense Universitetsforlag)