10.02 Bilag Statens Miljøcenters basisanalysetekst… - Svendborg ...

Området omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, Vandløb påvirket af regulering og
herunder Langelandssund og Marstal Bugt, og består af vandløbsvedligeholdelse. Foto: Frank Gert
mange store lavvandede og 2 dybe bassiner,
Larsen.
Ringsgårdsbassinet og Ærøbassinet, der er indbyrdes
forbundne. Hertil kommer en række fjorde, bugte og nor, hvor
de største er Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland.
De åbne kystvande omkring Fyn ligger centralt i overgangen mellem det salte Skagerrak og den ferske
Østersø. I de ca. 40 m dybe bassiner er vandmasserne derfor lagdelte med et relativt ferskt overfladelag
og et salt bundlag. Denne lagdeling øger risikoen for iltsvind. De lavvandede områder i Det Sydfynske
Øhav har et relativt lavt saltindhold, mens et endnu lavere saltindhold findes i de inddæmmede Tryggelev
Nor og Salme Nor ved Langeland og Vejlen ved Tåsinge.
De åbne kystvande er inddelt i typer efter bl.a. dybde og saltholdighed, mens fjorde, bugter, laguner,
m.v. er inddelt efter saltholdighed, lagdelingsgrad og "følsomhed" over for ferskvandsafstrømning .
I Det Sydfynske Øhav er der foreløbigt identificeret flere typer af såkaldt stærkt modificerede områder.
Det drejer sig blandt andet om inddæmmede nor, sejlrender, havne, broer, klappladser hvor opgravet
havbund dumpes, samt inddæmmede arealer (der nu er land) .
Til toppen
Risikoanalyse
Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med
de i dag vedtagne foranstaltninger.
Vandløb
Hovedoplandet indeholder større vandløbssystemer bl.a. Kongshøj Å, Stokkebækken, Vejstrup Å,
Syltemae Å og Hundstrup Å som alle findes på Fyn.
Karakteristisk for mange af vandløbene på Fyn er, at de har forholdsvis kraftigt fald med relativt hurtigt
strømmende vand.
Vandløb med gode faldforhold findes også på Ærø, hvorimod vandløbene på Langeland og de øvrige øer
har et forholdsvist ringe fald med mere langsomt strømmende vand.
Risikoanalysen har vist, at mere end 90 % af vandløbene i oplandet ikke når at opfylde miljømålene i
2015 med de i dag besluttede tiltag. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført den
hidtil planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsudløb i oplandet.
Årsagen til, at målet ikke nås, er dårlige fysiske forhold (90 %), og for visse især mindre vandløb også en
fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (46 %)
. De fysiske forstyrrelser omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse og forskellige
former for regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i
vandløbene.
For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er
rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Hvor tilstanden er god, vil man som besøgende kunne
se, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom man kan glæde sig over mange
forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.
Risikoanalysen viser, at kun meget få vandløb vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes
yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.
Søer
Hvidkilde Sø har fået en
betydelig bedre miljøtilstand
gennem de sidste ti år efter den
indsats der er udført, for at få
reduceret tilførslerne af
næringsstoffer. Søen er dog ikke
ren endnu, da der tilføres store
mængder af næringsstoffer fra