10.02 Bilag Statens Miljøcenters basisanalysetekst… - Svendborg ...

Langeland og Valdemars Slot på Tåsinge er medtaget i basisanalysen men ikke er med sammen med de
21 øvrige søer i risikoanalysen skyldes det, at de er etableret som vandmiljøplan II vådområdeprojekter.
Det betyder, at de er etableret med blandt andet det formål at mindske tilstrømning af kvælstof fra
landbrugsområder til kystvande.
Ved opfyldelse af miljømålet vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en
udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr,
fisk og fugle i og ved søen. Som besøgende vil man kunne se ned i det klare vand og evt. opleve noget af
livet under vandoverfladen.
Vådområder
Siden 1940'erne er der sket en markant reduktion (70 %) af arealet af moser, ferske enge og strandenge,
og i dag udgør den våde natur kun ca. 5 % af oplandets areal. Denne udvikling har medført, at de store
sammenhængende naturområder i dag er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af
især agerjord. Ca. 60 % af lokaliteterne er således mindre end 1 ha. Små og isolerede naturområder kan
ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Flere plante- og
dyrearter er allerede uddøde fra Fyn, og den hidtidige arealreduktion og isolation af naturområderne
betyder, at tilknyttede arter også i fremtiden vil uddø, hvis ikke der genskabes meget betydelige
naturarealer.
Der er en række trusler imod de resterende våde naturområder. Mange vurderes at være direkte påvirket
af dræning eller vandstandssænkning som følge af regulering af tilstødende offentlige vandløb. Desuden
ligger størsteparten af kilder, moser og ferske enge i områder, hvor vandindvinding til drikkevand kan
have sænket vandstanden.
Tilførsel af gødning, herunder kvælstof, er et problem for moserne og
strandengene, hvor tålegrænsen for kvælstoftilførsel fra luften vurderes
at være overskredet på op til ca. 70-75 % af de mose- og
strandengsarealer, der har højest prioritet. Problemet er størst på
fastlandet, hvor tætheden af de dyrkede arealer er stor.
Tilgroning som følge af ophørt afgræsning er generelt et stort problem i
de våde naturområder. Selv om der bliver givet tilskud til græsning
betyder det, at meget store arealer med mose, strandeng og fersk eng
ikke bliver afgræsset og er under tilgroning. Derved ødelægges
levestederne for en lang række plante- og dyrearter.
De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske
enge inden for Natura 2000 områderne (link til Natura 2000
basisanalyse-resume øverst på siden).
Genskabt vådområde som
"forsø" til Hvidkilde Sø. Foto:
Birgit Sønderskov Weber.
Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde
naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og
dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne,
standse nedgangen i biodiversiteten og medvirke til at skabe en "gunstig bevaringsstatus" for naturtyper
og arter i Natura 2000 områderne.
Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden
har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af
vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned
På Ærø er
grundvandsressourcen
begrænset og flere steder er der
problemer med vandkvaliteten.
Foto: Gunnar Larsen.