Bente Borg Sørensen

More documents

Recommendations

Info

Bente Borg Sørensen Skibsmægleren Charles Petersen »Carolines« mand - Albert Hansen Petersen - så ikke noget problem i at bolde styr på to skibe, det krævede blot en god mægler, og det Uavde Uan fundet i CUarles Petersen, der i foråret 1992 fortalte Holger Munchaus Petersen om mæglerens og befragterens rolle i spillet om at Uolde mindre fragtskibe i god fart. Tilstede var desuden fru Dora Petersen og Bente Borg Sørensen. Fortællingen er i store træk gengivet som fortalt. Barndom i Vejle »Dengang, jeg voksede op i Havnegade, var der nogleogtyve skibe UjemmeUørende i Vejle. Jeg er født i 1910. Vores omgangskreds var jo mest skippere og maskinfolk, mestre fra dampbådene og sådan nogle. Der boede vi så sammen med den legendariske kaptajn Knud Madsen med CHAR LOTTE - de Uavde en dreng, der Ued JoUan, vi var jævnaldrende, og så en pige, der var et år ældre. Vi blev selvfølgelig barndomsvenner. Når CHARLOTTE var i bavn, så skulle vi jo ned og lege ombord i skibet, og da vi blev større, så skulle vi også låne jollen og sejle rundt. Til at begynde med var der en fangline i forenden, for der kom jo skibe. Dampbådene sejlede ud og ind, og vi lå og pjaskede derude i en stor skibsjolle - sådan et par knægte på 5-6 år -, men det gik nu meget godt. Når så en af de ber både kom, måtte vi Uen og Uave fat i fanglinen, og så halede vi ind til CHARLOTTE, og når så damperen var forbi, roede vi ud igen. Sådan startede det. Da vi blev større og fik lært at svømme, så fik vi lov til at få masten i jollen. Vi kom selvfølgelig også til at gå i skole sammen, og da vi så Uavde mellemskoleeksamen, skulle JoUan jo ud og sejle. Nå, men jeg skulle altså tage realeksamen. Nu var jeg altså uUeldigvis enebarn. Da jeg så Uavde taget realeksamen, så viUe jeg jo ud og sejle. Nej, det kunne der ikke være tale om, så skulle jeg ikke Uave Uaft realeksamen, så var det jo ikke nødvendigt. Det var altså sådan, at det var min mor, der Uavde bukserne på. Min far Uan var sådan en stille og tålmodig mand. Min mor var mere - Uvad skal vi sige - sådan mere dynamisk o.s.v., og det, Uun syntes, det var altså rigtigt. Det var dengang, at man sådan mere rettede sig efter sine forældre, og når der nu var så stor modstand, måtte jeg bøje mig for det. Nå ja, jeg Uar jo Ueller ikke Uaft nogen grund til at fortryde, at jeg blev mægler i stedet for at komme ud og sejle. Men det var altså en skuffelse for mig, at jeg ikke måtte. Læretid Men så viste det sig, at Daugaard Kristensen - der var kun én mægler i Vejle dengang - Uan kunne bruge en lærling. Så sagde mine forældre: 81
- Søg derned, så får du da noget med skibe at gøre -. Nå, ja ja, det lugtede da altid lidt af skibe, ikke? Så kom jeg altså i lære dernede, og der var jeg i syv år. Jeg kan buske, at jeg var på session - og det Uar været 1928 - jeg var 18 år dengang. Det var dengang, man nedrustede og gjorde ved. Da jeg kom frem, så skulle jeg jo vejes og måles, og så skulle de også Uøre, Uvad jeg var. Jeg var da skibsmægler. Jeg lagde jo tryk på skibsmægler. Nå, ja, jeg regnede så med, at jeg nok var blevet taget til marinen kasseret!! Så var jeg fanerne også sur den dag«. En af havnens piger Charles blev i 1939 gift med Dora, en af havnens piger, som Charles udtrykker det. Hun er datter af Christian Jepsen fra Lindtners Skibsbyggeri, herom fortæller CUarles: »Det var jo sådan set i Lindtners tid, at de Uer jagtbyggede Vejleskibe blev kendt, og dem byggede han altså mange af. De var meget velsejlende. Det var dengang, de udelukkende sejlede med sejl. Blandt de første, der fik motor i, var CHARLOTTE. Det var en 40 hestes. Motoren var i og for sig ikke beregnet til, at de skulle lave Uele rejsen med den, men kun ud og ind ad fjordene. Ja ellers brugte de fjorddamperne til at slæbe ind og ud. Der var ikke mindre end seks, som ellers var udflugtsbåde om søndagen. Der var jo en bel del små Uoteller og beværtninger herude ved Vejle Fjord, bl.a. Munkebjerg, som er bekendt«. Dora kan derimod fortælle om, Uvordan hun som barn tumlede rundt og legede på den ikke helt ufarlige byggeplads. Skrammer og iturevne kjoler blev ofte resultatet, og noget tyder på, at forbud ikke satte en stopper for den spændende leg. Dora lægger også selv vægt på, at Uun Uele sit liv Uar boet på Uavnen og fulgt med i livet der. Befragter i Horsens Charles fortsætter sin historie: »Så kom jeg op til Horsens og blev befragter oppe ved mægler Wilhelm Christian Bech. Der var jeg så til 1945, til jeg kom herned. Nu kom der jo mange skibe til Horsens under krigen. Afskibningshavnene for brunkul var hovedsagelig Vejle og Horsens, en del fra Kolding og lidt fra Fredericia. Det medførte ret stor skibstrafik, også på Vejle Havn, hvor der var et par firmaer, der begyndte at klarere skibe og sådan noget. Bestalling i Vejle Dengang var det Handelstandsforeningen, der bestemte, Uvor mange mæglere, der måtte være i Vejle. Man blev altså enige om, at der kunne godt være to. Derfor skulle en bestalling opslås ledig, og så kunne man søge den, Uvad jeg jo så gjorde. Jeg Uar nok været Ueldig, for i de syv år, jeg arbejdede her i Vejle, kom jeg jo rundt i forskellige ærinder alle steder. Jeg kendte alle dem, der sad i bestyrelsen for handelstandsforeningen, og jeg gjorde selvfølgelig det, som var ganske naturligt, når jeg indleverede sådan en ansøgning, og jeg vidste, Uvem der skulle behandle den, så tog jeg da lige en tur til Vejle og fik talt med de forskellige. De kendte mig og vidste så nogenlunde, Uvordan jeg opførte mig. Jeg var så Ueldig, at jeg fik autorisationen. Så skulle jeg jo begynde Uer i Vejle. Og det kan jeg godt sige, det var et Uårdt arbejde. Sådan en nybegynder ved siden af en, der har siddet i 30 år alene og faktisk har alle forbindelser og alting - og så kommer man udefra. Men dengang var det den store danske småskibsflåde, som kom mest, og jeg kendte jo alle skippere. De Uavde allesammen været i Horsens og laste brunkul, og da jeg var befragter deroppe, så Uavde jeg jo med lasteri at gøre. Bagefter, når de var lastet, så skulle man finde ud af, Uvor meget der var i dem og alt sådan noget. Det var mig, der ordnede det dengang, så
Page 1: Vejles travle havn i midten af 1930
Page 5 and 6: grosserer, der Uavde al importen ti
Page 7 and 8: da havde vi nogle knaldgode fragter
Page 9 and 10: lægger sådan et rør ned i et bun
Page 11 and 12: er med, så bliver der også lavet

Bente Borg Sørensen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?