Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs ...

illvid.dk

Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs ...

Kære bruger

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website

(www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos.

Mvh

Redaktionen


Nocebo i prakSiS

● Tog strøm på forsøgspersoner

Da forskere ved et forsøg på University of

California, LA, i 1981 ville sende en svag

strøm gennem hovedet på 34 forsøgspersoner,

advarede de dem først om, at det kunne give

hovedpine. Selv om ingen af deltagerne rent

faktisk fik strøm gennem hovedet, klagede

tre ud af fire over hovedpine efter forsøget.

Alene frygten for sygdom eller bivirkninger er nok til

at gøre os syge. Fænomenet er så veldokumenteret, at

det har fået sit eget navn: Noceboeffekten er

Placebos

En diagnose fra lægen

eller information om

bivirkninger ved en

behandling kan i sig

selv gøre os syge.

getty Images & Claus lunau

● Saltvand udløste sygdom

I et forsøg på State University of New York i

1968 lod man astmapatienter indånde dampe, som

angiveligt indeholdt et allergen – et stof,

som kan forårsage allergi. Knap halvdelen af

patienterne reagerede med åndedrætsproblemer,

og 12 af dem fik heftige allergireaktioner.

Patienterne blev derefter “behandlet” med et

medikament, som de formodede var virksomt.

Alle kom sig straks. I virkeligheden var både

allergenet og medicinen en saltvandsopløsning.

I forsøget var først den “onde” noceboeffekt

og derefter den “gode” placeboeffekt på spil.

Illustreret Videnskab nr. 13/2010


onde tvilling

D

a den 60-årige Vance Vanders

en forårsdag i 1938 bliver indlagt

på et hospital i Alabama, USA, er

han en skygge af sig selv. På få uger har

han tabt over 20 kilo – hans kinder er

indfaldne, og øjnene sunket ind i deres

huler. Vanders ligner kort sagt et menneske,

der står med det ene ben i graven.

I flere dage forsøger lægerne desperat

at stille en diagnose, mens patienten bliver

stadig dårligere. Først da Vances kone

trækker overlægen, Drayton Doherty, til

side og diskret forklarer ham baggrunden

for miseren, bliver der iværksat en – skal

det vise sig – uhyre effektiv behandling.

Ifølge konen er historien den, at en

heksedoktor nogle uger forinden havde

sat manden stævne på en kirkegård

midt om natten. Efter en heftig meningsudveksling

havde heksedoktoren viftet

med en flaske med ildelugtende væske

foran Vanders og svoret, at hans dage var

talte. Chokeret var Vanders vandret hjem

og havde lagt sig til at dø, overbevist om,

at besværgelsen ikke stod til at ændre.

Kastede levende firben op

I nogle timer grubler Doherty over, hvordan

han skal gribe den besynderlige sag

an, og lægger så en plan. Dagen efter

samtalen med Vanders’ kone samler han

Vanders’ familie ved sygelejet og fortæller,

at han i nattens løb har haft en samtale

med heksedoktoren på kirkegården.

Hårdt presset har manden afsløret, hvordan

forbandelsen virker, lyver Doherty og

kommer så med følgende beretning:

“Han gnubbede nogle firbenæg ind i

din mave, og æggene er nu klækket. Alle

firbenungerne er døde, bortset fra én, og

det er den, der æder dig op indefra. Jeg vil

keltner et al./jOurnal Of neurOsCIenCe

Noceboeffekten

kan ses i hjernen

I et forsøg, der blev udført på

smertebehandlings klinikken ved

University of California, fik deltagerne

en varmepåvirkning i hånden, mens

de kiggede på en skærm, hvor der

stod enten “Høj temperatur” med røde

bogstaver eller “Lav temperatur” med

blå bogstaver. I virkeligheden var

temperaturforskellen knap mærkbar –

den høje temperatur var 48 °C, den

lave var 47 °C. Hjerneskanninger viste

imidlertid stor forskel på aktiviteten

hos de to grupper. Hos dem, der

blev advaret om en høj temperatur,

lyste hjerneområder op, som har med

smertefølsomhed at gøre, mens der

hos den gruppe, hvor der angiveligt

var tale om påvirkning med lave

temperaturer, stort set ingen reaktion

var at spore på skanningerne.

“Varmt” “Koldt”

De deltagere, der troede, de blev

udsat for høj varme, viste en helt

anden hjerneaktivitet end dem,

der troede, temperaturen var lav.

nu fjerne firbenet og befri dig for denne

frygtelige forbandelse.”

Under stor højtidelighed inspicerer

Doherty derefter en kanyle, som han har

gjort klar. Sprøjten indeholder et brækmiddel,

men det aner patienten intet om.

Vance lader lægen stikke nålen i sin arm,

og kort efter begynder han at kaste op.

I flere minutter krummer patienten sig

sammen over et bækken, mens den ene

bræktur afløser den anden. I et ubevogtet

øjeblik lister Doherty et levende firben

ned i bækkenet. “Se, Vance, se, hvad du

har kastet op! Nu er du kureret. Forbandelsen

er hævet,” råber han.

Vantro betragter Vanders firbenet,

mens han snapper efter vejret. Så læner

han sig tilbage i sengen og overgiver sig

til en komalignende søvn. Da han vågner

12 timer senere, er han som forvandlet.

Han spiser med en glubende appetit, og

efter en uge kan han udskrives.

Vi kan bekymre os til døde

Vance Vanders’ sygdomshistorie kan

forekomme bizar og fremmedartet, men

den er et ekstremt eksempel på et relativt

upåagtet og uudforsket videnskabeligt

fænomen, noceboeffekten.

Nocebo betyder “jeg vil skade” og er et

begreb, som blev indført af den amerikanske

forsker Walter P. Kennedy i 1961

og umiddelbart efter blev kendt som

“voodoodøden”. Kennedy havde bemærket,

at den allerede velkendte placeboeffekt

tilsyneladende havde en ond

tvilling, og at “enhver læge havde mødt

noceboreaktionen, også selv om han ikke

havde anerkendt den som sådan”.

Hvor placebo – “jeg vil behage” – er

en helbredende effekt, som opstår på

Illustreret Videnskab nr. 13/2010 af stine Overbye

35


Uvidenhed gavner patienten

At forventningerne er afgørende for resultatet af en behandling, viser to

forsøg, der er udført af den italienske nocebo-forsker Fabrizio Benedetti.

Uvidende patienter havde færre smerter

I det første forsøg fik patienter, der

var blevet opereret, smertebehandling

med morfin i to døgn. Herefter blev

smertelindringen afbrudt. I den ene

gruppe blev patienterne informeret

om, at de ikke længere fik morfin.

Den anden gruppe fik ikke besked om,

at behandlingen blev afbrudt. Derefter

observerede forskerne patienternes

smerteintensitet. De patienter, der var

Smerteintensitet

-2

Uden patientens

viden

Med patientens

viden

-1

Behandlingen

afbrydes

Uvidende patienter bevægede hånden hurtigere

Parkinsons sygdom er en hjernelidelse,

der medfører rysten og langsomme,

ofte stivnede bevægelser. Benedetti

målte, hvor hurtigt parkinsonpatienter

bevægede hænderne, efter at de havde

fået dyb hjernestimulation, en elektrisk

påvirkning af de dybe kerner i hjernen,

der bruges til at afhjælpe symptomerne

i forbindelse med bl.a. parkinson.

Patienterne skulle trykke på en knap,

blevet advaret om morfinstoppet,

rapporterede meget hurtigt efter den

afbrudte behandling om flere smerter,

mens smerterne forværredes meget

langsommere i den uvidende gruppe.

Ti timer efter morfinstoppet bad den

informerede gruppe desuden i større

udstrækning om at få smertestillende

medicin end de patienter, der stadig

mente sig dækket ind mod smerter.

0 1 2 3 timer

De patienter, der ikke

vidste, at behandlingen

var afbrudt, bevægede

hånden hurtigere.

så snart den lyste op. Derefter afbrød

Benedetti stimulatoren med eller uden

patientens vidende, og efter en halv

time målte han igen, hvor hurtigt

patienterne kunne bevæge hånden.

De patienter, der havde fået at vide,

at stimulatoren var blevet slukket,

bevægede hænderne langsommere

end patienterne i den gruppe, der ikke

vidste, at behandlingen var afbrudt.

fabrIzIO benedettI

Bevægelseshastighed

0,4

0,1

0

Behandlingen

afbrydes

Uden

patientens viden

Med

patientens viden

30 min.

grund af positive forventninger, uanset

om behandlingen er virksom eller baseret

på snydepiller, er nocebo et udtryk for

det samme, blot med modsat fortegn.

I daglig tale siger vi, at man kan blive

“syg af bekymring” eller “dø af skræk”, og

netop de bange forudanelser er kernen i

nocebobegrebet. Forskningen viser, at

negative forventninger kan skade vores

helbred og forværre vores symptomer.

Med andre ord: Hvis vi frygter at blive

syge, så risikerer vi at blive det.

I ekstreme tilfælde kan frygten endog

slå os ihjel. I slutningen af 1970’erne fik

amerikaneren Sam Shoeman diagnosen

uhelbredelig leverkræft. Lægerne gav

ham kun nogle få måneder at leve i, og

som forventet døde Shoeman efter kort

tid. En obduktion afslørede imidlertid, at

diagnosen var fejlagtig. Shoeman havde

ganske vist en kræftknude i leveren, men

den var mikroskopisk, og kræften havde

ikke spredt sig. Shoeman var med andre

ord ikke død af kræft, men af troen på, at

han led af en dødelig sygdom.

Nocebo kan bevises statistisk

Et af de mest berømte eksempler

noceboeffekten stammer fra et stort,

amerikansk forskningsprojekt, Framingham

Heart Study, der blev indledt i 1948

og stadig er i gang. Her har forskerne observeret,

at kvinder, som selv mener at

have en øget risiko for at udvikle hjertesygdomme,

over en 20-årig periode har

næsten fire gange større sandsynlighed

for at blive syge og dø af hjerte lidelser

end deres ubekymrede medsøstre, selv

om de er i samme risikogruppe.

De fleste har formodentlig oplevet

nocebo effekten i mild og forbigående

form i deres egen dagligdag: Hvis nogen

fx fortæller os, at vi ser syge ud, kommer

vi uvægerligt til at føle os skidt tilpas og

spekulere på, om der er noget galt med

helbredet. Indlægssedlen i en pakke piller

kan udløse en lignende reaktion – når

vi har læst om medicinens bivirkninger,

lægger vi pludselig mærke til nye fornemmelser

i kroppen i form af netop de

symptomer, sedlen informerer om.

I et forsøg testede japanske forskere

57 studerende for deres tolerance over

for allergifremkaldende stoffer. De studerende,

som på et spørgeskema havde angivet

at være stærkt overfølsomme over

for laktræ, fik bind for øjnene, hvorefter

forskerne strøg deres ene arm med blade

Illustreret Videnskab nr. 13/2010


fra laktræet og den anden arm med blade

fra et kastanjetræ. Få minutter efter

begyndte den arm, som de studerende

troede var blevet strøget med laktræblade,

at blusse op. I virkeligheden havde

forskerne byttet om på bladene, men kun

hos få af forsøgspersonerne reagerede

den arm, som rent faktisk havde været i

berøring med laktræbladene.

Kroppen reagerer på uro

Mekanismerne bag noceboeffekten er

uklare, og det skyldes i høj grad, at det af

videnskabsetiske årsager er svært at opnå

tilladelse til at lave forsøg, der skader

mennesker eller forværrer patienters tilstand.

Alligevel opererer forskerne med

flere forskellige hypoteser og mener, at

der er komplicerede neurokemiske og

psykiske processer på spil.

At neurokemien i form af aktive processer

i hjernen spiller en rolle, viser forsøg,

som er gennemført af en af verdens

førende forskere i noceboeffekten, professor

i klinisk psykologi Fabrizio Benedetti

fra universitetet i Torino i Italien.

Benedetti har påvist, at forventninger

om smerte kan aktivere et hormon ved

navn cholecystokinin eller blot CCK, der

fungerer som et signalstof i hjernen og

indgår i smerteoverførslen. Hvis lægen fx

advarer patienten om, at det om lidt vil

komme til at gøre ondt, aktiveres patientens

CCK, og dermed kommer smerten.

“Eller sagt lige ud ad landevejen: Negative

Nocebo i prakSiS

● Snydepiller førte til kollaps

Tynget af kærlighedssorg forsøgte den

26-årige amerikaner Derek Adams i 2007 at

begå selvmord med antidepressiv medicin.

Han slugte 29 piller og troede, at han havde

taget en dødelig dosis. Imidlertid fortrød han

sin handling og tog på skadestuen, hvor han

kollapsede med lavt blodtryk og tårnhøj puls.

Øjeblikkeligt kom han i behandling og fik

intravenøs væske, men uden at det havde nogen

effekt. Først da en tililende læge fortalte,

at Adams deltog i et klinisk forsøg med anti

depressiv medicin og var i den forsøgsgruppe,

der fik placebo, dvs. snydemedicin, skete der

fremskridt. Da Adams blev klar over, at han

havde spist uvirksomme piller, kom han sig

efter knap en halv time.

j. mOsCrOp/lapresse

Negative forventninger

skaber bekymring,

og bekymring påvirker

igen forskellige

processer i hjernen.

Fabrizio Benedetti, professor i klinisk

psykologi ved universitetet i Torino

forventninger skaber bekymring, og bekymring

påvirker igen forskellige processer

i hjernen,” forklarer Benedetti.

Han understreger, at noceboeffekten

langtfra er klarlagt, men at i hvert fald en

del af effekten kan skyldes betingede

reflekser: Hvis en patient har erfaret, at

der opstår smerter eller ubehag ved en

bestemt behandling, vil alene forventningen

om en gentagelse udløse smerter

og ubehag. Det fænomen kendes fra bl.a.

amerikanske undersøgelser, der viser, at

seks ud af ti patienter, der har fået kemo-

terapi, får kvalme, når de er på vej hen til

eller træder ind i den klinik, hvor de tidligere

har været i kemobehandling.

Selv om mekanismerne bag noceboeffekten

grundlæggende er ukendte,

viser forskningen, at der er uhyre stærke

kræfter på spil. Derfor råder forskerne

læger og andre behandlere til at tage

effekten med i deres overvejelser: Når de

informerer patienterne om eksempelvis

behandlingsforløb, sygdomsrisici og

bivirkninger ved medicin, skal de passe

på ikke at skabe negative forventninger,

som kan udløse en noceboreaktion.

Betydningen af lægens ord er bl.a.

påvist i en undersøgelse af Aspirin. Her

fik den ene af to patientgrupper besked

om, at de kunne forvente maveproblemer

som følge af den smertestillende

medicin. De patienter, der havde fået advarslen,

viste sig siden at have tre gange

større sandsynlighed for at få netop disse

bivirkninger end patienterne fra den

gruppe, der ikke var blevet informeret.

Af etiske grunde skal patienterne naturligvis

ikke underinformeres, men på

den anden side bør lægerne altså heller

ikke fokusere entydigt på det negative.

Gør de det, er der fare for, at informationerne

i sig selv virker sygdomsfremmende,

og derved risikerer lægerne at

komme til at optræde som en moderne

udgave af Vance Vanders’ heksedoktor.

Find mere om emnet på www.illvid.dk

● Frygt for sygdom er smittefarlig

I november 1998 bemærkede en lærer i den

amerikanske stat Tennessee, at der lugtede af

benzin på skolen. Læreren klagede over kvalme

hovedpine, stakåndethed og svimmelhed, og på

grund af generne blev skolen evakueret. I den

følgende uge gik over 100 elever til lægen med

lignende symptomer. Lægerne fandt aldrig nogen

medicinsk forklaring, og trods omfattende

målinger blev der heller ikke afsløret nogen

form for luftforurening på skolen.

Siden afslørede en spørgeskemaundersøgelse,

at flertallet af de elever, der havde følt sig

utilpasse, enten havde hørt om eller set en

klassekammerat blive syg. Eleverne var blevet

dårlige, fordi de forventede at blive ramt af

de samme symptomer som de andre børn.

37

More magazines by this user
Similar magazines