På vores breddegrader forbinder vi oftest <strong>kviksølv</strong> med skadelige virkninger på sundhed og miljø, men i Afrika syd for Sahara rimer <strong>kviksølv</strong> faktisk på smukke kvinder. Desværre også på meget syge kvinder – og endnu mere medtagne nyfødte. F O T O: S C A N P I X /CO R B I S / B E T T M A N N M i l j ø D a n m a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 7 11
y KVIKSØLVSÆBE y AF ULF JOEL JENSEN y Mange afrikanske kvinder <strong>vasker</strong> <strong>sig</strong> i sæbe indeholdende <strong>kviksølv</strong> for at få en lysere hud. F O T O: S C A N P I X Skønhedsidealer har det med at være svære at nå: Tykke vil være tynde, tynde vil være kraftigere, lyse vil være mørke i huden – og de mørke vil være lysere. I en række afrikanske lande syd for Sahara har kvinderne en helt speciel og mildest talt ikke særlig sund måde at opnå den ønskede, blegere teint på: De <strong>vasker</strong> <strong>sig</strong> i <strong>kviksølv</strong>holdige sæber. Kviksølvet i sæben reducerer pigmentet i huden og håret – og virker derfor afblegende. Men eftersom <strong>kviksølv</strong> tillige er ekstremt skadeligt for både miljø og mennesker, er salg af <strong>kviksølv</strong>holdige skønhedsprodukter forbudt i hele EU. Et udbredt problem Peter Appel er geolog i GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Han har været stærkt medvirkende til at sætte problemet med de <strong>kviksølv</strong>holdige sæber på det internationale samfunds dagsorden. Og han understreger, at anvendelsen af sæberne er meget udbredt i de afrikanske lande: – I virkeligheden kom jeg på sporet af det ved en tilfældighed. For syv år siden var jeg i Tanzania for at lave undersøgelser af <strong>kviksølv</strong>forbruget i guldmineindustrien. I den forbindelse tog vi hårprøver af minearbejderne, og så fik jeg den idé også at tage prøver af kvindernes hår. Men det fik jeg at vide slet ikke kunne betale <strong>sig</strong>, fordi kvinderne brugte <strong>kviksølv</strong> som skønhedsmiddel, fortæller Peter Appel. – I første omgang havde jeg noget svært ved at tro på, at de skulle vaske <strong>sig</strong> i <strong>kviksølv</strong> for at blive blege. Det lød næsten en tand for voldsomt. Men jeg tog ind til de lokale markeder og fandt masser af sæber, der ligefrem reklamerede med indholdet af <strong>kviksølv</strong>. Det er et meget, meget udbredt fænomen: De rige kvinder sæber hele kroppen ind og lader skummet blive på natten over, for at det rigtigt kan trænge ind i huden. De fattige kvinder nøjes med at bruge sæben på de synlige områder: Primært an<strong>sig</strong>t og hænder. Men det er noget, rigtig mange kvinder syd for Sahara – høj som lav – bruger, <strong>sig</strong>er Peter Appel. Han forklarer videre, at en del af <strong>kviksølv</strong>et i sæben simpelthen trænger ind i huden og reducerer pigmentet hos kvinden. Det er imidlertid ikke nogen permanent løsning: Pigmentet gendannes, huden bliver mørkere igen – og derfor skal behandlingen gentages med jævne mellemrum. Teater mod <strong>kviksølv</strong> Peter Appel tog efter opholdet i Tanzania et udvalg af sæberne med hjem til Danmark, fik dem analyseret og dermed bekræftet, at der faktisk er omkring to procent <strong>kviksølv</strong>forbindelser i sæberne. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har siden 2000 kontrolleret om der bliver solgt <strong>kviksølv</strong>sæber i Danmark. I starten blev der fundet <strong>kviksølv</strong>sæber ved mange af kontrollerne, hvorimod der ved den sidste kontrol kun blev fundet <strong>kviksølv</strong>sæbe hos én forhandler. I 2004 blev der desuden konfiskeret 10 kg ulovlig <strong>kviksølv</strong>sæbe på vej til salg i Danmark, og importøren fik en bøde på 15.000 kroner. Det er desuden Kemikalieinspektionens vurdering, at Kemikalieinspektionens kampagner har medført øget opmærksomhed om farligheden ved brug af <strong>kviksølv</strong>sæber hos afrikansk inspirerede butikker og frisører i Danmark. Forbruget er imidlertid og logisk nok størst i Afrika. Og efter at sagen var rejst på ministerniveau mellem Danmark og England, fordi en stor del af sæben angiveligt var produceret i England, begyndte der at komme opmærksomhed på problemet. Men en af de største udfordringer er, at de afrikanske kvinder ganske enkelt ikke ved, hvor skadeligt <strong>kviksølv</strong> er. – En meget almindelig vej til at oplyse om den her type problemstillinger i Afrika er gennem en slags interaktivt, problemorienteret oplysningsteater, forklarer Peter Appel. Skuespillene er en form for genvej ud til de små lokalsamfund og er blevet brugt bl.a. i forbindelse med oplysning om HIV i Afrika. Derfor tog Peter Appel kontakt med den danske teaterinstruktør Lena Bjørn, som igen havde kontakt med en afrikansk teatertrup, The Anticorruption Theater Group. Denne gruppe er netop specialiseret i den specielle teaterform – og med denne gruppe i baghånden blev det muligt for Peter Appel at søge midler hos Mellemfolkeligt Samvirke og Nordisk Ministerråd til en nøje planlagt oplysningskampagne, som skal bringe viden om <strong>kviksølv</strong> ud i de små lokalsamfund. – Den danske miljøminister har gjort en kæmpe indsats for vores sag i Nordisk Ministerråd, så vi også har fået midler til to turnéer i Uganda. En af grundene til, at vi er lykkedes så godt med at skaffe penge til disse projekter, F O T O: S C A N P I X /CO R B I S / D AV I D T U R N L E Y 12 M i l j ø D a n m a r k n r . 2 a p r i l 2 0 0 7
Change language