Afrikanere vasker sig hvide i kviksølv - Geus

y KVIKSØLVSÆBE y AF ULF JOEL JENSEN y
Afrikanere
vasker sig hvide
i kviksølv
10
M i l j ø D a n m a r k n r . 2 a p r i l 2 0 0 7

På vores breddegrader forbinder vi oftest
kviksølv med skadelige virkninger på sundhed
og miljø, men i Afrika syd for Sahara rimer
kviksølv faktisk på smukke kvinder. Desværre
også på meget syge kvinder – og endnu
mere medtagne nyfødte.
F O T O: S C A N P I X /CO R B I S / B E T T M A N N
M i l j ø D a n m a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 7 11

y KVIKSØLVSÆBE y AF ULF JOEL JENSEN y
Mange afrikanske
kvinder vasker sig
i sæbe indeholdende
kviksølv
for at få en lysere
hud.
F O T O: S C A N P I X
Skønhedsidealer har det med at være
svære at nå: Tykke vil være tynde,
tynde vil være kraftigere, lyse vil være
mørke i huden – og de mørke vil være
lysere. I en række afrikanske lande syd
for Sahara har kvinderne en helt speciel
og mildest talt ikke særlig sund måde at
opnå den ønskede, blegere teint på: De
vasker sig i kviksølvholdige sæber.
Kviksølvet i sæben reducerer pigmentet
i huden og håret – og virker derfor
afblegende. Men eftersom kviksølv tillige
er ekstremt skadeligt for både miljø
og mennesker, er salg af kviksølvholdige
skønhedsprodukter forbudt i hele
EU.
Et udbredt problem
Peter Appel er geolog i GEUS, Danmarks
og Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Han har været stærkt medvirkende
til at sætte problemet med de
kviksølvholdige sæber på det internationale
samfunds dagsorden. Og han understreger,
at anvendelsen af sæberne er
meget udbredt i de afrikanske lande:
– I virkeligheden kom jeg på sporet
af det ved en tilfældighed. For syv år
siden var jeg i Tanzania for at lave undersøgelser
af kviksølvforbruget i guldmineindustrien.
I den forbindelse tog vi
hårprøver af minearbejderne, og så fik
jeg den idé også at tage prøver af kvindernes
hår. Men det fik jeg at vide slet
ikke kunne betale sig, fordi kvinderne
brugte kviksølv som skønhedsmiddel,
fortæller Peter Appel.
– I første omgang havde jeg noget
svært ved at tro på, at de skulle vaske
sig i kviksølv for at blive blege. Det lød
næsten en tand for voldsomt. Men jeg
tog ind til de lokale markeder og fandt
masser af sæber, der ligefrem reklamerede
med indholdet af kviksølv. Det er
et meget, meget udbredt fænomen: De
rige kvinder sæber hele kroppen ind og
lader skummet blive på natten over, for
at det rigtigt kan trænge ind i huden. De
fattige kvinder nøjes med at bruge sæben
på de synlige områder: Primært ansigt
og hænder. Men det er noget, rigtig
mange kvinder syd for Sahara – høj som
lav – bruger, siger Peter Appel.
Han forklarer videre, at en del af
kviksølvet i sæben simpelthen trænger
ind i huden og reducerer pigmentet hos
kvinden. Det er imidlertid ikke nogen
permanent løsning: Pigmentet gendannes,
huden bliver mørkere igen – og
derfor skal behandlingen gentages med
jævne mellemrum.
Teater mod kviksølv
Peter Appel tog efter opholdet i Tanzania
et udvalg af sæberne med hjem til
Danmark, fik dem analyseret og dermed
bekræftet, at der faktisk er omkring to
procent kviksølvforbindelser i sæberne.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion
har siden 2000 kontrolleret om der
bliver solgt kviksølvsæber i Danmark.
I starten blev der fundet kviksølvsæber
ved mange af kontrollerne, hvorimod
der ved den sidste kontrol kun blev
fundet kviksølvsæbe hos én forhandler.
I 2004 blev der desuden konfiskeret 10
kg ulovlig kviksølvsæbe på vej til salg i
Danmark, og importøren fik en bøde på
15.000 kroner.
Det er desuden Kemikalieinspektionens
vurdering, at Kemikalieinspektionens
kampagner har medført øget opmærksomhed
om farligheden ved brug
af kviksølvsæber hos afrikansk inspirerede
butikker og frisører i Danmark.
Forbruget er imidlertid og logisk nok
størst i Afrika. Og efter at sagen var
rejst på ministerniveau mellem Danmark
og England, fordi en stor del af
sæben angiveligt var produceret i England,
begyndte der at komme opmærksomhed
på problemet. Men en af de
største udfordringer er, at de afrikanske
kvinder ganske enkelt ikke ved, hvor
skadeligt kviksølv er.
– En meget almindelig vej til at oplyse
om den her type problemstillinger
i Afrika er gennem en slags interaktivt,
problemorienteret oplysningsteater, forklarer
Peter Appel. Skuespillene er en
form for genvej ud til de små lokalsamfund
og er blevet brugt bl.a. i forbindelse
med oplysning om HIV i Afrika.
Derfor tog Peter Appel kontakt med
den danske teaterinstruktør Lena Bjørn,
som igen havde kontakt med en afrikansk
teatertrup, The Anticorruption
Theater Group. Denne gruppe er netop
specialiseret i den specielle teaterform
– og med denne gruppe i baghånden
blev det muligt for Peter Appel at søge
midler hos Mellemfolkeligt Samvirke
og Nordisk Ministerråd til en nøje
planlagt oplysningskampagne, som skal
bringe viden om kviksølv ud i de små
lokalsamfund.
– Den danske miljøminister har gjort
en kæmpe indsats for vores sag i Nordisk
Ministerråd, så vi også har fået
midler til to turnéer i Uganda. En af
grundene til, at vi er lykkedes så godt
med at skaffe penge til disse projekter,
F O T O: S C A N P I X /CO R B I S / D AV I D T U R N L E Y
12
M i l j ø D a n m a r k n r . 2 a p r i l 2 0 0 7

er, at FN i 2006 ved en miljøkonference
i Nairobi gjorde bekæmpelse af kviksølvforurening
til et højprioritetsområde,
fortæller Peter Appel.
Kampagner mod teenagere
Lena Bjørn er instruktør på teaterstykket,
som gruppen skal turnere med.
Hun tager derfor til Uganda i maj i år
sammen med læge Jens Carl Hansen
fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Århus
Universitetssygehus, som skal sikre, at
teaterstykket også bliver helt korrekt set
fra en lægefaglig eller helbredsmæssig
synsvinkel.
– Desuden hjælper Jens Carl Hansen
mig med at formulere nogle opslag, som
skal hænge på de lokale salgssteder for
kviksølvsæbe. Det bliver lidt i stil med
advarslerne, man kender fra cigaretpakkerne
herhjemme: En advarsel om, at
kviksølv skader helbredet og er særligt
farligt for fostre, forklarer Peter Appel.
Turnéen løber i to måneder og bliver
fulgt op af en ny turné i slutningen af
året, som evaluerer den første. Sideløbende
har Peter Appel ansat folk til
at gå ud på de lokale markeder og se,
hvor meget der sælges af sæberne. Dette
gøres i forbindelse med begge turnéer,
så man også får et kvantitativt mål for,
hvor godt kampagnen er slået igennem.
Der er også blevet bevilliget midler
til at lave oplysningskampagner, som
skal transmitteres over radioen, både i
Uganda og i Congo, samt afsat penge til
særlige kampagner rettet mod skolebørn
i pubertetsalderen. Også kampagnerne
til skolebørnene benytter teater og rollespil.
Der bliver tale om to mere opdragende
kampagner, forklarer Peter Appel;
én, der skal lære drengene, at sorte
piger også er smukke – og én, der skal
lære pigerne om farerne ved at anvende
den her type sæbe.
– Det er en lang proces at få lavet om
på folks vaner. Første skridt er at få
gjort kvinderne opmærksomme på, at
det faktisk er hamrende usundt. Næste
skridt bliver så at få ændret deres forbrug.
Og det er ikke let. Bare se på vores
eget samfund, hvor folk jo udmærket er
klar over, at det er skadeligt og usundt
at gå i solarium, men alligevel gør det.
Det er den samme type problemstilling
– bare omvendt, siger Peter Appel.
Forgiftninger rammer fostre hårdest
De kviksølvholdige
sæber bliver
produceret i lande
som Italien, England
og Spanien,
der helt lovligt
eksporterer dem
til Afrika.
Følgerne af et længerevarende forbrug af kviksølvholdig sæbe er særdeles alarmerende
for den enkelte kvinde: Kviksølvet i sæberne kan give hudkræft, nyreskader
og skader på centralnervesystemet. Det ophobes i kroppen, og selv en
mild nærmest ikke-mærkbar kviksølvforgiftning hos en gravid kvinde kan give så
svære fosterskader, at hendes barn fødes dybt hjerneskadet. Fostret opkoncentrerer
nemlig kviksølv med en faktor 10 i forhold til moderen.
Dertil kommer effekten på det omkringliggende miljø: Kviksølv er et tungmetal,
der aldrig forgår. Det ophobes i mennesker og miljø, og den kviksølv fra
sæberne, der ikke optages direkte gennem huden og indånding hos brugeren,
skylles jo af igen med sæbeskummet – og ledes urenset ud i miljøet.
Her sker der en bakteriel omdannelse af kviksølvet til methylkviksølv, som er
organisk bundet – og let optages af fx fisk. Igen sker der en ophobning i fødekæden
– og igen vender kviksølvet til syvende og sidst tilbage til menneskene
og kan føre til alvorlige skader på centralnervesystemet samt fosterskader.
Den danske teaterinstruktør Lena Bjørn (i midten med prikket kjole)
skal sammen med en afrikansk teatertrup oplyse de afrikanske kvinder
om farerne ved at bruge kviksølvholdig sæbe.
f o t o: g e u s
f o t o: p r i vat
M i l j ø D a n m a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 7 13