Afrikanere vasker sig hvide i kviksølv - Geus

er, at FN i 2006 ved en miljøkonference
i Nairobi gjorde bekæmpelse af kviksølvforurening
til et højprioritetsområde,
fortæller Peter Appel.
Kampagner mod teenagere
Lena Bjørn er instruktør på teaterstykket,
som gruppen skal turnere med.
Hun tager derfor til Uganda i maj i år
sammen med læge Jens Carl Hansen
fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Århus
Universitetssygehus, som skal sikre, at
teaterstykket også bliver helt korrekt set
fra en lægefaglig eller helbredsmæssig
synsvinkel.
– Desuden hjælper Jens Carl Hansen
mig med at formulere nogle opslag, som
skal hænge på de lokale salgssteder for
kviksølvsæbe. Det bliver lidt i stil med
advarslerne, man kender fra cigaretpakkerne
herhjemme: En advarsel om, at
kviksølv skader helbredet og er særligt
farligt for fostre, forklarer Peter Appel.
Turnéen løber i to måneder og bliver
fulgt op af en ny turné i slutningen af
året, som evaluerer den første. Sideløbende
har Peter Appel ansat folk til
at gå ud på de lokale markeder og se,
hvor meget der sælges af sæberne. Dette
gøres i forbindelse med begge turnéer,
så man også får et kvantitativt mål for,
hvor godt kampagnen er slået igennem.
Der er også blevet bevilliget midler
til at lave oplysningskampagner, som
skal transmitteres over radioen, både i
Uganda og i Congo, samt afsat penge til
særlige kampagner rettet mod skolebørn
i pubertetsalderen. Også kampagnerne
til skolebørnene benytter teater og rollespil.
Der bliver tale om to mere opdragende
kampagner, forklarer Peter Appel;
én, der skal lære drengene, at sorte
piger også er smukke – og én, der skal
lære pigerne om farerne ved at anvende
den her type sæbe.
– Det er en lang proces at få lavet om
på folks vaner. Første skridt er at få
gjort kvinderne opmærksomme på, at
det faktisk er hamrende usundt. Næste
skridt bliver så at få ændret deres forbrug.
Og det er ikke let. Bare se på vores
eget samfund, hvor folk jo udmærket er
klar over, at det er skadeligt og usundt
at gå i solarium, men alligevel gør det.
Det er den samme type problemstilling
– bare omvendt, siger Peter Appel.
Forgiftninger rammer fostre hårdest
De kviksølvholdige
sæber bliver
produceret i lande
som Italien, England
og Spanien,
der helt lovligt
eksporterer dem
til Afrika.
Følgerne af et længerevarende forbrug af kviksølvholdig sæbe er særdeles alarmerende
for den enkelte kvinde: Kviksølvet i sæberne kan give hudkræft, nyreskader
og skader på centralnervesystemet. Det ophobes i kroppen, og selv en
mild nærmest ikke-mærkbar kviksølvforgiftning hos en gravid kvinde kan give så
svære fosterskader, at hendes barn fødes dybt hjerneskadet. Fostret opkoncentrerer
nemlig kviksølv med en faktor 10 i forhold til moderen.
Dertil kommer effekten på det omkringliggende miljø: Kviksølv er et tungmetal,
der aldrig forgår. Det ophobes i mennesker og miljø, og den kviksølv fra
sæberne, der ikke optages direkte gennem huden og indånding hos brugeren,
skylles jo af igen med sæbeskummet – og ledes urenset ud i miljøet.
Her sker der en bakteriel omdannelse af kviksølvet til methylkviksølv, som er
organisk bundet – og let optages af fx fisk. Igen sker der en ophobning i fødekæden
– og igen vender kviksølvet til syvende og sidst tilbage til menneskene
og kan føre til alvorlige skader på centralnervesystemet samt fosterskader.
Den danske teaterinstruktør Lena Bjørn (i midten med prikket kjole)
skal sammen med en afrikansk teatertrup oplyse de afrikanske kvinder
om farerne ved at bruge kviksølvholdig sæbe.
f o t o: g e u s
f o t o: p r i vat
M i l j ø D a n m a r k n r . 2 A P R I L 2 0 0 7 13