De gymnasiale uddannelser. Redegørelse til Folketinget - Mono.net

Læsning – hvordan?
Læseprøver og læsetest
Fredag d. 30 januar 9.00 – 10.15 og 10.45 – 12.00
Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Program
• Om læsning i Fælles Mål II
• Læseprøve ved afgangsprøven i dansk
• Nationale test i læsning
• Opgaver til læseprøver
• Oplæsning
2

Fælles Mål II

Slutmål for læsning
• læse sikkert og hurtigt med forståelse
og indlevelse
• bruge forskellige læsemåder, der er
afpasset læseformål, genre og medie
• fastholde det væsentlige af det læste i
mundtlig og skriftlig form
• forholde sig åbent og analytisk til
tekster fra forskelligartede medier
• opnå og vise indsigt i forskelligartede
teksters og teksttypers egenart og
virkemidler
• forstå og bruge forskellige trykte og
elektroniske kildetyper (tekster, billeder
og lyd) målrettet og kritisk, herunder
udvælge, bearbejde og sammenfatte det
væsentlige i teksten i forhold til
læseformål
• læse norske og svenske tekster med
forståelse.
• læse sikkert og hurtigt med forståelse
og indlevelse
• beherske forskellige læseteknikker
• afpasse læsemåde efter formål, genre
og medie
• fastholde det væsentlige af det læste i
mundtlig og skriftlig form
• forholde sig analytisk og reflekteret til
tekster fra forskelligartede medier
• bruge læsning af digitale og trykte
tekster som redskab til
omverdensforståelse
• vurdere eget udbytte af det læste
• forstå og bruge forskellige kilder
målrettet og kritisk
• læse norske og svenske tekster med
forståelse.

Trinmål efter 9. klasse
•læse sikkert og med
passende hastighed i både
skønlitterær og faglig
læsning
•benytte varierende
læsemåder afpasset efter
formålet - oversigtslæse,
punktlæse og nærlæse
•fastholde det væsentlige i
en tekst ved hjælp af
understregning, mindmap,
referat, resumé og notater
•læse op og gengive egne og
andres tekster i fortolkende
og dramatisk form
•læse norske og svenske
tekster.
•beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af
alle typer tekster
•læse sprogligt udviklende tekster
•bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet
som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk
•anvende hensigtsmæssige læseteknikker
•anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad
•fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form
•læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert
•læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet
•læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste
•fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet
læsekultur
•foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på
bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning
•læse norske og svenske tekster.

Faglig læsning
• Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en begyndende
anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med
før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efterlæseaktiviteter.
(fra læseplan)
• Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til
læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der arbejdes
med læseteknikker som punktlæsning, skanne- og
skimmeteknikker, oversigtslæsning og nærlæsning.
• Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og
kurver, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger.
• Om kompleksiteten i multiple tekster – analyse og bearbejdning.
(fra undervisningsvejledning)

Faglig læsning
• Hvad er læseformålet?
• Hvad ved jeg i forvejen?
• Hvad skal jeg lære?
• Hvilken læsestrategi skal jeg anvende?
• Hvilken læseteknik skal jeg vælge?
• Er der nogle fagord, jeg skal have forklaret?
• Hvordan er teksten struktureret?
• Hvordan skal jeg holde rede på det, jeg læser?
• Har jeg fået det forventede udbytte af teksten?

Læsning - definitioner
Læsestrategier:
Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder
og teknikker, som anvendes med henblik på at
tilgodese et bestemt formål og/eller en bestemt
læsemåde.
Læsestrategier kan betragtes som det overordnede
begreb med to underordnede kategorier:
• afkodningsstrategier
• læseforståelsesstrategier

Afkodningsstrategier
• Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt
at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale
om lydstrategier, visuelle strategier og
meningsstrategier.

Læseforståelsesstrategier
Læseforståelsesstrategier er en mental
aktivitet, som læseren sætter i værk for at
forstå en tekst før, under og efter læsning.
Den gode læser : Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at
stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for
derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og
koblingerne i teksten.
Den svage læser har et meget lille repertoire af
læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i
teksten, selvom forståelsen svigter.
.

Læseforståelse
Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som
interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening
med skrevet tekst.
For at forstå Lille Claus og Store Claus af H.C. Andersen skal læseren både
kunne forstå det gamle sprog og erkende, hvordan Lille Claus hele tiden snyder
Store Claus.
"O du er en lykkelig Mand!" sagde store Claus, "troer Du, jeg ogsaa faaer Havqvæg, naar jeg kommer ned paa Bunden af
Aaen!"
"Jo, det skulle jeg tænke," sagde lille Claus, "men jeg kan ikke bære dig i Sækken hen til Aaen, Du er mig for tung, vil Du selv
gaae der hen og saa krybe i Posen, saa skal jeg med største Fornøielse kaste dig ud."
"Tak skal Du have!" sagde store Claus, "men faaer jeg ikke Havqvæg, naar jeg kommer ned, saa skal jeg prygle dig, kan Du
troe!"
"O nei! vær ikke saa slem!" og saa gik de hen til Aaen. Da Qvæget, som var tørstig, saae Vandet, løb det alt hvad det kunde,
for at komme ned at drikke.
"See, hvor det skynder sig!" sagde lille Claus; "det længes efter at komme ned paa Bunden igjen!"
"Ja hjælp nu først mig!" sagde store Claus, "for ellers faaer Du Prygl!" og saa krøb han i den store Sæk, som havde ligget
tvers over Ryggen paa en af Tyrene. "Læg en Steen i, for ellers er jeg bange jeg ikke synker," sagde store Claus.
"Det gaaer nok!" sagde lille Claus, men lagde dog en stor Steen i Sækken, bandt Baandet fast til, og stødte saa til den: Plump!
der laae store Claus ude i Aaen og sank strax ned til Bunds.
"Jeg er bange, han ikke finder Qvæget!" sagde lille Claus, og drev saa hjem med hvad han havde.

Læseformål
Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstategien
afhænger af, hvad formålet er med læsningen.
• Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet
i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig
i den?
• Er det at søge ny viden og lære nyt?
• Er teksten valgt for at få en god oplevelse?

Læsemåder
Den måde, læseren vælger at læse en tekst på.
Ud fra baggrundsviden og forventninger om genrer læser man
en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt.
Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner
for at tilgodese bestemte læseformål.
• læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en
bestemt epoke beskriver børn
• læse flere digte af en lyriker, for at undersøge særlige
sproglige forhold

Læseteknikker
Den metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese
forskellige læseformål. Fx:
• at skimme en tekst for at undersøge om den kan bruges til et bestemt
formål
• at kunne tage notater for at huske en tekst
• at opstille vigtige informationer fra teksten i for at skabe sig overblik
over sammenhænge
• at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man er på
jagt efter
• at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer
• at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor
den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten.

Afgangsprøver i dansk
FSA
• Prøve i retskrivning (60 minutter)
• Prøve i læsning (30 minutter)
• Prøve i skriftlig fremstilling (3½ time)
• Mundtlig prøve
• Prøveform A (40 + 20 min.) med oplæsning
• Prøveform B (10 lektioner + 25 min.) med oplæsning
17

Nye prøver i 10. klasse
• Mundtlig prøve – som B-formen
• Skriftlig prøve:
• Læsning og sprogbrug
• Genredel (’hverdagsgenrer’)
• Skriftlig fremstilling (3 valgmuligheder)
En fælles karakter – efter fordeling
Træder i kraft med skoleåret 2009/2010

Decemberprøverne 2008
RETSKRIVNING
• Opfindelser
LÆSEPRØVEN
• Tekst 1: Jordens Folk (uddrag af brochure)
• Tekst 2: Asbjørnsen og Moe: Venner i liv og død (eventyr)
• Tekst 3: Juletræet med sin tyske pynt (artikel)
• Tekst 4: Jens Blendstrup: Veteranvenner (novelle)
• Tekst 5: Når blinde drømmer (spørgsmål og svar i en brevkasse)
19

Prøven i læsning og retskrivning
(dansk sprog og sprogbrug)
20

Prøve i læsning (30 minutter)
Eleverne skal:
• vise læsefærdigheder (læseforståelse og læsehastighed) i
forhold til forskellige typer tekster.
• anvende forskellige læseteknikker, fx punktlæsning,
oversigtslæsning og nærlæsning.
Teksternes sammensætning:
• en brochure – eller brochureagtig tekst (pjece, køreplan)
• en opinionstekst (essay, klumme, leder, læserbrev, kronik)
• en faglig tekst (sagprosa)
• en fortælling (eventyr, myte, sagn)
• en nyere fiktiv tekst (novelle)
21

Prøve i læsning
Læseprocessen:
• vise overblik og vælge læsestrategi i forhold til
opgave
• aktivere korttidshukommelsen
• se sammenhæng i teksten
• bruge tidligere informationer i teksten
• bruge generel viden om ords betydning
• bruge almen viden om sprog
Opgaver:
• før teksten (punktlæsning/søgelæsning)
• indlagt i teksten (nærlæsning)
• efter teksten (oversigtslæsning eller nærlæsning).
22

It-baserede test - dansk
• Adaptive test
• Elevprofiler
• Opfølgning
Tre profilområder – dansk – læsning:
• Sprogforståelse
• Afkodning
• Tekstlæsning
25

Afkodning
• Afkodning af enkeltord, hvor eleven præsenteres for et billede
og skal vælge det rette ord mellem fire skrevne
valgmuligheder.
• Søgning af enkeltord i ordkæder.
26

Sprogforståelse
• Eleven præsenteres for et ord og skal vælge dets betydning
mellem fire skrevne ord eller fire billeder.
• Eleven præsenteres for en fast vending/ordsprog og skal
vælge den rigtige betydning mellem fire mulige svar.
27

Tekstforståelse
Multiple choice
• Eleven læser kortere tekststykker og skal derefter
svare på spørgsmål relateret til teksten. Svaret kan
• aflæses direkte på linjerne
• aflæses ved at kombinere informationer, der står
direkte i teksten
• dannes ved at drage slutninger ud fra teksten
(inferensdannelse)
• dannes ved at benytte sig af sin viden om verden
kombineret med oplysninger fra teksten
Clozetest
• Eleven skal vælge det rigtige ord i løbende tekst
28

Invitation til at deltage i pilotprojekt for nationale test
• De nationale test vil her i foråret blive taget i brug i en pilotfase. Op mod
100 frontløberskoler får mulighed for frivilligt at gennemføre testene på
samme måde som ved de obligatoriske nationale test. Formålet er at sikre,
at testene virker, før alle skoler skal anvende dem – efter planen i foråret
2010.
• Hvis jeres skole vil være med, skal I udfylde det tilmeldingsskema, der er
vedhæftet denne mail, senest mandag den 9. februar 2009 kl. 12.00.
• Bemærk: Selv om skolen tidligere har tilkendegivet interesse, bedes I
udfylde skemaet og sende det ind til Skolestyrelsen.

OPLÆSNING
• Fokus på læsning
• Mundtlighed
• Fortolkningsmulighed
***
A:
Eleven udvælger i tekstoplæg
Læreren vedlægger ved andre udtryksformer
B:
Eleven vælger oplæsningsstykke
30

Vurdering af oplæsning
(citat fra de vejledende karakterbeskrivelser)
12:
Oplæsningen er tydelig og velartikuleret og med blik for tekstens genre og indhold. (A)
• Oplæsningen er tydelig og velartikuleret med særligt blik for tekstens genre og
indhold. (B)
7:
Oplæsningen er klar og forståelig og med et vist blik for tekstens gene og indhold. (A)
• Oplæsningen er klar og forståelig og med tilfredsstillende blik for tekstens genre og
indhold. (B)
2:
Oplæsningen er usikker og ikke altid afpasset den genre og situation, den knytter sig til.
(A)
• Oplæsningen er usikker og uklar i forhold til den genre og situation, den knytter sig til.
(B)
31

Oplæsning – gode råd
• Det vil højne præstationen, at oplæsningen er forberedt, så
den så vidt muligt er både flydende og fortolkende.
• Oplæsningen skal svare til ca. ½ normalside, hvilket svarer
til ca. 650 bogstaver.
• Det er hensigtsmæssigt, at eleven læser et stykke op, der
siger noget specielt om teksten, fx:
• brændpunkt
• klimaks
• point of no return
• et sted, hvor sproget er godt.
• Eleven bedømmes på den mundtlige udtryksform –
herunder om han/hun laver en oplæsning, der passer til teksten.
32

Opgave
• Læs teksten, og udarbejd 4 spørgsmål med
hver fire svarmuligheder, hvor kun 1 er
rigtig.
• Tænk på, at spørgsmålene skal være af
forskellig sværhedsgrad. Nogle er meget
konkrete, andre kræver, at der samles flere
informationer fra teksten.
33

Skoleindsats
• Rullende læsning
• Læsebånd

Cooperative learning
Rollelæsning
1. Oplæseren læser første afsnit højt.
2. Referenten giver er referat af afsnittes indhold.
3. Overskriftsmesteren finder en dækkende
overskrift til afsnittet, som han/hun, eller alle
teammedlemmer, skriver ned.
4. Sammenhængsmesteren forklarer
sammenhængen med det forudgående eller
forudsiger, hvad der følger.
5. Rollerne roterer med uret, og næste afsnit læses.

Læs på dansk, norsk og svensk
www.sprogpiloter.dk