Installationsteknik (bilagsrapport) - It.civil.aau.dk

Installationsteknik

D. Brugsvandsinstallationer
D Brugsvandsinstallationer
I dette afsnit vil rørsystemet til brugsvand blive dimensioneret under antagelse af, at rørføringen
til varmt og koldt vand er opbygget ens, (figur D.1).
skakte
Forsyningsledning
figur D.1 Overordnet opbygning af fordelingsledninger.
I de enkelte lejligheder vil ledningsføringen dog være forskellig, da der er forskellige krav om
varmt/koldt vand, (figur D.2).
figur D.2 Rørføring for henholdsvis koldt og varmt brugsvand.
D.1 Beregningsforudsætninger
Der vil under dimensioneringen blive skelnet mellem fordelingsledninger og koblingsledninger,
hvor fordelingsledningerne fører brugsvandet frem til den enkelte lejlighed og koblingsledningerne
fører vandet frem til de enkelte tapsteder inde i lejligheden. Det samlede rørsystem
er afbildet i et aksonometrisk diagram, se tegning I.2.
For at kunne dimensionere rørnettet skal de vandstrømme, der er nødvendige for hver enkelt
lejlighed fastsættes. Dette gøres ved at bestemme de forudsatte vandstrømme, q f , for hver enkelt
installationsgenstand i lejligheden [V&A ståbi, s 114].
1

Brohuset
Installationsgenstand Koldt vand [l/s] Varmt vand [l/s]
Bruser
Håndvask
Toilet
Køkkenvask
Vaskemaskine
0,2
0,1
0,1
0,2
0,2
0,2
0,1
-
0,2
-
Samlet 0,8 0,5
tabel D.1 Forudsatte vandstrømme for hver lejlighed
Alle koblingsledninger skal dimensioneres for de ovenstående vandstrømme.
Fordelingsledningerne skal ikke dimensioneres for disse vandstrømme, idet der skal tages
hensyn til samtidigheden af anvendelsen i de enkelte lejligheder og i hele bygningen, da det
ikke forventes, at alle tapsteder i bygningen anvendes på samme tid. Fordelingsledningerne
bliver dimensioneret ud fra den summerede forudsatte vandstrøm for hver delstrækning, der
regnes om til en dimensionsgivende vandstrøm, q d . Dette gøres ved hjælp af følgende formel:
∑ ∑ (D.1)
q = 0,2+ 0,015( q − 0,2) + 0,12 q −0,2 [ l/ s]
d f f
Beregningerne til dimensionering af ledningsnettet er stillet systematisk op i appendiks I.3.
Til beregningerne anvendes en fremgangsmåde beskrevet i [DS 418]. Efterfølgende er regnearkets
opbygning kort beskrevet ved at gennemgå hver enkelt kolonne, efterfulgt af et beregningseksempel.
Kolonne nr:
1. Punkt: Hver enkelt tapsted, koblings- og forsyningspunkt nummereres.
2. Kote: Her angives koten til de enkelte punkter. Koten til tabstederne er målt
fra gulv til udløb og angivet nedenunder.
- Køkkenvaske (KV) 1,1 m
- Håndvaske (HV) 0,9 m
- Bruser (BR) 1,9 m
- Toilet (WC) 0,6 m
- Vaskemaskine (VM) 0,4 m
3. Strækning: Alle strækninger betegnes ved deres begyndelses- og endepunkter fra
kolonne 1.
2

D. Brugsvandsinstallationer
4. Længde: Længden på strækningerne angives i m.
5. q f : Her angives den forudsatte vandstrøm som belaster punktet. [l/s]
6. Σq f : Er den samlede forudsatte vandstrøm på delstrækningen. [l/s]
7. q d : Her angives den dimensionsgivende vandstrøm beregnet fra formel
(D.1).
8. Rørdimension: Den nødvendige dimension på røret [mm]
9. Valgt rør: Her angives den indvendige diameter [mm] på den valgte rørdimension.
10. Hastighed: Her beregnes strømningshastigheden i røret fra formlen:
q d
v= [ m / s ]
2
π ⋅ r
11. Reynolds tal: Reynolds tal beregnes af formlen:
v⋅
d
Re = [ − ]
ν
hvor: ν er den kinematiske viskositet for vand.
12. Lambda (λ): Friktionstallet (λ) findes vha. det forsimplede udtryk:
λ
⎡
⎢
⎣
⎛ k ⎛ k ⎞
2 log⎜
⎜5 0,1 log ⎟ Re
⎝d⋅3, 71 ⎝ d ⎠
⎞⎤
⎟⎥
⎠⎦
−2
[ ]
−0,9
= − ⋅ + − ⋅ ⋅ −
13. Tryktab (R): Her beregnes tryktabet pr. meter ledning vha. det dynamiske tryk:
1 2 1
ρ [ / ]
R= λ⋅ ⋅v ⋅ kPa m
2 d
hvor: ρ er vands massefylde
14. R⋅L: Her angives ledningstryktabet på hele strækningen
15. Modstandstal: ζ angiver summen af modstandstal for enkeltmodstande.
16. ζ·½ρv 2 : Her beregnes tryktabet for enkeltmodstandene.
17. Samlet tryktab: Her angives det samlede tryktab (∆P).
18. Beregningstryk: Her bestemmes beregningstrykket p’x ved at tage udgangspunkt i forsyningstrykket
og fratrække tryktabet fortløbende.
19. Højde: Højden over forsyningspunktet beregnes fra koten til punktet minus
koten til forsyningspunktet.
20. Faktisk tryk: Det faktiske tryk findes ved at trække 9,82·kolonne 19 fra kolonne 18.
3

Brohuset
21. ∆p(vn): Her angives taparmaturets tryktab ved den angivne vandstrøm.
22. Punkt: Her angives punktet igen for at undgå fejlaflæsninger.
D.2 Beregning af tryktab
Tryktabet beregnes fra det farligste punkt (FP) i systemet, hvilket skønnes at være bruseren i
den øverste lejlighed længst til højre (K.5.h), da det er det højest placerede tapsted. Formålet
med beregningen er at påvise at der eksisterer et tilstrækkeligt stort tryk, således at tapstedet
får den nødvendige vandmængde. Der opstilles et beregningsskema for både fordelingsledninger
og koblingsledninger.
Der regnes på fordelingspunkterne fra punkt F til K.5.h, hvor punkt F er forsyningspunktet, og
på koblingsledningerne fra punkt K.5.h til BR som er det farligste punkt FP. Den eksisterende
forsyningsledning antages at ligge i en afstand på otte meter fra punktet F.
For at sikre et stabilt system bør alle tapsteder indreguleres således der opnås samme tryk alle
steder. Dette undlades dog her, hvor der blot sikres at der er et tilstrækkeligt stort tryk tilstede
ved alle tapsteder. Det er unødvendigt med indregulering, hvis det sikres at tryktabet er tilstrækkeligt
lavt i forsyningsledningerne, idet trykforskellen herved mindskes.
D.2.1 Forudsætninger
Det vælges at anvende kobberrør til både fordelings- og koblingsledninger. I lejlighederne vil
rørene være skjulte, hvilket betyder at de skal loddes sammen. Dette betyder en meromkostning,
men da der ikke er mange samlinger antages dette ikke at være et problem. Der anvendes
desuden samme dimension på både varm- og koldtvandsledninger. Der regnes her med
koldt vand med en temperatur på 10˚C. Ved denne temperatur gives følgende værdier for:
Ruhed:
k = 1,5 · 10 -4 m
Viskositet: υ = 1,304 · 10 -6 m 2 /s
Massefylde: ρ = 1000kg/m 3
Tryk i hovedledning: 400kPa
Ud fra vandstrømmen umiddelbart efter forsyningspunktet vælges det at anvende en vandmåler
af typen Q n 10 med et tryktab på 20kPa, ligeledes sættes der en måler ind i hver lejlighed,
således udlejeren kan holde øje med hvad hver enkelt lejer bruger af vand.
[V&A ståbi s. 124]
D.2.2 Vandmængder
Som beskrevet tidligere i dette afsnit blev den forudsatte vandstrøm pr. lejlighed fundet til
0,8l/s. Ud over denne vandstrøm er der i kælderen et vaskerum med otte vaskemaskiner. Den
samlede forudsatte vandstrøm for dette system bliver derfor 33,6l/s.
4

D. Brugsvandsinstallationer
Da det er mest hensigtsmæssigt kun at have en stikledning ind i huset med brugsvand skal
teknikrummet ikke kun betjene denne del af bygningen, men ligeledes de resterende to bygninger.
De forudsatte vandstrømme herfra er fundet ud fra antallet af lejligheder til 24l/s og
39,2l/s. Dette giver en samlet forudsat vandstrøm på 96,8l/s.
D.2.3 Tryktabsberegninger
I dette beregningseksempel beregnes tryktabet på strækningen K.4.h – K.5.h, der er en 3m
lang strækning mellem 4. og 5. etage med en indre diameter på 20mm, samt tryktabet fra enkeltmodstande
på denne strækning.
Først findes strømningens middelhastighed ved:
hvor:
q er volumenstrøm [m 3 /s]
A er tværsnitsarealet af ledningen [m 2 ]
Middelhastigheden bliver:
v =
q
A
−3
0,3⋅10
v= = 0,96 m s
2
⎛π
−3
⎞
⎜ ⋅20⋅10
⎟
⎝ 4 ⎠
Tryktabet i den lige del af røret beregnes jf. appendiks I.3. Reynold´s tal bestemmes for at karakterisere
strømningsformen i røret.
hvor:
υ er strømninges middelhastighed [m/s]
d er ledningens indvendige diameter [m]
ν er vands kinematiske viskositet ved 10 o C [m 2 /s]
v ⋅d
Re =
υ
−3
0,96⋅20⋅10
Re = = 14742
−7
13,04⋅10
Af ovenstående ses det, at Reynold’s tal er over 2300, hvilket betyder at strømningen kan karakteriseres
som værende turbulent.
5

Brohuset
Herefter kan friktionskoefficienten λ bestemmes. Denne bestemmes ud fra Colebrook-
White’s tilnærmede formel.
⎡ ⎛ k ⎛
λ = ⎢−
2⋅log⎜
+ ⎜5
− 0,1 ⋅log
⎣ ⎝ d ⋅3,71
⎝
Dermed bliver friktionskoefficienten i dette tilfælde:
k
d
⎞
⎟⋅
⎠
Re
−0,9
−2
−6 −6
⎛ 1, 5 ⋅10 ⎛ 1, 5 ⋅10
⎞ ⎞⎤
−0,9
2 log⎜
5 0,1 log 14742 0,0276
−3 ⎜
−3
⎟ ⎟⎥
⎡
λ = ⎢− ⋅ + − ⋅ ⋅ =
⎢⎣
⎝20⋅10 ⋅3,71 ⎝ 20⋅10
⎠ ⎠⎥⎦
Efter fastlæggelse af friktionskoefficienten kan tryktabet i ledningens lige strækning bestemmes
pr. m rør ud fra:
hvor:
λ er friktionskoefficienten [-]
ρ er vandets massefylde [m]
v er strømningens middelhastighed [m/s]
d er ledningens indvendige diameter [m]
R= 0,5⋅λ⋅ρ⋅v
⋅
d
2 1
⎛
1 ⎞
R= ⎜ ⋅ ⋅ ⋅ ⋅ ⎟ =
⎝
20⋅10
⎠
⎞⎤
⎟⎥
⎠⎦
2
0,5 0,0276 1000 0,96 /1000 0,638 /
−3
Tryktabet på den 3m lange strækning bliver dermed:
R⋅ L= 0,638⋅ 3 = 1,913kPa
−2
kPa m
Til strækningens tryktab hører også tryktab i enkeltmodstande. I dette tilfælde drejer det sig
om en afgrening og en kugleventil, hvilket betyder at dette tryktab beregnes ud fra et
modstandstal på 2,3, da afgreningen har et modstandstal på 2 og kugleventilen har et
modstandstal på 0,3 [V&A ståbi, s. 123]. Dermed beregnes tryktabet i disse enkeltmodstande
ved:
6

D. Brugsvandsinstallationer
1
∆p e
= ξ ⋅ ⋅ ρ⋅v
2
2
hvor:
ξ er modstandstallet [-]
1
2
2
⋅ρ
⋅ v er det dynamiske tryk [kPa]
⎛ 1
⎞
∆ pe
= ⎜ ⋅ ⋅ ⋅ ⎟ =
⎝ 2
⎠
2
2,3 1000 0,96 /1000 1,062
Nu kan det samlede tryktab på strækningen findes af:
kPa
∆ p= R⋅ L+∆ p = 1,913+ 1,062 = 2,975kPa
e
Beregningstrykket kan nu beregnes ved at trække ∆p fra det foregående beregningstryk fundet
til 326,8kPa. Beregningstrykket for denne strækning bliver derved:
326,8 − 3 = 323,8 kPa
Det faktiske tryk beregnes nu for at kunne afgøre om der er tilstrækkeligt tryk til installationen.
Dette gøres ved at trække 9,82 gange højden over forsyningspunktet fra beregningstrykket.
Højden er her 13,25 m hvorved det faktiske tryk bliver:
323,8 −9,82⋅ 13,7 = 189,3 kPa
Til sidst indsættes tryktabet over taparmaturerne, ∆p(vn). Denne har dog kun relevans ved
koblingsledningerne.
Regnearket benyttet til beregning af hele systemet er opstillet således, at rørdimensionen er
den eneste variable, hvormed det kan anvendes til at finde de optimale dimensioner på fordelings
og koblingsledninger.
Ud fra regnearkene er dimensionerne på samtlige rør i systemet fundet og kan ses på tegning
I.2.
D.3 Dimensionering af rør til varmt brugsvand
Som tidligere beskrevet bliver de samme dimensioner på rør til det varme brugsvand anvendt.
Den eneste forskel er de egenskaber vandet har, idet de ændrer sig med temperaturen. Ved
beregninger regnes det varme brugsvand til 55 ºC og følgende værdier er anvendt:
Viskositet ved 55ºC:
0,514 · 10 -6 [m 2 /s]
Densitet ved 55ºC: 985,6 [kg/m 3 ]
Disse beregninger vil der ikke blive beskrevet yderligere her, men kan ses i appendiks I.3.
7

Brohuset
D.4 Isolering af brugsvandsrør
Formålet med at isolere brugsvandsrør er for de kolde rør at undgå kondensation og for de
varme rør at undgå for stort varmetab. Beregningerne bliver udført efter [V&A Ståbi]. I det
efterfølgende vil isoleringstykkelsen for de kolde rør blive fastlagt, under følgende forudsætninger:
− Middeltemperatur i skakte og lign.: 20 ºC
− Middeltemperatur af brugsvand: 10 ºC
− Rørdiameter uden isolering:
52 - 32 - 20 mm
− Realtiv luftfugtighed: 60 %
− Der anvendes Rockwool universal rørskål til isolering [rockwool.dk]
− Varmeledningsevne for isolering:
0,039 W/(m 2·K)
Isoleringstykkelsen dimensioneres efter formel (D.2):
d ⎛d
⎞ 2⋅λ
t −t −∆t
d ⎜ 1
d ⎟
⎝
α
1 ⎠ 2⋅d1
∆t
2 2
e 1
⋅ ln = ⋅ [ −]
(D.2)
hvor:
d 1 er den indvendige isoleringsdiameter [m]
d 2 er udvendig isoleringsdiameter [m]
λ er isoleringens varmekonduktivitet [W/mK]
α 2 er udvendig varmeovergangskoefficient [W/(m 2 K)]
t 1 er isoleringens indvendige overfladetemperatur [ºC]
t e er omgivelsestemperaturen [ºC]
∆t er dugpunktsdifferensen [K]
Dugpunktsdifferencen findes fra [V&A Ståbi] til 8ºC og t 1 sættes lige brugsvandets temperatur,
10ºC. For vandrette rør findes α 2 til 5,4W/m 2 K og for lodrette rør til 3,5W/m 2 K.
Resultatet findes i tabel D.2.
8

D. Brugsvandsinstallationer
Diameter
[mm]
Isoleringstykkelse
[mm]
Valgt isolering
[mm]
52 9,7 10
32 6,0 10
20 5,8 10
tabel D.2 Isoleringstykkelser på kolde brugsvandsrør
Isoleringen af de varme brugsvandsrør bliver i det efterfølgende afsnit sat til 10 mm og det
eftervises at der ikke sker et temperaturtab på mere end 2 ºC i hele systemet, hvormed isoleringstykkelsen
er tilstrækkelig, appendiks I.4.
D.5 Dimensionering af cirkulationssystem
Det er nødvendigt at dimensionere et cirkulationssystem, for at sikre at det fjerneste tapsted i
bygningen til enhver tid får tilstrækkeligt med varmt vand.
D.5.1 Forudsætninger
Dimensioneringen er udført ud fra følgende forudsætninger:
− Der må maksimalt gå ti sekunder, fra der åbnes for det varme vand til at det er fremme
ved tapstedet
− Der ønskes en vandtemperatur i varmeveksler på 55 ο C
− Ledningsnettet udføres i kobberrør med samme isoleringstykkelse over det hele
− Det maksimale temperaturtab i systemet højst må være 2 ο C
− Varmetabet på en rørstrækning sker lineært
− Temperaturen i skakter og nedhængte lofter er 20 ο C
− Loftstemperaturen er på -12 ο C
D.5.2 Opbygning af cirkulationssystem
I det efterfølgende præsenteres to forskellige skitseforslag til opbygningen af cirkulationssystemet.
Skitseforslag 1
Opbygningen af dette cirkulationssystem består i at rørene både løber frem og tilbage i samme
skakt jf. figur D.3.
9

Brohuset
a b c d e f g h
5
4
3
2
1
0
figur D.3 Skitseforslag 1.
Skitseforslag 2
I dette skitseforslag vil tilbageløbet af vandet ske via en ledning over loftet på den øverste
etage, og løbe ned i midten af bygningen som vist på figur D.4.
a
b c d e f g h
5
4
3
2
1
0
figur D.4 Skitseforslag 2.
Valg af skitseforslag
Af de to skitseforslag vælges det at arbejde videre med skitseforslag 2. Dette gøres da der i
dette skitseforslag er en kortere rørføring end i forslag 1, og derfor er en økonomisk bedre
løsning. Det er dog nødvendigt, at isolere cirkulationsledningen, da det regnes med en temperatur
på -12 ο C på loftet.
10

D. Brugsvandsinstallationer
D.5.3 Beregningsmetode
Da vandet i cirkulationssystemet vil have et effekttab i form af varmetab, isoleres ledningerne
med mineraluld. Beregningen af effekttabet gennem en ledning kan udtrykkes på følgende
måde:
p
( )
ϕ = qc ⋅ ⋅ρ⋅ t− t
(D.3)
0 1
hvor:
q er vandstrømmen i ledningen [l/s]
c p er vandets varmefylde [kJ/kgK]
ρ er vands densitet [kg/m 3 ]
t 0 er vandets starttemperatur i ledningen [ ο C]
t 1 er vandets sluttemperatur i ledningen [ ο C]
Ledningens effekttab kan også udtrykkes vha. ledningens U-værdi:
hvor:
U er ledningens samlede U-værdi [W/m ο C]
L er ledningens længde [m]
t i er gennemsnitstemperaturen af vandet [ ο C]
t u er omgivelsernes temperatur [ ο C]
( )
ϕ= U⋅L⋅ t − t
(D.4)
i
u
11

Brohuset
Ledningens U-værdi kan findes af følgende udtryk:
U
rør
=
1
α ⋅ d
i
i
+
∑
π
1 ⎛ d
⋅ ln
⎜
2 ⋅ λ ⎝ d
2
1
⎞
⎟ +
⎠ α
u
1
⋅ d
u
[W/m ο C]
hvor:
α i er varmeovergangstallet ved den indvendige ledningsvæg [W/ ο C m 2 ]
α u er varmeovergangstallet for den udvendige ledningsvæg [W/ ο C m 2 ]
λ er varmeledningstallet for de forskellige lag [W/ ο C m]
d2
er forholdet mellem udvendig og indvendig diameter for de forskellige lag [-]
d
1
d i er ledningens indvendige diameter [m]
d u er ledningens udvendige diameter [m]
Sættes de to udtryk for effekttab i formel (C.3) og (D.4) lig med hinanden og:
( )
t 0
+ t
t 1
i
=
2
kan t 1 findes som sluttemperaturen af væsken for ledningslængden L:
ϕ = q ⋅ c
⇓
t
1
L ⋅
=
p
⋅ ρ ⋅
( t − t )
( 2 ⋅ t − t )
u
⎛
= U ⋅ L ⋅ ⎜
⎝
⋅U
+ 2 ⋅ q ⋅ ρ ⋅ c
L ⋅U
+ 2 ⋅ q ⋅ ρ ⋅ c
p
( t + t )
Til beregningen af ovenstående anvendes følgende parametre og størrelser:
α i =1000 [W/ ο C m 2 ]
α u =10 [W/ ο C m 2 ]
λ mineraluld =0,039 [W/ ο C m]
c p =4,18 [KJ/kgK]
ρ = 988 [kg/m 3 ]
0
0
Beregningerne går fra varmeveksler til det fjerneste punkt i ledningsnettet og tilbage via den
midterste skakt. Over denne strækning må temperaturen ikke falde mere end 2 ο C. Der er medregnet
varmetab over alle strækninger, og beregningen fremgår af nedenstående tabel. Der er
1
0
p
2
⋅ t
0
1
− t
u
⎞
⎟
⎠
12

D. Brugsvandsinstallationer
anvendt en isoleringstykkelse på 10 mm og en vandstrøm på 0,05 l/s pr. skakt og dermed 0,4
l/s i alt.
Strækning L q D i D u d u,iso T u t 0 U-værdi t 1 varmetab
[m] [l/s] [m] [m] [m] C C [W/mC] [C] [W]
0t-1t 1 0,4 0,052 0,055 0,075 20 55 0,589 55,0 20,6
1t-1e 3,28 0,2 0,032 0,035 0,055 20 55,0 0,411 54,9 47,1
1e-1f 1,4 0,15 0,032 0,035 0,055 20 54,9 0,411 54,9 20,1
1f-1g 6,16 0,1 0,032 0,035 0,055 20 54,9 0,411 54,7 88,1
1g-1h 1,4 0,05 0,032 0,035 0,055 20 54,7 0,411 54,6 19,9
1h-2h 3,5 0,05 0,02 0,022 0,042 20 54,6 0,293 54,4 35,4
2h-3h 3,0 0,05 0,02 0,022 0,042 20 54,4 0,293 54,3 30,2
3h-4h 3,0 0,05 0,02 0,022 0,042 20 54,3 0,293 54,1 30,1
4h-5h 3,2 0,05 0,02 0,022 0,042 20 54,1 0,293 54,0 31,9
5h-6h 2,82 0,05 0,02 0,022 0,042 20 54,0 0,293 53,8 28,0
6h-6g 1,4 0,05 0,02 0,022 0,042 -12 53,8 0,293 53,7 27,0
6g-6f 6,16 0,1 0,02 0,022 0,042 -12 53,8 0,293 53,5 118,5
6f-6e 1,4 0,15 0,02 0,022 0,042 -12 53,7 0,293 53,7 26,9
6e-6r 0,1 0,2 0,02 0,022 0,042 -12 53,8 0,293 53,8 1,9
6r-5r 3,02 0,4 0,02 0,022 0,042 20 53,8 0,293 53,7 29,9
5r-4r 3,0 0,4 0,02 0,022 0,042 20 53,7 0,293 53,7 29,6
4r-3r 3,0 0,4 0,02 0,022 0,042 20 53,7 0,293 53,7 29,6
3r-2r 3,0 0,4 0,02 0,022 0,042 20 53,7 0,293 53,7 29,6
2r-1r 3,0 0,4 0,02 0,022 0,042 20 53,7 0,293 53,7 29,6
1r-0r 4,28 0,4 0,02 0,022 0,042 20 53,7 0,293 53,6 42,2
tabel D.3 Temperaturfordeling i cirkulationssystemet. Varmetabet er markeret med gråt.
Af tabel D.3 ses, at det samlede varmetab er 1,3 ο C (55-53,7) ο C, hvilket betyder at kravet om
et maksimalt varmetab på 2 ο C er overholdt og isoleringen af røret er tilstrækkelig.
D.5.4 Cirkulationspumpe
For at sikre at alle lejligheder har varmt vand inden for 10 sekunder er det nødvendigt at indsætte
en cirkulationspumpe i systemet. Denne placeres teknikrummet. Pumpen dimensioneres
ud fra det samlede tryktab for cirkulationsledningerne samt for den samlede vandstrøm.
13

Brohuset
Ud fra tryktabsberegninger af cirkulationssystemet er der fundet et maksimalt tryktab på
16,1kPa (1,64mVS), med en samlet vandstrøm på 0,4l/s (1,44m 3 /h), se appendiks I.4. For disse
værdier vælges en pumpe fra Grundfos af typen UPS 25-40 B 180, der har et maks. flow på
3m 3 /h og en maks. løftehøjde på 4m. Pumpen har tre hastigheder, og med de førnævnte værdier
ses det af figur D.5 at hastighed to er tilstrækkelig, hvorfor pumpen kræver en effekt på
40W [grundfos.dk]
figur D.5 Cirkulationspumpe fra Grundfos af mærket UPS 25-40 B 180.
D.6 Dimensionering af varmeveksler
I nærværende afsnit dimensioneres den varmeveksler, der skal forsyne Brohuset med varmt
brugsvand.
D.6.1 Forudsætninger
Følgende forudsætninger gør sig gældende ved dimensioneringen:
− Varmeveksleren skal kun forsyne lejlighederne med varmt brugsvand, og alle lejligheder
er ens.
− Fjernvarmevandet har en fremløbstemperatur på T prim,frem = 60 ο C.
− Fjernvarmevandet har en returtemperatur på T prim,retur = 15 ο C.
− På vamevekslerens sekundære side opvarmes vandet fra T sek,frem = 10 ο C til T sek,retur =
55 ο C.
− Der anvendes parametre og koefficienter for vand ved 50 ο C.
− Varmeveksleren er fembenet (med cirkulation)
− Dimensioneringen sker efter normallejlighedsmetoden [V&A Ståbi, s. 153].
14

D. Brugsvandsinstallationer
D.6.2 Beregningsmetode
Varmevekslerens maksimale effektive effekt beregnes vha.:
P 1 ,19 ⋅ N + 18,8 ⋅ N + 17,6 [kW]
eff
=
lej
lej
N lej er antallet af normallejligheder og beregnes vha.:
( n ⋅ p ⋅ v ⋅ E)
∑ N = lej 3,5
⋅ 4, 36 [-]
kWh
hvor:
n er antal lejligheder [-]
p er antal beboere pr lejlighed [-]
v er antal varmtvandsenheder pr lejligheder [-]
E er det beregningsmæssige energibehov pr. tapsted [kWh]
Fordelingen af lejligheder i Brohuset er vist i nedenstående tabel.
Bygning Antal lejligheder
A 49
B 40
C 30
Sum 119
tabel D.4 Fordeling af lejligheder i Brohuset.
Antallet af beboere i bygningen er 238, da der regnes med 2 pr. lejlighed. Antallet af varmtvandsenheder
sættes til 1[V&A Ståbi, s. 142]. Dermed kan antallet af normallejligheder i hele
Brohuset findes til [V&A Ståbi, s. 142]:
N
lej
119⋅2⋅1⋅4,36kWh
= = 68 normallejligheder
3,5⋅4,36kWh
dermed findes effekten til:
Peff
= 1,19⋅ 68 + 18,8⋅ 68 + 17,6 = 254kW
15

Brohuset
Herefter findes effektabet ved cirkulation på følgende måde:
P
( T − T )
o
3
cirk
= qcirk
⋅ ,2 kJ kg⋅
C ⋅ 988kg
m ⋅
sek,
retur
4 [kW]
hvor:
T sek,retur er brugsvandets anvendelsestemperatur [ ο C]
T cirk er cirkulationens returtemperatur [ ο C]
q cirk er cirkulationsstrømmen [l/s]
Tidligere blev temperaturtabet over cirkulationsledningen fundet til 1,3 ο C med en vandstrøm
på 0,4 l/s. Dermed kan effekttabet findes til:
o 3
P (0,4 4,2 kJ kg 988 1,3 o
cirk
= l s ⋅ ⋅ C ⋅ kg m ⋅ C) /1000 = 2,2kW
Dette effekttab fordeles nu over antallet af lejligheder i bygning B, og bliver:
2, 2 kW
= 0,0575 kw lejlighed
40
Det totale cirkulationstab for hele Brohuset bliver dermed:
P
,
= 0,0575 kW ⋅ 119 = 6,8kW
cirk total
Den nødvendige mærkeeffekt for varmeveksleren findes af:
( )
P≥ P + P + P ⋅ f
(D.5)
eff cirk veks p
hvor:
f p er en korrektionsfaktor for tilkalkning [-]
P veks er effekttab i varmeveksleren [-]
Da effekttabet i varmeveksleren er meget lille udelades denne størrelse i de videre beregninger,
og korrektionsfaktoren sættes til 1,3 svarende til en primær temperatur < 80 ο C og stort
renseinterval [V&A Ståbi, s. 149].
Den nødvendige mærkeeffekt bliver dermed:
( )
P≥ 254 + 6,8 ⋅ 1,3 = 339kW
Efterfølgende bestemmes de nødvendige vandstrømme i varmevekslerens primære og sekundære
side, da disse anvendes til bestemmelse af varmevekslertype.
Den dimensionsgivende vandstrøm findes vha.:
cirk
16

D. Brugsvandsinstallationer
q
q
dim
dim
= Peff
4,2
⋅ −
[l/s]
( T T )
sek,
retur
( − )
sek,
frem
254 kW
= = 1, 34 l
4, 2⋅
55 10 o
C
s
Cirkulationsvandstrømmen i varmeveksleren findes ved:
q
cirk
=
4, 2⋅
P
cirk
( Tsek , retur
−Tcirk
)
[l/s]
q
cirk
6,8 kW
= = 1, 25l s
o
4, 2⋅
55 53,7 C
( − )
Varmevekslerens primære og sekundære vandstrømme hhv. q prim og q sek findes ud fra følgende
formler:
q
prim
Peff
+ Pcirk,
total
= [l/s]
4,2
⋅ −
( T T )
prim,
frem
prim,
retur
q = q dim
+ [l/s]
sek
q cirk
Dermed bliver vandstrømmene:
q
prim
254 kW + 6,8 kW
= = 1, 38 l s
o
4, 2⋅
60 15 C
( − )
og q = 1,34l s+ 1,25l s = 2,59l s
sek
I nedenstående tabel er der angivet mærkedata for varmeveksleren.
Varmeveksler Mærkeeffekt 339kW
Primærside
Sekundærside
q prim
T prim,frem
T prim,retur
q sek
T sek,frem
T sek,retur
1,38l/s
60 ο C
15 ο C
2,59l/s
10 ο C
55 ο C
tabel D.5 Mærkedata for varmeveksler
Af dataene i tabel D.5 findes en varmeveksler, der kan give den nødvendige effekt samt tilstrækkelige
vandstrømme. Der vælges en AJVA rørvarmeveksler type A [oca.dk], se figur
D.6.
17

Brohuset
figur D.6 AJVA varmeveksler type A.
Den valgte varmeveksler har en varmeflade på 6,4m 2 og giver en effekt på 372kW, hvilket fint
dækker behovet. Den har en længde på 1580mm og en diameter på 290mm.
18

E. Afløbsinstallationer
E Afløbsinstallationer
Afløbet foregår i et separatsystem, hvorfor spildevand og regnvand betragtes hver for sig. Alle
ledninger udføres i plast.
E.1 Spildevand
Spildevandsledningerne placeres så vidt muligt i forbindelse med brugsvandsledningerne. Da
lejlighederne er ens, dimensioneres installationerne blot i en enkelt lejlighed. Ligeledes dimensioneres
kun en faldstamme, da hver af disse indeholder afløb fra samme antal lejligheder.
E.1.1 Lejlighederne
Installationerne er indbyrdes placeret som på figur E.1. Spildevandet fra WC’et ledes direkte
til faldstammen, ligeledes for køkkenvasken, mens spildevandet fra vaskemaskine og håndvask
ledes til bruser og herefter til faldstammen. Badeværelset leveres som en færdigproduceret
enhed.
figur E.1 Oversigt over lejligheden og placeringen af de enkelte installationer
I tabel E.1 ses en oversigt over de enkelte installationsgenstande i en lejlighed. Ud fra hver
genstand er den forudsatte spildevandsstrøm q S,f listet.
19

Brohuset
Installationsgenstand q S,f [l/s]
Køkkenvask (KV) 0,6
Vaskemaskine (VM) 0,6
Håndvask (HV) 0,3
Bruser (BR) 0,4
WC 1,8
tabel E.1 Installationsgenstande og tilhørende
forudsatte spildevandstrømme [DS 432, tabel V3.2.1].
Da ledningerne er ikke-udluftede, skal diameteren bestemmes ud fra summen af den forudsatte
spildevandsstrøm, og der tages ikke højde for samhørighed. Sammenhæng mellem mindste
indre diameter og ∑q S,f fremgår af tabel 3.10.1 i [DS 432]. Ledningsstrækningerne og de dertilhørende
diametre ses af tabel E.2.
Ledningsstrækning ∑q S,f [l/s] Nødvendig d i [mm] Handelsvare d y [mm]
KV – FS 0,6 44 50
VM – HV 0,6 26 32
HV – BR 0,9 34 50
BR – FS 1,3 56 75
Wc – FS 1,8 56 75
tabel E.2 Ledningsstrækningerne og diametre [DS 432, tabel 3.10.1]. Faldstammen betegnes FS.
Ledninger fra WC ligger erfaringsmæssigt med et fald på 12‰ og de øvrige lægges med et
fald på 20‰ [V&A ståbi, pkt. 20.2.2]. Gulvtykkelsen i badeværelset tilpasses, så rørene kan
skjules i gulvet. For at mindske antallet af forskellige diametre udføres ledningen fra vaskemaskine
til håndvask med en diameter på 50mm.
E.1.2 Faldstammen
Faldstammen dimensioneres som en stående udluftet ledning. Ved bestemmelse af den dimensionsgivende
vandstrøm q S,d tages højde for samhørighed. For ∑q S,f mindre end 12l/s sættes
q S,d til 1,8l/s. For vandstrømme større end 12l/s bestemmes q S,d af figur V 3.2.2.3 i [DS
432].
20

E. Afløbsinstallationer
Til bestemmelse af den nødvendige diameter benyttes formel (E.1) [DS 432, pkt. A.4].
1 8 5
−
6 3 3
hvor:
q er den dimensionsgivende vandstrøm [m 3 /s]
k er ruheden, som i plastrør er 0,00025m
d i er den mindste indvendige diameter [m]
f er fyldningsforholdet, som for stående ledninger er 0,2
q = 7,9⋅k ⋅di
⋅ f
(E.1)
Som eksempel beregnes strækningen fra 5. etage til 4. etage. På denne strækning er q S,d lig
1,8l/s, hvilket svarer til 0,0018m 3 /s.
d
i
3 3
1 8 1
6 −3
6
8
⎛ ⎞ ⎛ ⎞
q⋅k
1,8 ⋅10 ⋅0,00025
=
⎜ ⎟
=
⎜ ⎟
= 0,070m
5 5
⎜ 3 3
7,9⋅
f ⎟ ⎜ 7,9⋅0,2
⎟
⎝ ⎠ ⎝ ⎠
De øvrige mål fremgår af tabel E.3.
Strækning
∑q S,f
q S,d
Min. d i
[l/s]
[l/s]
[mm]
5. etage – 4.etage 3,7 1,8 70,1
4. etage – 3. etage 7,4 1,8 70,1
3. Etage – 2. etage 11,1 1,8 70,1
2. etage – 1. etage 14,8 1,9 71,6
1. etage – kælder 18,5 2,1 74,3
tabel E.3 Mindste diameter for faldstamme.
Hele faldstammen udføres i Ø110, som er den nærmeste standard handelsvare. Med denne
diameter er der ingen begrænsninger mht. antallet af tilsluttede WC’er [DS 432, pkt. 3.8.3].
E.1.3 Udluftningsledning
Det vælges at udføre udluftningsledningen med en diameter på 75mm. Udluftningen dimensioneres
ikke direkte, men den valgte diameter kontrolleres ved en tryktabsberegning. Kælderen
regnes med som etage, så der i alt er 6 etager, og dette giver en mindste beregningsmæssig
luftstrøm på 29l/s. Med denne luftstrøm findes et tryktab pr. meter ledning på 17Pa og et tab i
indløbet på 90Pa [V&A ståbi, pkt. 20.4.2]. Der regnes ikke med bøjninger i udluftningsledningen.
Ledningen har en længde af 4,5m. Beregning af det samlede tryktab ses i tabel E.4.
21

Brohuset
Placering
Udregning Tryktab
[Pa]
Tab i indløb - 90
Tab i lige rør 4,5
⋅ 17 76,5
Samlet tab 166,5
tabel E.4 Beregning af tryktab.
Ved 6 etager må tryktabet ikke overstige 330Pa, og derfor kan en diameter på 75mm anvendes
[V&A ståbi, s. 327]. Men da faldstammen udføres i Ø110, vælges det at føre denne rørdiameter
til tag, så udluftningsledningen ligeledes bliver Ø110.
E.1.4 Ledning i kælder og jord
Faldstammerne føres lodret gennem kælderen og herefter via liggende ledninger ud af huset. I
modsætning til brugsvand samles spildevandet ikke i kælderen under bygning B men i stedet i
jord udenfor bygningen for at mindske vandets opholdstid i bygningen. Hvor ledningerne
samles placeres brønde for at opnå rensemuligheder.
figur E.2 Skitse over spildevandssystem i kælder.
Ledningerne dimensioneres som udluftede og liggende med et fyldningsforhold på 0,5. Bestemmelse
af den dimensionsgivende spildevandsstrøm foregår analogt med faldstammen.
Diameter og fald fastsættes ud fra q S,d vha. dimensionsdiagrammet V 3.8.2.b i [DS 432]
Spildevandsstrømme, diameter og fald fremgår af tabel E.5.
22

E. Afløbsinstallationer
Strækning ∑q S,f [l/s] q S,d [l/s] Fald [‰] Min. d i [mm] Handelsvare d y [mm]
S 1 / S 5 15,5 2,0 10,5 87 110
S 2 / S 6 31,0 2,6 9,5 98 110
S 3 / S 7 46,5 3,2 8,6 108 160
S 4 / S 8 62,0 3,6 8,2 115 160
S 9 124,0 4,8 7,2 130 160
tabel E.5 Dimension af spildevandsledninger.
E.2 Regnvand
Ved afledning af regnvand ses kun på bygning B, se figur E.3. Da bygningsdelen har facaderne
orienteret mod nord og øst, og den fremherskende vindretning er vest, vil der ikke blive
regnet med slagregn mod facaderne.
figur E.3 Udvalgt tagdel markeret med skravering.
Der regnes med en dimensionsgivende regnintensitet på 0,014 l/s m 2 ved en varighed på 10
min.
E.2.1 Tagrender
Der placeres fem nedløbsrør til afledning af den udvalgte tagdel. På figur E.4 ses placering af
nedløbsrørene samt arealinddelingen. Nedløbsrørene er nummererede fra 1 til 5.
figur E.4 Taget delt i afløbsarealer.
23

Brohuset
Tagrenderne udføres halvcirkulære. Til dimensionering skal det virkelige tagareal benyttes.
Der regnes med en taghældning på 10,5º
Nedløb Afløbsareal Vandret areal [m 2 ] Virkelig areal [m 2 ]
nr. 1 A 105,9 107,7
nr. 2 B 90,3 91,8
nr. 3 C 48,7 49,5
nr. 4 D 90,3 91,8
nr. 5 E 105,9 107,7
tabel E.6 Nedløbsrør og tilhørende arealer.
Nedløbsrørets placering i forhold til arealet er ligeledes dimensionsgivende, hvorfor forholdet
mellem den længste strækning til nedløbsrøret og den samlede længde af tagrenden skal bestemmes.
figur E.5 Strækningernes nummerering.
Nedløb L 1 [m] L 2 [m] Forhold
nr. 1 11,8 3,5 0,77
nr. 2 9,6 6,8 0,59
nr. 3 12,4 1,5 0,89
nr. 4 10,5 6,0 0,64
nr. 5 7,6 7,5 0,50
tabel E.7 Længdeforhold.
Udfra ovenstående oplysninger kan den indvendige diameter af tagrenderne bestemmes ved
brug af dimensionsdiagrammet, se figur E.6.
24

E. Afløbsinstallationer
figur E.6 Dimensioneringsdiagram til tagrender [V&A ståbi, s. 340]
De fundne dimensioner på tagrenderne fremgår af tabel E.8.
Nedløb Min d i [mm]
nr. 1 115
nr. 2 100
nr. 3 93
nr. 4 100
nr. 5 97
tabel E.8 Nødvendig indvendig diameter for tagrender.
Tagrenderne udføres i plast med en diameter på 120mm [www.plastmo.dk].
E.2.2 Nedløbsrør
Nedløbsrørene dimensioneres ud fra samme forhold som tagrenderne. Til dimensionering benyttes
diagrammet i figur E.7.
25

Brohuset
figur E.7 Diagram til dimensionering af nedløbsrør [V&A ståbi, s. 341].
Den nødvendige indvendige diameter ses af tabel E.9.
Nedløbsrør Min. d i [mm]
nr. 1 63
nr. 2 55
nr. 3 50
nr. 4 56
nr. 5 57
tabel E.9 Nødvendig indvendig diameter for nedløbsrør.
Der anvendes plastnedløbsrør med en diameter på 75mm [www.plastmo.dk].
E.2.3 Ledninger
Placering af ledningerne i forhold til bygningen kan ses af figur E.8. Hvor nedløbsrørene går
over i de liggende ledninger placeres en rensebrønd til opsamling af blade og lign.
26

E. Afløbsinstallationer
figur E.8 Placering af ledninger.
Afløbskoefficienten for tagflader er 1,0, og med en regnintetsitet på 0,014l/s m 2 fås de dimensionsgivende
regnvandsstrømme som i tabel E.10.
Nedløbsrør Vandret areal [m 2 ] q r,d [l/s]
nr. 1 105,9 1,5
nr. 2 90,3 1,3
nr. 3 48,7 0,7
nr. 4 90,3 1,3
nr. 5 105,9 1,5
tabel E.10 Den dimensionsgivende regnvandsstrøm.
Til dimensionering benyttes den samlede dimensionsgivende regnvandsstrøm.
figur E.9 Nummerering af ledningsstrækninger.
Det nødvendige ledningsfald og indre diameter findes ved benyttelse af dimensionsdiagrammet
V 3.11.3 b i [DS 432]. Nummerering af strækningerne fremgår af figur E.9.
27

Brohuset
Strækning q R,d [l/s]
Fald [‰] Min. d i [mm]
R 1 1,5 20 50
R 2 2,8 15 70
R 3 3,5 13,5 75
R 5 1,5 20 50
R 4 2,8 15 70
R 6 6,3 11 100
tabel E.11 Regnsvandsledninger.
Alle ledningerne udføres i Ø110mm.
28

F. Ventilationsanlæg
F Ventilationsanlæg
Ventilationsanlægget udføres som et udsugningsanlæg bestående af fire mindre identiske anlæg.
Hvert anlæg forsyner to opgange, hvis skakte kun er adskilte af en betonvæg. Dermed vil
hvert anlæg dække ti lejligheder. Dette gøres af hensyn til trykreguleringen. Anlægget opbygges
som vist på figur F.5.
I hver lejlighed er der udsugning fra en emhætte i køkkenet og udsugning fra badet. Placering
af kanalerne i lejligheden fremgår af figur F.1. Der udsuges med en volumenstrøm på 20l/s og
15l/s fra henholdsvis køkken og bad [BR95, s. 124]. Der regnes i projektet ikke med forceret
ventilation i køkkenet. Hele anlægget udføres med produkter fra Lindab.
figur F.1 Placering af ventilationkanal i lejlighed.
F.1 Kontrol af overholdelse af krav
Udover krav til udsugning fra køkken og bad er der samtidig et krav om, at det samlede luftskifte
pr. hele lejligheden skal være min 0,5 gang i timen. Der kontrolleres, om der med udsugning
fra køkken og bad som angivet overfor er opnået et luftskifte på min. 0,5 gang i timen.
Lejlighederne er på 34m 2 og der regnes med en højde i rummene på 2,5m, hvilket giver
et volumen V på
V
= 34⋅ 2,5 = 85m
3
Luftstrømmen q bestemmes ved addition
Herefter kan luftskiftet n bestemmes
3
20 15 35 / 126 /
q = + = l s=
m h
q 126
n= = = 1, 5 h
V 85
−1
29

Brohuset
Der ses, at det opnåede luftskifte er større end 0,5h -1 hvorfor kravet fra BR95 er overholdt
med den påkrævede udsugning.
F.2 Udeluftventiler
Tilførslen af udeluft sker gennem ventiler i ydervæggene for at undgå at der opstår undertryk i
lejlighederne ved udsugning. Ventilerne placeres på ydervæggen mod Strandvejen. Der laves
en sprække under døren til badet for at sikre tilstrækkelig lufttilførsel til dette rum. Der benyttes
to ventiler pr. lejlighed. Den samlede volumenstrøm gennem de to ventiler er 35l/s, idet
der ses bort fra infiltration i bygningen. Der vælges at benytte udeluftventiler af typen ULA,
da disse leveres med støjdæmpning (figur F.2).
figur F.2 Billede af udeluftventil af typen ULA [Lindab Comfort, s.369].
Ventilerne placeres nær loftet, hvorved luften ledes opad og trækgener i opholdszonen undgås.
Ventilerne er regulerbare fra gulvet.
F.3 Emhætte
Der vælges en emhætte uden ventilator for at mindske støjgener i lejligheden. Emhætten på
figur F.3 er af typen LEH25110, som monteres til central udsugningsanlæg.
figur F.3 Emhætte af typen LEH25110 [Lindab Tilbehør, s. 73]
30

F. Ventilationsanlæg
F.4 Udsugning fra bad
Til udsugning i badet anvendes en kontrolventil af typen KU. Ventilen kan monteres på cirkulære
rør ved hjælp af en standard bajonetfatning.
figur F.4 Kontrolventil KU [Lindab Comfort, s. 349].
F.5 Rørdimensioner
Rørdimensionerne bestemmes ud fra den totale udsugningsluft og et maksimalt tryktab på
0,9Pa/m af hensyn til støj. Diameterne fastsættes ud fra figur 3.14 i [Danvak], hvorefter hastigheden
v bestemmes ud fra formel (0.1).
q
v =
π
⋅d
4
2
(0.1)
hvor:
q er den samlede volumenstrøm [m 3 /s]
d er rørdiameteren [m]
De udregnede hastigheder sammenholdes med de maksimalt tilrådelige opstillet i figur 3.14 i
[Danvak]. Rørdimensionerne fremgår af tabel F.1.
Luftmængde [l/s] Rørdiameter [mm] Hastighed [m/s]
35 125 2,9
70 160 3,5
105 200 3,3
140 250 2,9
175 250 3,6
tabel F.1 Bestemmelse af rørdimension.
31

Brohuset
F.6 Ventilator
Ventilatoren dimensioneres ud fra tryktabet i systemet. Da tryktabet over emhætten ikke er
oplyst i produktkataloget, fastsættes dette til 120Pa [Danvak, s. 61]. Friktionstabet i de enkelte
strækninger fastsættes ud fra [Lindab Ventilation], idet der anvendes cirkulære rør af typen
Safe. Tryktabet bestemmes fra ventilatoren (G) til det farligste punkt i systemet (A), som anses
at være emhætten i lejligheden i stuen. Der foretages kun en overslagsberegning af tryktabet,
hvorfor der ses bort fra tryktab i bøjninger, grene og lyddæmpere. En principiel opbygning
af anlægget fremgår af figur F.5.
figur F.5 Principiel opbygning af ventilationsanlæg
med strækningsbetegnelser.
32

F. Ventilationsanlæg
Tryktabsberegningen fremgår af tabel F.2. Der ses at der er et samlet tryktab på 127Pa. Denne
beregning skal tages med stort forbehold, da der kun er taget hensyn til tryktab i de lige rør.
Strækning Længde [m] Diameter [mm] Hastighed [m/s] Friktionstab [Pa/m] Tryktab [Pa]
A 120
A – B 2 100 2,5 - -
B – C 3 125 2,9 0,8 2,4
C – D 3 160 3,5 0,3 0,9
D – E 3 200 3,3 0,25 0,75
E – F 3 250 2,9 0,5 1,5
F – G 2 250 3,6 0,7 1,4
Samlet tryktab 126,95
tabel F.2 Beregning af tryktab.
Den samlede volumenstrøm over ventilatoren bliver 35·10 = 350l/s. Der vælges en boksventilator
af typen IRE315B. Arbejdskurven for denne ses af figur F.6.
figur F.6 Arbejdskurve for IRE315B [Lindab tilbehør, s. 23]
33

G. Solvarmeanlæg
G Solvarmeanlæg
Solfangeranlægget projekteres ved at funktionskravene og det forventede varmtvandsforbrug
bestemmes, hvorudfra alle relevante størrelser skønnes ved hjælp af erfaringsmæssige formler.
Efterfølgende føres disse værdier ind i Kviksol, som er et analyseprogram for solfangeranlæg,
udarbejdet af Prøvestationen for Solenergi. Kviksol beregner anlæggets ydelse. Ved
hjælp af resultaterne fra Kviksol, foretages en række detailberegninger som derefter føres ind
i stedet for de skønnede værdier, hvormed de endelige resultater for anlægget kan beregnes.
G.1 Værdier til skitseforslag
For at kunne dimensionere et solvarmeanlæg og vurdere dets rentabilitet, må det forventede
varmtvandsforbrug bestemmes. Dette gøres ved først at opstille de ønskede funktionskrav til
det varme vand og produktionen heraf, og dernæst bestemme det samlede energiforbrug.
G.1.1 Funktionskrav
Følgende krav til det varme brugsvand kræves overholdt:
- Vandet skal af hensyn til afskylning i køkkener ikke have temperaturer lavere end
55°C
- For at undgå skoldning må vandet ikke have temperaturer højere end 65°C
- Varmtvandsproduktionen i varmtvandsbeholderen skal ske således at eventuel
bakterievækst minimeres, derfor skal vandet i beholderen kunne opvarmes til 65°C
- Varmtvandsbeholderen inkl. regulering og elektrolyse skal udformes så der ikke
dannes isolerende belægninger på spiralerne
35

Brohuset
G.1.2 Opbygning af anlæg
Solvarmeanlægget udformes som vist i figur G.1
2
1
3
Pa
Varmtvandsbeholder
13
4
Suppleringsdel
14
5
Soldel
3
12
6
Solfanger
11
3
1. Regulering af fjernvarmetilførelse
2. Trykdifferensregulator
3. Temperaturmåler
4. Fjernvarmespiral
5. Solvarmespiral
6. Trevejs blandeventil (skoldningssikring)
7. Cirkulationspumpe
8. Manometer
9. Sikkerhedsventil
10. Kontraventil med afspæring
11. Styringsenhed
12. Koldtvandstilførelse
13. Varmtvandstilførelse
14. Cirkulationstilførelse
Varmt brugsvand
7
Cirkulation
Koldtvandstilførelse
9
10
6
8 Pa
9
Ekspansionsbeholder
Afløb
figur G.1 Principskitse af solvarmeanlæggets opbygning.
Med hensyn til afløbet, pkt.9 på figur G.1, skal det bemærkes at dette ikke må tilkobles spildevandsnet.
I stedet skal solfangervæsken opsamles i en beholder og på en forsvarlig måde
tilintetgøres.
Styring
For soldelen benyttes differensstyring hvor cirkulationen af solfangervæsken først begynder
når temperaturen i solfangerne er 6°C højere end temperaturen i beholderen målt i bunden ved
soldelens spiralveksler, se figur G.1. Cirkulationen stopper igen når temperaturforskellen er
reduceret til 2°C.
Suppleringsdelen styres ved, at cirkulationen heri begynder, når temperaturen i beholderen
kommer under 55°C.
G.1.3 Tappeprogram
Det samlede varmtvandsforbrug skønnes fordelt over døgnet som vist i tabel G.1.
36

G. Solvarmeanlæg
Time 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Forbrug [%] 2 0 0 0 0 0 1 5 7 8 7 5
Time 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Forbrug [%] 4 5 3 2 2 4 7 12 10 7 5 4
tabel G.1 Tappeprogram for Brohuset.
Tappeprogram
14
12
pct. af døgnforbrug
10
8
6
4
2
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Time i døgnet
figur G.2 Tappeprogram for Brohuset.
Desuden forudsættes der ikke at være forskel på forbruget over ugens dage. Forbruget forudsættes
ligeledes ens over månederne, dog med undtagelse af juli, hvor forbruget på grund af
sommerferien skønnes at være halvt så stort som resten af året.
G.1.4 Varmtvandsbeholder
Det nødvendige beholdervolumen kan for solfangeranlæg skønnes vha. følgende formel
[MST]
hvor:
V er det nødvendige beholdervolumen [m 3 ]
V suppl er det nødvendige suppleringsvolumen [m 3 ]
V = 0,75⋅ døgnforbrug + V
(G.1)
suppl
37

Brohuset
Døgnforbruget af varmt vand skønnes at være 90l/lejlighed, hvilket giver et samlet døgnforbrug
på
90⋅ 40 = 3600 l / døgn
Størrelsen af det nødvendige suppleringsvolumen bestemmes ud fra antallet af normallejligheder.
Til at bestemme den nødvendige effekt benyttes formlen for gennemstrømningsvarmevekslere.
Dette vurderes at være rimeligt da effekten blot benyttes som en gennemsnitsværdi
pr. normallejlighed. Antallet af normallejligheder findes som tidligere vist i bilag XXX (dim.
af brugsvand). Antallet af normallejligheder i bygning B bestemmes til:
N
lej
40⋅2⋅1⋅4,36kWh
= = 24 normallejligheder
3,5⋅
4,36kWh
dermed findes effekten til:
Peff
= 1,19⋅ 24 + 18,8⋅ 24 + 17,6 = 138,3kW
svarende til en effekt pr. normallejlighed på
138,3
= 5,8 kW / lejl.
24
Suppleringsvolumen pr. normallejlighed findes ud fra fig. V 2.5.7 i [DS439] til 10l, svarende
til et samlet suppleringsvolumen, V suppl på 240l. I henhold til [DS439, pkt.2.5.2] påføres et
bidrag hertil
hvor:
f V er en korrektionsfaktor på 1,15
Det geometriske volumen bliver dermed
V = f ⋅ V
(G.2)
V
suppl
V
= 1,15⋅ 240 = 276l
Det nødvendige beholdervolumen V eff findes således til
Veff
= 0,75⋅ 3600 + 276 = 2976l
Udformning af beholder
Varmtvandsbeholderen udføres som en cylinder med et højde/diameter-forhold på 1, da volumenet
er større end 3000l [MST]. I praksis udføres beholderen med afrundet top og bund,
dette medregnes ikke her. Beholderens højde og diameter kan dermed findes af formel
38
4 4 2976 10 −3
V ⋅ ⋅
d = h= 3 = 3
= 1, 56 m
(G.3)
π π

G. Solvarmeanlæg
Varmetab fra beholder
Beholderen forsynes med 100mm isolering i bunden og på den lodrette yderside, mens der på
toppen etableres 200mm. Der benyttes en varmeledningsevne på 0,04W/mK. Under disse
forudsætninger kan overslagsmæssige værdier for varmetabskoefficienten under drift og
stilstand for beholderen nu beregnes.
Den samlede varmetabskoefficient skønnes ved hjælp af nedenstående formel
2/3 2/3
0,021 0,021 2976 4,34 /
UA = ⋅ V = ⋅ = W K
Varmetabskoefficienten ved stilstand bestemmes
( )
UAstilstand = 4,34 + 0,02⋅ 4 + 1 ⋅ 2976 = 9,80 W / K
Varmetabskoefficienten ved drift bestemmes af nedenstående formel
UAdrift
= UAstilstand + 0,01⋅ V = 9,80 + 0,01⋅ 2976 = 10,35 W / K
G.1.5 Spiralveksler for soldel
Af det samlede beholdervolumen udgør soldelen (figur G.1)
3
Vsol
= 0,75⋅ F = 0,75⋅ 3,6 = 2,7 m / døgn
AV/F>30
25

Brohuset
UA = K1+ K 2⋅T
K1 = 16,7018⋅A
K2 = 0,4411⋅A
L
1,0648
c
1,0864
c
(G.4)
hvor:
UA er varmeoverføringsevnen [W/K]
K1 og K2 er erfaringsværdier [kW/K] og [kW/K 2 ]
T L er lagertemperaturen i beholderen [°C]
Lagertemperaturen sættes til 55°C hvorefter varmeoverføringsevnen findes til:
1,0648 1,0864
UA = 16,7018⋅ 54 + 0,4411⋅54 ⋅ 55 = 3017 W / K
For at finde den nødvendige vekslerspiralslængde benyttes programfilen vekslerspiral.m (Appendiks
I.1). Længden findes ved iterative beregninger. Inddata som benyttes i programfilen
er vist i tabel G.3. Væskestrømmen er fundet ud fra solfangerens datablad (Appendiks I.2)
hvor den er sat til 0,02kg/s/m 2 . I solfangersystemet benyttes en 40% propylenglykolvæske og
temperaturen i spiralen regnes som værende 60°C. Viskositeten for denne væske bestemmes
[Notat U-002]
ρ
−2 −4 2 −2
= + ⋅ ⋅ − ⋅ ⋅ + − − ⋅ ⋅
(996,5 152,3 10 x 96,6 10 x ) ( 1,7 146,1 10 x
+ 76,7 ⋅10 ⋅x ) ⋅10 ⋅ T + ( − 38,4 + 62,1⋅10 ⋅x−30,8⋅10 ⋅x ) ⋅10
⋅T
−4 2 −2 −2 −4 2 −4 2
(G.5)
hvor:
ρ er solfangervæskens massefylde [kg/m 3 ]
Massefylden bestemmes til 1007kg/m 3 .
Omregnet til l/min for det pågældende system bliver denne:
v
s
⋅ A
= = ⋅ ⋅ =
ρ 1007
0,02
c
0,02⋅54 10
3 60 64,4 l / min
vand
Inddata
Værdi
Propylenglykolprocent 40%
Vekslerspiralens indvendige diameter 0,032m
Vekslerspiralens udvendige diameter 0,035m
Vekslerspiralens varmeledningstal, kobber
394W/(mK)
Middellagertemperatur [10;30;50;70]
Volumenstrøm
64,4l/min
tabel G.3. Inddata til programfilen.
40

G. Solvarmeanlæg
Der skønnes herefter en længde af vekslerspiralen, således at kurven for den erfarede værdi
(formel G.4) og for den beregnede værdi (Appendiks I.1) skærer hinanden i den ønskede lagertemperatur,
(figur G.3).
figur G.3. Spiralvekslerens varmeoverføringsevne som funktion af temperaturen. Den stiplede linie betegner erfaringskurven.
Den skønnede længde af spiralveksleren er på 45,8m (Appendiks I.1), og hermed findes K1
og K2 til henholdsvis 655,4W/K og 43W/K 2 . Det ses, at kurven skærer omkring 55°C og her er
varmetabskoefficienten beregnet til 3,019kW/K.
G.1.6 Suppleringsdelens varmespiral
Suppleringsdelen tilsluttes det eksisterende fjernvarmenet og den nødvendige effekt er i afsnit
G.1.4 fundet til 138,3kW. I praksis vil varmefladerne ved de høje temperaturer tilkalke, hvorfor
der regnes med et sikkerhedstillæg til effekten. Den ønskede effekt findes af [V&A Ståbi,
pkt.7.7.2]
hvor:
Pønske = Peff ⋅ fp
(G.6)
f p er en korrektionsfaktor for tilkalkning afhængigt af primærtemperatur og renseinterval
Primærtemperaturen er under 80°C og der regnes, for at være på den sikre side, med et stort
renseinterval. Dermed bliver f p =1,3 [V & A Ståbi, pkt.7.5.2] og den ønskede effekt bliver
41

Brohuset
Pønske
= 138,3⋅ 1,3 = 179,8kW
Det er således nødvendigt at varmespiralerne i suppleringsdelen skal afgive en effekt på knap
180kW. Ud fra denne og de forudsatte temperaturer kan den krævede varmeafgivelse (UAværdi)
for varmespiralen findes.
UA
sup,spiral
P
t
ønske
= (G.7)
∆
m
hvor:
∆t m er middeltemperaturdifferensen givet ved
tF
− tR
tF
− t
ln
t − t
R
L
L
Middeltemperaturdifferensen bliver da
60 − 40
∆ tm
= = 39 C
⎛60 −10
⎞
ln ⎜ ⎟
⎝ 40 − 10 ⎠
hvorefter den krævede varmeafgivelse for varmespiralen kan findes af (G.7)
UA
sup,spiral
179,8 kW
= = 4,6
39 K
G.2 Placering af spiralvekslere
Placering af spiralvekslerne i soldelen og i suppleringsdelen skal også fastlægges som inddata
til Kviksol. Hermed bestemmes højde af de enkelte spiralvekslere i disse to områder i varmtvandsbeholderen.
G.2.1 Placering af spiralveksler i soldelen
Dimensionen af rørene i soldelen er fastlagt til en ydre diameter på 35mm og en godstykkelse
på 1,5mm. Der fastlægges en lodret afstand mellem rørene på 5mm, og placeringen af spiralen
er vist i figur G.4 og figur G.5.
42

G. Solvarmeanlæg
figur G.4 vandret snit af beholderen der viser spiralvekslerens placering
Hermed bliver højden af spiralveksleren i soldelen:
L
spiral
spiral
h= dy
+ s
dspiralπ
dspiralπ
45,8 ⋅0,25 45,8⋅0,25
h= 0,035 + 0,005 = 0,215m
0,679π
0,679π
Højden af spiralveksleren er illustreret i figur G.5.
L
100
215
figur G.5 Lodret snit af beholderen der viser spiralveksleren i soldelen
43

Brohuset
G.2.2 Placering af spiralveksler i suppleringsdelen
Der vælges at udforme suppleringsdelen som en enkelt spiral i beholderen. I afsnit G.1.4 findes
suppleringsvolumen til 240L. Hermed kan højden af spiralen findes.
4⋅V
4⋅0,24
h= = = 0,189m
2
π ⋅d
π ⋅1, 63
Placeringen af de to spiralvekslere er vist i figur G.6.
100 215
189 100
figur G.6 Lodret snit af varmtvandsbeholderen med de to spiralvekslere.
G.3 Simulering af skitseforslag
Alle de ovennævnte beregninger og forudsætninger indføres nu i Kviksol og resultaterne vist
nedenunder fremkommer. Der benyttes i alt 27 solfangere fra NilSol ApS af typen Danmax 2
D2133, med et samlet areal på 54,5m 2 .
44

G. Solvarmeanlæg
figur G.7 Resultater fra simulering af skitseforslag i Kviksol, side 1/2.
45

Brohuset
figur G.8 Resultater fra simulering af skitseforslag i Kviksol, side 2/2.
46

G. Solvarmeanlæg
Af de ovenstående resultater ses det først og fremmest at varmtvandsanlægget kan levere den
fornødne mængde varme brugsvand. Derudover ses bl.a. at solfangerne bidrager med ca.
31,5% af det samlede årlige forbrug, samt at de maksimale temperaturer i henholdsvis solfangere
og varmtvandsbeholder er 97,2°C og 94,8°C.
G.4 Ledningsdimensionering
Ud fra beregningerne af skitseforslaget i Kviksol foretages nu en ledningsdimensionering af
retur- og fremløb til solfangerne.
Varmtvandsbeholderen placeres, som tidligere nævnt, i kælderen hvorfra rørene for både retur-
og fremløb føres lodret op gennem en installationsskakt til solfangerne. Rørsystemet udføres
i kobberrør med en isoleringstykkelse på 21mm. En udførelsesmæssig mere bekvem
løsning kun være opnået ved at etablere rørsystemet i plast, men dette er, grundet de høje
temperaturer der kan forekomme, ikke muligt.
Antallet af solfangere øges fra 27 til 30 solfangere der placeres parallelt som vist på tegning
I.7. I det følgende eftervises de fundne rørdimensioner og tryktabene kontrolleres, hvorefter
ekspansionsbeholderen og pumpen ligeledes kan dimensioneres.
Ved bestemmelse af tryktab opdeles rørsystemet i to dele, henholdsvis frem- og returløb. Udregningen
af tryktabene og rørdimensionerne, er bestemt på tilsvarende vis som ved dimensioneringen
af brugsvandssystemet (Bilag D), og kan ses i Appendiks I.4. I forbindelse med
fastlæggelsen af tryktabet skal størrelsen af massefylden og den kinematiske viskositet for
solfangervæsken bestemmes. Disse afhænger begge af temperaturen og er derfor forskellige
for retur- og fremløb.
I solfangersystemet benyttes en 40% propylenglykolvæske og temperaturen i fremløbet sættes
til 20°C og 60°C for returløb. Den kinematiske viskositet bestemmes af formel (G.8) [Notat
U-002] og massefylden bestemmes som vist i afsnit G.1.5.
ν
−2 −2 −4 2 −2
4,388⋅10 ⋅x −6 ( −1,709−1,92110 ⋅ ⋅x−0,6⋅10 ⋅x ) ⋅10
⋅T
= (1,293⋅e ) ⋅10
⋅ e
(G.8)
hvor:
ν er den kinematiske viskositet [m 2 /s]
x er solfangervæskens propylenglykolindhold i procent [-]
T er væskens temperatur [°C]
Rørsystemet for solfangeranlægget er opbygget som vist på tegning I.7 i tegningsmappen. Af
tegningen ses at de tre afgreninger for solfangerne, strækning A-A11, B-B11 og C-C11 er ens
og derfor dimensioneres kun for afgrening A, da denne ligger længst fra varmtvandsbeholderen.
Tilsvarene er gældende for returløbet. I første omgang var tryktabsberegningerne foreta-
47

Brohuset
get med den først fundne dimension på soldelens varmespiral, men denne forårsager et for
stort tryktab. Derfor ændredes varmespiralens længde til 52m og den indre diameter til 51mm.
I tabel G.4 er tryktabene og rørdimensionerne for de enkelte strækninger opstillet.
Strækning Vandstrøm [l/s] Rørdimension [mm] Rørlængde [m] Tryktab [kPa]
A10-A11 0,04 13 2,10 0,55
A9-A10 0,08 13 2,10 1,9
A8-A9 0,12 13 2,10 3,8
A7-A8 0,16 16 2,10 2,3
A6-A7 0,20 16 2,10 3,4
A5-A6 0,24 20 2,10 1,6
A4-A5 0,28 20 2,10 2,1
A3-A4 0,32 20 2,10 2,6
A2-A3 0,36 20 2,10 3,3
A1-A2 0,36 20 2,16 3,4
A-A1 0,36 20 0,21 1,0
B-A 0,36 20 2,20 3,4
C-B 0,73 25,6 2,20 3,5
D-C 1,09 32 0,96 1,1
E-D 1,09 32 1,78 2,4
F-E 1,09 32 16,05 18,8
G-F 1,09 32 6,92 8,6
H-G 1,09 32 2,60 3,8
Spiral 51 52,0 10,1
Solfanger 1,82
tabel G.4 Tryktab i fremløbet.
48

G. Solvarmeanlæg
Strækning Vandstrøm [l/s] Rørdimension [mm] Rørlængde [m] Tryktab [kPa]
A10r-A11r 0,04 13 2,10 0,4
A9r-A10r 0,08 13 2,10 1,5
A8r-A9r 0,12 13 2,10 3,2
A7r-A8r 0,16 16 2,10 1,9
A6r-A7r 0,20 16 2,10 2,9
A5r-A6r 0,24 20 2,10 1,3
A4r-A5r 0,28 20 2,10 1,7
A3r-A4r 0,32 20 2,10 2,2
A2r-A3r 0,36 20 2,10 2,8
A1r-A2r 0,36 20 2,16 2,7
Ar-A1r 0,36 20 0,21 0,7
Br-Ar 0,36 20 2,20 2,9
Cr-Br 0,73 25,6 2,20 3,1
Dr-Cr 1,09 32 0,96 2,0
Er-Dr 1,09 32 1,78 2,2
Fr-Er 1,09 32 16,05 16,3
Gr-Fr 1,09 32 6,92 7,6
Hr-Gr 1,09 51 2,60 3,4
tabel G.5 Tryktab i returløbet.
For at samle op på de beregnede tryktab i systemet er disse samlet i tabel G.6
Tryktab [kPa]
Spiralveksler 10,1
Fremløb 67,6
Solfanger 1,82
Returløb 58,7
Total 138
tabel G.6 Det samlede tryktab i systemet.
49

Brohuset
G.5 Ekspansionsbeholder
For at sikre anlægget mod trykstigninger idet anlægget varmes op, dimensioneres ekspansionsbeholderen
for dette. Der laves følgende forudsætninger for driften af anlægget.
- Det acceptable tryk ved kogning er 1bar over almindeligt lufttryk
- Anlægget koger ved 120°C
- Beholderen er placeret i en lodret afstand på 19,7m i forhold til det højeste punkt i
anlægget
Fortrykket af beholderen findes herefter [MST].
P
for
h 19,7
= = = 2,01bar
g 9,81
Herefter findes trykket ved overkogning. P max svarer til trykkene
Poverkog = Pkog + Pfor
+ Pmax = 1+ 2,01+ 0,68=
3,68bar
Systemet er fundet til at indeholde 376l solfangervæske vha. formel (G.9).
hvor
S
i
er længden af det enkelte rør
A
i
er tværsnitsarealet af det enkelte rør
V
= ∑ S A
(G.9)
kreds i i
Herefter kan ekspansionsbeholderens volumen findes [MST].
V
V
E
E
=
( 0,11Tmax
− 2,5)( Poverkog
+ 1)
100( Poverkog
+ Pfor
)
( ⋅ − )( + )
100( 3,68 + 2,01)
kreds
0,11 120 2,5 3,68 1
= 0,38 = 0,113 m
Ydermere skal der placeres en sikkerhedsventil, der åbnes, hvorefter det overløbende vand
kan løbe ud af afløbet.
Ptot
1, 38
Psikkerhed
= Pkog
+ Pfor
+ = 1+ 2,01+ = 3,70bar
2 2
Hermed skal ventilen åbnes når trykket overstiger et tryk på 3,70bar.
V
3
50

G. Solvarmeanlæg
G.6 Pumpedimensionering
I det følgende afsnit dimensioneres den pumpe, der skal levere det fornødne tryk således at
systemet fungerer optimalt. Der vælges hermed en pumpe som kan levere et tryk på 138kPa,
en Smedegaard af typen Smedegaard EV8-120-2D, se figur G.9.
figur G.9 Smedegaard pumpe af typen EV. Driftspunktet er indtegnet på pumpekarakteristikken.
Det ses af figur G.9 at driftspunktet ligger under kurven for pumpens karakteristik, hvormed
den er i stand til at opfylde de stillede krav. Det forudsættes at pumpen kan indreguleres til det
ønskede driftspunkt.
G.7 Simulering af detailprojekteringen
Herefter foretages en ny simulering der viser hvorledes anlægget fungerer efter ovenstående
forbedringer af anlægget. Resultaterne fremgår nedenunder.
51

Brohuset
figur G.10 Resultater fra simulering af detailprojekt i Kviksol, side 1/2.
52

G. Solvarmeanlæg
figur G.11 Resultater fra simulering af detailprojekt i Kviksol, side 2/2.
53

Brohuset
G.8 Priskalkulation af foreløbigt anlæg
Solfangeranlæggets samlede pris og tilbagebetalingstid skønnes ved hjælp af et regneark opstillet
af Wissenbjerg i 1992, og revideret igen i 1996. Regnearket er vedlagt som Appendiks
I.7. I forbindelse med etableringen af solfangeranlægget opnås en besparelse på fjernvarmeregningen.
Besparelsen skal bestemmes, da denne skal medregnes i det samlede resultat.
I Aalborg Kommune er fjernvarmeprisen p.t. 13,44kr/m 3 incl. moms. I henhold til de endelige
beregninger i Kviksol bidrager solfangerne hvert år med et samlet energitilskud på 23986kWh.
Der regnes med en afkøling i suppleringsspiralen på 20°C. Der regnes her kun med en afkøling
på 20°C, da fjernvarmeprisen i Aalborg Kommune er lav og der ønskes en generel vurdering
af anlægget. Fjernvarmeprisen pr. kWh er
13,44 kr / m
20 4,18 / 983 /
3
C⋅ kJ kg⋅K⋅
3
kg m ⋅ s h 3600 / 0,59 kr / kWh
Den årlige økonomiske energibesparelse bliver således 14.331kr.
I prisberegningen medtages ikke udgifter til etablering af byggeplads, samt opsætning og leje
af stillads da der her er tale om nybyggeri, og dette derfor ikke vurderes at medføre ekstraudgifter.
I forbindelse med etableringen af solfangerne skal der opføres et undertag, som udføres i tagpap
på krydsfiner. Til gengæld kan der som følge heraf kan udgifter til den tagdækning som
ellers ville være lagt. Med hensyn til drift af anlægget regnes med en årlig driftsomkostning
på 1% af den samlede anlægsudgift.
54

G. Solvarmeanlæg
Arbejde/komponent
Pris [kr]
Etablering af undertag 38.514
Solfangere 100.652
Solfangerkreds 84.879
Beholder 32.488
Veksler, solkreds 11.889
Veksler, supplerende 13.193
Beholder + vekslere ialt 57.571
Rør, brugsvand 3.937
Skoldningssikring 5.262
El-arbejder 4.648
Korrosionsbeskyttelse 15.511
Projektering 25.000
Samlet pris 335.974
Moms, 25% heraf 83.994
Pris incl. moms 419.968
tabel G.7 Prisberegning for indkøb og etablering af solfangeranlæg.
Arbejde/komponent
Pris [kr/år]
Udgift til el, årlig 640
Øvrig drift 3.110
Drift og vedligeholdelse 3.750
tabel G.8 Beregning af driftspris.
I forbindelse med etableringen af solfangeranlægget spares der samtidig på punkterne vist i
tabel G.9
Arbejde/komponent
Besparelse [kr]
Sparet tagdækning 20.130
Alternativ beholder 43.617
Elektrolyse 15.511
Besparelse incl. moms 99.072
tabel G.9 Besparelser.
55

Brohuset
Dertil kommer den før nævnte årlige energibesparelse, hvormed anlægget tilbagebetalingstid
kan bestemmes som
anlægsudgift − anlægsbesparelse
tilbagebetalingstid =
årlig nettobesparelse
I tabel G.10 er tilbagebetalingstiden beregnet.
Anlægsudgift
Anlægsbesparelse
Energibesparelse
Drift + vedligehold
Nettobesparelse
Simpel tilbagebetalingstid
419.968kr
99.072kr
14.152kr/år
3.750kr/år
10.402kr/år
31år
tabel G.10 Beregning af tilbagebetalingstid.
Det ses at tilbagebetalingstiden for anlægget er 31år.
G.9 Optimering
I forsøg på at forbedre solfangeranlæggets rentabilitet foretages en række beregninger af dets
tilbagebetalingstid. Optimeringen foretages på arealet af solfangerne og volumenet af varmtvandsbeholderen,
da disse vurderes at være de væsentligste parametre både med hensyn til
anlæggets ydelse og dets pris.
G.9.1 Konstant beholdervolumen
Først foretages simuleringer af en solfangeranlægget hvor beholdervolumenet holdes konstant,
mens solfangerarealet ændres. Der benyttes et beholdervolumen på 3m 3 , svarende til det
i afsnit G.1.4 fundne volumen på 2976l. Der foretages simuleringer med de i tabel G.11 viste
solfangerarealer. For hvert areal er en ny UA-værdi bestemt. k1- og k2-værdierne som er angivet
indtastes i Kviksol.
56

G. Solvarmeanlæg
Solfangerareal
Væskestrøm
k1
k2
UA-værdi
[m 2 ]
[l/min]
[-]
[-]
[kW/K]
40 47,67 587,00 28,70 2,16
50 59,58 723,20 37,40 2,78
60 71,50 849,60 46,00 3,38
70 83,42 975,10 55,00 4,00
80 95,33 1099,90 64,20 4,63
90 107,25 1224,00 73,60 5,27
100 119,17 1337,00 82,60 5,89
110 131,08 1460,5 92,40 6,54
120 143,00 1572,4 101,60 7,16
tabel G.11 Solfangerarealer som simuleres for konstant beholdervolumen.
Ligeledes er k-værdierne som tastes ind i Kviksol opgivet.
For hvert solfangerareal er foretaget en simulering i Kviksol og tilbagebetalingstiden er beregnet
som beskrevet i afsnit G.8. Disse beregninger kan ses i Appendiks I.8. Resultaterne er
vist i tabel G.12.
Solfangerareal, eff [m 2 ] 40 50 60 70 80 90 100 110 120
Beholdervolumen [m 3 ] 3 3 3 3 3 3 3 3 3
Ydelse, netto [kWh] 18214 21236 23786 25949 27761 29272,2 30568 31701 32670
Ydelse [%] 24,4 28,4 31,9 34,8 37,2 39,2 40,9 42,5 43,8
Investering [kr] 246.090 276.260 301.616 334.457 379.049 389.795 416.395 442.285 467.467
Besparelse [kr/år] 10.746 12.529 14.034 15.310 16.379 17.271 18.035 18.704 19.275
Tilbagebetalingstid [år] 32,3 30,2 28,9 29,2 31,2 30,2 30,9 31,8 32,8
tabel G.12 Sammenligning af resultater for varierende solfangerareal med konstant beholdervolumen.
I figur G.12 er tilbagebetalingstiden illustreret som funktion af solfangerarealet med konstant
beholdervolumen.
57

Brohuset
34
Tilbagebetalingstid [år]
33
32
31
30
29
28
20 40 60 80 100 120 140
Solfangerareal [m2]
figur G.12 Tilbagebetalingstid som funktion af solfangerarealet med konstant beholdervolumen.
Det ses af figuren at der et knæk på kurven ved 80m 2 . Dette kan ikke umiddelbart forklares og
det vurderes da også at denne kurve ikke bør ligge til grund for anlæggets endelige udformning.
Det vælges at se bort fra disse resultater da beholdervolumenet bør ændres i takt med
solfangerarealet og da de store variationer i solfangerarealet derfor giver stor usikkerhed. Et
større solfangerareal kræver et større beholdervolumen, og ved de store solfangerarealer er der
sandsynligvis ikke tilstrækkeligt volumen til at lagre energien fra solfangerne.
Der foretages derfor en ny serie simuleringer hvor beholdervolumenet tilpasses solfangerarealet.
G.9.2 Tilpasset beholdervolumen
Beholdervolumenet tilpasses solfangerarealet ved hjælp af lineær interpolation af værdierne
tabel G.2. Til det heraf beregnede volumen lægges det fundne suppleringsvolumen på 276l.
Volumenerne ses sammen med resultaterne af simuleringen og prisberegningen i tabel G.13.
Beregningerne findes i Appendiks I.9.
Solfangerareal [m 2 ] 40 50 60 70 80 90 100 110 120
Varmtvandsforbrug [m 3 ] 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
AV/F 11,1 13,9 16,7 19,4 22,2 25,0 27,8 30,6 33,3
Beholdervolumen [m 3 ] 2,27 2,78 3,13 3,37 3,62 3,88 4,88 5,68 6,28
Ydelse, netto [kWh] 17724 21076 23896 26303 28412 30246 32525 34301 35720
Ydelse [%] 23,7 28,2 32 35,2 38 40,5 43,6 45,9 47,8
Investering [kr] 234.216 272.832 307.632 339.838 371.270 401.810 439.793 473.278 503.667
Besparelse[kr/år] 10.457 12.435 14.099 15.519 16.763 17.845 19.190 20.238 21.075
Tilbagebetalingstid [år] 31,4 30,0 29,4 29,3 29,6 30,0 30,6 31,3 32,1
tabel G.13 Sammenligning af solfangerarealer med tilpasset beholdervolumen.
58

G. Solvarmeanlæg
Størrelsen AV/F som er angivet i tabel G.13 benyttes til at skønne det tilpassede beholdervolumen.
På figur G.13 er tilbagebetalingstiden afbildet som funktion af beholdervolumenet.
Tilbagebetalingstid [år]
32,5
32,0
31,5
31,0
30,5
30,0
29,5
29,0
20 40 60 80 100 120 140
Solfangerareal [m2]
figur G.13 Tilbagebetalingstid som funktion af solfangerarealet med tilpasset beholdervolumen.
Det ses af kurven at der er et tydeligt minimum for tilbagebetalingstiden, ved et solfangerareal
på ca. 70m 2 . Det bemærkes at der på trods af de store variationer i det benyttede solfangerareal,
og dermed også investeringen i anlægget, maksimalt er tre års forskel i tilbagebetalingstiden.
G.9.3 Optimering af beholdervolumen
Med et solfangerareal på 70m 2 findes det optimale beholdervolumen nu ved endnu en række
simuleringer. I tabel G.14 er resultaterne fra simulering og prisberegning vist. Beregningerne
findes i Appendiks I.10. Tilbagebetalingstiden som funktion af beholdervolumenet er afbildet
i figur G.16.
Solfangerareal [m 2 ] 70 70 70 70 70 70 70 70 70
Varmtvandsforbrug [m 3 ] 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6
Beholdervolumen [l] 2600 2700 2800 2900 3000 3100 3200 3300 3400
Ydelse, netto [kWh] 25439 25582 25710 25837 25949 26052 26151 26240 26327
Ydelse [%] 34,1 34,3 34,4 34,6 34,8 34,9 35 35,1 35,3
Investering [kr] 328.154 329.783 331.376 332.933 334.457 335.947 337.404 338.830 340.226
Besparelse [kr/år] 15.009 15.093 15.169 15.243 15.310 15.371 15.429 15.482 15.533
Tilbagebetalingstid [år] 29,28 29,25 29,24 29,23 29,23 29,25 29,27 29,30 29,32
tabel G.14 Sammenligning af resultater for varierende beholdervolumen med fastholdt solfangerareal på 70m 2 .
59

Brohuset
29,34
Tilbagebetalingstid [år]
29,32
29,30
29,28
29,26
29,24
29,22
2,4 2,6 2,8 3 3,2 3,4 3,6
Beholdervolumen [m3]
figur G.14 Tilbagebetalingstid som funktion af beholdervolumenet med fastholdt solfangerareal på 70m 2 .
Af figur G.16 ses at den laveste tilbagebetalingstid opnås ved et beholdervolumen på 2,9m 3 .
Dette volumen stemmer tilnærmelsesvis overens med det fra starten skønnede beholdervolumen
på 2967l og det kan derfor konkluderes at den skønsmæssige formel giver et forholdsvist
præcist skøn af det optimale beholdervolumen.
Ved optimeringen af beholdervolumenet varierer tilbagebetalingstiderne dog så lidt at usikkerheden
i forbindelse med skøn af forbrug, simulering osv. formentlig vil overskygge nøjagtigheden
i beregningen af tilbagebetalingstiden.
G.10 Endelig udformning af anlæg
Udfra ovenstående undersøgelser af anlægget, udføres dette med et solfangerareal på 70m 2 og
et beholdervolumen på 2,9m 3 . Der foretages nu en simulering i Kviksol af det valgte solfangeranlæg
og efterfølgende en prisberegning.
G.10.1 Simulering i Kviksol
I figur G.15 og figur G.16 er resultaterne fra simuleringen i Kviksol af det valgte anlæg.
60

G. Solvarmeanlæg
figur G.15 Resultater fra Kviksol af anlæggets endelige udformning, side 1/2.
61

G. Solvarmeanlæg
Det ses at det valgte anlæg yder 34,6% af det samlede årlige energiforbrug til brugsvandsopvarmning,
hvor det først udformede anlæg ydede 31,3%. Maksimaltemperaturerne i beholder
og solfangere ligger ligeledes indenfor det acceptable.
G.10.2 Priskalkulation af valgt anlæg
Det valgte anlæg yder årligt 25.837kWh. Energiprisen er beregnet til 0,59kr/kWh hvormed den
årlige besparelse bliver 15.244kr. I nedenstående tabeller er beregningen af anlæggets pris og
tilbagebetalingstid beregnet under samme forudsætninger som beskrevet i afsnit G.8.
Arbejde/komponent
Pris [kr]
Etablering af undertag 44.336
Solfangere 101.391
Solfangerkreds 90.487
Beholder 31.964
Veksler, solkreds 13.596
Veksler, supplerende 12.974
Rør, brugsvand 3.920
Skoldningssikring 5.156
El-arbejder 4.586
Korrosionsbeskyttelse 15.285
Projektering 25.000
Samlet pris 348.697
Moms, 25% heraf 87.174
Pris incl. moms 435.871
tabel G.15 Prisberegning for indkøb og etablering af solfangeranlæg.
Arbejde/komponent
Pris [kr/år]
Udgift til el, årlig 615
Øvrig drift 3.237
Drift og vedligeholdelse 3.852
tabel G.16 Beregning af driftspris.
63

Brohuset
Arbejde/komponent
Besparelse [kr]
Sparet tagdækning 23.449
Alternativ beholder 43.617
Elektrolyse 15.285
Besparelse incl. moms 102.938
tabel G.17 Besparelser.
Anlægsudgift
Anlægsbesparelse
Energibesparelse
Drift + vedligehold
Nettobesparelse
Simpel tilbagebetalingstid
435.871kr
102.938kr
15.244kr/år
15.244kr/år
102.938kr/år
29år
tabel G.18 Beregning af tilbagebetalingstid.
Af prisberegningen ses det at tilbagebetalingstiden ved optimeringen er nedbragt fra 31 år til
29 år. Dette trods et væsentligt dyrere anlæg.
Den generelle levetid for solfangeranlæg uden gennemgående reparationer vurderes at være
20 år og anlægget er derfor ud fra et rent økonomisk synspunkt ikke rentabelt.
64