Installationsteknik (bilagsrapport) - It.civil.aau.dk

D. Brugsvandsinstallationer
1
∆p e
= ξ ⋅ ⋅ ρ⋅v
2
2
hvor:
ξ er modstandstallet [-]
1
2
2
⋅ρ
⋅ v er det dynamiske tryk [kPa]
⎛ 1
⎞
∆ pe
= ⎜ ⋅ ⋅ ⋅ ⎟ =
⎝ 2
⎠
2
2,3 1000 0,96 /1000 1,062
Nu kan det samlede tryktab på strækningen findes af:
kPa
∆ p= R⋅ L+∆ p = 1,913+ 1,062 = 2,975kPa
e
Beregningstrykket kan nu beregnes ved at trække ∆p fra det foregående beregningstryk fundet
til 326,8kPa. Beregningstrykket for denne strækning bliver derved:
326,8 − 3 = 323,8 kPa
Det faktiske tryk beregnes nu for at kunne afgøre om der er tilstrækkeligt tryk til installationen.
Dette gøres ved at trække 9,82 gange højden over forsyningspunktet fra beregningstrykket.
Højden er her 13,25 m hvorved det faktiske tryk bliver:
323,8 −9,82⋅ 13,7 = 189,3 kPa
Til sidst indsættes tryktabet over taparmaturerne, ∆p(vn). Denne har dog kun relevans ved
koblingsledningerne.
Regnearket benyttet til beregning af hele systemet er opstillet således, at rørdimensionen er
den eneste variable, hvormed det kan anvendes til at finde de optimale dimensioner på fordelings
og koblingsledninger.
Ud fra regnearkene er dimensionerne på samtlige rør i systemet fundet og kan ses på tegning
I.2.
D.3 Dimensionering af rør til varmt brugsvand
Som tidligere beskrevet bliver de samme dimensioner på rør til det varme brugsvand anvendt.
Den eneste forskel er de egenskaber vandet har, idet de ændrer sig med temperaturen. Ved
beregninger regnes det varme brugsvand til 55 ºC og følgende værdier er anvendt:
Viskositet ved 55ºC:
0,514 · 10 -6 [m 2 /s]
Densitet ved 55ºC: 985,6 [kg/m 3 ]
Disse beregninger vil der ikke blive beskrevet yderligere her, men kan ses i appendiks I.3.
7