Unge og museer - en best practice publikation - Kulturstyrelsen
Unge og museer - en best practice publikation - Kulturstyrelsen
Unge og museer - en best practice publikation - Kulturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Unge</strong> <strong>og</strong> <strong>museer</strong><br />
– <strong>en</strong> <strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong><br />
kulturstyrels<strong>en</strong> 2012
Forord<br />
Hvorfor skal unge gå på museum? Og hvorfor<br />
skal <strong>museer</strong>ne bruge ressourcer på at tiltrække<br />
<strong>en</strong> målgruppe, som har meget forskellige <strong>og</strong><br />
modsatrettede behov <strong>og</strong> interesser?<br />
Det formelle svar er, at danske <strong>museer</strong> skal<br />
væ re tilgængelige for off<strong>en</strong>tlighed<strong>en</strong>.<br />
Hele d<strong>en</strong> danske befolkning skal – ud fra et<br />
demokratisk <strong>og</strong> inkluder<strong>en</strong>de princip – have<br />
adgang til <strong>museer</strong>ne, fordi <strong>museer</strong> bidrager til<br />
livslang læring, alm<strong>en</strong> dannelse <strong>og</strong> styrker det<br />
aktive medborgerskab. Når kunst <strong>og</strong> kultur er<br />
tilgængelig, <strong>og</strong> når d<strong>en</strong> formidles på <strong>en</strong> relevant<br />
<strong>og</strong> vedkomm<strong>en</strong>de måde, kan <strong>museer</strong>ne<br />
medvirke til at udvikle de kulturelle <strong>og</strong> sociale<br />
kompet<strong>en</strong>cer, som særligt unge har brug for,<br />
når de skal finde sig selv <strong>og</strong> deres plads i samfundet.<br />
Omv<strong>en</strong>dt har <strong>museer</strong>ne <strong>og</strong>så meget at lære af<br />
unge. Det er et markant resultat af Kulturstyrels<strong>en</strong>s<br />
kvalitative målgruppeundersøgelse af<br />
unges museumsbrug foretaget af konsul<strong>en</strong>t -<br />
firmaet DAMVAD <strong>og</strong> C<strong>en</strong>ter for Museol<strong>og</strong>i på<br />
Aarhus Universitet, at samarbejdet med unge<br />
er udvikl<strong>en</strong>de for museet som institution. Det<br />
fremgår <strong>og</strong>så tydeligt af de 21 cases i d<strong>en</strong>ne<br />
<strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong>.<br />
Et godt eksempel er Køb<strong>en</strong>havns Museums bydelsprojekt,<br />
<strong>publikation</strong><strong>en</strong>s sidste case.<br />
I Bydelsprojekt Nørrebro. Mangfoldighed, delagtighed<br />
<strong>og</strong> rummelighed i Køb<strong>en</strong>havns historie blev unge<br />
ikke- brugere fra Nørrebro ansat til, samm<strong>en</strong><br />
med museet, at undersøge <strong>og</strong> udforske, hvad<br />
der binder bydel<strong>en</strong> samm<strong>en</strong> <strong>og</strong> til at skabe nye<br />
fortællinger <strong>og</strong> ny formidling, som museet måske<br />
ikke umiddelbart selv får øje på.<br />
I takt med at projektet skred frem, blev museets<br />
nye medarbejdere i stig<strong>en</strong>de grad <strong>en</strong> del af<br />
museet, <strong>og</strong> de unge gik fra at have ing<strong>en</strong> eller<br />
ringe tilknytning til kulturarv <strong>og</strong> museet til at<br />
tage ejerskab til <strong>en</strong> fælles fortælling om by<strong>en</strong><br />
<strong>og</strong> til museet som institution. M<strong>en</strong> <strong>og</strong>så museet<br />
rykkede sig h<strong>en</strong> imod at kunne favne mangfoldighed<strong>en</strong><br />
af nye vinkler. Museets medarbejdere<br />
har tilk<strong>en</strong>degivet, at de unges indflydelse<br />
<strong>og</strong> d<strong>en</strong> større diversitet var reelt eksister<strong>en</strong>de<br />
<strong>og</strong> positiv.<br />
UNGE OG MUSEER 1
Indhold<br />
Målgruppeundersøgels<strong>en</strong> <strong>og</strong> de mange eksempler<br />
i d<strong>en</strong>ne <strong>publikation</strong> viser, at der ligger et<br />
massivt uudnyttet pot<strong>en</strong>tiale i samarbejdet med<br />
unge. De kan se på museet med friske øjne, <strong>og</strong><br />
de er ofte tr<strong>en</strong>dsættere for bredere samfundsmæssige<br />
udviklinger i bl.a. kulturforbrug. Inddragels<strong>en</strong><br />
af unge i udvikling<strong>en</strong> af <strong>museer</strong>nes<br />
formidling <strong>og</strong> kommunikation er derfor et vigtigt<br />
elem<strong>en</strong>t, når fremtid<strong>en</strong>s museum for alle<br />
brugere skal defineres.<br />
Både målgruppeundersøgels<strong>en</strong> <strong>og</strong> d<strong>en</strong>ne <strong>best</strong><br />
<strong>practice</strong> <strong>publikation</strong> kan downloades på<br />
www.kulturstyrels<strong>en</strong>.dk.<br />
Januar 2012<br />
Kontorchef Ole Winther, Kulturstyrels<strong>en</strong><br />
Indledning 4<br />
Anbefalinger 8<br />
<strong>Unge</strong>strategi på Brandts 10<br />
Historiefortæller<strong>en</strong> 12<br />
gipSMK 14<br />
ARKEN Museumssatellit 16<br />
D<strong>en</strong> varme stol 18<br />
Middelfart i g<strong>en</strong>nemsnit 20<br />
Inspired By... Brandts 22<br />
Hotel Aurelia 24<br />
Id<strong>en</strong>titet, historie <strong>og</strong> kultur 26<br />
Myplace 28<br />
Lige i medborgerskabet 30<br />
Industrikultur for unge 32<br />
Det er ikke din skyld 34<br />
Kvinder til salg – et pilotprojekt 36<br />
Flirt, filosofi <strong>og</strong> Facebook 38<br />
intrface 40<br />
Drømme om universet 42<br />
Kunst<strong>en</strong> bag tremmer 44<br />
Industrikultur, interaktion <strong>og</strong> intellig<strong>en</strong>s 46<br />
Industriarbejdet.dk 48<br />
Bydelsprojekt Nørrebro 50<br />
2 UNGE OG MUSEER<br />
UNGE OG MUSEER 3
Indledning<br />
I d<strong>en</strong>ne <strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong> præs<strong>en</strong>terer<br />
Kulturstyrels<strong>en</strong>, hvordan <strong>en</strong> række danske <strong>museer</strong><br />
har arbejdet med unge som målgruppe.<br />
Eksemplerne er til inspiration for <strong>museer</strong>, kulturinstitutioner<br />
<strong>og</strong> andre, der ønsker at styrke<br />
inddragels<strong>en</strong> af unge i udvikling<strong>en</strong> af formidling<br />
<strong>og</strong> kommunikation.<br />
Det er h<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong>, at <strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong><strong>en</strong><br />
– samm<strong>en</strong> med d<strong>en</strong> kvalitative undersøgelse<br />
af unges brug <strong>og</strong> ikke-brug af <strong>museer</strong> – skal<br />
danne grundlag for at skabe fælles <strong>en</strong>gagem<strong>en</strong>t<br />
<strong>og</strong> et fælles ansvar for <strong>en</strong> professionel udvikling<br />
af <strong>museer</strong>nes formidling til <strong>og</strong> med unge.<br />
Målgrupp<strong>en</strong> på <strong>museer</strong>ne er museumsledere,<br />
formidlingsmedarbejdere, inspektører samt<br />
presse- <strong>og</strong> kommunikationsmedarbejdere. Pub -<br />
likation<strong>en</strong> kan <strong>og</strong>så inspirere f.eks. uddannelsesinstitutioner,<br />
kommuner <strong>og</strong> politiske beslut -<br />
ningstagere til at igangsætte nye initiativer, der<br />
har fokus på målgrupp<strong>en</strong>.<br />
Rapport<strong>en</strong> er disponeret, så d<strong>en</strong> både kan læses<br />
i sin helhed, m<strong>en</strong> <strong>og</strong>så selektivt – afhængig<br />
af, hvilke cases der har særlig interesse.<br />
Baggrund<br />
Museernes <strong>og</strong> Kulturstyrels<strong>en</strong>s nationale bruger -<br />
undersøgelse viser, at unge er underrepræs<strong>en</strong>terede<br />
på <strong>museer</strong>ne. I 2009 <strong>og</strong> 2010 var andel<strong>en</strong><br />
af unge mellem 14 <strong>og</strong> 29 år blandt <strong>museer</strong>nes<br />
brugere kun 12-13 % (fraregnet brugere<br />
un der 14 år). Samme aldersgruppes andel i hele<br />
d<strong>en</strong> danske befolkning var <strong>og</strong> er cirka 23 %<br />
(fraregnet danskere under 14 år).<br />
Derfor igangsatte Kulturstyrels<strong>en</strong> primo 2011<br />
<strong>en</strong> omfatt<strong>en</strong>de målgruppeundersøgelse af<br />
unges brug <strong>og</strong> ikke-brug af <strong>museer</strong>. S<strong>en</strong>ere, i<br />
sommer<strong>en</strong> 2011, inviteredes <strong>en</strong> række <strong>museer</strong><br />
fra hele landet til at inds<strong>en</strong>de bidrag til d<strong>en</strong>ne<br />
<strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong>.<br />
4 UNGE OG MUSEER
Formidling<br />
Resultaterne af de to initiativer publiceres nu i<br />
to rapporter:<br />
■ En rapport om unges museumsbrug baseret<br />
på <strong>en</strong> kvalitativ undersøgelse af unges brug<br />
<strong>og</strong> ikke-brug af <strong>museer</strong>. Rapport<strong>en</strong>, der har<br />
titl<strong>en</strong> <strong>Unge</strong>s museumsbrug, kan downloades<br />
på www.kulturstyrels<strong>en</strong>.dk.<br />
■ D<strong>en</strong>ne <strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong> med eksempler<br />
på danske <strong>museer</strong>s formidling for<br />
<strong>og</strong> med unge brugere. Alle projekterne er<br />
støttet af formidlings puljerne.<br />
Kulturstyrels<strong>en</strong> afholder desud<strong>en</strong> <strong>en</strong> stor konfer<strong>en</strong>ce<br />
i foråret 2012, hvor de to undersøgelsers<br />
resultater <strong>og</strong> erfaringer vil blive præs<strong>en</strong>teret,<br />
<strong>og</strong> hvor medarbejdere fra <strong>museer</strong>ne kan<br />
diskutere undersøgelsernes resultater <strong>og</strong> anbefalinger<br />
<strong>og</strong> dele erfaringer med hinand<strong>en</strong>.<br />
6 UNGE OG MUSEER<br />
UNGE OG MUSEER 7
Anbefalinger<br />
Anbefalinger til <strong>museer</strong>ne<br />
Museerne skal udvikle ungestrategier, der id<strong>en</strong> -<br />
tificerer museets pot<strong>en</strong>tialer over for unge, <strong>og</strong><br />
som indeholder konkrete resultatmål for museets<br />
arbejde med inddragelse <strong>og</strong> dannelse af<br />
unge som aktive medborgere.<br />
<strong>Unge</strong>strategierne skal udvikles i forhold til følg<strong>en</strong>de<br />
tre niveauer:<br />
Museet:<br />
■ <strong>Unge</strong> skal deltage i udvikling<strong>en</strong> af <strong>museer</strong>ne<br />
til lær<strong>en</strong>de organisationer, der understøtter<br />
<strong>en</strong> strategisk ressourceudvikling af<br />
medarbejdernes specialiserede vid<strong>en</strong> <strong>og</strong><br />
kompet<strong>en</strong>cer.<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at udfordre deres institutionelle antagelser<br />
<strong>og</strong> i g<strong>en</strong>tænkning<strong>en</strong> af museet som<br />
institution, herunder af <strong>museer</strong>nes fysiske<br />
rammer <strong>og</strong> image.<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i at udvikle <strong>museer</strong>nes<br />
kommunikations- <strong>og</strong> formidlingskompet<strong>en</strong>cer<br />
på både anal<strong>og</strong>e <strong>og</strong> digitale platforme.<br />
■ Museerne skal indgå partnerskaber med<br />
lokale for<strong>en</strong>inger, virksomheder, kultur<strong>og</strong><br />
uddannelsesinstitutioner, hvor unge er<br />
repræs<strong>en</strong>terede, om udvikling af museet.<br />
Borgerne:<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at g<strong>en</strong>erere ny vid<strong>en</strong>, der har relevans<br />
for, <strong>og</strong> forbindelse til, unges hverdag.<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at stimulere nysgerrighed <strong>og</strong> fore -<br />
stillingsevne samt i at fremme personlig<br />
refleksion <strong>og</strong> evn<strong>en</strong> til at tænke kritisk.<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at skabe muligheder for at undersøge<br />
<strong>og</strong> afklare værdier, der kan bidrage til at<br />
styrke eller udfordre unges id<strong>en</strong>titeter.<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at øge borgernes evne til at håndtere<br />
kompleksitet <strong>og</strong> usikkerhed <strong>og</strong> fremme<br />
motivation <strong>og</strong> handling.<br />
Samfundet:<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at adressere vitale problemstillinger<br />
<strong>og</strong> muligheder i samfundet.<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at skabe møder mellem forskellige<br />
samfundsgrupper for at fremme debat <strong>og</strong><br />
social interaktion.<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at skabe bevidsthed om global ind -<br />
flydelse på lokale forhold <strong>og</strong> beslutninger.<br />
■ <strong>Unge</strong> skal inddrages i <strong>museer</strong>nes arbejde<br />
med at skabe langsigtede samarbejdsrelationer<br />
med forskellige eksterne parter.<br />
Anbefalinger til kommunerne<br />
■ Museer kan bidrage til unges uddannelse<br />
<strong>og</strong> id<strong>en</strong>titetsdannelse i både formelle <strong>og</strong><br />
uformelle læringssamm<strong>en</strong>hænge. Det har<br />
afgør<strong>en</strong>de betydning for unges s<strong>en</strong>ere<br />
brug af <strong>museer</strong>, hvordan <strong>museer</strong>ne fungerer<br />
i skole- <strong>og</strong> uddannelsesregi.<br />
■ Kommunerne bør inddrage <strong>museer</strong>ne som<br />
<strong>en</strong> læringsressource i deres uddannelses<strong>og</strong><br />
kulturpolitiske strategier.<br />
■ Kommunerne bør opfordre til etablering<br />
af partnerskaber på tværs af kommun<strong>en</strong><br />
mellem uddannelsesinstitutioner, <strong>museer</strong><br />
<strong>og</strong> andre kulturinstitutioner.<br />
Anbefalingerne er baseret på resultaterne af<br />
konsul<strong>en</strong>tfirmaet DAMVAD <strong>og</strong> C<strong>en</strong>ter for Museol<strong>og</strong>i<br />
på Aarhus Universitets kvalitative un -<br />
der søgelse af unges brug <strong>og</strong> ikke-brug af <strong>museer</strong><br />
samt de 21 cases i d<strong>en</strong>ne <strong>publikation</strong>.<br />
Begge rapporter kan downloades på<br />
www.kulturstyrels<strong>en</strong>.dk<br />
8 UNGE OG MUSEER<br />
UNGE OG MUSEER 9
Brandts er<br />
Danmarks største<br />
kulturhus med op<br />
til 20 nye udstillinger<br />
årligt. Huset<br />
<strong>best</strong>år af tre selv -<br />
ej<strong>en</strong>de institutioner<br />
med hver deres<br />
direktør, <strong>best</strong>yrelse<br />
<strong>og</strong> udstillings profil:<br />
Kunsthall<strong>en</strong> Brandts,<br />
Museet for Fotokunst<br />
<strong>og</strong> Medie -<br />
museet.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.brandts.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Publikumschef<br />
Leslie Ann Schmidt.<br />
I 2011 arbejdede Brandts i Od<strong>en</strong>se ud fra <strong>en</strong> samlet ungestrategi med <strong>en</strong> række<br />
nye initiativer, hvis effekt følges nøje. Formålet er at udvikle Brandts til et sted,<br />
unge opsøger i deres fritid.<br />
Baggrund<strong>en</strong> for ungestrategi<strong>en</strong> var <strong>en</strong> kvalitativ<br />
brugerundersøgelse af unge brugere <strong>og</strong> ikkebrugere<br />
på Brandts, som blev g<strong>en</strong>nemført i efteråret<br />
2010. Undersøgels<strong>en</strong>s formål var at afdække,<br />
hvilke pot<strong>en</strong>tialer <strong>og</strong> barrierer der eksisterer<br />
blandt unge på ungdoms- <strong>og</strong> videregå<strong>en</strong>de<br />
uddannelser i Od<strong>en</strong>se i forhold til at bruge<br />
Brandts som <strong>en</strong> aktiv medspiller i udvikling<strong>en</strong><br />
af deres kulturelle id<strong>en</strong>titeter.<br />
Brandts ønskede desud<strong>en</strong> at undersøge, hvordan<br />
antallet af unge brugere kunne øges, samtidig<br />
med de blev knyttet tættere til huset g<strong>en</strong>nem involver<strong>en</strong>de<br />
aktiviteter <strong>og</strong> nye formidlingstiltag.<br />
I d<strong>en</strong> forbindelse var spørgsmålet om unges motivation<br />
<strong>og</strong> forudsætninger for at bruge <strong>museer</strong><br />
<strong>og</strong> kulturinstitutioner – samt deres udbytte ved<br />
at deltage i aktiviteter på Brandts – c<strong>en</strong>tralt.<br />
Brugerundersøgels<strong>en</strong>s målgruppe var 15-20<br />
årige på ungdomsuddannelser (f.eks. STX <strong>og</strong><br />
HHX) <strong>og</strong> 20-25 årige unge på mellemlange <strong>og</strong><br />
lange videregå<strong>en</strong>de uddannelser.<br />
Undersøgels<strong>en</strong> viste, at unge ikke-brugere er<br />
meget formfikserede, <strong>og</strong> at kulturinstitution<strong>en</strong>s<br />
rammer har afgør<strong>en</strong>de betydning for motivatio -<br />
n<strong>en</strong> til at bruge Brandts. Museumsoplevels<strong>en</strong><br />
<strong>Unge</strong>strategi på Brandts<br />
skal være social, hyggelig, utraditionel, uformel<br />
<strong>og</strong> gratis, <strong>og</strong> indholdet skal være aktuelt, personligt,<br />
relevant, tilgængeligt, underhold<strong>en</strong>de<br />
<strong>og</strong> lær<strong>en</strong>de. Svar<strong>en</strong>e gav Brandts ideer til, hvor<br />
udviklingsmulighederne lå, <strong>og</strong> hvilke barrierer<br />
der skal nedbrydes for at få unge til at opsøge<br />
stedet i deres fritid.<br />
Undersøgels<strong>en</strong> viste <strong>og</strong>så, at Brandts med fordel<br />
kan kommunikere med unge via sociale<br />
medier <strong>og</strong> ev<strong>en</strong>ts.<br />
Med udgangspunkt i undersøgels<strong>en</strong> udviklede<br />
Brandts <strong>en</strong> konkret handleplan, som blandt<br />
andet omfattede følg<strong>en</strong>de punkter:<br />
■ Fortsat gratis adgang på Brandts hver<br />
torsdag aft<strong>en</strong> kl. 17 – 21 samt etablering<br />
af loungeområder<br />
■ Ev<strong>en</strong>ts 6 – 8 gange årligt i samarbejde med<br />
eksterne partnere, f.eks. Studieby<strong>en</strong> Od<strong>en</strong>se<br />
■ Kontakt til unge via værkstedsforløb i<br />
under visningssamm<strong>en</strong>hænge<br />
■ Bruger<strong>en</strong> som medproduc<strong>en</strong>t, f.eks. i<br />
projektet Inspired By… Brandts<br />
■ Formelt <strong>og</strong> uformelt samarbejde med<br />
uddannelsessektor<strong>en</strong><br />
■ Markedsføring via de sociale medier.<br />
“Vi oplever, at ungestrategi<strong>en</strong> er <strong>en</strong> succes. Når vi møder de unge i undervisningssituationer,<br />
giver det os samtidig mulighed<strong>en</strong> for at vække deres nysgerrighed <strong>og</strong> at markedsføre<br />
Brandts som et ‘cool’ sted at komme – <strong>og</strong>så i fritid<strong>en</strong>. Torsdag aft<strong>en</strong> på Brandts<br />
med gratis adgang er f.eks. perfekt til <strong>en</strong> date, for her er altid n<strong>og</strong>et at tale om.”<br />
Publikumschef på Brandts, Leslie Ann Schmidt<br />
10 UNGE OG MUSEER
På www.historiefortaeller<strong>en</strong>.com har Gammel Estrup – Herregårdsmuseets<br />
unge brugere pustet nyt, digitalt liv i museets formidling.<br />
Historiefortæller<strong>en</strong><br />
I 2010 påbegyndte<br />
Gammel Estrup -<br />
Herregårdsmuseet<br />
<strong>og</strong> museets unge<br />
brugere arbejdet<br />
med at udvikle sitet<br />
www.historie<br />
fortaeller<strong>en</strong>.com.<br />
Projektet var <strong>en</strong> del<br />
af intrface.<br />
Læs mere om<br />
projektet på: www.<br />
gammelestrup.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Museums formidler<br />
Stine Lucia<br />
Rasmuss<strong>en</strong>.<br />
Gammel Estrup – Herregårdsmuseets site<br />
www.historiefortaeller<strong>en</strong>.com rummer mange<br />
af de historier, der knytter sig til stedet – ikke<br />
mindst om slægterne Brock <strong>og</strong> Scheel, som ig<strong>en</strong> -<br />
nem århundreder boede på d<strong>en</strong> smukke øst -<br />
jyske r<strong>en</strong>æssanceherregård.<br />
På Historiefortæller<strong>en</strong> er det imidlertid ikke kun<br />
museets fagpersoner, m<strong>en</strong> <strong>og</strong>så museets unge<br />
brugere, der har medvirket til at opbygge hjem -<br />
mesid<strong>en</strong>, <strong>og</strong> som har produceret de små film<br />
<strong>og</strong> podcasts om herregård<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>stande <strong>og</strong><br />
historiske personer, der ligger på sitet.<br />
Museet arbejdede i foråret 2009 med <strong>en</strong> række<br />
ungepaneler med deltagelse af blandt andre<br />
unge gymnasieelever. På baggrund af panelernes<br />
anbefalinger <strong>og</strong> ønsker valgte museet at<br />
satse på digital formidling til unge. N<strong>og</strong>le af de<br />
unges forslag til kreative virkemidler, f.eks.<br />
lev<strong>en</strong>degørelse, udklædning <strong>og</strong> teater/rollespil<br />
blev efterfølg<strong>en</strong>de brugt i forløbet.<br />
For at få stof til historierne på hjemmesid<strong>en</strong><br />
måtte eleverne gå på opdagelse i museets kilde -<br />
materiale. Her fandt de bl.a. ligprædik<strong>en</strong>er fra<br />
r<strong>en</strong>æssanc<strong>en</strong>, bryllupsvers fra 1691 <strong>og</strong> obduktionsrapporter<br />
fra 1700-tallet. Eleverne fik næst<strong>en</strong><br />
frie rammer: G<strong>en</strong>stand<strong>en</strong>e måtte tages ud<br />
af montrerne, kopier af 1700-tals kjoler måtte<br />
prøves på, <strong>og</strong> kamin<strong>en</strong> måtte tændes for at ska -<br />
be d<strong>en</strong> helt rigtige stemning.<br />
Mange af de unges filmproduktioner havde <strong>en</strong><br />
humoristisk vinkel på det historiske materiale.<br />
Det gav ifølge museet helt nyt liv til de gamle<br />
fortællinger <strong>og</strong> bragte dem i øj<strong>en</strong>højde med<br />
især et yngre publikum.<br />
Som afslutning på projektforløbet afholdt museet<br />
et arrangem<strong>en</strong>t, hvor eleverne præs<strong>en</strong>terede<br />
deres historier for museets fagpersonale,<br />
der undervejs havde fungeret som eksperter<br />
<strong>og</strong> sparringspartnere.<br />
At de unges produktioner skulle bruges på <strong>en</strong><br />
virkelig hjemmeside – <strong>og</strong> ikke blot havde karakter<br />
af <strong>en</strong> fiktiv opgave – virkede meget mo -<br />
tiver<strong>en</strong>de <strong>og</strong> anspor<strong>en</strong>de for de unge, der delt<strong>og</strong><br />
i projektet.<br />
“Indretning<strong>en</strong> som interiørmuseum rummer <strong>en</strong> del udfordringer, hvis man ikke vil have tekster <strong>og</strong><br />
plancher over det hele. Derfor fik vi idé<strong>en</strong> til d<strong>en</strong> virtuelle portal www.historiefortaeller<strong>en</strong>.com,<br />
hvor histori<strong>en</strong> formidles til – <strong>og</strong> af – børn <strong>og</strong> unge g<strong>en</strong>nem små filmproduktioner <strong>og</strong> podcasts.”<br />
Museumsformidler Stine Lucia Rasmuss<strong>en</strong><br />
12 UNGE OG MUSEER
Professionelle dansere <strong>og</strong> dansestuder<strong>en</strong>de fra DANSEhallerne i Carlsberg By<strong>en</strong><br />
har samm<strong>en</strong> med elever fra to billedkunstklasser isc<strong>en</strong>esat skulpturer fra<br />
D<strong>en</strong> Kongelige Afstøbningssamling “ude i by<strong>en</strong>”.<br />
gipSMK blev på -<br />
begyndt i efteråret<br />
2011 <strong>og</strong> kører frem<br />
til sommer<strong>en</strong> 2012.<br />
Projektet tager afsæt<br />
i aktuel forskning<br />
i <strong>museer</strong>s<br />
sociale <strong>og</strong> demo -<br />
kratiske ansvar.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.smk.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Museums inspektør<br />
H<strong>en</strong>rik Holm.<br />
Hvad sker der, når museet lader sine unge brugere<br />
skabe deres eg<strong>en</strong> udstilling med kunst fra<br />
landets største kunstsamlinger?<br />
Ide<strong>en</strong> med Stat<strong>en</strong>s Museum for Kunsts projekt<br />
gipSMK var at få konkrete erfaringer med brugerinddragelse<br />
i tilrettelæggels<strong>en</strong> af museets<br />
udstillinger. Derfor valgte museet at lade dansere<br />
fra DANSEhallerne i Carlsberg By<strong>en</strong> <strong>og</strong> billed -<br />
kunstklasser fra Sankt Annæ Gymnasium <strong>og</strong><br />
Gefion Gymnasium udvælge kunst fra D<strong>en</strong><br />
Kongelige Afstøbningssamling.<br />
De kongelige gipsskulpturer kom “på arbejde” i<br />
helt nye omgivelser, hvor de blev isc<strong>en</strong>esat ud<br />
fra helt andre kriterier <strong>en</strong>d normalt – <strong>og</strong> tilmed<br />
ude i by<strong>en</strong> hos dem, der udvalgte værkerne.<br />
Danserne valgte f.eks. skulpturer, der blev<br />
flyttet til Carlsberg By<strong>en</strong>, hvor de blev <strong>en</strong> del af<br />
danseforestillingerne. Gymnasieeleverne udvalgte<br />
skulpturer, der kunne opstilles <strong>og</strong> isc<strong>en</strong>esættes<br />
i deres daglige omgivelser på gymnasierne.<br />
gipSMK<br />
Ved at lade unge kuratere kunst til helt nye<br />
samm<strong>en</strong>hænge ud<strong>en</strong> for museet udfordrede<br />
gipSMK <strong>museer</strong>nes gængse faglige kriterier for,<br />
hvordan museumsg<strong>en</strong>stande udvælges <strong>og</strong> isc<strong>en</strong>esættes.<br />
Resultatet blev <strong>en</strong> kreativ proces, hvor<br />
museets unge brugere prøvede udstillingsmediet<br />
af på <strong>en</strong> måde, museets egne kuratorer<br />
ikke selv har mulighed for.<br />
Undervejs i forløbet faciliterede museet <strong>en</strong><br />
ræk ke workshops, hvor danserne <strong>og</strong> gymnasie -<br />
eleverne udvekslede erfaringer med det faglige<br />
personale tilknyttet D<strong>en</strong> Kongelige Afstøbnings -<br />
samling <strong>og</strong> museets undervisningsafdeling <strong>og</strong><br />
webafdeling.<br />
gipSMK kan følges på Facebook, hvor alle kan<br />
blande sig i debatt<strong>en</strong> <strong>og</strong> komm<strong>en</strong>tere på de ud -<br />
valgte værker. Stat<strong>en</strong>s Museum for Kunst producerer<br />
<strong>en</strong>dvidere <strong>en</strong> film om projektet, som<br />
kan ses på museets hjemmeside til foråret.<br />
“I DANSEhallerne vil skulpturerne komme til udtryk<br />
på <strong>en</strong> ny måde. De iøjnefald<strong>en</strong>de skabninger<br />
vil møde både publikum <strong>og</strong> dansere i et kulturelt<br />
knudepunkt <strong>og</strong> dermed give de smukke, gamle figurer<br />
nyt liv for <strong>en</strong> stund.”<br />
Michael Junge, Dansehallerne<br />
14 UNGE OG MUSEER
ARKEN Museumssatellit formidler samtidskunst til unge ud<strong>en</strong> for museets mure i et<br />
“community outreach” projekt.<br />
ARKEN Museumssatellit<br />
Museumssatellitt<strong>en</strong><br />
blev vist på Ishøj<br />
Folke bibliotek fra<br />
d<strong>en</strong> 12. november<br />
2010 til d<strong>en</strong> 11.<br />
januar 2011 <strong>og</strong> på<br />
Albertslund Bibliotek<br />
fra d<strong>en</strong> 13. april til<br />
d<strong>en</strong> 13. maj 2011.<br />
ARKEN har sam -<br />
arbejdet med DR<br />
om produktion<strong>en</strong> af<br />
samtlige 10 portrætfilm.<br />
Læs mere om<br />
ARKEN Museums -<br />
satellit på:<br />
www.ark<strong>en</strong>.dk.<br />
ARKEN’s museumssatellit <strong>best</strong>år af <strong>en</strong> serie på<br />
10 portrætfilm om samtidskunstnere, der blev<br />
vist i et loungemiljø på Ishøj Folkebibliotek <strong>og</strong><br />
sid<strong>en</strong> h<strong>en</strong> på Albertslund Bibliotek.<br />
Ide<strong>en</strong> med ARKEN Museumssatellit er at formidle<br />
samtidskunst fra museets samling til unge, som<br />
ikke nødv<strong>en</strong>digvis besøger det fysiske museum.<br />
ARKEN ønsker med portrætfilm<strong>en</strong>e, dels at gøre<br />
unge brugere opmærksomme på museet som<br />
et interessant <strong>og</strong> relevant fritidstilbud, dels at<br />
eksperim<strong>en</strong>tere med at formidle kunst ud<strong>en</strong><br />
for museets fysiske bygning.<br />
Før optagels<strong>en</strong> af portrætfilm<strong>en</strong>e g<strong>en</strong>nemførte<br />
ARKEN seks fokusgruppeinterviews, hvor udvalgte<br />
unge komm<strong>en</strong>terede på allerede eksister<strong>en</strong>de<br />
film om kunstnere.<br />
De unge i fokusgruppeinterview<strong>en</strong>e pegede des -<br />
ud<strong>en</strong> på vigtighed<strong>en</strong> af film<strong>en</strong>es tekniske kvalitet.<br />
Derfor samarbejdede ARKEN med DR om<br />
produktion<strong>en</strong> af samtlige film. Samarbejdet<br />
gik både på tilrettelæggelse af “d<strong>en</strong> gode tvhistorie”<br />
samt på d<strong>en</strong> tekniske udførelse. Det<br />
resulterede i visuelt meget lev<strong>en</strong>de film af høj<br />
teknisk kvalitet. Film<strong>en</strong>e blev <strong>og</strong>så vist på DR’s<br />
kulturkanal, DR K, hvilket tilføjede projektet<br />
<strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> digital dim<strong>en</strong>sion – <strong>og</strong> et nyt publikum<br />
– ud<strong>en</strong> for museets fysiske mure.<br />
“Community outreach” har i <strong>en</strong> årrække været<br />
et særligt satsningsområde for ARKEN, der ønsker<br />
at udvikle <strong>en</strong> forståelse af <strong>museer</strong> som<br />
“steder hvorfra”, <strong>museer</strong>nes kompet<strong>en</strong>cer <strong>og</strong><br />
vid<strong>en</strong> bringes i spil på forskellige platforme<br />
ud<strong>en</strong> for det fysiske museum.<br />
Kontaktperson:<br />
Museumsinspektør<br />
Marie Laurberg.<br />
Resultatet blev 10 film, der blandt andet viser<br />
kunstner<strong>en</strong> på arbejde. Ved at inddrage brugerne<br />
i process<strong>en</strong>, valget af materialer mv. gøres<br />
kunstner<strong>en</strong>, kunstværket <strong>og</strong> kunstner<strong>en</strong>s<br />
arbejdsplads nærvær<strong>en</strong>de for brugerne.<br />
ARKEN arbejder aktuelt på at etablere apps til<br />
smart-phones samt <strong>en</strong> webbaseret tv-kanal,<br />
hvor film<strong>en</strong>e <strong>og</strong>så vil blive vist.<br />
“Der er n<strong>og</strong>le kunstnere, der laver kunst, fordi de ikke kan formulere sig<br />
på <strong>en</strong> and<strong>en</strong> måde. Vi laver nok kunst, fordi vi ikke kan holde kæft.”<br />
Kunstner<strong>en</strong> Michael Elmgre<strong>en</strong> i portrætfilm<br />
16 UNGE OG MUSEER
Danmarks Mediemuseum sætter unge brugere i tv-mediets “varme stol”, hvor <strong>en</strong><br />
interaktiv mediesc<strong>en</strong>e giver dem mulighed for at reflektere over mediernes betydning,<br />
virkemidler <strong>og</strong> indhold.<br />
D<strong>en</strong> varme stol<br />
“I studiet møder du <strong>en</strong> række professionelle tv-værter, der<br />
interviewer dig om forskellige emner. Du vælger selv vært<br />
<strong>og</strong> emne: Vil du helst deltage i et nyhedsinterview, eller<br />
er du mere <strong>en</strong> talkshow-type? Du vil få ca. otte spørgsmål,<br />
<strong>og</strong> du skal prøve at svare så godt <strong>og</strong> præcist, som<br />
du kan – det er din m<strong>en</strong>ing, vi gerne vil høre.”<br />
Fra introduktion på www.mediemixer<strong>en</strong>.dk<br />
D<strong>en</strong> 20. august<br />
2010 blev d<strong>en</strong> inter -<br />
aktive medie sc<strong>en</strong>e<br />
åbnet for brugerne<br />
på Danmarks<br />
Medie museum.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.brandts.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Publikumschef<br />
Leslie Ann Schmidt.<br />
D<strong>en</strong> varme stol <strong>best</strong>år af <strong>en</strong> interaktiv mediesc<strong>en</strong>e,<br />
hvor museumsbruger<strong>en</strong> deltager i <strong>en</strong> medieproduktion.<br />
Placeret foran et kamera i studiets<br />
lænestol interviewes bruger<strong>en</strong> af <strong>en</strong> k<strong>en</strong>dt studievært<br />
om temaer <strong>og</strong> problemstillinger, der<br />
<strong>og</strong>så belyses i museets basisudstilling. Vært<strong>en</strong><br />
er til stede i form af et præfabrikeret klip. Inter -<br />
viewet optages, <strong>og</strong> efterfølg<strong>en</strong>de optræder studievært<br />
<strong>og</strong> gæst i <strong>en</strong> samlet produktion, der<br />
publiceres på <strong>en</strong> skærm i museets aktivitetsc<strong>en</strong>ter.<br />
Optagels<strong>en</strong> er desud<strong>en</strong> tilgængelig for<br />
bruger<strong>en</strong> på www.mediemixer<strong>en</strong>.dk, hvorfra<br />
optagels<strong>en</strong> kan deles med andre.<br />
Nye interviews udvikles løb<strong>en</strong>de for at sikre<br />
aktualitet i projektets indhold <strong>og</strong> tema, m<strong>en</strong><br />
<strong>og</strong>så i takt med udvikling<strong>en</strong> <strong>og</strong> opbygning<strong>en</strong><br />
af museets basisudstilling. D<strong>en</strong> varme stol kan<br />
d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så fungere helt uafhængigt af udstillingerne.<br />
Sid<strong>en</strong> 2005 har elever fra grundskol<strong>en</strong> <strong>og</strong> ungdomsuddannelserne<br />
produceret dagsaktuelle<br />
nyheder i Mediemuseets tv-nyhedsstudie. Eleverne<br />
udtrykte i d<strong>en</strong> forbindelse et klart ønske<br />
om <strong>og</strong>så at kunne eksperim<strong>en</strong>tere med medierne<br />
i fritid<strong>en</strong>. Ideerne bag et større samlet aktivitetsc<strong>en</strong>ter<br />
t<strong>og</strong> herefter form. D<strong>en</strong> varme stol<br />
blev først udviklet på idéplan. Derefter fulgte<br />
opbygning<strong>en</strong> af et chroma-key studie, et lydstudie,<br />
et mediatek <strong>og</strong> debatsc<strong>en</strong><strong>en</strong> “Ordet er<br />
frit”. Et samlet aktivitetsc<strong>en</strong>ter blev etableret<br />
rettet mod brugere i alle aldre, m<strong>en</strong> med særligt<br />
udgangspunkt i unges ønsker <strong>og</strong> behov.<br />
I udviklingsprocess<strong>en</strong> arbejdede museet med<br />
analyser af de forskellige aktiviteters pot<strong>en</strong>tialer<br />
i forhold til både læring <strong>og</strong> til aktiviteternes<br />
aut<strong>en</strong>tiske <strong>og</strong> æstetiske elem<strong>en</strong>ter samt deres<br />
underholdningsværdi. Museets medarbejdere<br />
diskuterede <strong>og</strong>så, hvordan h<strong>en</strong>holdsvis “d<strong>en</strong><br />
aktive”, “d<strong>en</strong> interaktive” <strong>og</strong> “d<strong>en</strong> passive” bruger<br />
kunne tilgodeses i projektet.<br />
Et pilotprojekt undersøgte om det teknisk var<br />
muligt at udvikle aktivitet<strong>en</strong> <strong>og</strong> give d<strong>en</strong> færdige<br />
produktion aut<strong>en</strong>ticitet. Herefter g<strong>en</strong>nem -<br />
førte Mediemuseet <strong>en</strong> brugerundersøgelse i aldersgrupp<strong>en</strong><br />
13-20 år. Her blev der blandt andet<br />
spurgt til medievaner <strong>og</strong> interess<strong>en</strong> for kon -<br />
ceptet D<strong>en</strong> varme stol. Desud<strong>en</strong> blev <strong>en</strong> lang ræk -<br />
ke forslag til emner <strong>og</strong> studieværter diskuteret.<br />
18 UNGE OG MUSEER
Hvad finder man, hvis man opsøger det absolut ordinære, det som befinder sig på<br />
middelvej<strong>en</strong> – lige der, hvor Middelfart er? Det har dokum<strong>en</strong>tarist<strong>en</strong> Michael Mads<strong>en</strong><br />
<strong>og</strong> Middelfart Museum undersøgt i Danmarks første 3D dokum<strong>en</strong>tarfilm.<br />
Middelfart i g<strong>en</strong>nemsnit<br />
Middelfart i<br />
g<strong>en</strong>nem snit blev<br />
vist på dokum<strong>en</strong>tar -<br />
film festival<strong>en</strong><br />
CPH:DOX i<br />
november 2011,<br />
hvor d<strong>en</strong> <strong>og</strong>så var<br />
nomineret til pris<strong>en</strong><br />
årets danske<br />
dokum<strong>en</strong>tarfilm.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.middelfartmuseum.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Museumsleder<br />
Maik<strong>en</strong> Rude<br />
Nørup.<br />
G<strong>en</strong>nem antropol<strong>og</strong>iske – <strong>og</strong> tilsynelad<strong>en</strong>de<br />
objektive – 3D-briller afdækker dokum<strong>en</strong>tarfilm<strong>en</strong><br />
Middelfart i g<strong>en</strong>nemsnit middelmådighed<strong>en</strong><br />
i <strong>en</strong> dansk provinsby anno 2011.<br />
For at få greb om, hvad der er det g<strong>en</strong>nemsnitlige<br />
eller typiske for Middelfart i dag, tager projektet<br />
udgangspunkt i “d<strong>en</strong> saglige registrant”<br />
for kulturhistoriske <strong>museer</strong>. Registrant<strong>en</strong> bringer<br />
ord<strong>en</strong> i de g<strong>en</strong>stande, der er registreret i<br />
<strong>museer</strong>nes samlinger. I film<strong>en</strong> kommer det<br />
blandt andet til udtryk ved, at de med virk<strong>en</strong>de<br />
fortællere kigger direkte i kameraet, når de optages<br />
forfra, m<strong>en</strong> hvor kameraet desud<strong>en</strong> “registrerer”<br />
dem med faste billeder taget fra siderne,<br />
bagfra <strong>og</strong> oppefra.<br />
Mange <strong>museer</strong> b<strong>en</strong>ytter sig ofte af “tid<strong>en</strong>s privilegium”<br />
i indsamling<strong>en</strong> af g<strong>en</strong>stande. Udtrykket<br />
h<strong>en</strong>viser til, at afstand<strong>en</strong> i tid gør det<br />
lettere for museets medarbejdere at se, hvilke<br />
g<strong>en</strong>stande der er typiske for f.eks. livet i <strong>en</strong> <strong>best</strong>emt<br />
periode eller i <strong>en</strong> befolkningsgruppe. M<strong>en</strong><br />
hvad er særligt for d<strong>en</strong> tid, vi selv lever i?<br />
Historier om civil ulydighed, borgmester<strong>en</strong>s be -<br />
søg hos <strong>en</strong> spåkone <strong>og</strong> <strong>en</strong> serie 3D-billeder af<br />
Middelfart i 1880’erne blandes samm<strong>en</strong> i mosaikker<br />
af sande <strong>og</strong> fiktive fortællinger, der med<br />
tydelige refer<strong>en</strong>cer til montrer på museet, udfordrer<br />
det middelmådige.<br />
Middelfart i g<strong>en</strong>nemsnit <strong>best</strong>år af 12 kategorier<br />
med hver deres lille film af 3-5 minutters varig -<br />
hed. Film<strong>en</strong>e er optaget i 3D for at komme så<br />
tæt som muligt på dagliglivet <strong>og</strong> de ting, vi om -<br />
giver os med i dag.<br />
Filminstruktør<strong>en</strong> Michael Mads<strong>en</strong> <strong>og</strong> Middelfart<br />
Museum har med Middelfart i g<strong>en</strong>nemsnit lavet<br />
<strong>en</strong> ny <strong>og</strong> meget atypisk danmarksfilm, der med<br />
sine stærke visuelle kvaliteter h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>der sig<br />
særligt til unge brugere.<br />
Film<strong>en</strong> vil i februar 2012 blive vist på MoMA's<br />
International Festival of Nonfiction Film.<br />
“Opgav<strong>en</strong> var at skabe <strong>en</strong> film, som kommunikerer med unge <strong>og</strong> gør<br />
dem interesseret i, hvad et museum har at fortælle. M<strong>en</strong> valget af 3D<br />
skyldes nu <strong>og</strong>så, at jeg selv havde lyst til at arbejde med de muligheder,<br />
som d<strong>en</strong> stereoskopiske teknik giver.”<br />
Filminstruktør Michael Mads<strong>en</strong><br />
20 UNGE OG MUSEER
Konkurr<strong>en</strong>c<strong>en</strong> Inspired By… Brandts giver unge mulighed for at udstille egne værker. Det<br />
imødekommer d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte brugers ønsker om selvrealisering <strong>og</strong> aktiv deltagelse som<br />
<strong>en</strong> del af besøget på Brandts.<br />
Inspired By… Brandts<br />
Brandts indgik<br />
partnerskab med<br />
Vic toria & Albert<br />
Museum i 2008.<br />
Sam arbejdet har<br />
givet museet et<br />
stort udbytte i form<br />
af tæt erfarings -<br />
udveksling <strong>og</strong><br />
diskus sioner af<br />
projektet.<br />
Inspired By…<br />
Brandts fortsætter<br />
på 4. år i 2012.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.brandts.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Publikumschef<br />
Leslie Ann Schmidt.<br />
På Brandts i Od<strong>en</strong>se inviteres brugerne til at ind -<br />
s<strong>en</strong>de egne værker udarbejdet med inspiration<br />
fra husets udstillinger <strong>og</strong> samlinger. Hermed<br />
åbner konkurr<strong>en</strong>c<strong>en</strong> Inspired By… Brandts op<br />
for <strong>en</strong> aktiv <strong>og</strong> deltagerstyret formidlingsform,<br />
hvor Brandts byder brugerne ind<strong>en</strong> for som ud -<br />
stillere <strong>og</strong> samtidig giver respons på hans eller<br />
h<strong>en</strong>des værker. Der etableres herved <strong>en</strong> dial<strong>og</strong>,<br />
hvor Brandts bliver kl<strong>og</strong>ere på de unges fortolk -<br />
ninger <strong>og</strong> udbytte af udstillingerne <strong>og</strong> samtidig<br />
får indblik i, hvad der er vigtigt i deres liv, <strong>og</strong><br />
hvad der optager dem.<br />
Højskoleelever, deltidskursister eller studer<strong>en</strong>de<br />
på kurser <strong>og</strong> uddannelser ind<strong>en</strong> for kunst,<br />
kunsthåndværk, design, foto <strong>og</strong> multimedie<br />
kan deltage i konkurr<strong>en</strong>c<strong>en</strong>. Projektet har høj<br />
status i forhold til andre amatørkonkurr<strong>en</strong>cer,<br />
ikke mindst fordi tilknytning<strong>en</strong> til udstillin -<br />
ger ne på Brandts er tydeligt markeret. Brandts<br />
anv<strong>en</strong>der udtryk som “tal<strong>en</strong>ter”, “fremtid<strong>en</strong>s<br />
kunstnere” eller “vækstlag” for at signalere, at<br />
deltagerne er undervejs <strong>og</strong> <strong>en</strong>dnu ikke er anerk<strong>en</strong>dte<br />
kunstnere.<br />
Prisoverrækkelse <strong>og</strong> udstillingsåbning er <strong>en</strong><br />
festlig ev<strong>en</strong>t med musik, taler <strong>og</strong> masser af gæster.<br />
I 2011 har Brandts arbejdet med <strong>en</strong> ev<strong>en</strong>tbaseret<br />
markedsføring i forhold til unge på bag -<br />
grund af Brandts eg<strong>en</strong> brugerundersøgelse. Kick<br />
off fest, lynkonkurr<strong>en</strong>ce med urimelige dommere,<br />
DJ, fadøl <strong>og</strong> prisoverrækkelser på tagterrass<strong>en</strong><br />
er elem<strong>en</strong>ter i d<strong>en</strong>ne markedsføring.<br />
Efterfølg<strong>en</strong>de lever begiv<strong>en</strong>hederne videre på<br />
Facebook.<br />
Ide<strong>en</strong> bag Inspired By… Brandts stammer fra<br />
Vic toria & Albert Museum i London. Ifølge<br />
Da vid Anderson, tidligere direktør for Learning<br />
and Interpretation ved V&A, har <strong>museer</strong>ne pligt<br />
til at reducere ulighed, tilbyde muligheder for<br />
deltagelse, igangsætte <strong>en</strong> kritisk off<strong>en</strong>tlig debat<br />
<strong>og</strong> påtage sig roll<strong>en</strong> som c<strong>en</strong>tre for kulturelt<br />
demokrati.<br />
Inspired By… Brandts indgår som <strong>en</strong> vigtig del af<br />
Brandts’ handleplan for at nå unge brugere <strong>og</strong><br />
give dem et tilhørsforhold til huset Brandts.<br />
“The myth that the wider public is not clever <strong>en</strong>ough to make an active and innovative<br />
contribution to museums is without substance. As rec<strong>en</strong>t projects have shown,<br />
visitors can produce ideas and works of art of great freshness and originality.”<br />
Tidligere direktør på Vic toria & Albert Museum i London, David Anderson<br />
22 UNGE OG MUSEER
Hotel Aurelia koblede kunst <strong>og</strong> teater i <strong>en</strong> innovativ sanseudstilling for børn <strong>og</strong> unge,<br />
hvor grænserne for, hvad man må <strong>og</strong> kan på et museum, blev rykket.<br />
Hotel Aurelia<br />
Hotel Aurelia blev<br />
vist på Skovgaard<br />
Museet fra d<strong>en</strong><br />
3. september til<br />
28. november 2010.<br />
Udstilling<strong>en</strong> var <strong>en</strong><br />
del af projekt<br />
VANDET, hvor fire<br />
kunst<strong>museer</strong> <strong>og</strong> to<br />
egnsteatre arbejdede<br />
med kunstud -<br />
stillinger <strong>og</strong> teater -<br />
forestillinger til <strong>en</strong><br />
yngre målgruppe.<br />
Læs mere om<br />
Hotel Aurelia på:<br />
www.skovgaard<br />
museet.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Museumsleder<br />
Anne-Mette<br />
Villums<strong>en</strong>.<br />
Skovgaard Museet åbnede i efteråret 2010 det<br />
fiktive Hotel Aurelia: Et gammelt badehotel, hvor<br />
der stadig boede <strong>en</strong>kelte gæster – eller spøgelserne<br />
af dem – <strong>og</strong> hvor man kunne gå på opdagelse<br />
i alle hotellets mærkelige gange <strong>og</strong> værelser.<br />
Det c<strong>en</strong>trale spørgsmål for museets formidlere<br />
var, hvordan man kunne bruge teatrets virkemidler<br />
på museet, så udstilling<strong>en</strong> blev mere<br />
kropslig <strong>og</strong> mere sanselig. Kunne man på d<strong>en</strong>ne<br />
måde gøre museumsoplevels<strong>en</strong> mere lev<strong>en</strong>de<br />
<strong>og</strong> mere relevant for unge brugere?<br />
Museet inviterede derfor d<strong>en</strong> danske videokunstner<br />
Lærke Lauta <strong>og</strong> de Barcelona-baserede<br />
sc<strong>en</strong>ekunstnere Gabriel Hernandez <strong>og</strong> Marga<br />
Socias til at skabe konceptet for Hotel Aurelia.<br />
På Hotel Aurelia skulle man ikke lære n<strong>og</strong>et <strong>best</strong>emt<br />
om <strong>en</strong> kunstner, <strong>en</strong> kunstart eller <strong>en</strong><br />
“isme”. Man kunne udforske hotellet helt ud<strong>en</strong><br />
forudsætninger – man skulle blot følge de anvisninger,<br />
man modt<strong>og</strong> af kustod<strong>en</strong>, der agerede<br />
som hotellets receptionist. Det stillede alle<br />
gæster lige. D<strong>en</strong> sædvanlige rollefordeling, hvor<br />
d<strong>en</strong> voksne er ekspert<strong>en</strong>, der skal guide d<strong>en</strong><br />
unge eller barnet g<strong>en</strong>nem besøget, blev afløst<br />
af <strong>en</strong> mere ligeværdig relation eller udveksling<br />
mellem forskellige aldersgrupper. Pludselig<br />
var det d<strong>en</strong> unge, der guidede d<strong>en</strong> voksne til<br />
at tage sine sko af eller førte ham eller h<strong>en</strong>de<br />
g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> hemmelige passage g<strong>en</strong>nem skabet<br />
i Havmand<strong>en</strong>s rum.<br />
Mange unge v<strong>en</strong>dte tilbage til hotellet ig<strong>en</strong> <strong>og</strong><br />
ig<strong>en</strong> med v<strong>en</strong>ner eller familiemedlemmer, <strong>og</strong><br />
udstilling<strong>en</strong> fik næst<strong>en</strong> dobbelt så mange brugere<br />
som normalt på museet. Børn <strong>og</strong> unge<br />
under 18 år udgjorde næst<strong>en</strong> 50 % af besøgstallet<br />
mod normalt 15-20 %.<br />
“Her var der plads til, at man måtte være <strong>og</strong> agere. Det var ikke et<br />
museumsbesøg med løftede pegefingre om at være stille, ikke røre, ikke<br />
løbe eller følge efter <strong>en</strong> omviser i et dikteret tempo. Det skulle være <strong>en</strong><br />
personlig oplevelse, hvor man selv <strong>best</strong>emte, hvor meget man ville eller<br />
ikke ville lege med. Om man ville iføre sig n<strong>og</strong>et af tøjet på værelserne,<br />
skrive flaskeposter eller breve, rode i kufferter, skabe <strong>og</strong> skuffer, eller om<br />
man ville gå lige ig<strong>en</strong>nem ud<strong>en</strong> at forstyrre n<strong>og</strong>et.”<br />
Museumsleder Anne-Mette Villums<strong>en</strong><br />
24 UNGE OG MUSEER
Hvad sker der, når man tager udgangspunkt i brugernes historie <strong>og</strong> ikke i d<strong>en</strong> historie<br />
museet vil fortælle? Og hvad sker der, når brugerne kommer med historier <strong>og</strong> erfaringer<br />
med rødder meget langt fra Danmark?<br />
Id<strong>en</strong>titet, historie <strong>og</strong> kultur<br />
Id<strong>en</strong>titet, kultur <strong>og</strong><br />
historie er <strong>en</strong> del af<br />
D<strong>en</strong> Gamle Bys<br />
arbejde med at ud -<br />
vikle særlige under -<br />
visningstilbud til<br />
børn, unge <strong>og</strong><br />
voksne med ikkevestlig<br />
kultur -<br />
baggrund.<br />
Projektet Id<strong>en</strong>titet, historie <strong>og</strong> kultur i D<strong>en</strong> Gamle<br />
By i Aarhus tager udgangspunkt i unge med<br />
rødder i ikke-vestlige kulturer <strong>og</strong> deres – eller<br />
deres familiers – fortid ud<strong>en</strong> for Danmark som<br />
afsæt til at bygge bro til deres tilværelse i Danmark<br />
i dag.<br />
Formålet er, at deltagerne oplever deres eg<strong>en</strong><br />
<strong>og</strong>/eller deres forældres historie <strong>og</strong> kultur i <strong>en</strong><br />
dansk historisk samm<strong>en</strong>hæng.<br />
I hvert forløb har forældr<strong>en</strong>e bidraget med historier<br />
eller kompet<strong>en</strong>cer, der var nye for deres<br />
børn. En mor skulle f.eks. vælge <strong>en</strong> g<strong>en</strong>stand,<br />
der mindede om n<strong>og</strong>et fra h<strong>en</strong>des barndom<br />
ud<strong>en</strong> for Danmark. Hun valgte et gammelt<br />
kastespil, som hun underviste de andre deltagere<br />
i. Normalt blev datter<strong>en</strong> brugt som tolk,<br />
<strong>og</strong> var d<strong>en</strong> i famili<strong>en</strong>, som udadtil kunne n<strong>og</strong>et,<br />
m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> dag var det moder<strong>en</strong>, der gang på gang<br />
blev bedt om at vise n<strong>og</strong>et, hun var god til.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.d<strong>en</strong>gamleby.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Afdelingsleder<br />
Marianne Bager.<br />
Projektet <strong>best</strong>år af <strong>en</strong> række forløb med forskel -<br />
lige temaer, m<strong>en</strong> fokus har især været på mad<br />
<strong>og</strong> madkultur. For at holde fokus på individet<br />
har forløb<strong>en</strong>e taget udgangspunkt i spørgs mål<br />
som: Hvor er du fra? Hvordan ser der ud hjemme<br />
hos dig? Hvordan var det i din barndom?<br />
De unges forældre blev <strong>og</strong>så inviteret med for<br />
at skabe et rum, hvor forældr<strong>en</strong>es barndomserindringer<br />
kunne inddrages, da de ofte er unges<br />
vigtigste kilder til vid<strong>en</strong> om kultur<strong>en</strong> <strong>og</strong><br />
d<strong>en</strong> historiske baggrund ud<strong>en</strong> for Danmark.<br />
De unges eg<strong>en</strong> baggrund i <strong>en</strong> historie <strong>og</strong> <strong>en</strong><br />
kultur ud<strong>en</strong> for Danmark blev særlig tydelig i<br />
kraft at, at deres kultur <strong>og</strong> baggrund blev sat i<br />
relation til de tilsvar<strong>en</strong>de dele i danmarkshistori<strong>en</strong>.<br />
En far fortalte f.eks. om d<strong>en</strong>gang han<br />
som barn skrev med uld, der var viklet hårdt<br />
<strong>og</strong> brændt. Det blev han mindet om, fordi hans<br />
børn i et af forløb<strong>en</strong>e prøvede at skrive med<br />
p<strong>en</strong> <strong>og</strong> blæk.<br />
Projektet har på d<strong>en</strong> måde medvirket til, at<br />
refleksionerne over, hvad det vil sige at være<br />
dansk, kan krydse ind <strong>og</strong> ud mellem g<strong>en</strong>erationer,<br />
kulturer <strong>og</strong> historiske baggrunde, som<br />
projektet samtidig knytter tættere samm<strong>en</strong>.<br />
“Jeg fik <strong>en</strong> fornemmelse af, at unge <strong>og</strong> forældre følte sig “hørt”, når de<br />
skulle fortælle om, hvordan det var i deres hjemland.”<br />
Klubleder på besøg med <strong>en</strong> gruppe somaliske mødre <strong>og</strong> døtre<br />
26 UNGE OG MUSEER
I projektet Myplace gav fem sjællandske kunst<strong>museer</strong> brugerne mulighed for at<br />
deltage i <strong>en</strong> fot<strong>og</strong>rafisk kortlægning af Region Sjællands id<strong>en</strong>titet.<br />
Webstedet Myplace<br />
var åb<strong>en</strong>t for bidrag<br />
fra august 2009 til<br />
januar 2010.<br />
Myplace<br />
Myplace var et sam -<br />
arbejdsprojekt mellem<br />
Kunst <strong>museer</strong>ne<br />
i Region Sjælland<br />
(KURS) <strong>best</strong>å<strong>en</strong>de<br />
af Museet for<br />
Samtidskunst,<br />
KØS – Museum for<br />
kunst i det off<strong>en</strong>tlige<br />
rum, Fuglsang<br />
Kunst museum,<br />
Ods herreds Kunst -<br />
museum <strong>og</strong> Vest -<br />
sjællands Kunst -<br />
museum (nu Sorø<br />
Kunst museum).<br />
Læs mere om KURS<br />
<strong>og</strong> Myplace på<br />
www.myplace.<br />
kurs.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Museums inspektør<br />
Tanya Lindkvist,<br />
Museet for<br />
Samtidskunst.<br />
Myplace var et webbaseret fotodelingsprojekt,<br />
der gjorde det muligt for brugerne at dele fotos<br />
<strong>og</strong> museumsoplevelser via nettet. Formålet<br />
med projektet var at <strong>en</strong>gagere region<strong>en</strong>s borgere<br />
i beskrivels<strong>en</strong> <strong>og</strong> udvikling<strong>en</strong> af region<strong>en</strong>s<br />
id<strong>en</strong>titet.<br />
Museerne ønskede at inddrage brugerne i skildring<strong>en</strong><br />
af fem fysiske udstillinger med hvert<br />
deres tema: Havn<strong>en</strong>, Sø<strong>en</strong>, Torvet, Park<strong>en</strong> <strong>og</strong><br />
Høj<strong>en</strong>. Myplace var derfor ikke kun et website,<br />
m<strong>en</strong> indgik <strong>og</strong>så som <strong>en</strong> integreret del af de<br />
fem udstillinger i form af skærme på <strong>museer</strong>ne,<br />
som viste slideshows med brugernes up -<br />
loadede billeder. Udstillingerne kom derved til<br />
direkte at afspejle brugernes oplevelser <strong>og</strong> refleksioner<br />
over de fem temaer.<br />
Myplace h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>dte sig til alle borgere <strong>og</strong> turister<br />
i Region Sjælland, m<strong>en</strong> <strong>en</strong> del af formidlingsindsats<strong>en</strong><br />
var målrettet grundskol<strong>en</strong>s ældste<br />
klasser (7.-10. klassetrin) samt ungdomsuddannelserne<br />
i Region Sjælland.<br />
Myplace var inspireret af udstilling<strong>en</strong> “How We<br />
Are – Phot<strong>og</strong>raphing Britain”, der blev vist på<br />
Tate Britain i 2007. I forhold til briterne har<br />
<strong>museer</strong>ne i Myplace arbejdet videre med at skabe<br />
et mere funktionsdygtigt <strong>og</strong> flot interface -<br />
design.<br />
Vestsjællands Kunstmuseum (nu Sorø Kunstmuseum),<br />
der har været primus motor på projektet,<br />
arbejder løb<strong>en</strong>de med formidlingsgreb,<br />
der trækker på erfaringer med brugerdrev<strong>en</strong><br />
innovation <strong>og</strong> inddragelse fra Myplace. D<strong>en</strong> tekniske<br />
dim<strong>en</strong>sion af Myplace bliver løb<strong>en</strong>de afprøvet<br />
<strong>og</strong> forsøgt implem<strong>en</strong>teret i Sorø Kunstmuseums<br />
g<strong>en</strong>erelle formidling.<br />
“Myplace var <strong>en</strong> stor succes blandt de unge. Det var især websitets<br />
tekniske <strong>og</strong> inkluder<strong>en</strong>de detaljer, såsom tagging, tag clouds <strong>og</strong><br />
geotagging, der gjorde projektet interessant for dem.”<br />
Museumsinspektør Tanya Lindkvist, Museet for Samtidskunst<br />
28 UNGE OG MUSEER
Lige i medborgerskabet<br />
– på kunst<strong>en</strong>s<br />
mange måder er et<br />
tværmusealt udviklingsprojekt<br />
mellem<br />
otte undervisnings -<br />
afdelinger på<br />
ARKEN, Nikolaj<br />
Kunsthal, KØS –<br />
Museum for kunst i<br />
det off<strong>en</strong>tlige rum,<br />
Stat<strong>en</strong>s Museum<br />
for Kunst, J.F. Vil -<br />
lum s<strong>en</strong>s Museum,<br />
Design museum<br />
Danmark, Thorvalds<strong>en</strong>s<br />
Museum <strong>og</strong><br />
Musikk<strong>en</strong> i Skole -<br />
tj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>.<br />
Kontaktpersoner:<br />
Undervisnings- <strong>og</strong><br />
udviklingsansvarlig<br />
i Skoletj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>,<br />
Nana Bernhardt,<br />
Stat<strong>en</strong>s Museum<br />
for Kunst <strong>og</strong><br />
under visnings- <strong>og</strong><br />
udviklingsansvarlig<br />
i ARKEN Undervisning,<br />
Lise Sattrup.<br />
Otte sjællandske <strong>museer</strong> <strong>og</strong> kulturinstitutioner sætter medborgerskab i c<strong>en</strong>trum<br />
i udvikling<strong>en</strong> af deres undervisningspraksis i et banebryd<strong>en</strong>de udviklings- <strong>og</strong><br />
forskningsprojekt.<br />
Hvordan kan kulturinstitutioner fungere som<br />
alternative læringsrum, der <strong>en</strong>gagerer børn <strong>og</strong><br />
unge <strong>og</strong> fremmer medborgerskab?<br />
Projektets pædag<strong>og</strong>iske udviklingsarbejde t<strong>og</strong><br />
sit afsæt i <strong>en</strong> dialektisk definition af medborgerskab<br />
med lige vægt på flerstemmighed, aktiv<br />
deltagelse <strong>og</strong> selvrefleksion. Projektet <strong>og</strong><br />
nøglebegreberne blev udviklet af de undervisnings-<br />
<strong>og</strong> udviklingsansvarlige på de otte <strong>museer</strong><br />
<strong>og</strong> kulturinstitutioner i samarbejde med<br />
<strong>en</strong> række forskere med speciale i h<strong>en</strong>holdsvis<br />
museol<strong>og</strong>i, æstetik/kunsthistorie, arkitektur,<br />
samfundsfag <strong>og</strong> læring.<br />
Kulturinstitutionernes læringspot<strong>en</strong>tiale blev<br />
efterfølg<strong>en</strong>de analyseret <strong>og</strong> evalueret ved, at<br />
hver institution g<strong>en</strong>nemførte et konkret undervisningsforløb<br />
i eg<strong>en</strong> institution, hvor teorier<br />
<strong>og</strong> metoder blev overført til praksis. Alle<br />
undervisningsforløb t<strong>og</strong> udgangspunkt i <strong>en</strong><br />
dial<strong>og</strong>isk praksis, som er <strong>en</strong> del af skoletj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>s<br />
grundlag, <strong>og</strong> alle forløb involverede <strong>en</strong><br />
variation af undervisningsformer.<br />
Lige i medborgerskabet<br />
Olga Dysthe, professor i pædag<strong>og</strong>ik ved Berg<strong>en</strong><br />
Universitet, observerede <strong>og</strong> evaluerede samtlige<br />
undervisningsforløb, <strong>og</strong> arbejder aktuelt på<br />
<strong>en</strong> <strong>publikation</strong> i samarbejde med de undervisningsansvarlige<br />
på kulturinstitutionerne. Materialet<br />
forv<strong>en</strong>tes at udkomme i b<strong>og</strong>form i maj<br />
2012.<br />
I september 2011 påbegyndtes <strong>en</strong> ny fase i forløbet<br />
under navnet “Museer <strong>og</strong> kulturinstitutioner<br />
som rum for medborgerskab”. I d<strong>en</strong>ne<br />
fase inkluderes de undersøgelsesresultater, erfaringer<br />
<strong>og</strong> anbefalinger, som første del af projektet<br />
afstedkom. Målet er at undersøge, hvordan<br />
<strong>museer</strong> <strong>og</strong> kulturinstitutioner kan skabe<br />
rum for medborgerskab g<strong>en</strong>nem formidling<br />
med særlig fokus på udstillingspraksis <strong>og</strong> kompet<strong>en</strong>ceudvikling<br />
af undervisere <strong>og</strong> omvisere.<br />
Perspektivet i d<strong>en</strong>ne fase udvides fra kun at omfatte<br />
de undervisningsansvarlige på <strong>museer</strong>ne<br />
til et fokus på de konstruktive krydsfelter, der<br />
opstår, når man inddrager andre af <strong>museer</strong>nes<br />
fagligheder, f.eks. inspektører, udstillingsdesignere,<br />
museumsledere <strong>og</strong> brugerne. George<br />
E. Hein er tilknyttet udviklings- <strong>og</strong> forskningsprojektet<br />
som følgeforsker.<br />
Projektet involverer elever fra både grundskol<strong>en</strong><br />
<strong>og</strong> ungdomsuddannelserne.<br />
“Det, at flere stemmer høres <strong>og</strong> rummes i museet, er ikke det samme, som at<br />
disse stemmer skaber aktivt deltag<strong>en</strong>de <strong>og</strong> selvrefleksive medborgere. D<strong>en</strong> store<br />
udfordring er at få forskelligheder <strong>og</strong> de mest populære synspunkter i <strong>en</strong> gruppe<br />
til at slå gnister på <strong>en</strong> produktiv, inkluder<strong>en</strong>de <strong>og</strong> lær<strong>en</strong>de måde.”<br />
Professor i pædag<strong>og</strong>ik ved Berg<strong>en</strong> Universitet, Olga Dysthe<br />
30 UNGE OG MUSEER
Rå beton, afskallede vægge, kæmpe maskiner <strong>og</strong> tomme lagerhaller. De færreste unge tæn -<br />
ker over, at de fester i gamle tappehaller <strong>og</strong> spiser pizza i et gammelt slagteri. Et nyt under -<br />
visningstilbud fra Køb<strong>en</strong>havns Museum vil ændre på unges bevidsthed om industrikultur.<br />
Industrikultur for unge<br />
I projektet Industrikultur<br />
for unge udviklede<br />
Køb<strong>en</strong>havns<br />
Museum – i sam -<br />
arbejde med Gefion<br />
Gymnasium <strong>og</strong><br />
Christianshavns<br />
Gymnasium – flere<br />
nye undervisningsforløb<br />
om industrikultur,<br />
der giver<br />
eleverne vid<strong>en</strong> om<br />
industri<strong>en</strong>s historie<br />
<strong>og</strong> betydning for<br />
Danmark.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.cop<strong>en</strong>hag<strong>en</strong>.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Projektleder <strong>og</strong> leder<br />
af Skole tj<strong>en</strong>est<strong>en</strong> på<br />
Køb<strong>en</strong>havns<br />
Museum,<br />
Sidsel Risted Staun.<br />
Formålet med projektet Industrikultur for unge<br />
er at gøre unge bevidste om industri<strong>en</strong>s betydning<br />
for dem <strong>og</strong> deres liv. M<strong>en</strong> hvordan gør<br />
man skorst<strong>en</strong>e <strong>og</strong> lagerhaller vedkomm<strong>en</strong>de?<br />
Det havde Køb<strong>en</strong>havns Museum ikke på forhånd<br />
svar på, så museet spurgte de unge selv.<br />
Svaret var, at jo mere unge kunne relatere industrikultur<br />
til deres eg<strong>en</strong> hverdag, jo bedre<br />
lyttede de efter. Og at variation i måd<strong>en</strong> <strong>og</strong> form<strong>en</strong><br />
for undervisning<strong>en</strong> var afgør<strong>en</strong>de.<br />
Med det afsæt udviklede Køb<strong>en</strong>havns Museum<br />
– i samarbejde med Gefion Gymnasium <strong>og</strong><br />
Christianshavns Gymnasium – et nyt undervisningsforløb<br />
om industrikultur, der giver<br />
eleverne vid<strong>en</strong> om industri<strong>en</strong>s historie <strong>og</strong> betydning<br />
for Danmark. Det tværfaglige undervisningsforløb<br />
blev tilrettelagt, så det <strong>og</strong>så viste<br />
industrikultur<strong>en</strong>s betydning for de unges eget<br />
liv i <strong>en</strong> ramme, hvor by<strong>en</strong> blev et nyt læringsrum.<br />
Her har eleverne kunnet spørge, fot<strong>og</strong>rafere,<br />
filme <strong>og</strong> skrive deres egne industrihistorier,<br />
som de efterfølg<strong>en</strong>de har delt med de andre<br />
i klass<strong>en</strong>.<br />
Det har ifølge museet været helt afgør<strong>en</strong>de at<br />
kunne samarbejde med gymnasieskol<strong>en</strong> i udvikling<strong>en</strong><br />
<strong>og</strong> udformning af materialet for at<br />
sikre, at både museet <strong>og</strong> underviserne følte<br />
ejerskab for projektet, at læreplaner <strong>og</strong> materiale<br />
stemte over<strong>en</strong>s samt at få så mange vinkler<br />
på industrikultur som muligt.<br />
D<strong>en</strong> største positive overraskelse ved forløbet<br />
var ifølge museet at se eleverne blive så stærkt<br />
påvirkede ved selv at se, føle, høre (<strong>og</strong> flere<br />
steder lugte) industri<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> taktile <strong>og</strong> digitale<br />
form krævede andre kompet<strong>en</strong>cer <strong>en</strong>d i d<strong>en</strong><br />
normale undervisning, <strong>og</strong> elever, der ellers<br />
normalt ikke var synlige eller særligt b<strong>og</strong>lige,<br />
viste nye, produktive sider af sig selv.<br />
Flere af projektets digitale produktioner er up -<br />
loadet på Køb<strong>en</strong>havns Museums digitale platform<br />
“VÆGGEN”.<br />
“Industrikultur<strong>en</strong> <strong>og</strong> d<strong>en</strong>s påvirkning på by<strong>en</strong> <strong>og</strong> velfærdssamfundet<br />
er lige ud<strong>en</strong> for dør<strong>en</strong> – vi skal bare kigge ord<strong>en</strong>tligt på d<strong>en</strong>!”<br />
Projektleder <strong>og</strong> leder af Skole tj<strong>en</strong>est<strong>en</strong><br />
på Køb<strong>en</strong>havns Museum, Sidsel Risted Staun<br />
32 UNGE OG MUSEER
Med udstilling<strong>en</strong> Det er ikke din skyld satte Kvindemuseet fokus på unge <strong>og</strong> voldtægt<br />
g<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> række personlige cases.<br />
Det er ikke din skyld<br />
Udstilling<strong>en</strong> blev<br />
vist på Kvinde -<br />
museet i Danmark<br />
fra oktober 2010<br />
til april 2011.<br />
Museet udarbejdede<br />
desud<strong>en</strong> et digitalt<br />
undervisningsmateriale<br />
– voldtaegt.<br />
wordpress.com –<br />
samm<strong>en</strong> med<br />
C<strong>en</strong>ter for Vold tægts -<br />
ofre. Materialet h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>der<br />
sig til grundskol<strong>en</strong>s<br />
ældste<br />
klasser <strong>og</strong> ungdoms -<br />
uddannelserne.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.kvinde<br />
museet.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Museumsleder<br />
Merete Ips<strong>en</strong>.<br />
Der anmeldes årligt 400-600 voldtægter eller<br />
voldtægtsforsøg i Danmark. Hertil kommer de<br />
voldtægtsofre, som ikke h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>der sig til myndighederne.<br />
Blandt ofr<strong>en</strong>e er <strong>en</strong> overvægt af<br />
yngre kvinder. 75 % af ofr<strong>en</strong>e er under 25 år,<br />
<strong>og</strong> hovedpart<strong>en</strong> af sagerne involverer <strong>en</strong> person,<br />
ofret k<strong>en</strong>der i forvej<strong>en</strong>.<br />
Målgrupp<strong>en</strong> for udstilling<strong>en</strong> Det er ikke din skyld<br />
på Kvindemuseet i Aarhus var primært unge,<br />
m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>dte sig <strong>og</strong>så til ofre, pårør<strong>en</strong>de,<br />
professionelle rådgivere <strong>og</strong> politiske m<strong>en</strong>ingsdannere.<br />
C<strong>en</strong>tralt i udstilling<strong>en</strong> var de personlige cases.<br />
Museet fik <strong>en</strong> række skuespillere til at indtale<br />
virkelige beretninger om overgreb <strong>og</strong> deres eftervirkninger,<br />
som brugerne kunne lytte til i<br />
udstilling<strong>en</strong>. Brugerne kunne desud<strong>en</strong> selv arbejde<br />
med ord <strong>og</strong> begreber, som f.eks. afmagt,<br />
vrede, hævngerrighed <strong>og</strong> forsoning. En tidstavle<br />
fortalte om voldtægt som <strong>en</strong> del af vores<br />
kulturarv, <strong>og</strong> præs<strong>en</strong>terede uddrag af voldtægt<strong>en</strong>s<br />
historie samt de mange forskellige syn på<br />
voldtægt, der har været g<strong>en</strong>nem tid<strong>en</strong>.<br />
Museet inviterede tre billedkunstnere til at designe<br />
udstilling<strong>en</strong>s visuelle udtryk. De udviklede<br />
blandt andet farvespil, labyrintiske rum<br />
<strong>og</strong> gav princippet om at “gå i et med tapetet”,<br />
som er <strong>en</strong> typisk reaktion hos voldtægtsofre,<br />
<strong>en</strong> fysisk manifestation i udstilling<strong>en</strong>.<br />
I <strong>en</strong> længere periode opførtes <strong>en</strong> teatermonol<strong>og</strong><br />
om incestvoldtægter i udstilling<strong>en</strong>, som skoleklasser<br />
fra grundskol<strong>en</strong> <strong>og</strong> ungdomsuddannelserne<br />
kunne booke tid til. Der var åbne forestillinger<br />
hver onsdag aft<strong>en</strong>, hvor museet har<br />
længe åb<strong>en</strong>t.<br />
Det var vigtigt for museet <strong>og</strong> for udstilling<strong>en</strong>s<br />
indhold, at man fik etableret <strong>en</strong> fokusgruppe<br />
med tidligere voldtægtsofre, der mødtes både<br />
under opbygning<strong>en</strong>, efter åbning<strong>en</strong> <strong>og</strong> til <strong>en</strong><br />
evaluering af udstilling<strong>en</strong>, da d<strong>en</strong> lukkede. Et<br />
par af fokusgruppedeltagerne bidr<strong>og</strong> med egne<br />
historier om overgreb.<br />
Museet havde mange etiske overvejelser i forbindelse<br />
med at etablere <strong>en</strong> udstilling båret af<br />
aut<strong>en</strong>tiske, personlige beretninger om et så<br />
tabu iseret emne – m<strong>en</strong> for Kvindemuseet har<br />
udstilling<strong>en</strong> bekræftet, at det kan lade sig gøre<br />
at nå unge med et vedkomm<strong>en</strong>de budskab, <strong>og</strong><br />
at museet som institution er velegnet til at belyse<br />
svære emner.<br />
“H<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med udstilling<strong>en</strong> var at sætte fokus på et emne, som er godt stof i<br />
medierne, m<strong>en</strong> som man nødig taler om i famili<strong>en</strong> <strong>og</strong> i v<strong>en</strong>nekreds<strong>en</strong> – voldtægt.<br />
Formålet var ret beset forebyggelse ved at skabe opmærksomhed om<br />
voldtægtsproblemet <strong>og</strong> at få udstilling<strong>en</strong>s brugere til at reflektere over, hvad<br />
voldtægt er, <strong>og</strong> hvilke holdninger vi har til voldtægtsramte <strong>og</strong> gerningsmænd.”<br />
Museumsleder Merete Ips<strong>en</strong><br />
34 UNGE OG MUSEER
I forbindelse med særudstilling<strong>en</strong> “JOHN KØRNER – Kvinder til salg” har<br />
Arbejdermuseet & Arbejderbevægels<strong>en</strong>s Bibliotek <strong>og</strong> Arkiv g<strong>en</strong>nemført et pilotprojekt<br />
om integrering af museumsformidling i grundskolernes projektarbejde.<br />
Kvinder til salg – et pilotprojekt<br />
Fra 29. november til<br />
29. december 2011<br />
blev elevernes oplysningskampagner<br />
om trafficking <strong>og</strong><br />
prostitution vist på<br />
Arbejdermuseet.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.arbejder<br />
museet.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Projektansat<br />
museums inspektør<br />
Connie Hans<strong>en</strong>.<br />
Pilotprojektet – der relaterede sig til <strong>en</strong> særudstilling<br />
udviklet på baggrund af <strong>en</strong> idé fra<br />
kunstner<strong>en</strong> John Kørner om handlede <strong>og</strong> prostituerede<br />
kvinder i Danmark – afprøvede mu -<br />
lighed<strong>en</strong> for at integrere museets formidling i<br />
grundskolernes projektarbejde. Samtidig skulle<br />
projektet udfordre eleverne på deres forestillinger<br />
om det samfund, de er <strong>en</strong> del af.<br />
Resultatet blev Kvinder til salg – et pilotprojekt om<br />
projektarbejde, hvor elever fra fire køb<strong>en</strong>havnske<br />
8. klasser udarbejdede oplysningskampagner<br />
om trafficking <strong>og</strong> prostitution til forskellige<br />
målgrupper.<br />
Eleverne forberedte sig til opgav<strong>en</strong> med at udarbejde<br />
kampagnerne ved at deltage i workshops<br />
med forfatter<strong>en</strong> J<strong>en</strong>s Høvsgaard <strong>og</strong> hjælpeorganisation<strong>en</strong><br />
HopeNow samt ved at del tage i undervisningsforløb<br />
på Arbejdermuseet <strong>og</strong> på deres<br />
eg<strong>en</strong> skole.<br />
Undervisning<strong>en</strong> handlede om trafficking, tvangs -<br />
prostitution <strong>og</strong> de prostitueredes vilkår i Danmark.<br />
Derudover arbejdede eleverne med opbygning<br />
af oplysningskampagner, <strong>og</strong> med hvor -<br />
dan man kommunikerer med forskellige målgrupper.<br />
Elevernes slutprodukter havde mange<br />
forskellige former, såsom plakater, foldere, installationer,<br />
interviews, musik, facebook-grupper<br />
<strong>og</strong> internetsider. Det færdige kampagnemateriale<br />
blev udstillet på Arbejdermuseet, <strong>og</strong> eleverne<br />
fik professionel feedback på deres arbejde<br />
af Erich Karsholt, der er partner i Bates Y&R.<br />
Ifølge Arbejdermuseet har <strong>museer</strong>ne et stort<br />
pot<strong>en</strong>tiale i forhold til at styrke <strong>og</strong> udvikle både<br />
indhold <strong>og</strong> form i grundskolernes projektopgaver<br />
ved at inddrage aktuelle udstillinger <strong>og</strong> for -<br />
midlingstilbud, fordi <strong>museer</strong>ne kan levere d<strong>en</strong><br />
ekspertvid<strong>en</strong>, som det er tidskræv<strong>en</strong>de for lærerne<br />
at indsamle til projektforløb<strong>en</strong>e.<br />
Pilotprojektet blev <strong>en</strong> stor succes, <strong>og</strong> både lærere<br />
<strong>og</strong> elever fandt det berig<strong>en</strong>de at få lov til<br />
at arbejde ud<strong>en</strong> for skol<strong>en</strong>s rammer. At resultatet<br />
skulle udstilles for et rigtig publikum på<br />
et museum skærpede sanserne hos eleverne i <strong>en</strong><br />
grad, de fleste af lærerne ikke før havde oplevet<br />
i et projektarbejde.<br />
“John Kørners måde at arbejde på falder helt i tråd med<br />
Arbejdermuseets ønske om at vise kunst, der tør <strong>en</strong>gagere<br />
sig i sin samtids væs<strong>en</strong>tlige <strong>og</strong> vanskelige spørgsmål.”<br />
Fra Arbejdermuseets pressemeddelelse<br />
36 UNGE OG MUSEER
D<strong>en</strong> fiktive 1700-tals frøk<strong>en</strong> Ida Charlotte Finnelstrup var Nationalmuseets historiske<br />
aktivitet på Facebook. H<strong>en</strong>des opgave var bl.a. at <strong>en</strong>gagere <strong>en</strong> yngre målgruppe <strong>en</strong>d<br />
dem, der typisk kommer på museet.<br />
Flirt, filosofi <strong>og</strong> Facebook<br />
Ida Charlotte<br />
Finnelstrups Facebookside<br />
blev op -<br />
rettet i april 2010 <strong>og</strong><br />
var aktiv et halvt år<br />
frem.<br />
Læse mere om<br />
projektet på:<br />
www.natmus.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Webredaktør<br />
Charlotte S.H.<br />
J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>.<br />
Året er 1772, <strong>og</strong> Ida Charlotte Finnelstrup er<br />
lige rejst fra Ålborg til Køb<strong>en</strong>havn for at bo hos<br />
sin onkel <strong>og</strong> tante. Her skal hun i et halvt år<br />
lære at føre hus <strong>og</strong> begå sig i det bedre borgerskab,<br />
ind<strong>en</strong> hun skal videre til Vestindi<strong>en</strong> for<br />
at gifte sig med embedsmand<strong>en</strong> Jørg<strong>en</strong>.<br />
I et halvt år blev Ida Charlotte Finnelstrups<br />
Facebookside løb<strong>en</strong>de opdateret. D<strong>en</strong> fungerede<br />
som h<strong>en</strong>des dagb<strong>og</strong>, hvor hun fortalte om<br />
sine glæder, bekymringer <strong>og</strong> forv<strong>en</strong>tninger til<br />
livet. G<strong>en</strong>nem Ida Charlotte mødte h<strong>en</strong>des Face -<br />
book-v<strong>en</strong>ner 1700-tallets samfund, etikette,<br />
mode, litteratur m.m.<br />
Museet udviklede <strong>en</strong> omfatt<strong>en</strong>de storyline med<br />
tilhør<strong>en</strong>de personbeskrivelser for de <strong>en</strong>kelte<br />
(fiktive) 1700-tals karakterer. Storylin<strong>en</strong> blev<br />
bygget op omkring såvel d<strong>en</strong> fiktive Ida Charlottes<br />
dagligdag som virkelige historiske begiv<strong>en</strong>heder.<br />
Ida Charlottes v<strong>en</strong>ner fik således ind -<br />
sigt i både barnedåb <strong>og</strong> begravelse, de oplevede<br />
off<strong>en</strong>tlig pryglestraf, mærkelig folkemedicin<br />
<strong>og</strong> tj<strong>en</strong>estepiger, der kom i ulykke. V<strong>en</strong>nerne<br />
blev <strong>og</strong>så bedt om at hjælpe Ida Charlotte med<br />
at træffe vigtige valg: Skulle hun tage til Vestindi<strong>en</strong><br />
for at gifte sig med d<strong>en</strong> st<strong>en</strong>rige, m<strong>en</strong><br />
kedelige, forlovede? Eller skulle hun vælge d<strong>en</strong><br />
fattige spillelærer, som hjertet var kommet til<br />
at banke for i løbet af sommer<strong>en</strong>?<br />
Projektet gav museet værdifulde erfaringer med<br />
digital realtidsformidling. Det var f.eks. tydeligt<br />
for museet, at opdateringer ind<strong>en</strong> for normal<br />
arbejdstid (hvor færre brugere er på de sociale<br />
platforme) fik mindre respons <strong>en</strong>d opdateringer<br />
i aft<strong>en</strong>timerne. Museet erfarede <strong>og</strong>så, at<br />
det er vigtigt at være meget opmærksom på<br />
brugernes reaktioner, <strong>og</strong> at reaktionerne skal<br />
inddrages i formidling<strong>en</strong>. Museet måtte flere<br />
gange ændre “handling<strong>en</strong>” som reaktion på<br />
brugernes ønsker. F.eks. resulterede <strong>en</strong> brugers<br />
interesse for sørgetøj i, at <strong>en</strong> sørgekjole hurtigt<br />
måtte tilvejebringes ved hjælp af billedbehand -<br />
ling.<br />
Projektet foregik på både digitale <strong>og</strong> anal<strong>og</strong>e<br />
platforme, m<strong>en</strong> det var <strong>en</strong> vigtig præmis, at de<br />
digitale aktiviteter skulle fungere selvstændigt<br />
<strong>og</strong> ikke blot være <strong>en</strong> reklame for anal<strong>og</strong>e aktiviteter<br />
på det fysiske museum. Anal<strong>og</strong>t <strong>best</strong>od<br />
projektet af <strong>en</strong> række hands-on arrangem<strong>en</strong>ter,<br />
hvor deltagerne f.eks. kunne lære at sminke sig<br />
<strong>og</strong> danse m<strong>en</strong>uet som i 1700-tallet.<br />
Projektets mål om at etablere <strong>en</strong> “fanskare”, der<br />
var betydeligt yngre <strong>en</strong>d fans på Nationalmuseets<br />
ordinære Facebookside, lykkedes. Et stærkere<br />
samarbejde med ét eller flere ungdomsmedier<br />
(anal<strong>og</strong>e eller digitale) kunne ifølge mu -<br />
seet have givet projektet <strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu større udbredelse<br />
hos d<strong>en</strong> yngre del af målgrupp<strong>en</strong>.<br />
“En ung kvinde blev valgt som hovedperson. Det var <strong>en</strong>, hvis fortælling målgrupp<strong>en</strong> kunne spejle<br />
sig i. G<strong>en</strong>nem h<strong>en</strong>de kunne vi gå i dial<strong>og</strong> med brugerne om universelle emner som kærlighed,<br />
moral, ægteskab, fødsel, død – eller mere jordnære emner som tøj, hår <strong>og</strong> makeup.”<br />
Webredaktør Charlotte S.H. J<strong>en</strong>s<strong>en</strong><br />
38 UNGE OG MUSEER
I udviklingsprojektet intrface er der indgået flere <strong>en</strong>d 30 partnerskaber mellem <strong>museer</strong><br />
<strong>og</strong> ungdomsuddannelser i Region Midtjylland om skabels<strong>en</strong> af <strong>en</strong> række undervisnings -<br />
forløb baseret på vid<strong>en</strong>deling mellem institutioner.<br />
intrface<br />
intrface blev etableret<br />
som et t reårigt<br />
projekt i 2008. Det<br />
videreføres nu som<br />
<strong>en</strong> for<strong>en</strong>ing, der er<br />
åb<strong>en</strong> for nye partnerskaber<br />
fra hele<br />
landet.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.intrface.dk.<br />
Kontaktpersoner:<br />
Museumsleder<br />
Ole Puggaard,<br />
Danmarks Industri -<br />
museum <strong>og</strong><br />
gymnasielærer<br />
J<strong>en</strong>s Søndergaard<br />
Bønløkke,<br />
Hors<strong>en</strong>s<br />
Gymnasium.<br />
Projektet intrface blev etableret for at binde<br />
Region Midtjyllands gymnasier <strong>og</strong> <strong>museer</strong> sam -<br />
m<strong>en</strong> ved at udvikle <strong>og</strong> vedligeholde partnerskaber,<br />
hvor museets personale, samlinger, bibliotek<br />
<strong>og</strong> perman<strong>en</strong>te udstillinger indgår som oplevelses-,<br />
vid<strong>en</strong>s- <strong>og</strong> læringsressource for ung -<br />
domsuddannelserne. Målet i partnerskaberne<br />
har været at udvikle, g<strong>en</strong>nemføre <strong>og</strong> evaluere<br />
undervisningsforløb samt at stille disse til rådighed<br />
på www.intrface.dk.<br />
Ambition<strong>en</strong> er, at både <strong>museer</strong> <strong>og</strong> ungdomsud -<br />
dannelser får ny indsigt <strong>og</strong> udvikler ny praksis,<br />
når lærere <strong>og</strong> elever opdager, hvordan <strong>museer</strong>nes<br />
ressourcer gavner undervisning <strong>og</strong> læring,<br />
m<strong>en</strong>s <strong>museer</strong>ne får k<strong>en</strong>dskab til unge som<br />
publikumsgruppe <strong>og</strong> lærerne som samarbejdspartnere.<br />
intrface har skabt <strong>en</strong> lang række konkrete projekter:<br />
Egå Gymnasium g<strong>en</strong>nemførte samm<strong>en</strong><br />
med St<strong>en</strong>o Museet et atombombeprojekt, hvor<br />
eleverne producerede to udstillingselem<strong>en</strong>ter,<br />
der i tre måneder var <strong>en</strong> del af museets perman<strong>en</strong>te<br />
udstilling om atombomb<strong>en</strong>.<br />
I Hors<strong>en</strong>s resulterede et undervisningsforløb,<br />
som Hors<strong>en</strong>s Gymnasium <strong>og</strong> Danmarks Industrimuseum<br />
havde samarbejdet om, i podcasts,<br />
som eleverne lavede om industrialisering<strong>en</strong> i<br />
Danmark.<br />
To billedkunsthold fra Herning Gymnasium<br />
samarbejdede med HEART om <strong>en</strong> udstilling<br />
baseret på elevernes vid<strong>en</strong> <strong>og</strong> indtryk fra museet<br />
med både anal<strong>og</strong>e værker <strong>og</strong> digitale præs<strong>en</strong>tationer.<br />
En lærer fra Tørring Gymnasium siger om intr -<br />
face: ”Museerne er <strong>en</strong> helt ny verd<strong>en</strong>, vi kan<br />
åbne for eleverne: De har brug for at få <strong>en</strong> forklaring<br />
på, hvorfor <strong>museer</strong>ne i det hele taget<br />
er derude – <strong>og</strong> at de kan bruge dem til n<strong>og</strong>et.<br />
Museerne kan fortsat være lige præcis det, de<br />
er tænkt som: Et dannelsesredskab. Og <strong>museer</strong>ne<br />
kan <strong>og</strong> skal dermed ikke leve op til de samme<br />
krav som andre attraktioner, m<strong>en</strong> derimod<br />
stå som <strong>en</strong> vid<strong>en</strong>sressource, der eksisterer ved<br />
sid<strong>en</strong> af internettet <strong>og</strong> kan byde på meget mere<br />
nuanceret <strong>og</strong> specifik vid<strong>en</strong>”.<br />
På websitet kan interesserede finde undervisningsforløb,<br />
undervisningsmaterialer, opgave -<br />
løsninger, noter, arbejdspapirer mv.<br />
“Vi styrede mere, hvad det var, vi skulle lave, <strong>og</strong> vi lærte at<br />
strukturere vores måde at arbejde på. Vi befandt os i de omgivelser,<br />
vi lærte om, <strong>og</strong> man havde mulighed for at spørge<br />
folk, der havde baggrundsvid<strong>en</strong> ind<strong>en</strong> for emnet. Man havde<br />
<strong>og</strong>så selv mulighed for at gå rundt <strong>og</strong> iagttage de forskellige<br />
ting. Det kunne jeg godt lide.”<br />
Elev i 1.g<br />
40 UNGE OG MUSEER<br />
UNGE OG MUSEER 41
I Nationalmuseets undervisningstilbud til ungdomsuddannelserne Drømme om<br />
universet – fra Ptolemæus til Newton får eleverne <strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de <strong>og</strong> aut<strong>en</strong>tisk forståelse for<br />
r<strong>en</strong>æssanc<strong>en</strong>s vid<strong>en</strong>skabelige diskussioner g<strong>en</strong>nem rollespil.<br />
Drømme om universet<br />
Undervisnings -<br />
tilbuddet Drømme<br />
om universet er<br />
udviklet i et sam -<br />
arbejde mellem<br />
National museet,<br />
Skoletj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>,<br />
Institut for Natur -<br />
fag<strong>en</strong>es Didak tik<br />
samt Rys<strong>en</strong> ste<strong>en</strong><br />
Gymnasium.<br />
Forløbet er nu <strong>en</strong><br />
fast del af Natio nal -<br />
museets under -<br />
visningstilbud.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.natmus.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Projektleder<br />
Vibeke Mader.<br />
Undervisningstilbuddet Drømme om universet<br />
handler om det mest berømte paradigmeskift i<br />
vid<strong>en</strong>skabshistori<strong>en</strong>; skiftet fra det geoc<strong>en</strong>triske<br />
til det helioc<strong>en</strong>triske verd<strong>en</strong>sbillede. Med<br />
rollespillet som ramme skal eleverne selv op -<br />
leve de sociale processer <strong>og</strong> stridigheder, der<br />
op står, når vid<strong>en</strong>skabelige sandheder brydes<br />
op. Formålet med undervisningstilbuddet er at<br />
få de deltag<strong>en</strong>de elever til i fællesskab at søge i<br />
vid<strong>en</strong>skabelige kilder <strong>og</strong> på d<strong>en</strong> baggrund finde<br />
<strong>og</strong> diskutere forskellige opfattelser af universet.<br />
I rollespillet arbejder eleverne både selvstændigt<br />
<strong>og</strong> i fællesskab med historiske kilder, g<strong>en</strong>stande<br />
<strong>og</strong> rekonstruerede forsøg med kopiinstrum<strong>en</strong>ter.<br />
De løser desud<strong>en</strong> <strong>en</strong> række fysik<strong>og</strong><br />
matematikopgaver g<strong>en</strong>nem brug af it-pr<strong>og</strong>rammer<br />
<strong>og</strong> computere, der <strong>og</strong>så anv<strong>en</strong>des til<br />
virtuelle observationer af stjernehimmel<strong>en</strong>.<br />
Nationalmuseet har valgt at bruge rollespil som<br />
værktøj, fordi eleverne her – g<strong>en</strong>nem egne<br />
oplevelser, undersøgelser <strong>og</strong> beskrivelser – får<br />
<strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de <strong>og</strong> aut<strong>en</strong>tisk forståelse for r<strong>en</strong>æssanc<strong>en</strong>s<br />
vid<strong>en</strong>skabelige diskussioner, bl.a. i form<br />
af k<strong>en</strong>dskab til de brevudvekslinger, observationer<br />
<strong>og</strong> resultater, der bidr<strong>og</strong> til skiftet til det<br />
helioc<strong>en</strong>triske verd<strong>en</strong>sbillede. Eleverne opnår<br />
indsigt i, hvordan fortolkning<strong>en</strong> af naturvid<strong>en</strong> -<br />
skabelige opdagelser altid sker ind<strong>en</strong> for rammerne<br />
af <strong>en</strong> historisk <strong>og</strong> tids<strong>best</strong>emt forståelse<br />
af verd<strong>en</strong>.<br />
Rollespillet er <strong>en</strong> dynamisk ramme, der gør de<br />
historiske problematikker lev<strong>en</strong>de <strong>og</strong> nærvær<strong>en</strong>de<br />
for eleverne. Samtidig giver det museet<br />
mulighed for at præs<strong>en</strong>tere sin samling på <strong>en</strong><br />
ny <strong>og</strong> kreativ måde, som eleverne skal forholde<br />
sig selvstændigt til. Undervisningsform<strong>en</strong><br />
lægger vægt på eksperim<strong>en</strong>ter, refleksion <strong>og</strong><br />
udvikling af elevernes personlige kompet<strong>en</strong>cer<br />
<strong>og</strong> er samtidig sjov <strong>og</strong> anderledes at deltage i.<br />
“De tre hold repræs<strong>en</strong>terer tre verd<strong>en</strong>sbilleder:<br />
Det geoc<strong>en</strong>triske verd<strong>en</strong>sbillede,<br />
Tycho Brahes kosmol<strong>og</strong>iske kompromis<br />
<strong>og</strong> det helioc<strong>en</strong>triske verd<strong>en</strong>sbillede.<br />
Eleverne fremfører så mange argum<strong>en</strong>ter<br />
som muligt for grupp<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong>sbillede.<br />
Lærer<strong>en</strong> <strong>og</strong> omviser<strong>en</strong> afgør, om et<br />
argum<strong>en</strong>t er gyldigt i forhold til det undersøgte<br />
verd<strong>en</strong>sbillede. Dem, der står<br />
tilbage med flest gyldige argum<strong>en</strong>ter,<br />
har vundet – <strong>og</strong>så selv om grupp<strong>en</strong> har<br />
forsvaret et forældet verd<strong>en</strong>sbillede.”<br />
Projektleder Vibeke Mader<br />
42 UNGE OG MUSEER
I tilknytning til udstilling<strong>en</strong> Kunst<strong>en</strong> bag tremmer g<strong>en</strong>nemførte KØS Skoletj<strong>en</strong>este et tvær -<br />
fagligt undervisningsforløb, der stillede skarpt på forholdet mellem børn <strong>og</strong> forældre, der<br />
sidder i fængsel.<br />
Kunst<strong>en</strong> bag tremmer<br />
Særudstilling<strong>en</strong><br />
Kunst<strong>en</strong> bag tremmer<br />
blev vist på<br />
KØS i foråret 2008.<br />
I forlængelse af udstilling<strong>en</strong><br />
igangsattes<br />
et undervisnings -<br />
forløb med ind -<br />
dragelse af samtidskunstner<strong>en</strong><br />
K<strong>en</strong>neth<br />
Balfelt <strong>og</strong> <strong>en</strong> 10.<br />
klasse fra Solrød.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.køs.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Leder af KØS<br />
Skoletj<strong>en</strong>este,<br />
Kirst<strong>en</strong> Hegner.<br />
Første del af undervisningsforløbet blev afviklet<br />
kort efter udstilling<strong>en</strong>s åbning <strong>og</strong> t<strong>og</strong> udgangspunkt<br />
i et samarbejde med samtidskunstner<strong>en</strong><br />
K<strong>en</strong>neth Balfelt, der blev bedt om at opbygge<br />
<strong>en</strong> installation i forlængelse af d<strong>en</strong> eksister<strong>en</strong>de<br />
udstilling, som sid<strong>en</strong> skulle fungere som afsæt<br />
for museets undervisning <strong>og</strong> formidlingsaktiviteter.<br />
Balfelt indledte samarbejdet med <strong>en</strong> 10. klasse<br />
fra Solrød ved at besøge dem på skol<strong>en</strong>. Her viste<br />
han dem <strong>en</strong> dokum<strong>en</strong>taruds<strong>en</strong>delse fra DR<br />
om børn af indsatte. Ved det andet møde inter -<br />
viewede eleverne i klass<strong>en</strong> <strong>en</strong> klassekammerat,<br />
hvis far var i fængsel. Dette interview blev vi -<br />
deo filmet <strong>og</strong> indgik s<strong>en</strong>ere i installation<strong>en</strong> på<br />
museet. Eleverne besøgte <strong>og</strong>så Køge Arrest, hvor<br />
de, dels via <strong>en</strong> omvisning ved <strong>en</strong> tidligere indsat,<br />
dels via interviews med to ind satte, fik indblik<br />
i de indsattes virkelighed. Der efter indledte<br />
klass<strong>en</strong> <strong>en</strong> uges int<strong>en</strong>st arbejde i museets<br />
værksted <strong>og</strong> i det udstillingsrum, hvor installation<strong>en</strong><br />
skulle opbygges.<br />
Elever, lærere <strong>og</strong> kunstner opbyggede i løbet af<br />
d<strong>en</strong>ne uge <strong>en</strong> udstilling, der omhandlede de<br />
tanker <strong>og</strong> følelser, der knytter sig til det at være<br />
i fængsel <strong>og</strong> det at være barn af <strong>en</strong> indsat. Udstilling<strong>en</strong><br />
indeholdt desud<strong>en</strong> elevernes konkre te<br />
bud på, hvordan de kunne ønske sig, at besøgs -<br />
lokalet i Køge Arrest i fremtid<strong>en</strong> skulle se ud.<br />
Eleverne lagde mange kræfter i at diskutere<br />
farvesætning, indretning <strong>og</strong> møblering af det<br />
fiktive besøgsrum, så det fremstod mindre<br />
fremmedgør<strong>en</strong>de <strong>og</strong> institutionaliseret.<br />
Børn <strong>og</strong> unge, der i dag besøger deres far eller<br />
mor i Køge Arrest, sidder nu i et besøgsrum,<br />
der er indrettet efter 10. klasse-elevernes <strong>og</strong><br />
undervisningsforløbets forskrifter. Man kan<br />
derfor for alvor tale om, at kunst bliver til virkelighed,<br />
<strong>og</strong> at et musealt formidlingsprojekt<br />
med <strong>en</strong> gruppe unge kan få <strong>en</strong> reel <strong>og</strong> vigtig<br />
betydning for andre <strong>en</strong>d blot de deltag<strong>en</strong>de<br />
parter.<br />
“Projektug<strong>en</strong> var meget int<strong>en</strong>s <strong>og</strong> <strong>en</strong> lærerig oplevelse for alle deltagere.<br />
Arbejdsform<strong>en</strong> var meget åb<strong>en</strong> <strong>og</strong> fri ud<strong>en</strong> et eg<strong>en</strong>tligt fastlagt pr<strong>og</strong>ram.<br />
Eleverne var i høj grad kunstner<strong>en</strong>s ligeværdige samarbejdspartnere med<br />
lige så stor med<strong>best</strong>emmelse <strong>og</strong> indflydelse på beslutninger <strong>og</strong> proces.”<br />
Leder af KØS Skoletj<strong>en</strong>este, Kirst<strong>en</strong> Hegner<br />
44 UNGE OG MUSEER<br />
UNGE OG MUSEER 45
Det nye Brede Værk var fra start<strong>en</strong> ramm<strong>en</strong> om et eksperim<strong>en</strong>ter<strong>en</strong>de udstillingsprojekt,<br />
hvor brugerinddragelse <strong>og</strong> digitale medier stod c<strong>en</strong>tralt i de første formidlingsovervejelser.<br />
Målgrupp<strong>en</strong> er børn <strong>og</strong> unge, fordi de er “fødte” brugere af interaktive teknol<strong>og</strong>ier.<br />
Industrikultur, interaktion <strong>og</strong> intellig<strong>en</strong>ser<br />
“En af konklusionerne på arbejdet med Fabrikk<strong>en</strong> <strong>og</strong> Maskin<strong>en</strong> er, at <strong>en</strong>kelhed<br />
er et absolut nøgleord i forbindelse med brugerinddragelse i museums -<br />
udstillinger. Enkelhed er kompliceret at udvikle. M<strong>en</strong> d<strong>en</strong> er samtidig uomgængelig<br />
i <strong>en</strong> interaktiv udstilling, der vil have de digitalt indfødte i tale.”<br />
Museumsinspektør Signe Lykke Littrup<br />
I Danmarks største,<br />
fredede industri -<br />
anlæg, Brede Værk,<br />
sl<strong>og</strong> National museet<br />
i maj 2009 dør<strong>en</strong>e<br />
op for et helt nyt<br />
museum, der g<strong>en</strong>nem<br />
udstillinger <strong>og</strong><br />
workshops for tæller<br />
histori<strong>en</strong> om d<strong>en</strong><br />
industri elle revolution.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.natmus.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Museums inspektør<br />
Signe Lykke Littrup.<br />
Inspireret af pædag<strong>og</strong>isk forskning om forskellige<br />
læringsstile <strong>og</strong> intellig<strong>en</strong>ser blev grundfortælling<strong>en</strong>,<br />
industrikultur<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>nemtrængning<br />
af samfundet, anskuet som et objekt, man kun -<br />
ne se g<strong>en</strong>nem forskellige “briller” eller oplevel -<br />
sesformer. G<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> længere udviklingsfase<br />
blev mange forskellige idéer samlet, beskåret<br />
<strong>og</strong> opbygget, så der til sidst stod tre forskellige<br />
elem<strong>en</strong>ter tilbage: En erk<strong>en</strong>delses mæs sigtematisk,<br />
<strong>en</strong> visuelt fortæll<strong>en</strong>de <strong>og</strong> <strong>en</strong> kropslig<br />
udstilling.<br />
D<strong>en</strong> første udstilling fik navnet Industrisamfundet<br />
– et sted for fordybelse <strong>og</strong> lavmælt diskussion.<br />
D<strong>en</strong> visuelt fortæll<strong>en</strong>de del blev d<strong>en</strong> cinemat<strong>og</strong>rafiske<br />
<strong>og</strong> dramatiske Fabrikk<strong>en</strong>: En udstilling<br />
helt ud<strong>en</strong> tekster, hvor indholdet er båret af <strong>en</strong><br />
række fiktive medarbejdere på <strong>en</strong> tek stilfabrik<br />
<strong>en</strong> gang mellem 1920’erne <strong>og</strong> 1950’ erne. Fabrikk<strong>en</strong><br />
<strong>best</strong>år af tekstilmaskiner, der er koblet med<br />
<strong>en</strong>kelte rumlige installationer, <strong>og</strong> filmfortællin -<br />
ger bygget op over seks figurer, som hver har<br />
sin historie <strong>og</strong> sin dagsord<strong>en</strong> i det sociale system.<br />
Tilsamm<strong>en</strong> danner de et narrativt puslespil<br />
bygget op af 36 små dial<strong>og</strong>er.<br />
For d<strong>en</strong> kropslige oplevelse skabtes Maskin<strong>en</strong><br />
– <strong>en</strong> installation af to fabrikker, hvor brugerne<br />
kan konkurrere på samlebåndsarbejde. I<br />
Maskin<strong>en</strong> ser man sine resultater på Verd<strong>en</strong>smarkedet,<br />
der med interaktive grafer <strong>og</strong> billeder registrerer<br />
produktion<strong>en</strong>. Brugernes arbejd<strong>en</strong>de<br />
hænder filmes <strong>og</strong> vises på <strong>en</strong> projektion ved sid<strong>en</strong><br />
af historiske optagelser af hænder i industriarbejde.<br />
Hver bruger udstyres med <strong>en</strong> “AktivBillet”, et<br />
plastickort med <strong>en</strong> stregkode, som bruger<strong>en</strong><br />
registrerer sig med <strong>og</strong> får oprettet sin personlige<br />
profil ved hjælp af. Billett<strong>en</strong> kan blandt andet<br />
bruges til at h<strong>en</strong>te film, svare på spørgsmål,<br />
vælge figurer <strong>og</strong> som stempelkort til at stemple<br />
ind <strong>og</strong> ud ved samlebåndet.<br />
Der har i løbet af museets første to sæsoner væ -<br />
ret udført to brugeranalyser, <strong>en</strong> kvantitativ <strong>og</strong><br />
<strong>en</strong> kvalitativ. Begge undersøgelser melder om<br />
meget positive publikumsreaktioner, hvor d<strong>en</strong><br />
interaktive formidlingsform fremhæves.<br />
D<strong>en</strong> hastige udvikling ind<strong>en</strong> for IT <strong>og</strong> sociale<br />
medier, parret med Brede Værks ønske om at<br />
ud folde sit historieformidl<strong>en</strong>de pot<strong>en</strong>tiale, gør,<br />
at der fortsat udvikles på brugernes mulighed<br />
for at interagere <strong>og</strong> h<strong>en</strong>te informationer fra<br />
udstillingerne.<br />
46 UNGE OG MUSEER
Hjemmesid<strong>en</strong> industriarbejdet.dk er Arbejdermuseets forsøg på at integrere museumsbesøget<br />
i erhvervsskolernes undervisning.<br />
Industriarbejdet.dk<br />
Hjemmesid<strong>en</strong><br />
www.industri<br />
arbejdet.dk indeholder<br />
artikler, fotos,<br />
historiske film- <strong>og</strong><br />
filmklip, statistikker<br />
<strong>og</strong> lydfortællinger,<br />
som alle giver et ind -<br />
blik i industriarbejdet<br />
<strong>og</strong> industriarbejdernes<br />
historie.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.industri<br />
arbejdet.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Udviklings- <strong>og</strong><br />
under visningsansvarlig<br />
Kathrine<br />
Noes Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong><br />
(barselsvikar).<br />
Industriarbejdet.dk er Arbejdermuseets særlige<br />
indsats over for unge på erhvervsuddannelserne.<br />
Til trods for, at museet beskæftiger sig med<br />
arbejderkultur <strong>og</strong> -historie, emner som unge<br />
fra erhvervsuddannelserne støder på i fag som<br />
arbejdsmiljø <strong>og</strong> samfundsfag, er netop d<strong>en</strong>ne<br />
gruppe sjældne brugere af museet.<br />
Formålet med hjemmesid<strong>en</strong> er at give eleverne<br />
et indblik i d<strong>en</strong> udviklings- <strong>og</strong> forandringsproces,<br />
som industri<strong>en</strong> <strong>og</strong> industriarbejderne har<br />
g<strong>en</strong>nemgået de sidste 150 år i Danmark.<br />
Hjemmesid<strong>en</strong> er knyttet til museets udstilling<br />
“Industriarbejdet”. På museet scanner eleverne<br />
sig ind i udstilling<strong>en</strong> via opstillede trykskærme<br />
med stregkodescannere. Efter at eleverne er blevet<br />
budt velkomne, går de på eg<strong>en</strong> hånd rundt i<br />
udstilling<strong>en</strong>, hvor de ved hver trykskærm scanner<br />
sig ind <strong>og</strong> får stillet et spørgsmål, som besvares<br />
ud fra udstilling<strong>en</strong> <strong>og</strong> d<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>stande.<br />
Spørgsmål<strong>en</strong>e kan <strong>en</strong>t<strong>en</strong> handle om faktuel vid<strong>en</strong><br />
eller de unges egne refleksioner over d<strong>en</strong><br />
udvikling, de selv er <strong>en</strong> del af i kraft af deres<br />
uddannelse. Forløbet fore går ud<strong>en</strong> under viser<br />
på museet.<br />
Efter museumsbesøget kan eleverne l<strong>og</strong>ge sig<br />
ind på www.industriarbejdet.dk, hvor han eller<br />
hun kan downloade hjemmesid<strong>en</strong>s materialer,<br />
såsom filmklip, lydfortællinger, fotos <strong>og</strong> små<br />
artikler. Materialet kan f.eks. bruges i forbindelse<br />
med præs<strong>en</strong>tationer <strong>og</strong> projektopgaver.<br />
Det forhold, at eleverne på erhvervsuddannelserne<br />
er <strong>en</strong> meget samm<strong>en</strong>sat gruppe, <strong>og</strong> at undersøgelser<br />
desud<strong>en</strong> viser, at unge ofte vælger<br />
<strong>en</strong> erhvervsuddannelse på grund af det praktiske<br />
indhold, har ifølge museet haft <strong>en</strong> afgør<strong>en</strong>de<br />
indflydelse på museets valg af metoder, form<br />
<strong>og</strong> indhold.<br />
<strong>Unge</strong> fra erhvervsuddannelserne vil gerne mø -<br />
de ekspert<strong>en</strong>, der med sin vid<strong>en</strong> om g<strong>en</strong>stande -<br />
ne kan formidle deres unikke historier på <strong>en</strong><br />
interessant måde. Det er derfor <strong>og</strong>så muligt at<br />
<strong>best</strong>ille et undervisningsforløb i udstilling<strong>en</strong><br />
“Industriarbejdet” med <strong>en</strong> underviser. Her er<br />
det særligt dial<strong>og</strong><strong>en</strong>, som danner ramm<strong>en</strong> om<br />
formidling<strong>en</strong> af industriarbejdets historie.<br />
“Fra projektets start har der været et tæt samarbejde mellem museet <strong>og</strong> lærere <strong>og</strong> elever<br />
fra erhvervsskolerne. Samarbejdet var helt afgør<strong>en</strong>de for udvikling<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige form<br />
<strong>og</strong> valg af indhold. Samtidig åbnede samarbejdet for <strong>en</strong> dial<strong>og</strong> med <strong>en</strong> gruppe unge, for<br />
hvem Industriarbejdet.dk var deres første eg<strong>en</strong>tlige møde med museumsverd<strong>en</strong><strong>en</strong>.”<br />
Udviklings- <strong>og</strong> undervisningsansvarlig Linda Nørgaard Anders<strong>en</strong><br />
48 UNGE OG MUSEER<br />
UNGE OG MUSEER 49
Hvordan får et museum indblik i, hvad det er for <strong>en</strong> by, museet skal indsamle, dokum<strong>en</strong>tere<br />
<strong>og</strong> formidle, når g<strong>en</strong>nemsnitsalder<strong>en</strong> på museet er 45 år, de fleste ansatte har lange<br />
videregå<strong>en</strong>de uddannelser, <strong>og</strong> kun meget få har and<strong>en</strong> etnisk baggrund <strong>en</strong>d dansk?<br />
Bydelsprojekt Nørrebro<br />
“Da <strong>en</strong> af medarbejderne – <strong>en</strong> ung pige med tyrkisk baggrund – i sidste<br />
fase af projektet fungerede som frontpersonale, blev mødet mellem<br />
museumsinstitution<strong>en</strong> <strong>og</strong> projektets h<strong>en</strong>sigter tydelig for alle. Hun blev<br />
– <strong>og</strong> bliver forsat – mødt af nysgerrighed, undr<strong>en</strong> <strong>og</strong> anerk<strong>en</strong>delse, når<br />
hun bruger sine kompet<strong>en</strong>cer i mødet med brugerne.”<br />
Projektleder <strong>og</strong> leder af Skoletj<strong>en</strong>est<strong>en</strong><br />
på Køb<strong>en</strong>havns Museum, Sidsel Risted Staun<br />
Bydelsprojekt Nørre -<br />
bro. Mangfoldighed,<br />
delagtighed <strong>og</strong><br />
rummelighed i<br />
Køb<strong>en</strong>havns historie<br />
gav museets ikkebrugere<br />
mulighed<br />
for, samm<strong>en</strong> med<br />
museet, at under -<br />
søge <strong>og</strong> udforske,<br />
hvad der binder bydel<strong>en</strong><br />
samm<strong>en</strong> <strong>og</strong><br />
skabe nye fortællinger<br />
<strong>og</strong> ny formidling.<br />
Læs mere om<br />
projektet på:<br />
www.cop<strong>en</strong>hag<strong>en</strong>.dk.<br />
Kontaktperson:<br />
Projektleder <strong>og</strong> leder<br />
af Skolet j<strong>en</strong>est<strong>en</strong> på<br />
Køb<strong>en</strong>havns<br />
Museum,<br />
Sidsel Risted Staun.<br />
I <strong>museer</strong> over hele verd<strong>en</strong> arbejdes aktivt på at<br />
styrke relationerne mellem brugerne <strong>og</strong> museumsinstitution<strong>en</strong>.<br />
Det sker for at styrke <strong>museer</strong>nes<br />
legitimitet over for nye brugergrupper<br />
<strong>og</strong> for at forstærke <strong>museer</strong>nes muligheder for<br />
at påvirke samfundsudvikling<strong>en</strong>. I 2008 g<strong>en</strong> -<br />
nem førte Køb<strong>en</strong>havns Museum derfor <strong>en</strong> bru -<br />
ger undersøgelse blandt unge, som tydeligt viste<br />
et gab mellem museets praksis, <strong>og</strong> hvad de unge<br />
syntes var interessant.<br />
På d<strong>en</strong> baggrund formulerede museet Bydelsprojekt<br />
Nørrebro. Mangfoldighed, delagtighed <strong>og</strong><br />
rummelighed i Køb<strong>en</strong>havns historie, hvor museet<br />
ansatte ikke-brugere fra Nørrebro til, samm<strong>en</strong><br />
med museet, at undersøge <strong>og</strong> udforske, hvad<br />
der binder bydel<strong>en</strong> samm<strong>en</strong> <strong>og</strong> skabe nye fortællinger<br />
<strong>og</strong> ny formidling, som museets øvrige<br />
ansatte måske har <strong>en</strong> blind vinkel for. Ikkebrugerne<br />
var afgrænsede til unge mel lem 18-25<br />
år med forskellige etniske <strong>og</strong> kulturelle baggrunde,<br />
uddannelsesniveauer, tilknytning til<br />
museet <strong>og</strong> køn.<br />
Projektet har med foto, video, interviews <strong>og</strong><br />
observationer produceret fortællinger til museets<br />
interaktive, digitale platform “VÆGGEN”.<br />
Da formatet ikke har kunnet rumme alt det<br />
materiale, som projektdeltagerne lavede, har<br />
projektet <strong>og</strong>så udstillet på museet. Projektet<br />
står desud<strong>en</strong> bag fællesspisning i byrummet,<br />
<strong>og</strong> projektet har været repræs<strong>en</strong>teret i køb<strong>en</strong>havner-arrangem<strong>en</strong>ter,<br />
som f.eks. International<br />
Dag.<br />
Evalueringerne af projektet viste, at det “nørre -<br />
broske” kunne rummes på <strong>og</strong> i Køb<strong>en</strong>havns<br />
Museum. I takt med at projektet skred frem,<br />
blev de nye medarbejdere i stig<strong>en</strong>de grad <strong>en</strong><br />
del af museet. De unge gik fra at have ing<strong>en</strong><br />
eller ringe tilknytning til kulturarv<strong>en</strong> <strong>og</strong> <strong>museer</strong><br />
til at tage ejerskab til <strong>en</strong> fælles fortælling<br />
om by<strong>en</strong> <strong>og</strong> til museet som institution.<br />
Også museet rykkede sig. Når de nye medarbej -<br />
dere stillede spørgsmål ved indgroede praksisser,<br />
blev de taget op, v<strong>en</strong>dt <strong>og</strong> drejet blandt mu -<br />
seets medarbejder – <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le gange ligefrem<br />
lavet om.<br />
I <strong>en</strong> trivselsundersøgelse fra efteråret 2010 tilk<strong>en</strong>degav<br />
museets medarbejdere, at de oplevede<br />
mangfoldighed<strong>en</strong> som reelt eksister<strong>en</strong>de <strong>og</strong><br />
positiv.<br />
50 UNGE OG MUSEER<br />
UNGE OG MUSEER 51
TITEL: <strong>Unge</strong> <strong>og</strong> <strong>museer</strong> - <strong>en</strong> <strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong><br />
UDGIVER: Kulturstyrels<strong>en</strong> (2012)<br />
REDAKTION: Kulturstyrels<strong>en</strong> ved Thyge Moos, Stine Lars<strong>en</strong><br />
<strong>og</strong> Ida Brændholt Lundgaard.<br />
TEKST:<br />
Projektansat museumsinspektør Connie Hans<strong>en</strong> <strong>og</strong> leder af<br />
Skoletj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>, Kathrine Noes Sør<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Arbejdermuseet;<br />
Museumsinspektør Marie Laurberg, ARKEN;<br />
Publikumschef Leslie Anne Schmidt, Brandts;<br />
Museumsleder Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum;<br />
Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, D<strong>en</strong> Gamle By;<br />
Museumsformidler Stine Lucia Rasmuss<strong>en</strong>,<br />
Gammel Estrup – Herregårdsmuseet;<br />
Museumsleder Merete Ips<strong>en</strong>, Kvindemuseet i Danmark;<br />
Leder af Skoletj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>, Sidsel Risted Staun,<br />
Køb<strong>en</strong>havns Museum;<br />
Leder af Skoletj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>, Kirst<strong>en</strong> Hegner,<br />
KØS – Museum for kunst i det off<strong>en</strong>tlige rum;<br />
Museumsleder Maik<strong>en</strong> Rude Nørup, Middelfart Museum;<br />
Museumsinspektør Tanya Lindkvist,<br />
Museet for Samtidskunst;<br />
Webredaktør Charlotte S.H. J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, projektleder Vibeke<br />
Mader, museumsinspektør Signe Lykke Littrup <strong>og</strong><br />
museumsinspektør Mikkel Thelle, Nationalmuseet;<br />
Museumsleder Anne-Mette Villums<strong>en</strong>, Skovgaard Museet;<br />
Undervisnings- <strong>og</strong> udviklingsansvarlig i Skoletj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>,<br />
Nana Bernhardt, Stat<strong>en</strong>s Museum for Kunst.<br />
FOTOS:<br />
Forsid<strong>en</strong>: Lars Skaaning<br />
Side 3: Ole Misfeldt<br />
Side 5: D<strong>en</strong> Gamle By<br />
Side 7: Brandts<br />
Side 11: Brandts<br />
Side 13: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet<br />
Side 15: Lea Glob<br />
Side 17: ARKEN<br />
Side 19: Brandts<br />
Side 21: Middelfart Museum<br />
Side 23: Brandts<br />
Side 25: Ole Misfeldt<br />
Side 27: D<strong>en</strong> Gamle By<br />
Side 29: Webstedet Myplace<br />
Side 31: Lars Skaaning<br />
Side 33: Køb<strong>en</strong>havns Museum<br />
Side 35: Kvindemuseet i Danmark<br />
Side 37: Arbejdermuseet<br />
Side 39: Nationalmuseet, John Lee/Arnold Mikkels<strong>en</strong><br />
Side 41: Danmarks Industrimuseum<br />
Side 43: Jacob Nyborg<br />
Side 45: KØS – Museum for kunst i det off<strong>en</strong>tlige rum<br />
Side 47: Nationalmuseet<br />
Side 49: Arbejdermuseet<br />
Side 51: Køb<strong>en</strong>havns Museum.<br />
GRAFIK: Kristin Wiborg.<br />
TRYK: P.J. Schmidt A/S.<br />
OPLAG: 1.500 trykte versioner.<br />
ISBN: 978-87-91298-91-2 (trykt version)/<br />
978-87-91298-92-9 (webversion).<br />
TAK: Kulturstyrels<strong>en</strong> vil gerne takke de medvirk<strong>en</strong>de <strong>museer</strong><br />
for deres bidrag til d<strong>en</strong>ne <strong>publikation</strong>.<br />
KULTURSTYRELSEN<br />
C<strong>en</strong>ter for kulturinstitutioner <strong>og</strong> driftsstøtte<br />
H.C. Anders<strong>en</strong>s Boulevard 2<br />
1553 Køb<strong>en</strong>havn V<br />
Telefon 33 73 33 73<br />
post@kulturarv.dk<br />
www.kulturstyrels<strong>en</strong>.dk
<strong>Unge</strong> <strong>og</strong> <strong>museer</strong><br />
– <strong>en</strong> <strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong><br />
Hvorfor skal unge gå på museum? Og hvorfor skal <strong>museer</strong>ne bruge<br />
ressourcer på at tiltrække <strong>en</strong> målgruppe, som har meget forskellige <strong>og</strong><br />
modsatrettede behov <strong>og</strong> interesser?<br />
I <strong>Unge</strong> <strong>og</strong> <strong>museer</strong> – <strong>en</strong> <strong>best</strong> <strong>practice</strong> <strong>publikation</strong> præs<strong>en</strong>terer Kulturstyrels<strong>en</strong> <strong>en</strong><br />
hel række projekter fra danske <strong>museer</strong>, der viser, hvordan <strong>museer</strong>ne kan<br />
tænke formidling <strong>og</strong> kommunikation i samarbejde med unge.<br />
Eksemplerne viser, at samarbejdet med unge er udvikl<strong>en</strong>de for museet<br />
som institution. <strong>Unge</strong> kan se på museet med friske øjne, <strong>og</strong> de er ofte<br />
tr<strong>en</strong>dsættere for bredere samfundsmæssige udviklinger i bl.a. kulturforbrug.<br />
Inddragels<strong>en</strong> af unge i udvikling<strong>en</strong> af <strong>museer</strong>nes formidling <strong>og</strong><br />
kommunikation er derfor et vigtigt elem<strong>en</strong>t, når fremtid<strong>en</strong>s museum for<br />
alle brugere skal defineres.<br />
KULTURSTYRELSEN<br />
H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2<br />
1553 KØBENHAVN V<br />
TELEFON: 33 73 33 73<br />
post@kulturstyrels<strong>en</strong>.dk<br />
www.kulturstyrels<strong>en</strong>.dk
Change language