Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen - Ergoterapeutforeningen

Forandringer skaber
livskvalitet i hverdagen
- Et kvalitativt studie af borgeroplevet
kvalitet på et kommunalt træningshold
”Bachelorprojekt i ergoterapi”
Et praksisforskningsprojekt med udgangspunkt i borger perspektivet
Udarbejdet af: Jane Skree Godske, Mie Buk Hansen
og Trine Fog-Petersen. Hold E07B, januar 2011
Anslag: 83.989
"Denne opgave er udarbejdet af studerende
ved UC-Lillebælt,
Ergoterapeutuddannelsen, som led i et
uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og
ukommenteret fra uddannelsens side, og er
således et udtryk for de studerendes egne
synspunkter".
"Denne opgave - eller dele heraf - må kun
offentliggøres med de studerendes tilladelse.
Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr.
763 af 30/06/2006 og bekendtgørelse om
prøver og eksamen i erhvervsrettede
uddannelser Bek.nr.766 af 26.06.2007.”
”Tilladelse til udlån.”

Changes create quality of life in everyday life
-A qualitative study of citizens perceived quality of a municipal training team

Resumé
Bachelorprojektet er et kvalitativt praksisforskningsprojekt. Det udarbejdes i samarbejde med
ergoterapeuter på et genoptræningscenter i Odense Kommune, (betegnes fremover som Praksis).
Praksisforsknings overordnede formål er at genererer ny viden og igangsætte forandringsprocesser
af Praksis. Projektet formidles til Praksis og terapeuter i andre distrikter af Odense Kommune.
Det overordnede formål er, at opnå kvalitative beskrivelser, af borgernes subjektive oplevelse af
kvaliteten på træningsholdet. Samt de forandringer deltagelsen medfører for den enkelte borger, i
dennes hverdagsliv.
Den teoretiske – metodiske tilgang for projektet er praksisforskning. Vi benytter udvalgte kritiske
psykologiske begreber, som et analytisk redskab til fortolkning af empirien. I opgaven anvendes
den handlingsrettede forskningstype og humanistisk sundhedsforskning, med et subjekt
videnskabeligt perspektiv, som videnskabeligt grundlag. Metoden til at udforske empirien er
ustruktureret observation af træningsholdet og kvalitativt semistruktureret interview af 4 borgere,
der jf. holdbeskrivelsen har været udsat for et langvarigt sygdomsforløb eller et ulykkestilfælde.
På baggrund af empirien fremgår det i konklusionen af kvaliteten, at støtte, empati, ligeværdighed
er vigtigt. Det sociale aspekt på træningsholdet er væsentligt, idet det skaber rum for at være
sammen med ligestillede og mulighed for netværksdannelse og social sparring borgerne imellem.
Der mangler tydeliggørelse af det overordnede formål med deltagelsen. Men samlet set medfører
træningsholdet mange forandringer for borgerne i deres samlede livsførelse. Alle indgår i flere
handlesammenhænge nu end for et år siden, og deres livssyn er ændret ved at de ser nye
muligheder. Alle har nu en øget livskvalitet, da de kan deltage i flere aktiviteter og ikke er låst fast
derhjemme.
Formidlingen og bachelorprojektet giver grundlag for nye udviklingsmuligheder for Praksis.
Terapeuterne er opmærksomme på vigtigheden i, at stille klare kriterier for evalueringsgrundlaget.
Under dialogen ses engagement for udviklingsperspektiver til praksis, og forståelse af vigtigheden i
at lave begrebsafklaringer og tydeliggørelse af formål.
Praksis viser interesse for at benytte projektets resultater, samt refleksionerne til nye tiltag og
forandringer. De har efter deltagelse i projektet øget fokus på formålet med borgernes udslusning til
ikke-kommunalt tilbud.
Nøgleord: Praksisforskning, kritisk psykologi, borgers subjektive perspektiv, kvalitet, forandringer
i hverdagslivet, holdtræning.

Abstract
The Bachelor thesis is a qualitative practice research project. The project is based upon cooperation
with occupational therapists in a rehabilitation centre in Odense municipality (hereafter referred to
as Practice).
The overall purpose of practice research is to generate new knowledge and initiate process changes
of Practice. The thesis is communicated to Practice and other therapists in other districts of Odense
municipality.
The overall purpose is to get qualitative descriptions of the citizens’ subjective experience of the
quality of the training team. And further, the changes the participation brings to the individual
citizen in his/her everyday life.
The theoretical-methodology applied in the project is practise research. We apply selected critical
psychological terms as an analytical tool to interpret the empirical data. In the thesis, the actionable
research type and humanistic health research, with a subjective scientific perspective, is applied as
scientific foundation.
On the basis of the empirical data, the conclusion of the quality of the training team shows that
support, empathy, and equality are all important. The social aspect of the training team is significant
as it creates a space to be with equal minded and the opportunity to create a network and social
sparring between citizens.
There is a lack of clarity in terms of the overall objective of the participation in the exercise class.
But overall, the exercise class leads to a lot of changes for the citizens in their lifestyles. More
participate in more trading relationships now than a year ago and their outlook on life has changed
where they now see more opportunities. All have experienced an increase in quality of life, as they
participate in more activities and are not stuck at home.
The presentation of the project and the Bachelor thesis create a foundation for new development
opportunities for Practice. The therapists are aware of the importance of setting clear criteria for the
assessment. Under the dialogue, commitment for development perspectives to practice is seen, as
well as the awareness of the importance of making clarification of the concept and overall purpose.
Practise shows interest in applying the results of the thesis, as well as the reflections for new
initiatives and changes. After the participation in the project, they have increased focus on the
objective of the citizens’ re-entry to non-municipality offers.
Keywords: Practice research, critical psychology, citizen’s subjective perspective, quality, changes
in everyday life, team training.

Indholdsfortegnelse
Emne og problemområde inkl. Litteraturgennemgang - JSG, MBH, TFP ........................................ 1
Valg af emne - JSG ..................................................................................................................... 1
Litteraturgennemgang - MBH ..................................................................................................... 2
Ergoterapi -TFP .......................................................................................................................... 2
Beskrivelse af træningsholdet -JSG ............................................................................................. 3
Praksisstedet begrebsafklaring -MBH...................................................................................... 4
Lovgivning for genoptræning - TFP ............................................................................................ 4
Behovsafdækning af målgruppen - JSG ....................................................................................... 4
Kræftramte - MBH .................................................................................................................. 5
Erhvervet hjerneskade - TFP ................................................................................................... 5
Kvalitetsudvikling - JSG ............................................................................................................. 6
Problemformulering - JSG, MBH, TFP ........................................................................................... 7
Begrebsafklaring - JSG, MBH, TFP ............................................................................................ 7
Formål - MBH ................................................................................................................................ 8
Det overordnede formål med bachelorprojektet - TFP ................................................................. 8
Målgruppe - JSG ......................................................................................................................... 9
Det teoretiske rum - JSG, MBH, TFP .............................................................................................. 9
Praksisforskning - MBH .............................................................................................................. 9
Kritisk psykologi - TFP ............................................................................................................. 10
Udvalgte kritisk psykologiske begreber - JSG........................................................................ 11
Livsførelse - MBH ................................................................................................................ 11
Livsførelses- og deltagerbaner - TFP ..................................................................................... 11
Handlesammenhænge - JSG .................................................................................................. 12
Hverdagslivsteori - MBH .......................................................................................................... 12
Kvalitetsudvikling - TFP ........................................................................................................... 13
Design - JSG, MBH, TFP .............................................................................................................. 14
Videnskabsteoretisk position - JSG ........................................................................................... 14
Dataindsamling og databearbejdning - MBH ............................................................................. 15
Forforståelse - TFP ................................................................................................................ 15
Indgang til udforskningen af empirien - JSG ............................................................................. 15

Forforståelse - MBH .............................................................................................................. 15
Indledende møde med praksis - TFP ...................................................................................... 16
Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne - JSG, MBH, TFP ....................................... 16
Kontakt til borgerne - JSG ..................................................................................................... 17
Metodisk tilgang til udforskningen af empirien - JSG, MBH, TFP ............................................. 18
Observation ............................................................................................................................... 18
Formål med observation - MBH ............................................................................................ 18
Forforståelse inden observation - TFP ................................................................................... 18
Udførelse og bearbejdning af observation - JSG .................................................................... 18
Interview - MBH ....................................................................................................................... 18
Forforståelse inden interview -TFP........................................................................................ 19
Interviewguidens temaer - JSG .............................................................................................. 19
Forberedelse inden interview - MBH ..................................................................................... 19
Udførelse af interview - TFP ................................................................................................. 20
Analysemetode .......................................................................................................................... 21
Transskribering og videre bearbejdelse af interview - JSG ..................................................... 21
Analysens temaer - JSG, MBH, TFP ..................................................................................... 21
Resultatpræsentation - JSG, MBH, TFP .................................................................................... 22
Præsentation af borgere - MBH ............................................................................................. 22
Ane - TFP ............................................................................................................................. 22
Bo - JSG ................................................................................................................................ 22
Carl - MBH ........................................................................................................................... 22
Ditte - TFP ............................................................................................................................ 23
Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet - JSG, MBH, TFP ................................. 23
Kvaliteten - JSG .................................................................................................................... 23
Ane - MBH ........................................................................................................................... 23
Bo - TFP ............................................................................................................................... 23
Carl - JSG ............................................................................................................................. 24
Ditte - MBH .......................................................................................................................... 24
Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem - JSG, MBH, TFP ............................ 25
Ane - TFP ............................................................................................................................. 25
Bo - JSG ................................................................................................................................ 25

Carl - MBH ........................................................................................................................... 25
Ditte - TFP ............................................................................................................................ 26
Udslusning til ikke-kommunalt tilbud - JSG, MBH, TFP ....................................................... 27
Ane - JSG .............................................................................................................................. 27
Bo - MBH ............................................................................................................................. 27
Carl - TFP ............................................................................................................................. 27
Ditte - JSG ............................................................................................................................ 27
Forandringer i hverdagslivet - JSG, MBH, TFP .................................................................... 28
Ane - MBH ........................................................................................................................... 28
Bo - TFP ............................................................................................................................... 29
Carl - JSG ............................................................................................................................. 30
Ditte - MBH .......................................................................................................................... 31
Samarbejde mellem borgerne og terapeuterne - JSG, MBH, TFP ........................................... 31
Ane - TFP ............................................................................................................................. 32
Bo - JSG ................................................................................................................................ 32
Carl - MBH ........................................................................................................................... 32
Ditte - TFP ............................................................................................................................ 33
Borgernes forslag til forbedringer på træningsholdet - JSG, MBH, TFP ................................. 34
Ane - JSG .............................................................................................................................. 34
Bo - MBH ............................................................................................................................. 34
Carl - TFP ............................................................................................................................. 34
Ditte - JSG ............................................................................................................................ 34
Resultatdiskussion - JSG, MBH, TFP ........................................................................................ 35
Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet - JSG, MBH, TFP ................................. 35
Kvaliteten - JSG, MBH, TFP ................................................................................................. 35
Netværksdannelse og social sparring - JSG, MBH, TFP ........................................................ 36
Udslusning til ikke-kommunalt tilbud - JSG, MBH, TFP ....................................................... 38
Forandringer i hverdagslivet - JSG, MBH, TFP ..................................................................... 39
Metodediskussion - JSG, MBH, TFP ......................................................................................... 41
Forandret forforståelse - MBH ............................................................................................... 41
Praksisforskning - TFP .......................................................................................................... 41
Observation - JSG ................................................................................................................. 42

Interview - MBH ................................................................................................................... 42
Kritisk psykologi - TFP ......................................................................................................... 42
Hverdagslivsteori - JSG ......................................................................................................... 42
Litteratursøgning - MBH ....................................................................................................... 42
Validitet af resultaterne - TFP................................................................................................ 43
Anvendelsesaspekt og formidling .................................................................................................. 44
Formidling - JSG, MBH, TFP ................................................................................................... 44
Læringsforudsætning - JSG ................................................................................................... 44
Rammefaktorer - MBH .......................................................................................................... 44
Målet - TFP ........................................................................................................................... 45
Indhold - JSG ........................................................................................................................ 45
Læreprocessen - MBH ........................................................................................................... 45
Vurdering - TFP .................................................................................................................... 46
Anvendelsesaspekt - JSG, MBH, TFP ....................................................................................... 46
Konklusion - JSG, MBH, TFP ....................................................................................................... 47
Diskussion og perspektivering - JSG, MBH, TFP .......................................................................... 48
Forslag til yderligere ergoterapeutiske studier - JSG, MBH, TFP ............................................... 49
Forslag til metodiske tilgange - JSG, MBH, TFP ...................................................................... 49
Litteraturliste
Bilagsfortegnelse

Emne og problemområde inkl. litteraturgennemgang
Vi vil her beskrive problembaggrunden og redegøre for overvejelser vedrørende
litteratursøgning for bachelorprojektet.
Valg af emne
Dette bachelorprojekt er et kvalitativt praksisforskningsprojekt. Det udarbejdes i samarbejde
med ergoterapeuter på et genoptræningscenter i Odense Kommune, (betegnes fremover som
Praksis).
Hensigten er, igennem tæt samarbejde mellem Praksis og projektsansvarlige, at finde et
ergoterapeutisk relevant forsknings- og udviklingsfelt.
Projektansvarlige består af tre ergoterapeutstuderende (betegnes fremover vi). Vi er interesseret
i borgernes mulighed for deltagelse i eget liv. Praksisforskning indebærer, at der arbejdes med
borgernes perspektiv, hvor kritisk psykologi inddrages som teoretisk metodisk tilgang.
I Praksis har terapeuterne forskellige overvejelser af træningsholdet, med borger i den
erhvervsaktive alder, fx borgernes syn på kvaliteten af træningen? Findes der
evidensgrundlag? Kan træningen overføres og påvirke borgernes hverdagsliv?
Terapeuterne ønsker, at få en bredere viden om borgernes oplevelse af kvaliteten i træningen.
På nuværende tidspunkt føler de ikke, at deres evalueringsskema er uddybende nok, til de kan
danne sig et reelt billede. De mangler arbejdstid til, at lave deres egen kvalitetsundersøgelse og
søge evidens. Da det er et nyt projekt, har de ikke en viden om, hvorvidt denne måde at oprette
hold på er effektivt.
Vi mener, at borgernes subjektive mening om træningsholdet er vigtig at få med i dette projekt,
da det er dem der oplever, hvordan det er at deltage på træningsholdet. Det er borgerne, der er
fokus på i genoptræningsforløbet, for at de kan genvinde så meningsfuldt et hverdagsliv som
muligt.
Formålet med denne opgave er, at generere ny viden om, hvordan borgerne i den erhvervsaktive
alder, oplever kvaliteten af træningsholdet, samt hvilke forandringer dette har medført i deres
hverdagsliv.
1

Litteraturgennemgang
Litteratursøgningen er udført i de sundhedsvidenskabelige databaser PubMed og Cinahl. For at
opnå en mere præcis søgning er enkelte søgninger foretaget i MeSH og med Limits i PubMed.
Søgeordene er anvendt enkeltstående eller kombineret. Der er søgt på bibliotek.dk, og
håndsøgning i eget fagblad. Desuden er der søgt på ETF.dk, Google og Google Scholar.
Nedenfor ses eksempel på vores søgning i PubMed.
(Bilag 1)
Ergoterapi
Grundsynet i ergoterapi kan opfattes synonymt med borgerinddragelse. Ergoterapi bygger på
borgernes aktive medvirken og klientcentrering, som et af kernebegreberne. Hermed er den
betydning, borgerne tillægger hverdagslivet og hverdagens aktivitetsmønster udgangspunktet
for den ergoterapeutiske indsats (Borg et al 2007:21).
Der foreligger meget lidt forskning om, hvordan de ergoterapeutiske ydelser opleves af de
patienter og klienter, der er modtager (Hartvig, Hjortbak & Kristensen 2007:715). Det er derfor
vigtigt for projektansvarlige, at komme i kontakt med borgerne på træningsholdet, for at få
deres perspektiv.
Evidensbaseret praksis er et område ergoterapeuter arbejder meget med i deres hverdag, det er
et krav fra sundhedsvæsenet, at der igennem interventionen arbejdes med videnskabelig
dokumentation for undersøgelsesmetoder og behandling (Gammeltoft & Larsen 2007:519).
Vi foretog en systematiseret litteraturgennemgang, for at finde evidens for oprettelse af
træningsholdet til den omtalte målgruppe. Der foreligger sparsomt materiale, vi har ikke fundet
noget specifikt der omhandler træningsholdet. De artikler vi fandt, var undersøgelser, der
ligeledes byggede på sparsomt materiale. På den baggrund er der udvalgt artikler omhandlende
neurologiske lidelser, for borger i den erhvervsaktive alder.
I Wolfenden & Grace (2009: 95) er forfatternes mål, at præsentere en praksisorienteret
undersøgelse, der kan yde oplysninger til fremtidig praksis og forskning. De fremhæver Baum
2

et al (2008) der påpeger, at behovet for hensigtsmæssig rehabilitering, er implementering af
adaptive strategier for at imødekomme nye miljøer i hverdagslivet. Af andre faktorer for
succesfuld tilbagevenden til arbejdet, fremhæver forfatterne i Medin et al (2006), at det er
vigtigt, at inkludere patienterne, så de får medbestemmelse i deres egen rehabilitering og
gennem sådan empowerment udtænker brugbare løsninger, på deres egne problemer.
I Gilworth et al (2009: 96) er forfatternes mål, at præsentere en øget forståelse af borgernes
subjektive perspektiver, ift. at komme tilbage til arbejdslivet efter et slagtilfælde. I deres
introduktion fremhæver de Carter et al (2000), der i et kvalitativt studie fandt, at både interne
ressourcer (fx egen beslutsomhed) og eksterne ressourcer (fx støtte fra familie og
sundhedspersonale) var en vigtig faktor. Gilwort et al (2009: 102) konkluderer i deres studier at,
overnævnte gruppe har brug for
information og rådgivning vedrørende tilbagevenden til arbejde. Samt
mestringsstrategier, alternative beskæftigelsesmuligheder og følelsesmæssig støtte
i vanskelige beslutninger om deres fremtidige arbejdsliv.
I den ergoterapeutiske fagforening (Etf), er der udviklet en pjece: Erhvervsrettet rehabilitering
– tilbage til arbejde. Den oplyser, at det er hensigtsmæssigt, at flere ergoterapeuter er med i
rehabiliteringsprocessen, til at hjælpe borgere tilbage til deres arbejde, og til det hverdagsliv de
havde inden sygdommen indtraf (Etf 2010).
De fundne artikler omhandler fastholdelse og inklusion på arbejdsmarked. Det mener vi er
væsentligt ift. at Praksis har samlet en gruppe borgere i den erhvervsaktive alder, som de
ønsker, at hjælpe videre til ikke-kommunalt tilbud.
Beskrivelse af træningsholdet
Træningen indeholder struktureret selvtræning under supervision af en terapeut efter personligt
tilrettelagt program. Intentionen er, at borgerne skal have mulighed for netværksdannelse og
social sparring. Der arbejdes målrettet hen imod udslusning til ikke-kommunalt tilbud med
støtte fra personalet.
Borgerne, der er tilknyttet, er alle henvist efter sundhedsloven § 140 eller serviceloven § 86.
Henviste borgere, skal have gennemgået langvarig og kompliceret genoptræningsforløb uanset
diagnosens art. De skal være i den erhvervsaktive alder, og stå uafklarede ift. deres fremtid på
arbejdsmarkedet. Træningsholdet kan bestå af op til 6 borger. Der er tilknyttet to
fysioterapeuter og en ergoterapeut, hvoraf en er tilstede af gangen, mens de andre har
administrativt arbejde målrettet træningsholdet. Der trænes en time pr. uge, ti minutter er til
3

frugt/saft pause. Borgerne henvises til tre måneders træning, herefter vurderes behovet for evt.
forlængelse (Bilag 2). Praksis har i løbet af 2010 oprettet selvtræning, som overgang til
udslusningen til ikke-kommunalt tilbud.
Praksisstedet begrebsafklaring
Netværksdannelse: at borgerne laver aftaler med hinanden uden personale, om at besøge
hinanden, tage i motionscenter sammen, køre med hinanden m.m.
Social sparring: at borgerne snakker med hinanden om hverdagen, familie, spørger ind til
hinanden osv.
Udslusning til ikke-kommunalt tilbud: terapeuterne har fokus på fysisk præget aktiviteter,
som fx fitnesscenter i byen, aftenskole mv.
Lovgivning for genoptræning
1. januar 2007 gennemførte Danmark en ny kommunalreform. Reformen indeholdt bl.a., at
kommunerne fik ansvar for borgernes genoptræning. Efter indlæggelse kan borgeren få en
genoptræningsplan eller har dem mulighed, at de kan henvende sig, hvis de oplever en svær
periode efter sygdom. Jf. Sundhedsloven § 140 og serviceloven § 86 (Bilag 3(Socialministeriet
2010)) tilbyder Odense Kommune vederlagsfri genoptræning til borgere. Kommunerne har nu
hovedansvaret fra amterne, for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ift. borgerne.
Kommunerne er i tæt kontakt med borgerne igennem deres nærmiljø, fx i eget hjem eller på
genoptræningscentre (Frølich et al 2007).
Behovsafdækning af målgruppen
Efter kommunalreformen, oplevede Praksis internt problemer med en tilgang af en ”ny
kategori” af borgere i den erhvervsaktive alder, der alle havde haft langvarig og komplicerede
træningsforløb. Fortrinsvis blev de genoptrænet på et hold, hvor størstedelen ikke længere
skulle ud på arbejdsmarked. Terapeuterne oplevede, at borgerne i den ”ny kategori”, havde brug
for andet end et træningscenter. De havde behov for personale, med en viden om, hvilke
muligheder og begrænsninger der var i træningen. Borgerne forsøgte herigennem, at få kræfter
til at klare behandlinger og operationer efter sygdom eller ulykkestilfælde, for at blive klar til at
genoptage arbejde og familieliv. De langvarige og komplicerede forløb, var fx cancer,
neurologiske lidelser samt trafikulykker. Der blev derfor oprettet et nyt træningshold, for at
tilgodese det nye behov.
4

Vi vil undersøge, hvor mange i den erhvervsaktive alder, der statistisk set er udsat for alvorlige
sygdomme og ulykkestilfælde, i Odense Kommune. Med denne viden, vil vi forsøge at danne
os et billede, af behovet for genoptræning af denne gruppe borger. Vi tager i vores udregning
udgangspunkt i, at der i Odense kommune bor 166.305 mennesker (Wikipedia 2010).
Kræftramte
I beregninger fra Kræftens Bekæmpelses, har vi fundet følgende nøgletal om kræft i Danmark.
Der lever 230.000 mennesker med en kræftdiagnose. 33.000 nye tilfælde konstateres om året.
Hvert år dør 15.500 mennesker af en kræftsygdom. I følgende fakta boks fremhæves
nøgletallene for vores målgruppe.
Ved overførelse til Odense Kommune skal ovenstående mere end tre dobles. En udregning ud
fra de 2.130 borgere, hvor de 690 borger var i den erhvervsaktive alder, viser at ca. 322 borger i
Odense Kommune, har et potentielt behov for rehabilitering tilbud (Bilag 4).
Erhvervet hjerneskade
I nedenstående fakta boks ses, hvor mange erhvervsaktive i Odense Kommune, der rammes af
en erhvervet hjerneskade.
5

Fra ovenstående beregning er der samlet set 96 i den erhvervsaktive alder, taget ud fra 331
borger med nytilkomne hjerneskade. Vi vurderer derfor, at der ud af den samlede gruppe under
65 år, er behov for rehabilitering. Disse beregninger er et meget groft skøn.
Som tidligere nævnt, er det med individuel baggrund, at borgerne bliver optaget på
træningsholdet i Praksis. De to grupper vi har valgt, at fremhæve er derfor kun et lille
potentiale. Vi formoder, at det samlede antal af borger i Odense Kommune, med behov for
denne form for rehabilitering er væsentligt højere.
Kvalitetsudvikling
Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har fx patientindflydelse og
brugerinddragelse som indsatsområder. Målet med dette er, at etablere bedre muligheder og
rammer for patienters og pårørendes indflydelse, for at fremme patientperspektivet (Hartvig,
Hjortbak & Kristensen 2007:683).
Den Danske Kvalitets Model (DDKM) er en udmøntning af Den Nationale Strategi for
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Formålet med DDKM er løbende, at skabe
6

kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i det danske sundhedssystem, fx ved at sikre en
synliggørelse af kvaliteten og fremme en kontinuerlig forbedring af sundhedsvæsnets ydelser
(ibid.: 694).
I Odense kommune har fastsat en kvalitetsstandard for genoptræning. Den nævner bl.a., at der
skal udarbejdes en genoptræningsplan efter borgers egne behov og mål, i samarbejde mellem
borger og medarbejder. Odense Kommunes har også fastsat formål med genoptræningen:
At du i videst muligt omfang kan gøre det samme
som før du blev syg
At genoptræning bidrager til din mulighed for at udvikle et
godt liv og helbred
(Odense 2010)
Vi finder samfundets øgede fokus på borgerinddragelse og kvalitetsudvikling af de offentlige
sundhedsydelser interessant, da vores bachelorprojekt har til hensigt, at udvikle og forandre en
praksis. Vi vil derfor tage udgangspunkt i borgers oplevelse, ved at inddrage dem og udforske
deres oplevelse af kvaliteten på træningsholdet.
Det stemmer overens med, det Hvidbog (2004:38) siger om vidensbasering og
kvalitetsorientering.
Hvis rehabiliteringen ikke vidensbaseres, kvalitetssikres og - udvikles, er der
større risiko for at anvende virkningsløse eller direkte farlige
rehabiliteringsindsatser, der forringer borgerens situation og liv. Samtidigt vil det
være en dårlig anvendelse af ressourcer for den enkelte og for samfundet.
Problemformulering
På baggrund af vores problembaggrund og Praksis’ ønske for udvikling, bliver
problemformuleringen for projektet:
Hvordan oplever borgerne kvaliteten af træningsholdet og hvilke forandringer
har deltagelsen medført, for den enkelte borger, i dennes hverdagsliv?
7

Begrebsafklaring
Borger: Personer på træningsholdet i den erhvervsaktive alder, mellem 18 og 65 år.
Kvaliteten: Det at noget opleves, som godt eller positivt (Sproget 2010). Vi definerer kvaliteten
som der, hvor borgerne beskriver, at de oplever noget, som er godt ift. deltagelse på
træningsholdet, og beskriver de aspekter der forandrer deres hverdagsliv.
Træningsholdet: Træningshold, der er oprettet i kommunalt regi, hvor der tages hensyn til den
enkelte borgers problemstilling.
Forandringer: Resultat af en proces hvor noget eller nogen er blevet forandret (ibid.). I kritisk
psykologi finder forandring sted gennem deltagelse (Jartoft, 1996:183).
Deltagelsen: Vi tager udgangspunkt i kritisk psykologi, hvor Dreier (2001) beskriver
deltagelse, som betegnelsen for, at mennesker er involveret i de praktiske relationer i de lokale
handlesammenhæng og skal forstås på denne baggrund. Borg definerer deltagelse som et
nøglebegreb, der understreger, at mennesket altid er involveret i social praksis. Den personlige
deltagelse forankres i en konkret forståelse af, hvordan livsførelsen skabes i og på tværs af
forskellige handlesammenhænge over tid (Borg 2003: 81).
Det er ikke kun det, at være til stede på træningsholdet, der er interessant, men også de
forandringer, borgerne opnår gennem de sociale relationer ift. hverdagslivet.
Hverdagsliv: Vi forstår hverdagslivet som det liv, der leves hver dag, omfattende alle de
aktiviteter mennesker har for, og alt hvad de deltager i, i forskellige sammenhæng (ibid.).
Formål
Her præciseres formålet med projektet og der redegøres for målgrupper og medaktører.
Det overordnede formål med bachelorprojektet
Det overordnede formål er, at opnå kvalitative beskrivelser, af borgernes subjektive oplevelse af
kvaliteten på træningsholdet. Samt de forandringer deltagelsen har medført for den enkelte
borger, i dennes hverdagsliv.
Den nye viden vi får videregives til Praksis, med den hensigt, at skabe potentiale for udvikling
af Praksis.
8

Målgruppe
Den primære målgruppe er vores samarbejdspartnere inden for de trænende terapeuter i Praksis.
Den sekundære målgruppe er andre terapeuter, der arbejder med genoptræning i Odense
kommune, eller har interesse for praksisforskning som metode til udvikling af praksis.
De involverede borgere er medaktører idet vores tilstedeværelse medfører en begyndende
forandringsproces. Det vil sige, at de er en indirekte målgruppe, idet de er med til at forbedre
kvaliteten for de følgende hold.
Projektet er godkendt af datatilsynet j.nr. 2010-49-0471 (Bilag 5).
Det teoretiske rum
Her beskrives valg af de teorier, der er arbejdet med til begrebsliggørelse af dataindsamling,
samt til analyse og fortolkning af empiren.
Praksisforskning
Den teoretiske – metodiske tilgang for projektet er praksisforskning med grundlag i udvalgte
kritiske psykologiske begreber. Der tages udgangspunkt i et subjekt videnskabeligt perspektiv
rettet mod aktørerne, der er involveret i praksis. Dette for at sikre, at det ikke kun bliver en
forskning om praksis, men også i og igennem praksis, med de forskellige holdninger og
perspektiver der dermed kommer. Praksisforskning gennemføres med henblik på at generer ny
viden til forandring af praksis. Det er en tilgang, hvor der kan deltage flere aktører herunder
forskere, projektansvarlige, professionelle og borgere (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:
48). Borg (2003:70) beskriver endvidere hensigten med praksisforskning, som det at udforske
udøvelsen af praksis, med det formål, at beskrive og forstå praksis, samt analysere problemer
og handlemuligheder for at vise muligheder for udvikling.
Praktiskforskning gennemføres i cykliske processer, hvor handling, forskning og forandring
inddrages. Det sker ved udforskning i en vekslen mellem praksis og projektansvarlige, og
gennem vores refleksioner og analyser, der sammenholdes med teori og det empiriske materiale
der indhentes.
9

Praksisforskningsproces, der rettes imod systematisk videreudvikling
(Borg et al. 2007:650)
Kritisk psykologi
Kritisk psykologi tager udgangspunkt i et subjekt videnskabelig tilgang. Der lægges vægt på et
”indefra” perspektiv, til forståelse af det enkelte menneskes handlinger. Tilgangen skal ikke
forstå subjektet som et isoleret individ. Men som et individ, der bevidst deltagere, skaber og
forandre egne livsbetingelser i samarbejde med andre, og derved også som individ der, deltager
i en samfundsmæssig kontekst (Borg 2003: 70-71). Subjektet er her borgerne på træningsholdet,
da vi tager udgangspunkt i deres perspektiv af kvaliteten, samt hvilke forandringer det har
medført i deres hverdagsliv.
I kritisk psykologi ses menneskets handlinger, som det der forbinder individet og samfundet.
Individet er med til at skabe sine egne betingelser og sig selv ved, at deltage i det
samfundsmæssige liv. Samfundet (de objektive livsbetingelser) skal ses både med muligheder
og begrænsninger for individet (Jartoft 1996: 183). De objektive livsbetingelser, kan give
borgeren begrænsninger i form af økonomi, men kan også skabe muligheder ved genoptræning.
Vi vil forsøge, at forstå den sociale praksis, som vores projekt omhandler, ved hjælp af udvalgte
begreber i kritisk psykologi. Borg (2003:76) beskriver den sociale praksis som dér, hvor individ
og verden relateres. I den sociale praksis mødes det handlende menneske, med andre
mennesker.
10

Udvalgte kritisk psykologiske begreber
Her redegøres for følgende relevante begreber: Livsførelse, livsførelses- og deltagerbaner, samt
handlesammenhæng. Begreberne markeres her efter i kursiv.
Livsførelse
Gads psykologi leksikon betegner livsførelse i den kritiske psykologi, som
det forhold, at personer, der lever i sammensatte samfundsmæssige
praksisstrukturer, må føre deres dagligliv, for at de kan ordne det, der skal
ordnes. Dagliglivet må føres indenfor og på tværs af flere handlesammenhænge
(Bjerg, J 2004:336).
Livsførelsesbegrebet indgår i alle de situationer og områder mennesket deltager i, herunder
aktiviteter hjemme, ude og overalt, hvor mennesket færdes og agerer i hverdagslivet (Ditlevsen
2008: 9). Mennesket tilrettelægger og strukturerer alle dets deltagerområder overordnet i sin
livsførelse, for at kunne føre et samlet hverdagsliv, med alt det et sådant liv måtte indeholde
(Borg 2003: 79). Livsførelse er menneskets bestræbelse på, at få sin hverdag til at hænge
sammen, på tværs af deltagelse i flere forskellige handlesammenhæng. Vi mener det er relevant,
at se på denne analytiske kategori, for at forstå menneskets hverdagsliv og begrundelserne for
de handlinger de har. Mennesket har individuelle forudsætninger for, at deltage i forskellige
aktiviteter og gennem sin livsførelse tilpasse og forandre sig, for hermed at få indflydelse på
eget hverdagsliv (ibid.: 81).
Livsførelses- og deltagerbaner
Borg (2003) gengiver Dreiers (1997) beskrivelse af dette som: Livsførelses – og deltagerbaner
er dele af det samlede livsløb. Disse begreber beskriver livsførelsens forløb og de baner
mennesket i en vis grad implicit eller eksplicit vælger, at forme og følge på tværs af
handlesammenhænge. Banerne er delvis forudbestemte samtidig med at de bliver formet i den
aktuelle livsførelse. Tilhørsforhold til flere handlesammenhænge og deltagelse i den enkelte og
på tværs af flere er med til, at forme menneskets handlegrunde og perspektiver (Borg 2003:81).
I projektet er borgerne i en rehabiliteringsbane, som kan omfatte deltagelse i flere
deltagerbaner fx fysioterapi, ergoterapi, opfølgende kontrol på sygehus og deltagelse på
træningsholdet.
Vi finder det interessant, at undersøge om deltagelsen på træningsholdet har påvirket borgernes
deltagerbaner eller medført nye deltagerbaner.
11

Disse analytiske kategorier er med til at give os en kobling mellem livsførelsen og
handlesammenhæng, og her igennem tydeliggøre, hvad deltagelsen i rehabiliteringsbanen giver
af ny læring i social praksis.
Handlesammenhænge
Gads psykologi leksikon betegner handlesammenhæng i den kritiske psykologi som
en afgrænset enhed i den samfundsmæssige praksis (fx familien). En
handlesammenhæng reproduceres og ændres ved en bestemt konstellation af
deltagernes handlinger. Den er oftest struktureret i et sæt positioner, som
indtages af forskellige personer, og som byder dem forskellige perspektiver,
muligheder og interesser i forhold til sammenhængen og de andre deltagere
(Bjerg 2004: 222).
Handlesammenhænge er de sociale kontekster, som mennesket indgår. De danner den
overordnet sociale praksis, som mennesket deltager i, fx på træningscenteret, og kan eksistere i
kortere eller længere perioder. Handlesammenhænge er sammensat af forskellige formål,
rammer og relationer mellem deltagerne. Mennesket bevæger sig på tværs af forskellige
handlesammenhænge. De kan ikke forstås som isolerede, men skal betragtes gennem deres
relationer og forbindelser til andre handlesammenhænge (Borg 2003: 79-80).
Vi finder det interessant at undersøge, hvilke handlesammenhænge borgerne deltager i, da disse
kan indvirke på hinanden. Samt om deltagelsen på træningsholdet har medført nye
handlesammenhænge, da holdbeskrivelsen ligger op til, at borgerne skal udsluses til et ikkekommunalt
tilbud.
Hverdagslivsteori
Hverdagslivet er det liv, der leves hver dag, omfattende alle de aktiviteter, mennesket har for,
og alt hvad de deltager i, i forskellige sammenhænge (Borg 2003: 81). Uanset hvordan livet og
hverdagen former sig, har hver dag en særlig betydning og kvalitet for det enkelte menneske.
Bech-Jørgensen deler de daglige aktiviteter, der skaber et hverdagsliv, op i tre typer:
1) Upåagtede aktiviteter – det er alt det vi gør uden at lægge mærke til det, det
rutinemæssige, men også den kreativitet det kræver, for at leve i et nutidigt og
foranderligt samfund.
12

2) Strategiske aktiviteter – det er de aktiviteter der er rettet mod bestemte mål, hvis
realisering kræver ressourcer.
3) Symbolske aktiviteter – det er de aktiviteter der giver hverdagslivet mening.
En af disse tre typer kan på et givent tidspunkt være dominerende i et menneskes liv.
Hverdagslivet er i bevægelse, hvor det er i en tilblivende proces genskabes og fornyes. Det
skabes igennem den måde mennesker håndterer deres betingelser på - de samfundsskabte,
mellemmenneskelige såvel som de individuelle - sammen med andre eller hver for sig (Borg
2007: 79).
I vores projekt vil vi se på, om borgerne har oplevet nogle forandringer i deres hverdagsliv ved
at går på træningsholdet, samt sammenholde empirien med teorien, for at forstå deres
hverdagsliv.
Kvalitetsudvikling
Kvalitetsudvikling defineres, som de aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og
målrettet, at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser inden for rammerne af den
etablerede viden (Hartvig, Hjortbak, Kristensen 2007: 680). Det skal sikre, at borgerne får den
bedste kvalitet af ydelserne de er berettiget til. Når der tales om kvalitetsudvikling ift. den
ergoterapeutiske praksis, kan det ses ud fra tre aspekter:
Den borger- og brugeroplevede kvalitet
Den organisatoriske kvalitet
Den faglige kvalitet
Den borgeroplevede kvalitet ses ift., hvordan borgerne oplever kvaliteten i sundhedsydelsen,
som i dette projekt er træningsholdet. Den organisatoriske kvalitet ses i relation til bl.a. effektiv
arbejdstilrettelæggelse, ledelse og ressourceudnyttelse i form af fx retningslinjer og standarder.
Den faglige kvalitet indebærer, at den sundhedsfaglige professionelle leverer en ydelse, der
lever op til de aktuelle faglige krav om god kvalitet (ibid.: 680-681).
Projektansvarlige vil tage udgangspunkt i den borgeroplevede kvalitet. Det kan gøres ved at
inddrage kvalitative metoder fx interview, der kan også anvendes kvantitative metoder fx
spørgeskema.
13

Design
Som tidligere nævnt gennemføres praksisforskning i cykliske processer og udspringer af en
forandringsproces, hvor projektansvarlige løbende undersøger, reflekterer og fortolker (Borg et
al 2007:650). I det følgende redegøres der for den videnskabsteoretiske position, metoder til
empirisk udforskning, samt stadierne i forskningsprocessen, fra den empiriske udforskning til
resultatpræsentation af borgerne og resultatdiskussion af resultaterne.
Videnskabsteoretisk position
Den videnskabelige position, som vi har valgt til praksisforskningen, er inspireret af
fænomenologien. Vi er interesseret i subjektets perspektiv på, hvordan de oplever forskellige
fænomener i deres livsverden. Hermeneutik er læren om fortolkning af tekster, hvor der veksles
mellem del- og helhed, samt hvor forforståelsen sættes i spil. Vores pragmatiske tilgang, tager
udgangspunkt i den hermeneutiske fortolkning af meningen i den sociale praksis, som subjektet
deltager i, for at vi bliver i stand til at forstå denne. Vi vil reflektere over, hvordan vi vil udfører
og analyserer interviewet, for at få svar på problemformuleringen (Kvale & Brinkmann 2009:
30- 31).
Analysen er en dynamisk proces, hvor der tages afsæt i de hermeneutiske
fortolkningsprincipper. Under interviewet vil der komme naturlige fortolkninger fra
intervieweren, for at sikre forståelse af det sagte. Når transskriberingen læses de første gange,
vil der måske komme en uklar og intuitiv forståelse af tekstens helhed, ud fra de forskellige
dele. Vi vil derefter sætte delene af fortolkningen i nye relationer til helheden og dermed
påbegynde en ”hermeneutisk cirkel” for at opnå dybere forståelse af meningen (ibid.: 233-
234).
Vores videnskabsteoretiske position, tager desuden udgangspunkt i kvalitativ humanistisk
sundhedsforskning. Det er et subjekt videnskabeligt perspektiv, rettet mod borgerne på
træningsholdet, med henblik på, at få deres perspektiver på Praksis. Projektet omhandler
multiple perspektiver i gruppen og er forsøgt udbredt på tværs af et bredt spektrum i de sociale
sammenhænge. Det er de udforskedes erfaring og mening, der udforskes og gengives og ikke
projektansvarlige mening (Borg & Brandt 2007: 732-733). Der tages udgangspunkt i den
handlingsrettede forskningstype, som er orienteret mod udvikling af træningsholdet, med de
udforskede som aktive subjekter i processen. I dette projektet er formålet med undersøgelsen, at
igangsætte en ændring af Praksis, samtidig med, at der indirekte sættes forandringsprocesser i
gang, i den sociale gruppe, som træningsholdet udgør (Launsø & Rieper 2008: 30-31). Det
stemmer overens med, at praksisforskning har grundlag i kritisk psykologi, som teoretisk-
14

metodisk tilgang. I kritisk psykologi ses mennesket, som en del af en social praksis og aldrig
isoleret fra omgivelserne. Mennesket agerer, som handlende individer og er med til at skabe sig
selv i en dynamisk proces, gennem deltagelse i samfundet. Mennesket ses som
samfundsmæssigt i sit grundlag og som subjekt for sine handlinger. At være subjekt for egne
handlinger betyder, at mennesket kan forholde sig mere eller mindre bevidst til det
vedkommende gør, føler, har interesse for osv. Muligheder og begrænsninger af de
livsbetingelser, den enkelte har gennem deres samfundsmæssige grundlag, er ligeledes med til
at skabe baggrund for handlingerne (Jartoft 1996:183).
Dataindsamling og databearbejdning
Dataindsamling vil i det følgende betegnes som empirisk udforskning.
Forforståelse
Det er vigtigt at tage højde for vores forudsætninger og forforståelser i vores overvejelser. Det
har betydning for kvaliteten af den empiriske udforskning i praksis og kan præge den måde vi
møder Praksis på (Dalland 2007: 152- 153). Vi vil løbende forholde os til vores forforståelse
inden vi møder Praksis og reflekterer over de handlinger og tanker, der måtte komme. Det
stemmer overens med det 6. princip, i de hermeneutiske fortolkningsprincipper, der siger, at
ingen kan have en forudsætningsløs fremgang og man derfor skal gøre sig bevidst om den måde
spørgsmålene stilles på (Kvale & Brinkmann 2009: 233).
Indgang til udforskningen af empirien
Forforståelse
Inden mødet med træningsholdet var vi uklare på, hvad der foregik og hvor ofte borgerne kom.
Vi blev nysgerrige på, hvordan terapeuterne tilrettelægger træningen, så den enkelte borger
tilgodeses, og hvordan det påvirker borgerne i hverdagen. Ud fra vores erfaringer fra klinisk
undervisning, forestiller vi os, at holdtræning i højre grad er baseret på fysisk træning, end på
aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Samt borgeren kan have svært ved at se, hvilke
forandringer træningen giver dem i hverdagen.
Vi har en forestilling om, at borgerne har deltaget på træningsholdet i ca. 3 måneder, og enkelte
er forlænget, hvilket må resulterer i forandringer i deres hverdagsliv.
Det er vigtigt for os, at hører borgernes synspunkter på kvaliteten af træningen og hvilke
forandringer det har medført i deres hverdagsliv.
15

Indledende møde med praksis
Ved første møde med kontaktpersonen og ergoterapeuten i Praksis, blev de gensidige
forventninger ikke helt afstemt. Vi følte ikke, at vi havde nok informationer om træningsholdet,
til at finde et emne, der passede ind i et borgerperspektiv. Vi var overrasket over, at der ikke var
en mere uddybende holdbeskrivelse, da vi forventede der skulle være en mere uddybende
begrundelse, for at starte et nyt træningshold. Vi valgte, at have en uddybende samtale med
kontaktpersonen og efterfølgende med ergoterapeuten. Hensigten var, at få afklaret, hvad der
foregik på træningsholdet, samt hvor deres ønsker og behov for forandring af Praksis var, da det
har afgørende betydning, når praksisforskning anvendes som metode. Ligeledes var det vigtigt,
at terapeuterne fik ejerskab i projektet og dermed vil blive motiveret for vores forslag (Borg,
Bundgaard & Rasmussen 2007:649).
Kontaktpersonen formidlede Praksis’ tanker om deres formål med deltagelse i projektet.
Samarbejdet tog udgangspunkt i den fortid og historie som Praksis havde, holdt op mod, hvor
de er i dag, da det har betydning for den aktuelle situation (ibid.). Terapeuten var ærlig omkring
deres manglende grundlag for træningsholdet, de fortalte, at de havde en gruppe borger i den
erhvervsaktive alder, som de ikke vidste, hvor de skulle placerer. Efter drøftelse med deres
leder, fik de accept til opstart af træningsholdet, på trods af den manglende viden og evidens om
sammensætning af den gruppe borgere.
Vi valgte i samråd med terapeuten, at udføre en ikke-deltagende observation, hvor
forforståelsen søgtes lagt til side, for dermed at åbne op for mulige temaer til projektet.
Begrundelsen var, at vi ikke havde en klar forståelse for, hvad der konkret foregik på
træningsholdet.
På baggrund af ovenstående, reflekterede vi over mulige problemformuleringer i relation til
terapeuternes ønske og projektets overordnede udviklingsorienterede fokus. Projektansvarlige
kom frem til problemformuleringen (s. 7), der også blev godkendt som værende aktuel for
Praksis.
Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne
Efter første møde med Praksis, fik vi en viden om, at der var 6 deltager på træningsholdet. Der
er en begrænset periode til projektet, det er derfor ikke muligt, at behandle så meget
interviewmateriale. Vi er bevidste om, at det er vigtigt for projektet, at spørge så mange borgere
som muligt, for at sikre størst mulig variation i svarene og få et tydeligere svar på
problemformuleringen. Der udarbejdes kriterier for udvælgelse af borgere til deltagelse i
projektet.
16

Kontakt til borgerne
Ud fra vores kriterier udvælges 4 borger til projektet. I forberedelsen til det kvalitative
forskningsinterview og ud fra et etisk aspekt vælger projektansvarlige, i tilgangen til borgerne,
at udforme et informationsbrev (Bilag 6). Vi fortæller hvem vi er og om formålet med at
interviewe dem. Samtidig vælger vi, at ligge vægt på, at deltagelsen er frivillig og at deres valg
ikke vil få indvirkning på deres forløb i kommunen (Launsø & Rieper, 2008:136). Vi giver
borgerne mulighed for at bestemme, om interviewet skal afholdes i eget hjem, eller i Praksis.
Overvejelserne er at hjemmet kan skabe mere trygge og rolige rammer for borgeren, samt give
os indsigt i deres hverdagsliv.
Ved brevet vedlægger vi en samtykkeerklæring (Bilag 7), så de har mulighed for at læse den
igennem, inden vi kommer.
Vi tog telefonisk kontakt til ergoterapeuten i Praksis, for at bede hende om at formidle brevet til
de 4 udvalgte borger, således at de havde mulighed for betænkningstid, uden at føle pres pga.
vores tilstedeværelse. Her fik vi oplyst, at træningen var flyttet til sidst på ugen. Grundet det
etiske aspekt i vigtigheden af betænkningstiden, aftalte vi, at sende brevene pr. post til alle 4, da
3 af de inkluderede borger havde mødt os under observationen og dermed hørt om projektet. Vi
indgik en aftale med ergoterapeuten om, at hun ville tage telefonisk kontakt til den 4. borger, så
han havde en forståelse for brevet.
Projektansvarlige aftalte at respektere, hvis en borger i første omgang indvilligede i at deltage
og efterfølgende sagde fra, når de stod i mødet med os. Det giver borgerne en mulighed for at
overveje deres deltagelse, og giver os mulighed for at forvalte det etiske aspekt på en forsvarlig
måde.
17

Metodisk tilgang til udforskningen af empirien
Her beskrives observation og interview, da begge tilgange bruges.
Observation
Formål med observation
Vores primære formål med at benytte observation er, at generere empiri til grundlaget for
udarbejdelsen af problemformuleringen og interviewguiden, for dermed at øge validiteten af
interviewguiden.
Forforståelse inden observation
I første møde med Praksis, fik vi en introduktion til stedet, men vi fik ikke en rundvisning. Vi
kunne skimte nogle træningsredskaber, der umiddelbart bekræftede os i, at de fysiske rammer
for stedet lagde op til funktionel træning.
Udførelse og bearbejdning af observation
Den dag vi var ude, at observere var ergoterapeuten tilknyttet træningsholdet. Hun præsenterede
os for de 4 fremmødte borger, 3 kvinder og 1 mand. Hun informerede dem om, at vi var
ergoterapeutstuderende, der var ved at lave afsluttende praksisforsknings projekt og ville være
til stede, og evt. spørge om noget. Projektansvarlige informerede, at der kun ville blive
observeret på, hvad borgerne lavede på træningsholdet.
Vi kom uden nogle faste observationsområder, for at få en subjektiv forståelse for, hvad
borgerne lavede på træningsholdet. Der blev trænet individuelt i 50 min. uden fælles
opvarmning og der afsluttes med 10 min. til frugt og saft pause. Selve træningen foregik i et
træningscenter med flere faciliteter. Træningslokalet havde forskellige maskiner og redskaber.
Det var indrettet således at, hver enkel borger havde mulighed for den plads, der var behov for
til de enkelte aktiviteter, men ikke større end at borgerne havde mulighed for, at kommunikere
indbyrdes.
Observationerne blev brugt til at kommer nærmere på problemformuleringen og få indblik i,
hvad de lavede på træningsholdet. Herefter reflekterede vi over det observerede, for at finde ud
af, hvordan vi kunne bruge det i vores interviewguide og ift. problemformuleringen.
Interview
Der udføres 4 kvalitative forskningsinterview ud fra en semistruktureret interviewguide. Den
semistrukturerede interviewguide er bygget op med temaer og giver derved plads til uddybende
18

spørgsmål. Temaerne giver mulighed for, at den udforskede kan komme med sine subjektive
perspektiver (Kvale & Brinkmann 2009: 45). Interviewene har til formål, at indsamle
kvalitative data ud fra de udforskedes liv. Det giver mulighed for, at komme i dybden med de
udvalgte temaer i den semistrukturerede interviewguide (Launsø & Rieper 2008: 127-130).
Interviewene optages og transskriberes efterfølgende til videre analyse.
Forforståelse inden interview
Efter vores samtaler med ergoterapeuten og kontaktpersonen, samt observation af
træningsholdet, bekræftes vores forestilling om, at træningen i højere grad er rettet mod
funktionel træning frem for almindelig daglig livsførelsestræning. Vi forestiller os derfor, at
borgerne vægter den fysiske træning højt. Vi fik en øget forståelse for terapeuternes manglende
viden om, hvordan borgerne oplever kvaliteten og hvad deltagelsen på træningsholdet betyder
for deres hverdagsliv. Vi fik en forventning om, at formålet med træningen er uklar for
borgerne.
Interviewguidens temaer
Ud fra vores problembaggrund og problemformulering, samt de udvalgte kritiske psykologiske
begreber, er vi kommet frem til følgende temaer i interviewguiden:
Vurdering af træningskvaliteten på træningsholdet
Motivation for deltagelse på træningsholdet
Vurdering af den sociale sparring på træningsholdet
Forandringer i hverdagslivet efter deltagelse på træningsholdet (inkl. netværk)
Samarbejde mellem borger og terapeuterne (borgerinddragelse)
Kommunikation mellem borger og terapeuterne
Forslag til forbedring af træningsholdet
Forberedelse inden interview
Med udgangspunkt i ovenstående temaer er der udformet en kvalitativ semistruktureret
interviewguide (Bilag 8), med en vurderende opfølgning under hvert tema. Her vil borgeren
blive bedt om at give en vurdering på en skala fra 1-10, denne med inspiration fra COPM (Law
et al 2000).
19

Inspiration til vores interviewguide er hentet fra de udvalgte kritiske psykologiske begreber,
Borgs måde at opstille en interviewguide på (Borg 2003: Bilag 2). Valget i at udforme en
semistrukturerede interviewguide er for at intervieweren kan varierer sine spørgsmål fra de
åbne eller kun lidt specificerede spørgsmål, til at spørgsmål og svar udvikles i en samtale
mellem intervieweren og den udforskede (Launsø & Reiper 2008: 107). Vores forståelsesform
tager desuden udgangspunkt i Kvales 12 aspekter, omhandlende det kvalitative
forskningsniveau, disse beskriver fx meningen med det sagte og det deskriptive (Kvale &
Brinkmann 2009: 45-46).
Udførelse af interview
Der aftales, at ved interviewene, er der en interviewer, en suppleant og en observatør, der
observere intervieweren med fokus på spørgeteknik. Dette for at give mulighed for at ændre i
vores interviewguide, og der afsættes tid til dette efter det første.
Selve interviewet er i Launsø & Reiper (2008:137-140) opdelt i tre faser:
1) Den indledende fase
2) Hovedfasen
3) Afslutningsfasen
I den indledende fase vil intervieweren skabe kontakt og tillid ved at fortælle om temaerne for
interviewet og fortælle, hvorfor de er udvalgt. Der bliver informeret om ret til ikke at svare på
spørgsmål, samt at der sikres anonymitet.
I hovedfasen vil intervieweren forsøge, at få en grundig og konkret belysning af de spørgsmål,
der er forberedt, samt skabe meningsafklaring og meningsvalidering ud fra de udforskedes
subjekt perspektiv. Dette stemmer overens med Kvales før nævnte 12 aspekter.
I den afsluttende fase vil intervieweren afrunde på en etisk og acceptabel måde. Her bliver der
spurgt ind til, om de udforskede har yderligere kommentarer. Der oplyses, at de ikke modtager
videre individuel kontakt, men at vi, såfremt det er muligt, vil lave et opfølgende besøg på deres
træningshold.
20

Analysemetode
Transskribering og videre bearbejdelse af interview
Transskriberingen er et skift fra en form til en anden, fx fra lydoptagelse til tekst. For at sikre
validitet og pålidelighed af teksten, har vi valgt at inddrage alle udtryk, for at få den enkeltes
udsagn med (Kvale & Brinkmann 2009: 199-206).
For at sikrer anonymitet, har de udforskede fået bogstaverne A, B, C og D i det transskriberede
materiale.
Der udarbejdes arbejdspapir med side henvisninger til deskriptive udsagn af de udforskede
subjektive perspektiver. Arbejdspapirerne er inspireret af måden, hvorpå man udfører
meningskondensering. Meningskondensering indebærer, at de udforskedes udsagn gengives i
en kortere formuleringer eller at hovedbetydningen omformuleres med få ord (ibid.: 227-228).
Vi læste transskriberingerne igennem enkeltvis, for at få en fornemmelse af helheden. Herefter
sad vi i fællesskab og blev enige om vores forståelse af, hvad de udforskede sagde. Vi opdelte
udsagnene i temaer til analysen. De fleste temaer kom naturligt ud fra vores semistrukturerede
interviewguide, med baggrund i problemformuleringen og vores teoretiske grundlag. Andre
temaer blev til på baggrund af det meget vigtige aspekt i kritisk psykologi, nemlig det
subjektive perspektiv og forståelse af, hvad den enkelte sagde.
På grund af tidspres i projektet, endte det med, at vi overstregede temaerne og de udforskedes
subjektive udtalelser, med forskellige farver i transskriberingen, for på den måde at visualisere
det for os selv.
Analysens temaer
Analysens temaer er fremkommet på baggrund af føromtalte arbejdsredskab. Temaerne
omhandler en evaluering af kvaliteten på træningsholdet og borgerens subjektive perspektiv på
forandringer i hverdagslivet. I følge holdbeskrivelse lægges der vægt på netværksdannelse,
social sparring og udslusning til ikke-kommunalt tilbud. Derfor lægges der vægt på dette, under
kvalitet i analysen.
Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet
- Kvaliteten
- Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem
- Udslusning til ikke kommunalt tilbud
Forandringer i hverdagslivet
Samarbejde mellem borgerne og terapeuterne
Borgernes forslag til forbedringer på træningsholdet
21

Resultatpræsentation
Her præsenteres og analyseres indhentede empiriske materiale, uden anvendelse af teori.
Borgerne præsenteres enkeltvis under temaernes overskrifter og hvert afsnit afsluttes med en
delkonklusion. Vi ser på ligheder og forskelle, for at være tro mod de subjektives perspektiver.
Dette munder ud i en resultatdiskussion.
Præsentation af borgere
Her præsenteres borgerne, der er valgt at give dem navnene Ane, Bo, Carl og Ditte, i stedet for
A, B, C og D.
Ane
Ane på 52 år bor sammen med sin mand i eget hus, med stor have. De har to udeboende sønner
og børnebørn. Ane er sygemeldt frem til marts 2011, fra sit arbejdet i et byggemarked. Hun er
tilbudt nyt arbejde gennem sit netværk, i et andet byggemarked og overvejer det efter endt
sygdomsperiode. Ane fik i 2004 en apopleksi der medførte venstresidig hemiplegi. Efter
genoptræningen på et neurorehabiliteringscenter, har hun ikke modtaget yderligere
genoptræning. Hun har protese på venstre underben og fremstår overvægtig. Ane har gået på
træningsholdet efter egen henvendelse i november 2009.
Bo
Bo på 62 år bor sammen med sin kone i eget hus, med have og omkringliggende stisystemer.
De har en søn og tre børnebørn. Bo har tidligere arbejdet inden for et ejendomsselskab, hvor
han opkøbte jord til bebyggelse. Bo blev fyret fra sin stilling pga. 120 dagsreglen og overvejer
nu efterløn. Han blev fejlopereret i forbindelse med en operation af diskusprolaps, det medførte
at han fik kraftig nedsat lungefunktion. Det gør, at han i dag har behov for iltapparat. Bo har
gået på træningsholdet siden december 2009.
Carl
Carl på 46 år bor sammen med sin kone i eget hus, med stor have. De har sammen fire sønner,
hvoraf mindst en er hjemmeboende. I 2007 fik han pludselig en nervesygdom der har medført et
langt udrednings og genoptræningsforløb. Carl bliver hurtigt stresset, hvis han skal tage stilling
til for mange ting ad gangen. Tidligere arbejdede Carl med dokumentation indenfor medicinsk
forskning. Han regner med, at gå på førtidspension om et par måneder. Han startede på
træningsholdet for ca. et år siden.
22

Ditte
Ditte er 47 år. Hun er inden for det sidste år flyttet fra et stort hus, til et mindre rækkehus med
lille have. Ditte har en søn, der i 2010 flyttede til udlandet. Det sidste år har Ditte haft en
kæreste. I august 2009 fik hun en apopleksi, der medførte en venstresidig hemiplegi. Ditte er
begyndt på fuldtid i november måned 2010, i hendes ledende stilling inden for det kommunale,
som hun kun har været sygemeldt fra i en kort periode. Ditte startede på træningsholdet i januar
2010 og er overgået til selvtræning november 2010.
Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet
Her vil vi komme med borgernes subjektive perspektiv på deres vurdering af træningsholdet.
Herunder aldersgruppens betydning, netværksdannelse og social sparring borgerne imellem, og
udslusning til ikke-kommunalt tilbud.
Kvaliteten
Ane
Ane siger, at hun ingen forventninger eller mål havde inden start på træningsholdet. Hun
fortæller, at hun ikke var informeret om formålet med træningsholdet. Hun siger, at hun er
blevet positiv overrasket og meget tilfreds med kvaliteten på træningsholdet. Hun vurderer
kvaliteten af træningsholdet til 10. Jeg har kun positive oplevelser med det, jeg har ikke haft
nogen negative oplevelser med det... jeg har kun rosende ord.
Ane fortæller, at hun kommer ud blandt andre og det er vigtigt for hende nu, hvor hun ikke går
på arbejde, så hun ikke ”bare falder hen”.
Bo
Bo fortæller, at han havde store forventninger og var ambitiøs, idet han regnede med at komme
af med sit iltapparat. Han fortæller, at han havde fået informationer om, at få bedre mobilitet
igen og mulighed for at man kunne nå derhen hvor arbejdsmarkedet var.
Han vurderer kvaliteten på træningsholdet til 10 og begrunder det med, det er så vigtigt, det
med kommunikation, at man ikke kommer herud og bare føler sig helt alene… men de holder
virkelig øje med én.
Bo fortæller, at det er vigtigt for ham, at der bliver udvist empati fra terapeuterne og de kommer
med rosende ord.
23

Carl
Carl fortæller, at han inden start på træningsholdet, fik at vide, at formålet var, at holde sig i
gang. Han havde derfor en forventning om, at skulle vedligeholde det han i forvejen kunne.
Lægerne havde informeret ham om, at hans prognose ikke vil blive bedre efter 2 år. Han
vurderer kvaliteten på træningsholdet til 9. Jeg får det ud af det, som jeg personligt gerne vil,
med en god gang træning... det sociale på holdet, er også rigtig godt.
Carl fortæller, at det primært er vigtigt for ham, at få trænet og det er rart at komme ud at
snakke med de andre, som han siger, jo efterhånden er stamgæster derude.
Ditte
Ditte fortæller, at hun ikke blev informeret om formålet med at deltage på træningsholdet. Jeg
fik, at vide det var et hold med lidt mindre syge… og lidt yngre.
Ditte fortæller, at hendes mål og ønsker for at deltage på træningsholdet var, at jeg bare kunne
lære de der hverdagsting som jeg ikke kunne. Det var vigtigt for mig at kunne gå på trapper
igen… gøre rent… de der hverdagsting som giver livskvalitet.
Hun siger, det var svært at starte på noget nyt, og det bare var noget der skulle overstås.
Men det forsvandt egentlig ret hurtigt, for det første var der den der hold- ånd,
som var meget afgørende. Der var to andre borger der var hurtige til at sige hej,
godaw, kom ind og hvad er der så kommet til dig.
Hun fortæller, at der blev lagt en handleplan og et program for hende, det gav hende struktur og
det kunne hun godt lide. Hun siger, det viste mig også, at det ikke bare var noget opbevaring
eller altså der var noget kvalitet bag også fik jeg nogle store forventninger.
Hun vurdere træningskvaliteten til 9, med begrundelsen at hun ikke kunne forlange mere. Det
var vigtigt for hende der var nogen, der ventede på hende, og at terapeuterne havde overskud og
gejst, da hun ikke altid selv havde dette.
Ud fra ovenstående kan det ses, at de har haft forskellige forventninger og perspektiver på, hvad
der er vigtigt for dem. Fælles for alle er, at de er yderst tilfredse med kvaliteten på
træningsholdet og glade for at komme ud blandt andre.
24

Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem
Ane
Om aldersgruppen på træningsholdet siger Ane, at det ikke betyder noget de er jævnaldrene.
Men det er jo sjovere. Man kan godt mærke, at der er lidt mere sjagong.
Frugt og saft pausen til sidst i træningen synes Ane er dejlig,
vi kommer til at sidde ned og får snakket på en anden måde... men det er jo mest
om hverdagens problemer. Hvis vi snakker om andet, ja så er det jo om opskrifter
og om aftensmad … ja, det er sådan meget ganske almindelige hverdagsting.
Ane siger, at det er meget vigtigt, at træne sammen med andre, jeg fik det ikke gjort alene. Hun
fortæller, at det er godt nu, hvor jeg går hjemme og ikke kommer ud blandt andre mennesker.
Det er jo kun min mand der kommer her. Altså, vi har jo ikke så meget, at snakke om hver dag.
Bo
Bo synes ikke, at det har nogen betydning om medborgerne på træningsholdet er ældre eller
yngre, da alle har en historie at fortælle andre. De har ret, lige som én selv... det har ikke nogen
betydning, hvad aldersgruppe jeg er i, overhovedet ikke. Bo fortæller, det er lige så godt rent
socialt på selvtræningsholdet og han kan sagtens træne alene.
Bo fortæller, at når man rammes af en sygdom og skal forlade arbejdsmarkedet, så mister man
noget af det sociale. Det har været vigtigt, at de har forstået at kommunikere på træningsholdet,
man er blevet gode bekendte med nogen og det har været godt. Bo fortæller, at de ses ud over
træningen.
Han synes, at frugt og saft pausen har stor betydning, da det er her alt kommer ”på bordet”.
Der er ikke den barriere overfor hinanden og så bliver der snakket frit fra
leveren... Jeg vil nok sige, det er dét, der har den største betydning, bare lige de 5
minutter man sidder der inde… de knokler herinde for at blive bedre. Men så har
man lige behov for at komme ind og fortælle deres historie.
Carl
Om aldersgruppen på træningsholdet, siger Carl, at det nok ikke betyder det helt store… jeg har
venner i den helt unge skala og helt op i den ældre skala… jeg ser dem ikke uden for træningen.
25

Carl siger om frugt og saft pausen, det synes jeg da er meget hyggeligt.
Han fortæller at, de bruger tiden på, at snakke om frustrationer over, at tingene inde ved
sagsbehandleren går umådeligt langsomt… det er sådan nogle ting vi diskuterer... vi snakker
ikke sådan decideret om vores sygdom.
Ditte
Ditte siger, at det er dejligt, at være sammen med mennesker på næsten samme alder. Man
havde lidt fællesskab og vi lærte hinanden at kende på sådan en god måde.
Ditte fortæller, det var den gode stemning, der gjorde at vi kunne grine i fællesskab og sige til
hinanden:
Kom nu… Jeg oplevede faktisk der var en rigtig god tillid på holdet… men vi kom
jo også til at gå der sammen i rigtig lang tid… der var ikke noget svingdørsagtigt
over det. Det var jo bare os.
Frugt og saft pausen, har været guld værd, siger Ditte. Lige der føler man sig ikke så
klientagtig, da føler man sig nærmest … kollegaagtig. Man får en opfølgning på de andres
hverdagsliv. Men hun siger også det til tider har været svært, når de andre havde det svært… vi
var der for hinanden, men det gjorde ondt, hvis der var nogen af de andre, fordi vi havde det
der fællesskab alligevel. Som stødte ind på mange skæbner.
Ditte har nydt det fælles fundament, fordi
alle andre kan mene og tro og fornemme, hvordan jeg har det. Men derude har
jeg en fornemmelse af at de ved det. Da jeg gik ned, da jeg ramte årsdagen for
min blodprop, så siger en af de andre borger ”jamen sådan havde jeg det også,
det var hæsligt, så hør nu bare efter din læge og gå hjem og læg dig… det trænger
du til”.
Ud fra ovenstående kan det ses at de har haft forskelligt gavn af netværksdannelse og social
sparring borgerne imellem. Fælles er at tre mener ikke det har den store betydning, at de er
jævnaldrende, for Ditte har det en stor betydning, at være sammen jævnaldrende. Frugt og saft
pausen mener alle sammen, at de har gavn af. De drøfter forskellige ting, der har betydning for
dem i deres hverdag. Træning med andre er vigtigt for Ane og Ditte, ikke nødvendigvis for Bo.
Ane og Bo indgår i en netværksdannelse med andre på træningsholdet udenfor træningen. Det
er ikke tilfældet for Carl og Ditte.
26

Udslusning til ikke-kommunalt tilbud
Ane
Ane fortæller, at hun er begyndt at gå til selvtræning mandag og torsdag. Adspurgt om, hvad
der skal til, for at begynde træningen et andet sted, svarer Ane:
Jamen det har jeg svært ved at se, fordi det der med fitnesscenter, det er jo de der
tynde personer, det vil jeg slet ikke begynde på at få mig sat ud i nu. Jeg er bange
for at folk bare står der og glor på ”hvordan hun ser ud, hende der kommer ind
dér”.
Ane fortæller, at terapeuterne ville undersøge om der er nogle fitnesscentre, der kunne være
alternativ for træningsholdet, men de har ikke fået nogen tilbagemelding.
Bo
Bo fortæller, at han det sidste halve år har gået to gange om ugen, tirsdag og torsdag. Han
fortæller, at han kan gå på træningsholdet, så længe han er tilknyttet sygehuset. Bo fortæller, at
der har været snak om, at han skulle fortsætte i et fitnesscenter, men det ønsker han ikke. Fordi
det er for stort og der er ikke de muligheder, som træningsholdet giver ham. Bo uddyber, det er
noget andet, du kunne sagtens gå ind og køre spinning og løbebånd og alt det der, men det er et
andet socialt publikum du møder. Det har jeg ikke lyst til.
Carl
Carl fortæller, at han er blevet tilbudt at komme ud i et fitnesscenter. Men siger:
Det føler jeg mig ikke rigtig tryg ved. At rende rundt mellem steroide bomber og
sådan noget der, og så ligne en ren karklud, som ikke kan løfte noget som helst.
Jeg ville føle mig meget underlegen og dårligt tilpas over det. Ikke, at det egentlig
bare er motivationen, for jeg kan jo egentlig være ligeglad med det. Men det er
jeg jo på en eller anden mærkværdig måde ikke. Så vil jeg hellere være sammen
med ligesindet.
Ditte
Ditte fortæller, at kommunikationen glippede om hendes udslusning, hvilket gjorde hende
forvirret. Ved at hun fik en ekstra måned, hvor kommunikationen om overgangen til
selvtræning var tydelig, gjorde det hende parat til at stoppe.
27

Hun valgte, at starte på fuldtidsarbejde, dette har medført en periode, hvor hun har haft det
svært og ikke har haft overskud til at komme til selvtræning.
Hun siger, hun tidligere har trænet rigtig meget i fitnesscentre. Ditte fortæller terapeuterne
snakkede om, at få en aftale med et træningscenter, hvor de kunne blive udsluset til.
Den tanke kunne jeg godt li… så kunne man have været kommet sammen med de
andre, som man kender og som man ved, heller ikke er 100% ”fit for fight”. Man
kunne have forsat derude, som et lille hold og måske have lavet nogle aftaler om
nogle trænings tider. Det ville have været super.
Ud fra ovenstående ses det, at de er forskellige steder ift. udslusning til ikke-kommunalt tilbud.
Fælles er, at de er bange for, hvordan andre vil se på dem i et fitnesscenter. Ane er bange for at
de glor. Bo og Carl bryder sig ikke om at skulle møde et andet socialt publikum. Ditte kunne
godt tænke sig at komme i et fitnesscenter, sammen med andre ligesindet fra træningsholdet.
Forandringer i hverdagslivet
Her præsenteres borgernes subjektive oplevelser af, hvilke forandringer deltagelsen på
træningsholdet har medført i deres hverdagsliv. Herunder arbejde, fritid og hjemlige aktiviteter,
samt fysiske og psykiske forandringer.
Ane
Ane fortæller, at hendes kondition er blevet bedre, hun går nu længere distancer uden pauser. I
dag kan jeg gå rundt ude i Bilka med en indkøbsvogn, det kunne jeg ikke førhen.
Det betyder meget for Ane, selv at gå rundt i Bilka og lave de impulskøb, som hun gerne vil, og
ikke være afhængig af manden, der førhen kørte hende rundt i kørestol og kom med
bemærkninger som ”åh vi mangler jo ikke noget der”.
Hun fortæller, hun har tabt sig 24 kilo og fået mere bevægelighed i hendes venstre arm.
Bevægeligheden har gjort, at hun fx kan hænge vasketøj op, begynde på madlavningen inden
manden kommer hjem, samt pille kartofler. Ane fortæller, at hun for et år tilbage ikke kunne
bage brød, hvilket hun kan i dag. Hun har lært sig selv at bruge et glas til at forme boller med.
Ane fortæller, at hun kan lege med sine børnebørn. Være der for mine børnebørn og sådan
noget. Når de er her så er farmor ikke en der bare sidder fast på stolen. Hun kan godt gå med
ned og finde legetøj og sådan noget. Så det er rigtig dejligt.
28

Ane fortæller, det er stædighed, hendes ihærdighed og skulder klap, der har medført at hun er
nået hertil i dag.
Bo
Bo fortæller, deltagelsen på træningsholdet har haft stor betydning for ham. Han har haft
mulighed for at tale om sin sygdom… i starten havde det betydning. Ja det har det stadigvæk.
Altså men man bliver mere stærk efter hånden. Lige når man kommer hjem, så er man jo let til
tårer.
Under Bos genoptræning er der i fællesskab blevet sat nogle mål, der har gjort at Bo nu kan
udføre hverdagsaktiviteter fx rede senge derhjemme og sådan noget. Banale ting, fx gå i bad og
tage tøj på… Jeg har lagt en plan for ugen, så der hele tiden er noget.
Bo har generhvervet nogle af sine gamle fritidsinteresser, da han har fået mere energi. Han
fortæller, at han og hans kone hver morgen står op kl. 05.00, sætter kaffe over og løber en tur i
de omgivende stisystemer. Bo løber ikke 5 km, men som han siger den glæde har jeg fået
tilbage, selv om jeg ikke kan løbe ret langt… nu kan jeg måske løbe 20 m, men jeg prøver da på
det.
Bo fortæller, han er blevet mere mobil, for lidt mere end et år siden sad han i kørestol. Han
prøver at genskabe sit gamle hverdagsliv med sin familie, der gerne vil tilbage til dér, hvor man
startede eller var, det føler jeg kun, jeg kan få ved den her træning.
Han fortæller, at han er koblet til ilt 24 timer i døgnet. Det sætter nogle begrænsninger, for man
kan ikke bare rejse. Bo siger i arbejdsøjemed, at så kommer du ikke ind nogen steder, jeg har
oplevet, at det kan virke negativt, når man sidder med sådan én her på.
Bo fortæller, at hans gamle arbejde har tilbudt ham et job, når han er klar. Men han er ikke
startet op fordi det kan jeg ikke, jeg ville gerne, men tror ikke, nej det ville være forkert. Mentalt
er jeg ikke klar.
Bo modtager ikke hjemmehjælp til bad mere, det frasagde han i januar måned, da han har den
holdning prøv at klare dig selv, hvis du kan.
Bo fortæller, at det der har gjort han er nået så langt er, at han har haft en indre styrke, til at
træde i karakter over for sig selv. Bo konkluderer, at træningsholdet har givet ham styrke, troen
på én selv og selvtillid.
29

Carl
Carl fortæller, at fremskridtene svinger ift., hvordan han har det. Der er sket fysiske fremskridt,
så han fx bedre kan bevæge sine fingre og cykle længere. Familien har fået en hund, for at
holde ham i gang og have selskab. Carl har fået en ny hobby, han er begyndt at male til eget
forbrug.
Carl fortæller, at det har været en psykisk belastet periode, hvor man har skulle omstille sig…
jeg betragter mig egentlig bare som en helt almindelig rask mand, i en syg krop.
Om træningsholdet siger Carl jeg tror sku stadigvæk det er mest det sociale, som jeg sætter
højest, så på den måde kan man sige, ved at være med i det her så graver man sig ikke ind i en
skal.
Carl fortæller, at træningsholdet giver det der afbræk i hverdagen, men jeg kan ikke sige at det
har haft nogen direkte indflydelse på min hverdag.
Carls kone kommer med kommentarer til samtalen, hun fortæller, han ikke har overskud til at
komme mere end om en gang om ugen, selvom de anbefaler 4 – 5 gange. Hun fortæller også, at
han ikke kan overskue hans tanker og planer
”jeg skal nok gøre det og det og når gæsterne så kommer, så har han måske lavet
en af delene… hans tid forsvinder… han glemmer hvad han er i gang med… alle
de tanker gør jo du skal have det så roligt, som overhovedet muligt pga. din
sygdom”.
Han fortæller, at han burde komme til træning flere gange.
Det duer bare ikke, tingene skal helst hænge sammen. Hvad nytter det, at jeg
bliver bedre fysisk, hvis det er, jeg går ned psykisk på det. Det er jo ikke skide
smart, tidligere der kunne jeg jo fandeme klarer alt med job og unger, kone og
hus, alt det her.
Carl fortæller, at han har skilt sig af med noget af sit kæreste eje to speciel biler og viser at han
har fået en tatovering på benet.
Grunden til at jeg fik tatoveringen var, at vi altid har haft fuld kontrol over vores
liv, lige pludselig var der noget andet der tog kontrollen, det var sygdommen, og
det var kommunen, det var alt det, der tog kontrollen over vores liv og satte os i
skuffer osv. Og vi kunne ikke gøre ret meget for at influere noget som helst for det.
Men med den her da lavede jeg den, for den kunne de kraftedeme ikke tage fra
mig.
30

Carl fortæller, at det der har gjort, han er nået her til i dag er helt klart, at familie har bakket mig
meget op og viljestyrke, at man gerne vil.
Carl siger, at jeg nok ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet, men det betyder ikke at livet helt
er slukket. Jeg har bare set det på den måde, at så er der åben for nye muligheder.
Ditte
Ditte fortæller, at deltagelse på træningsholdet, har betydet rigtig meget, samt givet hende
livskvalitet og hjælp til at få erkendelse af sygdommen.
Det var rigtig svært at erkende, at jeg var syg, det var bare så svært. Jeg troede
faktisk, jeg var rask, men jeg kunne godt se, der var nogle småting. Jeg kan godt
se, når jeg ser tilbage, at det var dæle dulme godt, at jeg blev holdt op på at skulle
være der. Jeg var jo ikke rask, der var jo mange ting, som jeg skulle have hjælp
med, og som de har hjulpet mig med… Jeg har lært at leve med de ting, jeg ikke
kan.
Hun fortæller, at hun har fået større fysisk udholdenhed og bedre balance. Hun holder ikke
hovedet på skrå i samme udstrækning, som tidligere, og har i det store hele genvundet kontrol
over mange hverdagsting. Fx tage et bad stående, gå i haven, gøre rent, samt støve af på
køleskabet imens hun står på en stol. Hun er gået fra at have behov for støtte ved gang, til at
cykle på arbejde og deltage i Eventyrløbet. Ditte fortæller også, at hun har fået støtte af
terapeuterne, til at lærer at strukturere hendes hverdag, så hun kan gå i byen og til koncert med
veninderne, vel vidende at det betyder hun skal holde fri fra arbejde næste dag.
Ud fra ovenstående ses det, at de har fået forskelligt ud af træningen, men fælles er, at alle har
opnået mange af deres mål, som beskrevet ovenfor. Enkelte har også opnået
sygdomserkendelse. Dette er især gennemgående for Dittes forløb. Det at være kommet af sted,
har betydet, at de har fået trænet og ikke lukket sig inde derhjemme. Alle forandringerne i
hverdagen, tyder på at alle har fået større livskvalitet, idet de kan mere på egen hånd.
Samarbejde mellem borgerne og terapeuterne
Her præsenteres borgernes subjektive oplevelser af, hvordan de har oplevet støtten og
kommunikation med terapeuterne, og hvordan de har oplevet inddragelse på træningsholdet.
31

Ane
Ane fortæller, at der er blevet samarbejdet om mål for træningen, og der løbende bliver fuldt op
på resultaterne vha. skemaer.
Hun oplyser, hun igennem Praksis har et samarbejde med en diætist, som har givet hende råd og
vejledning om kost. Hun fortæller, at hun føler sig hørt og forstået af terapeuterne, idet hun får
svar på sine spørgsmål. De kommer altid med et svar ellers undersøger de, hvis det er noget de
ikke ved, så undersøger de det ret hurtig.
Hun fortæller, at det sammenarbejdet mellem hende og terapeuterne, der har gjort at hun har
nået målene. I det store hele er det mig selv... men det er da dét, med at få et los bagi.
Ane siger, hun har haft et godt sammenarbejde med terapeuterne. Hun har følt sig hørt, forstået
og fået støtte.
Bo
Bo siger, han føler sig hørt af terapeuterne. Han fortæller, at hans mål er blevet udfærdiget i et
samarbejde. I starten var det terapeuterne der sagde ”nu synes vi du skal”, indtil han selv kunne
det er absolut dem der er med til at sætte målene, indtil man finder ud af at, nu kan jeg godt
selv sætte dem.
Han fortæller, at han selv har sat målene det sidste halve år. Men selve hans træningsprogram er
lavet i samarbejde mellem terapeuterne og en overlæge.
Bo fortæller, at han kan tale med terapeuterne om alt, lige fra hvor er vi henne nu. Hvad gør vi
for at komme videre? Og så spørger de ind til om man er indforstået med det, at vi gør det på
den og den måde… til familie, indkøb.
Han føler sig forstået af terapeuterne, de støtter ham og kommer med en løsning på hans
problemer. Han fortæller, at terapeuterne udviser empati og er gode til at rose alle på
træningsholdet. Det er ros altid uanset hvem, det har en psykologisk betydning.
Carl
Carl fortæller, at han har oplevet meget støtte fra personalet og føler sig hørt. De har
samarbejdet om hans mål, ved at han mærker efter på egen krop, hvorvidt en øvelse er god eller
ej. Han fortæller, i starten var det vigtigt,
32

at komme ud med frustration og afmagt over det hele… Nu er det ikke så vigtigt at
kunne fortælle om forløbet som sådan. Det er stadigvæk på en eller anden måde
rart, så får man det bearbejdet igen. For man får det jo bearbejdet.
Han har i samarbejdet mellem fysioterapeut og ergoterapeut følt, at der har været forskellige
trin igennem genoptræningen, hvor det ene har føltes mere vigtigt end det andet, og det har så
byttet lidt plads nu. Han har ikke fornemmelsen af, at man er patient derover, som man jo i
realiteten er, det synes jeg er helt ligeværdigt. Vi er alvorlige, vi pjatter, vi snakker privat.
Ditte
Ditte fortæller, at terapeuterne lyttede til hende, hvis man var ved at løbe træt i en øvelse… så
fandt de en anden måde at gøre det på. De var lydhøre for at det ikke var vanvittig spændende
og stå på sådan en balancepude.
Ditte snakkede med terapeuterne om fremskridt, og fortæller at de var gode til at rose. Hun
fortæller om en god oplevelse:
Ej det største, det var jo da jeg havde været ude at løbe, sagde en af terapeuterne,
at jeg løb den faktisk hurtigere end hun kunne løbe den… Det var simpelthen så
fedt. Jeg var simpelthen så sej den dag og det er bare sådan nogle roser. Når man
så får det, jamen jeg kunne slet ikke få armene ned.
Ditte fortæller, det at man bliver rost. Anerkendelse fra terapeuterne, hold da op så kan man
mange ting.
Hun beskriver terapeuterne som lyttende, empatiske og overskudsagtig på den fede måde. Der
var et samarbejde, mellem hende og terapeuterne, hvor målene med træningen blev fastsat i
samråd vha. handleplan. Hun fortæller, at de terapeuter der er tilknyttet træningsholdet virkede
som et team, der understøttede hinanden, og det har været godt for hendes træning.
Ditte siger, at hun virkelig har brugt terapeuterne meget. De snakkede om alt det, hun ikke
forstod ift. hendes sygdom og hjalp hende med at finde frem til, hvad der var vigtigt for hende
at kunne, i stedet for at hun fokuserede på alt det hun ikke kunne.
Ud fra ovenstående ses, at samarbejdet mellem borger og terapeuter er rigtig godt. Fælles for
alle er, at de har følt sig inddraget.
33

De føler sig hørt og forstået, og får støtte i form af opbakning og supervision på deres træning.
Endvidere kan de komme med hverdagens til tider svære modgang. Ditte og Bo siger, at der er
empati fra terapeuternes side. Alle føler de har fået ros og skulderklap.
Borgernes forslag til forbedringer på træningsholdet
Her præsenteres borgernes subjektive forslag til forbedringerne.
Ane
Ane siger, det eneste jeg godt kunne tænke mig, jeg ved godt det er svært, det er evt. at få noget
svømning.
Bo
Bo siger, det er vigtigt med et evalueringsskema, der er udformet som et spørgeskema. En
anden vigtig ting er, at ens ægtefælle kommer med ud i træningscentret. Så har hun en bedre
forståelse.
Carl
Carl siger, at
han savner mere supervision, for vi kender jo øvelserne osv. Men alligevel engang
imellem, kunne det være fint, at man lige fik et spark… Det kører meget i det
samme spor, samme øvelser, for dem er jeg tryg ved.
Ditte
Ditte nævner, ud over før omtalte udslusning til fitnesscenter, at hyppigheden i træningen kunne
justeres. Hun mener, det måske var blevet mere naturligt for hende, at træne selv, hvis hun en
måned inden afslutning, have fået tilbudt selvtræning fx mandag, med mulighed for, at
terapeuterne stadig holdte lidt øje med hende. Som hun siger, så havde jeg ligesom kørt
selvtræningen ind. Det tror jeg ville have været en god ting, at man sagde, nu går du to gange
om ugen og den ene bliver til selvtræning.
34

Resultatdiskussion
Vi vil analysere og fortolke resultaterne og systematiserer diskussionen ud fra udvalgte temaer,
for at få svar på problemformuleringen. Vi vil underbygge empirien med teori og diskutere
ligheder og forskelle, men bibeholde det subjektive aspekt. Det vil vi gøre ud fra den valgte
teori, der er præsenteret i det teoretiske rum, samt de udvalgte forskningsartikler. Vi vil
inddrage anden teori, hvis det findes relevant.
Borgerne oplevelse af kvaliteten på træningsholdet
- Kvaliteten
- Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem
- Udslusning til ikke-kommunalt tilbud
Forandringer i hverdagslivet
Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet
Projektansvarlige vil tage udgangspunkt i borgernes oplevelse af kvaliteten. For at skabe en
kobling til forandring af Praksis, vil vi sammenholde og diskuterer borgernes oplevelse af
kvaliteten, med holdbeskrivelsen.
Kvaliteten
Ud fra resultatpræsentation, ses det, at alle er yderst tilfredse med kvaliteten på træningsholdet.
De har hver især opnået mange af deres individuelle mål og grundet fremskridtene i deres
hverdagsliv, har de fået en positiv oplevelse, af effekten på træningsholdet. Det fremgår
igennem vores interview med borgerne, at formålet med at deltage på træningsholdet ikke var
tydelig for dem. Kriterierne i en evaluering er centrale, idet de er bestemmende for om
indsatsen vurderes som god eller dårlig (Krogstrup 2006: 42). Teorien omkring kvalitetssikring
siger det er vigtigt med tydeliggørelse af mål for at fremme borgernes forståelse for, hvad
indsatsen går ud på. Det understøttes at målrettethed er et vigtigt element i
rehabiliteringsprocessen, når der indgår mange samarbejdspartnere. En klar og tydelig
målsætning giver forståelse for rehabiliteringsforløbets aspekter hos borgeren og de fagpersoner
der indgår (Møller 2007:246).
Borgerne ligger også vægt på det samarbejde, der er mellem dem og terapeuterne. Alle
beskriver, at det har været vigtigt for dem at føle sig hørt, forstået, inddraget, støttet og at de
kunne søge faglig ekspertise. Ane og Bo fortæller at de har haft et godt samarbejde med
terapeuterne, følt sig hørt, forstået samt fået den nødvendige støtte og empati. Carl og Ditte har
35

også haft gavn af, at komme af med deres frustrationer og afmagt. De har følt sig ligeværdige
og ikke som patienter. Kvaliteten for dem alle er også, at de har en masse positive og gode
oplevelser med deltagelse på træningsholdet, og er kommet i nye handlesammenhænge, hvor
der både er ligeværdighed og faglig opbakning.
Kvaliteten for dem alle, ligger som projektansvarlige ser det, i samspillet med terapeuterne ved
ros, empati, forståelse og støtten. Vi ser samspillet som en vigtig del af kvaliteten, det
underbygges i den canadiske teori om klientcenteret muliggørelse, som påpeger vigtigheden i at
inddrage borgerne, så de derved bliver engageret og gennem samarbejde føler sig ligeværdige
(Townsend et al 2008:174-176).
Alle indgår i en deltagerbane i rehabiliteringsbanen, da de modtager genoptræning. Bo og Carl
indgår i endnu en, ved at de går til kontrol på sygehuset. De ser det som en kvalitet, at der er
samarbejde mellem sektorerne. Ifølge Hvidbog (2004: 36-38), er det vigtigt at sektorerne
samarbejder i koordineringen omkring de fælles mål som helhed, så borgeren følger
sammenhæng i forløbet.
Netværksdannelse og social sparring
Borgene har alle opnået nye handlesammenhæng gennem deltagelse på træningsholdet. Denne
rehabiliteringsbane har medført nye relationer med de andre borger og terapeuterne på
træningsholdet.
For Ane og Bo har disse relationer medført, at begge indgår i endnu en handlesammenhæng
med andre borger fra træningsholdet. Anes handlesammenhæng ligger i en fast aftale om, at der
er én, der kører med hende til træning. Ane fortæller, at det har stor betydning, at tale med
andre end hendes mand, da de ikke har så meget at tale om i hver dag. Ifølge teorien om
livskvalitet er det er vigtigt for mennesker at have relationer til andre mennesker, idet
mennesket er et socialt væsen (Henriksen 2007: 75).
Bo udtaler, at han ses med én udenfor træningsholdet. Det er uvist for os om han indgår i en
decideret handlesammenhæng. Vi ikke ved om de har fast aftale om at ses, samt hvilken
betydning det har for ham.
Det er sådanne netværksdannelser, som Praksis gerne vil opnå. Ovenstående underbygges af
teorien om netværk, som siger det er vigtigt at have tilhørsforhold i forskellige
handlesammenhænge, da disse deltagerbaner bruges på forskellig vis (Niklasson 2006: 269-
277).
36

Ane og Bo, indgår endvidere i en handlesammenhæng, da de kommer en ekstra gang om ugen
til selvtræning, hvor der ikke er terapeuter tilstede.
Carl og Ditte har umiddelbart ikke dannet yderligere netværk udenfor træningsholdet med de
andre deltager. Grunden til den manglende netværksdannelse, og dermed dannelse af nye
handlesammenhæng, er muligvis en manglende tydeliggørelse og gennemsigtighed af
terapeuternes formål med træningsholdet ift. netværksdannelse. For at skabe netværksdannelse,
er det ifølge teorien om netværksorienteret indsats vigtigt, at afdække behov for udvidelse af
borgerne netværk, så det ikke bliver en selvfølge, at borgerne har behov for det (ibid.: 282-283).
Graden af borgernes individuelle situation, kan være en begrænsning, pga. manglende overskud
til selv at tage initiativ til nyt netværk, eller opdage et evt. behov. Det underbygges i
netværksteorien, der påpeger, at for at der opnås potentiale for netværksdannelse, er det
væsentligt, at afdække behov for støtte og hjælp i relationerne. Socialt bytte omfatter ikke kun
praktisk hjælp, men også følelsesmæssigt respons, information, råd og vejledning (ibid.: 269-
277).
Ditte fortæller, det hjalp at høre, at andre også havde det svært på årsdagen. Derigennem har
hun lært at acceptere, at man kan have det dårligt. Dittes sygdomserkendelse er også opnået
igennem den sociale sparring, med mere ligestillede. Hun havde sandsynligvis ikke opnået
denne læring, hvis hun ikke havde deltaget i handlesammenhæng på træningsholdet. Hun føler
ikke, at andre i hendes netværk ved, hvordan hun har det. På træningsholdet har hun en
fornemmelse af, at de ved det.
Carl fortæller, at han har haft gavn af, at snakke om sin sygdom. Han føler, at have fået
bearbejdet sygdommen og er kommet til den konklusion, at han føler sig som en rask mand i en
syg krop. Vi mener, at Carl er kommet frem til denne konklusion ved at deltage og få den
sociale sparring på træningsholdet, da vi betragter træningsholdet som en gruppe.
Dittes og Carls sociale læring underbygges af Heaps grundtanke om brugen af grupper. Heap
beskriver, hvordan medlemmerne af en gruppe kan hjælpe sig selv og hinanden ved at dele
følelser, sammenligne erfaringer og udveksle idéer, forslag og løsninger. Det er også vigtigt, at
der er en interaktion, hvor der udvikles personlige forhold mellem borgerne, for at få gavn af en
gruppe proces. Det sker kun, hvis borgerne føler et behov for at indgå i et samspil og er
engageret i hinanden på træningsholdet. Samt de hver især har en opfattelse af, at deltagelsen på
en eller anden måde kan give dem en personlig gevinst (Heap 2003: 22-26).
Vi mener, at borgerne, har opnået social læring og – sparring, idet de har fået en ny erkendelse
af den situation sygdommen eller ulykkestilfældet har bragt dem i. Det at Praksis har dannet
rammer for den fælles handlesammenhæng på træningsholdet gør det muligt for borgerne, at
danne relationer med hinanden og dermed opnå både social læring og – sparring. De har
37

mulighed for at indgå i deltagerbaner i den sociale praksis. Dette underbygger Lave i teorien
om social læring, hvor hun fremhæver, at det sociale liv ikke alene er et spørgsmål om struktur
og umiddelbart levet erfaring, men også deltagelse i gennem social praksis. Mulighed for læring
sker dér, hvor man kan bevæge sig i lokale praksisser for givne deltagere. Mulighederne er
placeret i deltagelsesrelationer, ikke i individer, og ikke i institutionelle strukturer (Lave 2002:
50-53).
Udslusning til ikke-kommunalt tilbud
Ane, Bo og Carls syn på, hvordan andre vil se på dem i et fitnesscenter og hvilket klientel der
kommer der er uændret. Ane og Ditte nævner begge, at terapeuterne havde luftet tanken om at
besøge et. Ditte fortæller, at hun først efter at være stoppet på træningsholdet indser, at det
kunne være godt, at der var lavet aftaler med de andre om at fortsætte sammen som et lille hold,
i et fitnesscenter. I forskningsartiklen (Wolfenden & Grace 2009: 95), påpeger Baum et al.
(2008) at behovet for hensigtsmæssig rehabilitering, er implementering af adaptive strategier
for at imødekomme nye miljøer i hverdagslivet.
Ingen af borgerne er blevet udsluset til træning i et ikke-kommunalt tilbud. Det kan skyldes
borgernes opfattelse af træning i fitnesscentre, men muligvis også, at terapeuterne og borgerne
ikke har været enige om målsætningen. Dermed har de ikke løbende kunne lave en fælles
evaluering af målsætningen (Craik, Davis & Polatajko 2008:322).
Bo fortæller, at han har fået informationer om, at han kunne nå derhen hvor arbejdsmarkedet
var. Andre faktorer for succesfuld tilbagevenden til arbejdet, fremhæver forfatterne i Medin et
al (2006), det er vigtigt, at inkludere patienterne, så de får medbestemmelse i deres egen
rehabilitering og gennem sådanne empowerment udtænker brugbare løsninger på deres egne
problemer.
Ud fra ovenstående ses det, at borgerne har været yderst tilfreds med kvaliteten på
træningsholdet. Når vi sammenholder borgernes oplevelse af kvalitet, med holdbeskrivelsens
formål, ses det, at nogle af borgerne har opnået netværksdannelse. Alle har haft glæde af den
sociale sparring, da de fortæller hinanden om deres hverdag, sygdom og arbejde.
38

Forandringer i hverdagslivet
Vi vil se på, hvilke forandringer det har medført for borgerne at deltage på træningsholdet, og
hvilken betydning det har haft for deres hverdagsliv. Hverdagslivet skal ses i relation til de
betingelser borgerne har og måden de håndtere dem på, da det er med til at skabe og forandre
deres hverdagsliv (Bech-Jørgensen 1994: 168).
For Ane har træningen påvirket hendes livsførelse, idet hun nu fx selv kan tilrettelægge, hvornår
hun vil køre i Bilka. Ane er ikke længere afhængig af hendes mand, hun er mere udholdende og
kan gå længere distancer. Ane har bedre mulighed for at opretholde og være aktiv i sine
livsførelsesbaner, som farmor, husmoder og ægtefælle, idet hun nu deltager i leg med
børnebørnene, laver mad og ordner vasketøj igen. Anes deltagerbane på træningsholdet og
deltagerbanen med den tilknyttede diætist, har medført at Ane har tabt sig og har mulighed for
at indgå i flere handlesammenhæng som fx komme til selvtræning.
Bos livsførelse er forandret, idet han ikke længere sidder i kørestol og har fået større
lungekapacitet. Det gør, at han kan deltage mere aktivt i hans livsførelsesbane inde for
familiens rammer, som mand, far og farfar. Han har også mere energi, til at tage ind til byen og
tager bad når han har lyst, uafhængig af andres hjælp. Bo har mulighed for at indgå i flere
deltagerbaner med hans børnebørn og kan fx hente dem. Han har fået flere kræfter til at ringe
til venner og dermed opretholde hans deltagerbaner i hans netværk. Han har mulighed for at
indgå i flere handlesammenhænge, som fx løbe med sin kone hver morgen og komme til
selvtræning.
Carls livsførelse er forandret ved at der er sket fysiske fremskridt. Han har fået hund, det
medfører en ny handlesammenhæng, idet han går over til naboen en gang om ugen og lufter
deres hunde sammen i haven. Carl har fået en ny livsførelsesbane gennem sin nye hobby, hvor
han maler.
Carl oplever ikke selv de store forandringer i hans hverdag, det kan skyldes hans selvforståelse
af egen livsførelse. Carls selvforståelse, kan være grundet hans sygdom. I følge konen, har han
svært ved at huske og overskue forskellige ting. Fx når de skal have gæster, har han rigtig
mange planer om at hjælpe konen med forberedelserne til gæsterne kommer. Men får ikke
udført mere end en ting, da han hurtigt afledes i sine tanker og glemmer, hvad han er i gang
med. Ud fra vores observationer kan vi stille spørgsmålstegn ved hans selvforståelse, idet der er
uoverensstemmelse mellem det han siger når vi spørger ind til hans forandringer, og det konen
fortæller.
Ditte siger, hun har fået mere livskvalitet idet hendes livsførelse er ændret. Hun kan nu selv
gøre rent, tage et stående bad og gå i haven. Teorien om livskvalitet siger, at det er det enkelte
menneskes helt personlige oplevelse af, hvad der giver mening for dem (Henriksen 2007: 21).
39

Hun har genvundet hendes livsførelsesbane med løb og dermed hendes deltagerbane i fx
Eventyrløbet som udgør en handlesammenhæng.
Dittes livsførelse er også forandret ved, at hun har lært, at strukturer og planlægge hverdagen,
således at hun ved at tage fri for arbejde næste dag, har generhvervet en deltagerbane med
hendes veninder, og kan indgå i forskellige handlesammenhæng fx at tage til koncert.
Ditte har generhvervet sin handlesammenhæng som fuldtidsansat leder. Vi mener, at
træningsholdet og Dittes egne ressourcer kan have været med til at gøre det muligt for hende, at
komme tilbage til denne handlesammenhæng. Det underbygges i artiklen af Gilwort et al, hvor
Carter et al (2000) siger, at både interne ressourcer (fx egen beslutsomhed) og eksterne
ressourcer (støtte fra sundhedspersonale) er en vigtig faktor. Gilwort et al konkluderer i deres
studier at det er vigtigt med
støtte, information og rådgivning vedrørende tilbagevenden til arbejde. Samt
mestringsstrategier, alternative beskæftigelsesmuligheder og følelsesmæssig støtte
i vanskelige beslutninger om deres fremtidige arbejdsliv (Gilwort 2009: 96-102).
Samlet set har borgerne mistet de upåagtede aktiviteter eller den selvfølgelighed de havde i
hverdagen, ved at de blev ramt af deres individuelle sygdom eller ulykkes tilfælde. Det
medførte, at deres kendte selvfølgeligheder og upåagtede aktiviteter, blev overtaget af
strategiske aktiviteter, mod deres individuelle mål og ikke længere var en selvfølgelighed. Ved
at deres selvfølgeligheder ikke længere var der, forsvandt deres kendte hverdagsliv også. Det
underbygges af teori om hverdagslivs selvfølgeligheder. De daglige selvfølgeligheder, lægger
mennesket ikke mærke til, før de brydes op eller skrider sammen. Selvfølgeligheden indebærer,
at vi tager store områder af vores omverden for givet (Bech-Jørgensen 1994:142- 143).
Bo fortæller, at han planlægger sin hverdag så han hele tiden har noget at tage sig til. Ane
fortæller, at hun nyder at komme ud blandt andre, så hun ikke bare falder hen. Carl fortæller, at
det giver et afbræk i hverdagen, så han ikke føler sig lukket inde i en skal. Det underbygges af
teori om hverdagsliv, som siger, at når mennesket ikke har noget fast at stå op til, bliver
hverdagslivet hurtig forskelsløst. Der er ikke ret meget, der kan genkendes som forskelligt fra
noget andet. Det man genkender, er ”det samme og det samme”. Tiden og livet kan opleves
som uforanderligt. Det kan virke, som om der ikke sker noget, der gør en forskel (Bech-
Jørgensen 1994: 145). Det at borgerne kommer i træningscentret, gør en forskel for dem og er
som vist i det foregående med til at forandre deres hverdagsliv og give hverdagen struktur.
Udover støtte fra terapeuterne og borgernes primære netværk, er det deres egne ressourcer, der
har medført forandringerne i deres hverdag. Ane siger, at det er hendes stædighed og
40

ihærdighed. Bo fortæller, at han har haft en indre styrke, til at træde i karakter over for sig selv
og at livet har fået et andet perspektiv. Carl siger, at det er hans viljestyrke. Han ser det at være
blevet syg og arbejdsløs som muligheder i stedet for begrænsning. Ditte fortæller, at det er
hendes kampånd. Det underbygges af teori om hverdagslivskræfter, der beskriver, at mennesker
ikke kun er styret af ydre samfundsskabte kræfter. Inden for hverdagslivets betingelser udvikler
borgerne selv nogle indre kræfter og begynder at føle sig stærke, i stand til at ”gøre noget” samt
få noget til at ske (Bech-Jørgensen 1994: 275).
Ud fra ovenstående empirisk materiale ses det, at borgerne har fået ændret deres daglige
livsførelse. De er nået forskelligt i deres liv, ift. at generhverve forskellige meningsfulde
aktiviteter i hverdagen. De indgår alle i flere handlesammenhænge nu end for et år siden.
Metodediskussion
Her diskuteres validiteten af projektets anvendte metoder og teori.
Forandret forforståelse
Vores forforståelse har ændret sig løbende igennem processen. Vores forestilling om, at
borgerne vægtede den fysiske træning højt, har ændret sig til, at de vægter støtten og empatien
fra terapeuterne højere. Det har til tider været svært for os, at blive klar på vores forforståelse,
da der har været uoverensstemmelse mellem det vi har læst, og det sagte i Praksis, fx mht. ikkekommunalt
tilbud. Vi blev bekræftet i vores forventning om, at formålet med træningen er
uklar for borgerne. Vores ændret forforståelse har været mulig, da vi har været åbne og har
forsøgt tilsidesat egne forforståelse, ved hele tiden at være reflekterende.
Praksisforskning
Vi oplevede det som en udfordrende metode, men velegnet til samarbejde med Praksis, at
identificere udviklingsområder. Vi mener at kriterierne for den handlingsrettede forskning
opretholdes, idet vi ved at formidle resultaterne af den nye viden, har givet mulighed for læring
og forandring. Vi er bevidste om, at det optimale er, opfølgning på processen noget tid efter, det
ikke er muligt for os. Vores manglende indsigt i Praksis, dets aktører og de organisatoriske
strukturer, kan mindske validiteten (Launsø & Rieper 2008: 31-36).
41

Observation
Observationen var en styrke inden valg af problemformuleringen. Det gav grundlag for
udvikling af vores interviewguide, samt en indledende kontakt til 3 af borgerne, og en
begyndende relation mellem interviewer og borger inden interviewet. Idet vi kun var til stede en
gang, var det et øjebliksbillede, der derfor gør observationen mindre valid, men stadig brugbar
for os.
Interview
Vi fandt kvalitativt interview velegnet som metode til at udforske de subjektives oplevelser,
erfaringer og meninger. Kommunikativ validitet af interviewene blev sikret ved, at interviewer
og suppleant løbende foretog meningsvalidering under interviewet (Kvale & Brinkmann 2009:
280). Transskriberingen af interviewene, mener vi er valide, idet alt er medtaget.
Kritisk psykologi
Anvendelse af kritisk psykologi som teoretisk reference var forudbestemt. Det så vi som en
hjælp, da det har skærpet opmærksomheden omkring subjektperspektivet. Det har forekommet
naturligt, at anvende i forbindelse med ergoterapi, da subjektperspektivet stemmer godt overens
med den klientcentreret tilgang. Vi følte, at de udvalgte begreber var relevante, ift. at øge vores
forståelse af borgernes hverdagsliv, og deres syn på kvaliteten af træningsholdet.
Hverdagslivsteori
Teorien har øget validiteten ift. vores fremstilling af borgernes syn på hverdagslivet. Vi har haft
mulighed for at underbygge med anerkendt teori. Det har udbredt vores kendskab til, hvor
komplekst en hverdag kan være og hvor mange aspekter der spiller ind. Vi mener, at Bech-
Jørgensen var en velegnet teoretiker, da hendes empiriske forudsætning rækker tilbage til 1982.
Det hjalp os med at have fokus på de upåagtede aktiviteter og den selvfølgelighed mennesker
tillægger deres hverdag.
Litteratursøgning
Vi fandt forskningsartiklerne valide, idet de er fra anerkendte forskningsdatabaser. Det har
været svært for os, at udvælge relevante artikler, idet der ikke foreligger evidens om den form
for træningshold, vi har set på. Det at artiklerne omhandler fastholdelse og inklusion på
arbejdsmarked gør dem væsentlige ift. Praksis’ holdbeskrivelse.
42

Pjecen fra Etf viste sig at være relevant under formidlingen, idet de ikke kendte til den. De
mangler et samarbejde med andre faggrupper, for at hjælpe borgerne tilbage til arbejde.
Validitet af resultaterne
Vi har tilstræbt gennemsigtighed ved udførligt at beskrive fremgangsmåden for indsamling af
empirisk materiale, samt hvordan vi har bearbejdet det.
Vores egne arbejdspapir efter interviewet, mener vi er forholdsvis valide, idet vi tager
udgangspunkt i de subjektives perspektiver. Vi er klar over det ikke er den korrekte
fremgangsmåde ift. gyldigheden. Fordi vi ikke hver især har givet vores bud på forforståelsen,
og fremkomne temaer af de subjektive udsagn til analysen, inden vi mødtes. Ideelt og mere
validt, havde været at lave meningskondensering under transskriberingen, og interviewet flere
borgere (herunder også tidligere deltagende).
Vi har oplevet en god kontakt med borgerne og mener at have forholdt os etisk. Der er grundet
det etiske aspekt, ikke vedlagt udskrift af vores arbejdspapir som bilag. Vi oplevede en
udfordring, da det viste sig, at Carl ikke levede op til alle inklusionskriterierne, idet
udholdenheden var lav, og han i følge konen, har svært ved at overskue mange ting og
hukommelsen svigter. Vi valgte, at inddrage ham, da vi fandt det vigtigt, at fremlægge de svar
vi fik.
43

Anvendelsesaspekt og formidling
Formidling
Projektansvarlige forbereder sig vha. Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel, for at
strukturere formidlingen.
(Hiim & Hippe 2007)
Læringsforudsætning
Terapeuterne har mange ressourcer, da de arbejder med borgerne til hverdag, samt har en
sundhedsvidenskabelig uddannelse. De fremmødte har ikke samme forudsætninger ift. den
proces der er foregået, idet nogle terapeuter deltager fra andre distrikter, og ikke har deltaget i
praksisforskningen. Vi formoder, at de fremmødte har interesse, idet emnet fremkommer af
indbydelsen (Bilag 9).
Rammefaktorer
Der afsættes 90 min. til formidlingen, der afholdes på de projektansvarliges uddannelsessted,
efter ønske fra Praksis. Vi vil opstille bordene i en hestesko, der har åbning op mod tavlen, hvor
vi er placeret. Dette for alle kan se hinanden og fremme muligheden for dialog. Ud over os, vil
der deltage ca. 10 terapeuter og evt. 4 ledere.
44

Målet
Områderne for udforskningen i bachelorprojektet, er fundet i samarbejde med terapeuterne, for
at give dem ejerskab i projektet og dermed motiverer dem, for vores forslag til forandringer i
Praksis. Målene er:
At de opnår viden om borgernes perspektiv
At give ny viden til videre refleksion og udvikling af egen praksis
At give dem evalueringsredskaber
At skabe en dialog med forslag til forandring af Praksis
Indhold
Velkomst – 5 min
Præsentation af projektet og resultatet – 15 min
Præsentation af evalueringsredskaber – 10 min
Forslag til forandringer – 10 min
Pause – 5 min
Dialog i grupper – 20 min
Opsamling på dialog – 15 min
Afslutning og evaluering – 10 min
Læreprocessen
Formidlingen foregår via diasshow (Bilag 10), der uddeles en kopi, for at give dem mulighed
for, at tilføje egne noter. Vi vil præsentere dem for resultaterne. Under evalueringsredskaber, vil
vi vise temaerne i vores interviewguide og formidle modellen om informeret evalueringspraksis
(Bilag 11), for at give dem et arbejdsredskab til at tydeliggøre de kriterierne, de fremadrettet
ønsker at evaluere på (Krogstrup 2006: 40- 54).
Vi har valgt, at formidlingen skal indeholde både envejskommunikation og en dialogbaseret
tilgang, samt varierende visuelle elementer i form af tekst, citater fra interviewene og modeller.
Vi vil komme med borgernes og vores forslag til forandringer, samt medinddrage deltagerne
45

gennem gruppearbejde og dialog, for at alles holdninger kommer til orde.
Vurdering
Til sidst vil der være opsamling og evaluering, hvor der besvares spørgsmål, da hensigten er, at
Praksis er medbestemmende til de forandringer der måtte komme, idet praksisforskning er
kendetegnet ved samarbejde mellem projektansvarlige og Praksis.
Anvendelsesaspekt
Deltagerne gav udtryk for, at formidlingen som helhed var god og har givet dem viden om
borgernes perspektiv på træningsholdet. Formidlingen og dialogen satte tanker i gang hos dem.
En af dem fortæller, at selvom kvaliteten er god, skal de være mere opmærksomme og lytte til
borgerne, ift. holdbeskrivelsens mål, og til de individuelle mål. De kunne se flere
udviklingspotentialer for træningsholdet og var glade for muligheden for selv at videreudvikle
på evalueringsspørgsmålene til borgerne, ud fra vores interviewguide. Det at Praksis blev
opmærksom på vigtigheden i at stille klare kriterier for evalueringsgrundlaget, gjorde at de talte
om at lave begrebsafklaringer, herudover var der ikke flere kommentarer til
evalueringsmodellen.
Dialogen gik overvejende på udslusning til ikke-kommunalt tilbud. Praksis blev opmærksomme
på, at de skulle være mere støttende i afslutningen af forløbet, herunder om der var nogen der
havde brug for netværksdannelse. Det kom frem, at de savnede et samarbejde, med en
socialrådgiver, om at hjælpe borgerne tilbage til arbejdsmarkedet, da de har en manglende
viden på området. Vi henviste derfor til ETF og pjecen Erhvervsrettet rehabilitering – tilbage
til arbejde. Praksis fortalte til formidlingen, at de er i gang med nyt projekt med brobygning,
der skal kobles sammen med udslusning til ikke-kommunalt tilbud. Praksis var anerkendende i
vores forslag om, at udslusning også kunne være at hjælpe borgerne med, at komme med i
sygdomsforeninger. Der kom konkrete bud på, at Praksis kunne skemalægge besøg i
fitnesscentre, så det blev en fast rutine fx hver tredje uge.
Deltagerne fra andre distriktsområder, gav udtryk for at kunne drage parallel til egen praksis.
Praksis bad om at få tilsendt det udleverede diasshow, så det kan vedlægges deres mappe med
holdbeskrivelsen. De gav udtryk for, at de ser frem til, at læse det fulde bachelorprojekt.
Lederne var ikke deltagne pga. et økonomimøde i kommunen, på baggrund af dette kom
terapeuterne med et ønske om, at projektansvarlige formidler for lederne, eller sender det
færdige projekt med highlightet punkter. Terapeuterne føler, at ledelsen er mere fysisk
orienteret, og det kan være med til at øge opmærksomheden på det ergoterapeutiske aspekt, hvis
lederne fik indblik i de perspektiver borgerne fremhæver.
46

Konklusion
Her besvares problemformuleringen, der redegøres for erfaringer fra processen, samt hvordan
projektet har forandret Praksis.
På baggrund af empirien fremgår det, at borgerne er yderst tilfreds med kvaliteten på
træningsholdet. Noget af det de vægter højt, er samarbejdet med terapeuterne. Herunder støtte,
empati, ligeværdighed og sociale sparring parterne imellem.
Det at borgerne hver især har opnået mange individuelle mål i deres hverdagsliv, og der har
været et godt socialt samvær borgerne imellem, medvirker også til en positiv oplevelse af
kvaliteten.
Når projektansvarlige sammenholder borgernes oplevelse af kvaliteten, med holdbeskrivelsens
formål, ses en divergens. Det overordnede formål med deltagelsen, er ikke tydeligt for
borgerne. Nogle af borgerne har opnået netværksdannelse, men én har manglet støtte til at
danne netværk, til videre træning i ikke-kommunalt tilbud.
Træningsholdet har medført forandringer for alle borgerne i deres samlede livsførelse. De
indgår alle i flere handlesammenhænge nu end for et år siden, fx løbe og selvtræning med
andre. De har nået individuelle mål, fx har flere fået øget funktionsniveau og kan handle ind
alene. Deres livssyn er ændret ved at de ser nye muligheder i livet. Vi forestiller os, at alle har
fået en øget livskvalitet, da de kan deltage i flere aktiviteter og ikke er låst fast derhjemme.
Bachelorprojektet og formidlingen gav grundlag for nye udviklingsmuligheder for Praksis. Vi
erfarede, at når udviklingsområdet tager afsæt i Praksis’ ønsker og behov, medvirker det til, at
øge motivationen for forandring og skabe ejerskab for projektet. Terapeuterne blev
opmærksomme på vigtigheden i, at stille klare kriterier for evalueringsgrundlaget, det gjorde at
nogle talte om at lave begrebsafklaringer og tydeliggørelse af formål.
De udviste engagement ved at indgå i dialog om udviklingsperspektiver til Praksis.
Praksis viser interesse for at benytte projektets resultater, samt refleksionerne til nye tiltag og
forandringer. Hvis det stemmer overens med de økonomiske rammer der kommer og det
igangværende Brobygningsprojekt. Praksis vil efter deltagelse i projektet have øget fokus på
formålet med borgernes udslusning til ikke-kommunalt tilbud, og har nu muligheden for selv at
videreudvikle på evalueringsspørgsmålene til borgerne ud fra interviewguiden.
47

Diskussion og perspektivering
Projektets resultater er relevante ift. den forsatte kvalitetsudviklingsproces af sundhedsvæsenets
ydelser, idet projektet fremhæver borgernes subjektive perspektiv.
Ud fra vores resultat af kvaliteten, undre vi os over, hvordan borgernes oplevelse af kvaliteten
havde set ud, hvis formålet med træningsholdet, havde været tydeligt for dem alle. Det er
vigtigt, at man som fagperson er opmærksom på klare mål, samt løbende reviderer de
oprindelige intentioner for praksis.
Vi har i vores problembaggrund fremhævet Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og Odense
kommunes egen kvalitetssikring. Vi mener, at Praksis søger at opfylde DDKM, idet de deltager
i dette projekt og vi formoder, at de opfylder de kriterier, der er opstillet i deres egen
kvalitetssikring. Vi stiller os undrende ift. besparelserne kommunen arbejder under. Det gør det
svært, at opretholde de fastsatte mål Hvidbog opstiller for vidensbasering og
kvalitetsorientering, omtalt i problembaggrunden.
Vores resultater viser at borgerne har nået mange af deres mål i løbet af det sidste år. Vi er
uvisse omkring, hvor mange mål der var nået efter 3-6 mdr. Det kan være relevant at undersøge
om der sker nye fremskridt eller om det bliver vedligeholdende træning, ved fx at følge
borgerne over en længere periode. Vi forstiller os det er svært, at have en klar holdbeskrivelse,
hvis det både dækker genoptræning og vedligeholdende træning.
Vi har forsøgt at brede viden om træningsholdet ud til andre distrikter i kommunen. Vi mener,
at vores resultater kan bidrage til debat om vigtigheden i det sociale aspekt på træningsholdet, i
en moderne verden, hvor teknologien hurtigt tager over. Det er væsentligt, at man ikke
udelukkende måler på de fysiske forbedringer, men også ser på de andre aspekter, der har været
med til at ændre borgernes hverdagsliv. Fx det sociale, støtte og empati borgerne oplever.
Idéen om selvtræning, kan være brugbar for andre distrikter, idet vores empiriske materiale
viser, at enkelte borger, har haft glæde af at komme til selvtræning. Da det er vigtigt for borger
at træne sammen med ligestillet, frem for borger der ikke har været ude for langvarige
sygdomsforløb eller ulykkestilfælde.
Vores resultater kan bidrage til det ergoterapeutiske perspektiv om klientcentrering. Det har en
stor betydning for borgerne at føle sig inddraget og ligestillet, hvilket passer ind i samfundets
øgede fokus på borgerinddragelse.
48

Forslag til yderligere ergoterapeutiske studier
Terapeuternes perspektiv, fx kvaliteten af fagligheden, motivation, arbejdsgang,
dybere undersøgelser af holdbeskrivelsens mål
Borgers perspektiv, fx tilbagevenden til arbejde, udslusning til ikke-kommunalt
tilbud
Pårørendes perspektiv af forløbet og hjælpen fra kommunen, i hverdagen med nye
udfordringer, når ægtefællen rammes af funktionsnedsættelse
Forslag til metodiske tilgange
Struktureret/ ustruktureret feltobservationer over længere periode
Fokusgruppe interview, kan give nye tanker til perspektiver
Case-studie, få dybere forståelse af borgeren og dens omgivelser
Overveje brugen af en kvantitativ fremgang
49

Litteraturliste
Bøger
Bech-Jørgensen, Birte (1994)Hverdagsliv og selvfølgelighed, I: Når hver dag bliver
hverdag.s.142-143, 145, 168, 2. oplag, Akademisk Forlag A/S, København
Bech-Jørgensen, Birte (1994) Selvfølgelighed og foranderlighed, I: Når hver dag bliver
hverdag. s.247-253, 275, 2. oplag, Akademisk Forlag A/S, København
Bjerg, Jens (2004), Gads Psykologi Leksikon. s. 222, 336. Gads Forlag
Borg, Tove (2003)Sundhedsforskning i humanistisk perspektiv, I: Livsførelse i hverdagen
under rehabilitering – et socialpsykologisk studie. s.47-72, 2. oplag,
HF-trykkeriet, Århus
Borg, Tove (2003)Livsførelse og hverdagsliv, I: Livsførelse i hverdagen under rehabilitering
– et socialpsykologisk studie. s. 73-90, 2. oplag, HF-trykkeriet, Århus
Borg, Tove (2003) Livsførelse i hverdagen under rehabilitering – et socialpsykologisk studie,
2. oplag, HF-trykkeriet, Århus, bilag 2
Borg, Tove; Brandt, Åse; Madsen, Anette J.; Runge, Ulla og Tjørnov, Jytte(2007) Introduktion
til ergoterapi, I: Borg, Tove; Runge, Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og
Madsen, Anette J. (red) (2003) Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i
hverdagslivet. s. 18-25, 2. udgave 1. oplag, Munksgaard Danmark, København
Borg, Tove (2007) Begreber om hverdagsliv, I: Borg, Tove; Runge, Ulla; Tjørnov, Jytte;
Brandt, Åse og Madsen, Anette J. (red) (2003) Basisbog i ergoterapi – aktivitet
og deltagelse i hverdagslivet. s.66-91, 2. udgave 1. oplag, Munksgaard Danmark,
København
50

Borg, Tove; Bundgaard, Karen Marie og Rasmussen, Jette (2007) Praksisforskning, I: Borg,
Tove; Runge, Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen, Anette J. (red) (2003)
Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s. 646-679, 2.
udgave 1. oplag, Munksgaard Danmark, København
Borg, Tove og Brandt Åse (2007) Forskningsbaseret Ergoterapi, I: Borg Tove; Runge Ulla;
Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen Anette J, (red) (2003) Basisbog i
ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s. 732-733, 2. udgave 1. oplag,
Munksgaard Danmark, København
Borg, Tove og Runge, Ulla (2007) Et sundhedsvæsen under forandring, I: Borg Tove; Runge
Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen Anette J, (red) (2003) Basisbog i
ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s. 48, 2. udgave 1. oplag,
Munksgaard Danmark, København
Craik, Janet; Davis, Jane og Polatajko Helene J (2008)Den Canadiske ramme for
praksisprocessen (CPPF): Præcisering af omgivelserne, I:Townsend, Elizabeth A.
og Polatajko Helene J. Menneskelig aktivitet II, s.318-338, 1. udgave,
oplag, Munksgaard Danmark, København. (Oversat af Christoffersen, Steen,
2007, efter: Enabling Occupation II)
Dalland, Olav (2007)Intervju som metode, I: Metode og oppgaveskrivning for studenter.
s. 128-178, 4. udgave, Gyldendal Akademisk, Oslo
Dalland, Olav (2007)Observasjon, I: Metode og oppgaveskrivning for studenter.
s. 179- 203, 4. udgave, Gyldendal Akademisk, Oslo
Dalland, Olav (2007)Opgavens praktiske utforming, I: Metode og oppgaveskrivning for
studenter. s. 279-287, 4. udgave, Gyldendal Akademisk, Oslo
Ditlevsen, Mona Kjær (2008) Daglig livsførelse som revalidend – et brugerperspektiv, s.9
51

Frølich, Else; Haugbølle, Jette; Hjortbak, Else og Rasmussen, Jette (2007) At muliggøre
aktivitet og deltagelse – sundhedsfremme og forebyggelse, I: Borg Tove; Runge
Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen Anette J, (red) (2003) Basisbog i
ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s. 322-327, 2. udgave 1.oplag,
Munksgaard Danmark, København
Gammeltoft, Christensen, Birgitte og Larsen, Anette Enemark (2007) At muliggøre aktivitet og
deltagelse hos voksne – somatisk behandling og rehabilitering, I: Borg Tove;
Runge Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen Anette J, (red) (2003):
Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. s.519, 2. udgave 1.
oplag, Munksgaard Danmark, København
Hartvig, Bente; Hjortbak, Else og Kristensen Hanne Kaae (2007) Kvalitetsudvikling i relation
til ergoterapi, I: Borg Tove; Runge Ulla; Tjørnov, Jytte; Brandt, Åse og Madsen
Anette J, (red) (2003): Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i
hverdagslivet. s. 680-681, 683, 694, 715, 2. udgave 1. oplag, Munksgaard
Danmark, København
Heap, Ken (2003)Hvordan kan grupper ”hjælpe” I: Gruppemetode inden for social- og
sundhedsområdet. s. 22-26, 2. udgave, 4. oplag Hans Reitzels Forlag, København
Henriksen, Bjarne Lenau (2007)Begrebet Livskvalitet – om at forklare, I: Livskvalitet – en
udfordring. s. 21, 2. udgave, 1. oplag. Gads Forlag, Gylling
Henriksen, Bjarne Lenau (2007)Intet menneske er en ø – om de sociale netværk og livskvalitet,
I: Livskvalitet - en udfordring. s. 75, 2. udgave, 1. oplag. Gads Forlag, Gylling
Hiim, Hilde og Hippe, Else (2007) En kritisk humanistisk didaktik knyttet til didaktisk
relationstænktning. I: Hiim, Hilde og Hippe, Else (2007) Læring gennem
oplevelse, forståelse og handling – studiebog i didaktik. s. 67-84, 2. udgave, 1.
oplag, Nordisk Forlag A/S, København (Oversat af Knud Fink Ebbesen fra Hiim,
Hilde og Hippe, Else Læring gjennom opplevelse, forståelse og handling 1993)
52

Jartoft, Vibeke (1996) Kritisk psykologi en psykologi med fokus på subjektivitet og handling, I:
Højholt, Charlotte og Witt,Gunnar (eds.) Skolelivets Socialpsykologi, Nyere
socialpsykologiske teorier og perspektiver, s.181-183, Unge Pædagoger,
København
Krogstrup, Hanne Kathrine (2006)Informeret evaluering: genstandsfelt, viden, værdier og
anvendelse, I: Evalueringsmodeller, s. 40 – 54, 2. udgave, 1.oplag. Academica,
Gyldendal Akademisk forlag. Århus
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Introduktion til interviewforskning, I: Kvale,
Steinar og Brinkmann, Svend, Interview Introduktion til et håndværk, s.30-31,
2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra
engelsk efter interviews)
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Forskningsinterview, filosofiske dialoger og
terapeutiske samtaler, I: Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, Interview,
introduktion til et håndværk, s. 45, 2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag,
København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk efter interviews)
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Transskription af interview, I: Kvale, Steinar og
Brinkmann, Svend, Interview, introduktion til et håndværk. s. 199-206, 2.udgave,
1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk
efter interviews)
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Interviewanalyser med fokus på mening, I: Kvale,
Steinar og Brinkmann, Svend, Interview, introduktion til et håndværk. s. 227-228,
233-234, 2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake,
Bjørn fra engelsk efter interviews)
53

Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009)Den sociale konstruktion af validitet, I: Kvale,
Steinar og Brinkmann, Svend, Interview, introduktion til et håndværk. s. 280,
2.udgave, 1. oplæg, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra
engelsk efter interviews)
Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008) Forskningstyper. I: Launsø, Laila og Rieper, Olaf,
Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og forskningsmetoder i
samfundsforskning, s. 12-42, s. 31-32, 5. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck A/S, København
Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008)Det paradigmatiske bagland, I: Launsø, Laila og Rieper,
Olaf, Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og forskningsmetoder
i samfundsforskning, s.45-46, 5. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck A/S, København
Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008) Forskningsprocessen – fra emnevalg til valg af enheder.
I: Launsø, Laila og Rieper, Olaf, Forskning om og med mennesker
- Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, s. 62-105,
5. udgave, 2. oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, København
Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2008) Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder.
I: Launsø, Laila og Rieper, Olaf, Forskning om og med mennesker
- Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, s. 106-156,
5. udgave, 2 oplag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, København
Lave, Jean(1999) Læring, mesterlære, social praksis, I: Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar
Mesterlære – Læring som social praksis. s. 35-53, 4. oplag, Hans Reitzels
Forlag A/S, København (redigeret af Nielsen, Klaus og Kvale, Steinar 2002)
Law, Mary; Baptiste, Sue; Carswell, Anne; McColl, Mary. Ann; Polatajko, Helene; Poll, Nancy
(2000) Canadian Occupational Performance Measure (COPM)Copenhagen,
Ergoterapeutforeningen (oversat af Andersen, Ane; Ross, Ulla; Tjørnov, Jytte og
Wæhrens, Eva 2000, revideret af Larsen, Anette Enemark 2007, 3. udgave 2007)
54

Lindahl, Marianne og Juhl, Carsten (2009)Opgavens indhold, I: Den Sundhedsvidenskabelige
Opgave – vejledning og værktøjskasse.s.35-102,1. udgave, 2. oplag,
Fadl’s Forlag, København
Møller, Mette Lund (2007) ICF – Et redskab i rehabiliteringsprocessen. I: Jensen, Liselotte,
Petersen Lotte og Stokholm Gitte Rehabilitering – teori og praksis, s. 246,
1. udgave, 1. oplag, Fadl´s Forlag, Århus
Raun, Karina Riiskjær (2006) Sygdom, sundhed og netværk, I: Niklasson, Grit (Red.)Samfund
og kultur i sundhedsarbejdet, s. 263-290, 1. udgave, 1.oplag, Forlaget Frydenlund,
København
Townsend, Elizabeth A.; Beagan, Brenda; Kumas-Tan, Zofia; Versnel, Joan; Iwama, Michael;
Landry, Jennifer; Stewart, Debra og Brown, Jocelyn (2008)Muliggørelse:
Ergoterapis kernekompetance, I: Townsend, Elizabeth A. og Polatajko Helene J.
Menneskelig aktivitet II, s.141-200, 1. udgave, 1.oplag, Munksgaard Danmark,
København. (Oversat af Christoffersen, Steen, 2007, efter: Enabling Occupation
II)
Artikler
Wolfenden, Barbara and Grace, Marty (2009)Returning to work after stroke: a review, p. 93-97
I: International Journal of Rehabilitation Research 32, Wolters Kluwer
Health - Lippincott, Williams and Wilkins. Malbourne, Australia
Gilworth, G; Phil, M; Cert, Ad; Sansam, K.A.J and Kent, R.M (2009)Personal experiences of
returning to work following stroke: an exploratory study, p. 95-103. I: Work 34,
United Kingdom
55

Internetadresse
Ergoterapeutforeningen (2010)Erhvervsrettet rehabilitering – tilbage til arbejde,
Tilgængelig 1. november 2010 fra:
http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/
Rehabilitering/Arbejdsrehabilitering/Ergo-TTA-brochure-web-261010.pdf
Kilden angives i teksten (Etf 2010)
Kræftens bekæmpelse (2010)Kræftens bekæmpelses nøgletal og baggrundsviden,
Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:
http://www.cancer.dk/fagfolk/noegletal_og_baggrundsviden/noegletal.htm?NRM
ODE=Published&NRNODEGUID=%7bB99BF677-6013-4807-BF54-
0E75B45D02C3%7d&NRORIGINALURL=%2ffagfolk%2fnoegletal_og_
baggrundsviden%2f&NRCACHEHINT=Guest
Kilden angives i teksten (Cancer 2010)
Odense kommune (2010) Odense Kommunes Kvalitetsstand for genoptræning,
Tilgængelig 11. oktober 2010 fra:
http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/Voksneaeldre/Aktiviteter%20og%20
traening/~/media/AEHF/Kvalitetsstandarder/Kvalitetsstandard%20for%20
genoptraening%20%20050510_2010081012264101.ashx
Kilden angives i teksten (Odense 2010)
Socialministeriet (2010)Serviceloven § 86.
Tilgængelig 31. oktober 2010 fra:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=133043#K14
Kilden angives i teksten (Socialministeriet 2010)
Socialministeriet(2010)Sundhedsloven § 140.
Tilgængelig 31. oktober 2010 fra:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130455#K39
Kilden angives i teksten (Socialministeriet 2010)
Marselisborg Centeret (2004) Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.
Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:
http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/hvidbog/hvidbog.pdf
Kilden angives i teksten (Hvidbog 2010)
56

Sproget.dk (2010)Indgang til det danske sprog
Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:
http://sproget.dk/
a) http://sproget.dk/lookup?SearchableText=kvaliteten
b) http://sproget.dk/lookup?SearchableText=forandringer
Kilden angives i teksten (Sproget 2010)
Videnscenter for Hjerneskade(2010). Hjernekassen
Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:
http://www.hjernekassen.dk/Beregning.asp?PageID=1634
Kilden angives i teksten (Hjernekassen 2010)
Wikipedia (2010) Den frie encyklopædi
Tilgængelig 20. oktober 2010 fra:
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Speciel%3AS%C3%B8gning&search=
indbyggere+i+odense+kommune
Kilden angives i teksten (Wikipedia 2010)
57