Ungdomsboliger Brohuset Bærende betonkonstruktioner Figur 2.6 Model af bygning. De påførte belastninger er vist for vind fra syd. Alle mål i mm. Laster fra tagkonstruktionen overføres til søjlerne og de bærende tværvægge. Egenlasten fra dækelementerne og nyttelasten på dækelementerne overføres til vægelementerne etagevis. Vindlasten påføres på facader og gavle. Halvdelen af belastningerne fra trappeskakten overføres til den vestlige gavl, mens den resterende del påføres nabobygningen. Konstruktionen regnes tilstrækkelig stiv, således vindlasten kan regnes kvasistatisk. Væggene regnes indspændte i fundamenterne. Forskydningsspændingernes bidrag til deformationerne negligeres. Søjlerne regnes at have samme tværsnit i hele konstruktionens højde. Der ses bort fra vridningspåvirkning, da skitseprojektering har vist, at forskydningscentreret ligger tæt på tyngdepunktet af de bærende vægge, jvf. bilag B. Lasten fordeles ud på de bærende vægge efter reducerede stivheder. 2.10
2. Projektering af bærende betonkonstruktioner 2.4 Afgrænsning af detailprojektering Afgrænsningen er valgt, således de dimensionerede konstruktionselementer er repræsentativ for betonkonstruktionen som helhed. Alle etagedæk udføres som forspændte huldækelementer. Der dimensioneres ét dækelement, og resterende dækelementer skal dimensioneres efter samme fremgangsmåde. Vægelementerne kan dimensioneres efter samme fremgangsmåde som søjleskiverne i kælderen, dog skal vægelementerne ikke dimensioneres for påkørselslast. De i projektet behandlede dimensioneringsmetoder er således dækkende for stort set hele betonkonstruktionen. Spændinger i de bærende vægge bestemmes vha. beregningsmodellen opstillet i Matlab, jvf. appendiks III og IV. Beregningerne er fortaget efter samme metode som i skitseprojekteringen. I tabel 2.9 er angivet de maksimale spændinger i væggene for hver af lastkombinationerne 1, 2.1, 2.2 og 3.1. Der er ikke foretaget spændingsberegninger i lastkombination 3.3, da den brandtekniske dimensionering afgrænses til at omfatte et dækelement, samt lastkombination 3.2, der regnes eftervist vha. kontrol af konstruktionens robusthed iht. DS 411. Lk. Væg 1 [MPa] Væg 2 [MPa] Væg 3 [MPa] Væg 4 [MPa] Væg 5 [MPa] Væg 6 [MPa] Væg 7 [MPa] 1 2,59/1,83 1,20/0,26 2,42/1,74 1,20/0,26 2,42/1,74 1,20/0,26 2,06/1,35 2.1 2,77/1,38 1,44/0,03 2,66/1,56 1,44/0,03 2,66/1,56 1,44/0,03 2,28/1,18 2.2 2,33/1,30 1,35/-0,16 2,23/1,22 1,35/-0,16 2,23/1,22 1,35/-0,16 1,89/0,88 3.1 2,46/1,98 0,97/0,50 2,35/1,87 0,97/0,50 2,35/1,87 0,97/0,50 1,96/1,49 Tabel 2.9 Maksimale og minimale spændinger i bærende vægge, jvf. appendiks IV. Der afgrænses fra bæreevneeftervisning af vægelementer. 2.5 Dimensionering af dækelement Etagedækkene udføres som huldækelementer med 8 stk. liner L9,3, jvf. figur 2.7. Der udføres kun bæreevneeftervisning af dækelement type 1, jvf. tegning 4.04. Det antages, at dimensionerne også er tilstrækkelig for dækelement type 2, jvf. tegning 4.05, der påvirkes af samme fladelast, men har mindre spændvidde end type 1 elementer. Beregninger er dokumenteret i bilag E. 200 116 30 108 Figur 2.7 Tværsnit af dækelement. Alle mål i mm. 1200 Tværsnitsdata for huldækelementer er angivet i tabel 2.10. 2.11