Lille Heddinge Rytterskole, Ryttervej 2, Stevns ... - Kulturstyrelsen

F R E D N I N G S V Æ R D I E R
LILLE HEDDINGE RYTTERSKOLE
STEVNS KOMMUNE

2
Besigtigelsesdato: 07.02.2012
Besigtiget af:
Mia Kroer Ræbild
Journalnummer: 2011-7.82.06/336-0001
Kommune:
Stevns Kommune
Adresse:
Ryttervej 2, 4673 Rødvig Stevns
Betegnelse:
Lille Heddinge Rytterskole
Fredningsår: 1918
Omfang: Rytterskolebygningen (1722).
BYGNINGSBESKRIVELSE
Lille Heddinge Rytterskole ligger centralt i landsbyen, på hjørnet af
hovedgaden modsat kirken og kirkegårdsmuren.
Lille Heddinge Rytterskole er en enetages bygning opført i kalksten
med rødt tegltag, der er afvalmet mod øst. Bygningens sokkel med
kampesten er sort, mens murene er gulkalkede, den kraftige gesims
er hvid og de ældre revledøre og småsprossede vinduer er malet
lyseblå. I rygningen sidder to traditionelle skorstenspiber. Over
hovedindgangens rundbuede åbning er indmuret en sandstenstavle
med inskription samt Frederik d. IV´s monogram.
Rytterskolen og kirken ligger på hver side af
hovedgaden.
Indvendigt er bevaret en ældre planløsning med skolestue mod øst og
lærerbolig mod vest. Bygningen fremtræder med en traditionel
materialeholdning, der er ældre bræddegulve samt ældre ølandsfliser
og nyere teglstensgulv, pudsede vægge behandlet med kalkholdig
maling, fritliggende bjælkelag og synlige loftbrædder. Endvidere er
der bevaret ældre fyldingsdøre og gerichter. Loftet står uudnyttet,
dog er der et værelse med nyere overflader i gavlen mod vest.
Tagstenene er understrøgne og der er to ældre støbejernsvinduer.
BYGNINGSHISTORIE
Lille Heddinge Rytterskole blev opført i 1722. Fra 1722 til 1727 lod
kong Frederik d. IV opføre 240 ens rytterskoler over hele landet. I
Tryggevælde Rytterdistrikt, som Lille Heddinge Rytterskole hørte
under, blev der opført 18 skoler. Navnet kommer af tilknytningen til
de i alt 12 rytterdistrikter, som var grundstrukturen i det daværende
militære beredskab. Rytterdistrikterne var områder, hvor bønderne
var forpligtiget til at sørge for husrum og forplejning til det kongelige
rytteri. Rytterskolerne blev opført for at sikre, at børnene, både piger
og drenge, fik den mest grundlæggende lærdom. I Rytterskolerne blev
der først og fremmest undervist i kristendom, men også i læsning,
skrivning og regning. Dette skulle sikre kongens rekruttering af
soldater fra Rytterdistrikterne, der kunne læse og skrive.
Indgangssiden, hvor udvidelsen mod vest
tydeligt af læses i skorstenenes placering i
tagryggen.
KULTURSTYRELSEN

3
Rytterskolerne blev alle opført efter samme plan: 13 meter lange, 7,5
meter brede og næsten 3 meter fra gulv til loft. De var alle opført i
grundmur, dog var de stevnske rytterskoler opført af kalksten fra
Stevns Klint, og på taget lå der røde teglsten. Mange steder blev det
dog udskiftet med strå, idet det bedre modstod elevernes stenkast!
Over den rundbuede indgangsdør blev der indmuret en
sandstenstavle med kongens monogram og en inskription.
Indvendigt var væggene pudsede og hvidtede. Foruden forstue og
skolestue var der lærerens stue, sovekammer, køkken og
spisekammer. I køkkenet var der en åben skorsten med ovn og
ildsted. Herfra blev der fyret i bilæggerovnen, der skulle opvarme
hele bygningen. Ved siden af skolestuen var der en stald til lærerens
dyrehold.
Skolestuens inventar var meget beskedent: to lange borde og fire
bænke uden ryg. Både borde og bænke var fastgjort på pæle, der var
nedrammet i lergulvet.
Gavlen mod kirken og hovedgaden.
I 1792 blev der udarbejdet en generel ombygningsplan for
rytterskolerne. De vigtigste forandringer var, at stalden blev flyttet
ud i et udhus og at skolestuen derved blev udvidet. Lærerens stue
blev også lidt større, og der blev indrettet et pigekammer. I udhuset
blev der plads til et tosædet lokum.
På et tidspunkt har en lærer fået tilføjet et par fag mod vest og
dermed udvidet boligen yderligere. Bygningen fungerede som skole i
170 år, det vil sige indtil 1892, hvor en ny skole blev opført på
Skørpingevej. Frem til omkring 1940 blev skolen brugt som
forsamlingshus. Herefter blev det anvendt som oplagsrum for
smedens gamle maskiner og reservedele. Bygningen stod og forfaldt
indtil Stevns Kommune, som havde købt skolen i 1976, vedtog at
restaurere den. Blandt andet blev der lagt nyt tag. Genindvielsen
fandt sted d. 28. maj 1977, og brugen af den istandsatte bygning blev
overdraget til Stevns Museum, nu Østsjællands Museum, der
anvender Lille Heddinge Rytterskole til både udstilling og formidling.
KILDER
www.aabne-samlinger.dk/oestsjaellands/rytterskolen/historie
www.thorshoj.dk/rytterskolerne.htm
Nærbillede af Rytterskolens ældre vinduer.
KULTURSTYRELSEN

4
MILJØMÆSSIG VÆRDI
Lille Heddinge Rytterskoles miljømæssige værdi knytter sig til
bygningens centrale beliggenhed umiddelbart vest for Lille Heddinge
Kirke, hvor de tilsammen udgør et væsentligt kulturmiljø.
KULTURHISTORISK VÆRDI
Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til
sandstenstavlen over hoveddøren, der med kong Frederik d. IV´s
monogram og årstallet 1721 fortæller, at han har ladet Lille
Heddinge Rytterskole opføre som en af mange skoler i
Rytterdistrikterne. Nedenunder står et vers, hvori kongen hylder og
priser gud samt beder om guds beskyttelse skolen og dens gode
gerning. Rytterskolens nære placering til kirken vidner om at det var
præsten, som havde tilsynet med undervisningen, mens udgifterne til
opførelse og drift blev afholdt af kirketiendet.
Nordsiden er orienteret ud mod haven.
Endvidere er der kulturhistorisk værdi i, at man udefra kan se hvor
skolestuen, som er den offentlige del af bygningen, er beliggende, idet
vinduerne her sidder højere placeret i facaden end i boligdelen. At
taget oprindeligt også var afvalmet mod vest vidner den bevarede
smalle del af gesimsen på vestgavlen om. Hertil kommer, at man
igennem kalklagene kan se størrelsen på de sten som bygningen er
opført i, hvilket fortæller at også Rytterskolen er opført i den lokale
kalksten, der blev brudt i herregården Gjorslevs brud i Stevns Klint.
Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens
velbevarede grundplan med fælles forstue, gennemlyst skolestue mod
øst og lærerbolig mod vest med to stuer mod gaden samt kammer og
køkken mod gården. Hertil kommer revledørenes ældre,
håndsmedede beslag og klinkefald. I skolestuen er der endvidere
bevaret eksempler på elevernes tidsfordriv i form af
karikaturtegninger af to mandspersoner på bagsiden af revledøren,
der fører ind til skabsrummet under trappen.
I haven ses den nære fysiske sammenhæng
mellem Rytterskolen og kirken tydeligt.
ARKITEKTONISK VÆRDI
Lille Heddinge Rytterskole har arkitektonisk værdi idet den
fremtræder som en gedigen og enkel bygningskrop med en klart
afgrænset form og en simpel detaljering i form af en kraftig gesims.
Den lave, rundbuede åbning og sandstenstavlen ovenover markerer
på enkel vis indgangen og bibringer bygningen en særlig karakter.
Hertil kommer at bygningens facader kun gennembrydes mod gadeog
haveside, samt de ældre revledøre, ældre vinduer med markante
drypnæser og de næsten ubrudte tagflader med traditionelle
skorstenspiber. Bygningens originale udtryk understreges ved at der
KULTURSTYRELSEN

5
ingen tagrender er, og overgangen mellem tag og gesims fremstår
derved tydelig.
I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den store
rumhøjde og gode lysindfald. Hertil kommer den enkle og
genkendelige planløsning samt den traditionelle materialeholdning
med synlige loftbjælker og loftbrædder, pudsede vægge, bræddegulve
og flisegulv samt de ældre bygningsdetaljer, herunder revledøre og
fyldingsdøre, beslag, greb, gerichter og den historiske farvesætning i
kraftige kalkfarver.
Sandstenstavlen over hoveddøren bærer
foruden en inskription, også kong Frederik d.
IV´s monogram og årstallet 1721.
BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER
I Lille Heddinge Rytterskoles ydre knytter de bærende
fredningsværdier sig til den sluttede bygningskrop, kun gennembrudt
mod nord og syd, den kraftige gesims, sandstenstavlen, den
rundbuede åbning, de ældre vinduer og døre, de næsten ubrudte
tagflader og skorstenspiberne i rygningen. Hertil kommer den
traditionelle materialeholdning, herunder brugen af den lokale
kalksten.
I Lille Heddinge Rytterskoles indre knytter de bærende
fredningsværdier sig til den ældre planløsning og store rumhøjde
samt til den traditionelle materialeholdning og de ældre
bygningsdetaljer.
ANBEFALINGER
Det anbefales, at der på sigt udtænkes en anden udluftning af
tagrummet end de i vestgavlen siddende teglrør med trådgitre.
Indgangen mod Ryttervej.
Endvidere anbefales det, at der på sigt etableres et andet værn til
hovedtrappen, da det nuværende virker uhensigtsmæssigt
omfangsrigt og bombastisk.
KULTURSTYRELSEN