F R E D N I N G S V Æ R D I E R

LILLE HEDDINGE RYTTERSKOLE

STEVNS KOMMUNE

---

2

Besigtigelsesdato: 07.02.2012

Besigtiget af:

Mia Kroer Ræbild

Journalnummer: 2011-7.82.06/336-0001

Kommune:

Stevns Kommune

Adresse:

Ryttervej 2, 4673 Rødvig Stevns

Betegnelse:

Lille Heddinge Rytterskole

Fredningsår: 1918

Omfang: Rytterskolebygningen (1722).

BYGNINGSBESKRIVELSE

Lille Heddinge Rytterskole ligger centralt i landsbyen, på hjørnet af

hovedgaden modsat kirken og kirkegårdsmuren.

Lille Heddinge Rytterskole er en enetages bygning opført i kalksten

med rødt tegltag, der er afvalmet mod øst. Bygningens sokkel med

kampesten er sort, mens murene er gulkalkede, den kraftige gesims

er hvid og de ældre revledøre og småsprossede vinduer er malet

lyseblå. I rygningen sidder to traditionelle skorstenspiber. Over

hovedindgangens rundbuede åbning er indmuret en sandstenstavle

med inskription samt Frederik d. IV´s monogram.

Rytterskolen og kirken ligger på hver side af

hovedgaden.

Indvendigt er bevaret en ældre planløsning med skolestue mod øst og

lærerbolig mod vest. Bygningen fremtræder med en traditionel

materialeholdning, der er ældre bræddegulve samt ældre ølandsfliser

og nyere teglstensgulv, pudsede vægge behandlet med kalkholdig

maling, fritliggende bjælkelag og synlige loftbrædder. Endvidere er

der bevaret ældre fyldingsdøre og gerichter. Loftet står uudnyttet,

dog er der et værelse med nyere overflader i gavlen mod vest.

Tagstenene er understrøgne og der er to ældre støbejernsvinduer.

BYGNINGSHISTORIE

Lille Heddinge Rytterskole blev opført i 1722. Fra 1722 til 1727 lod

kong Frederik d. IV opføre 240 ens rytterskoler over hele landet. I

Tryggevælde Rytterdistrikt, som Lille Heddinge Rytterskole hørte

under, blev der opført 18 skoler. Navnet kommer af tilknytningen til

de i alt 12 rytterdistrikter, som var grundstrukturen i det daværende

militære beredskab. Rytterdistrikterne var områder, hvor bønderne

var forpligtiget til at sørge for husrum og forplejning til det kongelige

rytteri. Rytterskolerne blev opført for at sikre, at børnene, både piger

og drenge, fik den mest grundlæggende lærdom. I Rytterskolerne blev

der først og fremmest undervist i kristendom, men også i læsning,

skrivning og regning. Dette skulle sikre kongens rekruttering af

soldater fra Rytterdistrikterne, der kunne læse og skrive.

Indgangssiden, hvor udvidelsen mod vest

tydeligt af læses i skorstenenes placering i

tagryggen.

KULTURSTYRELSEN

---

3

Rytterskolerne blev alle opført efter samme plan: 13 meter lange, 7,5

meter brede og næsten 3 meter fra gulv til loft. De var alle opført i

grundmur, dog var de stevnske rytterskoler opført af kalksten fra

Stevns Klint, og på taget lå der røde teglsten. Mange steder blev det

dog udskiftet med strå, idet det bedre modstod elevernes stenkast!

Over den rundbuede indgangsdør blev der indmuret en

sandstenstavle med kongens monogram og en inskription.

Indvendigt var væggene pudsede og hvidtede. Foruden forstue og

skolestue var der lærerens stue, sovekammer, køkken og

spisekammer. I køkkenet var der en åben skorsten med ovn og

ildsted. Herfra blev der fyret i bilæggerovnen, der skulle opvarme

hele bygningen. Ved siden af skolestuen var der en stald til lærerens

dyrehold.

Skolestuens inventar var meget beskedent: to lange borde og fire

bænke uden ryg. Både borde og bænke var fastgjort på pæle, der var

nedrammet i lergulvet.

Gavlen mod kirken og hovedgaden.

I 1792 blev der udarbejdet en generel ombygningsplan for

rytterskolerne. De vigtigste forandringer var, at stalden blev flyttet

ud i et udhus og at skolestuen derved blev udvidet. Lærerens stue

blev også lidt større, og der blev indrettet et pigekammer. I udhuset

blev der plads til et tosædet lokum.

På et tidspunkt har en lærer fået tilføjet et par fag mod vest og

dermed udvidet boligen yderligere. Bygningen fungerede som skole i

170 år, det vil sige indtil 1892, hvor en ny skole blev opført på

Skørpingevej. Frem til omkring 1940 blev skolen brugt som

forsamlingshus. Herefter blev det anvendt som oplagsrum for

smedens gamle maskiner og reservedele. Bygningen stod og forfaldt

indtil Stevns Kommune, som havde købt skolen i 1976, vedtog at

restaurere den. Blandt andet blev der lagt nyt tag. Genindvielsen

fandt sted d. 28. maj 1977, og brugen af den istandsatte bygning blev

overdraget til Stevns Museum, nu Østsjællands Museum, der

anvender Lille Heddinge Rytterskole til både udstilling og formidling.

KILDER

www.aabne-samlinger.dk/oestsjaellands/rytterskolen/historie

www.thorshoj.dk/rytterskolerne.htm

Nærbillede af Rytterskolens ældre vinduer.

KULTURSTYRELSEN

---

4

MILJØMÆSSIG VÆRDI

Lille Heddinge Rytterskoles miljømæssige værdi knytter sig til

bygningens centrale beliggenhed umiddelbart vest for Lille Heddinge

Kirke, hvor de tilsammen udgør et væsentligt kulturmiljø.

KULTURHISTORISK VÆRDI

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til

sandstenstavlen over hoveddøren, der med kong Frederik d. IV´s

monogram og årstallet 1721 fortæller, at han har ladet Lille

Heddinge Rytterskole opføre som en af mange skoler i

Rytterdistrikterne. Nedenunder står et vers, hvori kongen hylder og

priser gud samt beder om guds beskyttelse skolen og dens gode

gerning. Rytterskolens nære placering til kirken vidner om at det var

præsten, som havde tilsynet med undervisningen, mens udgifterne til

opførelse og drift blev afholdt af kirketiendet.

Nordsiden er orienteret ud mod haven.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi i, at man udefra kan se hvor

skolestuen, som er den offentlige del af bygningen, er beliggende, idet

vinduerne her sidder højere placeret i facaden end i boligdelen. At

taget oprindeligt også var afvalmet mod vest vidner den bevarede

smalle del af gesimsen på vestgavlen om. Hertil kommer, at man

igennem kalklagene kan se størrelsen på de sten som bygningen er

opført i, hvilket fortæller at også Rytterskolen er opført i den lokale

kalksten, der blev brudt i herregården Gjorslevs brud i Stevns Klint.

Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens

velbevarede grundplan med fælles forstue, gennemlyst skolestue mod

øst og lærerbolig mod vest med to stuer mod gaden samt kammer og

køkken mod gården. Hertil kommer revledørenes ældre,

håndsmedede beslag og klinkefald. I skolestuen er der endvidere

bevaret eksempler på elevernes tidsfordriv i form af

karikaturtegninger af to mandspersoner på bagsiden af revledøren,

der fører ind til skabsrummet under trappen.

I haven ses den nære fysiske sammenhæng

mellem Rytterskolen og kirken tydeligt.

ARKITEKTONISK VÆRDI

Lille Heddinge Rytterskole har arkitektonisk værdi idet den

fremtræder som en gedigen og enkel bygningskrop med en klart

afgrænset form og en simpel detaljering i form af en kraftig gesims.

Den lave, rundbuede åbning og sandstenstavlen ovenover markerer

på enkel vis indgangen og bibringer bygningen en særlig karakter.

Hertil kommer at bygningens facader kun gennembrydes mod gadeog

haveside, samt de ældre revledøre, ældre vinduer med markante

drypnæser og de næsten ubrudte tagflader med traditionelle

skorstenspiber. Bygningens originale udtryk understreges ved at der

KULTURSTYRELSEN

---

5

ingen tagrender er, og overgangen mellem tag og gesims fremstår

derved tydelig.

I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den store

rumhøjde og gode lysindfald. Hertil kommer den enkle og

genkendelige planløsning samt den traditionelle materialeholdning

med synlige loftbjælker og loftbrædder, pudsede vægge, bræddegulve

og flisegulv samt de ældre bygningsdetaljer, herunder revledøre og

fyldingsdøre, beslag, greb, gerichter og den historiske farvesætning i

kraftige kalkfarver.

Sandstenstavlen over hoveddøren bærer

foruden en inskription, også kong Frederik d.

IV´s monogram og årstallet 1721.

BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER

I Lille Heddinge Rytterskoles ydre knytter de bærende

fredningsværdier sig til den sluttede bygningskrop, kun gennembrudt

mod nord og syd, den kraftige gesims, sandstenstavlen, den

rundbuede åbning, de ældre vinduer og døre, de næsten ubrudte

tagflader og skorstenspiberne i rygningen. Hertil kommer den

traditionelle materialeholdning, herunder brugen af den lokale

kalksten.

I Lille Heddinge Rytterskoles indre knytter de bærende

fredningsværdier sig til den ældre planløsning og store rumhøjde

samt til den traditionelle materialeholdning og de ældre

bygningsdetaljer.

ANBEFALINGER

Det anbefales, at der på sigt udtænkes en anden udluftning af

tagrummet end de i vestgavlen siddende teglrør med trådgitre.

Indgangen mod Ryttervej.

Endvidere anbefales det, at der på sigt etableres et andet værn til

hovedtrappen, da det nuværende virker uhensigtsmæssigt

omfangsrigt og bombastisk.

KULTURSTYRELSEN