28.03.2014 Views

Katalog over udgravninger 1985 (PDF-format) - Kulturstyrelsen

Katalog over udgravninger 1985 (PDF-format) - Kulturstyrelsen

Katalog over udgravninger 1985 (PDF-format) - Kulturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

336. Skodborghus<br />

19.03.08 Vejen<br />

Årsag ikke oplyst<br />

Voldsted<br />

Middelalder<br />

sb. 112. Naturgas Syds stikledning fra Vejen til Skodborg, som gik gennem den vestlige del af<br />

Skodborghus voldsted umiddelbart nord for Kongeåen, foranledigede en hastig undersøgelse af de<br />

fremkomne anlægsspor på stedet. Skodborghus voldsted nævnes første gang i skriftlige kilder i 1368,<br />

hvor det er et kongeligt slot. Siden <strong>over</strong>gik det til adelens eje som almindelig herregård med en<br />

borggård i syd på det gamle voldsted, samt en ladegård med mølle mod nord. Herregården blev<br />

nedrevet i 1818, og siden er næsten alle spor af det gamle voldsted blevet grundigt destrueret, bl.a. ved<br />

bygning af et toldsted på voldstedet ca. 1856 - og ved anlæg af Skodborghusvejen ind <strong>over</strong> voldstedet i<br />

1862. Voldstedet er således aldrig blevet fredet og end ikke medtaget i sognebeskrivelsen. Det var<br />

således kun takket være maler Erik Larsen, som bebor det gamle toldsted, at der blev reddet nogle<br />

oplysninger om voldstedet. Han var blevet opmærksom på, at stikledningen sandsynligvis ville gå<br />

igennem voldstedet, og selv om han fik foranlediget, at ledningen blev lagt 20 m længere mod vest,<br />

ramte den alligevel voldstedets vestlige del. Den gravede grøft til ledningen var ca. 0,8-1 m bred og ca.<br />

1,5 m dyb, og bunden af grøften var konstant vandfyldt, selv om der var pumper på. Den hastige<br />

undersøgelse gik ud på at registrere, hvad der kunne iagttages i denne grøft. To steder i grøften var man<br />

stødt på kraftige pælespærringer med sten imellem, vel en slags fundering af borgvolden, der skulle<br />

hindre fyldet i at skride ud i sumpen. Mod syd, tæt nord for Kongeåen, syntes der at have stået mindst 3<br />

rækker pæle, mens der ca. 50 m længere mod nord var spor af flere pælerækker, måske op til 6. Der var<br />

tale om særdeles kraftige, firkantet tilhuggede og tilspidsede pæle, op til 30-40 cm i diameter og 1,5 m<br />

lange, men også om mindre pæle, både runde, firkantede og tilspidsede. Pælene var gravet op<br />

efterhånden, som man var stødt på dem, og af disse optrukne pæle blev der taget prøver til<br />

dendrokronologisk datering ved Carsten Sønderby, Skalk. Resultatet af 5 prøver blev, at kun 3 kunne<br />

dateres nøjere, lydende på år 1362 og 1540 (begge med splint, fra nordlige spærring) samt efter år 1494<br />

(uden splint, fra sydlige spærring). Umiddelbart inden for den sydlige spærring sås i profilvæggen en<br />

større opfyldt lavning, fyldt med sandet muldfyld med mange teglstumper, endvidere adskillige<br />

vandaflejrede sandlag vekslende med mørke dyndlag. Inden for pælespærringerne var der ellers intet<br />

tilbage af borgvoldens fyld. Kun i det øverste, ca. 60-70 cm tykke sandede muldlag, fandtes kulturspor i<br />

form af trækul- og teglstumper. Derunder fandtes naturlige aflejringer, som ifølge geolog Villy Høj,<br />

Ribe amts tekniske forvaltning, var afsat i vand, enten en sø eller snarere i forbindelse med Kongeåens<br />

varierende løb og sæsonprægede <strong>over</strong>svømmelser af de tilstødende engarealer. Umiddelbart nord for<br />

voldstedet var man igen stødt ind i nedrammede træpæle i den sydlige kant af, hvad der må opfattes<br />

som et tidligere åløb nord om voldstedet. Disse pæle, der var af ringere dimensioner end ved voldstedet,<br />

kan opfattes enten som en sikring af åkanten eller som støtte for et vadested <strong>over</strong> åen. Længere mod<br />

nord ved ladegårdsvolden fandtes ingen kulturspor. Resultatet af den hastige undersøgelse var<br />

begrænset. Vigtigt er det dog, at man nu har fået fastlagt voldstedets nøjagtige placering og<br />

udstrækning i N-S samt fået en præcis dateringsramme for anlægget. En anden vigtig oplysning er, at<br />

hele voldstedets vestlige del, bortset fra pælespærringerne, synes at være totalt sløjfet helt ned til<br />

gammel terræn<strong>over</strong>flade<br />

ESM 1519<br />

Forsvarsanlæg/voldsted - Middelalder<br />

Ingrid Stoumann<br />

337. Sct. Pedersgade<br />

19.04.02 Hjortlund<br />

Årsag ikke oplyst<br />

Fundtomt område<br />

Udateret<br />

sb. 32. Overvågningen af et omfattende jordarbejde viste, at området er fundtomt. Der sås hverken spor<br />

af den nærliggende Sct. Peders kirkes kirkegård eller af Ribes middelalderlige havn, som man har<br />

gættet på, skulle søges ved Sct. Pedersgade<br />

ASR 645<br />

Andre anlæg/diverse - Udateret<br />

Per Kristian Madsen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!