Katalog over udgravninger 1985 (PDF-format) - Kulturstyrelsen
Katalog over udgravninger 1985 (PDF-format) - Kulturstyrelsen
Katalog over udgravninger 1985 (PDF-format) - Kulturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
336. Skodborghus<br />
19.03.08 Vejen<br />
Årsag ikke oplyst<br />
Voldsted<br />
Middelalder<br />
sb. 112. Naturgas Syds stikledning fra Vejen til Skodborg, som gik gennem den vestlige del af<br />
Skodborghus voldsted umiddelbart nord for Kongeåen, foranledigede en hastig undersøgelse af de<br />
fremkomne anlægsspor på stedet. Skodborghus voldsted nævnes første gang i skriftlige kilder i 1368,<br />
hvor det er et kongeligt slot. Siden <strong>over</strong>gik det til adelens eje som almindelig herregård med en<br />
borggård i syd på det gamle voldsted, samt en ladegård med mølle mod nord. Herregården blev<br />
nedrevet i 1818, og siden er næsten alle spor af det gamle voldsted blevet grundigt destrueret, bl.a. ved<br />
bygning af et toldsted på voldstedet ca. 1856 - og ved anlæg af Skodborghusvejen ind <strong>over</strong> voldstedet i<br />
1862. Voldstedet er således aldrig blevet fredet og end ikke medtaget i sognebeskrivelsen. Det var<br />
således kun takket være maler Erik Larsen, som bebor det gamle toldsted, at der blev reddet nogle<br />
oplysninger om voldstedet. Han var blevet opmærksom på, at stikledningen sandsynligvis ville gå<br />
igennem voldstedet, og selv om han fik foranlediget, at ledningen blev lagt 20 m længere mod vest,<br />
ramte den alligevel voldstedets vestlige del. Den gravede grøft til ledningen var ca. 0,8-1 m bred og ca.<br />
1,5 m dyb, og bunden af grøften var konstant vandfyldt, selv om der var pumper på. Den hastige<br />
undersøgelse gik ud på at registrere, hvad der kunne iagttages i denne grøft. To steder i grøften var man<br />
stødt på kraftige pælespærringer med sten imellem, vel en slags fundering af borgvolden, der skulle<br />
hindre fyldet i at skride ud i sumpen. Mod syd, tæt nord for Kongeåen, syntes der at have stået mindst 3<br />
rækker pæle, mens der ca. 50 m længere mod nord var spor af flere pælerækker, måske op til 6. Der var<br />
tale om særdeles kraftige, firkantet tilhuggede og tilspidsede pæle, op til 30-40 cm i diameter og 1,5 m<br />
lange, men også om mindre pæle, både runde, firkantede og tilspidsede. Pælene var gravet op<br />
efterhånden, som man var stødt på dem, og af disse optrukne pæle blev der taget prøver til<br />
dendrokronologisk datering ved Carsten Sønderby, Skalk. Resultatet af 5 prøver blev, at kun 3 kunne<br />
dateres nøjere, lydende på år 1362 og 1540 (begge med splint, fra nordlige spærring) samt efter år 1494<br />
(uden splint, fra sydlige spærring). Umiddelbart inden for den sydlige spærring sås i profilvæggen en<br />
større opfyldt lavning, fyldt med sandet muldfyld med mange teglstumper, endvidere adskillige<br />
vandaflejrede sandlag vekslende med mørke dyndlag. Inden for pælespærringerne var der ellers intet<br />
tilbage af borgvoldens fyld. Kun i det øverste, ca. 60-70 cm tykke sandede muldlag, fandtes kulturspor i<br />
form af trækul- og teglstumper. Derunder fandtes naturlige aflejringer, som ifølge geolog Villy Høj,<br />
Ribe amts tekniske forvaltning, var afsat i vand, enten en sø eller snarere i forbindelse med Kongeåens<br />
varierende løb og sæsonprægede <strong>over</strong>svømmelser af de tilstødende engarealer. Umiddelbart nord for<br />
voldstedet var man igen stødt ind i nedrammede træpæle i den sydlige kant af, hvad der må opfattes<br />
som et tidligere åløb nord om voldstedet. Disse pæle, der var af ringere dimensioner end ved voldstedet,<br />
kan opfattes enten som en sikring af åkanten eller som støtte for et vadested <strong>over</strong> åen. Længere mod<br />
nord ved ladegårdsvolden fandtes ingen kulturspor. Resultatet af den hastige undersøgelse var<br />
begrænset. Vigtigt er det dog, at man nu har fået fastlagt voldstedets nøjagtige placering og<br />
udstrækning i N-S samt fået en præcis dateringsramme for anlægget. En anden vigtig oplysning er, at<br />
hele voldstedets vestlige del, bortset fra pælespærringerne, synes at være totalt sløjfet helt ned til<br />
gammel terræn<strong>over</strong>flade<br />
ESM 1519<br />
Forsvarsanlæg/voldsted - Middelalder<br />
Ingrid Stoumann<br />
337. Sct. Pedersgade<br />
19.04.02 Hjortlund<br />
Årsag ikke oplyst<br />
Fundtomt område<br />
Udateret<br />
sb. 32. Overvågningen af et omfattende jordarbejde viste, at området er fundtomt. Der sås hverken spor<br />
af den nærliggende Sct. Peders kirkes kirkegård eller af Ribes middelalderlige havn, som man har<br />
gættet på, skulle søges ved Sct. Pedersgade<br />
ASR 645<br />
Andre anlæg/diverse - Udateret<br />
Per Kristian Madsen