Download Beretning om og evaluering af resultaterne.. (PDF
28.03.2014 • Views
Share Embed Flag

Download Beretning om og evaluering af resultaterne.. (PDF

Download Beretning om og evaluering af resultaterne.. (PDF

Download Beretning om og evaluering af resultaterne.. (PDF

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
kulturstyrelsen.dk

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

START NOW

Titel<br />

<strong>Beretning</strong> <strong>om</strong> <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong> sondageundersøgelser<br />

på bornholmske jernalder- <strong>og</strong> vikingetidsbopladser<br />

med bevarede kulturlag<br />

Udgivet <strong>af</strong><br />

Kulturarvsstyrelsen<br />

Kulturministeriet 2009<br />

Manuskript<br />

Margrethe Watt 1999<br />

Redaktion<br />

Lars Bjarke Christensen<br />

Gr<strong>af</strong>isk tilrettelæggelse<br />

Lars Bjarke Christensen<br />

David Brink<br />

Fotos <strong>og</strong> credits<br />

Bornholms Museum<br />

David Brink<br />

Lars Bjarke Christensen<br />

Bo Hansen<br />

M<strong>og</strong>ens F. Jensen<br />

Niels Holger Larsen<br />

Michael Vennersdorf<br />

Margrethe Watt<br />

Esben Aarsleff<br />

Copyright<br />

Margrethe Watt, Bornholms Museum <strong>og</strong> Kulturarvsstyrelsen<br />

ISBN<br />

978-87-91298-36-3<br />

Henvendelse vedrørende publikationen<br />

Kulturarvsstyrelsen<br />

H. C. Andersens Boulevard 2<br />

1553 København V<br />

Telefon 33 74 51 00<br />

Email: post@kulturarv.dk<br />

Hjemmeside: www.kuas.dk

<strong>Beretning</strong> <strong>om</strong> <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong> <strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong><br />

sondageundersøgelser på bornholmske<br />

jernalder- <strong>og</strong> vikingetidsbopladser med<br />

bevarede kulturlag<br />

Udsigt fra Sorte Muld mod Svaneke med Christiansø i baggrunden.<br />

Foto: Lars B. Christensen.<br />

3

Forord<br />

Denne rapport er udarbejdet i 1999 <strong>af</strong> Margrethe Watt, daværende museumsinspektør på Bornholms<br />

Museum, <strong>og</strong> <strong>om</strong>fatter sondageundersøgelser (fosfatkartering* <strong>og</strong> kulturlagsmålinger) <strong>af</strong> de arkæol<strong>og</strong>iske<br />

bopladser i Sorte Muld, Ibsker-k<strong>om</strong>plekset <strong>og</strong> andre ”kulturlagspladser” på Bornholm. Rapporten blev<br />

oprindelig bestilt <strong>af</strong> Det Arkæol<strong>og</strong>iske Nævn (i dag Det Arkæol<strong>og</strong>iske Råd) i 1996 med henblik på en<br />

status for tilstanden <strong>af</strong> de rige bornholmske jernalder- <strong>og</strong> vikingetidsbopladser. Margrethe Watt har<br />

gennem mange år varetaget arbejdet med fortidsminderne på øen <strong>og</strong> gennemført talrige udgravninger,<br />

herunder den store <strong>og</strong> internationalt kendte undersøgelse <strong>af</strong> guldgubbe<strong>om</strong>rådet på selve Sorte Muld, hvor<br />

der blandt mange arkæol<strong>og</strong>iske genstande fandtes hen ved 2500 guldblik med menneske<strong>af</strong>bildninger. En<br />

engelskspr<strong>og</strong>et oversigt over undersøgelserne findes i Journal of Danish Archaeol<strong>og</strong>y 14, 2006 p. 139-167.<br />

Sorte Muld <strong>og</strong> Ibsker-k<strong>om</strong>plekset tiltrækker sig særlig opmærks<strong>om</strong>hed ved de talrige ekstraordinære fund,<br />

de helt specielle fund<strong>om</strong>stændigheder <strong>og</strong> ved bevaringsgraden. K<strong>om</strong>plekset udgøres <strong>af</strong> en række tætliggende<br />

bopladser fra jernalder <strong>og</strong> vikingetid på det nordøstlige Bornholm tæt ved Svaneke. Bopladserne<br />

har en samlet udstrækning på ca. 100-110 hektar <strong>og</strong> består bl.a. <strong>af</strong> kulturlag fra ophobninger <strong>af</strong> bebyggelsesrester<br />

gennem århundreder. Lokaliteterne dateres samlet til tiden fra sen førr<strong>om</strong>ersk jernalder til tidlig<br />

vikingetid (ca. 2./1. årh. f. Kr. - ca. 950/1000 e. Kr.). K<strong>om</strong>plekset <strong>om</strong>fattes <strong>af</strong> en centralplads; selve Sorte<br />

Muld, på ca. 6 ha. med et kulturlag på mere end halvanden meter fra pløjelag til undergrund. Derudover<br />

dækker k<strong>om</strong>plekset over en række bopladser, der ligger i en ring <strong>om</strong>kring centralpladsen. Fra nordvest <strong>og</strong><br />

mod uret er det pladserne Dalshøj, Sønderhøj, Kanonhøj, Højemark, Sylten <strong>og</strong> Biskopsenge <strong>og</strong> Engegård<br />

<strong>og</strong> mere perifert Brændesgård, Alverdens Vid <strong>og</strong> Hallebrøndshøj. Disse såkaldte satellitpladser har formentlig<br />

h<strong>af</strong>t specielle funktioner i tid <strong>og</strong> rum i relation til Sorte Muld. Udover bopladser tolkes <strong>om</strong>rådet<br />

s<strong>om</strong> handels- <strong>og</strong> håndværks<strong>om</strong>råde, kultsæde <strong>og</strong> har sandsynligvis h<strong>af</strong>t en central funktion i relation til<br />

denne del <strong>af</strong> Østersøen.<br />

Samtlige lokaliteter i Sorte Muld-k<strong>om</strong>plekset ligger i dyrket mark, <strong>og</strong> der pløjes jævnligt fund op. Fundmaterialet<br />

var kendt så tidligt s<strong>om</strong> i 1700-tallet, <strong>og</strong> i slutningen <strong>af</strong> det 19 <strong>og</strong> i det 20. årh. blev der foretaget<br />

flere udgravninger på Dalshøj <strong>og</strong> Sorte Muld, <strong>og</strong> senest på Hallebrøndshøj. Siden 1980´erne er<br />

5

mængden <strong>af</strong> detektorfundne metalgenstande, sås<strong>om</strong> smykker, mønter, våben, beslag, bronze <strong>og</strong> jernforarbejdningsmateriale<br />

etc. øget betydeligt. Dertil k<strong>om</strong>mer et stort antal genstande <strong>af</strong> andre materialer end<br />

metal; sås<strong>om</strong> glas, glasforarbejdningsmateriale, perler, benmateriale, keramik etc. Med tiden var det store<br />

materiale blevet vanskeligt at håndtere med hensyn til registrering, forskning <strong>og</strong> bevaring.<br />

Derfor gik Bornholms Museum, Københavns Universitet <strong>og</strong> Kulturarvsstyrelsen i 2002 sammen <strong>og</strong> dannede<br />

en arbejdsgruppe med det formål, at tage tråden op fra Watts’ sondageundersøgelser <strong>og</strong> skabe et<br />

overblik over materialet fra Sorte Muld-k<strong>om</strong>plekset ved systematisk behandling <strong>af</strong> detektor- <strong>og</strong> udgravningsfund<br />

med henblik på en bevaringsstrategi for <strong>om</strong>rådet. Samtidig var det gruppens opgave, at sætte<br />

fokus på problematikken <strong>om</strong>kring den skjulte kulturarv i dyrket mark <strong>og</strong> finde løsningsmodeller til at<br />

imødegå problemerne med nedslidningen <strong>af</strong> de mange lignende lokaliteter landet over, bl.a. ved <strong>af</strong>taler<br />

<strong>om</strong> skåns<strong>om</strong> dyrkning.<br />

Lars Bjarke Christensen & Anne Nørgård Jørgensen<br />

* Fosfatkartering: Jordprøveanalyser ved hjælp <strong>af</strong> fosfatanalyse. Ft-tallet eller fosforsyretallet angives i grader eller<br />

enheder, hvor 1 enhed svarer til 75 kg fosfor pr. ha. Fosforsyretallet opstår i forbindelse med menneskelig bosættelse<br />

hvor der tilføres <strong>og</strong> ophobes mængder <strong>af</strong> nærings-ioner i jorden fra efterladte møddinger. Deres dek<strong>om</strong>position<br />

medfører en akkumulering <strong>af</strong> mineralsalte i jorden, hvor<strong>af</strong> hovedparten d<strong>og</strong> genbruges eller borttransporteres. Tungt<br />

opløselige salte s<strong>om</strong> fosfor bindes imidlertid i jorden, især i form <strong>af</strong> jern-, aluminium- <strong>og</strong> calciumfosfat. Møddinger<br />

<strong>og</strong> bopladser kan derved påvises gennem større koncentrationer <strong>af</strong> bundet fosfor.<br />

6

Indhold<br />

Indledning <strong>og</strong> baggrund for projektet 9<br />

Principper for udvælgelse <strong>af</strong> undersøgte bopladser 12<br />

Forløbet <strong>af</strong> undersøgelsen 1999 15<br />

Fosfatanalyser 16<br />

Indsamling, soldning <strong>og</strong> sortering <strong>af</strong> kulturlagsprøver 17<br />

Erosionsniveauet 18<br />

Fundmateriale 18<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> <strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong> undersøgelsen 1996-99<br />

21<br />

Generelle bemærkninger 22<br />

Jordbundsforhold <strong>og</strong> fosfatkartering 22<br />

Kulturlag 24<br />

Fundmaterialets udsagn 24<br />

Bevaringsforhold <strong>og</strong> erosionshastighed 25<br />

Konklusion 26<br />

Praktiske <strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske overvejelser 29<br />

Overordnet vurdering <strong>af</strong> bopladserne 31<br />

Ibsker-k<strong>om</strong>plekset 32<br />

Øvrige bopladser 32<br />

Nye <strong>og</strong> ikke undersøgte bopladser – fremtiden 34<br />

Litteraturhenvisninger 35<br />

Oversigt over de enkelte bopladser 37<br />

Ibsker-k<strong>om</strong>plekset<br />

k<strong>om</strong>plekset<br />

Ibsker-k<strong>om</strong>plekset 39<br />

Dalshøj, Brændesgård <strong>og</strong> Engegård 41<br />

5.6. Brændesgård <strong>og</strong> ”Brændesgård 2” 47<br />

7

Baunehøj – Sønderhøj – Kanonhøj<strong>om</strong>rådet 51<br />

Højemark med ”Alverdensvid” 59<br />

Sylten-<strong>om</strong>rådet 63<br />

Frennegård/Hallebrøndshøj samt Biskopsenge 6 <strong>og</strong> 7 69<br />

Biskopsenge 71<br />

Øvrige bopladser<br />

Møllegård 75<br />

Skovgård Øst/Nygård 79<br />

Rødbjerg 83<br />

Ladegård 87<br />

Store Gadegård 91<br />

Sandegård 95<br />

Runegård/Grødby 99<br />

Smørenge 101<br />

Munkegård 107<br />

Rytterbakken 109<br />

Appendix 1 113<br />

Bilag 175<br />

8

Indledning <strong>og</strong> baggrund for projektet<br />

Svaneke by set fra nord med naturhavnen Vigehavn i forgrunden.<br />

Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

9

1. BMR 1171 Bukkegård sb. 150<br />

2. BMR 1569 Gl. Skovgård sb. 129<br />

3. BMR 1083 Pæregård sb. 185<br />

4. BMR 1704 Karlshøj sb. 199<br />

5. BMR 2159 Nygård sb. 147<br />

6. BMR 1640 Skovgård sb. 190<br />

7. BMR 1635 H<strong>og</strong>lebjerg sb. 200<br />

8. BMR 1235 Møllegård sb. 202<br />

9. BMR 0888 Simblegård/<br />

Kistehøj sb. 196<br />

10. BMR 2220 Simblegård sb. 253<br />

11. BMR 0891 Ladegård sb. 195<br />

12. BMR 1611 Rødbjerg sb. 201<br />

13. BMR 1961 Vellensgård sb. 116<br />

14. BMR 2345 Lillegård<br />

15. BMR 1090 Sdr. Ellebygård<br />

16. BMR 2225 Karlshøj sb. 148<br />

16. BMR 2238 Tr<strong>om</strong>meregård<br />

17. BMR 2239 Fynegård/Skovvang<br />

18. BMR 2224 Klintefryd sb. 424<br />

19. BMR 0766 Smørengegård sb. 144<br />

19. BMR 1469 Smørengegård sb. 70<br />

20. BMR 1516 Tyskegård<br />

21. BMR 2306 Lillegærde<br />

22. BMR 1512 Bådstedbakken/<br />

Baunehus sb. 128<br />

23. BMR 1523 Agerbygård sb. 201<br />

24. BMR 750 Rytterbakken sb 178<br />

25. BMR 1002 Limensgård sb. 198<br />

26. BMR 1371 Sandegård sb. 33<br />

27. BMR 1503 Vestergård sb. 162<br />

28. BMR 1978 St. Gadegård sb. 160<br />

29. BMR 2000 Dammegård sb. 158<br />

30. BMR 2302 Hullegård<br />

31. BMR 2326 Boesgård sb. 168<br />

32. BMR 1519 Randkløvegrd. sb. 208<br />

33. BMR 1517 Ypnestedgård sb. 201<br />

34. BMR 1657 Maglegård sb. 198<br />

35. BMR 1653 5-6.Brændesg. sb. 107<br />

36. BMR 2280 Engegård sb. 160<br />

37. BMR 1736 Biskopsenge4 sb. 184<br />

37. BMR 1795 Biskopsenge 3b<br />

37. BMR 1839 Biskopsenge 3a<br />

37. BMR 1760 Biskopsenge 5 sb. 82<br />

38. BMR 1191 Sorte Muld sb. 93<br />

39. BMR 0796 Biskopsenge1-2 sb. 185<br />

39. BMR 0790 Biskopsenge 6 sb. 166<br />

39. BMR 1761 Biskopsenge 7 sb. 181<br />

40. BMR 0802 Sønderhøj sb. 802<br />

40. BMR 2261 Baunehøj sb. 190<br />

41. BMR 1430 Kanonhøj sb. 175<br />

42. BMR 1092 Højemark sb. 96<br />

43. BMR 1077 Køllergård/<br />

Sylten 4 sb. 168<br />

44. BMR 1716 Køllergård/<br />

Sylten 3<br />

45. BMR 0789 Køllergård/<br />

Sylten 1-2 sb. 74<br />

46. BMR 1639 Dalshøj sb. 135<br />

47. BMR 1530 Hinzegård sb. 58<br />

48. BMR 2212 Munkegård sb. 49<br />

49. BMR 1764 Rabækkegård sb. 179<br />

50. BMR 0268 H<strong>om</strong>annegård sb. 134<br />

51. BMR 0045 Nexø Nymølle sb. 15<br />

52. BMR 0630 Bødkers Eng sb. 18<br />

53. BMR 1636 Nexø Halmvarmeværk<br />

sb. 22<br />

54. BMR 1787 St. Kannikegård 1<br />

sb. 135<br />

55. BMR 1419 St. Kannikegård 4<br />

sb. 122<br />

56. BMR 1788 St. Kannikegård 5<br />

sb. 136<br />

57. BMR 0003 Sandegård sb. 119<br />

58. BMR 2506 Bedegård<br />

59. BMR 2812 Ndr. Mulebygård<br />

60. BMR 2361 Vellensbygård<br />

61. BMR 2656 Tornegård<br />

62. BMR 1956 Vasegård<br />

63. BMR 142 Bjergely<br />

64. BMR 1508 Ndr. Bjergegård<br />

65. BMR 2320 Englyst<br />

Figur 1<br />

10

Indledning <strong>og</strong> baggrund for<br />

projektet<br />

Bornholm er den del <strong>af</strong> Danmark, hvor der i<br />

forhold til arealet er registreret flest bosættelser<br />

fra jernalder <strong>og</strong> vikingetid. Siden midten<br />

<strong>af</strong> 1970'erne, hvor gravpladserne endnu<br />

helt d<strong>om</strong>inerede diskussionen <strong>af</strong> bosættelsen<br />

på øen (Becker 1975), er opdagelsen <strong>af</strong><br />

jernalder- <strong>og</strong> vikingetidsbopladser accelereret.<br />

Først takket være et samarbejde med bl.a.<br />

amatørarkæol<strong>og</strong>en Gert Møller Larsen, senere<br />

i takt med den stadig større udbredelse <strong>af</strong><br />

metaldetektorer blandt bornholmske amatørarkæol<strong>og</strong>er<br />

(Watt 1997).<br />

Siden midten <strong>af</strong> 1980´erne har rek<strong>og</strong>noscering<br />

både med <strong>og</strong> uden metaldetektorer på<br />

flere hundrede overpløjede bopladser betydet<br />

en volds<strong>om</strong> øgning <strong>af</strong> det fundmateriale, der i<br />

kortere eller længere tid har ligget i pløjelaget.<br />

Tilsammen drejer det sig alene for Bornholms<br />

vedk<strong>om</strong>mende <strong>om</strong> knapt 30.000 enkeltfundne<br />

genstande, hvortil k<strong>om</strong>mer ca. 30 egentlige<br />

skattefund med mønter <strong>og</strong> brudmetal.<br />

Dette stærkt voksende fundmateriale har<br />

både fascineret <strong>og</strong> bekymret den arkæol<strong>og</strong>iske<br />

verden, ikke mindst da mulighederne for<br />

efterundersøgelser på fundstederne har været<br />

problematiske både <strong>af</strong> økon<strong>om</strong>iske årsager,<br />

men <strong>og</strong>så på grund <strong>af</strong> bopladsernes ofte<br />

k<strong>om</strong>plekse stratigr<strong>af</strong>i.<br />

Af de ca. 400 bornholmske bopladser fra<br />

jernalder <strong>og</strong> vikingetid, der var registreret<br />

indtil ca. medio 1999, har skønsmæssigt 25-<br />

30% været beboet i ældre jernalder <strong>og</strong> 30-40%<br />

(ca. 140) i germansk jernalder. Mere end<br />

halvdelen <strong>af</strong> alle de registrerede bopladser er<br />

d<strong>om</strong>ineret <strong>af</strong> fund fra vikingetid <strong>og</strong>/eller tidlig<br />

middelalder.<br />

Den tidsmæssige fordeling <strong>af</strong> fundene på de<br />

enkelte bopladser viser, at mange bosættelses<strong>om</strong>råder<br />

har været benyttet gennem flere<br />

perioder, <strong>og</strong> at især de større pladser kan<br />

fremvise en markant bosættelseskontinuitet.<br />

Særligt på en del <strong>af</strong> de mindre bopladser hviler<br />

dateringen imidlertid på ikke snævert daterbar,<br />

overfladeopsamlet keramik, hvorfor den<br />

periodemæssige repræsentation skal tages med<br />

et vist forbehold.<br />

Af det samlede antal bopladser skønnedes<br />

mindst 60 at have bevaret kulturlag i et ikke<br />

nærmere kendt <strong>om</strong>fang (fig. 1). Samtidig formodedes<br />

det, at disse kulturlag, der stedvis er<br />

målt til mere end 1 meters tykkelse, har fungeret<br />

s<strong>om</strong> en slags "forrådskamre", der gennem<br />

<strong>af</strong>pløjning er årsag til de mange fund i det<br />

moderne pløjelag.<br />

På baggrund <strong>af</strong> et oplæg fra undertegnede<br />

iværksattes i 1996 et projekt, der dels ved<br />

indsamling <strong>af</strong> oplysninger, dels gennem ekstensive<br />

sondageundersøgelser skulle søge at<br />

vurdere bevaringstilstanden på flest mulige <strong>af</strong><br />

de fundrige bopladser 1 .<br />

I 1996 lagdes ud med en udvidet sondageundersøgelse<br />

på bopladsen Agerbygård/Bakkegård,<br />

tæt ved Østerlars Rundkirke, hvor<br />

erfaringer med k<strong>om</strong>binationen <strong>af</strong> fundspredning<br />

<strong>og</strong> forskellige indsamlingsmetoder kunne<br />

studeres i sammenhæng med kulturlagenes<br />

udbredelse <strong>og</strong> lagfølge, s<strong>om</strong> den fremstod i<br />

søgegrøfterne (Watt 1998 2 ).<br />

På grundlag <strong>af</strong> erfaringerne fra 1996 gennemførtes<br />

det følgende år sondageundersøgelser<br />

på en række <strong>af</strong> de fundrigeste bosættelser<br />

indenfor Ibsker-k<strong>om</strong>plekset med Sorte<br />

Muld i centrum 3 .<br />

Sondageundersøgelsen på Agerbygård i 1996.<br />

Foto Margrethe Watt<br />

1 BMR j.nr. 2525<br />

2 Jfr. <strong>og</strong>så rapporter <strong>og</strong> beretninger til RAS 1996 <strong>og</strong><br />

1997.<br />

3 <strong>Beretning</strong> <strong>om</strong> undersøgelsesforløbet ved Birgitte<br />

Borby Hansen (1997) <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong>srapport ved<br />

Margrethe Watt (1997).<br />

11

Gennem hele undersøgelsesforløbet har det<br />

været væsentligt, at sondagerne så vidt muligt<br />

var ikke-destruktive <strong>og</strong> at <strong>om</strong>kostningsniveauet<br />

var lavt. En del <strong>af</strong> formålet med undersøgelsen<br />

har således været at finde en "balance"<br />

mellem de lavest mulige <strong>om</strong>kostninger <strong>og</strong><br />

et fagligt acceptabelt dokumentationsniveau,<br />

der kan danne grundlag for fremtidige overvejelser<br />

<strong>om</strong>kring bevaring <strong>af</strong> overpløjede bopladser.<br />

I den samlede <strong>evaluering</strong> <strong>af</strong> de mange<br />

bopladser spiller såvel ældre undersøgelser<br />

s<strong>om</strong> en analyse <strong>af</strong> fundmaterialet fra pløjelaget<br />

en <strong>af</strong>gørende rolle. Databaserne, der ligger<br />

til grund for dette arbejde, er opbygget <strong>af</strong><br />

undertegnede s<strong>om</strong> led i arbejdet med den<br />

endelige publikation <strong>af</strong> fundmaterialet fra<br />

Sorte Muld k<strong>om</strong>plekset. Databaserne, der er<br />

ajourført indtil ca. medio 1999, <strong>om</strong>fatter ca.<br />

30.000 genstande. Hovedparten <strong>af</strong> fundmaterialet<br />

befinder sig på Bornholms Museum.<br />

En del <strong>af</strong> genstandene (næsten udelukkende<br />

metalfund) er <strong>og</strong>så registreret på Nationalmuseet<br />

i forbindelse med danefæbehandling,<br />

mens en mindre andel (hovedsagelig ikke<br />

metalliske fund) endnu befinder sig i privat eje<br />

(Watt in press).<br />

Principper for udvælgelsen <strong>af</strong> de<br />

undersøgte bopladser<br />

Flere <strong>af</strong> de fundrige bopladser, der indgår i<br />

undersøgelsen, har været kendt meget længe.<br />

Af de 20 bopladser E. Vedel <strong>om</strong>taler i<br />

Bornholms Oldtidsminder, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> således har<br />

været kendt i mere end 100 år (Vedel 1886:399<br />

ff.), indgår de 8 direkte i undersøgelsen.<br />

Fundrigd<strong>om</strong><br />

Hovedparten <strong>af</strong> de nævnte hen ved 30.000<br />

registrerede genstande stammer fra ca. 10% <strong>af</strong><br />

de kendte bopladser fra jernalder/vikingetid.<br />

Ved udvælgelsen <strong>af</strong> pladserne er der både<br />

taget hensyn til forek<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> værdimetal <strong>og</strong><br />

egentlige skattefund <strong>og</strong> til de pladser, hvor<br />

fremmedindslag eller andre specielle fund<br />

udgør en betydelig del <strong>af</strong> materialet. Undtaget<br />

er enkelte <strong>af</strong> de småpladser, der indgår i<br />

Ibsker-k<strong>om</strong>plekset samt (<strong>af</strong> metodiske grunde)<br />

en del <strong>af</strong> Runegård, s<strong>om</strong> endnu ikke er <strong>af</strong>søgt<br />

med detektor.<br />

Bevarede kulturlag<br />

Ved bevarede kulturlag forstås:<br />

a: egentlige bopladslag, der indeholder større<br />

mængder materiale fra brændte eller ubrændte<br />

huse samt <strong>af</strong>lejringer fra disses nærmeste<br />

<strong>om</strong>givelser, f.eks. <strong>af</strong>faldslag med mange fund<br />

<strong>og</strong> større dyrekn<strong>og</strong>ler.<br />

b: gamle vækst- eller dyrkningslag med bopladsindikatorer,<br />

typisk i form <strong>af</strong> mindre mængder<br />

trækul, findelt lerklining, samt eventuelt værksteds<strong>af</strong>fald<br />

<strong>og</strong> (<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> bevaringsforholdene)<br />

småfragmenter <strong>af</strong> dyrekn<strong>og</strong>ler.<br />

Anlægsspor <strong>og</strong> gruber, der kun er bevaret<br />

s<strong>om</strong> nedgravninger i undergrunden, regnes<br />

ikke s<strong>om</strong> "kulturlag" i denne sammenhæng,<br />

men indgår naturligvis i vurderingen.<br />

Udvælgelsen <strong>af</strong> de enkelte bopladser bygger<br />

på en k<strong>om</strong>bination <strong>af</strong> forskellige kriterier:<br />

1. Fundrigd<strong>om</strong><br />

2. Formodning <strong>om</strong> bevarede kulturlag<br />

3. Kronol<strong>og</strong>isk spredning <strong>af</strong><br />

fundene<br />

4. Arealmæssig repræsentativitet (store<br />

<strong>og</strong> små pladser)<br />

5. Jordbundsforhold<br />

6. Ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk spredning<br />

Lerklining fundet i forbindelse med sondageundersøgelserne<br />

på Ladegård. Foto: Lars B. Christensen.<br />

Kronol<strong>og</strong>isk spredning<br />

Ved udvælgelsen <strong>af</strong> pladserne er der taget<br />

hensyn til den kronol<strong>og</strong>iske fordeling <strong>af</strong><br />

fundene. Hovedparten <strong>af</strong> de fundrigeste "sortmuldsbopladser"<br />

kan fremvise påfaldende<br />

ensartede dateringsspektre med en d<strong>om</strong>inans<br />

<strong>af</strong> genstande fra germansk jernalder, men ofte<br />

12

<strong>og</strong>så med et betydeligt islæt <strong>af</strong> materiale fra<br />

både r<strong>om</strong>ersk jernalder <strong>og</strong> vikingetid (Watt<br />

2000; Watt 2006).<br />

Bosættelserne i Ibsker-k<strong>om</strong>plekset udgør de<br />

mest markante repræsentanter for denne type<br />

<strong>af</strong> bopladser, der for fleres vedk<strong>om</strong>mende<br />

endda synes etablerede allerede i sen førr<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder. En betydelig kronol<strong>og</strong>isk<br />

spredning ses <strong>og</strong>så på de store, gammelkendte<br />

bopladser Smørenge <strong>og</strong> Sandegård samt på<br />

Agerbygård (undersøgt 1996), Rytterbakken,<br />

Møllegård (med overvægt <strong>af</strong> fund fra yngre<br />

germanertid/vikingetid) samt på Skovgård/<br />

Nygård <strong>og</strong> Rødbjerg.<br />

Indenfor den talstærke <strong>og</strong> hastigt voksende<br />

gruppe <strong>af</strong> bopladser med østersøkeramik <strong>og</strong><br />

mange fund (inkl. skattefund) fra yngre vikingetid/tidlig<br />

middelalder findes derimod<br />

sjældent større mængder ældre (d.v.s. førvikingetidigt)<br />

materiale. Selv<strong>om</strong> pløjelaget på<br />

disse pladser undertiden er kr<strong>af</strong>tigt mørkfarvet<br />

<strong>og</strong> fundene mange, har de tydeligvis en<br />

anden karakter end de typiske "sortmuldspladser"<br />

fra jernalderen. For derfor at søge at<br />

få overblik over den eventuelle tilstedeværelse<br />

<strong>af</strong> kulturlag <strong>og</strong> bevaringsforhold <strong>og</strong>så på de<br />

sene, fundrige "skattefundspladser" udvalgtes<br />

n<strong>og</strong>le lokaliteter, der i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> deres fundmateriale<br />

formodes at repræsentere periodens<br />

"stormandsgårde". Ladegård i Klemensker<br />

valgtes, fordi overfladeindikatorer lod formode,<br />

at der kunne være bevaret et fundrigt<br />

kulturlag; Munkegård fordi resterne <strong>af</strong> et stort,<br />

ældre skattefund her er genlokaliseret <strong>og</strong> fundstedet<br />

(udenfor selve bopladsen) blev undersøgt<br />

i 1995. Endelig valgtes St. Gadegård med<br />

flere skattefund fra vikingetid, spredte "løse"<br />

mønter, brudmetal <strong>og</strong> andre genstande, der er<br />

fremk<strong>om</strong>met over et meget stort areal, men<br />

hvis samhørighed med synlige husklynger (observeret<br />

fra fly) ikke forek<strong>om</strong>mer umiddelbart<br />

gennemskuelig.<br />

Jordbundsforhold<br />

Både de typiske "sortmuldsbopladser" <strong>og</strong><br />

hovedparten <strong>af</strong> de talrige, sene bopladser med<br />

østersøkeramik ligger på svær (leret) eller<br />

middelsvær jord. Den store <strong>og</strong> meget fundrige<br />

boplads ved Sandegård, Åker s., ligger desuden<br />

i et <strong>om</strong>råde, hvor sandflugt har påvirket<br />

både opbygning <strong>og</strong> bevaring <strong>af</strong> kulturlagene.<br />

Kun relativt få bopladser ligger på de<br />

arealmæssigt mere begrænsede "øer" med<br />

glacialt eller senglacialt sand <strong>og</strong> grus, hvor<strong>af</strong> de<br />

største sammenhængende <strong>om</strong>råder findes i<br />

Pedersker <strong>og</strong> Poulsker s<strong>og</strong>ne samt <strong>om</strong>kring<br />

Grødby i Åker s<strong>og</strong>n.<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet ved St. Gadegård i Pedersker<br />

udvalgtes for <strong>og</strong>så at få en repræsentation<br />

<strong>af</strong> bosættelser på let jord for bl.a. at<br />

konstatere, <strong>om</strong> de synlige husklynger skyldes<br />

en total <strong>af</strong>pløjning eller <strong>om</strong> hust<strong>om</strong>ter kunne<br />

være bevaret i forskellige niveauer, adskilt <strong>af</strong><br />

sand- <strong>og</strong> jordflugtslag s<strong>om</strong> på Runegård i<br />

Grødby-<strong>om</strong>rådet <strong>og</strong> <strong>om</strong> mørkfarvningen <strong>af</strong><br />

pløjelaget <strong>og</strong>så her (på den lette jord) modsvares<br />

<strong>af</strong> underliggende kulturlag.<br />

Til sammenligning indsamledes endelig et<br />

mindre antal fosfatprøver på et (nu braklagt)<br />

<strong>om</strong>råde ved Runegård, hvor kulturlagets <strong>om</strong>fang,<br />

tykkelse <strong>og</strong> relation til talrige bebyggelsesspor<br />

(hust<strong>om</strong>ter) i forskellige niveauer<br />

tidligere er undersøgt ved hjælp <strong>af</strong> bl.a. tætliggende<br />

søgegrøfter 4 .<br />

Ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk spredning<br />

Da det på forhånd var udelukket at dække alle<br />

bopladser med formodede kulturlag, besluttedes<br />

det at lade <strong>og</strong>så bopladsernes ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske<br />

spredning <strong>og</strong> beliggenhed i landskabet<br />

indgå i prioriteringen. Foruden Ibskerk<strong>om</strong>plekset<br />

<strong>og</strong> endnu en lokalitet i Ibsker<br />

(Munkegård) drejer det sig <strong>om</strong> 2 bopladser<br />

ved Østerlars (Agerbygård <strong>og</strong> Rytterbakken), 4<br />

i Hasle/Klemensker-<strong>om</strong>rådet (Møllegård,<br />

Skovgård/Nygård, Rødbjerg <strong>og</strong> Ladegård)<br />

samt Smørenge ved Vestermarie. Syd for den<br />

geol<strong>og</strong>iske hovedforkastning, der skiller de<br />

nordlige grundfjelds<strong>om</strong>råder fra de fladere<br />

sediment-<strong>om</strong>råder på Sydlandet, ligger Sandegård,<br />

St. Gadegård <strong>og</strong> Runegård.<br />

4 (Watt 1981; Watt 1983).<br />

13

Kvindefigur fra Nygård. Foto: Margrethe Watt/Bornholms Museum.<br />

14

Forløbet <strong>af</strong> undersøgelsen 1999<br />

Solderesterne sorteres i Bornholms Museums gårdhave. Josefine Frank (tv.) er i færd med at<br />

notere, mens Hanne Wagnkilde (th.) sorterer solderesterne.<br />

Foto Margrethe Watt.<br />

15

Forløbet <strong>af</strong> undersøgelserne<br />

1999<br />

Undersøgelserne i 1999 fulgte i principperne<br />

samme mønster s<strong>om</strong> ved kampagnen i 1997,<br />

men fordeltes d<strong>og</strong> <strong>af</strong> praktiske grunde over to<br />

perioder: I april <strong>og</strong> maj indsamledes prøver til<br />

fosfatanalyse på Sorte Muld (supplerende prøver),<br />

Dalshøj (inkl. den tilgængelige del <strong>af</strong> Engegård),<br />

5.-6. Brændesgård, Kanonhøj syd m.fl.,<br />

Højemark, Sylten 2 (supplerende prøver), Biskopsenge<br />

1-3 samt Munkegård, alle Ibsker<br />

s<strong>og</strong>n.<br />

Endvidere indsamledes prøver på Møllegård<br />

<strong>og</strong> Ladegård i Klemensker s<strong>og</strong>n, Sandegård <strong>og</strong><br />

Runegård i Åker s<strong>og</strong>n samt Smørenge i Vestermarie<br />

s<strong>og</strong>n. Efterhånden s<strong>om</strong> <strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong><br />

analyserne indløb, plottedes de ind <strong>og</strong> <strong>om</strong>sattes<br />

til konturerede fosfatkort.<br />

Af praktiske <strong>og</strong> budgetmæssige grunde blev<br />

indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfatprøver på Rytterbakken,<br />

Rødbjerg, Skovgård/Nygård <strong>og</strong> St.<br />

Gadegård samt <strong>af</strong> enkelte supplerende prøver<br />

udskudt til efter høst <strong>og</strong> foregik derfor samtidig<br />

med indsamlingen <strong>af</strong> sondageprøver <strong>af</strong> kulturlaget<br />

i august, september <strong>og</strong> oktober, hvorefter<br />

de resterende plots <strong>og</strong> kort udarbejdedes sammen<br />

med beretningen.<br />

Da undersøgelserne i 1997 havde vist, at flere<br />

<strong>af</strong> bopladserne i Ibsker-k<strong>om</strong>plekset var n<strong>og</strong>et<br />

større end forudset, suppleredes prøvetagningen<br />

<strong>om</strong>kring Sorte Muld <strong>og</strong> Kanonhøj.<br />

Prøveindsamlingen foregik i løbende kontakt<br />

med lodsejerne <strong>og</strong> kunne næsten alle steder<br />

tilpasses så- <strong>og</strong> høstarbejdet. I denne forbindelse<br />

er jeg glad for at kunne oplyse, at<br />

samtlige ejere <strong>af</strong> de berørte bopladser har vist<br />

både velvilje <strong>og</strong> interesse for projektet.<br />

I undersøgelserne delt<strong>og</strong>, foruden undertegnede<br />

(hele perioden), museumsassistent René<br />

Rose, Bornholms Museum (hele perioden),<br />

cand.mag. Birgitte Borby Hansen (4 uger i<br />

august-september), stud.mag. Josefine Franck<br />

(4 uger i august-september) samt mag.art.<br />

Hanne Wagnkilde (3 uger i august <strong>og</strong> oktober).<br />

Endvidere delt<strong>og</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>en Kaj<br />

Pedersen, s<strong>om</strong> frivillig en enkelt dag.<br />

Fosfatanalyser<br />

I alt indsamledes 2180 prøver til fosfatundersøgelse<br />

i 1999. Alle prøverne er, s<strong>om</strong> tid-<br />

ligere, taget i pløjelaget med én prøve for hver<br />

10 meter langs linier udlagt strategisk i forhold<br />

til jordfarver, fundspredning <strong>og</strong> andre bopladsindikatorer<br />

(trækul, lerklining, brændte<br />

sten o.l.). Placeringen <strong>af</strong> prøvelinier fremgår <strong>af</strong><br />

de kortbilag, der hører til hver enkelt lokalitet.<br />

Af hensyn til sammenligneligheden er samme<br />

fremgangsmåde anvendt ved indsamling <strong>af</strong><br />

prøver på alle pladser uanset jordbundstype.<br />

Ved prøveindsamlingen blev det tilstræbt at<br />

dække pladserne med et n<strong>og</strong>enlunde regelmæssigt<br />

<strong>og</strong> ensartet net. I de fleste tilfælde er<br />

hovedlinierne for prøvetagningen udlagt med<br />

totalstation, mens de i enkelte tilfælde <strong>af</strong> praktiske<br />

grunde løber i en fast <strong>af</strong>stand fra eksisterende<br />

skel, veje el. lignende. Prøvetætheden,<br />

der er angivet for de enkelte pladser, ligger på<br />

gennemsnitlig 1 prøve pr. 250-280m². For at<br />

sikre et fald i fosfatværdierne til <strong>om</strong>rådets baggrundsniveau<br />

<strong>af</strong>sluttedes prøveindsamlingen typisk<br />

30-40 meter udenfor fundforek<strong>om</strong>sterne<br />

eller de formodede underliggende kulturlag. I<br />

alle tilfælde skønnes indsamlingsnettet tilstrækkelig<br />

finmasket til at tillade en konturering <strong>af</strong><br />

analyse<strong>resultaterne</strong>, der - sammen med fundspredningskortene<br />

- kan <strong>af</strong>sløre en eventuel opdeling<br />

<strong>af</strong> bopladserne i mindre enheder.<br />

Da en række fysiske faktorer s<strong>om</strong> jordbundsforhold,<br />

fugtighed, aktuelle <strong>af</strong>grøder <strong>og</strong><br />

flerårig braklægning kan spille en rolle for den<br />

indbyrdes sammenlignelighed mellem de enkelte<br />

bopladser, er der for hver enkelt lokalitet<br />

kort redegjort for disse forhold. På de fleste<br />

pladser foregik prøveindsamlingen i ankelhøj,<br />

overvintret hvede, hvor der endnu ikke var<br />

k<strong>om</strong>met gang i væksten. Da nedbøren i vinter<strong>og</strong><br />

forårsmånederne 1999 havde været rigelig<br />

<strong>og</strong> fundene (keramik, kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> andre bopladsindikatorer)<br />

derfor var vasket frem, kan<br />

iagttagelsesforholdene ved forårsindsamlingen<br />

generelt beskrives s<strong>om</strong> gode.<br />

Alle prøver er, liges<strong>om</strong> ved kampagnen i<br />

1997, analyseret på Steins Laboratorium i<br />

Brørup. Ved analyserne er anvendt "Plantedirektoratets<br />

metode nr. 13", s<strong>om</strong> er baseret på<br />

syre/baseforholdet. Enkelte "repetérana-lyser"<br />

har vist stor stabilitet mellem forskellige<br />

"batches" (sendinger), hvorfor analyse<strong>resultaterne</strong><br />

betragtes s<strong>om</strong> umiddelbart sammenlignelige.<br />

16

Ved vurderingen <strong>af</strong> analyse<strong>resultaterne</strong> er der<br />

taget hensyn til det lokale baggrundsniveau,<br />

således at betegnelsen "forhøjet fosforsyretal"<br />

refererer til en tredobling <strong>af</strong> fosforsyreindholdet<br />

<strong>og</strong> et "stærkt forhøjet fosforsyretal"<br />

til en tidobling eller mere. I mange <strong>om</strong>råder er<br />

det d<strong>og</strong> tydeligt, at fosforsyretallet kan være let<br />

forhøjet (d.v.s. under 3x) langt udenfor det<br />

egentlige boplads<strong>om</strong>råde, hvor prøvelinierne<br />

derfor ikke i alle tilfælde når ud i "baggrunds<strong>om</strong>rådet".<br />

Her er der derfor for baggrundsniveauet<br />

for de enkelte <strong>om</strong>råder skelet til "bulktallene"<br />

på de almindelige (gerne ældre) gødningskort,<br />

s<strong>om</strong> mange landmænd ligger inde<br />

med.<br />

Indsamling, soldning <strong>og</strong> sortering<br />

<strong>af</strong> kulturlagsprøver<br />

Ved sondageundersøgelserne i 1999 indsamledes<br />

(s<strong>om</strong> i 1997) prøver <strong>af</strong> kulturlaget i<br />

samme net s<strong>om</strong> fosfatprøverne, s<strong>om</strong> hovedregel<br />

for hver 20 meter (d.v.s. for hver anden<br />

fosfatprøve). Enkelte steder måtte gravning<br />

eller boring opgives, f.eks. ved k<strong>om</strong>pakte<br />

stenlag eller dybder over ca. 1 meter (boresk<strong>af</strong>tets<br />

længde). Specielt på arealer med flerårige<br />

<strong>af</strong>grøder var prøvetagningen ofte vanskeligere<br />

- <strong>og</strong> enkelte steder næsten umulig - på<br />

grund <strong>af</strong> k<strong>om</strong>primering <strong>og</strong> udtørring <strong>af</strong> både<br />

pløjelag <strong>og</strong> de underliggende (ofte lerede)<br />

kulturlag. Indenfor ganske få del<strong>om</strong>råder reduceredes<br />

antallet <strong>af</strong> prøver efter <strong>af</strong>tale med ejer<br />

<strong>af</strong> hensyn til <strong>af</strong> <strong>af</strong>grøderne.<br />

Ved prøvetagningen fjernedes det overliggende<br />

pløjelag <strong>om</strong>kring prøvehullet <strong>og</strong> en<br />

"kerne" med en diameter på 15-20 cm <strong>af</strong> det<br />

bevarede kulturlag opgravedes med spade eller<br />

løftedes (ved større dybder) op ved hjælp <strong>af</strong> et<br />

sneglebor med en diameter på 14 cm. Hver<br />

prøve, der repræsenterer ca. 30 cm <strong>af</strong> lagfølgen<br />

<strong>og</strong> rummer ca. 20 liter, vandsoldedes (3 mm<br />

net) <strong>og</strong> solderesten tørredes <strong>og</strong> sorteredes på<br />

museet.<br />

Ved opgravningen <strong>af</strong> kulturlagsprøverne<br />

foret<strong>og</strong>es løbende en vurdering <strong>af</strong> kulturlagets<br />

karakter <strong>og</strong> sammensætning, hvor der skelnedes<br />

mellem "central<strong>om</strong>råder" med regulære<br />

bopladslag med f.eks. større mængder lerklining<br />

<strong>og</strong> rigelig keramik, repræsenterende<br />

huse eller disses umiddelbare <strong>om</strong>givelser. Herudover<br />

opereres i beskrivelser <strong>og</strong> vurderinger<br />

med begrebet "udkants<strong>om</strong>råde", der typisk<br />

består <strong>af</strong> gamle vækst- eller dyrkningslag med<br />

mindre mængder <strong>af</strong> lerklining, trækul <strong>og</strong> færre,<br />

eventuelt andre typer <strong>af</strong> fund ("værksteds<strong>om</strong>råder").<br />

Endvidere registreredes naturlige<br />

<strong>og</strong> i n<strong>og</strong>le tilfælde oprindelig vandfyldte lavninger.<br />

I forbindelse med prøveindsamlingen foret<strong>og</strong>es<br />

en løbende vurdering <strong>af</strong> erosion <strong>og</strong> bevaringsforholdene<br />

for bl.a. dyrekn<strong>og</strong>ler.<br />

For at mindske jordtransporten i forbindelse<br />

med vandsoldningen blev kulturlagsprøverne<br />

på n<strong>og</strong>le pladser reduceret på stedet ved tørsoldning<br />

i 3 mm net. På grund <strong>af</strong> det gennemgående<br />

meget store lerindhold var det d<strong>og</strong> ikke<br />

muligt at reducere prøverne fra bopladserne i<br />

Ibsker-<strong>om</strong>rådet. Der har i øvrigt ikke kunnet<br />

iagttages mærkbare forskelle i udbyttet <strong>af</strong> den<br />

efterfølgende vandsoldning ved på n<strong>og</strong>le pladser<br />

at indskyde denne ekstra proces.<br />

Vandsoldning under udgravningen <strong>af</strong> Sorte Muld i 1986-<br />

87. Forfatteren ses ved soldebordet, der anvendtes til<br />

opsamling <strong>af</strong> små genstande.<br />

Foto: Bornholms Museum.<br />

Ved den efterfølgende sortering <strong>af</strong> soldeprøverne<br />

registreredes indholdet <strong>af</strong> fund <strong>og</strong><br />

andre bopladsindikatorer <strong>og</strong> sammenlignedes<br />

med iagttagelserne i marken (se eksempel på<br />

registreringsskema fig. 2). Solderesten blev endvidere<br />

strøet med en magnet for at opsamle<br />

f.eks. hammerskæl.<br />

Af det udsorterede materiale gemtes keramik<br />

(smågnallinger undtaget) <strong>og</strong> andre regulære<br />

fund, større (bestembare) kn<strong>og</strong>lefragmenter,<br />

alle fiskekn<strong>og</strong>ler samt repræsentative prøver <strong>af</strong><br />

smede<strong>af</strong>fald (smedekugler, hammerskæl) <strong>og</strong><br />

slagger.<br />

17

Erosionsniveauet<br />

Erosionsniveauet søgtes for de enkelte lokaliteter<br />

vurderet på grundlag <strong>af</strong>:<br />

1. Daterbare fund <strong>af</strong> keramik i<br />

overfladen<br />

2. Daterbare fund i soldeprøverne<br />

3. Bopladsernes dateringsprofil på<br />

grundlag <strong>af</strong> det samlede fundmateriale.<br />

4. Sammenligning med oplysninger<br />

fremk<strong>om</strong>met i forbindelse med<br />

tidligere indgreb i bopladserne<br />

(udgravning, dræning o.l.).<br />

Erosionshastigheden vurderedes på de få<br />

lokaliteter, hvor information <strong>om</strong> kulturlagstykkelsen<br />

fra ældre undersøgelser gjorde det<br />

muligt.<br />

Fundmateriale<br />

I forbindelse med vurderingen <strong>af</strong> hver <strong>af</strong> de<br />

bopladser, der indgår i projektet, gives et<br />

resumé <strong>af</strong> <strong>om</strong>fanget, karakteren samt den areal<strong>og</strong><br />

dateringsmæssige fordeling <strong>af</strong> det fundmateriale,<br />

der er opsamlet ved detektor- <strong>og</strong><br />

overfladerek<strong>og</strong>noscering på de enkelte bopladser.<br />

S<strong>om</strong> nævnt i indledningen indgår<br />

denne del <strong>af</strong> arbejdet ikke direkte i projektet,<br />

<strong>og</strong> kan derfor - på grund <strong>af</strong> det store arbejde<br />

det involverer - være lidt uensartet i præsentationen<br />

fra plads til plads. Oversigten er d<strong>og</strong><br />

medtaget i beretningen for at give så bredt et<br />

indtryk s<strong>om</strong> muligt <strong>af</strong> de enkelte pladser.<br />

Soldning <strong>af</strong> jordprøverne på Bornholms Museums<br />

tømrerplads. René Rose er i færd med at hælde en prøve<br />

op, mens Birgitte Borby Hansen ser på. Foto: Margrethe<br />

Watt.<br />

18

Figur 2: : Forklaring <strong>og</strong> instruks til prøveskema<br />

Eks: Boreprøver – kulturlag<br />

Ft-pkt/<br />

Ft: tal<br />

Niveau/<br />

Tykkelse<br />

Pkt: 46/ 3 /<br />

Ft: 76 25 cm<br />

i alt: 70cm<br />

Pkt: 287/ 1 /<br />

Ft 39 30cm<br />

i alt: 30 cm<br />

Pkt: 287/ - /<br />

pløjelag<br />

Lokalitet: Smørenge J.nr. 766<br />

Feltbeskrivelse<br />

(farve/indhold)<br />

Fugtig, brunsort,<br />

leret med<br />

klumper <strong>af</strong><br />

brændt<br />

Lerklining.<br />

Enkelte fund.<br />

Snarest egentligt<br />

bopladslag<br />

(hust<strong>om</strong>t)<br />

Tør, gråbrun,<br />

muldet med lidt<br />

nister <strong>af</strong> brændt<br />

lerklining.<br />

Snarest gl.<br />

dyrkningslag.<br />

Tenvægt opsamlet<br />

ca.1 m vest<br />

for prøvested<br />

Soldning/sortering x-nr.<br />

Meget brændt<br />

lerklining, meget<br />

trækul, enkelte<br />

lerkarskår (snarest<br />

r<strong>om</strong>ertid).<br />

Enkelte<br />

dyrekn<strong>og</strong>ler,<br />

rimeligt bevaret<br />

(ingen<br />

fiskekn<strong>og</strong>ler)<br />

Kun lidt<br />

lerklining, lidt<br />

trækul, meget få<br />

dyrekn<strong>og</strong>ler (små<br />

stumper, 1 tand<br />

(hest ?))<br />

x-873-keramik<br />

x-874 -<br />

tenvægt<br />

Forklaring <strong>og</strong> instruks til prøveskema<br />

Ft-punkt:<br />

er nummeret på det punkt, hvor fosfatprøven er taget forår<br />

1999. Ved supplerende prøver fortsættes denne nummerrække<br />

(sidste nummer står på bl.a. de konturerede<br />

fosfatkort fra <strong>og</strong> i MW´s l<strong>om</strong>meb<strong>og</strong>.<br />

Ft-tal:<br />

tal:<br />

er analyseresultatet fra Steins Laboratorium.<br />

Niveau:<br />

Hvis kulturlaget er så tykt, at der er mere end 1 spand/<br />

kassefuld (ca. 20 liter), nummereres prøverne fra oven (1, 2,<br />

3). Angiv i hvert tilfælde, hvor mange cm. Af lagfølgen prøven<br />

dækker. Husk at angive den samlede K-lagstykkelse. Hvis<br />

der er så mange sten i kulturlaget , at det er umuligt, at<br />

bore/grave, angives dette.<br />

Hvis boret ikke er langt nok (over ca. 120 cm) angives minimumsdybden.<br />

Feltbeskrivelse:Beskriv kort jordfarver <strong>og</strong> det generelle indtryk <strong>af</strong> humusindhold<br />

<strong>og</strong> kulturindikatorer. Husk <strong>og</strong>så at skrive, <strong>om</strong> jorden<br />

var tør eller fugtig ved prøvetagningen (det influerer på<br />

farveindtrykket). Eventuelle fund fra pløjelaget kan føjes til<br />

(se eks.).<br />

Soldning/sortering: Beskrivelse <strong>af</strong> solderesten ved sortering (skøn over<br />

indhold <strong>af</strong> lerklining, trækul, kn<strong>og</strong>ler/fisk (ingenting, lidt,<br />

middel, meget) notér indtrykket <strong>af</strong> bevaringstilstanden<br />

generelt for kn<strong>og</strong>lemateriale). Brug evt. magnet ved mistanke<br />

<strong>om</strong> smedeskel <strong>og</strong> lignende.<br />

x-nr:<br />

Rubrikken er beregnet på de evt. fund, der bør gemmes<br />

(indføres). Check sidst anvendte x-nr. i sagen (<strong>om</strong>slag).<br />

19

Resultatet <strong>af</strong> De bornholmske Amatørarkæol<strong>og</strong>ers efterkontrol <strong>af</strong> en lille del <strong>af</strong> den soldede jord. Ved minutiøs<br />

gennemgang <strong>af</strong> en større mængde jord, viste det sig, at en del mindre genstande var gået gennem det anvendte sold<br />

på Bornholms Museum, <strong>og</strong> derfor ikke blevet opfanget ved soldning <strong>af</strong> jorden. Blandt fundene ses blandt andet<br />

guldgubbefragmenter, stumper <strong>af</strong> glas <strong>og</strong> ben, små glasperler, rav mv. Foto: Niels Holger Larsen/Bornholms<br />

Museum.<br />

20

Samlet vurdering <strong>af</strong> <strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong><br />

undersøgelserne 1996-99<br />

Afsætning <strong>af</strong> målepunkter i forbindelse med de senere fosfatundersøgelser ved Sorte<br />

Muld i 2005. På billedet ses fra højre Th<strong>om</strong>as Eriksen, Michael Vennersdorf <strong>og</strong><br />

Niels-Christian Clemmensen. Foto: Bo Hansen.<br />

21

Samlet vurdering <strong>af</strong> resultater-<br />

ne <strong>af</strong> undersøgelserne 1996-99<br />

Generelle bemærkninger<br />

I årene 1996, 1997 <strong>og</strong> 1999 blev der gennemført<br />

sondageundersøgelser på i alt 31 enkeltbopladser<br />

eller større boplads<strong>om</strong>råder (se fig. 1),<br />

dvs. på ca. halvdelen <strong>af</strong> de bopladser, der oprindelig<br />

formodes at have bevaret kulturlag. En<br />

betydelig del <strong>af</strong> indsatsen har, s<strong>om</strong> nævnt i indledningen,<br />

været koncentreret <strong>om</strong>kring de mange,<br />

meget fundrige bopladser indenfor Ibskerk<strong>om</strong>plekset.<br />

Herudover er alle de store "kendte"<br />

pladser med i projektet.<br />

Totalt har undersøgelsen <strong>om</strong>fattet arealer på<br />

tilsammen ca. 1.000.000 m². Der er i alt indsamlet<br />

<strong>og</strong> analyseret 2839 fosfatprøver samt soldet<br />

<strong>og</strong> sorteret ca. 1000 så vidt muligt repræsentative<br />

20 liters prøver <strong>af</strong> de bevarede kulturlag.<br />

På trods <strong>af</strong> at de enkelte bopladser, der indgår<br />

i projektet, umiddelbart kan forek<strong>om</strong>me ret forskellige,<br />

er der forbavsende mange træk, der går<br />

igen fra plads til plads, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> derfor kan<br />

betragtes s<strong>om</strong> almengyldige.<br />

Betydningen <strong>af</strong> de top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske forhold for<br />

udformningen <strong>af</strong> bosættelserne ses tydeligst<br />

<strong>om</strong>kring Sorte Muld, hvor det meget kuperede<br />

terræn synes at have været bestemmende for<br />

placeringen <strong>af</strong> de enkelte gårde <strong>og</strong> huse indenfor<br />

bosættelsesk<strong>om</strong>plekset. Pladser på jævnere<br />

terræn, f.eks. Sandegård <strong>og</strong> Smørenge, fremstår<br />

mere regelmæssige i formen.<br />

Ved undersøgelser på Runegård (1979-83),<br />

kunne det konstateres, at der på grund <strong>af</strong> jord<strong>og</strong><br />

sandflugt foregik en løbende opbygning <strong>og</strong><br />

nedbrydning <strong>af</strong> vækst- <strong>og</strong> dyrkningslag, der<br />

stedvis har resulteret i betydelige niveauforskelle<br />

mellem ældre <strong>og</strong> yngre bebyggelser. Lignende<br />

forhold synes at have gjort sig gældende<br />

på den sydlige del <strong>af</strong> Sandegård samt formentlig<br />

<strong>og</strong>så på Store Gadegård.<br />

Jordbundsforhold <strong>og</strong> fosfatkartering<br />

Langt hovedparten <strong>af</strong> de undersøgte, fundrige<br />

bopladser ligger på svær eller middelsvær lerjord,<br />

s<strong>om</strong> er den d<strong>om</strong>inerende jordbundstype<br />

på Bornholm. Det højeste lerindhold er konstateret<br />

på bopladserne i Ibsker-k<strong>om</strong>plekset, der<br />

samlet set <strong>og</strong>så kan fremvise de højeste fosfatværdier<br />

(Sorte Muld har således rekorden med<br />

en 20-dobling i forhold til baggrundsniveauet).<br />

De to bosættelser på sandjord (St. Gadegård<br />

<strong>og</strong> Runegård) viser derimod mere beskedne<br />

fosfatværdier, selv<strong>om</strong> der begge steder findes<br />

massive bosættelser, der strækker sig over flere<br />

perioder <strong>og</strong> hvor der i enkelte <strong>om</strong>råder <strong>og</strong>så er<br />

bevaret rester <strong>af</strong> regulære bopladslag. De lavere<br />

fosforsyretal på St. Gadegård <strong>og</strong> Runegård skyldes<br />

formentlig en hurtigere gennemstrømning<br />

<strong>af</strong> vand - <strong>og</strong> dermed en hurtigere udvaskning <strong>af</strong><br />

fosforsyren til dybere niveau.<br />

Fosforsyretallene giver naturligvis ikke et synkront<br />

billede <strong>af</strong> den underliggende bosættelse,<br />

men <strong>af</strong>spejler derimod i princippet snarere den<br />

akkumulerede <strong>af</strong>pløjning. Når prøverne er taget<br />

i pløjelaget skyldes det derfor i første række<br />

ønsket <strong>om</strong> at opnå et overordnet indtryk <strong>af</strong> pladserne.<br />

Prøver taget under pløjelaget (i kulturlag,<br />

vækst-/dyrkningslag eller undergrund) ville give<br />

større udsving, der i bedste fald kun ville kunne<br />

tolkes ved flade<strong>af</strong>dækning.<br />

En sammenligning <strong>af</strong> fosforsyretal <strong>og</strong> kulturlagstykkelser<br />

viser, at de høje fosfatværdier på den ene<br />

side <strong>af</strong>spejler, at der findes - eller har eksisteret<br />

(?) - kulturlag, men på den anden side ikke<br />

umiddelbart siger n<strong>og</strong>et <strong>om</strong> dettes nuværende<br />

tykkelse.<br />

Fosforsyretal <strong>og</strong> fundspredning viser på de fleste<br />

bopladser en markant indbyrdes overensstemmelse<br />

<strong>og</strong> <strong>af</strong>slører samtidig en tydelig forskel<br />

mellem "central<strong>om</strong>råder" med høje værdier (typisk<br />

8-10 gange baggrunden) <strong>og</strong> i mange tilfælde<br />

<strong>og</strong>så en stejl fosfatgradient (i <strong>om</strong>råder<br />

med hust<strong>om</strong>ter) <strong>og</strong> "udkants<strong>om</strong>råder" med moderate<br />

værdier <strong>og</strong> en lavere gradient (typisk<br />

varierende mellem 3 <strong>og</strong> 5 gange baggrunden).<br />

På næsten alle bopladser har der desuden<br />

kunnet iagttages en tydelig sammenhæng mellem<br />

mange yngre jernalders fund i pløjelaget <strong>og</strong> meget høje<br />

fosforsyretal, mens fosforsyreværdierne i <strong>om</strong>råder<br />

(på samme jordbundstype), der d<strong>om</strong>ineres <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidsfund, oftest er betydelig lavere.<br />

22

Figur 3: Tidsmæssig spredning <strong>af</strong> fosfatkarteringen. Rentegnet <strong>af</strong> David Brink<br />

efter forlæg <strong>af</strong> Margrethe Watt.<br />

Fosf atkartering f oretaget 1996<br />

Fosf atkartering f oretaget 1997<br />

Fosf atkartering f oretaget 1997 <strong>og</strong> 1999<br />

Fosf atkartering f oretaget 1999<br />

16<br />

17<br />

15<br />

18<br />

1<br />

24<br />

13<br />

10 14<br />

6<br />

98 12<br />

4<br />

7<br />

25 3<br />

11<br />

23<br />

22<br />

20<br />

19<br />

21<br />

1. Agerbygård<br />

2. Sylten I-II<br />

I<br />

II<br />

3. Sylten III<br />

4. Sylten IV<br />

5. Sylten VI<br />

6. Sønderhøj, øj, Sønderhøj<br />

Vest, Sønderhøj<br />

Nord, Baunehøj<br />

7. Kanonhøj, Kanonhøj<br />

Øst, Kanonhøj Syd<br />

8. Sorte Muld<br />

9. Dalshøj<br />

10. 5-6. Brændesgård<br />

11. Højemark med<br />

Alverdensvid<br />

12. Frennegård <strong>og</strong><br />

Hallebrøndshøj<br />

13. Biskopsenge 6-7<br />

6<br />

14. Biskopsenge<br />

15. Møllegåd<br />

16. Skovgård Øst/Nygård<br />

17. Rødbjerg<br />

18. Ladegård<br />

19. St. Gadegård<br />

20. Sandegård<br />

21. Runegård<br />

22. Smørenge<br />

23. Munkegård<br />

24. Rytterbakken<br />

23

Kulturlag<br />

De forskelle, der kunne ses i fosfattallene mellem<br />

bopladsernes central- <strong>og</strong> "udkants<strong>om</strong>råder"<br />

bekræftes gennem boreprøvernes farve, konsistens<br />

<strong>og</strong> indhold. Disse faktorer kan d<strong>og</strong> variere<br />

lidt fra sted til sted, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> de lokale jordbundsforhold,<br />

der så at sige "smitter <strong>af</strong>" på kulturlagets<br />

konsistens.<br />

På mange bopladser har det - lidt overraskende<br />

- kunnet iagttages, at det moderne pløjelag tit<br />

fremstod mørkere end det umiddelbart underliggende<br />

kulturlag <strong>og</strong> tillige ofte indeholdt flere<br />

umiddelbart synlige bopladsindikatorer. Denne<br />

iagttagelse formodes først <strong>og</strong> fremmest at <strong>af</strong>spejle<br />

en "opkoncentration" <strong>af</strong> langs<strong>om</strong>t eller<br />

ikke-nedbrydeligt bopladsmateriale (trækul <strong>og</strong><br />

brændt lerklining <strong>og</strong> eventuelle fund).<br />

På de bopladser, hvor kulturlaget var meget<br />

udtørret ved prøvetagningen, var det vanskeligt<br />

eller umuligt at få et reelt indtryk <strong>af</strong> indholdet <strong>af</strong><br />

bopladsindikatorer, hvilket til gengæld <strong>af</strong>sløredes<br />

ved sorteringen <strong>af</strong> soldeprøverne.<br />

Både ved indsamlingen <strong>af</strong> kulturlagsprøver <strong>og</strong><br />

ved den efterfølgende soldning <strong>og</strong> sortering <strong>af</strong><br />

materialet fremstod brandt<strong>om</strong>ter meget tydeligt,<br />

mens spor <strong>af</strong> ubrændte huse kun sjældent bemærkedes.<br />

Dette skyldes formodentlig, at<br />

ubrændt ler (lerklining <strong>og</strong> eventuelle rester <strong>af</strong><br />

lerstampede gulve) lettere "opsuges" ved (samtidig)<br />

dyrkning <strong>og</strong> naturlig <strong>om</strong>sætning i jorden<br />

end rester <strong>af</strong> brændte lervægge, der i n<strong>og</strong>le tilfælde<br />

udgjorde en stor del <strong>af</strong> soldeprøven.<br />

Både sondageundersøgelserne <strong>og</strong> en række<br />

traditionelle udgravninger på bornholmske jernalderbopladser<br />

har vist, at de kulturlag, der er<br />

opbygget i ældre jernalder tilsyneladende har en<br />

stor "muld-volumen" i forhold til mængden <strong>af</strong><br />

fund (således f.eks. de store soldeprøver fra r<strong>om</strong>ertidslagene<br />

på Agerbygård 1996), mens det<br />

<strong>om</strong>vendte synes at være tilfældet i yngre jernalder.<br />

At akkumulationshastigheden generelt <strong>af</strong>tager<br />

i yngre jernalder antydedes ligeledes <strong>af</strong><br />

profilerne på Agerbygård, hvor nedgravninger<br />

til stolper fra huse, der repræsenterer forskellige<br />

yngre byggefaser (germansk jernalder <strong>og</strong> måske<br />

vikingetid?), når ganske dybt ned i r<strong>om</strong>ertidslagene.<br />

Forskellen kan <strong>af</strong>spejle ændringer i såvel<br />

byggeskik s<strong>om</strong> erhvervsmønster <strong>om</strong>kring begyndelsen<br />

<strong>af</strong> germansk jernalder.<br />

Fundmaterialets udsagn<br />

Arbejdet med fundmaterialet, der <strong>om</strong>fatter<br />

spredningskort, type-frekvensanalyser samt materiale-<br />

<strong>og</strong> dateringsprofiler har givet vigtige oplysninger<br />

<strong>om</strong> såvel bosættelseskontinuitet s<strong>om</strong><br />

erhverv <strong>og</strong> fjernkontakter (Watt 2006). På de<br />

fleste bopladser med fund fra både ældre <strong>og</strong><br />

yngre jernalder kan man iagttage en påfaldende<br />

stigning i den daterbare fundmængde fra slutningen<br />

<strong>af</strong> yngre r<strong>om</strong>ersk jernalder eller <strong>om</strong>kring<br />

overgangen til ældre germansk jernalder, tilsyneladende<br />

samtidig med at opbygningen <strong>af</strong><br />

massive kulturlag <strong>af</strong>tager.<br />

Fundspredningskortene bekræfter, at fordelingen<br />

<strong>af</strong> fundene fra pløjelaget har stor betydning<br />

for forståelsen <strong>af</strong> bosættelsernes struktur 5 .<br />

S<strong>om</strong> eksempler på iagttagelser, der bl.a. har<br />

interesse for de bevaringsmæssige aspekter, kan<br />

nævnes, at guldfund kun sjældent er opsamlet<br />

udenfor bopladsernes central<strong>om</strong>råder (med<br />

hust<strong>om</strong>ter), mens f.eks. mønter oftere kan være<br />

spredt <strong>og</strong>så udenfor central<strong>om</strong>råderne. Mens<br />

folkevandringstidens denarsolidus skatte s<strong>om</strong><br />

regel synes at have været nedgravet indenfor<br />

eller tæt på den centrale del <strong>af</strong> bosættelsen, er<br />

dette ikke altid tilfældet med de mange mønt<strong>og</strong><br />

brudmetalskatte fra vikingetid <strong>og</strong> tidlig<br />

middelalder. Således har undersøgelser på bl.a.<br />

Munkegård i Ibsker vist, at skattene fra denne<br />

periode <strong>og</strong>så kan være skjult udenfor selve<br />

boplads<strong>om</strong>rådet 6 .<br />

Tilsvarende har en sammenligning <strong>af</strong> fundspredningskortene<br />

med <strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong> sondageundersøgelserne<br />

vist, at finere metalhåndværk<br />

(repræsenteret <strong>af</strong> barrer <strong>og</strong> støberester <strong>af</strong> sølv<br />

<strong>og</strong> bronze) oftest foregik indenfor selve den<br />

centrale del <strong>af</strong> bebyggelsen, mens forarbejdning<br />

5 En redegørelse for <strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong> de foreløbige<br />

materialeanalyser, sammenholdt med iagttagelser ved<br />

sondageundersøgelserne bliver publiceret dels i forbindelse<br />

med fremlæggelsen <strong>af</strong> fundmaterialet fra Sorte<br />

Muld <strong>og</strong> Ibsker-k<strong>om</strong>plekset, dels i en artikel i Journal of<br />

Danish Archaeol<strong>og</strong>y Vol.14).<br />

6 BMR j.nr. 2212. <strong>Beretning</strong> (v. Hanne Wagnkilde) <strong>om</strong><br />

efterundersøgelse 1995 i forbindelse med fremk<strong>om</strong>sten<br />

<strong>af</strong> et skattefund fra yngre vikingetid.<br />

24

Sølvbarre (tv) <strong>og</strong> støberest (th) fra Ibsker-k<strong>om</strong>plekset.<br />

Foto: Lars B. Christensen.<br />

<strong>af</strong> jern s<strong>om</strong> regel var henvist til udkants<strong>om</strong>råderne.<br />

Blandt de interessante "bifangster" i projektet<br />

er den hyppige forek<strong>om</strong>st <strong>af</strong> smede<strong>af</strong>fald i soldeprøverne<br />

fra periferien <strong>af</strong> de fleste bopladser,<br />

der bekræfter, at man har ønsket at holde potentielt<br />

brandfarlige aktiviteter på <strong>af</strong>stand <strong>af</strong><br />

beboelseshusene. Omvendt ses smede<strong>af</strong>fald<br />

kun sjældent i prøverne fra kulturlagene på de<br />

centrale dele <strong>af</strong> bopladserne. Da der ikke altid<br />

er tilstrækkelige mængder <strong>af</strong> daterbare fund<br />

(keramik) i soldeprøverne fra bopladsernes<br />

udkants<strong>om</strong>råder, er smedeaktiviteterne kun<br />

undtagelsesvis sikkert daterede <strong>og</strong> derfor ikke<br />

nødvendigvis samtidige på de forskellige bopladser.<br />

At kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> keramik d<strong>om</strong>inerer prøverne<br />

fra de centrale dele <strong>af</strong> bopladserne er ikke overraskende,<br />

<strong>og</strong> viser kun, at man tilsyneladende<br />

ikke i større <strong>om</strong>fang har ulejliget sig med at fjerne<br />

<strong>af</strong>fald <strong>om</strong>kring husene. I hvilket <strong>om</strong>fang dette<br />

er baggrunden for de høje fosforsyretal netop<br />

<strong>om</strong>kring de centrale dele <strong>af</strong> bosættelserne kan<br />

ikke belyses alene på baggrund <strong>af</strong> sondageundersøgelsernes<br />

grovmaskede net.<br />

Bevaringsforhold <strong>og</strong> erosionshastighed<br />

Med hensyn til den del <strong>af</strong> undersøgelserne, der<br />

havde til formål at vurdere erosionsniveauet, har<br />

det kunnet konstateres, at der på de fleste<br />

bopladser pløjes direkte i ældre jernalders lag.<br />

Dette ses tydeligst <strong>af</strong> den keramik, der ligger i<br />

overfladen, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så helt d<strong>om</strong>inerer det<br />

daterbare materiale, der er fremk<strong>om</strong>met ved<br />

sortering <strong>af</strong> soldeprøverne. D<strong>og</strong> kan der mange<br />

steder (bl.a. i lavninger) antagelig findes anlægsspor,<br />

gruber o.l. fra yngre jernalder.<br />

Spørgsmålet <strong>om</strong>kring erosionshastigheden har<br />

været det vanskeligste at besvare, bl.a. fordi<br />

sondageboringerne viser, at der på mange pladser<br />

kan være ganske store niveauforskelle selv<br />

indenfor korte <strong>af</strong>stande (f.eks. småkuperet<br />

underlag s<strong>om</strong> mellem klippepartier på Dalshøj).<br />

For at k<strong>om</strong>me frem til en troværdig vurdering,<br />

er det i princippet nødvendigt at have iagttagelser<br />

fra tidligere undersøgelser at sammenligne<br />

med. En sådan brugbar "målestok" findes<br />

kun meget få steder:<br />

På Rytterbakken ved Østerlars blev der i 1980<br />

trukket fire søgegrøfter, der viste, at der endnu<br />

dengang fandtes op til 80 cm kulturlag, repræsenterende<br />

flere, til dels overlejrende brandt<strong>om</strong>ter,<br />

hvor<strong>af</strong> de yngste syntes at stamme fra<br />

germanertid 7 . I 1988 nedlagdes et lyslederkabel<br />

tværs over pladsen. I denne forbindelse registreredes<br />

kulturlagets tykkelse til ca. 50 cm,<br />

hvor det var tykkest 8 . Ved sondageundersøgelsen<br />

i 1999 var der i ingen <strong>af</strong> borehullerne bevaret<br />

mere end 30 cm kulturlag, der i øvrigt<br />

vurderes hovedsageligt at stamme fra r<strong>om</strong>ertid.<br />

d.v.s. at der på denne boplads er forsvundet ca. 50 cm<br />

kultur- eller bopladslag - eller ca. 2/3 <strong>af</strong> den samlede<br />

lagfølge - på mindre end 20 år.<br />

Ved en efterundersøgelse i 1983 på den vestlige<br />

del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet ved Smørenge i forbindelse<br />

med fremk<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> en denar/solidusskat<br />

registreredes tykkelsen <strong>af</strong> det frilagte<br />

bopladslag til min. 30 cm. I dag er synes "kulturlagene"<br />

over stort set hele boplads<strong>om</strong>rådet<br />

reduceret til tynde vækst- eller dyrkningslag.<br />

Ole Klindt-Jensen foret<strong>og</strong> i 1948-53 undersøgelser<br />

på både Sorte Muld <strong>og</strong> Dalshøj. Begge<br />

steder er det d<strong>og</strong> vanskeligt udfra beretninger<br />

<strong>og</strong> publikationer at få et entydigt indtryk <strong>af</strong> kulturlagets<br />

tykkelse, da lagfølgen skråner <strong>og</strong> der<br />

samtidig opereres med dybdeangivelser (for<br />

fund <strong>og</strong> anlæg) under den daværende markoverflade.<br />

Sondageundersøgelsen i 1997 <strong>og</strong> 1999 har<br />

vist, at et større <strong>om</strong>råde med bopladslag <strong>om</strong>kring<br />

den centrale del <strong>af</strong> bopladsen på Dalshøj<br />

må være fjernet ved udgravningen. En skematiseret<br />

snittegning fra Dalshøj antyder, at lagfølgen<br />

dengang stedvis må have strakt sig<br />

mindst 70 cm under pløjelagsdybde (Klindt-<br />

7 BMR j.nr. 750. <strong>Beretning</strong> ved Finn Ole Nielsen.<br />

8 BMR j.nr. 750. Notat fra J. Seit Jespersen.<br />

25

Jensen 1957 Pl. C, cf. fig. 25). Sondageboringerne<br />

i 1999 har vist, at kulturlaget i <strong>om</strong>rådet<br />

nærmest ved Klindt-Jensens udgravningsfelt på<br />

grund <strong>af</strong> den underliggende, ujævne klippegrund<br />

varierer mellem 10 <strong>og</strong> 80 cm <strong>og</strong> derfor<br />

ikke giver et tilstrækkelig entydigt grundlag for<br />

at vurdere erosionshastigheden. Ingen steder er<br />

der d<strong>og</strong> konstateret primære kulturlag, der er<br />

yngre end r<strong>om</strong>ersk jernalder, på trods <strong>af</strong>, at der<br />

efter fundene at dømme må have været en betydelig<br />

germanertidsbosættelse.<br />

På Sorte Muld har det kunnet konstateres, at<br />

Klindt-Jensens undersøgelse <strong>af</strong> et <strong>om</strong>råde på<br />

knap 900 m² med enkelte hust<strong>om</strong>ter har ligget<br />

ca. 100 meter nord for den centrale del <strong>af</strong> bopladsen.<br />

En søgegrøft (grøft "2"), s<strong>om</strong> Klindt-<br />

Jensen trak gennem bopladsens centrale del,<br />

viste, at der her var <strong>om</strong>kring 80 cm "mørkebrun<br />

muld, der gradvis gik over i gult undergrundsler"<br />

(Klindt-Jensen 1957: 185), mens der "sine<br />

steder" først fandtes undergrundsler i 140 cm<br />

dybde (Klindt-Jensen 1957:175).<br />

Udgravningerne 1986-87 i forbindelse med<br />

fremk<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> guldgubberne viste, at der i et<br />

kvadratmeterfelt, der gravedes til undergrund<br />

ca. 20 meter vest for Klindt-Jensens søgegrøft<br />

2, var bevaret 120 cm regulære bopladslag. I de<br />

nærliggende sondagehuller fra 1997 måltes<br />

lagtykkelsen til mellem 70 <strong>og</strong> 90 cm, stigende<br />

mod vest (jfr. Sondagerapport 1997). De relativt<br />

store variationer, der formentlig <strong>og</strong>så her<br />

skyldes det skrånende terræn <strong>og</strong> småkuperet<br />

undergrund, gør en vurdering <strong>af</strong> erosionshastigheden<br />

vanskelig. Oppløjet lerklining <strong>og</strong> keramik<br />

viser d<strong>og</strong>, at der fortsat sker en erosion <strong>af</strong><br />

bopladslagene, der de fleste steder repræsenterer<br />

yngre r<strong>om</strong>ertid <strong>og</strong> ældre germanertid.<br />

Det generelle indtryk <strong>af</strong> bevaringstilstanden<br />

på stort set alle de undersøgte bopladser er, at<br />

dyrkningstrykket har været meget volds<strong>om</strong>t i de<br />

seneste 10-20 år, <strong>og</strong> at der kun undtagelsesvis<br />

(s<strong>om</strong> på Sorte Muld) er bevaret fundrige kulturlag<br />

fra yngre jernalder <strong>og</strong> vikingetid.<br />

Den typiske situation, hvor yngre anlæg er<br />

__________________________________<br />

9 Med hensyn til repræsentativiteten i<br />

fundmaterialet henvises til Watt 2000.<br />

Interesserede besøger Sorte Muld under udgravningerne<br />

i 1986 <strong>og</strong> 1987. Foto: Bornholms Museum.<br />

gravet ned i ældre jernalders kultur- <strong>og</strong> bopladslag,<br />

er uden tvivl baggrunden for, at der på<br />

mange bopladser samtidig kan opsamles genstande,<br />

der spænder over flere hundrede år.<br />

Fundanalyserne har <strong>og</strong>så vist, at de yngste<br />

metalfund s<strong>om</strong> helhed er mest fragmenterede<br />

med slidte brudflader <strong>og</strong> derfor kan have ligget<br />

længe i pløjelaget. En del <strong>af</strong> disse fund stammer<br />

sandsynligvis fra forlængst <strong>om</strong>pløjede bopladslag.<br />

Den k<strong>om</strong>plicerede stratigr<strong>af</strong>i, der især er<br />

dokumenteret på bopladserne i Ibsker-<strong>om</strong>rådet,<br />

viser d<strong>og</strong> samtidig, at der indenfor ganske korte<br />

<strong>af</strong>stande kan pløjes i anlæg <strong>og</strong> kulturlag fra vidt<br />

forskellige perioder. De kun lettere beskadigede<br />

genstande kan ligeså vel stamme fra <strong>af</strong>pløjning<br />

<strong>af</strong> anlæg (e. g. stolpenedgravninger) s<strong>om</strong> fra<br />

egentlige, bevarede bopladslag 9<br />

Konklusion<br />

1. at undersøgelsen har vist, at man for<br />

relativt få midler kan opnå et overblik<br />

over boplads<strong>om</strong>rådernes størrelse <strong>og</strong><br />

hovedstruktur, der kan være en uvurderlig<br />

hjælp ved planlægning <strong>af</strong> undersøgelser<br />

på bopladser med kulturlag.<br />

2. at der langt de fleste steder i dag pløjes i<br />

r<strong>om</strong>ertidslag, men at der stadig på mange<br />

lokaliteter kan være bevaret fundbærende<br />

anlæg (stolpehuller, gruber) fra<br />

senere perioder <strong>og</strong> kulturlag i naturligt<br />

beskyttede lavninger.<br />

3. at udkants<strong>om</strong>råderne - s<strong>om</strong> de <strong>af</strong>spejles<br />

i både soldeprøver <strong>og</strong> fosforsyretal - er<br />

vigtige, fordi det er hér, mange oplys-<br />

26

ninger <strong>om</strong> bosættelsens økon<strong>om</strong>iske<br />

grundlag kan hentes i form <strong>af</strong> gruber <strong>og</strong><br />

værksteds<strong>om</strong>råder fra forskellige perioder.<br />

4. at de fleste fund, ikke mindst fra yngre<br />

jernalder <strong>og</strong> vikingetid, sandsynligvis allerede<br />

ligger i pløjelaget <strong>og</strong> derfor bør<br />

samles op.<br />

5. at der bør gøres en indsats for, at den<br />

nødvendige opsamling <strong>og</strong> registrering <strong>af</strong><br />

oplysninger i forbindelse med overflade-<br />

<strong>og</strong> detektorrek<strong>og</strong>noscering har<br />

den fornødne kvalitet.<br />

På enkelte lokaliteter, her Kanonhøj, fjernedes pløjelaget i baner med 10-20 meters mellemrum for at få et bedre<br />

indtryk <strong>af</strong> kulturlaget <strong>og</strong> ”nedslidningsniveauet”. Museumsassistent René Rose <strong>af</strong>søger overfladen med en metaldetektor.<br />

Foto: Bornholms Museum.<br />

27

Inden for Sorte Muld-k<strong>om</strong>plekset findes flere gravhøj. Forrest i billedet ses Baunehøj. Foto: Lars B. Christensen.<br />

28

Praktiske <strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske overvejelser<br />

Foto: Lars B. Christensen.<br />

29

Praktiske <strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske<br />

overvejel<br />

elser<br />

Ser man på de praktiske aspekter i forbindelse<br />

med sondagerne, vurderes det, at der til<br />

etablering <strong>af</strong> målesystem med totalstation<br />

samt udlægning <strong>af</strong> prøvelinier medgik fra 1-3<br />

timer pr. boplads, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> størrelsen. To<br />

personer kunne herefter indsamle op til 150-<br />

200 fosfatprøver pr. dag.<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> kulturlagsprøver varierede<br />

naturligvis en del <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> lagenes tykkelse<br />

<strong>og</strong> konsistens (fugtighed). Typisk kunne<br />

to personer sample, beskrive <strong>og</strong> eventuelt<br />

reducere fra op til 30 punkter pr. dag. Vandsoldningen<br />

<strong>af</strong> kulturlagsprøverne t<strong>og</strong> kun få<br />

minutter pr. prøve <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> lerindholdet.<br />

Den efterfølgende sortering <strong>af</strong> solderesterne<br />

varede gennemsnitlig 10-15 minutter pr. prøve<br />

(inkl. beskrivelse).<br />

Når der ses bort fra den udvidede sondage<br />

på Agerbygård 1996 skønnes kvadratmeterprisen<br />

for de efterfølgende, rutinemæssige<br />

sondager (inkl. rapport) at ligge på gennemsnitlig<br />

50 øre pr. kvadratmeter i 1999-priser.<br />

En væsentlig forudsætning for projektets<br />

gennemførelse var de enkelte deltageres ofte<br />

betydelige erfaring <strong>og</strong> kendskab til netop<br />

bopladser med kulturlag. Der skal ikke lægges<br />

skjul på, at arbejdet til tider var både ensformigt<br />

<strong>og</strong> fysisk krævende, <strong>og</strong> jeg vil derfor<br />

gerne fremhæve den udholdenhed, interesse<br />

<strong>og</strong> forståelse for de videre perspektiver i projektet,<br />

s<strong>om</strong> alle deltagere har vist fra første til<br />

sidste dag.<br />

Rapsmarkerne mellem Svaneke <strong>og</strong> Årsdale. Foto: Lars B. Christensen.<br />

30

Overordnet vurdering <strong>af</strong> bopladserne<br />

Svendshøj ved Svaneke i snevejr. Foto: Lars B. Christensen.<br />

31

Overordnet vurdering <strong>af</strong><br />

bopladser<br />

erne<br />

Ibsker-k<strong>om</strong><br />

k<strong>om</strong>plekset<br />

Bedst bevaret s<strong>om</strong> gruppe er de mindst 25 bopladser,<br />

der tilsammen udgør Ibsker-k<strong>om</strong>plekset med Sorte<br />

Muld i centrum (fig. 4). Betragtet ud fra et<br />

helhedssynspunkt er det væsentligt, at kun<br />

meget få <strong>og</strong> i de fleste tilfælde perifere dele <strong>af</strong><br />

bopladserne er forstyrrede <strong>af</strong> den moderne,<br />

spredte landbebyggelse.<br />

Det tilsyneladende overvejende top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk<br />

betingede bebyggelsesmønster med de største,<br />

fundrigeste <strong>og</strong> først etablerede bopladser<br />

(Sorte Muld, Dalshøj, Kanonhøj, Sylten 2)<br />

beliggende på de mest markante højdedrag,<br />

<strong>om</strong>givet <strong>af</strong> grupper <strong>af</strong> mellemstore <strong>og</strong> mindre<br />

bosættelser, har stor lighed med centralk<strong>om</strong>plekset<br />

ved Gudme.<br />

Sorte Muld adskiller sig på flere punkter fra<br />

de øvrige pladser i k<strong>om</strong>plekset. I denne sammenhæng<br />

er det væsentligt, at der her over et<br />

større <strong>om</strong>råde er bevaret tykke kulturlag (flere<br />

steder mere end 1 meter) <strong>og</strong> med stor sandsynlighed<br />

mange huse fra r<strong>om</strong>ertid <strong>og</strong> måske<br />

ældre germanertid samt sandsynligvis rester <strong>af</strong><br />

huse fra yngre jernalder <strong>og</strong> måske endda ældre<br />

vikingetid.<br />

På de øvrige bosættelser indenfor Ibskerk<strong>om</strong>plekset<br />

er bevaringstilstanden mere<br />

ujævn. Kulturlagene på de øvrige bopladser<br />

synes først <strong>og</strong> fremmest at skulle dateres til<br />

r<strong>om</strong>ertid.<br />

På Dalshøj skønnes det, at en stor del <strong>af</strong><br />

bopladsens centrale del er fjernet ved Klindt-<br />

Jensens udgravninger, mens især den sydlige<br />

ende er meget nedpløjet.<br />

Den fundrige, men stærkt nedpløjede Kanonhøj/Sønderhøj<br />

bosættelse ligger allerhøjest i<br />

terrænet, <strong>om</strong>givet <strong>af</strong> en højgruppe. Med sin<br />

store andel <strong>af</strong> meget tidlige (førr<strong>om</strong>erske)<br />

fund betragtes den s<strong>om</strong> en <strong>af</strong> hovedbopladserne<br />

i k<strong>om</strong>plekset. Det samme gælder bopladsen<br />

Sylten 2, der er den største <strong>og</strong> fundrigeste<br />

indenfor en anden samling bopladser,<br />

anlagt tæt ved en højgruppe.<br />

Bopladsen ved 5.-6. Brændesgård er interessant,<br />

fordi der her i umiddelbar tilknytning til<br />

bopladsen er bevaret jernudvindingsanlæg,<br />

mens gruppen <strong>af</strong> mindre bopladser i Biskopsengen<br />

alene ved deres usædvanlige beliggenhed<br />

på "øer" i et våd<strong>om</strong>råde kan have h<strong>af</strong>t<br />

en særlig funktion indenfor det samlede<br />

bosættelsesk<strong>om</strong>pleks.<br />

For detaljer henvises til beskrivelsen <strong>og</strong> vurderingen<br />

<strong>af</strong> de enkelte bopladser <strong>og</strong> for Sorte<br />

Mulds vedk<strong>om</strong>mende især til beretning (indsendt<br />

1.1.1996). Et resumé <strong>af</strong> hovedpunkterne<br />

herfra er vedføjet nedenstående<br />

oversigt over bopladserne.<br />

Øvrige<br />

bopladser (se <strong>og</strong>så oversigt<br />

over de enkelte bopladser)<br />

Blandt de øvrige bopladser, der indgår i undersøgelserne,<br />

er der <strong>og</strong>så stor forskel på<br />

bevaringsforholdene.<br />

Blandt de bedst bevarede er Sandegård i<br />

Åker, hvor sandflugt har bidraget til at beskytte<br />

både kulturlag <strong>og</strong> anlægsspor. Sammenlignet<br />

med de fleste "sortmuldspladser" er<br />

Agerbygård ved Østerlars godt bevaret <strong>og</strong> er -<br />

ikke mindst på grund <strong>af</strong> sin beliggenhed kun<br />

200 meter fra Bornholms største rundkirke -<br />

<strong>af</strong> særlig interesse s<strong>om</strong> mulig "stiftergård". De<br />

yngste fund på pladsen (bl.a. mønter fra tidlig<br />

middelalder) synes at være samtidige med<br />

kirkens opførelse.<br />

På Møllegård i Klemensker er bevaringsforholdene<br />

tilsyneladende <strong>og</strong>så lidt bedre end<br />

gennemsnittet med mulige "l<strong>om</strong>mer" med<br />

kulturlag <strong>og</strong>så fra yngre jernalder. Her er<br />

problemet d<strong>og</strong>, at pladsen (efter ejers ønske)<br />

ikke længere rek<strong>og</strong>nosceres.<br />

På den lille plads Rødbjerg (mindre gårdt<strong>om</strong>t)<br />

er der bevaret kulturlag fra en (evt.<br />

flere) brandt<strong>om</strong>ter.<br />

Rytterbakken ved Østerlars <strong>og</strong> ikke mindst<br />

Smørenge i Vestermarie synes meget ødelagte,<br />

men på begge pladser er der d<strong>og</strong> tilsyneladende<br />

stadig bevaret anlægsspor <strong>og</strong>så fra yngre<br />

jernalder (men nok ikke regulære kul-turlag).<br />

På de sene skattefundpladser fra yngre vikingetid<br />

<strong>og</strong> tidlig middelalder, Ladegård i<br />

Klemensker, Store Gadegård i Pedersker <strong>og</strong><br />

Munkegård i Ibsker, der repræsenterer en<br />

meget stor bopladskategori, er der kun be-<br />

32

Figur 4: 4<br />

: Ibsker-k<strong>om</strong>pleksets k<strong>om</strong>pleksets rek<strong>og</strong>nosceringsfrekvens. Tegnet <strong>af</strong> Margrethe<br />

Watt.<br />

1 – Rek<strong>og</strong>nosceres regelmæssigt (mørk grå).<br />

2 – Rek<strong>og</strong>nosceres uregelmæssgt (lys grå).<br />

3 – Rek<strong>og</strong>nosceres sjældent eller slet ikke (hvid).<br />

33

varet kulturlag i ringe <strong>om</strong>fang, men i alle<br />

tilfælde sikkert hust<strong>om</strong>ter på de centrale dele <strong>af</strong><br />

bopladserne. Især vil jeg fremhæve Ladegård, der<br />

med sin store halbygning, specielle fund <strong>og</strong><br />

markante beliggenhed er et godt eksempel på<br />

periodens stormands- eller "kongsgårde". Anlæggene<br />

er synlig fra luften s<strong>om</strong> vækstforskelle.<br />

Runegård i Åker har, liges<strong>om</strong> Sandegård <strong>og</strong> Store<br />

Gadegård, været delvis beskyttet <strong>af</strong> sandflugt,<br />

men <strong>og</strong>så her er store <strong>om</strong>råder tydeligvis stærkt<br />

nedpløjede. Dette gælder især de yngre dele <strong>af</strong><br />

bebyggelsen, der har været anlagt ovenpå sandflugtslagene.<br />

Til gengæld er de ældre, sandflugtsdækkede<br />

dele <strong>af</strong> bosættelserne ved både<br />

Runegård <strong>og</strong> Store Gadegård værd at søge at beskytte<br />

indtil de kan undersøges.<br />

Nye <strong>og</strong> ikke undersøgte bopladser<br />

- fremtiden<br />

Blandt de bopladser, der <strong>af</strong> økon<strong>om</strong>iske <strong>og</strong><br />

tidsmæssige grunde ikke er <strong>om</strong>fattet <strong>af</strong> sondageundersøgelsen,<br />

er en række, der endnu ikke er<br />

rek<strong>og</strong>nosceret i et <strong>om</strong>fang, der muliggør en<br />

sikker vurdering <strong>af</strong> deres karakter. Det skal for<br />

en ordens skyld nævnes, at enkelte kendte eller<br />

potentielle bosættelses<strong>om</strong>råder hidtil har været<br />

utilgængelige for overflade- <strong>og</strong> detektorrek<strong>og</strong>noscering.<br />

Det vurderes d<strong>og</strong>, at alle de meget store "centralpladser"<br />

er kendt i dag. Derimod viser rek<strong>og</strong>nosceringer,<br />

at der stadig k<strong>om</strong>mer nye, "almindelige<br />

sortmuldspladser" til.<br />

Indenfor gruppen <strong>af</strong> sene skattefundspladser<br />

(1000-1100-tallet) sker der stadig en betydelig<br />

tilvækst i antallet <strong>af</strong> nye lokaliteter. Det forudses<br />

derfor, at der vil være behov for <strong>om</strong> n<strong>og</strong>le år at<br />

revurdere <strong>og</strong>så denne bopladsgruppe.<br />

Udover de konkrete oplysninger <strong>om</strong> de enkelte<br />

bopladser <strong>og</strong> deres aktuelle tilstand, har sondageundersøgelserne<br />

bidraget til en bedre forståelse<br />

<strong>af</strong> bosættelsesstrukturen på Bornholm i<br />

jernalder <strong>og</strong> vikingetid. Jeg vil derfor gerne slutte<br />

med at udtrykke håb <strong>om</strong>, at erfaringerne fra<br />

denne undersøgelse udnyttes, således at der <strong>og</strong>så<br />

fremover bliver mulighed for løbende at<br />

sk<strong>af</strong>fe overblik over <strong>og</strong> viden <strong>om</strong> nye, vigtige<br />

bosættelser.<br />

34

Litteraturhenvisninger<br />

Udsnit <strong>af</strong> Christian Jürgensen Th<strong>om</strong>sens b<strong>og</strong><br />

”Ledetraad til nordisk Oldkyndighed” 1836.<br />

Foto: Lars B. Christensen.<br />

35

Adamsen, C. (et al.) 2008: Sorte Muld. Bornholms<br />

Museum, Kulturarvsstyrelsen &<br />

Wormianum 2008.<br />

Becker, C.J. 1975. Hovedlinier i Bornholms<br />

Oldtidshistorie. Bornholmske Samlinger<br />

1975.<br />

Breitensten, N 1944. De r<strong>om</strong>erske Møntfund fra<br />

Bornholm. Nordisk Numismatisk<br />

Årsskrift 1944.<br />

Galster, G. 1980. Vikingetids møntfund fra<br />

Bornholm. Nordisk Numismatisk<br />

Årsskrift 1977-78.<br />

Kempfner-Jørgensen, L. and Watt, M. 1985:<br />

Settlement Sites with Middle Neolithic Houses<br />

at Grødby, Bornholm. Journal of Danish<br />

Archaeol<strong>og</strong>y, Vol. 4, 87-100.<br />

Klindt-Jensen, O. 1957: Bornholm i<br />

folkevandringstiden <strong>og</strong> forudsætningerne i tidlig<br />

jernalder. Nationalmuseets Skrifter.<br />

Større <strong>Beretning</strong>er II. København.<br />

Kr<strong>om</strong>ann, A. & Watt, M. 1984: Skattefundet fra<br />

Smørenge. En nedgravet skat fra<br />

folkevandringstid på Bornholm.<br />

Nationalmuseets Arbejdsmark, 29-41.<br />

Vedel, E. 1886: Bornholms Oldtidsminder <strong>og</strong><br />

Oldsager. København.<br />

Watt, M. 1980a: Runegård, En foreløbig beretning <strong>om</strong><br />

undersøgelser <strong>af</strong> oldtidsbopladser ved Grødby<br />

på Bornholm. Antikvariske studier 4, 67-<br />

76.<br />

- 1980b: Runegård. En jernalderlandsby ved<br />

Grødby i Åker. Fra Bornholms Museum<br />

1980, 19-23.<br />

- 1981: K<strong>om</strong>plekse bopladsundersøgelser.<br />

Rapport fra §49 mødet på Hindsgavl.<br />

Fredningsstyrelsen Rapport B4, 27-38.<br />

- 1983: A Viking Age Settlement at Runegård<br />

(Grødby), Bornholm. An Interim Report of<br />

the Investigations 1979-82. Journal of<br />

Danish Archaeol<strong>og</strong>y, Vol. 2, 137-148.<br />

- 1984: Metaldetektor, Smørenge 1983. I:<br />

Arkæol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> geofysiske<br />

sporingsmetoder. Working Papers. The<br />

National Museum of Denmark 14, 157-<br />

61.<br />

- 1997: Overfladerek<strong>og</strong>noscering <strong>af</strong><br />

jernalderbopladser. N<strong>og</strong>le kildekritiske<br />

betragtninger over samarbejdet mellem<br />

arkæol<strong>og</strong>er <strong>og</strong> detektoramatører. I "...<br />

gick Grendel at söka höga huset ...".<br />

Arkeol<strong>og</strong>iska källor till aristokratiska<br />

miljöer i Skandinavien under yngre<br />

järnålder: rapport frän ett seminarium i<br />

Falkenberg 16-17 november 1995. Red.<br />

J. Callmer & E. Rosengren. Hallands<br />

Länsmuseers Skriftserie No.<br />

9/GOTARC Serie C. Arkeol<strong>og</strong>iska<br />

Skrifter No. 17, 131-143. Halmstad.<br />

- 1998: Bopladser med Kulturlag - deres<br />

betydning for studiet <strong>af</strong> bosættelsesmønstre <strong>og</strong><br />

"centerdannelse". I: Centrala Platser -<br />

Centrala Frågor. Samhällstrukturen<br />

under järnålders, 205-16. Lund.<br />

- 1999: Guldgubber <strong>og</strong> patricer til<br />

guldgubber fra Uppåkra. Uppåkra-<br />

Studier 2. Acta Archaeol<strong>og</strong>ica<br />

Lundensia, Ser. in 8°, No.30, 177-190.<br />

- 2000: Detektorfund fra Bornholmske<br />

bopladser med kulturlag. Repræsentativitet <strong>og</strong><br />

metode. I ”Detektorfund hvad skal vi<br />

med dem? Dokumentation <strong>og</strong> registrering<br />

<strong>af</strong> bopladser med detektorfund fra<br />

jernalder <strong>og</strong> middelalder, rapport fra et<br />

bebyggelseshistorisk seminar på Hollufgård<br />

den 26. oktober 1998 - Skrifter fra<br />

Odense Bys Museer Vol. 5, 79-97.<br />

- 2006: Detector sites and settlement archaeol<strong>og</strong>y<br />

on Bornholm. A survey of 'productive sites'<br />

fr<strong>om</strong> the Iron Age and the Viking Age 1996-<br />

1999.I Journal of Danish Archaeol<strong>og</strong>y<br />

vol. 14, 139-167.<br />

36

Oversigt over de enkelte bopladser med<br />

dokumentation <strong>af</strong> undersøgelserne<br />

Aftenhimlen ved Ladegård med udsigt over Østersøen. Foto: Lars B. Christensen.<br />

37

Oversigt over de enkelte bopladser<br />

med dokumentation <strong>af</strong> undersøgel-<br />

serne<br />

Oversigterne over de enkelte bopladser indledes<br />

med Ibsker-k<strong>om</strong>plekset, mens de øvrige,<br />

der følger i stednummerorden, behandler følgende<br />

punkter:<br />

1. administrative oplysninger<br />

2. oversigt over bopladsens historie<br />

3. top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

4. indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfatprøver<br />

5. indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong> boreprøver<br />

6. erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

7. fundmateriale<br />

8. fundspredning<br />

9. samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

Gennemgangen <strong>og</strong> vurderingen <strong>af</strong> de enkelte<br />

bopladser bygger, s<strong>om</strong> nævnt i indledningen, i<br />

stor udstrækning på mine egne, endnu for en<br />

stor del upublicerede forskningsresultater.<br />

For Ibsker-<strong>om</strong>rådets vedk<strong>om</strong>mende vil <strong>resultaterne</strong><br />

indgå i mon<strong>og</strong>r<strong>af</strong>ien "Sorte Muld – guldgubberne<br />

<strong>og</strong> Ibsker-bygden" (arbejdstitel).<br />

Nordiske Fortidsminder. Flere <strong>af</strong> de andre pladser<br />

er, sammen med et resumé <strong>af</strong> sondageundersøgelsens<br />

resultater, <strong>om</strong>talt i en artikel i<br />

Journal of Danish Archaeol<strong>og</strong>y (Vol. 14, 2006).<br />

Bilag:<br />

APPENDIX 1: detailbeskrivelser <strong>af</strong> kulturlag<br />

<strong>og</strong> soldeprøver.<br />

BILAG:<br />

FOSFATKORT (farvekopier)<br />

Kort over sondagehuller <strong>og</strong> kulturlagstykkelser<br />

m.m.<br />

For dokumentationsmaterialet for undersøgelserne<br />

på Agerbygård (1996) <strong>og</strong> de dele <strong>af</strong><br />

Ibsker-k<strong>om</strong>plekset, der undersøgtes 1997, henvises<br />

til de indsendte beretninger <strong>og</strong> rapporter.<br />

For detaljer vedr. udgravninger på Sorte Muld<br />

1986-1987 henvises til beretning dat. 1.1.1996<br />

samt for Dalshøj <strong>og</strong>så til O. Klindt-Jensen:<br />

Bornholm i Folkevandringstiden 1957.<br />

Fundmaterialet <strong>og</strong> den originale dokumentation<br />

(beskrivelser <strong>af</strong> sondage- <strong>og</strong> sorteringsskemaer<br />

samt analysecertifikater) opbevares på<br />

Bornholms Museum.<br />

Det bemærkes endvidere at der siden er sket en<br />

række ændringer <strong>af</strong> ejerforholdene i Sorte<br />

Muld-k<strong>om</strong>plekset. De angivne lodsejere var<br />

dem s<strong>om</strong> ejede jorden på undersøgelsestidspunktet.<br />

38

Sorte Muld <strong>og</strong> Ibsker-k<strong>om</strong>plekset set fra luften. Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

Ibsker-k<strong>om</strong>plekset<br />

k<strong>om</strong>plekset<br />

Sorte Muld<br />

Sb. 93. BMR j.nr. 1191 (centrale del), j.nr. 2649<br />

("Fuglsang"). Hertil kort over Sorte Muld<strong>om</strong>rådet:<br />

bilag 1 <strong>og</strong> opdateret fosfatkort (1999):<br />

bilag 2.<br />

For dokumentationen <strong>af</strong> sondageundersøgelserne<br />

på Sorte Muld i 1997 henvises til beretning<br />

(samme år) samt endvidere til udgravningsberetning<br />

for 1986-87 (dateret 1.1. 1996).<br />

Ejere:<br />

Den centrale del, BMR j.nr. 1191): Jørgen <strong>og</strong><br />

Solveig Ipsen, Brændesgård, Højevejen<br />

6, 3740 Svaneke.<br />

Den sydlige <strong>og</strong> sydøstlige ende med "Fuglsang"<br />

(j.nr. 2649): Gert Kofoed Pedersen,<br />

Paradisgård, Paradisbakkevejen 7, 3740<br />

Svaneke.<br />

Den nordligste ende (uden j.nr.): Ove Hansen,<br />

Dalshøj, Højevejen 5, 3740 Svaneke.<br />

Resumé <strong>af</strong> hovedpunkter i bebyg-<br />

gelseshistorien<br />

På baggrund <strong>af</strong> de samlede iagttagelser fra de<br />

forskellige undersøgelser, der i årenes løb er<br />

foretaget på Sorte Muld, anses det for sikkert, at<br />

<strong>om</strong>rådet har været beboet n<strong>og</strong>enlunde kontinuerligt<br />

fra <strong>om</strong>kring eller lidt før Kr. f. indtil<br />

engang i vikingetid, hvor bopladsen synes opgivet.<br />

Spredningen <strong>af</strong> fund <strong>og</strong> andre bopladsindikatorer<br />

i pløjelaget viser sammen med <strong>resultaterne</strong><br />

<strong>af</strong> især sondageundersøgelserne, at guldgubberne,<br />

der var den direkte årsag til udgravningen<br />

1986-87, har været deponeret indenfor den centrale<br />

del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet, hvor <strong>og</strong>så de tykkeste<br />

kulturlag findes. Klindt-Jensens udgrav-<br />

39

ninger, suppleret med <strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong> sondageundersøgelserne<br />

viser d<strong>og</strong>, at der findes udstrakte<br />

bebyggelseslag over et meget stort <strong>om</strong>råde.<br />

Guldgubbe fra Sorte Muld. Foto: Lars B. Christensen.<br />

Bosættelsens størrelse vurderes på grundlag <strong>af</strong><br />

de samlede iagttagelser fra udgravninger <strong>og</strong><br />

sondager til 60-70.000 m² (svarende til 6-7 hektar).<br />

Hovedparten <strong>af</strong> overflade- <strong>og</strong> detektorfundene<br />

stammer fra den del <strong>af</strong> bopladsen, der<br />

tilhører Brændesgård. Rek<strong>og</strong>nosceringer i de seneste<br />

år på bopladsens sydlige del (tilhørende<br />

Paradisgård) har <strong>og</strong>så frembragt en del materiale,<br />

mens den nordlige ende (tilhørende Dalshøj)<br />

endnu ikke har været rek<strong>og</strong>nosceret. Den<br />

<strong>om</strong>trentlige grænse for kulturlag <strong>og</strong> bopladsindikatorer<br />

synes <strong>om</strong>trent at følge fosfatkortets<br />

"20-kontur".<br />

Sammensætningen <strong>og</strong> karakteren <strong>af</strong> fundmaterialet<br />

fra pløjelaget antyder, at bopladsen de<br />

fleste steder er <strong>af</strong>pløjet til et niveau <strong>om</strong>kring<br />

overgangen til ældre germansk jernalder. Erosionsniveauet<br />

varierer d<strong>og</strong> n<strong>og</strong>et fra sted til sted<br />

på grund <strong>af</strong> bopladsens størrelse <strong>og</strong> de top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>iske<br />

forskelle. Indenfor enkelte <strong>om</strong>råder er<br />

således bevaret "l<strong>om</strong>mer" med yngre materiale,<br />

s<strong>om</strong> det synes tilfældet på den del <strong>af</strong> bopladsen,<br />

hvor guldgubberne fandtes, mens der bl.a. i<br />

<strong>om</strong>råderne umiddelbart op til guldgubbekoncentrationen<br />

pløjes direkte i yngre r<strong>om</strong>ertids<br />

bopladslag. De foreløbige analyser <strong>af</strong> materialet<br />

tyder på, at der ved <strong>om</strong>gravning <strong>af</strong> de nedre<br />

bopladslag i forbindelse med fortsat bosættelse<br />

indenfor samme <strong>om</strong>råde, løbende er bragt ældre<br />

materiale op til overfladen. Selv<strong>om</strong> disse i-<br />

agttagelser på den ene side er med til at forvrænge<br />

det billede fundene i pløjelaget giver <strong>af</strong><br />

erosionsniveauet, kan de på den anden side give<br />

nyttige oplysninger <strong>om</strong> bopladsens samlede<br />

brugstid.<br />

Den oppløjede keramik, der holder sig dårligere<br />

i pløjelaget end andre fund, synes d<strong>og</strong> at<br />

give et fingerpeg <strong>om</strong> den aktuelle nedpløjningsgrad.<br />

Nedpløjningen <strong>af</strong> pladsen gør det vanskeligere<br />

at gisne <strong>om</strong> forholdene i bosættelsens yngre<br />

faser. Der er indtil videre ikke iagttaget urørte<br />

"bopladslag" med daterbare fund, der er senere<br />

end yngre germansk jernalder (nemlig i forbindelse<br />

med guldgubbekoncentrationen). De<br />

relativt få fund fra pløjelaget, der kan date-res<br />

til vikingetid, antyder at bosættelsen, s<strong>om</strong><br />

nævnt, må formodes at være opgivet i løbet <strong>af</strong><br />

900-tallet. Bopladsens videre skæbne er ukendt,<br />

indtil den i Lunds Stifts Landeb<strong>og</strong> fra 1569<br />

optræder under betegnelserne "Sorte Muld"<br />

eller "Guldageren".<br />

I dag forek<strong>om</strong>mer det naturligt, at betragte<br />

Sorte Muld med <strong>om</strong>kringliggende bosættelser<br />

s<strong>om</strong> en helhed. På det nuværende vidensgrundlag<br />

er det nærliggende at forestille sig, at selve<br />

det centrale bosættelse på Sorte Muld med sine<br />

mindst 6 hektar har <strong>om</strong>fattet flere samtidige<br />

bygninger, <strong>og</strong> kan have fungeret s<strong>om</strong> en økon<strong>om</strong>isk/administrativt<br />

centrum for hele Ibskerk<strong>om</strong>plekset<br />

<strong>og</strong> måske for hele Bornholm.<br />

40

Udsigt fra Sønderhøj en februardag i 2002. Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

Dalshøj, Brændesgård <strong>og</strong> Engegård<br />

Dalshøj<br />

Sb. 135 BMR j.nr. 1639x1-247 samt BMR j.nr.<br />

2156x1 ("Brændesgård 3"). Hertil bilag 3-4 samt<br />

appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejer: Ove Hansen, Dalshøj, Højevejen 5, 3740<br />

Svaneke.<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen på Dalshøj har været kendt siden<br />

1949, hvor ejeren i forbindelse med udgravningen<br />

på den nærliggende Sorte Muld gjorde<br />

opmærks<strong>om</strong> på, at der fandtes en lignende boplads<br />

på hans ejend<strong>om</strong> (Klindt-Jensen 1957:185<br />

<strong>og</strong> fig. 3). I perioden 1950-53 foret<strong>og</strong>es en større<br />

undersøgelse på Dalshøj, der varede sammenlagt<br />

14 måneder <strong>og</strong> <strong>om</strong>fattede i alt 12-1300<br />

kvadratmeter.<br />

Ved denne undersøgelse <strong>af</strong>dækkedes ni mere<br />

eller mindre velbevarede, til dels overlejrende<br />

hust<strong>om</strong>ter i forskellige niveauer - de fleste<br />

brandt<strong>om</strong>ter. Det skrånende terræn <strong>og</strong> den<br />

meget lille niveauforskel, der angives at have<br />

været mellem de enkelte t<strong>om</strong>ter, gjorde det<br />

imidlertid vanskeligt at placere en del <strong>af</strong> de<br />

fremk<strong>om</strong>ne fund - både indenfor <strong>og</strong> særligt<br />

mellem husene - i en entydig stratigr<strong>af</strong>isk sammenhæng<br />

(Klindt-Jensen 1957:206).<br />

Endvidere undersøgtes i forbindelse med<br />

husene n<strong>og</strong>le gruber samt et stykke <strong>af</strong> en "brolagt<br />

vej", der lå "i niveau med hust<strong>om</strong>terne A-<br />

B" (Klindt-Jensen 1957:16 <strong>og</strong> 203 ff. samt fig.3<br />

<strong>og</strong> fig. 4). Amatørarkæol<strong>og</strong>en Klaus Thorsen<br />

har berettet, at han ved passage med detektor<br />

kan "fornemme" brolægningen på den øverste<br />

(sydvestligste) del <strong>af</strong> bopladsen, men at den ikke<br />

kan følges med sikkerhed over en længere<br />

strækning.<br />

Siden 1980'erne er bopladsen med mellemrum<br />

rek<strong>og</strong>nosceret <strong>af</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>er, <strong>og</strong><br />

siden 1989 regelmæssigt med metaldetektor <strong>af</strong><br />

Klaus Thorsen. Ved den seneste registrering<br />

(1997) var indk<strong>om</strong>met ca. 250 fund fra pløjelaget,<br />

hovedsagelig metalgenstande.<br />

41

I 1999 foret<strong>og</strong>es en udvidet sondageundersøgelse<br />

på bopladsen, hvis hovedformål var at<br />

fastslå pladsens <strong>om</strong>fang <strong>og</strong> bevaringstilstand.<br />

Herved kunne det konstateres, at et <strong>om</strong>råde<br />

("Brændesgård 3"), beliggende vest for Højevejen,<br />

udgør bopladsens sydvestlige udkant <strong>og</strong><br />

danner forbindelse til bosættelserne vest <strong>og</strong> syd<br />

for Baunehøj. Denne del <strong>af</strong> bopladsen har kun<br />

været rek<strong>og</strong>nosceret få gange.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Dalshøjbopladsen ligger s<strong>om</strong> dyrket mark på en<br />

nord- <strong>og</strong> nordøstvendt skråning, 50-55 meter<br />

over havet, med udsigt over Østersøen <strong>og</strong> de<br />

nedenfor liggende eng<strong>om</strong>råder. Flere steder på<br />

boplads<strong>om</strong>rådet ligger isskurrede klippeflader<br />

fremme i dagen. Bopladsen ses efter pløjning<br />

s<strong>om</strong> en dårligt <strong>af</strong>grænset mørkfarvning <strong>af</strong><br />

pløjelaget, der dækker mindst 20-30.000 m².<br />

Jordbunden består <strong>af</strong> sandblandet ler med fugtige<br />

partier, der til dels skyldes det ujævne klippeunderlag,<br />

hvor materiale, der veksler mellem<br />

ler <strong>og</strong> lerblandet sand er flydt ned - <strong>og</strong>så før bosættelsen,<br />

<strong>og</strong> hvor vandet samler sig i fugtige<br />

perioder.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver foregik d. 21.-22.<br />

april 1999, hvor hele pladsen lå med nyspiret<br />

byg <strong>og</strong> iagttagelsesforholdene derfor var gode.<br />

Der indsamledes i alt 131 prøver i et 30x30 meter-net<br />

med supplerende yderlinier, dækkende<br />

et samlet areal på godt 40.000 m², d.v.s. med en<br />

gennemsnitlig prøvetæthed på ca. 270 m² pr.<br />

prøve. Hertil k<strong>om</strong>mer 17 prøver fra bopladsens<br />

sydvestligste ende, der er taget vest for Højevejen<br />

(BMR 2156, "Brændesgård 3").<br />

Analyserne viser, at <strong>om</strong>rådet med forhøjede<br />

fosforsyretal dækker et areal på mere end<br />

20.000 m² (bilag 3 - fosfatkort med indmålte detektor<strong>og</strong><br />

overfladefund). Trods den forstyrrelse <strong>af</strong> pløjelaget<br />

over den centrale del <strong>af</strong> bopladsen, s<strong>om</strong><br />

udgravningerne i begyndelsen <strong>af</strong> 1950'erne må<br />

have medført, er der en påfaldende overensstemmelse<br />

mellem de stærkt forhøjede fosforsyretal<br />

<strong>og</strong> de hust<strong>om</strong>ter, Klindt-Jensen undersøgte<br />

(sml. Klindt-Jensen 1957 fig. 7). Fosforsyretallene<br />

antyder, at bosættelsen har strakt sig<br />

op ad bakkekammen mod syd, hvor den har<br />

hængt sammen med de nedenfor <strong>om</strong>talte bosættelser<br />

<strong>om</strong>kring Baunehøj, Sønderhøj <strong>og</strong> Kanonhøj.<br />

Ved indsamlingen <strong>af</strong> prøverne kunne<br />

der endvidere konstateres et markant sammenfald<br />

mellem mørkfarvning <strong>af</strong> pløjelaget <strong>og</strong><br />

fosforsyretal over 30.<br />

Det faktum, at fosforsyretallet ikke falder<br />

nævneværdigt nedenfor bopladsen mod nord<br />

<strong>og</strong> øst, <strong>af</strong>spejler muligvis, at <strong>af</strong>fald fra bopladsen<br />

kan have været kastet nedenfor husene<br />

samtidig med at der må formodes at være foregået<br />

en naturlig jordtransport ned ad bakken,<br />

således s<strong>om</strong> det tydeligvis <strong>og</strong>så har været tilfældet<br />

på den stejle vestskråning på Sorte Muld.<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong> bore-<br />

prøver fra kulturlaget<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> prøver fra kulturlaget foregik<br />

26.-27. august 1999, umiddelbart efter høst. I alt<br />

gravedes, henholdsvis boredes 42 sondagehuller,<br />

hvor<strong>af</strong> der konstateredes tilstedeværelse <strong>af</strong><br />

kultur- <strong>og</strong>/eller gamle muld-/dyrkningslag i<br />

størstedelen (bilag 4 - kort over sondagehuller med<br />

angivelse <strong>af</strong> kulturlagstykkelser <strong>og</strong> indhold samt markering<br />

<strong>af</strong> det <strong>af</strong> Klindt-Jensen undersøgte <strong>om</strong>råde). Af<br />

indlysende grunde t<strong>og</strong>es ingen prøver indenfor<br />

Klindt-Jensens udgravningsfelt.<br />

Sondagerne viste, at egentlige bopladslag<br />

fandtes i <strong>om</strong>rådet med de højeste fosforsyretal<br />

(over 40) samt <strong>om</strong>kring Klindt-Jensens udgravningsfelt<br />

<strong>og</strong> kan således bekræfte, at hans undersøgelse<br />

har berørt den centrale del <strong>af</strong> bosættelsen.<br />

Kulturlaget var <strong>af</strong> særdeles varierende tykkelse,<br />

hvilket dels kan skyldes at de først <strong>og</strong><br />

fremmest er bevaret i "l<strong>om</strong>mer" i den klippefyldte<br />

undergrund, dels at især den sydvestlige<br />

del <strong>af</strong> pladsen (op mod Bavnehøj - se herunder)<br />

synes meget nedpløjet. De egentlige bopladslag<br />

er tykkest <strong>om</strong>kring <strong>og</strong> nordøst for Klindt-<br />

Jensens udgravningsfelt. Også det kr<strong>af</strong>tige terrænfald<br />

nordøst for udgravnings<strong>om</strong>rådet kan<br />

have medvirket til akkumulationen. Flere steder,<br />

især på pladsens sydvestlige del, bemærkedes<br />

det, at det moderne pløjelag var betydeligt<br />

mørkere end det underliggende kulturlag. Dette<br />

skyldes sandsynligvis, at pløjelaget her hovedsagelig<br />

består <strong>af</strong> <strong>om</strong>pløjede, oprindelig trækuls-<br />

42

ige bopladslag (brandt<strong>om</strong>ter, k<strong>og</strong>egruber).<br />

Dette bekræftes <strong>og</strong>så <strong>af</strong> den "tunge" <strong>af</strong> fund,<br />

der strækker sig fra pladsens centrale del op<br />

mod Bavnehøj.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Ole Klindt-Jensens undersøgelser viste, at nedpløjningen<br />

på Dalshøj <strong>om</strong>kring 1950 i det<br />

mindste stedvis berørte hust<strong>om</strong>ter fra r<strong>om</strong>ersk<br />

<strong>og</strong> begyndelsen <strong>af</strong> ældre germansk jernalder.<br />

Den keramik, der i dag kan opsamles i pløjelaget<br />

<strong>og</strong> s<strong>om</strong> d<strong>om</strong>inerer kulturlagsprøverne fra<br />

sondagehullerne antyder, at <strong>af</strong>pløjningen især<br />

berører kulturlag fra r<strong>om</strong>ersk jernalder. Yngre<br />

materiale stammer snarest fra nedgravninger i<br />

de ældre kulturlag eller fra lavninger mellem<br />

ældre hust<strong>om</strong>ter, liges<strong>om</strong> det er tilfældet på<br />

Sorte Muld.<br />

Fundmaterialet fra detektor- <strong>og</strong><br />

overfladerek<strong>og</strong>nosceringer 1989-97<br />

97<br />

Set på baggrund <strong>af</strong> de 14 måneders udgravningerne<br />

i 1950-53 er fundmaterialet fra Klindt-<br />

Jensens undersøgelser relativt beskedent sammenlignet<br />

med fundene fra de senere detektor<strong>og</strong><br />

overfladerek<strong>og</strong>nosceringer, der ultimo 1998<br />

<strong>om</strong>fatter ca. 250 fundportioner (cf. Klindt-<br />

Jensen 1957, 185 ff.)<br />

Mønter er repræsenteret <strong>af</strong> en enkelt solidus<br />

(Honorius 393-423 - måske fra "Dalshøj-skatten")<br />

samt 27 denarer, her<strong>af</strong> et lidt større andel<br />

<strong>af</strong> før-antoninske mønter end normalt for bornholmske<br />

denarfund. Andre fund <strong>af</strong> ædelmetal<br />

udgør 7 stykker. Fibler fra bopladsen (i alt 27<br />

stykker) repræsenterer samme udvalg <strong>af</strong> typer<br />

s<strong>om</strong> andre bopladser, d<strong>og</strong> med et relativt stort<br />

indslag <strong>af</strong> ældre jernalders former, heriblandt en<br />

kuglefibula <strong>af</strong> gotlandsk type (Nylén 1956: fig.<br />

273). Fiblerne fra r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> germansk<br />

jernalder <strong>om</strong>fatter flere typisk østlige former,<br />

bl.a. en rollenkappefibula <strong>af</strong> Oledzki var. C.<br />

Et fragment <strong>af</strong> et hægtespænde <strong>af</strong> forgyldt<br />

sølv med Stil-I ornamentik er fundet på den<br />

sydvestligste del <strong>af</strong> bopladsen, dvs. vest for<br />

Højevej ("Brændesgård 3").<br />

Fundspredning<br />

Ved en sammenligning ses, at sammenfaldet<br />

mellem høje fosforsyretal, detektorfund i pløje-<br />

Fragmenteret kuglefibel fra Dalshøj. Foto: David Brink.<br />

laget <strong>og</strong> koncentration <strong>af</strong> hust<strong>om</strong>ter, der udgravedes<br />

i begyndelsen <strong>af</strong> 1950'erne, er markant<br />

(jfr. bilag 3).<br />

Mens fundene fra ældre jernalder er spredt<br />

over hele bopladsen, stammer de fleste <strong>af</strong> de<br />

fund, der kan dateres til ældre germansk jernalder<br />

samt næsten alle skår <strong>af</strong> glasbægre (bl.a.<br />

flere stykker <strong>af</strong> snartemobægre) fra bopladsens<br />

centrale del, selv<strong>om</strong> den mulighed naturligvis<br />

foreligger, at de kan være <strong>om</strong>lejret i forbindelse<br />

med udgravningen.<br />

Den detektorfundne solidus opsamledes ganske<br />

tæt ved det <strong>om</strong>råde, hvor mindst ét skattefund<br />

med i alt 17 solidi, brudguld <strong>og</strong> en relieffibula<br />

fremk<strong>om</strong> ved Klindt-Jensens undersøgelse.<br />

Også de øvrige detektorfundne genstande <strong>af</strong><br />

ædelmetal (guldfingerring, brudguld, brudsølv)<br />

stammer fra udgravnings<strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring<br />

husene. Den jævne spredning <strong>af</strong> denarer over<br />

hele boplads<strong>om</strong>rådet tyder derimod ikke på, at<br />

de n<strong>og</strong>ensinde har udgjort en samlet denarskat.<br />

Især på den vestlige del <strong>af</strong> bopladsen er opsamlet<br />

en del støbekegler <strong>og</strong> smelteklumper <strong>af</strong><br />

bronze <strong>og</strong> - på skråningen nedenfor bopladsen<br />

- jernslagger samt en <strong>af</strong>lang jernbarre. At jernsmedning<br />

har fundet sted netop her bekræftes<br />

<strong>af</strong> tilstedeværelsen <strong>af</strong> smedekugler i en soldeprøve<br />

fra dette <strong>om</strong>råde. Endvidere fandtes en<br />

patrice til fremstilling <strong>af</strong> v<strong>af</strong>felguldblik ca. 30<br />

meter nedenfor husene.<br />

43

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

Selv<strong>om</strong> der må være sket en vis <strong>om</strong>lejring <strong>af</strong><br />

pløjelaget i de <strong>om</strong>råder, der berørtes <strong>af</strong> Klindt-<br />

Jensens udgravning, kan det markante sammenfald<br />

mellem de undersøgte hust<strong>om</strong>ter, de forhøjede<br />

fosforsyretal <strong>og</strong> mængden <strong>af</strong> fund fra<br />

pløjelaget ikke være tilfældigt. Det <strong>om</strong>råde, der<br />

undersøgtes <strong>af</strong> Klindt-Jensen, skønnes på baggrund<br />

<strong>af</strong> sondageundersøgelsen kun at udgøre<br />

<strong>om</strong>kring 5% <strong>af</strong> bopladsens samlede areal, men<br />

<strong>om</strong>fattede til gengæld en betydelig del <strong>af</strong> pladsens<br />

central<strong>om</strong>råde. De høje fosforsyretal, der<br />

fortsat karakteriserer udgravnings<strong>om</strong>rådet, skyldes<br />

sandsynligvis, at den opgravede jord ved<br />

tildækningen er lagt tilbage i udgravningsfeltet.<br />

I 1991 iagtt<strong>og</strong>es spor <strong>af</strong> en hust<strong>om</strong>t i<br />

pløjelaget i form <strong>af</strong> bl.a. oppløjet lerklining 30-<br />

40 meter vest for Klindt-Jensens Hus B, hvilket<br />

sammen med iagttagelserne ved sondageundersøgelsen<br />

viser, at der findes bebyggelseslag <strong>og</strong>så<br />

udenfor det udgravede <strong>om</strong>råde. Både fosforsyreindholdet<br />

i pløjelaget <strong>og</strong> fundspredningen<br />

antyder, at bebyggelsen har strakt sig sydpå op<br />

mod Baunehøj <strong>og</strong> må formodes at have dækket<br />

mindst 20-25.000 kvadratmeter, svarende til<br />

<strong>om</strong>rådet med fosforsyretal over 20-30.<br />

Især fundene <strong>af</strong> smedekugler i soldeprøver fra<br />

den nordlige <strong>og</strong> østlige del <strong>af</strong> pladsen tyder på,<br />

at de værksteds<strong>om</strong>råder, der sikkert har hørt til<br />

bosættelsen lå i udkanten <strong>af</strong> pladsen, hvor den<br />

fremherskende vind har båret gnister væk fra<br />

selve bosættelsen.<br />

Selv<strong>om</strong> kun relativt få fund fra Klindt-<br />

Jensens udgravninger er snævert daterbare, giver<br />

fundspektret fra udgravningerne i k<strong>om</strong>bination<br />

med de senere opsamlede detektorfund<br />

vigtige oplysninger <strong>om</strong> bosættelseskontinuiteten<br />

på pladsen, der senest synes etableret i yngre<br />

førr<strong>om</strong>ersk jernalder. Hovedparten <strong>af</strong> de daterbare<br />

fund fra overfladerek<strong>og</strong>nosceringerne er<br />

d<strong>og</strong> fra yngre r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre germansk<br />

jernalder. Fundene fra yngre germanertid er<br />

derimod få <strong>og</strong> fra vikingetid stammer kun et<br />

enkelt polyedrisk vægtlod <strong>og</strong> muligvis et enkelt<br />

glasskår fra et spidsbæger.<br />

Den kronol<strong>og</strong>iske fordeling <strong>af</strong> de daterbare<br />

fund fra Klindt-Jensens undersøgelser <strong>og</strong> de senere<br />

opsamlede fund fra pløjelaget viser således<br />

stor indbyrdes overensstemmelse med en jævn<br />

repræsentation i ældre jernalder, en kulmination<br />

i ældre germanertid, men kun ganske få genstande<br />

fra yngre germanertid <strong>og</strong> vikingetid,<br />

hvor bosættelsen kan være opgivet.<br />

Engegård<br />

Sb. 160 BMR j.nr. 2280x1-7. Jfr. fosfatkort<br />

bilag 3.<br />

Bopladsen ligger tæt nedenfor Dalshøj mod<br />

nordøst, adskilt fra denne <strong>af</strong> en svag lavning.<br />

Pladsen <strong>om</strong>tales <strong>af</strong> Klindt-Jensen s<strong>om</strong> en lille<br />

jernalderboplads med rester <strong>af</strong> en overpløjet<br />

hust<strong>om</strong>t, der dateres til r<strong>om</strong>ersk jernalder <strong>og</strong>/<br />

eller ældre germanertid (1957:238 <strong>og</strong> fig. 7). En<br />

stor del <strong>af</strong> bopladsen, hvis nærmere udstrækning<br />

ikke kendes, formodes hovedsagelig at ligge<br />

i haven <strong>og</strong> under bygningerne til Engegård,<br />

hvor kulturlaget i forbindelse med kloakarbejder<br />

(1993) stedvis er målt til 75 cm tykkelse.<br />

Kun den sydøstlige del <strong>af</strong> bopladsen har været<br />

rek<strong>og</strong>nosceret sporadisk siden 1983. Blandt de<br />

få fund fra pladsen er en enkelt denar <strong>og</strong> keramik<br />

<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertids eller ældre germanertids type.<br />

I forbindelse med sondageundersøgelserne i<br />

1999 indsamledes 8 fosfatprøver med 10 meters<br />

mellemrum i en N-S gående linie langs<br />

Dalshøj-siden <strong>af</strong> skellet til Engegård for eventuelt<br />

at lokalisere den <strong>af</strong> Klindt Jensen <strong>om</strong>talte,<br />

overpløjede hust<strong>om</strong>t (i vestsiden <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet?)<br />

(1957:238).<br />

Resultaterne <strong>af</strong> analyserne viste, at fosforsyretallene<br />

er forhøjede op til 5-6 gange baggrundsniveauet<br />

for <strong>om</strong>rådet (se fosfatkort for Dalshøj,<br />

bilag 2). De høje fosforsyretal <strong>og</strong> det mørkfarvede<br />

pløjelag med spredte trækulsnister <strong>og</strong> enkelte<br />

fragmenter <strong>af</strong> brændt lerklining bekræfter<br />

formodningen <strong>om</strong>, at bopladsen ved Engegård<br />

strækker sig langt op mod Dalshøj, <strong>og</strong> muligvis<br />

løber sammen med denne (på Engegårdssiden<br />

<strong>af</strong> skellet).<br />

44

Luftfoto <strong>af</strong> <strong>om</strong> <strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring Engegård. Markvejen, s<strong>om</strong> snor sig mellem<br />

Markerne, er den fra gammel tid kendte ”Krøblingevej”. Foto M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

Dalshøj i marts 2004 efter en vinterpløjning. Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

45

Dalshøj år 2003. Selve bopladsen ligger på marken med de lyse pletter (klipper i overfladen<br />

eller lige under overfladen). Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

46

Området <strong>om</strong>kring 5.6. Brændesgård (det lavtliggende <strong>om</strong>råde til højre for vejen) set fra nord. Foto: Bo. Hansen.<br />

5.-6. Brændesgård <strong>og</strong> ”Brændesgård 2”<br />

5.-6. Brændesgård<br />

Sb. 107 (<strong>og</strong> 106?) (BMR j.nr. 1653 x 1-209).<br />

Hertil bilag 5-6 <strong>og</strong> Appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejer: Henny Munk, Brændesgård, Højevejen 2,<br />

3740 Svaneke.<br />

Forpagter: Aksel Sode, Munkegård, Ibsker-vej<br />

40, 3740 Svaneke.<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen, der formentlig er identisk med sb.<br />

107, har været kendt siden 1880, hvor J.A. Jørgensen<br />

registrerede <strong>og</strong> beskrev den s<strong>om</strong> et<br />

sortmuldet <strong>om</strong>råde med fund <strong>af</strong> jerngenstande<br />

(Vedel 1886: 400). I 1886 indk<strong>om</strong> et fragment<br />

<strong>af</strong> en bronzefibula <strong>af</strong> ældre germanertids type<br />

(NMK C 5512; OKJ, 1957, fig. 86:4). En<br />

byzantinsk guldmønt (efterligning <strong>af</strong> Leo I-<br />

47<br />

solidus), <strong>og</strong>så fundet i ældre tid, stammer<br />

formentlig ligeledes fra denne plads 9 .<br />

I 1982 blev bopladsen genlokaliseret <strong>af</strong> Gert<br />

Møller Larsen <strong>og</strong> er herefter overflade-rek<strong>og</strong>nosceret<br />

<strong>af</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>er, siden 1991 <strong>og</strong>så<br />

med detektor. Der er ikke foretaget egentlige<br />

udgravninger på stedet, men en magnet<strong>om</strong>eterundersøgelse<br />

i 1995 indikerede tilstedeværelsen<br />

<strong>af</strong> jernudvindingsgruber på bopladsen 10 .<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i <strong>og</strong> jordbundsforhold<br />

Bopladsen ligger påfaldende lavt ved den sydlige<br />

udkant <strong>af</strong> det nu drænede eng<strong>om</strong>råde, der<br />

<strong>af</strong>grænser Ibsker-bygden mod nord. Bopladsen<br />

fremstår s<strong>om</strong> en ganske svag, mørkfarvet forhøjning,<br />

der d<strong>og</strong> tilsyneladende har været tilstrækkeligt<br />

hævet over den <strong>om</strong>givende lavning<br />

9 Sb. 106.<br />

10 Upubliceret rapport ved T. Smekalova.

til, at den ikke har været oversvømmet selv i<br />

fugtige perioder. Jordbunden består <strong>af</strong> sandblandet<br />

ler, der langs et tidligere vandløb i bopladsens<br />

nordøstlige udkant er dækket <strong>af</strong> vandtransporteret<br />

sand med en "melet" konsistens.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gulligt eller grågult ler.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Prøveindsamlingen foregik den 22. april 1999 i<br />

tørt vejr. Bopladsen lå s<strong>om</strong> pløjemark <strong>og</strong> iagttagelsesforholdene<br />

var derfor særdeles gode <strong>og</strong><br />

det mørkfarvede boplads<strong>om</strong>råde fremstod<br />

tydeligt.<br />

I alt indsamledes 83 prøver i et 30x40 meter<br />

net dækkende ca. 17.000 m², hvilket giver en<br />

prøvetæthed på ca. 200 m² pr. prøve.<br />

Analyse<strong>resultaterne</strong> viser, at fosfatindholdet<br />

er forhøjet (mere end 3x baggrunden) over et<br />

areal på ca. 10.000 m² (bilag 5 - fosfatkort med<br />

markering <strong>af</strong> indmålte fund fra pløjelaget). Midt i<br />

<strong>om</strong>rådet er fosforsyreindholdet stærkt forhøjet<br />

(mere end 10x) indenfor et areal på ca. 2.000<br />

m². Fosfatgradienten er stejlest i <strong>om</strong>rådets sydlige<br />

<strong>og</strong> sydvestlige del, mens grænserne er mere<br />

udflydende mod nord <strong>og</strong> nordøst, hvor terrænet<br />

er lavest langs et tidligere vandløb, <strong>og</strong><br />

hvor forholdene derfor kan være påvirket<br />

gennem naturlig jordtransport.<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong> bore-<br />

prøver fra kulturlaget<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> sondageprøver <strong>af</strong> kulturlaget<br />

foregik den 6. september 1999 umiddelbart<br />

efter høst i tørt vejr. Både pløjejord <strong>og</strong> kulturlag<br />

var d<strong>og</strong> stadig let fugtige efter megen<br />

regn tidligere på s<strong>om</strong>meren.<br />

I alt gravedes/boredes 24 sondagehuller, der<br />

viste, at der stedvis var bevaret bopladslag på<br />

op til 80 cm tykkelse. Samtidig <strong>af</strong>sløredes det,<br />

at der er stor variation selv indenfor korte<br />

<strong>af</strong>stande (bilag 6 - sondageboringer med markering <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong>råde med slaggegruber).<br />

Der er god overensstemmelse mellem<br />

mængden <strong>af</strong> bopladsindikatorer <strong>og</strong> høje fosforsyretal.<br />

To steder ramtes k<strong>og</strong>egruber med<br />

ildskørnede sten <strong>og</strong> meget trækul samt en del<br />

små kn<strong>og</strong>lefragmenter. Dette stemmer godt<br />

48<br />

med at der i forbindelse med tidligere overfladerek<strong>og</strong>noscering<br />

er iagttaget k<strong>og</strong>egruber <strong>og</strong><br />

mange dyrekn<strong>og</strong>ler på den sydøstlige del <strong>af</strong><br />

bopladsen. Den keramik, der fremk<strong>om</strong> ved<br />

soldningen (for det meste meget små skår),<br />

synes først <strong>og</strong> fremmest at være fra r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder. Alle soldeprøver fra pladsens østlige<br />

<strong>og</strong> sydlige udkant viste sig ved sorteringen at<br />

indeholde vekslende mængder <strong>af</strong> små<br />

smedekugler, enkelte tillige med lidt slagge.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Hovedparten <strong>af</strong> den keramik, der er opsamlet<br />

på bopladsen, synes især at repræsentere overgangen<br />

YGJ/ÆGJ. De skår, der fandtes i soldeprøverne,<br />

antyder, at det bevarede kulturlag<br />

først <strong>og</strong> fremmest er opbygget i r<strong>om</strong>ersk jernalder.<br />

De mange dyrekn<strong>og</strong>ler, <strong>og</strong> ikke mindst<br />

tilstedeværelsen <strong>af</strong> fiskekn<strong>og</strong>ler, viser, at bevaringsforholdene<br />

for dette materiale er i relativt<br />

gode.<br />

I <strong>om</strong>rådet er <strong>og</strong>så fundet jernslagger.<br />

Foto: Lars B. Christensen<br />

Fundmaterialet<br />

Fundmaterialet fra pløjelaget over <strong>og</strong> <strong>om</strong>kring<br />

bopladsen <strong>om</strong>fatter, foruden den ovennævnte<br />

solidus <strong>og</strong> fibul<strong>af</strong>ragment, ca. 210 portioner<br />

fund (medio 1999), hvoriblandt 7 denarer <strong>og</strong><br />

en siliqua. Endvidere er opsamlet enkelte<br />

middelaldermønter.<br />

Fiblerne, der er fremk<strong>om</strong>met i et antal <strong>af</strong> 37,<br />

dækker perioden ældre r<strong>om</strong>ersk jernalder til<br />

vikingetid. Blandt de øvrige fund kan frem-

hæves et fladt, berlokformet hænge, der har<br />

flere paralleller på Sorte Muld, et fugleformet<br />

beslag <strong>af</strong> fortinnet bronze fra yngre germanertid<br />

samt et fragment <strong>af</strong> en rembøjle til en<br />

sværdskede.<br />

Ved detektorrek<strong>og</strong>nosceringerne er desuden<br />

fremk<strong>om</strong>met flere vægtlodder <strong>af</strong> forskellige typer<br />

<strong>og</strong> en del støbekegler <strong>af</strong> bronze. Endvidere<br />

er opsamlet glasskår <strong>af</strong> bl.a. snartemobægre<br />

samt et større antal glasperler. Den daterbare<br />

keramik, der er opsamlet på boplads<strong>om</strong>rådet<br />

er d<strong>om</strong>ineret <strong>af</strong> skår fra yngre r<strong>om</strong>ersk<br />

<strong>og</strong> ældre germansk jernalder.<br />

I pladsens nordøstlige udkant er der indenfor<br />

et <strong>om</strong>råde på <strong>om</strong>kring 100 m² opsamlet en<br />

større mængde jernslagger <strong>og</strong> vistnok tillige<br />

klumper <strong>af</strong> myremalm. Magnet<strong>om</strong>eterundersøgelser<br />

på pladsen, foretaget i 1995, antyder<br />

forek<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> jernudvindingsgruber over et<br />

areal på mindst 30x50 m. Dette er d<strong>og</strong> endnu<br />

ikke søgt verificeret ved udgravning.<br />

Fundspredning<br />

Mens der på de øvrige bopladser er stor overensstemmelse<br />

mellem forhøjede fosforsyretal<br />

<strong>og</strong> fordeling <strong>af</strong> fundene på boplads<strong>om</strong>rådet, er<br />

der her en overvægt <strong>af</strong> fund på den vestlige <strong>og</strong><br />

nordvestlige del <strong>af</strong> pladsen, d.v.s. påfaldende<br />

mange udenfor <strong>om</strong>rådet med forhøjede fosforsyretal,<br />

hvor jordbunden er mest leret. Derimod<br />

er der ikke fremk<strong>om</strong>met nævneværdige<br />

fund indenfor bopladsens lavtliggende, nordøstlige<br />

del, hvor koncentrationen <strong>af</strong> jernslagger<br />

findes.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

Bopladsen ved 5.-6. Brændesgård er den største<br />

<strong>af</strong> de "mindre" pladser, der ligger i eller ved<br />

kanten <strong>af</strong> eng<strong>om</strong>rådet, der strækker sig langs<br />

nordsiden <strong>af</strong> det plateau, hvor hovedparten <strong>af</strong><br />

bosættelserne i Ibsker-bygden har ligget.<br />

Forek<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> store mængder jernslagger,<br />

myremalm? <strong>og</strong> jernudvindingsgruber tyder på,<br />

at udvinding <strong>og</strong> bearbejdning <strong>af</strong> jern har været<br />

en væsentlig årsag til placeringen <strong>af</strong> bopladsen i<br />

det lavtliggende - <strong>og</strong> i ældre tid formentlig<br />

fugtplagede - <strong>om</strong>råde. De mange smedekugler,<br />

Fugleformet beslag fra yngre germansk jernalder. Foto:<br />

David Brink.<br />

der fandtes i langt de fleste selv meget små<br />

kulturlagsprøver, taler for, at der ikke blot har<br />

fundet jernudvinding sted på bopladsen<br />

(sandsynligvis i r<strong>om</strong>ersk jernalder), men <strong>og</strong>så<br />

rensning <strong>og</strong> bearbejdning <strong>af</strong> jernet (fremstilling<br />

<strong>af</strong> jernbarrer?). Hvorvidt jernhåndværket fortsatte<br />

i germansk jernalder, hvorfra hovedparten<br />

<strong>af</strong> detektorfundene fra <strong>om</strong>rådet stammer,<br />

er foreløbig usikkert. Fundspektret ligner de<br />

øvrige bosættelser i Ibsker-bygden.<br />

Trods grundig overfladerek<strong>og</strong>noscering er der<br />

aldrig opsamlet slavisk keramik, hvorfor det er<br />

sandsynligt, at bosættelsen er ophørt i løbet <strong>af</strong><br />

ældre vikingetid. Enkelte middelalderlige<br />

mønter fra <strong>om</strong>rådet anses for tilfældigt tabte.<br />

5.-6. Brændesgård, <strong>om</strong>råde 2<br />

Sb. 194 (BMR j.nr. 2155x1-31).<br />

Området indgår ikke direkte i sondageundersøgelsen,<br />

men er medtaget for fuldstændighedens<br />

skyld. (Jfr. indledningens oversigtskort<br />

over Ibsker-<strong>om</strong>rådet fig. 4).<br />

Oversigt<br />

Overpløjet boplads<strong>om</strong>råde, hvorfra der siden<br />

1993 er indk<strong>om</strong>met fund fra detektorrek<strong>og</strong>noscering.<br />

Pladsen ligger på et jævnt skrånende,<br />

nordvendt bakkehæld på nordsiden <strong>af</strong> en lille<br />

klippeløkke <strong>om</strong>trent midtvejs mellem Dalshøj<br />

<strong>og</strong> 5.-6. Brændesgård. På trods <strong>af</strong> at der ikke er<br />

foretaget sondageundersøgelser på stedet, er<br />

der tydeligvis tale <strong>om</strong> en lille selvstændig<br />

49

oplads med en udstrækning, der sandsynligvis<br />

ikke overstiger 5.000 m².<br />

Pladsen rek<strong>og</strong>nosceres relativt regelmæssigt<br />

<strong>af</strong> Bent Gregersen, men har d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så ligget<br />

brak i perioder.<br />

Fundmaterialet fra bopladsen er beskedent<br />

<strong>og</strong> stammer overvejende fra vikingetid. D<strong>og</strong> er<br />

der opsamlet en ligearmet fibula, en næbfibula<br />

<strong>og</strong> et fragment <strong>af</strong> en pladefibula fra yngre<br />

germanertid. Blandt fundene fra vikingetid kan<br />

fremhæves et trefliget spænde, et massivt bronzevægtlod,<br />

en lancetformet pilespids <strong>af</strong> jern, en<br />

bronzedupsko <strong>af</strong> vikingetidstype, et stykke<br />

brudsølv samt n<strong>og</strong>le sølvmønter fra 11. århundrede.<br />

På boplads<strong>om</strong>rådet er endvidere opsamlet<br />

lidt senslavisk keramik, der ellers kun optræder<br />

på meget få <strong>af</strong> Ibsker-bygdens bopladser.<br />

S<strong>om</strong> løsfund er i ældre tid indk<strong>om</strong>met en<br />

ravperle, <strong>om</strong> hvilket det kun vides, at den er<br />

fundet på 5.-6. Brændesgård, matr. nr. 16c<br />

(BMR Ark.<strong>af</strong>d. 974).<br />

Brændesgård set fra luften. Foto: Bornholms Museum.<br />

50

Sønderhøj <strong>og</strong> Baunehøj. Højene ligger på boplads<strong>om</strong>rådets højeste punkt. Foto: Bo Hansen.<br />

Baunehøj – Sønderhøj<br />

Kanonhøj<strong>om</strong>rådet<br />

Brændesgård, Baunehøj<br />

Sb. 190 (BMR j.nr. 2261 x 1-19). Området<br />

indgik i sondageundersøgelsen 1997, hvortil<br />

henvises for dokumentation. Se endvidere opdateret<br />

fosfat- <strong>og</strong> borekort bilag 7A.<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,<br />

3740 Svaneke.<br />

Oversigt<br />

Tilstedeværelsen <strong>af</strong> en bosættelse tæt vest <strong>og</strong><br />

nordvest for Baunehøj erkendtes ved detektor<strong>af</strong>søgning<br />

<strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet i 1995. Bopladsen,<br />

synes - ikke mindst efter fosforsyretallene at<br />

dømme - at repræsentere en lille, selvstændig<br />

gårdsenhed(?) på den bakkekam, der strækker<br />

sig sydvest på fra Dalshøj mod Kanonhøj (fig. 9<br />

- oversigtskort).<br />

En sondageundersøgelse 1997 viste, at det<br />

bevarede kulturlag vest for højfoden gennemgående<br />

varierer mellem 10 <strong>og</strong> 20 cm, men at<br />

det tilsyneladende bliver tykkere mod syd, hvor<br />

det d<strong>og</strong> kun undtagelsesvis overstiger 50 cm.<br />

Blot en snes fund er indtil videre registreret<br />

fra pladsen, heriblandt en solidus. Endvidere er<br />

registreret fragmenter <strong>af</strong> en fibula <strong>af</strong> Almgrens<br />

gruppe IV samt en ligearmet fibula fra overgangen<br />

sen ældre eller tidlig yngre germanertid.<br />

Brændesgård, Sønderhøj "nord"<br />

Afventer sb.nr. (j.nr.2507x1-3). Området indgik<br />

i sondageundersøgelsen 1997, hvortil henvises<br />

for dokumentation. Se endvidere fig. 4 <strong>og</strong> opdateret<br />

fosfat- <strong>og</strong> borekort bilag 7A.<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 9,<br />

3740 Svaneke.<br />

Oversigt<br />

En lille, tilsyneladende ligeledes selvstændig<br />

boplads (hus- eller gårdt<strong>om</strong>t?) registreredes i<br />

1996 nordvest for Sønderhøj. Området, der<br />

51

danner den sydlige forlængelse <strong>af</strong> bosættelsen<br />

ved Baunehøj, fremstår s<strong>om</strong> en <strong>af</strong>grænset<br />

mørkfarvning <strong>af</strong> pløjelaget. Området ligger tæt<br />

ved et oprindelig fugtigt <strong>om</strong>råde med <strong>af</strong>løb<br />

mod vest.<br />

Ved en sondageundersøgelse i 1997 fremtrådte<br />

bopladsen med let forhøjede fosforsyretal<br />

<strong>og</strong> bevarede kulturlag, hvis tilstedeværelse/<br />

bevaring muligvis skyldes opfyldning <strong>af</strong> den<br />

nærliggende lavning.<br />

De få fund, der foreløbig er registreret fra<br />

stedet, <strong>om</strong>fatter to denarer, en jernkniv samt<br />

keramik <strong>af</strong> jernalderkarakter. Området rek<strong>og</strong>nosceres<br />

sporadisk med detektor <strong>af</strong> Klaus<br />

Thorsen.<br />

Sønderhøj "vest"<br />

Afventer sb.nr. (j.nr. 1641x1-14). Området indgik<br />

i sondageundersøgelsen 1997, hvortil henvises<br />

for dokumentation. Se endvidere fig. 4 <strong>og</strong><br />

opdateret fosfat- <strong>og</strong> borekort bilag 7B.<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 9,<br />

3740 Svaneke.<br />

Oversigt<br />

Omkring 150 meter vest for Sønderhøj er i<br />

forbindelse med detektorrek<strong>og</strong>noscering opsamlet<br />

en førr<strong>om</strong>ersk jernfibula samt keramik<br />

<strong>af</strong> ældre jernalders karakter, heriblandt skår <strong>af</strong><br />

et sikar.<br />

En sondageundersøgelse i 1997 viste en beskeden<br />

forhøjelse <strong>af</strong> fosforsyretallet <strong>og</strong> i overensstemmelse<br />

hermed tilstedeværelsen <strong>af</strong> relativt<br />

tynde kulturlag med svage boplads-indikatorer,<br />

der indikerer en – formodentlig kortvarig<br />

- bosættelse på stedet.<br />

Brændesgård - Sønderhøj SØ<br />

Afventer sb. (BMR j.nr. 2739x1-5). Området<br />

indgik i sondageundersøgelsen 1997, hvortil<br />

henvises for dokumentation. Se endvidere fig.<br />

4 <strong>og</strong> opdateret fosfat- <strong>og</strong> borekort bilag 7B.<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 9,<br />

3740 Svaneke.<br />

Oversigt<br />

I forbindelse med en sondageundersøgelse i<br />

1997 registreredes forhøjede fosfattal i et<br />

<strong>om</strong>råde umiddelbart syd <strong>og</strong> øst for Sønderhøj,<br />

strækkende sig på begge sider <strong>af</strong> Højevejen.<br />

Sammen med forek<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> tynde kulturlag<br />

med bopladsindikatorer i form <strong>af</strong> lerklining <strong>og</strong><br />

trækul antyder de tilstedeværelsen <strong>af</strong> en mindre,<br />

eventuelt kortvarig bosættelse. Rek<strong>og</strong>noscering<br />

har fundet sted siden 1998/99, hvorved er<br />

fremk<strong>om</strong>met en denar, en glasperle <strong>og</strong> keramik<br />

<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter.<br />

Kanonhøj/Sønderhøj<br />

Sb. 175 <strong>og</strong> sb. 169 (BMR j.nr. 1430x1-425<br />

"Kanonhøj", syd for Brændesgårdsvejen; BMR<br />

j.nr. 802x1-114 "Sønderhøj", Dele <strong>af</strong> 1219 (x8-<br />

11) <strong>og</strong> 2763x1-3 (skal være 802!) nord for<br />

Brændesgårdsvejen. Endvidere 2650x1-4 "Kanonhøj<br />

/Paradisgård", øst for Højevejen). Når<br />

de enkelte dele <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet er registreret<br />

med flere betegnelser, skyldes det<br />

praktiske hensyn til de forskellige ejere.<br />

Området indgik i sondageundersøgelsen<br />

1997, hvortil henvises for dokumentation. Se<br />

endvidere fig. 4 <strong>og</strong> opdateret fosfat- <strong>og</strong><br />

borekort bilag 7B.<br />

Ejere:<br />

Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 9, 3740<br />

Svaneke (j.nr. 1430, 802 <strong>og</strong> 1219).<br />

Gert Kofoed Pedersen, Paradisgård, Paradisbakkevejen<br />

7, 3740 Svaneke (j.nr. 2650).<br />

Historisk oversigt<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet nord <strong>og</strong> nordøst for den<br />

fredede Kanonhøj har været kendt siden 1980,<br />

hvor amatørarkæol<strong>og</strong>en Gert Møller Larsen i<br />

forbindelse med dræning nord for Brændesgårdsvejen<br />

iagtt<strong>og</strong> lagdelte kulturlag på op til 50<br />

cm. tykkelse med keramik (<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype),<br />

rødbrændt lerklining, "slagger" <strong>og</strong> dyrekn<strong>og</strong>ler.<br />

I drængrøfterne sås ved denne lejlighed <strong>og</strong>så<br />

mange stejlvæggede <strong>af</strong>faldsgruber (lertagningsgruber?),<br />

der tegnede sig tydeligt mod den lyse,<br />

stærkt lerede undergrund. Denne del <strong>af</strong> bopladsen<br />

er kun rek<strong>og</strong>nosceret i relativt begrænset<br />

<strong>om</strong>fang <strong>af</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>en Klaus Thorsen.<br />

Siden 1986 er især den sydlige del <strong>af</strong> pladsen,<br />

nærmest Kanonhøj, rek<strong>og</strong>nosceret regelmæssigt<br />

med detektor, ligeledes <strong>af</strong> Klaus Thorsen,<br />

hvorved der er fremk<strong>om</strong>met et stort antal fund.<br />

Spor <strong>af</strong> oppløjede hust<strong>om</strong>ter er ved flere lejligheder<br />

iagttaget i <strong>om</strong>rådet øst for Højevejen,<br />

52

men først i 1997-98 inddr<strong>og</strong>es dette <strong>om</strong>råde i<br />

rek<strong>og</strong>nosceringen (j.nr. 2650).<br />

I 1997 (suppleret i 1999) foret<strong>og</strong>es en<br />

ekstensiv fosfatkartering <strong>og</strong> sondageundersøgelse<br />

med det formål at få overblik over<br />

pladsens samlede udstrækning <strong>og</strong> bevaringstilstand.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bopladsen ligger på det svagt nordvendte plateau<br />

<strong>om</strong>trent midt mellem Kanonhøj <strong>og</strong> Sønderhøj,<br />

<strong>om</strong>kring 65 meter over havet. Bopladsen<br />

ligger således tæt ved det højeste punkt<br />

i Ibsker-bygden, hvorfra der er vid udsigt over<br />

Østersøen. Bopladsens <strong>om</strong>pløjede kulturlag<br />

tegner sig med en mørk grå farve mod den <strong>om</strong>givende,<br />

stærkt lerede undergrund. Dele <strong>af</strong> bopladsen<br />

er nu drænet, men en tidligere – sandsynligvis<br />

vandfyldt - lavning vest for bopladsen<br />

kan have h<strong>af</strong>t betydning for vandforsyningen til<br />

de højest liggende dele <strong>af</strong> bosættelsen.<br />

Sondageundersøgelser<br />

En fosfatkartering, foretaget i 1997 <strong>og</strong> suppleret<br />

1999, viste forhøjede fosforsyretal indenfor<br />

et <strong>om</strong>råde på ca. 25.000 m². Her indenfor<br />

fremstår et kerne<strong>om</strong>råde på ca. 5.000 m² <strong>og</strong> et<br />

par mindre <strong>om</strong>råder mod henholdsvis øst <strong>og</strong><br />

vest med stærkt forhøjede fosforsyretal, der<br />

hver især formodes at repræsentere mere eller<br />

mindre adskilte "gårdt<strong>om</strong>ter" (bilag 7B - fosfat- <strong>og</strong><br />

borekort). Et generelt højt "baggrundsniveau" <strong>og</strong><br />

flere mindre <strong>om</strong>råder med forhøjede fosfattal<br />

antyder d<strong>og</strong>, at bopladsen med yder<strong>om</strong>råder<br />

(værksteder <strong>og</strong> indmark?) har dækket et betydeligt<br />

større areal. Et <strong>om</strong>råde med fund fra sen<br />

vikingetid <strong>og</strong> tidlig middelalder, beliggende<br />

nordvest for jernalderbopladsen, <strong>af</strong>tegner sig<br />

derimod ikke i fosforsyretallene (se herunder:<br />

"Brændesgård/Østersøpladsen").<br />

Ved sondageundersøgelserne kunne det konstateres,<br />

at tykkelsen <strong>af</strong> kulturlaget i prøvehullerne<br />

varierede meget indenfor boplads<strong>om</strong>rådet,<br />

op til 105 cm (i naturlige lavninger<br />

(eller gruber?) med et gennemsnit på ca. 40 cm.<br />

Der kunne over hele pladsen iagttages en generel<br />

overensstemmelse mellem kulturlagets tykkelse,<br />

mængden <strong>af</strong> bopladsindikatorer <strong>og</strong> høje<br />

fosfattal, s<strong>om</strong> formodes at markere de centrale<br />

dele <strong>af</strong> bebyggelsen.<br />

Den lagdeling <strong>af</strong> de tykkere dele <strong>af</strong> kultur-<br />

laget, der iagtt<strong>og</strong>es i drængrøfterne nord for<br />

Brændesgårdsvejen i 1980, kunne <strong>og</strong>så erkendes<br />

ved sondageundersøgelsen i 1997, hvor<br />

kulturlaget stadig stedvis var mere end 60 cm<br />

tykt.<br />

Vandsoldning <strong>af</strong> boreprøverne fra sondageundersøgelsen<br />

viste gennem tilstedeværelsen <strong>af</strong><br />

bl.a. fiskekn<strong>og</strong>ler, at bevaringsforholdene på<br />

bopladsen er gode for kn<strong>og</strong>lemateriale.<br />

Selv<strong>om</strong> mængden <strong>af</strong> bopladsindikatorer falder<br />

markant i sondagehullerne øst for Højevejen,<br />

antyder de forhøjede fosfattal her, at bebyggelsen<br />

har strakt sig et stykke nedad den øst<br />

Fiskekn<strong>og</strong>ler fremk<strong>om</strong>met i vandsold.<br />

Foto: David Brink.<br />

vendte skråning i retning mod Sorte Muld. De<br />

to store bopladser er d<strong>og</strong> klart adskilt <strong>af</strong> den<br />

langstrakte, nu delvis drænede sø, der har<br />

<strong>af</strong>grænset Sorte Muld-bopladsen mod vest.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Sondageundersøgelsens borekerner <strong>og</strong> søgegrøft<br />

(se beretning 1997) viser sammen med de<br />

fremk<strong>om</strong>ne fund <strong>og</strong> sammensætningen <strong>af</strong> det<br />

righoldige fundmateriale fra pløjelaget, at der<br />

på den højest liggende, centrale del <strong>af</strong><br />

bopladsen især pløjes i lag fra ældre r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder. Da en stor del <strong>af</strong> især de yngre fund<br />

s<strong>om</strong> helhed synes mere fragmenterede end genstande<br />

fra førr<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre r<strong>om</strong>ersk jernalder,<br />

vurderes det, at bevaringsforholdene for<br />

53

denne plads er lidt ringere end gennemsnittet<br />

for Ibsker-bygden.<br />

Fundmaterialet<br />

Ved overflade- <strong>og</strong> detektorrek<strong>og</strong>noscering er<br />

(indtil sept.1999) fremk<strong>om</strong>met 459 portioner<br />

fund, hvor<strong>af</strong> den altovervejende del (374 stykker)<br />

stammer fra <strong>om</strong>rådet syd for Brændesgårdsvejen.<br />

Fra <strong>om</strong>rådet øst for Højevejen, der<br />

ikke tidligere har været rek<strong>og</strong>nosceret, er foreløbig<br />

kun registreret ganske få fund.<br />

Set i forhold til den samlede fundmængde fra<br />

bopladsen er antallet <strong>af</strong> guldfund relativt<br />

beskedent. Blandt brudguldet er et slidt øsken<br />

fra en guldbrakteat, <strong>af</strong>skåret langs den ribbede<br />

kanttråd, der stadig ses indvendig i øskenet.<br />

Møntfundene fra Kanonhøj/Baunehøj <strong>om</strong>fatter<br />

1 solidus (Libius Severus 461-65) <strong>og</strong> 33<br />

denarer, hvor<strong>af</strong> de 27 er fundet på den fundrigeste<br />

del <strong>af</strong> bopladsen syd for Brændesgårdsvejen.<br />

Af de <strong>om</strong>kring 100 fibler, der er fremk<strong>om</strong>met<br />

ved detektorrek<strong>og</strong>noscering på bopladsen,<br />

antyder 5 kuglefibler, en trekantet fibula <strong>og</strong> en<br />

fibula <strong>af</strong> Beltz var. J, at der fandtes en egentlig<br />

bosættelse på stedet allerede i 2. århundrede f.<br />

Kr.<br />

Blandt metalfundene fra ældre r<strong>om</strong>ertid er<br />

adskillige augenfibler. Flere <strong>af</strong> fiblerne fra yngre<br />

r<strong>om</strong>ertid er typiske Wielbark-former.<br />

Udvalget <strong>af</strong> fibler fra ældre germanertid er<br />

stort <strong>og</strong> varieret. Almindeligst forek<strong>om</strong>mende<br />

er forskellige lokale typer <strong>af</strong> armbrøstfibler, de<br />

fleste med lang, smal, ofte ribbet fod. Blandt<br />

støbe<strong>af</strong>faldet fra pladsen er en fejlstøbt armbrøstfibula<br />

<strong>af</strong> typen med lang fod?<br />

Omkring overgangen mellem ældre <strong>og</strong> yngre<br />

germanertid optræder ligearmede fibler med relativt<br />

smalle, ribbede ender. Brede ligearmede<br />

fibler, hvor<strong>af</strong> enkelte med løs armbrøstplade<br />

samt fragmenter <strong>af</strong> næbfibler er næsten ene <strong>om</strong><br />

at repræsentere yngre germansk jernalder. Endnu<br />

er der ikke fundet fibler <strong>af</strong> vikingetidstype<br />

på bopladsen.<br />

Blandt detektorfundene er et større antal<br />

rembeslag, hovedsagelig enkle spænder <strong>og</strong><br />

tværbeslag heriblandt et gennembrudt, fortinnet<br />

beslag fra yngre germansk jernalder.<br />

Mellem de enkeltstående fund fra boplads<strong>om</strong>rådet<br />

er en lille mandsmaske <strong>af</strong> forgyldt<br />

Armbrøstfibel fra ældre germansk jernalder, fundet ved<br />

detektor<strong>af</strong>søgning. Foto: Lars B. Christensen.<br />

sølv, der formentlig skal dateres til germansk<br />

jernalder.<br />

På bopladsen er endvidere opsamlet ca. 25<br />

vægtlodder <strong>af</strong> bronze eller bly, næsten alle<br />

skiveformede (her<strong>af</strong> enkelte med punktmarkering<br />

<strong>og</strong>/eller justeringshuller).<br />

Bronzebarrer er - sammen med mange støbekegler<br />

<strong>af</strong> bronze <strong>og</strong> sølv med både et <strong>og</strong> flere<br />

indløb <strong>og</strong> andet <strong>af</strong>fald fra bronzestøbning –<br />

fundet spredt på bopladsen. Enkelte jernklumper<br />

<strong>og</strong> slagger med et højt jernindhold antyder,<br />

at der kan være foregået en lokal forarbejdning<br />

eller fremstilling <strong>af</strong> jernredskaber, der d<strong>og</strong> hidtil<br />

kun er opsamlet i et ret beskedent antal.<br />

Glasfundene fra boplads<strong>om</strong>rådet d<strong>om</strong>ineres<br />

<strong>af</strong> ensfarvede, enkle perler, de fleste <strong>af</strong> typer<br />

der kan optræde i både r<strong>om</strong>ertids <strong>og</strong> germanertids<br />

sammenhæng. De få flerfarvede perler synes<br />

hovedsagelig at være r<strong>om</strong>ertidstyper. Af de<br />

10 glasskår, der er opsamlet på bopladsen, er et<br />

enkelt med sikkerhed <strong>af</strong> et snartemobæger,<br />

mens langt de fleste <strong>af</strong> de øvrige er meget små<br />

<strong>og</strong> vanskelige at typebestemme med sikkerhed.<br />

Blandt de øvrige ikke-metalliske fund er et<br />

større antal tenvægte, hvæsse- <strong>og</strong> slibesten,<br />

mens der kun er opsamlet ganske få genstande<br />

<strong>af</strong> ben eller tak.<br />

Keramikken er d<strong>om</strong>ineret <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidsskår,<br />

men <strong>og</strong>så hårdere brændt keramik <strong>af</strong> germanertids<br />

karakter er opsamlet flere steder på bopladsen.<br />

Enkelte steder (især i den vestlige ende?)<br />

er opsamlet lidt ornamenteret østersøkeramik<br />

(bl.a. <strong>af</strong> Menkendorftype, der kan<br />

stamme fra en nærliggende boplads fra sen<br />

vikingetid <strong>og</strong> tidlig middelalder (se herunder<br />

"Brændesgård/Østersø-pladsen”).<br />

54

Fundspredning<br />

Fordelingen <strong>af</strong> de indmålte fund modsvarer i<br />

stor udstrækning det <strong>af</strong>lange <strong>om</strong>råde, der tegner<br />

sig gennem stærkt forhøjede fosforsyretal.<br />

D<strong>og</strong> befinder sig den tætteste koncentration <strong>af</strong><br />

fund ca. 20-30 meter syd for det østlige <strong>om</strong>råde<br />

med stærkt forhøjede fosforsyretal. De påfaldende<br />

mange fund på arealet syd for Brændesgårdsvejen<br />

vurderes <strong>af</strong> Klaus Thorsen, s<strong>om</strong> rek<strong>og</strong>noscerer<br />

hele boplads<strong>om</strong>rådet, s<strong>om</strong> reel <strong>og</strong><br />

ikke blot <strong>af</strong>spejlende en forskel i rek<strong>og</strong>nosceringsintensitet.<br />

S<strong>om</strong> det er tilfældet på andre bopladser med<br />

bevarede kulturlag <strong>og</strong> lang bosættelseskontinuitet,<br />

er det vanskeligt at se et entydigt mønster<br />

i fordelingen <strong>af</strong> fundene fra pløjelaget. D<strong>og</strong><br />

er hovedparten <strong>af</strong> fundene fra yngre førr<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder koncentreret på pladsens østlige<br />

del (tæt ved Højevejen), hvor de må formodes<br />

at markere placeringen <strong>af</strong> den ældste<br />

bosættelse på stedet.<br />

Liges<strong>om</strong> på Dalshøj findes denarer spredt<br />

over hele boplads<strong>om</strong>rådet <strong>og</strong> synes derfor vanskeligt<br />

at kunne repræsentere et enkelt, oprindelig<br />

sluttet fund.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

Den markante koncentration <strong>af</strong> fund i tilknytning<br />

til <strong>om</strong>rådet med stærkt forhøjede fosforsyretal<br />

antyder sammen med de øvrige bopladsindikatorer,<br />

at bosættelsen har dækket et<br />

samlet areal på mindst 30.000 m² <strong>og</strong> kan meget<br />

vel have bestået <strong>af</strong> flere mere eller mindre samtidige<br />

huse, således s<strong>om</strong> det må have været tilfældet<br />

på Sorte Muld. At fundkoncentrationen<br />

ligger lidt forskudt mod syd i pladsens østlige<br />

ende, skyldes ikke terrænforholdene, men muligvis<br />

at det fundførende pløjelag efterhånden<br />

er trukket væk fra skellet (Brændesgårdsvejen) i<br />

forbindelse med harvning, s<strong>om</strong> det for eksempel<br />

var tilfældet med en denarskat fra Smørenge<br />

(Kr<strong>om</strong>ann & Watt 1984; Watt 1989).<br />

Dateringsprofilen, der viser et - i forhold til<br />

de fleste andre bopladser - relativt stort antal<br />

fund fra førr<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre r<strong>om</strong>ersk jernalder,<br />

topper i ældre germanertid, <strong>og</strong> falder så<br />

hurtigt igen i yngre germanertid. Kun meget få<br />

fund kan dateres til vikingetid, hvor bosættelsen<br />

tilsyneladende er opgivet. De spredte skår<br />

<strong>af</strong> østersøkeramik, der er opsamlet hist <strong>og</strong> her<br />

på bopladsen opfattes s<strong>om</strong> hørende til en lille<br />

bosættelse fra sen vikingetid <strong>og</strong> tidlig middelalder,<br />

beliggende 50-100 meter nordvest for<br />

jernalderpladsen.<br />

Bopladsens beliggenhed <strong>og</strong> størrelse, k<strong>om</strong>bineret<br />

med fundkvalitet, fundtæthed <strong>og</strong> kontinuitet,<br />

betyder, at bosættelsen mellem Kanonhøj<br />

<strong>og</strong> Sønderhøj i r<strong>om</strong>ertid <strong>og</strong> germanertid må<br />

have rangeret meget højt indenfor det bornholmske<br />

bopladshieraki.<br />

Brændesgård - "Østersøpladsen"<br />

Sb. 170 (j.nr. 1219 x 1-6).<br />

Bopladsen blev i forbindelse med sondageundersøgelsen<br />

i 1997 berørt <strong>af</strong> en enkelt prøvelinie,<br />

jfr. bilag 7B.<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,<br />

3740 Svaneke.<br />

Oversigt<br />

Mindre bosættelses<strong>om</strong>råde, opdaget <strong>af</strong> Gert<br />

Møller Larsen i 1980 i forbindelse med dræning<br />

<strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet. I drængrøfterne sås <strong>af</strong>faldsgruber<br />

på op til 1 m dybde, hvorfra stammer bl.a.<br />

østersøkeramik <strong>af</strong> Menkendorf-type.<br />

Størrelsen <strong>af</strong> bopladsen, der ligger på let<br />

skrånende terræn tæt nordvest for jernalderbosættelsen<br />

"Kanonhøj/Sønderhøj", er ikke<br />

fastslået med sikkerhed, men skønnes at ligge<br />

<strong>om</strong>kring eller under 5.000 m². Ved en sondageundersøgelse<br />

i 1997, hvor en enkelt prøvelinie<br />

skar pladsen, konstateredes tilstedeværelsen<br />

<strong>af</strong> tynde kulturlag, men kun en meget beskeden<br />

forhøjelse <strong>af</strong> fosforsyretallene.<br />

Bopladsen er kun rek<strong>og</strong>nosceret sporadisk,<br />

men blandt de opsamlede fund er - foruden<br />

østersøkeramik - en kufisk dirhem, en bronzebjælde<br />

samt et fragment <strong>af</strong> en båndformet<br />

bronzearmring fra sen vikingetid. Enkelte skår<br />

<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype formodes at stamme fra den<br />

nærliggende jernalderboplads.<br />

Kanonhøj "øst"<br />

Afventer sb.nr. (BMR j.nr. 2508). Området<br />

indgik i sondageundersøgelsen 1997, hvortil<br />

henvises for dokumentation. Se endvidere fig.<br />

4 <strong>og</strong> opdateret fosfat- <strong>og</strong> borekort bilag 7B-C.<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,<br />

3740 Svaneke.<br />

55

Oversigt<br />

I 1980'erne fremk<strong>om</strong> enkelte fund i forbindelse<br />

med rek<strong>og</strong>noscering på et <strong>om</strong>råde mellem<br />

Kanonhøj <strong>og</strong> Højevejen. Senere er der efter<br />

pløjning iagttaget lerklining på stedet. Ved en<br />

sondageundersøgelse i 1997 registreredes tynde<br />

kulturlag, der sammen med forhøjede fosfattal<br />

indenfor samme <strong>om</strong>råde viser, at de få fund fra<br />

stedet sandsynligvis repræsenterer en lille selvstændig<br />

boplads, sandsynligvis en enkelt hust<strong>om</strong>t,<br />

der udfra fundmaterialet at dømme, er<br />

fra ældre germansk jernalder. Ved nedgravning<br />

<strong>af</strong> et elkabel langs østsiden <strong>af</strong> Højevejen i 1999<br />

iagtt<strong>og</strong>es kulturlag med bl.a. trækul, brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> keramik fra yngre r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong><br />

ældre germansk jernalder. En k<strong>og</strong>egrube, beliggende<br />

lige syd for <strong>om</strong>rådet med kulturlag <strong>og</strong><br />

et ikke nærmere dateret brandlag i kabelgrøften<br />

ca. 50 meter sydligere antyder, at bosættelsen<br />

sandsynligvis hænger sammen med bopladsen<br />

på Højemark (se under Højemark nord).<br />

Kanonhøj "syd"<br />

Afventer sb.nr. (BMR j.nr. 2509). Se fig. 4 samt<br />

opdateret fosfat- <strong>og</strong> borekort bilag 7C.<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,<br />

3740 Svaneke.<br />

Resumé<br />

På en svag forhøjning i terrænet godt 100<br />

meter syd for Kanonhøj ses under gode i agttagelsesforhold<br />

et næsten cirkulært, mørkt <strong>om</strong>råde<br />

på ca. 3.000 m². Siden 1996 er der i <strong>om</strong>rådet<br />

iagttaget oppløjet lerklining <strong>og</strong> opsamlet<br />

keramik <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertids <strong>og</strong> måske tidlig ældre germanertids<br />

karakter.<br />

I forbindelse med sondageundersøgelsen<br />

1999 indsamledes 14 fosfatprøver, der dannede<br />

et kryds over pladsen. Resultaterne <strong>af</strong> analyserne<br />

viste moderat forhøjede fosforsyretal,<br />

der antyder, at der er tale <strong>om</strong> en lille, sandsynligvis<br />

kortvarig bosættelse i udkanten <strong>af</strong> det<br />

store Ibsker-k<strong>om</strong>pleks.<br />

Brændesgård<br />

Sb. 102. (? BMR j.nr.1061x1-6). Området<br />

indgår ikke i sondageundersøgelsen.<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,<br />

3740 Svaneke.<br />

Ved herredsrejse 1880 iagtt<strong>og</strong> J.A. Jørgensen<br />

"n<strong>og</strong>le store sorte Pletter" (k<strong>og</strong>egruber, <strong>af</strong>faldsgruber?)<br />

vest for Kanonhøj. I s<strong>og</strong>nebeskrivelsen<br />

sættes desuden fund <strong>af</strong> sværd <strong>og</strong> lanse "fra<br />

brandgrave" (?) i forbindelse med denne lokalitet.<br />

Lokaliteten kan være identisk med fundstedet<br />

for bl.a. fibler <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertids- <strong>og</strong> tidlig ældre<br />

germanertids typer, fremk<strong>om</strong>met henholdsvis<br />

1983 <strong>og</strong> 1988 ca. 150 meter nordvest for Kanonhøj.<br />

Også i dette tilfælde vurderes det, at<br />

der er tale <strong>om</strong> en lille, måske kortvarig bosættelse<br />

i udkanten <strong>af</strong> Ibsker-k<strong>om</strong>plekset.<br />

Brændesgård<br />

Sb. 165. (BMR j.nr. 685).<br />

Ejer: Jørgen Ipsen, Brændesgård, Højevejen 6,<br />

3740 Svaneke.<br />

I forbindelse med efterårspløjning iagtt<strong>og</strong>es i<br />

1979 "k<strong>og</strong>egruber" med trækul <strong>og</strong> ildskørnede<br />

sten i <strong>om</strong>rådet mellem Kanonhøj <strong>og</strong> Pærehøj.<br />

Området, der formodes at ligge i yderkanten <strong>af</strong><br />

det samlede bosættelsesk<strong>om</strong>pleks, er ikke<br />

undersøgt nærmere. Der er ikke gjort fund på<br />

stedet.<br />

"Højemark nord" (Paradisgård)<br />

Afventer sb. (BMR j.nr. <strong>af</strong>venter). Se opdateret<br />

fosfatkort bilag 7B.<br />

Ejer: Gert Kofoed Pedersen, Paradisgård,<br />

Paradisbakkevejen 7, 3740 Svaneke.<br />

Boplads<strong>om</strong>råde med skår <strong>og</strong> lerklining i<br />

overfladen, opdaget 1998-99 <strong>af</strong> Klaus Thorsen.<br />

Den tilsyneladende lille boplads, hvorfra der<br />

endnu ikke er indleveret fund, ligger på en østvendt<br />

skråning <strong>om</strong>trent midtvejs mellem Kanonhøj/Sønderhøj-bopladsen<br />

<strong>og</strong> Sorte Muld.<br />

I forbindelse med sondageundersøgelserne i<br />

1999 indsamledes 12 fosfatprøver, fordelt på<br />

tre linier lagt vinkelret på skellet mellem<br />

Paradisgård <strong>og</strong> Brændesgård (bilag 7B – fosfatkort).<br />

Fosfatanalyserne viste forhøjede fosforsyretal<br />

indenfor et lille <strong>om</strong>råde, hvor der d<strong>og</strong><br />

tilsyneladende ikke er bevaret nævneværdige<br />

kulturlag.<br />

56

Kanonhøj Øst i september 2003. Foto: Michael Vennersdorf.<br />

57

Baunehøj blev fredet allerede i 1800-tallet. Fredningsstenen ses placeret nær højens top. Foto: Bo Hansen.<br />

58

Højemark <strong>og</strong> Alverdensvid i 2003. Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

Højemark med ”Alverdensvid”<br />

Højemark<br />

Sb. 96 <strong>og</strong> 97? (BMR j.nr. 1092x1-79 (Højemark<br />

1), 2093x1 (løsfund fra "Højene" (Højemark 1?),<br />

2510x1-11 (Højemark 2) <strong>og</strong> 2651x1-6 (Højemark/Skovsholm)<br />

<strong>og</strong> 2755 (Højemark/Paradisgård).<br />

Opdelingen på forskellige <strong>om</strong>råder <strong>og</strong><br />

journalnumre skyldes, at de enkelte dele <strong>af</strong> bopladsen<br />

har forskellige ejere. Jfr. <strong>og</strong>så. Fig. 4 <strong>og</strong><br />

bilag 8-9.<br />

Ejere:<br />

Højemark 1 (j.nr. 1092 <strong>og</strong> 2651): Niels Vilhelm<br />

Kofoed, Skovsholm, Årsdale Kirkevej 4, 3740<br />

Svaneke.<br />

Højemark 2 (j.nr. 2510) forpagtes <strong>af</strong>: Finn<br />

Harild, Frennegård, Årsdalevej 81, 3740 Svaneke.<br />

Højemark/Paradisgård (j.nr. 2755): Gert Kofoed<br />

Pedersen, Paradisgård, Paradisbakkevejen 7,<br />

3740 Svaneke.<br />

Historisk oversigt<br />

Til de første fund fra bopladsen hører en solidus<br />

(Libius Severus (461-65)) indk<strong>om</strong>met 1875 fra<br />

"Lappegårds parcel" [sb.96], der med stor<br />

sandsynlighed er identisk med bopladsen på<br />

Højemark (Breitenstein 1944:73; Vedel 1886:<br />

400). Ifølge oplysning fra J.A. Jørgensen i<br />

forbindelse med herredsberejsningen i 1880 er<br />

der "paa samme Ager" [s<strong>om</strong> sb. 96] fundet en<br />

guldfingerring, s<strong>om</strong> skulle være indsendt til Nationalmuseet<br />

<strong>af</strong> den daværende byf<strong>og</strong>ed i Svaneke<br />

(sb. 97). Ved herredsberejsningen i 1880<br />

beskriver Jørgensen <strong>om</strong>rådet s<strong>om</strong> "en ganske<br />

lignende Ager, s<strong>om</strong> Sorte Muld, hvor man<br />

næsten alle Vegne kan finde Kreaturben <strong>og</strong><br />

Potteskår". Blandt de ældre fund fra bopladsen<br />

er tillige en bronzering med knopper (Klindt-<br />

Jensen 1957: fig. 90,10) <strong>og</strong> vistnok <strong>og</strong>så en<br />

guldfingerring. Tre tenvægte, der befinder sig på<br />

Bornholms Museum med oplysning <strong>om</strong>, at de er<br />

59

fundet på Lappegård, kan muligvis <strong>og</strong>så stamme<br />

fra Højemark-bopladsen.<br />

Bopladsen "genopdagedes" 1984 <strong>af</strong> Gert<br />

Møller Larsen, bl.a. p.g.a. forhøjede fosfattal i<br />

<strong>om</strong>rådet. Især den centrale del er siden rek<strong>og</strong>nosceret<br />

relativt regelmæssigt med metaldetektor<br />

<strong>af</strong> Klaus Thorsen. Den vestligste del har<br />

siden 1997/98 været rek<strong>og</strong>nosceret <strong>af</strong> Johnny<br />

Christiansen, mens den nordøstlige ende ikke er<br />

rek<strong>og</strong>nosceret (1999).<br />

Den allervestligste del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet strækker sig<br />

ind på en ejend<strong>om</strong> tilhørende J. Gitz-Johansen.<br />

Her skal være iagttaget spor <strong>af</strong> jernudvinding,<br />

hvilket d<strong>og</strong> ikke har kunnet verificeres ved<br />

sondageundersøgelserne.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bopladsen ligger <strong>om</strong>kring 65 meter over havet<br />

på et østvendt bakkedrag, ca. 250 meter sydsydøst<br />

for den store boplads mellem Kanonhøj<br />

<strong>og</strong> Sønderhøj <strong>og</strong> ca. 300 meter sydvest for Sorte<br />

Muld, hvorfra den er adskilt <strong>af</strong> en i oldtiden<br />

vandfyldt lavning. Pladsen <strong>af</strong>tegner sig i overfladen<br />

s<strong>om</strong> et mørkt, lidt gråligt <strong>om</strong>råde på<br />

mindst 20.-25.000 m² med rigelige bopladsindikatorer<br />

i form <strong>af</strong> mange lerkarskår, dyrekn<strong>og</strong>ler<br />

<strong>og</strong> lerklining, der kan følges fra Højevejen<br />

i vest til bunden <strong>af</strong> lavningen knap 300<br />

meter østligere. Undergrunden består <strong>af</strong> stift gult<br />

eller grågult ler.<br />

Hovedparten <strong>af</strong> bopladsen dyrkes, mens den<br />

nordlige udkant formodes at strække sig ind i<br />

haven til ejend<strong>om</strong>men Højevejen 9.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamling <strong>af</strong> fosfatprøver foregik den 21. april<br />

1999. Den centrale <strong>og</strong> østlige del <strong>af</strong> bopladsen<br />

var tilsået med hvede, der endnu var tilstrækkelig<br />

lav <strong>og</strong> åben til at tillade iagttagelser i<br />

overfladen. Den vestligste del var derimod dækket<br />

<strong>af</strong> næsten knæhøj vinterraps, der besværliggjorde<br />

både iagttagelser <strong>og</strong> prøvetagning. Efter<br />

høst (18. august 1999) foret<strong>og</strong>es i sammenhæng<br />

med sondageboringerne en supplerende indsamling<br />

<strong>af</strong> fosfatprøver for at opnå en bedre<br />

<strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet mod både vest<br />

<strong>og</strong> øst. Prøverne t<strong>og</strong>es langs fire linier, der<br />

tilsammen danner et dobbeltkors over pladsens<br />

formodede centrale del med supplerende tværlinier<br />

i den østlige ende. I alt indsamledes 115<br />

prøver dækkende et samlet areal på ca. 45.000<br />

m², d.v.s. med en gennemsnitlig prøvetæthed på<br />

390 m² pr. prøve.<br />

Analyserne viser, at indholdet <strong>af</strong> fosforsyre i<br />

pløjelaget er forhøjet indenfor et ca. 30.000m²<br />

stort areal på den sydøstvendte skråning (bilag 8 -<br />

fosfatkort). Et <strong>af</strong>langt, NV-SØ orienteret <strong>om</strong>råde<br />

på 2-3.000m² med kr<strong>af</strong>tigere forhøjede værdier<br />

svarer til koncentrationen <strong>af</strong> fund fra pløjelaget.<br />

Mod sydøst, hvor terrænet falder stærkt, er<br />

naturlig jordtransport med til at sløre <strong>af</strong>grænsningen<br />

<strong>af</strong> bopladsen. Her er fosforsyretallene<br />

fortsat høje helt ned mod bunden <strong>af</strong> den – oprindelig<br />

fugtige - lavning, der har <strong>af</strong>grænset bopladsen<br />

mod sydøst.<br />

Et fald i fosforsyretallene umiddelbart sydøst<br />

for Højevejen viser, at Højemark-bopladsen<br />

sandsynligvis har været - i det mindste delvis -<br />

adskilt fra bosættelserne <strong>om</strong>kring Kanonhøj.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong><br />

kulturlagsprøver<br />

I august 1999 efter høst indsamledes prøver <strong>af</strong><br />

kulturlaget fra 46 sondagehuller med tilsammen<br />

55 soldeprøver <strong>af</strong> kulturlaget. Prøvetagningen<br />

viste, at regulære bopladslag på op til 60-70 cm<br />

tykkelse kun var bevaret indenfor et meget<br />

begrænset areal (bilag 9 - borekort). De egentlige<br />

bopladslag ligger indenfor <strong>om</strong>rådet med stærkt<br />

forhøjede fosforsyretal <strong>og</strong> falder sammen med<br />

koncentrationen <strong>af</strong> fund fra pløjelaget. Udenfor<br />

<strong>om</strong>rådet med regulære bopladslag findes "udkants<strong>om</strong>råder"<br />

med vekslende mængder <strong>af</strong> bopladsindikatorer<br />

<strong>og</strong> eventuelt gruber, samt enkelte<br />

steder n<strong>og</strong>et, der ligner regulære bopladslag.<br />

Den øvre del <strong>af</strong> et til syneladende tykt<br />

"kulturlag" i den nordvestligste ende <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet<br />

(punkt 97, tæt ved Højevejen) kan være påført<br />

ved vejbyggeri <strong>og</strong> hører snarest sammen med<br />

bopladsen "Kanonhøj øst" (se ovenfor j.nr.<br />

2508).<br />

I næsten alle soldeprøver fra det sydlige <strong>og</strong> østlige<br />

udkants<strong>om</strong>råde fandtes et stort antal smedekugler<br />

(i punkt 84 helt op til 80% <strong>af</strong> solderesten),<br />

hvilket viser, at der har fundet jernbearbejdning<br />

sted ved bopladsen.<br />

60

Smedekugler fra en enkelt soldeprøve.<br />

Foto: Lars B. Christensen.<br />

I denne sammenhæng skal det bemærkes, at to<br />

formodede gruber med r<strong>om</strong>ertidsmateriale<br />

(punkterne 111 <strong>og</strong> 113) ikke indeholdt smedekugler.<br />

Dette antyder, at gruberne kan være<br />

ældre end smedeaktiviteterne på bopladsen, der<br />

således måske først er påbegyndt i løbet <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ersk jernalder.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Den meget store mængde lerkarskår <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter,<br />

der ses spredt overalt i pløjelaget,<br />

antyder sammen med de daterbare fund fra<br />

kulturlaget, at der pløjes i kulturlag fra ældre<br />

jernalder, men at der stedvis kan være bevaret<br />

anlægsspor/nedgravninger <strong>og</strong>så fra senere perioder.<br />

Fundmaterialet<br />

Fundmaterialet fra bopladsen består foruden <strong>af</strong><br />

de fund, der indk<strong>om</strong> i ældre tid, <strong>af</strong> <strong>om</strong>kring 100<br />

genstande (status september 1999). Fundmængen<br />

er således endnu relativt beskeden sammenlignet<br />

med mange andre bopladser i Ibskerk<strong>om</strong>plekset.<br />

De fleste sikkert daterede metalfund<br />

er fra ældre germansk jernalder.<br />

Blandt de møntfund, der er indk<strong>om</strong>met siden<br />

slutningen <strong>af</strong> 1980'erne, er en solidus <strong>og</strong> flere<br />

denarer.<br />

Det ældste fund fra boplads<strong>om</strong>rådet er en<br />

kuglefibula. Blandt r<strong>om</strong>ertidsfiblerne kan nævnes<br />

et fragment <strong>af</strong> Almgren 68, <strong>og</strong> en tidlig<br />

augenfibula (Almgren 45). Fra tidlig yngre<br />

r<strong>om</strong>ertid stammer fibler s<strong>om</strong> Almgren 128 <strong>og</strong><br />

dreisprossefibler med en hovedsagelig østlig udbredelse.<br />

Fra ældre germanertid er et fragment <strong>af</strong> en<br />

pragtfibula med fuglehoved <strong>af</strong> forgyldt sølv med<br />

oprullet "næb". Ligeså fornem er tornen <strong>af</strong> et<br />

stort stil-I ornamenteret pragtspænde <strong>af</strong> forgyldt<br />

sølv med niello.<br />

Fra tidlig yngre germanertid stammer bl.a. en<br />

skivefibula med fortinning <strong>og</strong> stempelornamentik<br />

samt fragmenter <strong>af</strong> brede ligearmede fibler <strong>og</strong><br />

en næbfibula.<br />

De yngste fund fra Højemarkbopladsen er et<br />

dobbeltkonisk bronzevægtlod <strong>og</strong> et knap 2 cm<br />

langt snoet sølvfragment, formentlig <strong>af</strong> en permisk<br />

ring, der sædvanligvis dateres til 9.årh.<br />

Fragmenter <strong>af</strong> bronzestænger, en linseformet<br />

bronzebarre (1092x10), en støbekegle samt en<br />

del smelteklumper <strong>af</strong> bronze viser, at der <strong>og</strong>så<br />

har været udøvet finere metalhåndværk på<br />

pladsen.<br />

Keramikken, der kan opsamles i stor mængde<br />

over hele bopladsen, er hovedsagelig <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertids<br />

<strong>og</strong> tidlig ældre germanertids karakter. Enkelte<br />

skår er <strong>af</strong> yngre jernalders <strong>og</strong> muligvis <strong>og</strong>så<br />

vikingetids type.<br />

Fundspredning<br />

Selv<strong>om</strong> antallet <strong>af</strong> indmålte fund er relativt lille<br />

<strong>og</strong> rek<strong>og</strong>nosceringsintensiteten uensartet, er der<br />

et tydeligt sammenfald mellem de forhøjede<br />

fosforsyretal <strong>og</strong> fundspredningen på bopladsen.<br />

Den tidsmæssige fordeling <strong>af</strong> fundene, inklusive<br />

en del ikke indmålte genstande, viser, at der kan<br />

have været kontinuerlig bosættelse sted fra<br />

slutningen <strong>af</strong> førr<strong>om</strong>ersk jernalder til yngre germansk<br />

jernalder eller ældre vikingetid. Hverken<br />

den type- eller tidsmæssige fordeling <strong>af</strong> fundene<br />

danner n<strong>og</strong>et entydigt mønster. D<strong>og</strong> antyder<br />

spredningen <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskeramik (<strong>og</strong> enkelte<br />

metalsager) i pløjelaget over et meget stort<br />

<strong>om</strong>råde, at bosættelsen i hvert fald på dette<br />

tidspunkt kan have været mere udstrakt.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

Udfra sondageundersøgelsen <strong>og</strong> det samlede<br />

fundbillede må bopladsen på Højemark betegnes<br />

s<strong>om</strong> middelstor med gode bevaringsforhold<br />

for dyrekn<strong>og</strong>ler. Fund <strong>af</strong> r<strong>om</strong>erske mønter <strong>og</strong><br />

61

enkelte fund <strong>af</strong> exceptionel høj kvalitet fra ældre<br />

germansk jernalder viser, at bopladsen falder naturligt<br />

ind i bosættelsesmønstret i Ibsker-bygden.<br />

Især den østlige ende <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet på<br />

Højemark, hvor fosforsyretallene kun er moderat<br />

forhøjede, synes fundene fra pløjelaget,<br />

især keramik, begrænset til r<strong>om</strong>ersk jernalder.<br />

Bosættelsen fra yngre jernalder har muligvis<br />

kun dækket et meget begrænset areal på <strong>om</strong>kring<br />

3.000 m² (?).<br />

De forhøjede fosfattal <strong>og</strong> bl.a. kulturlag, i agttaget<br />

i en kabelgrøft på den sydøstlige side <strong>af</strong><br />

Højevejen, taler for at bosættelserne - eller i<br />

hvert fald disses udkants<strong>om</strong>råder <strong>om</strong>kring Kanonhøj<br />

<strong>og</strong> på Højemark kan have hængt sammen.<br />

”Alverdensvid"<br />

Afventer sb.nr. (BMR j.nr. 2763). Jfr. bilag 10.<br />

Ejer: Niels Vilhelm Kofoed, Skovsholm, Årsdale<br />

Kirkevej 4, 3740 Svaneke.<br />

"Alverdensvid" er det folkelige navn på en<br />

smal højderyg mellem bopladserne Højemark <strong>og</strong><br />

Sylten 1 <strong>og</strong> kun 200 meter syd for Sorte Muld.<br />

Fra stedet er der, s<strong>om</strong> navnet antyder, en vid<br />

udsigt over både havet <strong>og</strong> de fleste <strong>af</strong> Ibskerbygdens<br />

bopladser.<br />

Beliggenheden såvel s<strong>om</strong> den <strong>om</strong>stændighed,<br />

at <strong>om</strong>rådet endnu ikke er rek<strong>og</strong>nosceret gjorde,<br />

at den inddr<strong>og</strong>es (marginalt) i sondageundersøgelsen<br />

for at få fastslået, <strong>om</strong> et ellers påfaldende<br />

"hul" i rækken <strong>af</strong> bopladser <strong>om</strong>kring<br />

Sorte Muld er reelt eller blot skyldes manglende<br />

rek<strong>og</strong>noscering.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Umiddelbart efter høst 1999 indsamledes 21<br />

fosfatprøver indenfor et <strong>om</strong>råde på ca. 5.000m²<br />

nær toppen <strong>af</strong> højderyggen, der skønnedes egnet<br />

for bosættelse (bilag 10 - fosfatkort). Området<br />

lå s<strong>om</strong> stubmark, der kun tillod begrænsede<br />

iagttagelser <strong>af</strong> mulige bopladsindikatorer; men i<br />

forbindelse med prøvetagningen kunne det d<strong>og</strong><br />

iagttages, at pløjejorden var relativt mørk med<br />

lidt brændt lerklining. Enkelte lerkarskår <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidsgods<br />

sås i overfladen.<br />

Analyse<strong>resultaterne</strong> viser, at fosforsyretallene<br />

er moderat forhøjede (d.v.s. 3-4 gange det gennemsnitlige<br />

baggrundsniveau) indenfor næsten<br />

hele det indsamlede <strong>om</strong>råde. Et par "spadehuller"<br />

viste, at der ikke er bevaret egentlige bopladslag,<br />

men måske rester <strong>af</strong> gamle vækst- eller<br />

dyrkningslag.<br />

En foreløbig vurdering tyder derfor på, at her<br />

har været bosættelse, der har <strong>om</strong>fattet r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder, men at den tilsyneladende har været <strong>af</strong><br />

mere "perifer" karakter, end de øvrige bopladser<br />

i Ibsker-bygden.<br />

Efter oplysning fra en tidligere ejer <strong>af</strong> marken,<br />

Ulf Stender, er der på den sydlige del <strong>af</strong> samme<br />

mark oppløjet trækul <strong>og</strong> bortkørt mange, til dels<br />

strandrullede sten, der med stor sandsynlighed<br />

stammer fra en gravplads. Efter pløjning i efteråret<br />

1999 sås mange brandpletter, der efterfølgende<br />

er indmålt (BMR j.nr. 2558).<br />

62

Sylten-<strong>om</strong>rådet med Svaneke i øverste venstre hjørne. Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

Sylten-<strong>om</strong>rådet<br />

Sylten-bopladserne ”Sylten 1-6”<br />

Består <strong>af</strong> en række mere eller mindre sammenhængende<br />

bosættelser, der tilsammen udgør<br />

den sydøstlige del <strong>af</strong> Ibsker-k<strong>om</strong>plekset. Bilag<br />

11A-B.<br />

Ejer: Hele boplads<strong>om</strong>rådet, der tidligere tilhørte<br />

Kjølleregård, ejes i dag <strong>af</strong>: Niels Vilhelm<br />

Kofoed, Skovsholm, Årsdale Kirkevej 4, 3740<br />

Svaneke.<br />

Historisk oversigt<br />

Det <strong>om</strong>råde, der i dag benævnes "Sylten 2" er<br />

med stor sandsynlighed identisk med Sb. 74,<br />

der registreredes s<strong>om</strong> boplads ved herredsberejsningen<br />

1880.<br />

Området har siden 1700-tallet været sat i<br />

forbindelse med fund <strong>af</strong> guldmønter, sandsynligvis<br />

solidi. Nøjagtig hvor mange <strong>af</strong> de tidligst<br />

indk<strong>om</strong>ne fund, der stammer fra boplads<strong>om</strong>rådet<br />

ved Sylten, kan d<strong>og</strong> ikke fastslås med<br />

sikkerhed.<br />

I 1831 indsendtes fund: en guldgubbe <strong>og</strong> en<br />

karneolperle <strong>og</strong> i 1837: guldhager, fragmentet<br />

<strong>af</strong> guldgubbe, 11 [glas]perler (NMK 4189-90).<br />

I 1894 fandtes igen en solidus (Theodosius II,<br />

408-450) (Breitenstein 1944, 62). Herefter gik<br />

der næsten 100 år, før der igen registreredes<br />

fund fra <strong>om</strong>rådet.<br />

I 1980 indleverede amatørarkæol<strong>og</strong>en Gert<br />

Møller Larsen keramik <strong>af</strong> jernaldertype fra<br />

overfladerek<strong>og</strong>noscering på Sylten 2. De<br />

første fund fra detektorrek<strong>og</strong>noscering indk<strong>om</strong><br />

i 1983. Siden 1988 er <strong>om</strong>rådet rek<strong>og</strong>nosceret<br />

regelmæssigt med metaldetektor, hovedsageligt<br />

<strong>af</strong> Klaus Thorsen. Den sydlige del<br />

med pladserne Sylten 1-2 dyrkes, mens den<br />

nordlige ende <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet (Sylten 3-6) er<br />

braklagt.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bosættelsen ved Sylten ligger højt placeret i<br />

terrænet, 55-60 meter over havet, på vestsiden<br />

63

<strong>af</strong> et bakkedrag, der strækker sig nordpå fra<br />

det nu drænede engdrag "Sylten" (fig. 9 –<br />

oversigtskort).<br />

Områderne "Sylten 1 <strong>og</strong> Sylten 2", kan tilsammen<br />

følges over en strækning på <strong>om</strong>kring<br />

300 meter mellem Nørregårdsvejen <strong>og</strong> et lille<br />

stykke kratskov med et naturligt kildevæld, der<br />

kan have været medvirkende til, at man i sin<br />

tid valgte at slå sig ned netop her.<br />

Den nordlige udløber <strong>af</strong> bosættelses<strong>om</strong>rådet<br />

med fundpladserne "Sylten 3-6" strækker sig<br />

langs et lille, nu delvis rørlagt vandløb, der løber<br />

nordover mod Biskopsengen, <strong>om</strong>trent<br />

parallelt med Korshøjevejen. Flere steder, især<br />

<strong>om</strong>kring <strong>om</strong>råderne 3 <strong>og</strong> 6, ligger klippen<br />

fremme i overfladen.<br />

Langs højderyggen øst for boplads<strong>om</strong>rådet<br />

har ligget en række, nu sløjfede gravhøje. J.A.<br />

Jørgensen oplyser, at der i den ene "skal ....<br />

være fundet Sværd <strong>og</strong> Bælte særdeles smukt<br />

udstyret med smaa Sølvstifter" 11 .<br />

Sondageundersøgelser<br />

I 1997 foret<strong>og</strong>es sondageundersøgelser, der<br />

både <strong>om</strong>fattede en ekstensiv fosfatkartering<br />

<strong>og</strong> boringer gennem kulturlaget (jfr. <strong>Beretning</strong><br />

1997). I 1999 foret<strong>og</strong>es en supplerende indsamling<br />

<strong>af</strong> fosfatprøver på Sylten 2. Prøvetagningen<br />

fulgte linier, udlagt strategisk i forhold<br />

til overfladeindikatorer <strong>og</strong> fundkoncentrationer<br />

(bilag 11A-B - opdateret fosfatkort med angivelse<br />

<strong>af</strong> kulturlagstykkelser).<br />

Fosforsyretallene bekræfter opsplitningen <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong>rådet i flere separate pladser, hvor<strong>af</strong> den<br />

største, Sylten 2, dækker et areal på ca. 25.000<br />

m² med et kr<strong>af</strong>tigt forhøjet central<strong>om</strong>råde <strong>og</strong><br />

en relativt stejl fosfatgradient. Sammenfaldet<br />

mellem forhøjede fosforsyretal, synlige bopladsindikatorer<br />

<strong>og</strong> mørkfarvning <strong>af</strong> pløjelaget<br />

er her særdeles markant.<br />

Vest <strong>og</strong> nord for Sylten 2 ses mindre koncentrationer,<br />

der modsvarer Sylten 1 samt Sylten<br />

3 <strong>og</strong> 6. En svag lavning med et tyndt <strong>og</strong><br />

fundfattigt kulturlag, der adskiller Sylten 1 <strong>og</strong><br />

2, ses <strong>og</strong>så s<strong>om</strong> et tydeligt fald i fosforsyretallet.<br />

Ved sondageboringerne kunne det konstateres,<br />

at det bevarede kulturlag de fleste steder<br />

var overraskende tyndt (således under 40 cm<br />

11 Sb. 75-77. Højene er fjernet før 1880.<br />

på den fundrige Sylten 2) med et relativt beskedent<br />

indhold <strong>af</strong> bopladsindikatorer (lerklining,<br />

trækul, dyre-/fiskekn<strong>og</strong>ler, makrofossiler).<br />

Kun i naturlige lavninger samt i den<br />

nordligste del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet (Sylten 4), der ligger<br />

ved foden <strong>af</strong> en skråning, når kulturlaget op<br />

på én meter (beretning 1997).<br />

Sylten 1<br />

Sb. 74? (BMR j.nr. 789 x 1-599). Jfr. beretning<br />

vedr. sondageundersøgelse 1997 <strong>og</strong> medfølgende<br />

bilag 11A.<br />

Oversigt<br />

Sylten 1, der er den vestligste <strong>af</strong> bopladserne i<br />

k<strong>om</strong>plekset, ligger på et fladt areal sydvest for<br />

kratskoven i trekanten mellem Nørregårdsvej<br />

<strong>og</strong> Korshøje. Bopladsen fremstår efter pløjning<br />

s<strong>om</strong> en svag, grålig forhøjning i marken,<br />

der synes at dække et <strong>om</strong>trent cirku-lært <strong>om</strong>råde<br />

på ca. 10.000 m².<br />

Fundmaterialet<br />

Fundmaterialet fra Sylten 1 er talmæssigt beskedent<br />

(ca. 60 fundportioner) sammenlignet<br />

med den nærliggende Sylten 2 med mere end<br />

500 genstande. Fundene dækker perioden fra<br />

<strong>om</strong>kring Kr. f. til yngre germanertid med en<br />

overvægt i ældre germanertid. Hovedparten er<br />

opsamlet indenfor den sydøstlige del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet<br />

med forhøjede fosforsyretal.<br />

Blandt de tidlige fund er et fragment <strong>af</strong> en<br />

bronzefibula s<strong>om</strong> Almgren 68 eller 69.<br />

Overfladefundene fra Sylten 1 <strong>om</strong>fatter <strong>og</strong>så<br />

enkelte skår <strong>af</strong> glasbægre eller kar <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype.<br />

Sylten 2<br />

Sb. 74 (BMR j.nr. 789 x 1-599). Jfr. beretning<br />

vedr. sondageundersøgelse 1997 <strong>og</strong> medfølgende<br />

bilag 11 A.<br />

Oversigt<br />

Sylten 2 er den største <strong>af</strong> pladserne, der – vurderet<br />

på grundlag <strong>af</strong> sondageundersøgelserne<br />

<strong>og</strong> fundspredning - dækker et nærmest ovalt,<br />

SV-NØ orienteret <strong>om</strong>råde på 20.-25.000m²,<br />

der fremstår gråsort efter pløjning. Her<br />

indenfor udskiller sig et central<strong>om</strong>råde på ca.<br />

10.000 m² med stærkt forhøjede fosforsyretal,<br />

hvorfra hovedparten <strong>af</strong> fundmaterialet stam-<br />

64

mer. At dømme efter bopladsindikatorer i det<br />

op til 30 cm tykke kulturlag fortsætter pladsen<br />

ca. 20-30 meter syd for Nørregårdsvejen mod<br />

det lavtliggende engdrag ("Sylteengen"). Derimod<br />

synes den ikke at strække sig nævneværdigt<br />

ind i kratskoven mod nordvest.<br />

Fundmaterialet<br />

Sylten 2 er med mere end 500 portioner fund<br />

en <strong>af</strong> de fundrigeste bopladser i Ibsker-k<strong>om</strong>plekset<br />

<strong>og</strong> kan samtidig fremvise en stor variationsbredde<br />

i materialet.<br />

Guldfundene fra bopladsen <strong>om</strong>fatter en<br />

solidus, 2 smalle guldfingerringe <strong>og</strong> 12 stykker<br />

brudguld. I den nordligste udkant <strong>af</strong> pladsen<br />

fandtes desuden en ufærdig, fejlpræget guldbrakteat,<br />

der var sammenfoldet <strong>og</strong> formodentlig<br />

genanvendt s<strong>om</strong> brudguld. Sølvfundene<br />

består - foruden 34 denarer - <strong>af</strong> en del brudsølv<br />

<strong>og</strong> enkelte smelteklumper. Fragmenter <strong>af</strong><br />

flere relieffibler <strong>af</strong> forgyldt sølv skal muligvis<br />

opfattes s<strong>om</strong> værdimetal.<br />

Alene fra Sylten 2 stammer ca. 120 hele <strong>og</strong><br />

fragmenterede fibler. Ældst er foden <strong>af</strong> en<br />

fibula <strong>af</strong> Kostrzewskis type J, der dateres til<br />

LT-D1.<br />

Fragmenteret fibel <strong>af</strong> Kostrzewskis type J, fra sen<br />

førr<strong>om</strong>ersk jernalder. Foto: David Brink.<br />

Fiblerne fra yngre r<strong>om</strong>ertid er især<br />

d<strong>om</strong>ineret <strong>af</strong> typer, der har deres udbredelsesmæssige<br />

tyngdepunkt i Przeworsk-<strong>om</strong>rådet.<br />

Endvidere optræder typer <strong>af</strong> f.eks. Mackeprangs<br />

gruppe III med en hovedsagelig vestlig<br />

udbredelse.<br />

Fiblerne fra ældre germanertid d<strong>om</strong>ineres<br />

her s<strong>om</strong> på andre bornholmske bopladser <strong>af</strong><br />

forskellige former for armbrøstfibler <strong>og</strong> smalle<br />

ligearmede fibler, hvor<strong>af</strong> flere har nære paralleller<br />

i det baltiske <strong>om</strong>råde. Blandt fiblerne fra<br />

ældre germanertid er tillige fragmenter <strong>af</strong> tre<br />

eller fire relieffibler <strong>af</strong> forgyldt sølv.<br />

Blandt de øvrige fund fra ældre germanertid<br />

er to helt ens, ribbede ringspænder.<br />

Yngre germanertid er især repræsenteret <strong>af</strong><br />

næbfibler.<br />

Til de sjældne fund fra Sylten 2 hører en<br />

bronzepatrice til fremstilling <strong>af</strong> guldgubber<br />

(Watt 1999) <strong>og</strong> et kun 4,5 cm langt massivt,<br />

ornamenteret miniaturehorn, der på grundlag<br />

<strong>af</strong> stempelornamentikken dateres til germansk<br />

jernalder.<br />

Blandt våbenfundene fra bopladsen er et<br />

fragment <strong>af</strong> et spyd med ensidig modhage, der<br />

dateres til slutningen <strong>af</strong> ældre <strong>og</strong> begyndelsen<br />

<strong>af</strong> yngre r<strong>om</strong>ertid <strong>og</strong> en trefløjet pilespids.<br />

Spredt på boplads<strong>om</strong>rådet er opsamlet en<br />

halv snes vægtlodder, hovedsagelig skiveformede,<br />

hvor<strong>af</strong> enkelte med vægtmarkering i<br />

form <strong>af</strong> punkter eller øjne.<br />

Bronze- <strong>og</strong> jernbarrer, støbekegler samt et<br />

fragment <strong>af</strong> en smeltedigel viser, at metalhåndværkere<br />

har arbejdet på bopladsen.<br />

Blandt de ikke-metalliske fund er mange<br />

små glasskår <strong>af</strong> oldtidskarakter, de fleste farveløse<br />

eller svagt grønlige, enkelte med pålagte<br />

glastråde. Flere skår <strong>af</strong> olivengrønne glas med<br />

påsmeltede tråde formodes at stamme fra<br />

bægre <strong>af</strong> snartemotype. Udvalget <strong>af</strong> glasperler<br />

fra bopladsen er stort <strong>og</strong> varieret.<br />

Den keramik, der er opsamlet på boplads<strong>om</strong>rådet<br />

d<strong>om</strong>ineres <strong>af</strong> skår fra ældre r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder, men <strong>og</strong>så yngre r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre<br />

germansk jernalder er repræsenteret i mindre<br />

<strong>om</strong>fang (fra <strong>af</strong>pløjede anlæg?).<br />

Fundspredning<br />

Sammenfaldet mellem fund <strong>og</strong> forhøjede<br />

fosforsyretal er særdeles markant på Sylten 2<br />

(jfr. bilag 11 A-B). Kvantitativt d<strong>om</strong>inerer<br />

fundmaterialet fra yngre r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre germansk<br />

jernalder. Mens fundene fra germanertid<br />

findes spredt over hele bopladsen, er<br />

hovedparten <strong>af</strong> materialet fra førr<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong><br />

r<strong>om</strong>ersk jernalder koncentreret indenfor den<br />

tæt belagte, sydlige halvdel <strong>af</strong> fund<strong>om</strong>rådet.<br />

Guldfund <strong>og</strong> denarer er derimod spredt over<br />

hele bopladsen. Pladsen er en <strong>af</strong> de få større<br />

65

osættelser, hvorfra der endnu ikke er fremk<strong>om</strong>met<br />

fund, der med sikkerhed har kunnet<br />

dateres til vikingetid.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringtilstand<br />

De relativt tynde kulturlag - k<strong>om</strong>bineret med<br />

mange fund fra førr<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder, støtter det umiddelbare indtryk <strong>af</strong>, at<br />

der de fleste steder på bopladsen pløjes i<br />

kulturlag <strong>og</strong> anlæg fra ældre jernalder. Især<br />

mange <strong>af</strong> de yngre fund - men <strong>og</strong>så en del <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidsfundene - er meget fragmenterede<br />

<strong>og</strong> kan have ligget længe i pløjelaget.<br />

Mængden <strong>af</strong> dyrekn<strong>og</strong>ler i pløjelaget er,<br />

trods de høje fosfattal, beskeden sammenlignet<br />

med f.eks. Sorte Muld. Hvad dette skyldes,<br />

er foreløbig usikkert. Ved vandsoldningen<br />

<strong>af</strong> boreprøver fra kulturlaget registreredes<br />

d<strong>og</strong> en del små kn<strong>og</strong>lefragmenter, hvorimellem<br />

<strong>og</strong>så enkelte fiskekn<strong>og</strong>ler, der viser, at<br />

organisk materiale kan være bevaret.<br />

hvor terrænet falder markant ned mod Sylten<br />

4 (se under Sylten 4).<br />

Fundmaterialet<br />

De relativt spars<strong>om</strong>me fund (i alt 22 genstande)<br />

fra fund<strong>om</strong>rådet Sylten 6 spænder<br />

tidsmæssigt over både r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> germansk<br />

jernalder. Til de tidlige fund hører en fibula<br />

s<strong>om</strong> Almgren 68.<br />

Møntfundene <strong>om</strong>fatter en solidus <strong>og</strong> enkelte<br />

denarer.<br />

Til de specielle fund fra Sylten 6 hører et<br />

"hængesmykke", tildannet <strong>af</strong> et skår <strong>af</strong> en terra<br />

sigillata skål.<br />

Blandt de i alt 50 overflade- <strong>og</strong> detektorfund,<br />

der er registreret fra Sylten 3 kan nævnes<br />

et ringspænde eller øsken <strong>af</strong> gotlandsk type. Et<br />

tykt mørkeblåt glasskår med grove, påsmeltede<br />

tråde, stammer måske fra en sækformet<br />

Sylten 6 <strong>og</strong> 3<br />

Sb. 189 (Sylten 6: j.nr. 2149 x 1-22) (Sylten 3)<br />

mgl. sb.nr.: BMR j.nr. 1716 x 1-50). Jfr. <strong>Beretning</strong><br />

vedr. sondageundersøgelse 1997 <strong>og</strong><br />

medfølgende bilag 11 A-B.<br />

Oversigt<br />

Områderne Sylten 6 <strong>og</strong> 3 markerer to tilsyneladende<br />

adskilte fund<strong>om</strong>råder, beliggende<br />

på plateauet umiddelbart nord for Sylten 2. De<br />

første fund indk<strong>om</strong> i 1989 <strong>og</strong> <strong>om</strong>rådet er<br />

siden rek<strong>og</strong>nosceret med jævne mellemrum<br />

indtil midten <strong>af</strong> 1990'er, hvor den nordlige del<br />

<strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet ved Sylten braklagdes.<br />

Sondageundersøgelsen i 1997 viste, at kulturlaget<br />

<strong>om</strong>kring Sylten 6 var bevaret i op til<br />

60 cm tykkelse, mens det ved <strong>om</strong>råde 3 har en<br />

meget begrænset udstrækning <strong>og</strong> tillige er<br />

meget tyndt - d<strong>og</strong> n<strong>og</strong>et tykkere (ca. 65 cm) på<br />

pladsens vestskråning mod vandløbet.<br />

Fosforsyretallene i <strong>om</strong>rådet tegner et lidt<br />

ujævnt billede langs den nord-sydgående linie<br />

uden entydig sammenhæng mellem fundkoncentrationer<br />

<strong>og</strong> høje fosforsyretal (bilag 11 B -<br />

kort over fosforsyretal, kulturlagstykkelser <strong>og</strong><br />

markering <strong>af</strong> fundkoncentrationer). Tværgående<br />

prøvelinier viser, at pløjelagets fosforsyreindhold<br />

falder hurtigt østover. Derimod er det<br />

jævnt forhøjet langs hele den nordgående linie,<br />

Skår fra en Terra Sigillata skål, sekundært <strong>om</strong>dannet til<br />

”Hængesmykke”. Foto: Lars B. Christensen.<br />

flaske eller krukke, der dateres til slutningen <strong>af</strong><br />

6. <strong>og</strong> begyndelsen <strong>af</strong> 7. århundrede.<br />

Hovedparten <strong>af</strong> den keramik, der er opsamlet<br />

indenfor fund<strong>om</strong>råderne 6 <strong>og</strong> 3 er <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidstype, men <strong>og</strong>så ældre germanertid<br />

synes i mindre <strong>om</strong>fang repræsenteret blandt<br />

lerkarskårene.<br />

Hverken fundspredningen eller resultatet <strong>af</strong><br />

66

sondageundersøgelsen giver et klart indtryk <strong>af</strong><br />

erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold <strong>om</strong>kring<br />

fundkoncentrationerne Sylten 6 <strong>og</strong> 3, der d<strong>og</strong><br />

begge synes at have h<strong>af</strong>t en meget begrænset<br />

udstrækning, <strong>og</strong> derfor sandsynligvis repræsenterer<br />

mindre enkeltgårde, beliggende i en<br />

terrænkontrolleret "gårdrække".<br />

Sylten 4<br />

Sb. 168 (BMR j.nr. 1077 x 1-160). Jfr.<br />

beretning vedr. sondageundersøgelse 1997 <strong>og</strong><br />

medfølgende bilag 11 B.<br />

Oversigt<br />

Sylten 4, der er den nordligste i rækken <strong>af</strong><br />

bopladser ved Sylten, ligger ved foden <strong>af</strong> en<br />

nordvendt skråning, tæt ved det regulerede<br />

vandløb, der udspringer nær Sylten 2.<br />

De første fund fra bopladsen indk<strong>om</strong> i<br />

1984, hvorefter <strong>om</strong>rådet <strong>af</strong>søgtes jævnligt med<br />

detektor gennem en halv snes år indtil det<br />

braklagdes i midten <strong>af</strong> 1990'erne.<br />

Ved en efterundersøgelse i forbindelse med<br />

fremk<strong>om</strong>sten i 1988 <strong>af</strong> en møntskat, bestående<br />

<strong>af</strong> i alt knap 100 forbrændte <strong>og</strong> delvis smeltede<br />

denarer, kunne det konstateres, at der i<br />

det underliggende kulturlag var bevaret rester<br />

<strong>af</strong> en (ikke nærmere undersøgt) brandt<strong>om</strong>t fra<br />

begyndelsen <strong>af</strong> ældre germansk jernalder.<br />

Fosforsyretallene i <strong>om</strong>rådet er forhøjede<br />

indenfor et <strong>om</strong>råde på n<strong>og</strong>le få hundrede kvadratmeter.<br />

Ved sondageundersøgelsen i 1997<br />

kunne det konstateres, at kulturlaget på skråningen<br />

langs bopladsens nord- <strong>og</strong> vestside er<br />

mere end 1 meter tykt, d<strong>og</strong> kun <strong>om</strong>kring 0.5<br />

meter <strong>om</strong>kring brandt<strong>om</strong>ten, hvor fosfattallet<br />

er højest <strong>og</strong> fundmængden størst (bilag 11 B –<br />

fosfattal <strong>og</strong> kulturlagstykkelse). Beliggenheden<br />

nedenfor skråningen har sandsynligvis betydet,<br />

at der løbende er tilført jord til boplads<strong>om</strong>rådet<br />

ved naturlig jordtransport.<br />

Udover den <strong>om</strong>talte denarskat er fundmaterialet<br />

fra Sylten 4 endnu ret beskedent.<br />

Bortset fra et slidt fragment <strong>af</strong> en bronzecelt<br />

er det ældste fund fra bopladsen en bronzefibula<br />

<strong>af</strong> Beltz variant J (sen førr<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder). Hovedparten <strong>af</strong> fiblerne fra Sylten<br />

4 er smalle armbrøstfibler med lang fod fra<br />

ældre germanertid. Yngre germanertid er repræsenteret<br />

<strong>af</strong> en næbfibula <strong>og</strong> bæltebeslag.<br />

En patrice <strong>af</strong> bly eller tin med et St.Hans-kors<br />

<strong>og</strong> en dirhem er de yngste fund fra pladsen.<br />

Mens de fleste <strong>af</strong> de sølvsmelteklumper, der<br />

er opsamlet på pladsen, formodes at høre til<br />

den forbrændte denarskat, antyder enkelte<br />

jern- <strong>og</strong> bronzebarrer samt <strong>af</strong>fald fra bronzestøbning,<br />

at metalhåndværk på et tidspunkt<br />

kan have indgået i aktiviteterne på bopladsen.<br />

Keramikken fra Sylten 4 dækker både r<strong>om</strong>ersk<br />

<strong>og</strong> germansk jernalder. At dømme udfra<br />

det fundmateriale, der fremk<strong>om</strong> ved<br />

efterundersøgelsen efter denarskatten, <strong>og</strong> fordelingen<br />

<strong>af</strong> de senere indk<strong>om</strong>ne detektorfund,<br />

må det formodes, at der er tale <strong>om</strong> en<br />

relativt lille bosættelse, der til gengæld synes at<br />

have været benyttet i både ældre <strong>og</strong> yngre<br />

jernalder.<br />

Den brandt<strong>om</strong>t, der knyttes til denarskatten,<br />

antyder, at der endnu er bevaret spor <strong>af</strong> anlæg<br />

fra i hvert fald ældre germansk jernalder, <strong>og</strong> at<br />

beliggenheden ved foden <strong>af</strong> en bakkeskråning<br />

kan have medvirket til at bevare ældre<br />

bopladslag.<br />

67

Grydehøj ligger kun et stenkast fra Sylten-<strong>om</strong>rådet. Foto: Lars B. Christensen.<br />

68

Ved Hallebrøndshøj ligger jættestuen med samme navn. Foto: Lars B. Christensen.<br />

Frennegård/Hallebrøndshøj<br />

samt Biskopsenge 6 <strong>og</strong> 7<br />

Frennegård/Hallebrøndshøj<br />

Sb. 191 (BMR j.nr. 2353x1-19). Bopladsen<br />

indgår ikke i sondageundersøgelsen. Jfr. Indledningens<br />

fig. 4.<br />

Oversigt<br />

På skråningen nord for boplads<strong>om</strong>rådet ved<br />

Sylten <strong>og</strong> ovenfor Biskopsengen ligger n<strong>og</strong>le<br />

mindre bopladser langs det ovennævnte, nu<br />

regulerede vandløb.<br />

En <strong>af</strong> pladserne, der ligger tæt vest for den<br />

fredede jættestue Hallebrøndshøj, tegner sig i<br />

overfladen med brændt lerklining, spredte dyrekn<strong>og</strong>ler<br />

<strong>og</strong> keramik <strong>af</strong> jernaldertype. Bopladsen,<br />

der opdagedes i 1990 <strong>af</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>en<br />

Gert Møller Larsen, har kun været genstand for<br />

sporadisk rek<strong>og</strong>noscering. Endnu er kun fremk<strong>om</strong>met<br />

få fund, der foruden keramik bl.a. <strong>om</strong>fatter<br />

et fragment <strong>af</strong> en fibula <strong>af</strong> ældre germanertidstype<br />

<strong>og</strong> et par denarer. Det er uvist<br />

<strong>om</strong> en solidus, der fandtes i 1925 eller 1926 ved<br />

pløjning øst for jættestuen er fra denne boplads<br />

(cf. Breitenstein 1944:77 f). Det samme gælder<br />

et antal sølvmønter fra yngre vikingetid (muligvis<br />

tyske), der allerede 1820 indsendtes med<br />

oplysning <strong>om</strong>, at de skulle være fundet ved<br />

Hallebrøndshøj (Galster 1980:54 f.).<br />

"Biskopsenge 6 <strong>og</strong> 7" (ved<br />

Korshøjevejen)<br />

Sb. 166 <strong>og</strong> 181 (BMR j.nr. 790 <strong>og</strong> 1761).<br />

Bopladserne indgår ikke i sondageundersøgelsen.<br />

På vestsiden <strong>af</strong> vandløbet, <strong>og</strong> på skråningen<br />

syd for selve Biskopsengen ligger et par små<br />

bopladser, hvis eksistens har været kendt siden<br />

1980. De to <strong>om</strong>råder, der ligger tæt ved hinanden,<br />

strækker sig på begge sider <strong>af</strong> Korshøjevejen<br />

(fig. 4 – oversigtskort). Bopladserne, der<br />

markerer sig s<strong>om</strong> mørke plamager med bl.a.<br />

69

Luftfoto <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring Hallebrøndshøj. Foto M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

oppløjet lerklining <strong>og</strong> keramik, opfattes s<strong>om</strong><br />

mindst to adskilte hust<strong>om</strong>ter. På den ene, "Biskopsenge<br />

6", er gjort fund <strong>af</strong> bl.a. fibler fra<br />

både ældre <strong>og</strong> yngre germansk jernalder. På den<br />

anden, "Biskopsenge 7", er bl.a. opsamlet<br />

keramik <strong>af</strong> både r<strong>om</strong>ertids- <strong>og</strong> germanertidstype.<br />

De to lokaliteter har endnu kun været<br />

genstand for sporadisk rek<strong>og</strong>nocering.<br />

Marken ved Hallebrøndshøj. Foto: Lars B. Christensen.<br />

70

De markante mørkfarvninger ses i den nyharvede mark på Biskopsenge i april 2003.<br />

Foto: Michael Vennersdorf/M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

Biskopsenge<br />

Bosættelserne i Biskopsengen<br />

Biskopsengen er fællesbetegnelsen for et lavtliggende<br />

eng<strong>om</strong>råde, der i dag er drænet <strong>og</strong><br />

dyrket, men tidligere <strong>af</strong>vandede <strong>om</strong>råderne<br />

nord for Sylten. I ældre tid har <strong>om</strong>rådet med<br />

stor sandsynlighed været oversvømmet eller i<br />

hvert fald været meget fugtigt i perioder; dele<br />

<strong>af</strong> det kan endnu, trods dræning, stå under<br />

vand efter snesmeltning eller større nedbørsmængder.<br />

Når iagttagelsesforholdene er gode ses det, at<br />

bosættelsen i det lavtliggende eng<strong>om</strong>råde består<br />

<strong>af</strong> flere små, mørkfarvede forhøjninger<br />

eller "øer" med grus- <strong>og</strong> sandblandet ler, der<br />

strækker over ca. 500 meter langs "dalbunden"<br />

i retning NNV-SSØ (fig. 3-4 – oversigtskort).<br />

Biskopsenge 1 <strong>og</strong> 2A-B udgør én bosættelse,<br />

skåret <strong>af</strong> Korshøjevejen,<br />

71<br />

Mens <strong>om</strong>råderne 3A <strong>og</strong> 3B, der ligger 2-300<br />

meter nordligere, er adskilt <strong>af</strong> en lavning<br />

Historisk oversigt<br />

Allerede i ældre tid er der gjort fund i<br />

Biskopsengen, men det kan ikke i dag <strong>af</strong>gøres<br />

med sikkerhed, fra hvilken <strong>af</strong> de i dag kendte<br />

bosættelser de tidligst indk<strong>om</strong>ne genstande<br />

stammer 1(Se næste side) . J.A. Jørgensen synes ved<br />

herredsberejsningen i 1880 at have iagttaget<br />

mindst én <strong>af</strong> bopladserne med "sort Muld <strong>og</strong><br />

Kreaturben" i en åben grøft <strong>og</strong> tilføjer: "Tæt<br />

herved er der i Engen en <strong>om</strong>trent cirkelrund<br />

over 100 Fod bred Forhøining, s<strong>om</strong> næppe er<br />

tilfældig, men hvad det er ved jeg ikke" (sb.<br />

167).<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet "genopdagedes" i 1980 <strong>af</strong><br />

amatørarkæol<strong>og</strong>en Gert Møller Larsen, <strong>og</strong> er

siden rek<strong>og</strong>nosceret i varierende <strong>om</strong>fang <strong>af</strong><br />

forskellige personer både med <strong>og</strong> uden detektor.<br />

Ved rek<strong>og</strong>nosceringerne er fremk<strong>om</strong>met<br />

en del fund, der viser, at <strong>om</strong>rådet trods sin<br />

n<strong>og</strong>et usædvanlige beliggenhed har været beboet<br />

- i det mindste i perioder - i løbet <strong>af</strong> både<br />

ældre <strong>og</strong> yngre jernalder. Områderne 2A-B, 3A<br />

<strong>og</strong> 3B indgik i sondageundersøgelsen i 1999.<br />

Biskopsenge 1 <strong>og</strong> 2A-B<br />

Sb.167 (Biskopsenge 1, BMR j.nr. 796x1-59,<br />

x69) <strong>og</strong> sb. 196-197 (Biskopsenge IIA-B, BMR<br />

j.nr. 2517x1-6 <strong>og</strong> 2518x1-3). Hertil bilag 12-13<br />

samt appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejer: Finn Harild, Frennegård, Årsdalevej 81,<br />

3740 Svaneke.<br />

Oversigt<br />

Bopladsen fremstår efter pløjning s<strong>om</strong> en svag,<br />

mørkfarvet forhøjning i det lavtliggende terræn<br />

med k<strong>og</strong>egruber, lerklining samt påfaldende<br />

mange lerkarskår <strong>og</strong> dyrekn<strong>og</strong>ler. Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> gulbrunt ler med brune jernudskillelser.<br />

Sondageundersøgelsen 1999<br />

Ved sondageundersøgelsen i 1999 indsamledes<br />

(i april <strong>og</strong> august) i alt 51 fosfatprøver fordelt<br />

på begge sider <strong>af</strong> Korshøjevejen. En del <strong>af</strong> prøverne<br />

indsamledes sideløbende med sondageboringerne,<br />

idet kun en del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet var tilgængeligt<br />

i foråret. Resultatet <strong>af</strong> fosfatanalysen<br />

viser, at der er tale <strong>om</strong> én boplads, der strækker<br />

sig både vest for (<strong>om</strong>råde 1) <strong>og</strong> øst for vejen<br />

<strong>om</strong>kring indkørslen til Frennegård (<strong>om</strong>råder<br />

2A-B) (bilag 12 - fosfatkort). Enkelte sondageboringer<br />

indenfor de <strong>om</strong>råder, hvor fosforsyretallet<br />

var forhøjet, <strong>af</strong>slørede tilstedeværelsen <strong>af</strong><br />

tykke kulturlag på op til 50-60 cm tykkelse <strong>og</strong><br />

tilsyneladende <strong>og</strong>så gruber (op til 1 meter dybe)<br />

med store mængder keramik, først <strong>og</strong> fremmest<br />

<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter, <strong>og</strong> mange fragmenterede<br />

dyrekn<strong>og</strong>ler (bilag 13 – sondageboringer).<br />

Resultaterne <strong>af</strong> sondageundersøgelserne har<br />

vist, at <strong>om</strong>råderne 1 <strong>og</strong> 2a-B sandsynligvis udgør<br />

en sammenhængende boplads, der har<br />

dækket et <strong>om</strong>råde på mindst 5.000 m².<br />

Erosions- <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Erosions- <strong>og</strong> bevaringsforhold må betegnes<br />

s<strong>om</strong> relativt gode (specielt for dyrekn<strong>og</strong>ler).<br />

Soldeprøverne viste, at der stedvis (i <strong>om</strong>råde 1,<br />

pkt. 10 <strong>og</strong> 14?) findes anlæg <strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så<br />

lokale forek<strong>om</strong>ster <strong>af</strong> kulturlag eller anlæg fra<br />

germansk jernalder.<br />

Fundmaterialet<br />

Fra rek<strong>og</strong>noscering på stedet er indk<strong>om</strong>met ca.<br />

70 portioner fund, hvor<strong>af</strong> de fleste stammer fra<br />

<strong>om</strong>råde 1. Det ældste metalfund er en bronzefibula<br />

fra sen førr<strong>om</strong>ersk jernalder. På den<br />

nordlige del <strong>af</strong> <strong>om</strong>råde 1 opsamledes 1985 en<br />

relieffibula <strong>af</strong> forgyldt sølv fra ældre germansk<br />

jernalder. Til de yngste metalfund hører et fragment<br />

<strong>af</strong> en skjoldformet nål til et ringspænde <strong>af</strong><br />

vikingetidstype. Blandt de ikke-metalliske fund<br />

er glasperler <strong>af</strong> forskellige typer. Langt hovedparten<br />

<strong>af</strong> materialet udgøres <strong>af</strong> keramik, der<br />

dækker både r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> germansk jernalder.<br />

Hertil k<strong>om</strong>mer enkelte skår <strong>af</strong> østersøkeramik,<br />

der sammen med ringspændefragmentet viser,<br />

at der endnu færdedes folk på stedet i<br />

vikingetid.<br />

Lerklining <strong>og</strong> trækul viser, at der må være tale<br />

<strong>om</strong> en regulær bebyggelse, der på grund <strong>af</strong> de<br />

fugtige <strong>om</strong>givelser (med tørvedannelse) sandsynligvis<br />

var begrænset til den forhøjning, der<br />

endnu ses tydeligt i terrænet. De mange dyrekn<strong>og</strong>ler,<br />

der ligger i pløjelaget <strong>og</strong> fandtes i stor<br />

mængde i soldeprøverne, antyder, at kvæghold<br />

i de <strong>om</strong>liggende enge kan have været<br />

baggrund-en for bosættelsen både her <strong>og</strong> andre<br />

steder i det store engdrag nedenfor Sorte Muld.<br />

__________________________________<br />

1 Svaneke sb. 5, Svaneke Vang, markerer det <strong>om</strong>trentlige<br />

fundsted for en solidus (Theodosius II), der muligvis er<br />

identisk med en mønt, indsendt 5. okt. 1853 <strong>af</strong> byf<strong>og</strong>ed<br />

Koefoed, Svaneke med oplysning <strong>om</strong>, at den var fundet<br />

<strong>af</strong> en arbejdsmand på en mark ved Svaneke (Breitenstein<br />

1944:74). Fundstedet s<strong>om</strong> angivet i s<strong>og</strong>nebeskrivelsen<br />

ligger i udkanten <strong>af</strong> Ibsker sb. 138 markerer fundstedet<br />

for en denar (Lucilla), tilsyneladende stammende fra en<br />

overpløjet hust<strong>om</strong>t, der muligvis er identisk med<br />

Biskopsenge 5 (sb. 182, jfr. NMK 829/50).<br />

Biskopsengen, tilsyneladende tæt nord for det <strong>om</strong>råde,<br />

der i dag betegnes "Biskopsenge 1" sb. 143 <strong>og</strong> 167 (BMR<br />

j.nr. 796).<br />

72

Det er derimod bemærkelsesværdigt, at der kun<br />

er fundet ganske lidt <strong>af</strong>fald fra smedning i<br />

prøverne.<br />

Biskopsenge 3A-B<br />

Sb. 195. BMR j.nr. 1839x1-24 (<strong>om</strong>råde 3A) <strong>og</strong><br />

1795x1-35 (<strong>om</strong>råde 3B). Hertil bilag 12-13<br />

samt appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejer: Gert Kofoed Pedersen, Paradisgård,<br />

Paradisbakkevejen 7, 3740 Svaneke.<br />

Oversigt<br />

Områderne 3A <strong>og</strong> 3B ligger et par hundrede<br />

meter længere mod NNV, midt i lavningen.<br />

Under gode iagttagelsesforhold ses det tydeligt,<br />

at bosættelsen består over to "øer", en sydlig<br />

(3A) <strong>og</strong> en nordlig (3B), beliggende på hver sin<br />

svage forhøjning <strong>om</strong>givet <strong>af</strong> fugtig engjord<br />

med tørvedannelser.<br />

Begge <strong>om</strong>råder indgik i den ekstensive sondageundersøgelse<br />

i 1999, hvor der indsamledes<br />

48 fosfatprøver i et net, der skærer begge pladser.<br />

En ca. 20 meter bred bræmme på tværs <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong>råde 3B var utilgængelig på grund <strong>af</strong> bevoksning,<br />

men bopladsens nordlige <strong>af</strong>slutning<br />

kunne fastlægges ved hjælp <strong>af</strong> en række prøver<br />

langs skellet til Svanegård.<br />

Resultaterne <strong>af</strong> fosfatanalyserne <strong>af</strong>slører et<br />

tydeligt sammenfald mellem forhøjede fosforsyretal<br />

<strong>og</strong> forek<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> fund <strong>og</strong> andre bopladsindikatorer<br />

på de to vel<strong>af</strong>grænsede forhøjninger<br />

på henholdsvis ca. 2.000 m² (<strong>om</strong>råde<br />

3A) <strong>og</strong> ca. 3.000 m² (<strong>om</strong>r. 3B) (bilag 12-13 -<br />

fosfat- <strong>og</strong> sondagehuller). Kulturlag var bevaret i op<br />

til 50-60 cm tykkelse på både den nordlige<br />

plads 3B <strong>og</strong> den lidt mindre 3A.<br />

Begge pladser må betegnes s<strong>om</strong> relativt velbevarede<br />

med et nedpløjningsniveau <strong>om</strong>kring<br />

overgangen yngre r<strong>om</strong>ersk - ældre germansk<br />

jernalder. Men <strong>og</strong>så her findes indikation på, at<br />

der stedvis kan være bevaret kulturlag <strong>og</strong>/eller<br />

anlæg fra yngre jernalder.<br />

Fundmaterialet<br />

På <strong>om</strong>råderne 3A <strong>og</strong> 3B er foreløbig opsamlet<br />

knap 60 portioner fund, hvorimellem en større<br />

mængde keramik, der spænder over både r<strong>om</strong>ersk<br />

<strong>og</strong> ældre germansk jernalder. Det øvrige<br />

fundmateriale, bl.a. fibler, dækker ligeledes yngre<br />

r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre germansk jernalder. På<br />

begge pladser er endvidere opsamlet slidte<br />

denarer fra 1.-2. århundrede. Fund <strong>af</strong> en dirhem<br />

på det nordlige <strong>om</strong>råde (3B) viser, at<br />

stedet, liges<strong>om</strong> <strong>om</strong>råde 1-2A-B kan have været<br />

i sporadisk brug endnu i vikingetid. De øvrige<br />

fund <strong>om</strong>fatter enkelte glasperler, tenvægt,<br />

hvæssesten <strong>og</strong> (især i <strong>om</strong>råde 3A) en større<br />

mængde dyrekn<strong>og</strong>ler. Spredte fund <strong>af</strong> jernholdige<br />

slagger antyder desuden muligheden <strong>af</strong><br />

at der kan være foregået udvinding <strong>af</strong> jern fra<br />

myremalm i <strong>om</strong>rådet. En mulig videre forarbejdning<br />

<strong>af</strong> jernet på stedet antydes <strong>af</strong> fundet <strong>af</strong><br />

enkelte smedekugler i kulturlagsprøverne.<br />

Mængden <strong>af</strong> smede<strong>af</strong>fald er d<strong>og</strong> relativt lille<br />

sammenlignet med andre pladser i Ibskerk<strong>om</strong>plekset.<br />

Andre bosættelser i Biskopsengen<br />

Sb. 184 (Biskopsenge 4, BMR j.nr. 1736); sb.<br />

182 (Biskopsenge 5, BMR j.nr. 1760) <strong>og</strong> sb.<br />

(<strong>af</strong>venter) (Biskopsenge 8, BMR j.nr. 2811).<br />

Disse bopladser indgår ikke i sondageundersøgelsen.<br />

Oversigt<br />

Langs den sydlige udkant <strong>af</strong> Biskopsengen er<br />

der i <strong>om</strong>råderne Biskopsenge 4, 5 <strong>og</strong> 8 iagttaget<br />

yderligere spor <strong>af</strong> bosættelser med fund <strong>af</strong> keramik<br />

<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter samt dyrekn<strong>og</strong>ler (fig.<br />

3-4 - oversigtskort). Disse lokaliteter, hvor<strong>af</strong> <strong>om</strong>råderne<br />

4-5 er registreret i slutningen <strong>af</strong><br />

1980'erne <strong>og</strong> 8 så sent s<strong>om</strong> i 1999, er imidlertid<br />

ikke undersøgt nærmere <strong>og</strong> rek<strong>og</strong>nosceres ikke<br />

regelmæssigt. I alle tilfælde skønnes der at være<br />

tale <strong>om</strong> bosættelser <strong>af</strong> relativt begrænset<br />

udstrækning.<br />

73

Luftfoto <strong>af</strong> Biskopsenge. Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

74

Markerne ved Møllegård. Foto Lars B. Christensen.<br />

Møllegård<br />

Møllegård<br />

Sb. 202, Klemensker s., Bornholms Nørre<br />

herred, BMR j.nr. 1235x1-307. Hertil bilag 14-<br />

15 samt appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejer: Finn J. Koefoed, Møllegård,<br />

H<strong>og</strong>lebjergvej 6, 3790 Hasle.<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen opdagedes <strong>af</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>en<br />

Gert Møller Larsen efter gennemgang <strong>af</strong> gødningskort,<br />

der viste stærkt forhøjede fosforsyretal<br />

på et areal vest for Møllegårds have.<br />

Området rek<strong>og</strong>nosceredes første gang i vinteren<br />

1984-85 <strong>og</strong> herefter regelmæssigt med metaldetektor<br />

<strong>af</strong> Kaj Pedersen indtil ca. 1995,<br />

hvor gården skiftede ejer. Den nuværende ejer<br />

har ikke ønsket rek<strong>og</strong>nosceringer på bopladsen,<br />

<strong>og</strong> der er derfor ikke indk<strong>om</strong>met fund siden<br />

1995.<br />

I forbindelse med rek<strong>og</strong>noscering efter pløjning<br />

i efteråret 1991 iagtt<strong>og</strong>es på den sydøstlige<br />

del <strong>af</strong> bopladsen et <strong>om</strong>råde (<strong>om</strong>råde 1)<br />

med store mængder oppløjet, brændt lerklining.<br />

Området fremstod dengang s<strong>om</strong> en ca.<br />

40 meter lang, nærmest oval plamage, der tydeligvis<br />

repræsenterede en brandt<strong>om</strong>t. På <strong>om</strong>rådet<br />

mellem brandt<strong>om</strong>ten <strong>og</strong> H<strong>og</strong>lebjergvej<br />

sås et større antal delvis oppløjede k<strong>og</strong>egruber<br />

med ildskørnede sten <strong>og</strong> trækul.<br />

Knap 100 meter nordvest for "<strong>om</strong>råde 1" sås<br />

(1991) et større areal med brændt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul, fordelt på to uregelmæssige "koncentrationer"<br />

(hust<strong>om</strong>ter?) (<strong>om</strong>råderne 2 <strong>og</strong> 3),<br />

svarende til den nordvestlige del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet<br />

med stærkt forhøjede fosforsyretal (bilag 15).<br />

Område 2 tegnede sig s<strong>om</strong> et par Ø-V forløbende<br />

bræmmer <strong>af</strong> brændt ler (vægrender?),<br />

mens <strong>om</strong>råde 3 bestod <strong>af</strong> spredte lerpletter, der<br />

formodedes at markere oppløjet stolpefyld.<br />

75

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet ligger nær toppen <strong>af</strong> et markant<br />

højdedrag mellem Bagå <strong>og</strong> Samsingå, 70<br />

meter over havet <strong>og</strong> ca. 4 km fra kysten.<br />

Nedenfor boplads<strong>om</strong>rådet, der ligger umiddelbart<br />

vest for Møllegårds have, falder terrænet<br />

kr<strong>af</strong>tigt mod vest <strong>og</strong> åbner for en vid udsigt<br />

over Østersøen <strong>og</strong> det flade forland syd for<br />

Hasle, hvor bl.a. bopladsen Rødbjerg ligger (se<br />

<strong>af</strong>snittet <strong>om</strong> Rødbjerg). Også mod nord <strong>og</strong> syd<br />

falder terrænet ned mod et par mindre vandløb,<br />

mens faldet mod øst (ind i landet) er mere beskedent.<br />

Fra højdedraget er der i øvrigt udsigt<br />

til vikingetidsbopladsen ved Ladegård, der <strong>og</strong>så<br />

indgår i undersøgelsen (se under Ladegård).<br />

Jordbunden i <strong>om</strong>rådet består <strong>af</strong> sandblandet<br />

ler. På marken tæt ved havens nordvesthjørne<br />

(d.v.s. nær bopladsens højeste punkt), skal der<br />

ifølge oplysninger fra den tidligere ejer <strong>og</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>en<br />

Gert Møller Larsen have ligget<br />

en nu <strong>af</strong>drænet "dam". Hvorvidt endnu en<br />

dam, der i dag ligger i havens sydvestligste hjørne,<br />

er <strong>af</strong> ældre dato er uvist, men begge udgør<br />

oplagte muligheder for en oprindelig, naturlig<br />

vandforsyning til boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver foregik den 29.<br />

april 1999 <strong>og</strong> suppleredes i forbindelse med<br />

sondageboringer i august 1999. Bopladsen var<br />

tilsået med hvede, der på den vestlige del <strong>af</strong><br />

pladsen endnu var ret åben <strong>og</strong> tillod en begrænset<br />

registrering <strong>af</strong> jordfarver <strong>og</strong> andre kulturspor.<br />

Der indsamledes i alt 206 prøver i et 40x40<br />

meter net, dækkende et areal på ca. 50.000 m²,<br />

der giver en prøvetæthed på ca. 240 m² pr prøve.<br />

Enkelte prøver blev taget i haven øst for<br />

markvejen - øverst i det formodede kulturelle<br />

dyrkningslag (d.v.s. under den "skovmuld", der<br />

har dannet sig i nyere tid).<br />

Resultatet <strong>af</strong> analysen viser et forhøjet fosforsyreindhold<br />

i pløjelaget over et <strong>om</strong>råde på<br />

mindst 200x200m, eller <strong>om</strong>kring 40.000 m²<br />

(bilag 14 - fosfatkort). Indenfor det forhøjede<br />

<strong>om</strong>råde tegner sig et <strong>af</strong>langt, NV-SØ orienteret<br />

central<strong>om</strong>råde på ca. 10.000 m² med stærkt<br />

forhøjede fosforsyretal, der danner to separate<br />

koncentrationer. Mest markant er den sydøstlige<br />

del, der i forbindelse med detektor- <strong>og</strong><br />

overfladerek<strong>og</strong>nosceringer benævntes "<strong>om</strong>råde<br />

1". Den nordvestlige koncentration, der fremstår<br />

mindre skarpt, synes at svare til <strong>om</strong>råderne<br />

"2" <strong>og</strong> "3" (bilag 15).<br />

De relativt høje fosforsyretal op mod privatvejen<br />

langs vestsiden <strong>af</strong> haven, antyder, at den<br />

østligste del <strong>af</strong> bopladsen befinder sig i haven<br />

<strong>og</strong> måske til dels under gårdens bygninger.<br />

Moderat forhøjede fosforsyretal syd for H<strong>og</strong>lebjergvejen<br />

fastlægger bopladsens sydlige udkant.<br />

"Dammen" umiddelbart øst for bopladsens<br />

nordlige central<strong>om</strong>råde fremstår på fosfatkortet<br />

med relativt lave fosfatværdier.<br />

Et <strong>om</strong>råde i bopladsens sydvestlige udkant<br />

med fund <strong>af</strong> bl.a. enkelte mønter <strong>af</strong> vikingetidstype<br />

<strong>og</strong> østersøkeramik reflekteres ikke i<br />

fosforsyretallene.<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong><br />

boreprøver fra kulturlaget<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> prøver <strong>af</strong> kulturlaget fandt<br />

sted i slutningen <strong>af</strong> august 1999. I alt indsamledes<br />

prøver fra 57 punkter med tilsammen 64<br />

soldeprøver. Resultatet <strong>af</strong> sondagerne viste<br />

meget god overensstemmelse mellem tilstedeværelsen<br />

<strong>af</strong> bopladslag <strong>og</strong> <strong>om</strong>råder med stærkt<br />

forhøjede fosforsyretal.<br />

Egentlige bopladslag var begrænsede til et ca.<br />

50x100 meter stort, NV-SØ orienteret areal<br />

indenfor den centrale del <strong>af</strong> undersøgelses<strong>om</strong>rådet.<br />

Ingen steder måltes kulturlagets tykkelse<br />

d<strong>og</strong> til mere end ca. 50 cm. I de tilgrænsende<br />

<strong>om</strong>råder findes næsten overalt gamle væksteller<br />

dyrkningslag, oftest <strong>om</strong>kring 20-25 cm<br />

tykke, med et vekslende indhold <strong>af</strong> bopladsindikatorer.<br />

Soldeprøverne indeholdt kun lidt daterbart<br />

fundmateriale, der d<strong>og</strong> peger mod en opbygning<br />

<strong>af</strong> de bevarede kultur- <strong>og</strong> gamle muldlag i<br />

r<strong>om</strong>ersk jernalder. Det oppløjede fundmateriale<br />

viser, at der stedvis, især indenfor den centrale<br />

del <strong>af</strong> bopladsen må være bevaret anlæg, evt.<br />

gruber, med yngre materiale (germanertid -<br />

vikingetid).<br />

Smedekugler <strong>og</strong> slagger forek<strong>om</strong>mer sporadisk<br />

i bopladsens yder<strong>om</strong>råder. Dette stemmer<br />

godt med, at der tidligere ved detektor<strong>af</strong>søgning<br />

er opsamlet råjern på den nordlige del <strong>af</strong><br />

bopladsen, hvor der <strong>og</strong>så fandtes smedeslagger<br />

i en <strong>af</strong> soldeprøverne. De fleste smedekugler<br />

76

fandtes d<strong>og</strong> i soldeprøver fra pladsens sydlige<br />

<strong>og</strong> vestlige udkant, mens kun en enkelt fandtes<br />

i et egentligt bopladslag indenfor den centrale<br />

del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet.<br />

De meget tykke muldlag i bopladsens østlige<br />

udkant <strong>og</strong> langs markvejen kan skyldes opfyldning<br />

(i gammel tid?) <strong>af</strong> en svag sænkning langs<br />

østsiden <strong>af</strong> bopladsen mellem den nuværende<br />

<strong>og</strong> den ældre, formodede "dam". Indholdet <strong>af</strong><br />

bopladsmateriale i prøverne fra dette <strong>om</strong>råde<br />

antyder, at der eventuelt er tale <strong>om</strong> udsmidslag.<br />

Det kan heller ikke helt udelukkes, at der er<br />

sket påfyldning <strong>af</strong> materiale i nyere tid i<br />

forbindelse med anlæggelse <strong>af</strong> den N-S-gående,<br />

private markvej.<br />

Den lille boplads i den vestligste udkant <strong>af</strong><br />

undersøgelses<strong>om</strong>rådet med fund fra sen vikingetid<br />

<strong>og</strong> tidlig middelalder, der ikke giver sig<br />

udslag i fosforsyretallene, er reflekteret ved et<br />

beskedent indhold <strong>af</strong> bopladsindikatorer i en<br />

enkelt soldeprøve (pkt. 206).<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Flere jernfibler fra perioden <strong>om</strong>kring overgangen<br />

mellem yngre r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre germansk<br />

jernalder antyder, at der indenfor den centrale<br />

del <strong>af</strong> bopladsen pløjes i kulturlag eller anlæg<br />

fra denne periode, idet jernfibler ikke har<br />

n<strong>og</strong>en lang overlevelsestid i et aktivt pløjelag.<br />

Også keramikfundene viser, at der - i hvert fald<br />

i den sydlige del <strong>af</strong> det centrale boplads<strong>om</strong>råde<br />

- pløjes i bopladslag fra overgangen mellem<br />

r<strong>om</strong>ertid <strong>og</strong> germanertid.<br />

De fysiske bevaringsforhold for genstande <strong>af</strong><br />

forskelligt materiale (bl.a. fiskekn<strong>og</strong>ler) må betegnes<br />

s<strong>om</strong> relativt gode.<br />

Fundmaterialet<br />

Der er registreret i alt 349 portioner fund, hovedsagelig<br />

metalgenstande, der først <strong>og</strong> fremmest<br />

<strong>om</strong>fatter et meget righoldigt materiale fra<br />

yngre jernalder <strong>og</strong> vikingetid.<br />

De 7 guldfund fra bopladsen <strong>om</strong>fatter en stor<br />

fingerring med kolbeformede ender, 2 guldgubber,<br />

et siformet hængesmykke samt 3 stykker<br />

brudguld.<br />

Af mønter fandtes 7 denarer, 5 dirhemer <strong>og</strong> 3<br />

andre vikingetidsmønter.<br />

På bopladsen er opsamlet 63 fibler, der spænder<br />

over perioderne yngre r<strong>om</strong>ersk jernalder til<br />

vikingetid, hovedparten <strong>af</strong> dem fra yngre<br />

germanertid <strong>og</strong> vikingetid.<br />

Guldgubbefragment fra Møllegård. Foto David Brink.<br />

Blandt det øvrige fundmateriale bemærkes en<br />

patrice til en guldgubbe, en tyrestatuette, et sekundært<br />

tildannet hænge (?) med forgyldt dyreornamentik<br />

<strong>og</strong> et forgyldt hængesmykke med<br />

St. Hans-kors. Fra vikingetid stammer et korsformet<br />

remkryds til seletøj.<br />

Af de ca. 15 vægtlodder fra boplads<strong>om</strong>rådet<br />

er ca. halvdelen <strong>af</strong> vikingetidstype (kugleformede<br />

<strong>og</strong> polyedriske), de øvrige "skiveformede".<br />

Fra boplads<strong>om</strong>rådet stammer endvidere en<br />

del bronzebarrer <strong>og</strong> enkelte støbekegler. På den<br />

nordligste del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet (<strong>om</strong>råde 3) er opsamlet<br />

en del jernklumper <strong>og</strong> barrer ("husmandsjern")<br />

samt små klumper <strong>af</strong> myremalm.<br />

Blandt den overfladeopsamlede keramik bemærkes,<br />

foruden skår fra yngre jernalder, <strong>og</strong>så<br />

østersøkeramik (både i <strong>om</strong>råde 3 <strong>og</strong> på<br />

"østersøpladsen").<br />

Fundspredning<br />

Der er særdeles god overensstemmelse mellem<br />

pløjelagets fosforsyreindhold, iagttagelser <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong>pløjede hust<strong>om</strong>ter i overfladen (svarende til<br />

<strong>om</strong>råderne 1 <strong>og</strong> 2-3) <strong>og</strong> det generelle fundbillede.<br />

Kun meget få genstande fra boplads-<br />

77

<strong>om</strong>rådet er ældre end overgangen YRJ/ÆGJ<br />

Ser man nærmere på den tidsmæssige fordeling<br />

<strong>af</strong> fundene, er der en tydelig overvægt <strong>af</strong><br />

fund fra germanertid på bopladsens sydlige <strong>og</strong><br />

sydøstlige del <strong>om</strong>kring <strong>og</strong> vest for brandt<strong>om</strong>ten<br />

"<strong>om</strong>råde 1". Herfra stammer således bl.a. de to<br />

guldgubber. En patrice <strong>af</strong> bronze til en guldgubbe<br />

(type Sorte Muld præg 1), en guldbarre,<br />

et stykke brudguld samt endnu et antal bronzebarrer<br />

fandtes 30-50 meter vest for brandt<strong>om</strong>ten.<br />

Keramikken fra brandt<strong>om</strong>ten (<strong>om</strong>råde<br />

1) er d<strong>om</strong>ineret <strong>af</strong> skår, der især repræsenterer<br />

overgangen YRJ/ÆGJ eller tidlig ÆGJ, men<br />

<strong>og</strong>så andre perioder er repræsenteret (således<br />

enkelte skår <strong>af</strong> østersøkeramik).<br />

Fundene fra <strong>om</strong>råderne 2-3 (nordvestlige<br />

koncentration) har deres dateringsmæssige<br />

tyngdepunkt i vikingetid, d<strong>og</strong> med et betydeligt<br />

indslag <strong>af</strong> yngre germanertids fund.<br />

I den vestligste ende <strong>af</strong> det undersøgte <strong>om</strong>råde<br />

er opsamlet østersøkeramik, enkelte sølvmønter<br />

<strong>af</strong> vikingetidstype, kværnstensfragmenter<br />

<strong>af</strong> granatglimmerskifer, hvæssesten<br />

m.m., repræsenterende en (kortvarig?) bosættelse<br />

i sen vikingetid <strong>og</strong> tidlig middelalder.<br />

Efter fundspredning, fosforsyretal <strong>og</strong> jordfarver<br />

at dømme kan bopladsen ved Møllegård<br />

meget vel fortsætte mod øst ind i gårdens have,<br />

hvor der er en beplantning med høje, gamle<br />

træer <strong>og</strong> buskads med der<strong>af</strong> følgende skovmuldsdannelse.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

Beliggenheden <strong>af</strong> bopladsen på et markant,<br />

vestvendt plateau, er karakteristisk for især de<br />

større bopladser på den vestlige del <strong>af</strong> Bornholm.<br />

Sondageundersøgelserne k<strong>om</strong>bineret med<br />

overfladeiagttagelser <strong>af</strong> oppløjede hust<strong>om</strong>ter <strong>og</strong><br />

fundspredningskort viser samstemmende, at<br />

der er tale <strong>om</strong> et større boplads<strong>om</strong>råde med<br />

mindst 2, centralt placerede bebyggelseskoncentrationer,<br />

<strong>om</strong>givet <strong>af</strong> værksteds- <strong>og</strong> "indmarks<strong>om</strong>råder",<br />

der tilsammen dækker ca.<br />

40.000m².<br />

Den sydligste koncentration (<strong>om</strong>råde 1) har<br />

været beboet fra r<strong>om</strong>ersk jernalder til vikingetid,<br />

den nordlige (<strong>om</strong>råde 2 <strong>og</strong> 3) måske<br />

først fra germansk jernalder, men med hovedvægten<br />

på (yngre) vikingetid. Jernhåndværk har<br />

været udøvet både i pladsens nordlige <strong>og</strong> sydlige<br />

udkants<strong>om</strong>råder, måske allerede i r<strong>om</strong>ertid,<br />

men er i øvrigt ikke dateret.<br />

S<strong>om</strong> på andre pladser ses en tydelig sammenhæng<br />

mellem guld, mønter <strong>og</strong> glasfund <strong>og</strong> <strong>om</strong>råder<br />

med anlæg <strong>og</strong> eventuelle bebyggelseslag.<br />

Også bronzehåndværk synes her først <strong>og</strong> fremmest<br />

knyttet til selve "hust<strong>om</strong>terne".<br />

Skønt bopladsen synes relativt velbevaret,<br />

pløjes der i kulturlag <strong>og</strong> anlæg fra (sen?) r<strong>om</strong>ertid.<br />

Det udelukker d<strong>og</strong> ikke, at der kan<br />

være bevaret rester <strong>af</strong> huse <strong>og</strong> anlæg fra senere<br />

perioder, men ikke i større <strong>om</strong>fang egentlige<br />

kulturlag. Det må derfor anses for sandsynligt,<br />

at de fleste metalfund fra yngre jernalder enten<br />

allerede er samlet op eller stadig befinder sig i<br />

pløjelaget. Det bør derfor tilstræbes, at der<br />

skabes mulighed for at detektorrek<strong>og</strong>nosceringerne<br />

kan genoptages, så de allerede oppløjede<br />

fund ikke går til.<br />

Den for længst <strong>af</strong>drænede dam (i bopladsens<br />

nordøstlige udkant) kan have forsynet bopladsen<br />

med vand. En koncentration <strong>af</strong> sten,<br />

der efter udsagn fra en tidligere ejer (Georg<br />

Rømer) skal være pløjet op vest for "dammen"<br />

kan have været en form for brolægning.<br />

På den sydvendte skråning nedenfor bopladsen<br />

(udenfor boplads<strong>om</strong>rådet) ligger en fredet<br />

gravhøj, hvor der (ifølge amatørarkæol<strong>og</strong>en<br />

Gert Møller Larsen, Rø, i 1984-85 iagtt<strong>og</strong>es<br />

enkelte, oppløjede brandpletter, d<strong>og</strong> uden daterende<br />

fund). Gravene er ikke undersøgt.<br />

For en ordens skyld skal det nævnes, at der er<br />

opsamlet flere stenalderfund på boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

78

Skovgård Øst i s<strong>om</strong>meren 2005. Foto: David Brink.<br />

Skovgård Øst/Nygård<br />

Skovgård/Nygård<br />

(Skovgård Øst<br />

st)<br />

Klemensker sb. 190 (BMR j.nr. 1640x1-70); sb.<br />

235 (BMR j.nr. 2001x1-113). Hertil bilag 16-17<br />

samt appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejere:<br />

Henrik Hjorth Jensen, Skovgård, Duebjergvej<br />

6, 3790 Hasle.<br />

Verner Nielsen, Nygård, Simblegårdsvej 23,<br />

3790 Hasle.<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen opdagedes i forbindelse med en berejsning<br />

<strong>af</strong> Klemensker s<strong>og</strong>n i 1980. Fra slutningen<br />

<strong>af</strong> 1980'erne rek<strong>og</strong>nosceredes bopladsen<br />

med detektor, først den vestlige del, senere<br />

<strong>og</strong>så den østlige, hvorved der fremk<strong>om</strong> en del<br />

fund <strong>af</strong> høj kvalitet fra især germansk jernalder.<br />

Endvidere er opsamlet en del middelaldermønter<br />

i den sydøstlige ende <strong>af</strong> bosættelses<strong>om</strong>rådet.<br />

På baggrund <strong>af</strong> det detektorfundne materiale<br />

foret<strong>og</strong>es i 1995 en mindre prøveundersøgelse<br />

på den fundrigeste, østlige del <strong>af</strong> bopladsen,<br />

hvor tre - tilsammen ca. 180 meter lange –<br />

søgegrøfter bekræftede tilstedeværelsen <strong>af</strong> en<br />

boplads med kulturlag, dyrekn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> anlægsspor,<br />

der vurderes at stamme fra yngre r<strong>om</strong>ersk<br />

<strong>og</strong> især ældre germansk jernalder 12 . Bopladsens<br />

<strong>om</strong>fang fastlagdes d<strong>og</strong> ikke ved denne<br />

lejlighed.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet, der skråner let mod vest,<br />

ligger ca. 35 meter over havet <strong>og</strong> 2,5 km fra<br />

kysten syd for Hasle. Bosættelsen fremstår<br />

efter pløjning med flere svage forhøjninger,<br />

hvor<strong>af</strong> den ene er mørkfarvet <strong>og</strong> strækker sig<br />

på begge sider <strong>af</strong> Duebjergvejen, der skærer<br />

boplads<strong>om</strong>rådet fra nord til syd.<br />

12 <strong>Beretning</strong> ved Hanne Wagnkilde 1995.<br />

79

En anden lille forhøjning (i den sydøstlige del<br />

<strong>af</strong> undersøgelses<strong>om</strong>rådet) formodes at svare til<br />

den nedenfor <strong>om</strong>talte middelaldert<strong>om</strong>t. Ca. 100<br />

meter øst for boplads<strong>om</strong>rådet stiger terrænet<br />

kr<strong>af</strong>tigt op mod det 100 meter høje Duebjerg.<br />

En lavning langs foden <strong>af</strong> Duebjerg har<br />

formodentlig oprindelig <strong>af</strong>vandet <strong>om</strong>rådet mod<br />

Samsing å, <strong>og</strong> kan ligeledes have sikret bopladsens<br />

vandforsyning.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> bræmmer <strong>af</strong> sten-,<br />

grus- <strong>og</strong> sandblandet ler (istids<strong>af</strong>lejringer). Ved<br />

undersøgelsen i 1995 kunne det konstateres, at<br />

de mange sten, der iagtt<strong>og</strong>es i overfladen,<br />

sandsynligvis hovedsagelig stammer fra undergrunden.<br />

Umiddelbart herover (d.v.s. under<br />

eventuelle kultur- <strong>og</strong> muldlag) findes stedvis et<br />

lag med skaller, vistnok <strong>af</strong> ferskvandssnegle,<br />

der må formodes at stamme fra en lavvandet,<br />

sub- eller postglacial sø?<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet ligger i øvrigt kun ca. 1 km<br />

vestnordvest for bopladsen ved Møllegård, der<br />

<strong>og</strong>så indgår i undersøgelsen.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver foregik medio<br />

oktober 1999, sideløbende med gravning <strong>af</strong><br />

sondagehuller. I alt indsamledes 132 prøver i et<br />

40x50 meter net, dækkende et areal på ca.<br />

37.000 m², hvilket svarer én prøve pr. 280 m².<br />

N<strong>og</strong>et <strong>af</strong> den vestlige del <strong>af</strong> bopladsen var<br />

nytilsået, mens resten var undersået med<br />

lucerne. Den østlige del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet lå<br />

ved indsamlingen s<strong>om</strong> stubmark.<br />

Resultatet <strong>af</strong> analyserne viser, at fosforsyretallene<br />

er let til moderat forhøjede indenfor<br />

næsten hele undersøgelses<strong>om</strong>rådet, d<strong>og</strong> med en<br />

påfaldende lav gradient sammenlignet med<br />

næsten alle andre pladser, der indgår i undersøgelsen<br />

(bilag 16 - fosfatkort). Et lille <strong>om</strong>råde på<br />

kun et par hundrede kvadratmeter med højere<br />

værdier formodes at markere beliggenheden <strong>af</strong><br />

en middelaldert<strong>om</strong>t i den østlige udkant <strong>af</strong> det<br />

undersøgte areal.<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong><br />

boreprøver i kulturlaget<br />

I forbindelse med indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver<br />

t<strong>og</strong>es 21 prøver <strong>af</strong> kulturlaget fordelt med<br />

12 på østsiden <strong>af</strong> Duebjergvejen (6 på hver side<br />

<strong>af</strong> søgegrøfterne fra 1995) <strong>og</strong> 9 på vestsiden,<br />

hvor forholdene på indsamlingstidspunktet<br />

gjorde det nødvendigt at begrænse prøvetagningen<br />

mest muligt (bilag 17 – sondageboringer).<br />

Kun få steder var der bevaret egentlige bopladslag;<br />

i et enkelt tilfælde (indenfor den<br />

<strong>om</strong>talte mørkfarvede forhøjning på østsiden <strong>af</strong><br />

Duebjergvejen) på 40 cm tykkelse. Et par<br />

steder antyder prøvernes karakter, at man har<br />

ramt en stolpe eller grube (punkt 51 <strong>og</strong> 81).<br />

Den ovennævnte middelaldert<strong>om</strong>t i boplads<strong>om</strong>rådets<br />

sydøstlige ende kunne ikke iagttages<br />

med sikkerhed i de to sondagehuller, der<br />

ligger indenfor det <strong>om</strong>råde med forhøjede<br />

fosforsyretal, der formodes at markere "t<strong>om</strong>ten".<br />

S<strong>om</strong> det er tilfældet på de fleste andre<br />

bopladser fandtes smede<strong>af</strong>fald (hovedsagelig<br />

små smedekugler) i prøverne fra boplads<strong>om</strong>rådets<br />

formodede udkant.<br />

Erosionsniveau sniveau <strong>og</strong> bevaringstilstand<br />

Såvel sondageboringerne s<strong>om</strong> prøvegrøfterne<br />

fra 1995 viser, at egentlige bopladslag kun er<br />

bevaret indenfor et meget begrænset <strong>om</strong>råde<br />

umiddelbart øst for Duebjergvejen. Flere steder<br />

pløjes i gamle vækstlag eller direkte i den<br />

stenede undergrund. Lerklining, der iagtt<strong>og</strong>es<br />

flere steder i pløjelaget, hvor der ikke var<br />

bevaret kulturlag, tyder på, at en eller flere<br />

brandt<strong>om</strong>ter kan være helt bortpløjede.<br />

Enkelte steder i bopladsens yder<strong>om</strong>råder,<br />

hvor terrænet falder en smule, er der tilsyneladende<br />

bevaret en "bræmme" <strong>af</strong> lidt tykkere<br />

gamle muldlag. Både her <strong>og</strong> i boreprøverne<br />

fra den formodede centrale del <strong>af</strong><br />

bopladsen fandtes keramik (d<strong>og</strong> kun ret små<br />

mængder), der daterer de endnu urørte lag til<br />

sen yngre r<strong>om</strong>ertid eller tidlig ældre germanertid.<br />

Et fragment <strong>af</strong> en armring <strong>af</strong> yngre germanertidstype,<br />

der opt<strong>og</strong>es i en søgegrøft fra<br />

1995, antyder, at der på dette tidspunkt endnu<br />

stedvis fandtes yngre kulturlag.<br />

S<strong>om</strong> på så godt s<strong>om</strong> alle andre bopladser i<br />

undersøgelsen, vurderes der, at hovedparten <strong>af</strong><br />

fundene fra især yngre jernalder i dag med stor<br />

sandsynlighed befinder sig i pløjelaget, men at<br />

der sandsynligvis flere steder på bopladsen<br />

80

endnu kan findes anlægsspor fra både ældre <strong>og</strong><br />

yngre jernalder.<br />

Dupsko fra La Téne-sværd <strong>af</strong> bronze dateret til 1.<br />

århundrede f. Kr. Foto: Lars B. Christensen<br />

Fundmaterialet<br />

Fundene fra udgravningen 1995 (kulturlag <strong>og</strong><br />

anlæg) <strong>om</strong>fatter bl.a. en trelags benkam med<br />

halvrundt greb (yngre r<strong>om</strong>ertid) fra kulturlaget<br />

samt et fragment <strong>af</strong> en båndformet bronzeblikarmring<br />

med indridset dyrehoved (YGJ).<br />

Fundmaterialet fra pløjelaget <strong>om</strong>fatter (ultimo<br />

1999) i alt knap 200 genstande, hvor<strong>af</strong> 85<br />

stammer fra bopladsens vestlige del <strong>og</strong> 113 fra<br />

den østlige.<br />

Blandt mønterne er 6 denarer <strong>og</strong> 4 dirhemer.<br />

Endvidere enkelte guldfund <strong>af</strong> høj<br />

kvalitet: ovalt guldbeslag med stil-I filigran <strong>og</strong><br />

et taskeformet hænge <strong>af</strong> guld med filigran.<br />

Blandt tre stykker brudsølv er et endefragment<br />

<strong>af</strong> en stempelornamenteret ringnål fra 10. årh.<br />

Fiblerne fra bopladsen dækker perioden fra<br />

<strong>om</strong>kring Kr. f. til vikingetid. Blandt disse er en<br />

(provinsialr<strong>om</strong>ersk?) emaljeskivefibula <strong>og</strong> en<br />

rektangulær pladefibula <strong>af</strong> forgyldt bronze med<br />

granatindlægning.<br />

Blandt de øvrige fund kan nævnes en "valkyriefigur"<br />

<strong>af</strong> forgyldt sølv med ophængningsøsken.<br />

Våben <strong>og</strong> seletøj er repræsenteret <strong>af</strong> en stavformet<br />

bronzedupsko til LT-sværd, en stor<br />

flerfarvet sværdperle <strong>af</strong> glas <strong>og</strong> et korsformet<br />

remkryds <strong>af</strong> vikingetidstype.<br />

Fra den formodede middelaldert<strong>om</strong>t stammer<br />

bl.a. sporer <strong>af</strong> middelaldertype.<br />

Fra bopladsens vestende er endvidere rapporteret<br />

<strong>om</strong> fund <strong>af</strong> "rå-jern", der d<strong>og</strong> aldrig<br />

synes indført.<br />

Keramikken fra den østlige side <strong>af</strong> bopladsen<br />

er for det meste hårdt brændt <strong>og</strong> <strong>af</strong> yngre jernalders<br />

karakter, der efter alt at dømme stammer<br />

fra <strong>af</strong>pløjede anlæg (ikke kulturlag). Kun meget<br />

lidt <strong>af</strong> keramikken fra <strong>om</strong>rådet vest for vejen<br />

kan dateres nærmere end til jernalder. Fra den<br />

formodede middelaldert<strong>om</strong>t stammer enkelte<br />

skår <strong>af</strong> rhinsk stentøj (Siegburg-keramik).<br />

Fundspredning<br />

S<strong>om</strong> på andre pladser kan der konstateres et<br />

generelt sammenfald mellem fund <strong>og</strong> forhøjede<br />

fosforsyretal. Den mørkfarvede forhøjning<br />

i marken, der umiddelbart vurderedes<br />

s<strong>om</strong> værende bosættelsens centrale del, <strong>af</strong>spejles<br />

d<strong>og</strong> ikke så tydeligt s<strong>om</strong> forventet i fundmaterialet.<br />

Næsten alle overfladefund fra ældre jernalder<br />

stammer fra den del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet,<br />

der ligger vest for markvejen, hvor bosættelsens<br />

centrum må formodes at have ligget i<br />

r<strong>om</strong>ertid. Fundene fra germansk jernalder <strong>og</strong><br />

vikingetid er derimod spredt over hele boplads<strong>om</strong>rådet,<br />

d<strong>og</strong> med en overvægt <strong>af</strong> guld<strong>og</strong><br />

sølvgenstande (inkl. denarer) øst for vejen.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

Fundfordelingen <strong>og</strong> det lidt diffuse fosfatkort<br />

med relativt lave fosfatværdier tyder på, at<br />

bosættelsen her i modsætning til næsten alle<br />

andre bopladser, der indgår i undersøgelsen,<br />

har været mere spredt. Fund <strong>af</strong> bl.a. tidlige<br />

"Augenfibler" <strong>og</strong> en dupsko til et LT-sværd (i<br />

øvrigt den eneste på Bornholm) fra tiden <strong>om</strong>kring<br />

Kr. f. antyder d<strong>og</strong>, at bosættelsen etableredes<br />

tidligt, men måske ikke har været kontinuerlig.<br />

Koncentrationen <strong>af</strong> ældre jernalders fund<br />

vest for vejen <strong>og</strong> en overvægt <strong>af</strong> yngre<br />

jernalders fund (inkl. alt ædelmetal) øst for<br />

vejen, taler for en forskydning <strong>af</strong> bosættelsens<br />

centrum mod øst <strong>om</strong>kring overgangen til yngre<br />

jernalder.<br />

De mange smedekugler <strong>og</strong> spredte smedeskæl,<br />

der fandtes ved sorteringen <strong>af</strong> kulturlagsprøverne,<br />

formodes især at <strong>af</strong>spejle sme-<br />

81

deaktiviteter i r<strong>om</strong>ersk jernalder eller tidlig<br />

ældre germanertid. De største koncentrationer<br />

(på op til 10-15 % <strong>af</strong> solderesten) fandtes i<br />

bopladsens nordøstligste hjørne (d.v.s. på<br />

læsiden ved fremherskende vind).<br />

Enkelte smykkefund <strong>af</strong> meget høj kvalitet<br />

viser, at beboerne <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet må have h<strong>af</strong>t en<br />

vis status eller økon<strong>om</strong>isk formåen i yngre<br />

jernalder, men at bebyggelsen sandsynligvis<br />

blev opgivet i løbet <strong>af</strong> vikingetid eller flyttedes<br />

til "middelaldert<strong>om</strong>ten" i det sydøstligste<br />

hjørne <strong>af</strong> undersøgelses<strong>om</strong>rådet.<br />

Rektangulær pladefibel med dyreornamentik fra yngre germansk jernalder<br />

fundet på Skovgård/Nygård. Foto: Lars B. Christensen.<br />

82

Rødbjerg i s<strong>om</strong>meren 2005. Foto: David Brink.<br />

Rødbjerg<br />

Rødbjerg (Tornbygård)<br />

Sb. 201, Klemensker s. BMR 1611x1-66. Hertil<br />

bilag 18-19 samt appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejer: Kenn Anker Dam, Tornbygård, Tornbyvej<br />

9, 3700 Rønne.<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen fandtes <strong>af</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>en Gert<br />

Møller Larsen <strong>og</strong> registreredes første gang i<br />

forbindelse med et s<strong>og</strong>neberejsningsprojekt i<br />

1981 (BMR j.nr. 867). Bopladsen er siden 1988<br />

rek<strong>og</strong>nosceret med metaldetektor <strong>af</strong> Kaj<br />

Pedersen.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bopladsen ligger <strong>om</strong>kring 20 meter over havet<br />

på en lille forhøjning i et nu drænet eng<strong>om</strong>råde<br />

nedenfor den bakkekam, hvorpå bl.a.<br />

Møllegård ligger. Afstanden fra den nuværende<br />

kystlinie mellem Rønne <strong>og</strong> Hasle er ca. 2<br />

km. Undergrunden i <strong>om</strong>rådet består <strong>af</strong> gullig,<br />

let sandblandet ler, mens muldlaget er stærkt<br />

sandblandet (fra sandflugt). Selve boplads<strong>om</strong>rådet<br />

er mørkfarvet p.g.a. et stort trækulsindhold.<br />

Det <strong>om</strong>kringliggende <strong>om</strong>råde har navn<br />

efter den rødfarvede jord, der især findes <strong>om</strong>kring<br />

de naturlige, radiumholdige kildevæld<br />

("Biskopskilde") tæt sydvest for bopladsen. Det<br />

er muligt, at kilderne i <strong>om</strong>rådet oprindelig kan<br />

have været medvirkende til placeringen <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver foregik den 2.<br />

september 1999, sideløbende med at der gravedes<br />

enkelte sondagehuller på den formodede<br />

centrale del <strong>af</strong> bopladsen. I alt indsamledes<br />

34 prøver dækkende et areal på ca. 8.000 m²,<br />

svarende til 235 m² pr. prøve. Marken stod<br />

med lange rapsstubbe, der d<strong>og</strong> var tilstrækkelig<br />

åbne til at iagttage jordfarver <strong>og</strong> eventuelle<br />

bopladsindikatorer. Prøvelinierne placeredes så<br />

83

de dannede et kors over den næsten cirkulære<br />

mørkfarvede forhøjning i marken på 2.-3.000<br />

m², der formodes at udgøre den centrale del <strong>af</strong><br />

bopladsen.<br />

Resultatet <strong>af</strong> analyserne viser, at fosforsyretallene<br />

er forhøjede indenfor et <strong>om</strong>råde på ca.<br />

2.000 m² med en stejl gradient til et lille, men<br />

stærkt forhøjet centrum (bilag 18 - fosfatkort).<br />

Analysen viser endvidere, at der er et 80-90%<br />

overlap mellem <strong>om</strong>rådet med forhøjede fosforsyretal<br />

<strong>og</strong> det sortfarvede pløjelag. Kun mod<br />

nordvest er fosforsyretallene fortsat relativt<br />

høje lidt udenfor den mørke forhøjning i<br />

marken.<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong> bore-<br />

prøver i kulturlaget<br />

I forbindelse med indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver<br />

boredes fire huller tæt ved bopladsens formodede<br />

centrum. I to <strong>af</strong> dem var der bevaret<br />

egentlige bopladslag i op til 40 cm tykkelse<br />

(bilag 19 - sondagehuller). Det store trækulsindhold,<br />

der især sås i forbindelse med opgravningen,<br />

tyder - sammen med en del brændt<br />

lerklining i pløjelaget - på, at kulturlaget indeholder<br />

rester <strong>af</strong> en eller flere brandt<strong>om</strong>ter.<br />

Et mindre hul, gravet <strong>af</strong> Kaj Pedersen ved en<br />

tidligere lejlighed på den mørkfarvede<br />

forhøjning, indeholdt brændt lerklining i 60 cm<br />

dybde (under den nuværende overflade).<br />

S<strong>om</strong> det er iagttaget på flere andre pladser, er<br />

pløjelaget <strong>og</strong>så på Rødbjerg mørkere end det<br />

underliggende kulturlag.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

I forbindelse med indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver<br />

bemærkedes især indenfor det mørkfarvede<br />

<strong>om</strong>råde en del skår <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertids karakter<br />

i overfladen samt stykker <strong>af</strong> brændt lerklining<br />

med støjle<strong>af</strong>tryk. K<strong>om</strong>bineret med tilstedeværelsen<br />

<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskeramik i mindst én<br />

<strong>af</strong> soldeprøverne skønnes det, at <strong>af</strong>pløjningen<br />

berører kulturlag fra r<strong>om</strong>ersk jernalder.<br />

Det må antages, at den ret lette (sandblandede)<br />

jord har medvirket til en hurtigere<br />

<strong>af</strong>pløjning <strong>af</strong> eventuelle yngre kulturlag <strong>og</strong> at de<br />

relativt mange fund fra germansk jernalder <strong>og</strong><br />

vikingetid har ligget et stykke tid i pløjelaget. I<br />

forbindelse med undersøgelsen oplyste Kaj<br />

Pedersen i øvrigt, at han nu anser pløjelaget for<br />

stort set tømt for metalgenstande.<br />

Fund <strong>af</strong> dyrekn<strong>og</strong>ler, hvor<strong>af</strong> n<strong>og</strong>le med<br />

bearbejdningsspor samt ubrændte kn<strong>og</strong>ler (inkl.<br />

fisk) i kulturlagsprøverne viser, at bevaringsforholdene<br />

for dette materiale er relativt gode.<br />

Fundmaterialet<br />

Blandt de i alt 80 portioner fund fra bopladsen<br />

er 8 denarer, her<strong>af</strong> tre sammenklæbede, der<br />

formodes at stamme fra et lille (?), nu splittet<br />

skattefund.<br />

De i alt 35 fibler fra bopladsen spænder fra<br />

ældre r<strong>om</strong>ertid til vikingetid med klar d<strong>om</strong>inans<br />

<strong>af</strong> typer fra yngre germanertid <strong>og</strong> vikingetid.<br />

Blandt de øvrige fund er et skjoldformet<br />

hænge <strong>af</strong> vikingetidstype. Bronzestøberester,<br />

bl.a. med støbesøm antyder, at<br />

finere metalhåndværk udøvedes på pladsen.<br />

Den keramik, der er opsamlet i pløjelaget på<br />

boplads<strong>om</strong>rådet d<strong>om</strong>ineres <strong>af</strong> yngre r<strong>om</strong>ertid<br />

<strong>og</strong> ældre germanertid.<br />

Fundspredning<br />

Fundspredningskortet (jfr. bilag 18) viser, at<br />

genstandene er spredt langt udover det mørkfarvede<br />

<strong>om</strong>råde, der efter fosforsyretallene at<br />

dømme må formodes at udgøre den centrale<br />

del <strong>af</strong> bosættelsen.<br />

I modsætning til andre pladser ses på Rødbjerg<br />

hverken en klar fundkoncentration eller<br />

en fordeling <strong>af</strong> fundene, der tyder på en<br />

flytning <strong>af</strong> bosættelsen indenfor <strong>om</strong>rådet. En<br />

prøve fra pladsens østlige udkant (pkt. 25)<br />

indeholdt i øvrigt enkelte smedekugler.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

På grundlag <strong>af</strong> de samlede iagttagelser vurderes<br />

Rødbjerg s<strong>om</strong> en lille bosættelse med en<br />

forbavsende lang kontinuitet fra r<strong>om</strong>ersk jernalder<br />

til vikingetid. Selv<strong>om</strong> hovedvægten i<br />

fundmaterialet ligger i yngre jernalder, kan det<br />

ikke udelukkes, at den mørkfarvede forhøjning<br />

måske blot repræsenterer en enkelt brandt<strong>om</strong>t<br />

fra r<strong>om</strong>ersk jernalder, der nu er blottet efter<br />

bortpløjning <strong>af</strong> yngre bopladslag.<br />

Intet tyder umiddelbart på, at de egentlige<br />

bebyggelseslag rækker ud over <strong>om</strong>rådet med<br />

forhøjede fosforsyretal, men man bør være<br />

opmærks<strong>om</strong> på, at der muligvis kan findes<br />

rester <strong>af</strong> overpløjede anlæg eller et værksteds<strong>om</strong>råde<br />

på det lavere liggende areal sydøst for<br />

det iøjnefaldende "central<strong>om</strong>råde".<br />

84

I forbindelse med sondageundersøgelserne i 1996, 1997 <strong>og</strong> 1999 blev kulturlagsprøverne soldet<br />

på Bornholms Museums tømrerplads. Foto: Margrethe Watt.<br />

85

Pincet <strong>og</strong> øreske fra Rødbjerg. Foto: David Brink.<br />

86

Udsigt mod vest fra Ladegårdsbopladsen. Foto: Lars B. Christensen.<br />

Ladegård<br />

Ladegård<br />

Sb. 195, Klemensker s<strong>og</strong>n, Bornholms Nørre<br />

herred. Hertil bilag 20-21 samt appendix 1<br />

(sondagehuller).<br />

Ejer: Sten Kofoed, Ladegård, Ladegårdsvej 6,<br />

3700 Rønne.<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen registreredes første gang i 1981 s<strong>om</strong><br />

led i en "s<strong>og</strong>neberejsning" <strong>af</strong> Klemensker s<strong>og</strong>n,<br />

foretaget <strong>af</strong> Finn Ole Nielsen <strong>og</strong> Lisbeth<br />

Pedersen i samarbejde med amatørarkæol<strong>og</strong>erne<br />

Gert Møller Larsen <strong>og</strong> Michael<br />

Thorsen. Senere er <strong>om</strong>rådet jævnligt detektorrek<strong>og</strong>nosceret<br />

<strong>af</strong> Kaj Pedersen. I tørre<br />

s<strong>om</strong>re ses konturerne <strong>af</strong> et enkelt stort langhus<br />

s<strong>om</strong> vækstforskelle i <strong>af</strong>grøden.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bopladsen ligger på et bredt bakkedrag, knap 5<br />

kil<strong>om</strong>eter fra kysten, 90-95 meter over havet <strong>og</strong><br />

ca. 300 meter nordvest for Ladegårds bygninger.<br />

Mod vest falder terrænet kr<strong>af</strong>tigt ned<br />

mod et eng<strong>om</strong>råde, der åbner for en vid udsigt<br />

over Østersøen. Mod nord ophører bosættelsen<br />

brat ved kanten <strong>af</strong> en lille slugt.<br />

Jordbunden i <strong>om</strong>rådet består <strong>af</strong> sandblandet<br />

ler.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver foregik i begyndelse<br />

<strong>af</strong> maj 1999 i tørt <strong>og</strong> solrigt vejr. Bopladsen<br />

var på det pågældende tidspunkt dækket<br />

<strong>af</strong> hvede, der endnu var ret åben. D<strong>og</strong> var<br />

der spredt gylle på marken, der dækkede jorden<br />

<strong>og</strong> derfor kun tillod en begrænset registrering<br />

<strong>af</strong> jordfarver <strong>og</strong> andre bopladsindikatorer. På<br />

grund <strong>af</strong> den friske gylle t<strong>og</strong>es prøverne her i<br />

bunden <strong>af</strong> pløjelaget.<br />

Der indsamledes i alt 100 prøver i et 40x40<br />

meter net, dækkende et <strong>om</strong>trent cirkulært areal<br />

87

på ca. 25.000 m², der giver en prøvetæthed på<br />

ca. 250 m² pr prøve.<br />

Analyse<strong>resultaterne</strong> viser, at fosforsyreindholdet<br />

i pløjelaget er forhøjet (d.v.s. mindst 3x<br />

baggrunden) over et areal på ca. 10.000 m² med<br />

et ca. 100 meter langt, øst-vest orienteret<br />

"kerne<strong>om</strong>råde", hvor fosfatværdierne er stærkt<br />

forhøjede (bilag 20 – fosfatkort). Indenfor<br />

"kerne<strong>om</strong>rådet" er der et nøje sammenfald<br />

mellem høje fosforsyretal <strong>og</strong> fund i pløjelaget.<br />

Derimod modsvares en lille gruppe fund syd<br />

for det egentlige boplads<strong>om</strong>råde ikke <strong>af</strong> en<br />

tilsvarende høje Ft-tal.<br />

Trefliget vikingetidsspænde med rester <strong>af</strong><br />

forgyldning. Foto: David Brink.<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong> bore-<br />

prøver fra kulturlaget<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> kulturlagsprøver fandt sted i<br />

begyndelsen <strong>af</strong> september 1999 i en periode<br />

med tørt vejr. Der gravedes, hhv. boredes 30<br />

sondagehuller med tilsammen 37 soldeprøver.<br />

Sondagerne viste, at der indenfor den centrale<br />

del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet (med høje fosforsyretal<br />

<strong>og</strong> de fleste fund) kun var bevaret beskedne<br />

rester <strong>af</strong> egentlige bopladslag (bilag 21 – sondagehuller).<br />

Derimod fandtes en tydelig ophobning<br />

<strong>af</strong> fyld med (<strong>om</strong>lejret?) bopladsmateriale langs<br />

den nævnte Ø-V gående slugt (gammelt vandløb).<br />

Et enkelt sted (punkt 78) indeholdt fylden<br />

så meget brændt lerklining, at der formodes at<br />

være tale <strong>om</strong> et <strong>af</strong>rømninglag, eventuelt efter<br />

en husbrand?<br />

De fleste steder indenfor undersøgelses<strong>om</strong>rådet<br />

fandtes gamle vækst- eller dyrkningslag<br />

<strong>af</strong> vekslende tykkelse med spredte<br />

bopladsindikatorer.<br />

Mest bemærkelsesværdigt er den meget hyppige<br />

forek<strong>om</strong>st i soldeprøverne <strong>af</strong> mere eller<br />

mindre udglødede (smede?) slagger samt enkelte<br />

slagger med et tilsyneladende højt jernindhold.<br />

Langt den største mængde fandtes i yder<strong>om</strong>råderne,<br />

men jernslagger forek<strong>om</strong>mer d<strong>og</strong><br />

<strong>og</strong>så spredt indenfor det <strong>om</strong>råde, hvor selve<br />

bebyggelsen må formodes at have ligget. Derimod<br />

fandtes kun smedekugler i en enkelt<br />

soldeprøve.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Resultaterne <strong>af</strong> sondageundersøgelsen viser, at<br />

der kun er bevaret ganske tynde bopladslag i<br />

<strong>om</strong>rådet. Derimod er der mulighed for at der i<br />

bopladsens yder<strong>om</strong>råder, især mod syd <strong>og</strong> øst,<br />

kan findes spor <strong>af</strong> de værkstedsaktiviteter, der<br />

sandsynligvis har spillet en stor rolle for<br />

pladsens økon<strong>om</strong>i.<br />

Fundmaterialet<br />

Fundmaterialet fra bopladsen ved Ladegård<br />

<strong>om</strong>fatter 175 portioner fund, hvor<strong>af</strong> kun en<br />

mindre del (hovedsagelig mønter) er indmålte.<br />

Blandt fundene er 22 mønter, hvor<strong>af</strong> 5 er<br />

dirhemer <strong>og</strong> 15 sølvmønter <strong>af</strong> 11.årh. type.<br />

Fra pladsen stammer en række fragmenter <strong>af</strong><br />

usædvanlig store dobbeltskallede smykker (trefliget<br />

spænde, pladefibula med gribedyr), et<br />

gotlandsk, dåseformet spænde samt flere fragmenter<br />

<strong>af</strong> våben <strong>og</strong> hesteudstyr.<br />

Blandt det øvrige fundmateriale kan nævnes<br />

vægtlodder <strong>af</strong> jernkernetype <strong>og</strong> <strong>af</strong> bly, en bultlås<br />

nøgler, mankeperler <strong>af</strong> bly, fragmenter <strong>af</strong><br />

bronzekar samt stykker <strong>af</strong> drejekværne <strong>af</strong><br />

granatglimmerskifer.<br />

Ifølge en rapport fra amatørarkæol<strong>og</strong>en Gert<br />

Møller Larsen (dat. 1989) er især den østlige del<br />

<strong>af</strong> pladsen karakteriseret <strong>af</strong> et usædvanlig stort<br />

antal jerngenstande, heriblandt en del råjernsklumper<br />

<strong>og</strong> småbarrer.<br />

Den overfladeopsamlede keramik er <strong>af</strong> senslavisk<br />

type, hovedsagelig <strong>af</strong> Menkendorftype,<br />

mens enkelte skår stammer fra kar, der er drejede<br />

på et hurtiggående hjul.<br />

Fundspredning<br />

Kun ca. 30% <strong>af</strong> fundene fra bopladsen ved<br />

Ladegård er indmålt, hvor<strong>af</strong> de fleste er mønter<br />

<strong>og</strong> brudsølv, der hovedsagelig er opsamlet på<br />

den nordlige del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet med høje fosfattal,<br />

88

hvor den store hust<strong>om</strong>t ligger. Ca. 80-90 meter<br />

syd for hovedkoncentrationen er opsamlet et<br />

mindre antal fund fra yngre germanertid <strong>og</strong><br />

vikingetid, der d<strong>og</strong>, s<strong>om</strong> nævnt, ikke <strong>af</strong>spejler<br />

sig i fosforsyretallene.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

De fleste <strong>af</strong> de overfladeindikatorer (sort muld,<br />

brændt lerklining, k<strong>og</strong>egruber, mange lerkarskår<br />

o.l.), der var synlige ved den første<br />

registrering (1981), kunne på grund <strong>af</strong> dårlige<br />

iagttagelsesforhold ikke ses ved prøvetagningen<br />

i 1999. Bortset fra de sporadiske fund <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidskeramik i enkelte soldeprøver fra <strong>om</strong>rådets<br />

vestligste udkant, tyder intet på, at der<br />

har været bosættelse <strong>af</strong> betydning på stedet før<br />

i sen yngre germanertid eller <strong>om</strong>kring overgangen<br />

til vikingetid. Til gengæld viser flere<br />

fund, bl.a. keramik at pladsen endnu benyttedes<br />

indtil <strong>om</strong>kring 1200.<br />

Da der kun er gjort relativt få fund på<br />

boplads<strong>om</strong>rådet fra højmiddelalder/renaissance,<br />

formodes hovedparten <strong>af</strong> de mange, ellers<br />

vanskeligt daterbare jerngenstande, der er opsamlet<br />

i pløjelaget, at stamme fra pladsens<br />

brugstid (ca. 700-1200). Den middelalderlige<br />

gård formodes at være flyttet i løbet <strong>af</strong> 1200-<br />

tallet <strong>og</strong> ligger nok på samme sted s<strong>om</strong> den<br />

nuværende gård.<br />

De for denne periode usædvanlig mange <strong>og</strong><br />

anderledes fund med våbenudstyr <strong>og</strong> udøvelse<br />

<strong>af</strong> jernhåndværk, der er koncentreret <strong>om</strong>kring<br />

et meget stort langhus, kan friste til at opfatte<br />

bopladsen s<strong>om</strong> én <strong>af</strong> de 12 bornholmske<br />

"kongsgårde", der <strong>om</strong>tales i Knytlinge Saga.<br />

Dåseformet vikingetidsspænde <strong>af</strong> gotlandsk type fra<br />

Ladegård. Foto: David Brink.<br />

89

Ovenfor: Fragment <strong>af</strong> pladefibel fra vikingetiden med gribedyrsstil. Foto Lars B. Christensen.<br />

Nedenfor: Tegning <strong>af</strong> det samme spænde. Tegning: Margrethe Watt.<br />

90

Luftfoto <strong>af</strong> Store Gadegård i s<strong>om</strong>meren 2004. Foto: Esben Aarsleff.<br />

Store Gadegård<br />

Store Gadegård<br />

Sb. 160; Pedersker s. (BMR j.nr. 1978x1-620).<br />

Hertil bilag 22-23 samt appendix 1 (sondagehuller).<br />

Indenfor det undersøgte <strong>om</strong>råde ligger endvidere<br />

den overpløjede høj sb. 88, Pedersker s.<br />

<strong>og</strong> en gravplads <strong>om</strong>kring denne (BMR j.nr.<br />

2751x1-13).<br />

Ejer: Christian Peter Lund, St. Gadegård,<br />

Hegnedevejen 26, 3720 Åkirkeby.<br />

Historisk oversigt<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet, der ligger ca. 1 km nordvest<br />

for Peders kirke <strong>og</strong> 1,5 km øst for det store<br />

bosættelses<strong>om</strong>råde i Grødby (Runegård/Grødbygård),<br />

har været kendt siden 1989, hvor der i<br />

forbindelse med flyrek<strong>og</strong>noscering iagtt<strong>og</strong>es<br />

<strong>om</strong>rids <strong>af</strong> mindst 20 VSV-ØNØ orienterede<br />

hust<strong>om</strong>ter samt systemer <strong>af</strong> skelgrøfter, der<br />

tidvis fremstår s<strong>om</strong> vækstforskelle i <strong>af</strong>grøderne<br />

(<strong>om</strong>råderne 1 <strong>og</strong> 2 herunder). Siden 1990 er<br />

boplads<strong>om</strong>rådet rek<strong>og</strong>nosceret regelmæssigt<br />

med metaldetektor <strong>af</strong> Jack Simonsen. I 1996-97<br />

fremk<strong>om</strong> en del brudsølv <strong>og</strong> mønter <strong>af</strong> vikingetidstype,<br />

der førte til to efterundersøgelser<br />

(1997-98) <strong>om</strong>kring en hust<strong>om</strong>t på den sydlige<br />

del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet (<strong>om</strong>r. 3) 13 .<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bosættelses<strong>om</strong>rådet ved St. Gadegård ligger 35-<br />

40 meter over havet <strong>og</strong> ca. 3 km fra kysten på<br />

et fladt plateau i den nordvestlige ende <strong>af</strong> et<br />

stort, sammenhængende <strong>om</strong>råde med senglacialt<br />

sand <strong>og</strong> grus. Mod nord skråner terrænet<br />

ned mod et eng<strong>om</strong>råde (oprindelig senglacialt<br />

vandløb).<br />

Områderne 1 <strong>og</strong> 2 ligger nord for den private<br />

markvej, adskilt <strong>af</strong> et nu nedlagt markskel,<br />

mens <strong>om</strong>råde 3 ligger syd for markvejen mel-<br />

13 Efterundersøgelserne foret<strong>og</strong>es <strong>af</strong> hhv. Finn Ole<br />

Nielsen (1997) <strong>og</strong> Hanne Wagnkilde (1998), jfr.<br />

beretninger.<br />

91

lem gårdens bygninger <strong>og</strong> den overpløjede høj<br />

sb. 88, <strong>om</strong>kring hvilken der synes at have ligget<br />

en gravplads med brandgrave fra r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder samt muligvis <strong>og</strong>så en udløber <strong>af</strong><br />

bopladsen (<strong>om</strong>råde 4).<br />

Enkelte steder ses svage forhøjninger <strong>og</strong>/<br />

eller mørkfarvning <strong>af</strong> pløjelaget samt stedvis<br />

<strong>og</strong>så med brændt lerklining <strong>og</strong> lerkarskår i<br />

overfladen, andre steder med trækul <strong>og</strong> skørbrændte<br />

sten.<br />

Jordbunden er stærkt sandblandet <strong>og</strong> kan<br />

desuden i perioder have været udsat for sand<strong>og</strong><br />

jordflugt. Undergrunden består hovedsagelig<br />

<strong>af</strong> sand eller grus, der over større <strong>om</strong>råder er<br />

mere eller mindre sammenkittet <strong>af</strong> jernudfældninger.<br />

Disse al-lignende lag, der uden tvivl<br />

sinker vandgennemstrømningen, pløjes op<br />

mange steder, hvor de ses s<strong>om</strong> okkerfarvede<br />

klumper i pløjelaget.<br />

En dam nordvest for Store Gadegårds bygninger<br />

markerer formodentlig et <strong>om</strong>råde, der<br />

har været vandfyldt <strong>og</strong>så i oldtiden, <strong>og</strong> derfor<br />

kan have været <strong>af</strong>gørende for placeringen <strong>af</strong><br />

bopladsen.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> prøver til fosfatanalyse fandt<br />

sted i oktober 1999 samtidig med udtagelse <strong>af</strong><br />

et mindre antal prøver <strong>af</strong> kulturlaget. Vejret i<br />

indsamlingsperioden var temmelig fugtigt, <strong>og</strong><br />

jorden de fleste steder gennemvåd. På grund <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong>rådets størrelse <strong>og</strong> den store spredning <strong>af</strong><br />

fundene indsamledes prøverne, i alt 283, i et<br />

net på 50x50 meter dækkende et areal på ca.<br />

90.000 m², d.v.s. med en gennemsnitstæthed på<br />

318 m² pr. prøve.<br />

Resultaterne <strong>af</strong> analyserne viste forhøjede<br />

fosfatværdier indenfor et uregelmæssigt areal<br />

på mindst 60.000 m² <strong>og</strong> <strong>af</strong>slørede, at det store<br />

bosættelses<strong>om</strong>råde kan opdeles i en række<br />

mindre enheder, der tilsammen dækker mindst<br />

40.-50.000m² (bilag 22 - fosfatkort med markering<br />

<strong>af</strong> fund <strong>og</strong> hust<strong>om</strong>ter). Kun indenfor et mindre<br />

<strong>om</strong>råde (nord for gårdens have) er fosfatværdierne<br />

stærkt forhøjede. Et <strong>om</strong>råde med forhøjede<br />

fosfatværdier tæt sydvest for gårdens<br />

bygninger (øst for <strong>om</strong>råde 3), hvor der ved<br />

rek<strong>og</strong>noscering er iagttaget bosættelsesspor i<br />

overfladen, men endnu ikke er gjort fund, kan<br />

strække sig ind under den nuværende gård.<br />

Flere steder på Store Gadegård er fundet mindre blygenstande<br />

s<strong>om</strong> disse ”terninger”, der måske skal tolkes<br />

s<strong>om</strong> råmateriale. Foto: Lars B. Christensen.<br />

Analyse<strong>resultaterne</strong> modsvarer i grove træk<br />

både fundspredningen <strong>og</strong> fordelingen <strong>af</strong> de<br />

grupper <strong>af</strong> hust<strong>om</strong>ter, der har kunnet iagttages<br />

s<strong>om</strong> vækstforskelle i <strong>af</strong>grøderne. Også den hust<strong>om</strong>t<br />

i <strong>om</strong>råde 3 med skattefund, der undersøgtes<br />

i 1997-98, ses i fosforsyretallene. Bebyggelsen<br />

i <strong>om</strong>råde 2 fortsætter overraskende<br />

langt mod øst, hvor fosforsyretallene stiger til<br />

mere end 10 gange baggrundsværdierne mod<br />

undersøgelses<strong>om</strong>rådets udkant. Her er der hidtil<br />

ikke gjort fund <strong>og</strong> der ses heller ikke<br />

entydige bopladsindikatorer i overfladen. Da<br />

bosættelserne ved Store Gadegård var de sidste<br />

i rækken <strong>af</strong> undersøgte boplads<strong>om</strong>råder, var<br />

det <strong>af</strong> praktiske <strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske grunde ikke<br />

muligt at supplere prøvetagningen yderligere<br />

for heri-gennem at få <strong>af</strong>grænset bosættelsen<br />

mod øst. For fuldstændighedens skyld bør<br />

dette d<strong>og</strong> gøres ved lejlighed.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong><br />

sondageprøver fra kulturlaget<br />

Samtidig med indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver<br />

t<strong>og</strong>es boreprøver på 20 lokaliteter til kontrol <strong>af</strong><br />

kulturlaget. Prøverne, der var jævnt fordelt<br />

over hele <strong>om</strong>rådet, viste sammen med iagttagelser<br />

<strong>af</strong> oppløjet undergrundmateriale, at der<br />

kun i <strong>om</strong>rådet nord <strong>og</strong> nordøst for dammen<br />

med de stærkt forhøjede fosforsyretal - er<br />

bevaret kulturlag <strong>af</strong> bopladskarakter på <strong>om</strong>kring<br />

25 cm tykkelse. I den nordlige del <strong>af</strong><br />

"skattefunds<strong>om</strong>rådet" (<strong>om</strong>råde 3), der var tilgængelig<br />

ved sondageundersøgelsen, var gamle<br />

vækst- eller dyrkningslag uden nævneværdigt<br />

bopladsmateriale til gengæld bevaret i op til 40-<br />

50 cm tykkelse.<br />

Indholdet <strong>af</strong> soldeprøverne var meget beskedent<br />

sammenlignet med de fleste andre lo-<br />

92

kaliteter. Kun 2 <strong>af</strong> prøverne indeholdt smede<strong>af</strong>fald<br />

(en enkelt smedekugle <strong>og</strong> et muligt<br />

hammerskæl). Den keramik (bl.a. østersøkeramik),<br />

der opsamledes i soldeprøverne, antyder<br />

d<strong>og</strong>, at de beskedne kultur- <strong>og</strong> muldlag er<br />

opbygget i yngre jernalder <strong>og</strong> vikingetid.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringstilstand<br />

Sondageundersøgelsen har - trods sit stormaskede<br />

net – sandsynliggjort, at der kun i den<br />

sydøstligste del <strong>af</strong> <strong>om</strong>råde 2 (nordøst for<br />

dammen), hvor fosforsyretallene er højest, er<br />

bevaret rester <strong>af</strong> egentlige bopladslag. Dette<br />

støttes indirekte <strong>af</strong>, at der ikke ses vækstforskelle<br />

med huse i dette <strong>om</strong>råde. En lille, supplerende<br />

fosfatkartering er d<strong>og</strong> nødvendig for<br />

at kunne fastslå dette med sikkerhed.<br />

I <strong>om</strong>råde 3 (den sydligste del <strong>af</strong> bosættelses<strong>om</strong>rådet)<br />

synes gamle jord- <strong>og</strong> sandflugtsopbyggede<br />

muld- eller dyrkningslag at være bevarede.<br />

Disse er d<strong>og</strong> sandsynligvis opbygget før<br />

anlæggelsen <strong>af</strong> den vikingetidige bebyggelse,<br />

der er repræsenteret <strong>af</strong> det nedpløjede hus med<br />

skattefundet.<br />

Samlet set kan bevaringstilstanden i <strong>om</strong>rådet<br />

beskrives s<strong>om</strong> dårlig, men i modsætning til de<br />

fleste andre bosættelser, der indgår i projektet,<br />

egnet til en traditionel fladeundersøgelse (se <strong>og</strong>så<br />

den samlede vurdering <strong>af</strong> bopladsen herunder).<br />

Fundmaterialet<br />

Fra hele boplads<strong>om</strong>rådet (<strong>om</strong>råderne 1, 2 <strong>og</strong> 3)<br />

stammer mere end 1000 enkeltgenstande, hvor<strong>af</strong><br />

hovedparten er opsamlet ved detektor- <strong>og</strong><br />

overfladerek<strong>og</strong>noscering. Mønter <strong>og</strong> brudsølv<br />

udgør godt 20% <strong>af</strong> fundmaterialet.<br />

Da oprensningen <strong>af</strong> marken har været meget<br />

<strong>om</strong>hyggelig, er andelen <strong>af</strong> udaterbart <strong>og</strong> ikke<br />

indmålt <strong>og</strong> optalt "metalskrot" samt <strong>af</strong> genstande<br />

fra nyere tid (f.eks. knapper <strong>og</strong> musketkugler)<br />

forholdsmæssigt stor.<br />

Hovedparten <strong>af</strong> de 161 sølvmønter fra <strong>om</strong>rådet<br />

stammer fra en eller to udpløjede skatte<br />

ved hust<strong>om</strong>ten i <strong>om</strong>råde 3. Af disse er 14 dirhemer<br />

<strong>og</strong> 147 sølvmønter <strong>af</strong> endnu ikke<br />

bestemt vikingetids- eller tidlig middelaldertype.<br />

Til skattene har endvidere hørt en større<br />

mængde brudsølv.<br />

Tæt ved den overpløjede høj, sb. 88, er fundet<br />

en slidt denar <strong>og</strong> en solidus. Fra henholdsvis<br />

<strong>om</strong>råde 2 <strong>og</strong> 3 stammer to små stykker brudguld.<br />

Fra bopladsen stammer enkelte fibler <strong>af</strong> yngre<br />

jernalders <strong>og</strong> vikingetidstyper <strong>og</strong> et ringspænde<br />

med polyedrisk endeknop.<br />

Blandt de øvrige fund kan nævnes 2<br />

thorshamre, en ørenring <strong>af</strong> "Tempelhof-type",<br />

sølvfingerringe <strong>af</strong> vikingetidstype <strong>og</strong> to blyplader<br />

(amuletter) med runeindskrift.<br />

Spredt i <strong>om</strong>rådet er med detektor optaget et<br />

en del små blyterninger på ca. 0.6x0.6 cm<br />

(råmateriale til blystøbning?)<br />

Blyplade med runeindskrift fra Store Gadegård.<br />

Foto: David Brink.<br />

Endvidere er opsamlet flere kilo jernslagge,<br />

jernluppe, myremalm samt muligvis et stykke<br />

overkappe (udvindingsovn?).<br />

Små jernbarrer er fremk<strong>om</strong>met ved efterundersøgelsen<br />

samt ved detektorrek<strong>og</strong>noscering.<br />

Derimod er der kun fundet få bronzebarrer<br />

<strong>og</strong> ingen støbekegler.<br />

Ved efterundersøgelserne 1996-97 fremk<strong>om</strong><br />

endvidere bl.a. flere skår <strong>af</strong> klæbestenskar,<br />

hvæssesten <strong>af</strong> "norsk" skifer samt mange fragmenter<br />

<strong>af</strong> kværnsten <strong>af</strong> granatglimmerskifer.<br />

Hovedparten <strong>af</strong> den opsamlede keramik er <strong>af</strong><br />

senslavisk type, men r<strong>om</strong>ertidskeramik såvel<br />

s<strong>om</strong> skår <strong>af</strong> middelalderligt stentøj er d<strong>og</strong><br />

stedvis optaget i overfladen.<br />

93

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

På grundlag <strong>af</strong> iagttagelser fra flyobservation,<br />

detektorrek<strong>og</strong>noscering, <strong>resultaterne</strong> <strong>af</strong> fosfatkartering,<br />

sondage- <strong>og</strong> efterundersøgelser samt<br />

en analyse <strong>af</strong> det fremk<strong>om</strong>ne fundmateriale,<br />

tegner der sig følgende billede <strong>af</strong> det mindst<br />

50.000 m² store bosættelses<strong>om</strong>råde ved Store<br />

Gadegård:<br />

Bebyggelsen er opsplittet i flere enheder,<br />

hvor<strong>af</strong> de største svarer til husklyngerne i <strong>om</strong>råderne<br />

1 <strong>og</strong> 2 samt måske det til dels utilgængelige<br />

<strong>om</strong>råde med oppløjede hust<strong>om</strong>ter<br />

umiddelbart sydvest for gårdens bygninger. Det<br />

undersøgte langhus med skattefundet (<strong>om</strong>råde<br />

3) udgør - ikke mindst efter fosforsyretallene at<br />

dømme - en samlet gårdsenhed, måske med<br />

flere bygninger? Fosforsyretallene antyder endvidere<br />

at mindre bopladsenheder kan have ligget<br />

ved gravhøjen, sb. 88 ("<strong>om</strong>råde 4") samt<br />

ved den nordligste ende <strong>af</strong> plateauet.<br />

Sporadiske fund fra <strong>om</strong>råderne 1 <strong>og</strong> 3 (inkl.<br />

enkelte metalfund) viser, at der fandtes en<br />

spredt bosættelse (med tilhørende gravplads<br />

ved højen sb. 88) i <strong>om</strong>rådet allerede i r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder. De fleste fund fra germanertid er optaget<br />

i <strong>om</strong>råde 2, men findes - liges<strong>om</strong> det talmæssigt<br />

d<strong>om</strong>inerende materiale fra vikingetid<br />

<strong>og</strong> tidligste middelalder - spredt i hele undersøgelses<strong>om</strong>rådet.<br />

De mange fund fra den splittede<br />

skat ved det undersøgte, Trelleborglignende<br />

hus i <strong>om</strong>råde 3, slører det faktum, at<br />

der tilsyneladende <strong>og</strong>så her har ligget bosættelser<br />

fra r<strong>om</strong>ertid <strong>og</strong> germanertid.<br />

Næsten alle de huse, der har kunnet ses s<strong>om</strong><br />

vækstforskelle, synes at være <strong>af</strong> generel "vikingetidstype"<br />

(d.v.s. med mere eller mindre buede<br />

langvægge), n<strong>og</strong>le tydeligvis med flere, muligvis<br />

<strong>og</strong>så ældre faser. Samhørigheden mellem skelgrøfter<br />

<strong>og</strong> huse, der er iagttaget s<strong>om</strong> vækstforskelle,<br />

ses tydeligst i <strong>om</strong>råde 1, der må<br />

betegnes s<strong>om</strong> det nærmeste man på Bornholm<br />

k<strong>om</strong>mer en landsbylignende struktur. Da husene<br />

imidlertid ved nærmere undersøgelse<br />

(udgravning) meget vel kan vise sig at spænde<br />

over en længere periode, må en vurdering <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong> der er tale <strong>om</strong> landsbyer i klassisk ("jysk")<br />

forstand eller <strong>om</strong> forløbere for de "byer" (f.eks.<br />

Grødby, Klintby, Langedeby) bestående <strong>af</strong> 2-4<br />

gårde, der udgør en del <strong>af</strong> det efter middelalderlige<br />

bosættelsesmønster på øen, <strong>af</strong>vente<br />

videre undersøgelser.<br />

De fund <strong>af</strong> smede<strong>af</strong>fald, der er med til at<br />

lokalisere værksteds<strong>om</strong>råderne <strong>om</strong>kring så<br />

mange andre bosættelser, savnes næsten helt<br />

ved Store Gadegård, men fund <strong>af</strong> små jernbarrer<br />

samt <strong>om</strong>råder med brændte sten <strong>og</strong><br />

trækul i den nordlige ende <strong>af</strong> <strong>om</strong>råde 2 viser, at<br />

der formentlig på et tidspunkt foregik smedning<br />

indenfor denne del <strong>af</strong> bosættelsen.<br />

Hvorvidt de spredte fund <strong>af</strong> bl.a. Siegburgkeramik)<br />

repræsenterer en højmiddelalderlig<br />

bebyggelse på stedet eller stammer fra ud-kørsel<br />

<strong>af</strong> mødding/<strong>af</strong>fald fra en middelalderlig<br />

gård under den nuværende (?), er foreløbig<br />

uvist.<br />

Samlet set er bosættelsen ved Store Gadegård<br />

således langt mere opsplittet i mindre enheder<br />

end de fleste andre bosættelser, der indgår i<br />

projektet. Størst lighed synes <strong>om</strong>rådet at have<br />

med bosættelserne <strong>om</strong>kring Grødbygård <strong>og</strong><br />

Runegård, hvor flere delundersøgelser understøtter<br />

indtrykket <strong>af</strong> store, men relativt spredt<br />

bebyggelser (se Runegård).<br />

94

Marken ved Sandegård med <strong>af</strong>grøder. Foto: Lars B. Christensen.<br />

Sandegård<br />

Sandegård<br />

Sb. 33, Åker s. BMR j.nr. 1371x1-829. Hertil<br />

bilag 24-25 samt appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejer: Knud Tolstrup, Dalegårdsvej 11, 3720<br />

Åkirkeby.<br />

Historisk oversigt<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet ved Sandegård nævnes første<br />

gang i forbindelse med drængravning i 1869,<br />

hvor der <strong>om</strong>tales fund <strong>af</strong> bl.a. ”3 byzantinske<br />

Guldmønter <strong>og</strong> flere Guldsager” (Vedel 1886:<br />

398 <strong>og</strong> 400f.; Klindt-Jensen 1957: fig. 130).<br />

Ved en lille undersøgelse på stedet samme år<br />

iagtt<strong>og</strong> Vedel, ”at Overjorden i stor Udstrækning<br />

var mørkfarvet indtil <strong>om</strong>trent en Alens<br />

Dybde, derunder laa gult Ler, s<strong>om</strong> d<strong>og</strong> indtil en<br />

Dybde <strong>af</strong> 1 ¾ Alen indeholdt enkelte pletter <strong>af</strong><br />

Trækul <strong>og</strong> <strong>af</strong> rødbrændt Ler. Paa mange Steder<br />

bemærkedes Brolægninger <strong>af</strong> Haandstene <strong>og</strong><br />

derhos fandtes et Gulv mindst 10 Alen i Tværmaal,<br />

lagt <strong>af</strong> mægtige Sandstensplader” (Vedel<br />

1886:400f.).<br />

I 1952 foret<strong>og</strong> O. Klindt-Jensen en mindre<br />

undersøgelse på pladsen, hvor han konstaterede<br />

”en næsten helt bortpløjet gårdt<strong>om</strong>t, der var<br />

nedbrændt” (1957:236).<br />

Fra midten <strong>af</strong> 1980’erne er boplads<strong>om</strong>rådet<br />

blevet rek<strong>og</strong>nosceret med metaldetektor, først<br />

<strong>af</strong> Ingvard Pedersen <strong>og</strong> senere <strong>af</strong> Jack Simonsen.<br />

Herudover er bopladsen overfladerek<strong>og</strong>nosceret<br />

<strong>af</strong> Solveig Andersen.<br />

I 1990 foret<strong>og</strong>es en mindre undersøgelse på<br />

stedet i forbindelse med, at der ved pløjning<br />

var fremk<strong>om</strong>met <strong>om</strong>kring 10 sandstensplader<br />

på op til 60 cm i tværmål, der synes at have<br />

dannet en brolægning i eller ved et hus, muligvis<br />

fra germansk jernalder 14 .<br />

I forbindelse med dræning i nyere tid er der<br />

på den østlige del <strong>af</strong> bopladsen iagttaget kulturlag<br />

<strong>og</strong> gruber, der ifølge oplysninger fra den<br />

14 <strong>Beretning</strong> <strong>og</strong> plan ved Dorte Dam. BMR j.nr. 1371.<br />

95

tidligere ejer, stedvis skal have nået en dybde <strong>af</strong><br />

et par meter under den nuværende overflade.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bopladsen ligger <strong>om</strong>kring 1 km fra kysten<br />

mellem Boderne <strong>og</strong> Raghammer Odde, ca. 25<br />

meter over havet <strong>og</strong> umiddelbart nord <strong>og</strong><br />

nordøst for Sandegårds bygninger. Selve<br />

bopladsen ligger – set i forhold til det <strong>om</strong>givende<br />

terræn – på en svag forhøjning, hvorfra der<br />

har været frit udsyn over havet. Anlæggelsen <strong>af</strong><br />

den nuværende Sandegårds bygninger kan have<br />

berørt den sydvestligste udklant <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet,<br />

der i øvrigt skæres midt over <strong>af</strong> den N-S<br />

forløbende indkørsel til gården.<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet fremstår efter pløjning med<br />

en mørkegrå farve, der dækker et areal på knap<br />

40.000 m 2 . Især bopladsens sydligste ende har<br />

indtil nyere tid været påvirket <strong>af</strong> sand- <strong>og</strong><br />

jordflugt. Sandindholdet <strong>af</strong>tager gradvist mod<br />

nord, hvor der stedvis pløjes direkte i den i<br />

øvrigt lerede undergrund.<br />

Indsynkningsstrukturer i et <strong>om</strong>råde på ca.<br />

200 m 2 ved den sydlige <strong>og</strong> østlige ende <strong>af</strong> et<br />

vandhul (tidligere mergelgrav?) ved pladsens<br />

nordøstlige udkant viser, at der er sket en delvis<br />

opfyldning i nyere tid. N<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de fund, der er<br />

opsamlet her, kan derfor stamme fra tilførsel <strong>af</strong><br />

jord fra de nærliggende dele <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver foregik den 26.<br />

april 1999 i tørt vejr. Den vestlige del <strong>af</strong><br />

pladsen (vest for privatvejen) var dækket <strong>af</strong><br />

ankelhøjt frøgræs <strong>og</strong> tillod derfor ikke i agttagelser<br />

<strong>af</strong> jordfarver <strong>og</strong> andre kulturspor udover,<br />

hvad der kunne ses ved opgravningen <strong>af</strong><br />

jordprøverne. På den østlige del <strong>af</strong> bopladsen<br />

var iagttagelsesforholdene derimod relativt<br />

gode i vinterbyg.<br />

Der indsamledes i alt 219 prøver i et 30x40<br />

meter net, dækkende et areal på ca. 50.000 m 2 ,<br />

der giver en prøvetæthed på ca. 230 m 2 pr.<br />

prøve, der skønnedes tilstrækkeligt til at kunne<br />

registrere en eventuel intern opdeling <strong>af</strong> pladsen.<br />

Resultaterne <strong>af</strong> analyserne viste, at fosforsyretallene<br />

i pløjelaget er forhøjede indenfor et<br />

samlet <strong>om</strong>råde på 150x200 meter, svarende til<br />

ca. 30.000 m 2 (bilag 24 – fosfatkort). I to <strong>om</strong>råder<br />

er værdierne stærkt forhøjede:<br />

1. et areal på ca. 3.000 m 2 , beliggende på<br />

vestsiden <strong>af</strong> privatvej-en med centrum ca. 100<br />

meter nord for gårdens bygninger (”Sandegård<br />

Vest”) <strong>og</strong>:<br />

2. et n<strong>og</strong>et større <strong>om</strong>råde på mindst 10.000 m 2<br />

med centrum ca. 100 meter nordøst for<br />

gårdens bygninger (”Sandegård Øst”).<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong><br />

boreprøver fra kulturlaget<br />

Prøver fra kulturlaget indsamledes umiddelbart<br />

efter høst indenfor <strong>om</strong>råderne med forhøjede<br />

fosforsyretal, i alt 59 prøvelokaliteter med tilsammen<br />

105 soldeprøver. På den vestlige del <strong>af</strong><br />

bopladsen viste jorden sig at være stærkt k<strong>om</strong>primeret<br />

under flerårigt frøgræs, der gjorde boringerne<br />

meget vanskelige <strong>og</strong> medførte en lidt<br />

større findeling <strong>af</strong> fylden end ønskeligt.<br />

Sondagerne viste, at der især indenfor <strong>om</strong>råderne<br />

med stærkt forhøjede fosforsyretal i<br />

næsten alle prøvehullerne var bevaret, hvad der<br />

tolkes s<strong>om</strong> regulære bopladslag i op til en meters<br />

tykkelse (bilag 25 – sondagehuller med angivelse<br />

<strong>af</strong> sandflugtsdækning).<br />

Enkelte steder gennemskar sondagehullerne<br />

let identificerbare k<strong>og</strong>egruber med trækul <strong>og</strong><br />

skørbrændte sten. Andre steder antyder f.eks.<br />

et stort indhold i prøven at velbevarede kn<strong>og</strong>ler<br />

(bl.a. fisk), at der kan være tale <strong>om</strong> <strong>af</strong>faldsgruber.<br />

Både på de centrale dele <strong>af</strong> bopladsen <strong>og</strong> i<br />

udkants<strong>om</strong>råderne har jord- <strong>og</strong> sandflugt bidraget<br />

til opbygningen <strong>af</strong> lagfølgen, hvilket<br />

mærkedes tydeligt i ”kulturlagets” stedvis<br />

sandede eller ”melede” konsistens. Især den<br />

sydlige <strong>og</strong> sydøstlige del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet har<br />

været stærkt påvirket <strong>af</strong> sandflugt, idet jernalderbosættelser<br />

(med gruber?) her er dækket <strong>af</strong><br />

mere end 1 meter flyvesand. Bopladsens sydøstlige<br />

begrænsning er derfor ikke fastlagt med<br />

sikkerhed, men karakteren <strong>af</strong> det opgravede<br />

materiale antyder d<strong>og</strong>, at der her snarest er tale<br />

<strong>om</strong> et ”udkants<strong>om</strong>råde”. Denne sydligste del <strong>af</strong><br />

bopladsen (umiddelbart øst for gårdens bygninger<br />

<strong>og</strong> grænsende op til et militært skydeterræn)<br />

dyrkes ikke længere.<br />

Iagttagelser <strong>af</strong> lagfølgen <strong>og</strong> sammensætningen<br />

<strong>af</strong> soldeprøverne viste, s<strong>om</strong> antydet, at sand<strong>og</strong><br />

jordflugt fandt sted allerede i boplads<strong>om</strong>-<br />

96

ådets brugstid, idet bopladsindikatorer (lerkarskår,<br />

brændt lerklining, trækul, dyrekn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong><br />

smede<strong>af</strong>fald) fandtes spredt <strong>og</strong>så i sandflugtslagene,<br />

men i mindre koncentrationer end i de<br />

egentlige kulturlag. Tynde, sandede vækstlag<br />

iagtt<strong>og</strong>es enkelte steder under bopladslagene.<br />

S<strong>om</strong> på flere andre bopladser, der indgår i<br />

sondageundersøgelsen, sås på Sandegård en<br />

markant fordeling <strong>af</strong> smede<strong>af</strong>fald i soldeprøverne<br />

fra bopladsens udkants<strong>om</strong>råder. I to prøver<br />

fra bopladsens nordvestlige udkant (sondagehullerne<br />

78 <strong>og</strong> 81) bestod henholdsvis ca.<br />

75% <strong>og</strong> ca. 95% <strong>af</strong> solderesten <strong>af</strong> smedekugler!<br />

Derimod forek<strong>om</strong> smede<strong>af</strong>fald uhyre sjældent i<br />

prøverne fra bopladsernes central<strong>om</strong>råder, der<br />

til gengæld d<strong>om</strong>ineredes <strong>af</strong> kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> lerkarskår<br />

(hvor<strong>af</strong> langt de fleste var <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertids<br />

karakter). I et enkelt tilfælde forek<strong>om</strong> n<strong>og</strong>le få<br />

smedekugler i en horisont, der klart overlejrede<br />

et ældre bopladslag (sondagehul 12).<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Sondageundersøgelsen viste, at de bevarede<br />

dele <strong>af</strong> kulturlaget er opbygget i r<strong>om</strong>ersk jernalder,<br />

men at der stedvis <strong>og</strong> især indenfor de<br />

centrale dele <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet formentlig<br />

stadig kan findes nedgravninger, anlæg (huse)<br />

<strong>og</strong> eventuelle sænkninger med kulturlag fra<br />

senere perioder, men nok ikke større, sammenhængende<br />

bopladslag. De mange fund fra yngre<br />

jernalder <strong>og</strong> vikingetid – inklusive keramik –<br />

stammer med stor sandsynlighed fra <strong>af</strong>pløjning<br />

<strong>af</strong> nedgravninger <strong>og</strong> gruber.<br />

Den brolægning, der var anlagt ovenpå kulturlag<br />

fra r<strong>om</strong>ersk jernalder på et fundament <strong>af</strong><br />

småsten, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> fjernedes allerede i slutningen<br />

<strong>af</strong> 1980’erne, har et modstykke på bl.a. Agerbygård<br />

i Østerlars, hvor rigelig keramik i forbindelse<br />

med rester <strong>af</strong> selve brolægningen, daterer<br />

den til <strong>om</strong>kring overgangen mellem yngre<br />

r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> ældre germansk jernalder 15 .<br />

Selv<strong>om</strong> der især på de højest liggende, centrale<br />

dele <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet de fleste steder<br />

pløjes direkte i kulturlag fra (yngre?) r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder <strong>og</strong> i anlæg (nedgravninger) fra germansk<br />

jernalder <strong>og</strong> vikingetid, synes de ældre<br />

dele <strong>af</strong> bopladsen <strong>og</strong> dens udkants-/værksteds<strong>om</strong>råder<br />

s<strong>om</strong> helhed at have været bedre<br />

beskyttet på grund <strong>af</strong> sandflugten, end på<br />

mange andre bopladser.<br />

Fundmaterialet<br />

Sandegård er med sine næsten 1000 portioner<br />

overflade- <strong>og</strong> detektorfund en <strong>af</strong> de rigeste<br />

jernalderbopladser på Bornholm.<br />

Foruden mønter <strong>og</strong> guldfund, fremk<strong>om</strong>met i<br />

ældre tid, stammer yderligere 21 genstande <strong>af</strong><br />

guld fra rek<strong>og</strong>nosceringerne, hovedsagelig<br />

brudguld. Hertil k<strong>om</strong>mer 13 stykker brudsølv<br />

eller sølvbarrer. Mønter er repræsenteret <strong>af</strong> 4<br />

solidi, 27 denarer, 18 dirhemer, 4 mønter <strong>af</strong><br />

vikingetidstype samt 25 mønter fra middelalder<br />

<strong>og</strong> renaissance.<br />

Fibler er med mere end 150 stykker den mest<br />

d<strong>om</strong>inerende enkelttype. Kun få stammer fra<br />

ældre r<strong>om</strong>ertid, heriblandt fragmenter <strong>af</strong> østlige<br />

former (især Wielbark-typer) fra <strong>om</strong>kring overgangen<br />

mellem ældre <strong>og</strong> yngre r<strong>om</strong>ersk jernalder.<br />

I de følgende perioder stiger antallet <strong>af</strong><br />

fund markant. Blandt fiblerne fra yngre r<strong>om</strong>ertid<br />

bemærkes <strong>og</strong>så halvfærdige stykker. Bl.a. <strong>af</strong><br />

type med <strong>om</strong>slået fod.<br />

Blandt ældre germanertids fibler er formvariationen<br />

stor. Yngre germanertid d<strong>om</strong>ineres,<br />

s<strong>om</strong> på andre bopladser <strong>af</strong> brede, ligearmede<br />

fibler <strong>og</strong> næbfibler (især østlige varianter).<br />

Blandt de sjældnere typer er et hesteformet<br />

spænde <strong>af</strong> forgyldt bronze med granatindlægninger.<br />

Forskellige steder på bopladsen er opsamlet<br />

taskeformede hængesmykker, bl.a. med indlagt<br />

sølvblik. Endvidere en thorshammer <strong>af</strong> sølv <strong>og</strong><br />

et fragment <strong>af</strong> en massiv sølvring med kolbeformet<br />

ende.<br />

Blandt våben- <strong>og</strong> hesteudstyr kan nævnes en<br />

pyramideformet fæsteknap med granatindlægning<br />

<strong>og</strong> flere pyntenitter til store lanser <strong>af</strong> yngre<br />

germanertidstype.<br />

Glasperler udgør en påfaldende lille del (ca.<br />

3%) <strong>af</strong> det samlede materiale, hvilket til dels<br />

skyldes, at en del perler fortsat befinder sig i<br />

privateje. Glasskår (6 fragmenter <strong>af</strong> ”oldtidskarakter”)<br />

udgør ligeledes kun en beskeden del<br />

<strong>af</strong> overfladefundene.<br />

Blandt håndværksfundene, hvor<strong>af</strong> kun få kan<br />

dateres nærmere, er en lille ”digeltang”, hoved-<br />

15 Iagttaget i forbindelse med gravning <strong>af</strong> sondagegrøft<br />

1996. BMR j.nr. 1523. Jfr. <strong>og</strong>så Watt 1998.<br />

97

et <strong>af</strong> en ”guldsmedehammer” samt lerslag-<br />

-ger med fastsmeltede gulddråber. Derimod er<br />

der, trods <strong>om</strong>hyggelig detektor<strong>af</strong>søgning, påfaldende<br />

få støbekegler sammenlignet med<br />

andre rige bopladser. Fejlstøbte fibler <strong>og</strong> et<br />

fragment <strong>af</strong> en smeltedigel antyder d<strong>og</strong>, at en<br />

vis smykkeproduktion fandt sted.<br />

På bopladsen er endvidere opsamlet forskellige<br />

typer <strong>af</strong> jernbarrer <strong>og</strong> jernklumper (et <strong>af</strong><br />

stykkerne vejer 1,2 kg). Hertil k<strong>om</strong>mer udvindingsslagger,<br />

hvor<strong>af</strong> n<strong>og</strong>le med lerklining<br />

(væg til udvindingsovn?).<br />

Keramikken fra bopladsen spænder fra r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder til sen vikingetid (inkl. Østersøkeramik),<br />

d<strong>og</strong> med hovedvægten på uornamenterede<br />

skår <strong>af</strong> germansk jernalders karakter.<br />

Fundspredning<br />

Fundkortene viser, at de kr<strong>af</strong>tigste fundkoncentrationer,<br />

herunder næsten alle guldfund,<br />

nøje modsvarer de to <strong>om</strong>råder med stærkt<br />

forhøjede fosforsyretal (jfr. Bilag 24 med markering<br />

<strong>af</strong> hovedparten <strong>af</strong> de indmålte fund).<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

Sondageundersøgelsen har – sammen med<br />

spredningsmønstret i detektor- <strong>og</strong> overfladefund<br />

– bekræftet indtrykket <strong>af</strong> to stort set samtidige<br />

bebyggelser, beliggende tæt ved hinanden.<br />

Den største (østlige) har h<strong>af</strong>t et bebygget<br />

kerne<strong>om</strong>råde på mindst 10.000 m 2 med centrum<br />

ca. 100 meter nordøst for Sandegårds<br />

bygninger <strong>og</strong> den lidt mindre, vestlige, på ca.<br />

3.000 m 2 med centrum ca. 120 meter nord for<br />

gårdens bygninger, tæt vest for tilkørselsvejen.<br />

Hver især repræsenterer de sandsynligvis større,<br />

”stationære” gårdsanlæg med bosættelseskontinuitet<br />

fra r<strong>om</strong>ersk jernalder til vikingetid.<br />

Sondageboringerne antyder, at de tilhørende<br />

”udkants-” eller ”værksteds<strong>om</strong>råder” med bl.a.<br />

forskellige typer <strong>af</strong> gruber har dækket et stort<br />

areal uden<strong>om</strong> bebyggelseskernen. Ikke mindst<br />

soldeprøverne har påvist en <strong>om</strong>fattende smedeaktivitet<br />

i udkants<strong>om</strong>råderne, der først <strong>og</strong><br />

fremmest synes knyttet til r<strong>om</strong>ertidsbosættelsen.<br />

Fordelingen <strong>af</strong> f.eks. barrer <strong>af</strong> ædelmetal<br />

<strong>og</strong> bronze, en digeltang samt støberester i pløjelaget<br />

(herunder lerslaggerne med fastsmeltet<br />

guld) tyder til gengæld på, at udøvelsen <strong>af</strong><br />

”finere” metalhåndværk foregik indenfor bopladsens<br />

kerne<strong>om</strong>råde. De tilsyneladende næsten<br />

helt manglende kulturlag fra germansk<br />

jernalder <strong>og</strong> vikingetid gør det imidlertid vanskeligt<br />

at opnå et sikkert overblik over <strong>om</strong>fanget<br />

<strong>af</strong> håndværksaktiviteterne i disse perioder.<br />

Sammenlignet med andre bopladser er<br />

mængden <strong>af</strong> guld fra Sandegård meget stor,<br />

ikke mindst når man medregner de indledningsvise<br />

nævnte, ældre fund.<br />

Hovedindtrykket fra både fibler <strong>og</strong> andre<br />

smykker er, at der i alle perioder (fra r<strong>om</strong>ertid<br />

<strong>og</strong> frem) er et betydeligt østligt indslag. R<strong>om</strong>ertidsfundene<br />

synes især at knytte sig til<br />

Wielbark-<strong>om</strong>rådet. Også germanertidsfiblerne<br />

viser en blanding <strong>af</strong> lokale <strong>og</strong> østlige såvel s<strong>om</strong><br />

enkelte vestlige former. Selv<strong>om</strong> hovedparten <strong>af</strong><br />

genstandene ikke adskiller sig fra dem, der<br />

opsamles på andre bornholmske bopladser, må<br />

kvaliteten <strong>af</strong> fundene fra Sandegård beskrives<br />

s<strong>om</strong> generelt meget høj.<br />

Jack Simonsen, s<strong>om</strong> har rek<strong>og</strong>nosceret boplads<strong>om</strong>rådet<br />

regelmæssigt, har iagttaget, at<br />

udbyttet <strong>af</strong> detektor<strong>af</strong>søgningen er stærkt faldende.<br />

Samtidig kan det ses i det indk<strong>om</strong>ne<br />

materiale, at den procentvise andel <strong>af</strong> mindre<br />

fragmenter <strong>af</strong> genstande er stigende. Da Jack<br />

Simonsen hører til blandt de mest erfarne <strong>og</strong><br />

<strong>om</strong>hyggelige detektorfolk, tolkes dette s<strong>om</strong><br />

tegn på, at pløjelaget er ved at være tømt for<br />

metalgenstande.<br />

98

Markerne ved Runegård en s<strong>om</strong>merdag i 2003. Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

Runegård/Grødby<br />

Runegård/Grødby<br />

Sb. 202, Åker s. (BMR J. nr 677) Hertil bilag<br />

26.<br />

Ejer: Ole Marker, Piberegård, Bodernevej,<br />

3720 Åkirkeby.<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen har været kendt siden 1979, hvor<br />

ejeren <strong>af</strong> Runegård, gdr. Ole Marker, rapporterede<br />

<strong>om</strong> fund <strong>af</strong> oppløjede, trækulsfyldte<br />

k<strong>og</strong>egruber, keramik <strong>og</strong> brændt lerklining. Undersøgelser<br />

<strong>af</strong>slørede i løbet <strong>af</strong> de følgende år<br />

<strong>om</strong>fattende bosættelser i hele Grødby<strong>om</strong>rådet<br />

med tilhørende grave <strong>og</strong> gravpladser strækkende<br />

sig fra tidlig neolitisk tid til tidlig middelalder<br />

(Watt 1980a, 1980b, 1981, 1883).<br />

Endnu er bosættelses<strong>om</strong>rådets totale udstrækning<br />

ikke fastslået med sikkerhed, men<br />

vurderes på grundlag <strong>af</strong> de hidtil foretagne<br />

delundersøgelser at dække n<strong>og</strong>et over hundrede<br />

tusinde kvadratmeter.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bosættelses<strong>om</strong>rådet ligger på et knap 1 km<br />

langt <strong>og</strong> ca. 500 meter bredt, overvejende sandet<br />

plateau der <strong>af</strong>grænses mod nord <strong>og</strong> vest <strong>af</strong><br />

Grødby Å. Fra boplads<strong>om</strong>rådet er der to km til<br />

sydkysten ved Raghammer Odde.<br />

Hovedparten <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet dyrkes, mens en<br />

mindre del, der i perioder har været plaget <strong>af</strong><br />

sand- <strong>og</strong> jordflugt, er braklagt (heriblandt det<br />

areal, der er medtaget s<strong>om</strong> kontrol ved vurderingen<br />

<strong>af</strong> fosfatkarteringens begrænsninger). Et<br />

<strong>om</strong>råde syd for Ndr. Grødbygård henligger<br />

med skov.<br />

I den nordlige del <strong>af</strong> bosættelses<strong>om</strong>rådet ligger<br />

i dag to gårde, Runegård <strong>og</strong> Ndr. Grødbygård,<br />

mens en tredje (Sdr. Grødbygård) flyttedes<br />

i 1800-tallet <strong>og</strong> ligger i dag udenfor bosættelses<strong>om</strong>rådet.<br />

99

Baggrunden for fosfatkarteringen<br />

Blandt de arealer, der <strong>om</strong>fattedes <strong>af</strong> undersøgelser<br />

i årene 1979-83, er et <strong>om</strong>råde på ca.<br />

15.000 m² hørende til Runegård, men beliggende<br />

øst for Grødbyvejen. Et større antal oppløjede<br />

k<strong>og</strong>egruber <strong>og</strong> lerklining var de synlige<br />

spor <strong>af</strong> en udstrakt bosættelse på stedet. Derimod<br />

er mørkfarvningen <strong>af</strong> pløjelaget beskeden<br />

sammenlignet med de øvrige bopladser, der<br />

indgår i projektet. Tætliggende søgegrøfter,<br />

k<strong>om</strong>bineret med en meget begrænset flade<strong>af</strong>dækning<br />

<strong>af</strong>slørede <strong>om</strong>kr. 1980, at gamle muld- <strong>og</strong><br />

kulturlag var bevaret, stedvis i mere end 40 cm<br />

tykkelse (bilag 26) (Watt 1983). I andre <strong>om</strong>råder<br />

pløjes direkte i den sandede undergrund eller i<br />

fundrige lag fra tidlig- <strong>og</strong> mellemneolitisk tid,<br />

der har været beskyttet <strong>af</strong> jernalder- <strong>og</strong> vikingetidsbebyggelsen<br />

(Kempfner-Jørgensen <strong>og</strong> Watt<br />

1985).<br />

Ved at måle kulturlagets tykkelse i siderne <strong>af</strong><br />

søgegrøfterne var det muligt at få et detaljeret<br />

billede <strong>af</strong> kulturlagets karakter, udbredelse <strong>og</strong><br />

tykkelse (bilag 26). Registrering <strong>af</strong> anlægsspor i<br />

søgegrøfterne viste, at hele arealet havde været<br />

bebygget med mindst 40 hust<strong>om</strong>ter <strong>af</strong> forskellig<br />

størrelse, der repræsenterer flere bebyggelsesfaser<br />

fra sen førr<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> r<strong>om</strong>ersk jernalder.<br />

Endvidere lå 6 huse buede langvægge<br />

samlet indenfor et <strong>om</strong>råde på ca. 5.000 m²,<br />

ligeledes repræsenterende flere faser i sen yngre<br />

jernalder/vikingetid.<br />

I forbindelse med undersøgelserne i 1980'-<br />

erne fremk<strong>om</strong> kun meget få metalfund. Området<br />

har ikke været rek<strong>og</strong>nosceret med detektor,<br />

men ejeren, s<strong>om</strong> er arkæol<strong>og</strong>isk interesseret,<br />

har tidligere overfladerek<strong>og</strong>nosceret <strong>om</strong>rådet<br />

uden at gøre nævneværdige metalfund.<br />

Fosfatkartering<br />

Det faktum at langt de fleste anlægsspor kun<br />

<strong>af</strong>dækkedes, men forblev urørte ved undersøgelserne<br />

i 1980'erne, <strong>og</strong> at den opgravede<br />

jord fra søgegrøfterne lagdes tilbage, hvor den<br />

k<strong>om</strong> fra, har gjort det muligt at foretage en<br />

grovmasket, orienterende fosfatkartering <strong>af</strong> den<br />

tidligere undersøgte del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet. I<br />

alt indsamledes 42 prøver <strong>af</strong> pløjelaget langs en<br />

hoved- <strong>og</strong> flere korte tværlinier, fordelt på ca.<br />

12.000 m².<br />

Resultaterne <strong>af</strong> analysen viser, at de i forhold<br />

til baggrundsniveauet ensartede <strong>og</strong> kun moderat<br />

forhøjede fosforsyretal her - i modsætning<br />

til bopladserne på lerjord - i kun meget beskedent<br />

<strong>om</strong>fang <strong>af</strong>spejler den <strong>om</strong>fattende, underliggende<br />

bosættelse (bilag 26). Årsagen kan dels<br />

være, at den lette jord har medført en større<br />

udvaskning <strong>af</strong> fosforsyren, dels at <strong>om</strong>rådet i<br />

perioder har været udsat for jord- <strong>og</strong> sandflugt.<br />

Selv<strong>om</strong> det lidt negative resultat måske var<br />

ventet, har det alligevel metodisk interesse for<br />

bedømmelsen <strong>af</strong> mulighederne for at indkredse<br />

<strong>og</strong> <strong>af</strong>grænse bosættelser på let jord.<br />

Vurdering <strong>af</strong> erosionsniveau <strong>og</strong><br />

bevaringsforhold<br />

Bosættelsen ved Runegård adskiller sig på flere<br />

punkter fra de øvrige bopladser, der indgår i<br />

den ekstensive sondageundersøgelse, både<br />

hvad angår jordbundsforhold, overfladeindikatorer<br />

<strong>og</strong> fundmængde. Mest <strong>af</strong>gørende synes at<br />

være, at de bevarede "kulturlag" på Runegård<br />

ikke er egentlige bopladslag, men i stor udstrækning<br />

er akkumuleret gennem jordflugt,<br />

der samtidig har medvirket til at separere de<br />

enkelte bebyggelsesfaser. Jord- <strong>og</strong> sandflugt har<br />

samtidig beskyttet især de ældste dele <strong>af</strong> bopladsen<br />

(stenalder), mens de yngre er eroderede<br />

i forskelligt <strong>om</strong>fang.<br />

Samme forhold synes, at dømme efter de<br />

iagttagelser, der er gjort ved udgravninger<br />

andre steder i <strong>om</strong>rådet, at gælde store dele <strong>af</strong><br />

det samlede bosættelsesk<strong>om</strong>pleks.<br />

De efterhånden mange undersøgelser, der<br />

allerede er foretaget i Grødby<strong>om</strong>rådet, har vist<br />

at der stadig ligger et stort bebyggelsesarkæol<strong>og</strong>isk<br />

potentiale i <strong>om</strong>rådet, der dækker de forhistoriske<br />

perioder fra tidlig neolitisk tid til<br />

ældre middelalder.<br />

100

Luftfoto <strong>af</strong> Smørenge i juni 2003. Foto: M<strong>og</strong>ens F. Jensen.<br />

Smørenge<br />

Smørenge<br />

Sb. 144, Vestermarie s., Bornholms vestre<br />

herred. BMR J.nr. 766 <strong>og</strong> 1469. Hertil bilag 27-<br />

28 samt appendix 1 (sondagehuller).<br />

Ejere:<br />

Vestlige del (j.nr. 766): Erling Aabye Dam,<br />

Smørengegård, Rønnevej 54, 3720 Åkirkeby.<br />

Østlige del (j.nr. 1469): Conrad Rasmussen,<br />

Smørengegård, Rønnevej 52, 3720 Åkirkeby.<br />

Historisk oversigt<br />

Smørenge hører til de bopladser, der har været<br />

kendt meget længe. Stedet nævnes allerede<br />

1756 <strong>af</strong> L. de Thurah s<strong>om</strong> fundsted for guldsager.<br />

I Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed<br />

for 1832 <strong>og</strong> 1833 nævnes fund <strong>af</strong> mange<br />

guldgubber samt perler <strong>af</strong> glas <strong>og</strong> karneol. I<br />

1870 foret<strong>og</strong> E. Vedel en undersøgelse på<br />

bopladsen, hvor han overalt fandt "dyb sort<br />

Muld med mange Potteskår, Kulstumper <strong>og</strong><br />

små Stykker rødbrændt Ler. 3/4 Alen under<br />

Overfladen fandtes en Del store Sten nedlagte i<br />

Rækker, der stødte sammen i ret Vinkel, <strong>og</strong><br />

imellem disse Stene opt<strong>og</strong> jeg et Stykke <strong>af</strong> en<br />

Bronzefibula <strong>af</strong> Type F" (d.v.s. fra yngre r<strong>om</strong>ertid)<br />

(Vedel 1886:400). Af andre genstande<br />

fra bopladsen nævner Vedel mosaikperler, drejekværne,<br />

samt mange dyrekn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> et stykke<br />

slebet grønstensporfyr (porfiro verde antico), der<br />

formentlig er et fragment <strong>af</strong> et tidlig middelalderligt<br />

rejsealter 16 .<br />

16 Sb. 70 er på s<strong>og</strong>nebeskrivelseskortet <strong>af</strong>sat ca. 100 øst<br />

for sb. 144 på Østre Smørengegård. Måske på grund <strong>af</strong><br />

navnefællesskabet synes der fra gammel tid at være sket<br />

en sammenblanding <strong>af</strong> sb. 70 <strong>og</strong> sb. 144. Så sent s<strong>om</strong> i<br />

1994 er genstande, der rettelig burde have været registreret<br />

under sb. 144 (BMR 1469) tillagt sb. 70. Fejlen skyldes<br />

uden tvivl, at de to sb.-numre er placeret så tæt ved<br />

101

I mere end hundrede år herefter <strong>og</strong> indtil<br />

overflade- <strong>og</strong> detektorrek<strong>og</strong>nosceringerne t<strong>og</strong><br />

fart i 1980'erne indk<strong>om</strong> næsten ingen fund fra<br />

bopladsen. I 1983 ledte detektor<strong>af</strong>søgning til<br />

fremk<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> en stor denar- <strong>og</strong> solidusskat<br />

på den vestlige del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet (Kr<strong>om</strong>ann<br />

& Watt 1984a; Watt 1984b).<br />

Siden er bopladsen rek<strong>og</strong>nosceret regelmæssigt<br />

med metaldetektor, først <strong>og</strong> fremmest <strong>af</strong><br />

Ingvard Pedersen, Vestermarie, samt - for den<br />

østlige dels vedk<strong>om</strong>mende - tillige ved såkaldte<br />

"fællesrek<strong>og</strong>nosceringer" med deltagelse <strong>af</strong><br />

flere personer, men uden brug <strong>af</strong> metaldetektor.<br />

Den vestlige udkant <strong>af</strong> bopladsen, der tidligere<br />

tilhørte Store Smørengegård, har d<strong>og</strong><br />

endnu ikke været rek<strong>og</strong>nosceret. Ved en rek<strong>og</strong>noscering<br />

på den østlige del <strong>af</strong> bopladsen i april<br />

1987 iagtt<strong>og</strong>es en række fundkoncentrationer,<br />

der tolkedes s<strong>om</strong> oppløjede "hust<strong>om</strong>ter"?.<br />

Den meget forskellige intensitet <strong>og</strong> metode,<br />

hvormed de to dele <strong>af</strong> pladsen er rek<strong>og</strong>nosceret,<br />

<strong>af</strong>spejler sig tydeligt i både mængden <strong>og</strong><br />

sammensætningen <strong>af</strong> fundmaterialet.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet ved Smørenge ligger på et<br />

bredt højdedrag <strong>om</strong>trent midt i en flere kil<strong>om</strong>eter<br />

lang gårdrække, der strækker sig nord for<br />

landevejen mellem Rønne <strong>og</strong> Åkirkeby. Bopladsen<br />

dækker, s<strong>om</strong> det har kunnet dokumenteres<br />

ved undersøgelsen, et <strong>om</strong>råde på mindst<br />

100.000 m², beliggende på begge sider <strong>af</strong> skellet<br />

mellem to <strong>af</strong> Smørengegårdene.<br />

Efter pløjning fremstår boplads<strong>om</strong>rådet med<br />

en gråsort farve, der under gode iagttagelsesforhold<br />

kan ses på lang <strong>af</strong>stand. Også udenfor<br />

det egentlige boplads<strong>om</strong>råde er jorden flere<br />

steder mørk (fugtig), især i den nordlige <strong>og</strong> østlige<br />

ende, sandsynligvis på grund <strong>af</strong> naturligt<br />

vandspænd i bakken. Nær pladsens nordlige<br />

udkant (tæt på det højeste sted!) er en fugtig<br />

lavning med jernudskillelser i undergrunden,<br />

måske et naturligt kildevæld, der kan have spillet<br />

en rolle for det oprindelige valg <strong>af</strong> bopladshinanden,<br />

at sb. 70 rent faktisk i den nordøstlige udkant<br />

<strong>af</strong> sb. 144, <strong>om</strong>trent dér, hvor der (for at gøre<br />

forvirringen k<strong>om</strong>plet) findes, en boplads fra vikingetid<br />

<strong>og</strong> tidlig middelalder!<br />

<strong>om</strong>råde. Mod syd synes bopladsen <strong>af</strong>grænset <strong>af</strong><br />

svage lavninger, hvor der periodevis kan have<br />

stået vand i oldtiden.<br />

Undergrunden består over det meste <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet<br />

<strong>af</strong> sandblandet ler, men sondageundersøgelsen<br />

viste stor variation selv over<br />

korte <strong>af</strong>stande, idet vandtransporteret sand<br />

stedvis har samlet sig i lavninger.<br />

Indsamlingen <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong><br />

fosfatprøver<br />

Prøveindsamlingen foregik over to dage d. 27.-<br />

28. april 1999 med regn d. 27. april 1999. En<br />

supplerende indsamling langs pladsens sydligste<br />

<strong>og</strong> vestligste udkant fandt sted efter en<br />

periode med tørt vejr i september 1999. Endvidere<br />

suppleredes med prøver nord for hovedbosættelsen<br />

for at kunne <strong>af</strong>grænse en<br />

mindre boplads fra yngre vikingetid/tidlig middelalder.<br />

Den vestlige del <strong>af</strong> pladsen var ved<br />

begge lejligheder dækket <strong>af</strong> ankel- eller knæhøj<br />

lucerne <strong>og</strong> permanent græsgang, der ikke tillod<br />

iagttagelser <strong>af</strong> jordfarver <strong>og</strong> andre kulturspor<br />

udover, hvad der kunne ses ved opgravningen<br />

<strong>af</strong> jordprøverne. På den østlige del <strong>af</strong> bopladsen<br />

var iagttagelsesforholdene derimod<br />

gode ved forårsindsamlingen i den lave, åbne<br />

hvede.<br />

Der indsamledes i alt 347 prøver i 40x50<br />

meter net, der dækker godt 100.000 m², hvilket<br />

giver en prøvetæthed på ca. 280 m² pr. prøve.<br />

Resultaterne <strong>af</strong> analysen viste, at pløjejordens<br />

indhold <strong>af</strong> fosforsyre er forhøjet (d.v.s. mindst<br />

3 x baggrunden) på hele det sydvendte bakkehæld<br />

indenfor et areal på mindst 250x400<br />

meter, svarende til mindst 100.000m² (bilag 27 -<br />

fosfatkort). Indenfor to adskilte <strong>om</strong>råder på sydskråningen<br />

var fosforsyretallene stærkt forhøjede.<br />

Den vestlige, mest markante gradient<br />

falder sammen en stor fundkoncentration (se<br />

nedenstående <strong>af</strong>snit <strong>om</strong> "fundspredning").<br />

Indenfor det østlige <strong>af</strong> de stærkt forhøjede <strong>om</strong>råder<br />

sås en del, mest håndstore sten i fladen,<br />

<strong>og</strong> ejeren, Conrad Rasmussen, oplyste, at han<br />

ved flere lejligheder havde bemærket denne<br />

stenkoncentration, der skønnes at have en<br />

udstrækning, der <strong>om</strong>trent svarer til <strong>om</strong>rådet<br />

med fosforsyretal på over 60. I samme <strong>om</strong>råde<br />

102

emærkedes skår i overfladen, hvor<strong>af</strong> flere har<br />

yngre jernalders karakter.<br />

Indenfor den højest liggende del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet<br />

med moderat forhøjede fosforsyretal<br />

d<strong>om</strong>ineres overfladefundene derimod helt <strong>af</strong><br />

keramik <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype. Endnu et <strong>om</strong>råde<br />

med forhøjede fosforsyretal på plateauet tæt<br />

ved bopladsens nordøstlige udkant, reflekterer<br />

- at dømme udfra spredte skår <strong>af</strong> østersøkeramik<br />

i overfladen - en bosættelse fra yngre<br />

vikingetid <strong>og</strong> tidlig middelalder.<br />

Enkelte prøver, taget i den vestligste - hidtil<br />

ikke rek<strong>og</strong>noscerede - del <strong>af</strong> undersøgelses<strong>om</strong>rådet,<br />

havde <strong>og</strong>så et markant forhøjet fosforsyreindhold,<br />

<strong>og</strong> det kan derfor ikke udelukkes,<br />

at bosættelses<strong>om</strong>rådet er endnu større end hidtil<br />

antaget. Da <strong>om</strong>rådet i øjeblikket henligger<br />

s<strong>om</strong> permanent græsgang har dette ikke kunnet<br />

verificeres gennem rek<strong>og</strong>noscering.<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong> bore-<br />

prøver fra kulturlaget<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> sondageprøver fra kulturlaget<br />

foregik i september 1999 i slutningen <strong>af</strong> en<br />

længere periode med meget varmt <strong>og</strong> tørt vejr.<br />

Det betød, at både pløjelag <strong>og</strong> kulturlag var<br />

udtørrede <strong>og</strong> ikke mindst den vestlige del <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong>rådet med lucerne <strong>og</strong> græs var næsten<br />

umulige at grave i. Den tørre jord gjorde det<br />

tillige mange steder vanskeligt at skelne mellem<br />

pløjelag <strong>og</strong> kulturlag, liges<strong>om</strong> tilstedeværelsen<br />

<strong>og</strong> mængden <strong>af</strong> bopladsindikatorer var svær at<br />

bedømme ved opgravningen <strong>af</strong> prøverne. Antallet<br />

<strong>af</strong> sondagehuller i den høje lucerne begrænsedes<br />

derfor til <strong>om</strong>rådet med de højeste<br />

fosfattal, idet undersøgelserne i <strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring<br />

denar- <strong>og</strong> solidusskatten i 1983 alene ligger<br />

til grund for vurderingen <strong>af</strong> bevaringsforholdene<br />

i den nordlige del <strong>af</strong> <strong>om</strong>rådet. Da de<br />

fleste prøver efter opgravningen havde en ret<br />

løs konsistens, reduceredes de på stedet for at<br />

undgå unødig jordtransport i forbindelse med<br />

vandsoldningen.<br />

I alt indsamledes prøver fra 78 punkter med<br />

tilsammen 80 soldeprøver. Sondageboringerne<br />

viste, at der kun få steder indenfor det vidtstrakte<br />

bosættelses<strong>om</strong>råde, er bevaret regulære<br />

bopladslag (bilag 28 - sondageboringer). Rester <strong>af</strong><br />

n<strong>og</strong>et, der skønnes at være bebyggelseslag, findes<br />

først <strong>og</strong> fremmest indenfor de to <strong>om</strong>råder<br />

med stærkt forhøjede fosforsyretal på den sydvendte<br />

skråning samt på den nordlige del <strong>af</strong><br />

pladsen <strong>om</strong>kring skattefunds<strong>om</strong>rådet fra 1983.<br />

Over næsten hele det store <strong>om</strong>råde med forhøjede<br />

fosforsyretal findes derimod gamle,<br />

men oftest ganske tynde vækst- eller dyrkningslag<br />

med spredte bopladsindikatorer, der viser,<br />

at bosættelsen med dens uden<strong>om</strong>saktiviteter - i<br />

hvert fald i r<strong>om</strong>ersk jernalder - må have dækket<br />

et meget stort <strong>om</strong>råde. De relativt mange kulturindikatorer<br />

i "udkants<strong>om</strong>råderne" kan –<br />

sammen med påfaldende høje fosfattal <strong>og</strong><br />

mørkfarvning <strong>af</strong> jorden - tyde på, at der tidligere<br />

fandtes udstrakte kulturlag i <strong>om</strong>rådet.<br />

Jernudfældninger på overgangen til undergrunden<br />

i <strong>og</strong> <strong>om</strong>kring lavningen på bakkekammen<br />

ved bopladsens nordlige udkant (<strong>om</strong>kring<br />

punkterne 140-142) bestyrker formodningen<br />

<strong>om</strong>, at der her er et naturligt vandspænd i undergrunden<br />

<strong>og</strong> derfor har stået vand i perioder.<br />

Flere prøver fra kulturlaget indeholdt keramik<br />

fra r<strong>om</strong>ersk, vistnok især yngre r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder. Af andre daterbare fund er en millefiori<br />

glasperle (punkt 70) samt en bronzenøgle<br />

<strong>af</strong> en type der optræder i både yngre r<strong>om</strong>ersk<br />

<strong>og</strong> ældre germansk jernalder (punkt 206). Fra<br />

kulturlaget under den østlige fosfatkoncentration<br />

stammer et muligt fragment <strong>af</strong> en støbeform<br />

(punkt 257).<br />

Sammenlignet med flere andre bopladser, der<br />

indgår i sondageundersøgelsen, er mængden <strong>af</strong><br />

smede<strong>af</strong>fald på Smørenge meget beskeden,<br />

men måske ikke så overraskende i betragtning<br />

<strong>af</strong> de tynde kultur- <strong>og</strong> vækstlag.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

På grundlag <strong>af</strong> sondageundersøgelsen må det<br />

konkluderes, at de rester <strong>af</strong> kulturlag, der er<br />

bevaret <strong>og</strong>så i <strong>om</strong>råder d<strong>om</strong>ineret <strong>af</strong> germanertidsfund<br />

i pløjelaget – sandsynligvis hovedsagelig<br />

er opbygget i r<strong>om</strong>ertid, men at der,<br />

ikke mindst i de to <strong>om</strong>råder med stærkt forhøjede<br />

fosforsyretal, kan være bevaret anlæg,<br />

der på grund <strong>af</strong> <strong>af</strong>pløjning formodes at være<br />

den primære kilde til de mange fund fra germanertid<br />

<strong>og</strong> vikingetid.<br />

Ved efterundersøgelsen i forbindelse med<br />

fremk<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> en denar- <strong>og</strong> solidusskat i 1983<br />

103

vikingetid/tidlig middelalder med østersøkeramik,<br />

der ligger umiddelbart nord for<br />

hoved<strong>om</strong>rådet.<br />

Ved fosfatkarteringen blev denne specielle bronzenøgle<br />

fra yngre r<strong>om</strong>ersk eller germansk jernalder fundet. Foto:<br />

David Brink.<br />

frilagdes det kulturlag, hvori skatten var ned-<br />

-gravet. Der registreredes en del stolpenedgravninger,<br />

k<strong>og</strong>e- <strong>og</strong> slaggegruber, trækulspletter<br />

<strong>og</strong> plamager <strong>af</strong> brændt lerklining. Fundene<br />

fra den <strong>af</strong>rensede flade stammede imidlertid<br />

næsten udelukkende fra sen ældre <strong>og</strong> tidlig<br />

yngre r<strong>om</strong>ersk jernalder, der således <strong>af</strong>spejler<br />

nedpløjningsniveauet i 1983. Undersøgelses<strong>om</strong>rådet<br />

udgjorde d<strong>og</strong> med sine knap 200 m²<br />

kun en meget lille brøkdel <strong>af</strong> pladsen. Tykkelsen<br />

<strong>af</strong> det frilagte kulturlag måltes dengang (i<br />

forbindelse med at enkelte nedgravninger snittedes)<br />

til <strong>om</strong>kring 30 cm. Den øvre del <strong>af</strong> kulturlaget<br />

- det egentlige bopladslag - var mørkt<br />

<strong>og</strong> meget leret, mens den nedre del var lysere<br />

<strong>og</strong> mere humusholdigt (gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag). Både keramikken <strong>og</strong> øvrige<br />

fund, der opsamledes ved undersøgelsen i<br />

1983, pegede entydigt på et erosionsniveau <strong>om</strong>kring<br />

overgangen mellem ældre <strong>og</strong> yngre r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder.<br />

Den keramik, der senere er opsamlet eller<br />

iagttaget i overfladen, især på den højest liggende<br />

del <strong>af</strong> bopladsen, er - liges<strong>om</strong> den der er<br />

fremk<strong>om</strong>met spredt i soldeprøverne fra hele<br />

<strong>om</strong>rådet ved sondageundersøgelsen i 1999 -<br />

overvejende <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter.<br />

Samlet vurderes det, at der sandsynligvis<br />

endnu findes spor <strong>af</strong> en vidtstrakt r<strong>om</strong>ertidsbosættelse<br />

i <strong>om</strong>rådet, men nok kun meget<br />

begrænsede bopladslag fra senere perioder.<br />

Samtidig skønnes det, at de fleste fund (i hvert<br />

fald fra yngre jernalder) med stor sandsynlig allerede<br />

befinder sig i pløjelaget. Det samme<br />

gælder <strong>og</strong>så den boplads (gårdt<strong>om</strong>t?) fra yngre<br />

Fundmaterialet<br />

Siden de regelmæssige rek<strong>og</strong>nosceringerne<br />

påbegyndtes i begyndelsen <strong>af</strong> 1980'erne er der<br />

registreret ca. 770 portioner fund (eksklusive<br />

mønter), fordelt med ca. 600 portioner fra<br />

pladsens vestlige del (vest for ejend<strong>om</strong>sskellet -<br />

med denar- <strong>og</strong> solidusskatten) <strong>og</strong> 168 fra den<br />

østlige.<br />

Det fremk<strong>om</strong>ne fundmateriale er både <strong>om</strong>fattende<br />

<strong>og</strong> varieret. Tidsmæssigt spænder det<br />

over r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> germansk jernalder til vikingetid<br />

<strong>og</strong> tidlig middelalder. Fundene fra en boplads<br />

eller gårdt<strong>om</strong>t fra sen vikingetid <strong>og</strong> tidlig<br />

middelalder (med bl.a. østersøkeramik) tæt<br />

nordøst for jernalderbopladsen er endnu meget<br />

spars<strong>om</strong>me.<br />

På grund <strong>af</strong> forskellene i rek<strong>og</strong>nosceringsintensitet<br />

<strong>og</strong> fundmængde mellem den vestlige<br />

<strong>og</strong> østlige del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet, er fundene<br />

fra de to <strong>om</strong>råder <strong>om</strong>talt hver for sig.<br />

Vestlige del<br />

En denar/solidusskat er siden fremk<strong>om</strong>sten i<br />

1983 øget med mere end 100 mønter til knap<br />

600, hvor<strong>af</strong> 2 er solidi. En koncentration <strong>af</strong><br />

denarer ca.70-80 meter sydvest for skatten fra<br />

1983 kan vise sig at repræsentere endnu et<br />

skattefund.<br />

Blandt guldfundene kan nævnes flere stykker<br />

brudguld <strong>og</strong> halvsmeltede guldklumper, et fragment<br />

<strong>af</strong> en individuelt udskåret guldgubbe med<br />

indridsede detaljer <strong>og</strong> et lille hængesmykke.<br />

Af de i alt 42 fibler fra boplads<strong>om</strong>rådets<br />

vestlige del stammer 6 fra r<strong>om</strong>ersk jernalder,<br />

mens hovedparten (20 stykker) er fra ældre<br />

germanertid. Blandt disse d<strong>om</strong>inerer forskellige<br />

"almindelige" typer <strong>af</strong> armbrøstfibler, heriblandt<br />

<strong>og</strong>så varianter <strong>af</strong> korsformede typer.<br />

Yngre germanertid er især repræsenteret <strong>af</strong><br />

fragmenter <strong>af</strong> næbfibler <strong>og</strong> enkelte pladefibler.<br />

Til yngre germanertid dateres <strong>og</strong>så et fragment<br />

<strong>af</strong> en stempelornamenteret halsring. Blandt de<br />

fåtallige <strong>og</strong> stærkt fragmenterede fibler <strong>af</strong> vikingetidstype<br />

er et stykke <strong>af</strong> et skålformet<br />

spænde <strong>af</strong> Berdal-type.<br />

104

Blandt de mange glasperler fra pladsens<br />

vestende er flere millefioriperler, hvor<strong>af</strong> en del<br />

var <strong>af</strong> yngre r<strong>om</strong>ertids type. Hovedparten <strong>af</strong><br />

perlerne fra <strong>om</strong>rådet kan d<strong>og</strong> være fra både<br />

r<strong>om</strong>ertid <strong>og</strong> germanertid. Endvidere er opsamlet<br />

et antal glasskår, der bl.a. <strong>om</strong>fatter flere<br />

fragmenter <strong>af</strong> snartemobægre.<br />

Blandt jerngenstandene er et bredt udvalg <strong>af</strong><br />

redskaber, der foruden knive <strong>og</strong> kødg<strong>af</strong>ler <strong>og</strong>så<br />

<strong>om</strong>fatter en smedetang.<br />

Af værksted<strong>af</strong>fald kan nævnes støbekegler <strong>og</strong><br />

en del smelteklumper <strong>af</strong> bronze, jernluppe <strong>og</strong><br />

jernslagger samt små jernbarrer ("husmandsjern").<br />

Talmæssigt udgør tenvægte, hvæssesten <strong>og</strong><br />

fragmenter <strong>af</strong> kværnsten en betydelig del <strong>af</strong> det<br />

almindelige bopladsmateriale, mens der kun er<br />

opsamlet meget få genstande <strong>af</strong> ben eller tak.<br />

Keramikfundene repræsenterer både r<strong>om</strong>ertid,<br />

germanertid <strong>og</strong> vikingetid. Blandt kartyperne<br />

bemærkes et lille flaskeformet "sikar".<br />

Endvidere er opsamlet enkelte skår <strong>af</strong> senslavisk<br />

keramik.<br />

Fundene fra den østlige del d<br />

<strong>af</strong> bo-<br />

pladsen<br />

Er færre, men svarer i stort <strong>om</strong>fang til dem fra<br />

den vestlige del, spændende over yngre r<strong>om</strong>ertid,<br />

germanertid <strong>og</strong> vikingetid.<br />

Guldfundene fra denne del <strong>af</strong> pladsen er<br />

endnu få, men <strong>om</strong>fatter - foruden en solidus -<br />

<strong>og</strong>så en lille barre, hvis vægt tilsyneladende er<br />

justeret ved hjælp <strong>af</strong> et lille stykke påsmeltet<br />

brudguld.<br />

Blandt fiblerne bemærkes - mere s<strong>om</strong> kuriosum<br />

- et fragment <strong>af</strong> en bred ligearmet fibula<br />

med løs armbrøstplade, der sekundært er<br />

"hængslet" ved hjælp <strong>af</strong> en dragtnål, der er<br />

brugt s<strong>om</strong> spiralakse.<br />

Også på denne del <strong>af</strong> pladsen er der opsamlet<br />

bl.a. jernluppe <strong>og</strong> enkelte andre genstande, der<br />

i betragtning <strong>af</strong> det endnu ret lille samlede<br />

fundmateriale trods alt vidner <strong>om</strong> forskelligartede<br />

håndværksaktiviteter.<br />

Fundspredning<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet på Smørenge hører til blandt<br />

de pladser, der rek<strong>og</strong>nosceredes tidligt <strong>og</strong> hvor<br />

en del <strong>af</strong> de først indk<strong>om</strong>ne genstande, især<br />

mange <strong>af</strong> de mere "ydmyge" håndværksfund,<br />

ikke blev indmålt.<br />

Kun fra den vestlige del <strong>af</strong> bopladsen er<br />

antallet <strong>af</strong> indmålte overfladefund tilstrækkeligt<br />

til at give et detaljeret billede <strong>af</strong> bosættelsen.<br />

Her tegner sig en kr<strong>af</strong>tig koncentration <strong>af</strong> fund<br />

fra især germansk jernalder på pladsens sydvestlige<br />

del, der nøje modsvarer det <strong>om</strong>råde,<br />

hvor fosfattallene er højest. Næsten alle guldfund<br />

(bortset fra mønter), de fleste fibler <strong>og</strong><br />

andet personligt udstyr stammer fra dette <strong>om</strong>råde.<br />

Materialet formodes at repræsentere en<br />

betydelig bebyggelse med tyngdepunkt i germansk<br />

jernalder. Kun meget få fund herfra er<br />

ældre eller yngre.<br />

Den store denar- <strong>og</strong> solidusskat (nedlagt i<br />

slutningen <strong>af</strong> 400-tallet), der fremk<strong>om</strong> i 1983,<br />

var derimod gravet ned 120-130 meter nordligere<br />

på den højest liggende del <strong>af</strong> bopladsen,<br />

hvor fosforsyretallene kun er moderat forhøjede.<br />

At dømme udfra den overfladefundne<br />

keramik pløjes der i dag indenfor dette <strong>om</strong>råde<br />

i bopladslag <strong>og</strong>/eller anlæg fra overgangen mellem<br />

ældre <strong>og</strong> yngre r<strong>om</strong>ertid. Stolper i udgravningsfeltet<br />

fra 1983 viste d<strong>og</strong>, at der <strong>og</strong>så her<br />

må have ligget yngre, men stærkt <strong>af</strong>pløjede<br />

huse.<br />

Spredte denarer fundet øst for skellet til<br />

naboejend<strong>om</strong>men viser, at ikke alle denarer<br />

hører til skattefundene.<br />

Fund <strong>af</strong> bl.a. uforarbejdet rav, forarbejder til<br />

ravperler <strong>og</strong> en smedetang på pladsens nordvestlige<br />

del (d.v.s. vest for møntskattene) antyder,<br />

at der her kan have ligget et værksteds<strong>om</strong>råde,<br />

der d<strong>og</strong> ikke på nuværende tidspunkt<br />

kan dateres nærmere.<br />

Fundmaterialet fra den østlige del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet<br />

er betydeligt mere spredt <strong>og</strong> <strong>om</strong>fatter<br />

endnu relativt få metalgenstande. Det er d<strong>og</strong><br />

sikkert ikke tilfældigt, at de få guldfund <strong>og</strong><br />

hovedparten <strong>af</strong> keramikken fra yngre jernalder<br />

stammer fra <strong>om</strong>rådet med stærkt forhøjede<br />

fosforsyretal, mens r<strong>om</strong>ertidskeramikken fortrinsvis<br />

er fundet nord herfor - svarende til forholdene<br />

på den vestlige del <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

På grundlag <strong>af</strong> de samlede iagttagelser vurderes<br />

det, at bosættelsen ved Smørenge (inkl. ud-<br />

105

kants<strong>om</strong>råder) oprindelig må have dækket<br />

mere end 100.000 m². Hertil k<strong>om</strong>mer den<br />

mulige fortsættelse <strong>af</strong> bopladsen mod vest, s<strong>om</strong><br />

de høje fosfatværdier i undersøgelses<strong>om</strong>rådets<br />

vestlige, endnu aldrig rek<strong>og</strong>noscerede udkant<br />

antyder.<br />

Sondageundersøgelsen k<strong>om</strong>bineret med i agttagelser<br />

<strong>og</strong> fund i overfladen har vist, at den<br />

arealmæssigt d<strong>om</strong>inerende bosættelse fra r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder <strong>og</strong> måske tidlig ældre germanertid<br />

har dækket et mindst 30.000 m² stort,<br />

nærmest cirkulært <strong>om</strong>råde på bakkekammen <strong>og</strong><br />

et stykke ned ad den sydvendte skråning. Hertil<br />

k<strong>om</strong>mer et stort yder<strong>om</strong>råde på yderligere<br />

mindst 50.000 m², hvor gamle vækst- eller<br />

dyrkningslag overalt indeholder så tydelige<br />

bopladsindikatorer i form <strong>af</strong> keramik, brændt<br />

lerklining, trækul m.m. Spredte fund <strong>af</strong> slagger<br />

<strong>og</strong> smede<strong>af</strong>fald antyder, at der her snarest er<br />

tale <strong>om</strong> værksteds<strong>om</strong>råder eller, hvad der i<br />

mangel <strong>af</strong> bedre kan betegnes "indmark". At<br />

<strong>og</strong>så dette store <strong>om</strong>råde først <strong>og</strong> fremmest<br />

synes at have været benyttet i r<strong>om</strong>ertid, bygger<br />

især på en generel vurdering <strong>af</strong> de småskår, der<br />

fandtes i næsten alle soldeprøver. I hvilket <strong>om</strong>fang<br />

udkørsel <strong>af</strong> "gødning" eller andet husholdnings<strong>af</strong>fald<br />

kan have bidraget til spredning <strong>af</strong><br />

ældre bopladsmateriale (<strong>og</strong> ad denne vej kan<br />

have medvirket til en forhøjelse <strong>af</strong> fosforsyretallene)<br />

langs det udstrakte højdedrag, må<br />

foreløbig forblive en alternativ tolkningsmodel.<br />

Foreløbig må det konkluderes, at r<strong>om</strong>ertidsbosættelsen<br />

generelt har sat sig ret beskedne<br />

spor i fosforsyretallene, hvorimod bosættelserne<br />

fra germansk jernalder fremstår langt mere<br />

markant.<br />

To <strong>om</strong>råder i den sydlige del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet<br />

med stærkt forhøjede fosforsyretal repræsenterer<br />

sandsynligvis et par større gårdsanlæg<br />

på mellem 5.000 <strong>og</strong> 10.000 m². Kun marken<br />

med denar- <strong>og</strong> solidusskatten <strong>og</strong> den vestlige <strong>af</strong><br />

de to hovedbosættelser er d<strong>og</strong> detektorrek<strong>og</strong>nosceret<br />

tilstrækkeligt intenst til, at der har<br />

kunnet dokumenteres et sammenfald mellem<br />

fundkoncentration, kulturlag <strong>og</strong> høje fosforsyretal.<br />

Et lille udvalg <strong>af</strong> de mange perler, s<strong>om</strong> er fundet på Smørenge. Foto: Lars B. Christensen.<br />

106

Munkegård med udsigt over Østersøen. Foto: Lars B. Christensen.<br />

Munkegård<br />

Munkegård<br />

Sb. 49, Ibsker s<strong>og</strong>n. BMR j.nr. 2212.<br />

Hertil bilag 29.<br />

Ejer: Aksel Sode, Munkegård, Ibskervej 40,<br />

3740 Svaneke.<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen opdagedes i 1993 i forbindelse med<br />

amatørarkæol<strong>og</strong>ers forsøg på at genlokalisere<br />

vikingetidens skattefundspladser på grundlag <strong>af</strong><br />

publicerede oplysninger i G. Galster: Vikingetids<br />

møntfund fra Bornholm (1980).<br />

Munkegårdsskatten (Galsters nr. 25) fremk<strong>om</strong><br />

allerede 1864, hvor godt 900 sølvmønter<br />

<strong>og</strong> knap 600 gram smykker <strong>og</strong> brudsølv efter<br />

beskrivelsen fandtes i "en hensmuldrende Trækasse"<br />

(se <strong>og</strong>så: R. Skovmand: De danske skattefund.<br />

Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed<br />

<strong>og</strong> historie 1942:122 ff.).<br />

Det oprindelige fundsted for skatten var let<br />

at lokalisere ud fra den detaljerede beskrivelse:<br />

"150 Alen", d.v.s. ca. 100 meter nordøst for<br />

Munkegård. Ved rek<strong>og</strong>nosceringer i 1993-94<br />

opt<strong>og</strong>es 34 mønter <strong>og</strong> 5 stykker brudsølv,<br />

hvor<strong>af</strong> hovedparten må formodes at høre til<br />

skatten.<br />

En efterundersøgelse foret<strong>og</strong>es på fundstedet<br />

i 1995, hvor et <strong>om</strong>råde på 240 m 2 <strong>om</strong>kring<br />

møntkoncentrationen frilagdes. Herved fremk<strong>om</strong><br />

endnu 2 stykker brudsølv <strong>og</strong> 17 sølvmønter,<br />

hvor<strong>af</strong> to i kulturlag. Desuden gravedes<br />

enkelte søgegrøfter over den formodede<br />

tilhørende boplads, beliggende tæt vest for<br />

skattefundstedet, hvor der <strong>og</strong>så konstateredes<br />

kulturlag 17 . Sondageundersøgelsen i 1999 har<br />

vist, at kun en begrænset del <strong>af</strong> bopladsen central<strong>om</strong>råde<br />

berørtes ved efterundersøgelsen <strong>og</strong><br />

bekræfter samtidig, at skatten var nedgravet<br />

udenfor selve boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

De detaljerede oplysninger <strong>om</strong> skattens fundhistorie<br />

<strong>og</strong> andre forhold, der skønnes at have<br />

17 <strong>Beretning</strong> ved mag.art. Hanne Wagnkilde 1995.<br />

107

generel betydning for vurderingen <strong>af</strong> de sene<br />

skattefundspladser, har været <strong>af</strong>gørende for at<br />

inkludere fund<strong>om</strong>rådet ved Munkegård s<strong>om</strong><br />

"kontrolplads" i sondageundersøgelsen.<br />

Siden undersøgelsen i 1995 er der i øvrigt tæt<br />

nordvest for bopladsen bygget et nyt maskinhus,<br />

der synes at have forstyrret bopladsens<br />

sydligste del.<br />

Boplads<strong>om</strong>rådet rek<strong>og</strong>nosceres med detektor<br />

<strong>af</strong> amatørarkæol<strong>og</strong>en Bent Gregersen.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bopladsen ligger i 60 meters højde på et<br />

østvendt højdedrag mellem fiskerlejet Årsdale<br />

<strong>og</strong> Paradisbakkerne. Fra boplads<strong>om</strong>rådet er der<br />

vid udsigt mod øst over Østersøen. Jordbunden<br />

i <strong>om</strong>rådet består <strong>af</strong> stift, gult ler.<br />

Da skattefundet blev gjort i 1864, blev fundstedet<br />

beskrevet s<strong>om</strong> liggende "mellem Højder<br />

<strong>og</strong> Kuler i en dybde <strong>af</strong> en halv til trekvart alen"<br />

(Skovmand 1942:122). Det tilsyneladende<br />

ujævne terræn skyldes muligvis, at hust<strong>om</strong>terne<br />

på bopladsen dengang endnu ikke var helt<br />

udjævnede?<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver foregik d. 5 maj<br />

1999 i tørt <strong>og</strong> solrigt vejr. Bopladsens nordlige<br />

del (hvorfra der endnu kun er få fund) var dækket<br />

<strong>af</strong> ret åben, overvintret hvede. Den sydvestlige<br />

del, hvor overfladeindikatorer antyder,<br />

at selve bopladsen befinder sig, lå med nyspiret<br />

byg. Den sydøstlige del, hvorfra det gamle<br />

skattefund stammer, var helt dækket <strong>af</strong> flerårigt<br />

frøgræs. Betingelserne for iagttagelse <strong>af</strong><br />

jordfarver <strong>og</strong> andre bopladsindikatorer var derfor<br />

meget varierende fra <strong>om</strong>råde til <strong>om</strong>råde.<br />

Der indsamledes i alt 87 prøver i et 40x40<br />

meter net, dækkende et <strong>om</strong>trent cirkulært areal<br />

på ca. 25.000 m², hvilket giver en prøvetæthed<br />

på knap 300 m² pr. prøve.<br />

Analyse<strong>resultaterne</strong> viser et forhøjet fosforsyreindhold<br />

over et areal på mindst 8.-10.000<br />

m² umiddelbart nordøst for gårdens bygninger,<br />

<strong>og</strong> understøtter således formodningen <strong>om</strong>, at<br />

den sydvestligste del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet kan<br />

være forstyrret ved opførelsen <strong>af</strong> bygningerne<br />

til den nuværende gård (bilag 29 - fosfatkort). De<br />

højeste fosfattal, der formodes at markere den<br />

centrale del <strong>af</strong> bopladsen findes ca. 50 meter<br />

øst for gårdens have. Derimod er fosforsyretallene<br />

kun let forhøjede i skattefunds<strong>om</strong>rådet.<br />

Der indsamledes ingen prøver <strong>af</strong> kulturlaget,<br />

men anlægsspor (stolper, gruber <strong>og</strong> <strong>om</strong>råder<br />

med kulturlag) i de søgegrøfter, der anlagdes<br />

ved efterundersøgelsen i 1995, bekræfter, at<br />

selve bosættelsen må have ligget i det <strong>om</strong>råde,<br />

hvor fosforsyretallene er højest. Selv<strong>om</strong> der<br />

findes tynde kulturlag indenfor <strong>om</strong>rådet med<br />

de højeste fosforsyretal, viste undersøgelsen i<br />

1995 <strong>og</strong> det generelle indtryk ved sondageundersøgelsen,<br />

at bopladsen er kr<strong>af</strong>tigt nedpløjet.<br />

Fundmaterialet<br />

Fundene fra vikingetidsbopladsen ved Munkegård<br />

<strong>om</strong>fatter 162 genstande, hvor<strong>af</strong> ca. 35<br />

stammer fra Bornholms Museums efterundersøgelse<br />

i 1995. Hovedparten <strong>af</strong> fundene fra bopladsen<br />

udgøres <strong>af</strong> 90 vikingetidsmønter <strong>og</strong> 11<br />

stykker brudsølv.<br />

Blandt de øvrige fund, der stammer fra overflade-<br />

<strong>og</strong> detektorrek<strong>og</strong>noscering 1993-98, kan<br />

nævnes et fragment <strong>af</strong> en ringnål med Borrestil,<br />

et cirkulær, gennembrudt spænde med rest<br />

<strong>af</strong> øsken <strong>og</strong> "urnes-dyr", fragmenter <strong>af</strong> en stor,<br />

kr<strong>af</strong>tig dupsko til sværdskede ornamenteret i<br />

Jelling-stil samt en kvadratisk bronzeplade med<br />

"runer".<br />

Fundspredning <strong>og</strong> samlet vurdering<br />

<strong>af</strong> bopladsen<br />

Langt de fleste fund fra pløjelaget over <strong>og</strong><br />

<strong>om</strong>kring selve bopladsen udgøres <strong>af</strong> mønter <strong>og</strong><br />

brudsølv. Selv<strong>om</strong> hovedparten <strong>af</strong> mønterne<br />

opt<strong>og</strong>es indenfor et <strong>om</strong>råde på 2.-300 m², ses<br />

en tydelig opsplitning i to fund<strong>om</strong>råder, hvor<strong>af</strong><br />

den østlige repræsenterer resterne <strong>af</strong> skattefundet<br />

fra 1864 i udkanten <strong>af</strong> bopladsen. Den<br />

vestlige fundkoncentration med bebyggelsesspor,<br />

der ligger indenfor <strong>om</strong>rådet med høje<br />

fosfattal, <strong>om</strong>fatter - foruden et antal mønter -<br />

et bredt udvalg <strong>af</strong> andre genstandstyper.<br />

108

Gården ved Rytterbakken. Foto: Lars B. Christensen.<br />

Rytterbakken<br />

Rytterbakken<br />

Sb. 178, Østerlars s<strong>og</strong>n, Bornholms østre<br />

herred. BMR j.nr. 750x1-266. Hertil bilag 30<br />

samt appendix 1.<br />

Ejere: Kenn Holm, Ellensminde, Nybrovej 46,<br />

3760 Gudhjem (hovedparten <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet).<br />

Preben Møller Andreassen, Risegård, Åløsevej<br />

15, 3760 Gudhjem (den vestligste udkant <strong>af</strong><br />

boplads<strong>om</strong>rådet)<br />

Historisk oversigt<br />

Bopladsen registreredes første gang i 1980,<br />

hvor amatørarkæol<strong>og</strong>en Gert Møller Larsen<br />

rapporterede iagttagelser <strong>af</strong> trækulspletter, oppløjet<br />

keramik <strong>og</strong> brændt lerklining, der ansl<strong>og</strong>es<br />

at kunne repræsentere flere <strong>om</strong>pløjede<br />

hust<strong>om</strong>ter.<br />

Samme år foret<strong>og</strong>es en prøveundersøgelse,<br />

hvor der i fire søgegrøfter kunne konstateres<br />

spor <strong>af</strong> flere huse <strong>og</strong> k<strong>og</strong>egruber i forskellige<br />

niveauer (bilag 32 - plan over søgegrøfter fra udgravning<br />

1980) 18 . Ved undersøgelsen berørtes kun<br />

en mindre del <strong>af</strong> den nordlige ende <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Derimod lykkedes det ikke ved denne<br />

lejlighed at <strong>af</strong>grænse bosættelsen.<br />

Området har siden begyndelsen <strong>af</strong> 1980'erne<br />

været rek<strong>og</strong>nosceret <strong>af</strong> en række personer både<br />

med <strong>og</strong> uden brug <strong>af</strong> metaldetektor. Herved er<br />

fremk<strong>om</strong>met et større fundmateriale fra germansk<br />

jernalder <strong>og</strong> vikingetid.<br />

Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i<br />

Bopladsen, der efter pløjning fremstår mørkfarvet,<br />

ligger ca. 100 meter over havet på et<br />

bredt højdedrag tæt øst for Østerlars by ved<br />

landevejen til Østermarie. Fra bopladsen er der<br />

fri udsigt mod vest <strong>og</strong> nord samt til den store<br />

gravplads ved Bækkegård, der ligger 200 meter<br />

18 <strong>Beretning</strong> ved Finn Ole Nielsen 1980. Se endvidere<br />

Nielsen, F.O.: Bopladsen ved Bækkegård i Østerlars. Fra<br />

Bornholms Museum 1981 (1982), 37-40.<br />

109

mod nordøst. Umiddelbart vest for bopladsen<br />

falder terrænet ned mod et større, nu drænet<br />

eng<strong>om</strong>råde, der må have været fugtigt i ældre<br />

tid. Mod øst <strong>og</strong> syd stiger terrænet yderligere<br />

lidt mod gravpladsen ved Glasergård. Jordbunden<br />

består <strong>af</strong> let sandblandet ler, der ved udtørring<br />

bliver meget hård. Ved pladsens nordøstside<br />

stikker grundfjeldet frem s<strong>om</strong> en markant<br />

klippeknold, der dækker et <strong>om</strong>råde på ca. 100<br />

m².<br />

Indsamling <strong>og</strong> analyse <strong>af</strong> fosfat-<br />

prøver<br />

Prøveindsamlingen foregik d. 14. september<br />

1999 i tørt <strong>og</strong> solrigt vejr. Den centrale <strong>og</strong><br />

nordlige del <strong>af</strong> bopladsen var på det pågældende<br />

tidspunkt stubharvet efter høst, mens<br />

vestenden var delvis dækket <strong>af</strong> nyspiret raps.<br />

Den sydlige ende lå s<strong>om</strong> flerårig græsgang, der<br />

ikke tillod registrering <strong>af</strong> jordfarver eller bopladsindikatorer.<br />

Der indsamledes i alt 72 prøver i et 30x40<br />

meter net, dækkende et nærmest ovalt <strong>om</strong>råde<br />

på ca. 16.000 m², der giver en prøvetæthed på<br />

ca. 220 m² pr. prøve.<br />

Analyse<strong>resultaterne</strong> viser, at fosforsyreindholdet<br />

i pløjelaget er forhøjet over et næsten<br />

cirkulært areal på ca. 10.000 m² med et central<strong>om</strong>råde<br />

på ca. 2.000 m², hvor fosforsyretallene<br />

er stærkt forhøjede med en stejl gradient (bilag<br />

30 - fosfatkort med fund <strong>og</strong> søgegrøfter).<br />

Indsamling <strong>og</strong> vurdering <strong>af</strong><br />

sondageprøver fra kulturlaget<br />

Prøvetagningen, der foregik sideløbende med<br />

indsamlingen <strong>af</strong> fosfatprøver, begrænsedes til<br />

10 sondagehuller, hvor<strong>af</strong> de fire danner basis<br />

for en kontrol <strong>af</strong> nedpløjningen indenfor søgegrøfte<strong>om</strong>rådet<br />

fra 1980 (bilag 31-32 - sondagehuller).<br />

På grund <strong>af</strong> udtørring i stor dybde <strong>og</strong><br />

den der<strong>af</strong> følgende ekstremt hårde jord var det<br />

stedvis vanskeligt at skelne, ikke blot mellem<br />

de forskellige strategr<strong>af</strong>iske enheder, men <strong>og</strong>så<br />

mellem pløjelag <strong>og</strong> kulturlag.<br />

Et "brandlag", der i 1980 iagtt<strong>og</strong>es i profilvæggen<br />

i grøft 1, "genfandtes" i solderesten fra<br />

det nærliggende sondagehul (punkt 27) s<strong>om</strong> et<br />

betydeligt indhold <strong>af</strong> brændt lerklining.<br />

Kun to <strong>af</strong> soldeprøverne indeholdt små<br />

mængder smede<strong>af</strong>fald.<br />

Erosionsniveau <strong>og</strong> bevaringsforhold<br />

Ved undersøgelsen i 1980 kunne det konstateres,<br />

at kulturlaget stedvis var op til 80 cm tykt<br />

med et markant brandlag. Flere <strong>af</strong> bopladslagene<br />

i søgegrøfterne indeholdt keramik <strong>af</strong><br />

yngre jernalders (evt. <strong>og</strong>så vikingetids-) karakter,<br />

<strong>og</strong> skønnedes dengang at være velbevarede.<br />

Den keramik, der i de efterfølgende år er<br />

opsamlet ved overfladerek<strong>og</strong>noscering, stammer<br />

sandsynligvis fra <strong>af</strong>pløjning <strong>af</strong> disse kulturlag.<br />

K<strong>om</strong>binationen <strong>af</strong> keramik fra både r<strong>om</strong>ertid<br />

<strong>og</strong> (mere spredt) fra germanertid/vikingetid<br />

tyder på, at der i dag (1999) pløjes i lag fra<br />

(sen?) r<strong>om</strong>ertid, <strong>og</strong> at de yngre fund må formodes<br />

at stamme fra nedgravninger til yngre<br />

anlæg, der skærer r<strong>om</strong>ertidslagene.<br />

I forbindelse med nedlæggelse <strong>af</strong> et lyslederkabel<br />

tværs over bopladsen i 1988 iagtt<strong>og</strong>es<br />

kulturlag på op til 50 cm tykkelse i den smalle<br />

kabelgrøft.<br />

Den meget ringe kulturlagstykkelse (max. 30<br />

cm), der måltes i sondagehullerne i 1999 viser,<br />

at dyrkningen i de forløbne knap 20 år har<br />

fjernet op mod en halv meter <strong>af</strong> det kulturlag,<br />

der eksisterede i 1980.<br />

Fundmaterialet<br />

Fundmaterialet fra bopladsen <strong>om</strong>fatter 266<br />

portioner fund, hvor<strong>af</strong> numrene 1-52 stammer<br />

fra undersøgelsen 1980 <strong>og</strong> resten fra overflade-<br />

<strong>og</strong> detektorrek<strong>og</strong>nosceringer.<br />

Nær den centrale del <strong>af</strong> bopladsen er fremk<strong>om</strong>met<br />

flere stykker brudguld, heriblandt små<br />

ringe. Endvidere er fundet en enkelt denar, en<br />

sesterts <strong>og</strong> fragmenter <strong>af</strong> 2 dirhemer.<br />

På bopladsen er fundet 31 hele eller fragmenterede<br />

fibler, hvor<strong>af</strong> de ældste stammer fra<br />

begyndelsen <strong>af</strong> ældre germanertid (især korsformede<br />

varianter) <strong>og</strong> de yngste fra yngre<br />

vikingetid (sene varianter <strong>af</strong> ligearmede spænder).<br />

Endvidere bl.a. guldbelægningen til en<br />

granatindlagt rygknapfibula, fuglefibler, en<br />

fragmenteret perlekædespreder med forgyldt<br />

entrelac, taskebeslag samt overdelen <strong>af</strong> en<br />

bronzestatuette (mandsfigur).<br />

110

Fra bopladsen er registreret mere end 80<br />

glasperler, en enkelt ravperle samt små skår <strong>af</strong><br />

flere forskellige glaskar.<br />

Bortset fra en enkelt hamret bronzebarre er der<br />

ikke konstateret sikre spor <strong>af</strong> metalhåndværk<br />

på pladsen.<br />

Den overfladeopsamlede keramik spænder<br />

over perioderne (sen) r<strong>om</strong>ersk jernalder til sen<br />

vikingetid (østersøkeramik).<br />

Fundspredning<br />

Hovedparten <strong>af</strong> fundene fra pløjelaget er<br />

koncentreret i et <strong>om</strong>råde umiddelbart sydvest<br />

for det ovennævnte klippeparti ved bopladsens<br />

nordøstside (jfr. bilag 30 med markering <strong>af</strong><br />

fund fra pløjelaget). Alt brudguldet er fundet<br />

indenfor et ganske lille <strong>om</strong>råde umiddelbart<br />

vest for klippepartiet <strong>og</strong> hører formentlig til en<br />

lille, splittet guldskat, der bør søges opsamlet<br />

snarest.<br />

På den sydlige del <strong>af</strong> bopladsen er fundene<br />

foreløbig mere spredte, hvilket måske hænger<br />

sammen med, at denne del <strong>af</strong> bopladsen ligger i<br />

græsløkke, <strong>og</strong> derfor ikke er rek<strong>og</strong>nosceret i de<br />

seneste år.<br />

Samlet vurdering <strong>af</strong> bopladsen<br />

På grundlag <strong>af</strong> de samlede iagttagelser kan det<br />

konkluderes, at der er tale <strong>om</strong> et forholdsvis<br />

begrænset boplads<strong>om</strong>råde, snarest ét enkelt,<br />

større gårdsk<strong>om</strong>pleks, med kontinuerlig bosættelse<br />

på samme sted fra i hvert fald ældre r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder til (yngre?) vikingetid. Pladsen<br />

synes i sin opbygning <strong>og</strong> udstrækning at have<br />

stor lighed med bosættelsen ved Agerbygård/Bakkegård,<br />

der undersøgtes i 1996, men<br />

synes betydelig mere ødelagt 19 .<br />

Ved undersøgelsen 1980 fremk<strong>om</strong> kun få<br />

snævert daterede fund, hvor<strong>af</strong> de ældste d<strong>og</strong><br />

skal have antydet en bosættelse på stedet allerede<br />

<strong>om</strong>kring overgangen yngre bronzealder/tidlig<br />

førr<strong>om</strong>ersk jernalder. Om der er tale<br />

<strong>om</strong> bosættelseskontinuitet så langt tilbage er<br />

d<strong>og</strong> meget usikkert.<br />

19 <strong>Beretning</strong> Agerbygård 1996 (BMR j.nr. 1523) samt<br />

Watt 1998.<br />

Området ved Rytterbakken. Foto David Brink.<br />

111

Mandsfigur fra Rytterbakken. Foto: Bornholms Museum.<br />

112

Appendix 1<br />

NB! Appendix 1 <strong>om</strong>fatter kun de pladser,<br />

der indgik i sondageundersøgelsen i 1999.<br />

Gravhøj ved Svaneke foråret 2007. Foto: Lars B. Christensen.<br />

113

114

Dalshøj<br />

"Pkt" henviser til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 3-4.<br />

Pkt 4/Ft 33.0<br />

35 cm fugtig, brunlig, let leret muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Formentlig udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et jernalderskår,<br />

2 forkullede korn, lidt trækul <strong>og</strong> enkelte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, bl.a. fisk (1639x248).<br />

Pkt 6/Ft 20.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget uden bopladsindikatorer.<br />

Udenfor bopladsen.<br />

Pkt 8/Ft 16.0<br />

50 cm "kulturlag":<br />

1 - 40 cm fugtig, brunlig muld med en del<br />

trækul, ellers intet. Formentlig udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes enkelte små<br />

skårgnallinger, et brunt glasskår (nyere?), et<br />

stk. slagge <strong>og</strong> en lerslagge. Endvidere lidt<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining (1639x249).<br />

2 - 10 cm i bunden - s<strong>om</strong> ovenfor. Intet i<br />

solderesten.<br />

Pkt 10/Ft 49.0<br />

Intet kulturlag, men pløjelaget meget mørkt,<br />

formentlig <strong>om</strong>pløjet bopladslag.<br />

Pkt 12/Ft 61.0<br />

30 cm fugtig, brunsort fyld med klatter <strong>af</strong> gult<br />

ler (ubrændt lerklining eller opgravet<br />

undergrundsler), lidt trækul <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>le.<br />

Boplads evt. grube.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes enkelte<br />

småskår <strong>og</strong> lidt kn<strong>og</strong>le (1639x250).<br />

Pkt 14/Ft 52.0<br />

5 cm - eller næsten intet - "kulturlag". I pløjelaget<br />

iagtt<strong>og</strong>es d<strong>og</strong> en del trækul <strong>og</strong> lidt<br />

brændt lerklining. Formentlig <strong>om</strong>pløjet bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest sås lerklining <strong>og</strong><br />

trækul.<br />

Pkt 16/Ft 50.0<br />

25 cm mørkebrun, fugtig, leret muld med<br />

meget trækul <strong>og</strong> lidt lerklining samt enkelte<br />

lerkarskår. Bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 15 småskår<br />

<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype, enkelte stykker brændt korn.<br />

Endvidere n<strong>og</strong>et lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1639x251).<br />

Pkt 18/Ft 43.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget meget mørkt med<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining. Formentlig <strong>om</strong>pløjede<br />

bopladslag.<br />

Pkt 20/Ft 49.0<br />

10 cm mørkebrun, let leret muld med spredte<br />

trækulsnister.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et lille skår<br />

med fortykket rand (r<strong>om</strong>ertid) <strong>og</strong> enkelte stk.<br />

trækul (x252).<br />

Pkt 22/Ft 59.0<br />

15 cm brunsort fyld uden andre kulturspor<br />

end enkelte små nister <strong>af</strong> brændt lerklining.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes lidt trækul<br />

<strong>og</strong> en smule lerklining samt 4 stykker forkullet<br />

korn <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le små tand- <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>lefragmenter<br />

(1639x253).<br />

Pkt 24/Ft 58.0<br />

Intet eller næsten intet kulturlag (under 5 cm).<br />

Pløjelaget mørkebrunt. Måske boplads.<br />

Pkt 26/Ft 52.0<br />

Intet eller næsten intet kulturlag (under 5 cm).<br />

Pløjelaget meget mørkt med mange stykker<br />

brændt lerklining. Ompløjet bopladslag.<br />

Pkt 28/Ft 58.0<br />

10 cm brunsort fyld med en del trækul, men<br />

ellers ingen synlige kulturspor. D<strong>og</strong> meget<br />

lerklining i pløjelaget. Regulært bopladslag.<br />

Sondagehullet ligger tæt syd for Klindt-<br />

Jensens udgravningsfelt.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den lille soldeprøve fandtes<br />

tre små skår, lidt forkullet korn <strong>og</strong><br />

benstumper samt en smule trækul (1639x254).<br />

Pkt 32/Ft 67.0<br />

45 cm kulturlag:<br />

1 - Øverst 30 cm fugtig, brunsort, leret fyld<br />

med meget trækul <strong>og</strong> lerklining <strong>og</strong><br />

mange ildskørnede sten (ikke<br />

115

medtaget i soldeprøven). Regulært<br />

bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte skår, hvoriblandt et<br />

sortglittet <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter, et<br />

lille stykke rav, lidt lerklining <strong>og</strong><br />

n<strong>og</strong>le benstumper (1639x255).<br />

2 - Herunder 15 cm s<strong>om</strong> ovenfor, men uden<br />

de ildskørnede sten.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

endnu enkelte skår<br />

(r<strong>om</strong>ertidskarakter), lidt lerklining <strong>og</strong><br />

enkelte benstumper samt tre<br />

silderyghvirvler (1639x256).<br />

Pkt 34/Ft 46.0<br />

40 cm kulturlag:<br />

1 - Øverst 30 cm fugtig, mørkebrun, leret fyld<br />

med trækul lidt lerklining i toppen.<br />

Bopladslag, evt. udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

fragment <strong>af</strong> et sikar (r<strong>om</strong>ertid?) samt<br />

n<strong>og</strong>le mindre skår. Endvidere 3 stk.<br />

forkullet korn, 3 runde slagger (den<br />

ene magnetisk), en smule brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul samt n<strong>og</strong>le små<br />

kn<strong>og</strong>lestumper (1639x257).<br />

2 - Nederst 10 cm fyld s<strong>om</strong> ovenfor, herunder<br />

gult ler.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes tre<br />

stykker <strong>af</strong> et sikar (måske samme<br />

s<strong>om</strong> ovenfor?) samt enkelte andre<br />

småskår <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter (x258).<br />

Pkt 36/Ft 40.0<br />

15 cm fugtig, brunlig muld med spredt<br />

lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en enkelt<br />

skårgnalling samt en smule trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining (kasseret).<br />

Pkt 38/Ft ?<br />

Intet kulturlag. Ingen synlige kulturspor i<br />

pløjelaget. Udenfor bopladsen.<br />

Pkt 42/Ft 59.0<br />

55 cm kulturlag:<br />

1 - Øverst 30 cm fugtig, mørkebrun, leret fyld<br />

med trækul <strong>og</strong> enkelte skår. Egentligt<br />

bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderesten fandtes<br />

17 småskår <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter,<br />

enkelte stk. trækul, lerklining, tre stk.<br />

forkullet korn <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le få<br />

kn<strong>og</strong>lesplinter (1639x259).<br />

2 - Nederst 25 cm, der svarer til den øvre del<br />

<strong>af</strong> kulturlaget; meget fugtigt, næsten<br />

vanddrukkent i bunden,<br />

formodentlig på grund <strong>af</strong> "lunker" i<br />

klippeundergrunden (ingen fund).<br />

Pkt 44/Ft 75.0<br />

10 cm brun- eller gråsort muld uden synlige<br />

kulturspor. Det overliggende pløjelag helt<br />

brunsort. Bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes udover<br />

enkelte småskår <strong>og</strong> trækul <strong>og</strong>så et moderne<br />

glaseret skår! (kasseret).<br />

Pkt 46/Ft 60.3<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - de øverste 30 cm bestod <strong>af</strong> brunsort, leret<br />

fyld med en del trækul <strong>og</strong> lerklining.<br />

Egentligt bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

ganske få skår (r<strong>om</strong>ertid?), lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul, enkelte<br />

benstumper <strong>og</strong> en formet (æltet?)<br />

ler- eller kalkklump (1639x260).<br />

2 - de nederste 30 cm var mørke i toppen,<br />

men blev gradvist lysere nedefter. I<br />

bunden et brunligt vækst- eller<br />

dyrkningslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

kun en smule lerklining, lidt trækul,<br />

lidt skårgnallinger <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le stumper<br />

ubrændt kn<strong>og</strong>le (kasseret).<br />

Pkt 50/Ft 64.0<br />

20 cm fugtig, brunsort, leret fyld med trækul<br />

<strong>og</strong> brændt lerklining. Bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 4<br />

skårgnallinger, lidt brændt lerklining <strong>og</strong> 5<br />

flint<strong>af</strong>sprængninger. Prøven er taget tæt ved<br />

Klindt-Jensens udgravningsfelt (1639x261).<br />

Pkt 52/Ft 51.3<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - øverst 30 cm let fugtig, sortbrun, leret fyld<br />

med trækul, brændt lerklining <strong>og</strong> til<br />

dels opløste kn<strong>og</strong>ler. Bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

håndfuld større <strong>og</strong> mindre sideskår<br />

<strong>af</strong> ensartet sortgråt gods (heriblandt<br />

enkelte <strong>af</strong> yngre jernalders karakter?),<br />

et par randskår med fortykket, lige<br />

<strong>af</strong>skåret rand (r<strong>om</strong>ersk jernalder).<br />

Endvidere et ca. 3 cm stort stykke<br />

grønlig/hvid, glasagtig, udglødet<br />

lerslagge, n<strong>og</strong>le brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lestumper, 2 hestetænder, samt<br />

lidt trækul <strong>og</strong> lerklining. Tillige<br />

fandtes stykker <strong>af</strong> skørbrændte sten<br />

(1639x262).<br />

116

2 - Nederst 30 cm gradvis lysere nedefter <strong>og</strong><br />

uden så mange kulturspor. Nederst<br />

gult ler (undergrund).<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 2<br />

bundskår <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le små<br />

flint<strong>af</strong>sprængninger (1639x263).<br />

Pkt 54/Ft 44.0<br />

Minimum 80 cm kulturlag:<br />

1 - Øverst 30 cm fugtig, brunlig, let leret fyld<br />

med få trækulsnister.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde eller udenfor<br />

boplads.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte skårgnallinger, lidt trækul,<br />

lerklining <strong>og</strong> brændt kn<strong>og</strong>le<br />

(kasseret).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> sås ikke trækul.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte skårgnallinger <strong>og</strong> en smule<br />

trækulsnus (kasseret).<br />

3 - De nederste 20 cm svarer til ovenfor med<br />

enkelte trækulsnister. Ikke nået i<br />

bund.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

intet udover stumper <strong>af</strong> ildskørnede<br />

sten. Trækul sås ikke i soldeprøven.<br />

Pkt 56/Ft 40.0<br />

80 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm fugtig, brunlig, leret muld med<br />

enkelte trækulsnister. Snarest<br />

gammelt muld- eller dyrkningslag<br />

(udkants<strong>om</strong>råde ?).<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte skårgnallinger, lidt trækul <strong>og</strong><br />

brændt lerklining samt enkelte små<br />

benstumper (kasseret).<br />

2 - 50 cm ret lys, lidt "grynet" muld. Boret til<br />

gult undergrundsler. Gammelt<br />

muldlag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

enkelt skår, lidt trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining samt et flint<strong>af</strong>slag<br />

(1639x264).<br />

Pkt 58/Ft 31.0<br />

Intet kulturlag. Ingen synlige kulturspor i<br />

pløjelaget. Formentlig udenfor bopladsen.<br />

Pkt 76/Ft 23.4<br />

30 cm brunlig, fugtig jord uden synlige<br />

kulturspor. Formentlig gammelt muldlag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest sås enkelte<br />

trækulstykker. Et par flint<strong>af</strong>sprængninger<br />

kasseredes.<br />

Pkt 78/Ft 41.0<br />

25 cm mørkebrun til brunsort, fugtig muld<br />

med enkelte trækulsnister. Måske udenfor<br />

selve boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 5 små skår,<br />

n<strong>og</strong>le kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> lidt trækul.<br />

Endvidere ca. 100 smedekugler på op til 6<br />

mm (1639x265).<br />

Pkt 89/Ft 43.0<br />

80 cm kulturlag:<br />

1 - De øverste 30 cm bestod <strong>af</strong> brunsort, let<br />

leret, fugtig kulturjord med trækul.<br />

Egentligt bopladslag?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 20<br />

småskår (mest r<strong>om</strong>ertid), her<strong>af</strong> to<br />

bundskår, en turkis glasperle, 6<br />

kugleformede smedekugler, lidt<br />

kn<strong>og</strong>le, brændt lerklining <strong>og</strong> en<br />

smule trækul (1639x266).<br />

2 - Herunder 30 cm brunsort, leret kulturjord<br />

svarende til 1.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fremk<strong>om</strong><br />

ca. 15 småskår <strong>og</strong> en stump <strong>af</strong> et<br />

sikar <strong>af</strong> ældre jernaldertype.<br />

Endvidere et stykke glasagtig slagge,<br />

3 runde smedekugler, lidt kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong><br />

n<strong>og</strong>le stumper brændt lerklining <strong>og</strong><br />

kun meget lidt trækul (1639x267).<br />

3 - Nederst 20 cm muld, lidt lysere end<br />

ovenfor uden synlige kulturspor.<br />

Snarest gammelt muld- eller<br />

dyrkningslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte skår, heriblandt et randskår<br />

<strong>af</strong> (yngre) r<strong>om</strong>ertids eller ældre<br />

germanertids type, lidt<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> en smule trækul<br />

(1639x268).<br />

Pkt 91/Ft 41.0<br />

25 cm brunsort, fugtig, let leret kulturjord<br />

med trækul. Sandsynligvis regulært<br />

bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 5<br />

små skårgnallinger, lidt brændt<br />

kn<strong>og</strong>le, en smule brændt lerklining<br />

samt trækul, heriblandt fragmenter <strong>af</strong><br />

en eller flere hasselnøddeskaller<br />

(1639x269).<br />

Pkt 93/Ft 48.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - Øverst 30 cm brunsort, fugtig leret muld<br />

med spredt lerklining <strong>og</strong> trækul,<br />

måske nedflydt kulturjord?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

par små sideskår, en smule trækul <strong>og</strong><br />

117

lerklining samt enkelte, små brændte<br />

kn<strong>og</strong>ler (1639x270).<br />

2 - Herunder 20 cm s<strong>om</strong> overfor, men gradvis<br />

lysere nedefter: gråbrun sandblandet<br />

muld (gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag?).<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 3<br />

små skår, lidt lerklining, trækul <strong>og</strong><br />

brændte kn<strong>og</strong>lefragmenter samt<br />

fliser <strong>af</strong> ildskørnede sten (kasseret).<br />

Måske <strong>om</strong>lejret bopladsmateriale.<br />

Pkt 95/Ft 48.0<br />

5 cm brunsort, fugtig muld uden synlige<br />

kulturspor. D<strong>og</strong> iagtt<strong>og</strong>es lerklining i<br />

det overliggende pløjelag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

par små skårgnallinger, ellers intet<br />

(1639x271). Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Pkt 97/Ft 45.0<br />

10 cm mørkebrun, fugtig jord uden synlige<br />

kulturspor.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 1 større<br />

(r<strong>om</strong>ertid) <strong>og</strong> 6 små skår. Endvidere iagtt<strong>og</strong>es<br />

lidt trækul <strong>og</strong> lerklining (1639x272).<br />

Pkt 98/Ft 32.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - Øverst 30 cm brunlig, fugtig muld uden<br />

synlige kulturspor.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderester fandtes<br />

ca. 30 runde smedekugler <strong>og</strong><br />

småslagger. Udkants- eller<br />

værksteds<strong>om</strong>råde (1639x273).<br />

2 - Herunder 20 cm brunlig, fugtig muld, der<br />

bliver lys <strong>og</strong> mere sandet mod<br />

bundet (gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag).<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes ca.<br />

25 runde smedekugler <strong>og</strong> en smule<br />

trækul. Udkants- eller<br />

værksteds<strong>om</strong>råde (1639x274).<br />

Pkt 100/Ft 43.0<br />

55 cm kulturlag:<br />

1 - De øvre 30 cm <strong>af</strong> kulturlaget bestod <strong>af</strong><br />

mørkebrun, leret muld med en del<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining. Bopladslag eller<br />

grube?.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest enkelte<br />

stykker lerklining <strong>og</strong> trækul, 3 små<br />

skår, enkelte kn<strong>og</strong>lefragmenter samt<br />

en fiskeryghvirvel (x275).<br />

2 - De nederste 25 cm har samme karakter<br />

s<strong>om</strong> ovenfor med tilsvarende<br />

indhold. Snarest grube, nedgravet i<br />

undergrunden (gult ler).<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

enkelt skår, lidt brændt lerklining <strong>og</strong><br />

n<strong>og</strong>le få kn<strong>og</strong>lestumper (kasseret).<br />

Pkt 104/Ft 44.0<br />

20 cm brunlig, fugtig, lidt sandet muld med<br />

spredt trækul. Et enkelt skår set ved<br />

opgravning. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes yderligere 3<br />

skårgnallinger samt lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 106/Ft 42.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget var brunligt med lidt<br />

trækulsnister. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Pkt 108/Ft 39.0<br />

15 cm brunlig sandblandet ler med trækul <strong>og</strong><br />

lidt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes enkelte<br />

meget små skår, lidt lerklining, trækul <strong>og</strong><br />

benstumper (kasseret).<br />

Pkt 110/Ft 30.0<br />

Minimum 60-70 cm brunlig, sandblandet ler<br />

med få synlige kulturspor. Den nedre del <strong>af</strong><br />

lagfølgen i hullet bestod <strong>af</strong> lysbrunt, let<br />

lerblandet sand, der tilsyneladende har fyldt en<br />

"lunke" i terrænet.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et randskår<br />

(muligvis germanertid), samt enkelte<br />

r<strong>om</strong>ertidsskår. Endvidere lidt lerklining,<br />

trækul <strong>og</strong> et meget lille, ubestemmeligt<br />

jernfragment (1639x276).<br />

Pkt 112/Ft 27.0<br />

Intet kulturlag (i lille lavning ved privatvej).<br />

Vistnok enkelte nister <strong>af</strong> lerklining i pløjelag.<br />

Udenfor boplads.<br />

Pkt 114/Ft 23.0<br />

Intet kulturlag. Tyndt "sterilt" pløjelag over<br />

gult undergrundsler.<br />

Pkt 120/Ft 28.0<br />

30 cm gråbrun, fugtig, sandblandet muld uden<br />

synlige kulturspor. Snarest gammelt væksteller<br />

dyrkningslag, efter karakteren måske<br />

ældre end jernalder.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en enkelt<br />

lille, ukarakteristisk skårgnalling, lidt trækul <strong>og</strong><br />

enkelte kn<strong>og</strong>lefragmenter (kasseret). Snarest<br />

udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Pkt 124/Ft 17.0<br />

10 cm gråbrun, fugtig sandblandet muld.<br />

Gammelt vækst- eller dyrkningslag.<br />

Formentlig udenfor boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

118

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 2 stk.<br />

brændt korn <strong>og</strong> et flint<strong>af</strong>slag (1639x277).<br />

Pkt 130/Ft 25.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - øverst 30 cm fugtig, mørkebrun muld uden<br />

synlige kulturspor. Udkants<strong>om</strong>råde<br />

eller udenfor bopladsen.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

enkelt lille skår, n<strong>og</strong>le små<br />

kn<strong>og</strong>lestumper <strong>og</strong> 6 runde<br />

smedekugler (1639x278).<br />

2 - De nederste 30 cm var<br />

gennemgående lysere <strong>og</strong> stedvis mere<br />

sandet (nedflydt sand) mod den lerede<br />

undergrund. Ved sortering <strong>af</strong> solderest<br />

fandtes 2 smedekugler, et stk. brændt<br />

korn <strong>og</strong> lidt trækul (1639x279).<br />

119

120

5. – 6. Brændesgård<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 5-6.<br />

Pkt 7/Ft 29.0<br />

50 cm let fugtig, mørkebrun muld med enkelte<br />

trækulsnister. Fra lavning på nordsiden <strong>af</strong><br />

bopladsen. Virkede "steril". Kun de øverste 30<br />

cm fyld medt<strong>og</strong>es til soldning. Formentlig<br />

udenfor bopladsen.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en enkelt<br />

skårgnalling <strong>og</strong> en smule trækul <strong>og</strong> lerklining<br />

(kasseret).<br />

Pkt 9/Ft 32.0<br />

5 cm "kulturlag" bestående <strong>af</strong> let fugtig, meget<br />

mørkebrun, leret muld. Lidt lerklining i det<br />

overliggende pløjelag. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den meget lille soldeprøve<br />

fandtes et par fragmenter <strong>af</strong> ko- eller hestetand<br />

(1653x210).<br />

Pkt 11/Ft 38.0<br />

5 cm lys brunlig muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag udenfor boplads<strong>om</strong>rådet?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den meget lille soldeprøve<br />

gjordes ingen fund.<br />

Pkt 14/Ft 43.0<br />

15 cm mørkebrun, let leret fyld, øverst med lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul, men lysere nedefter<br />

mod undergrund. Bopladslag over vækst- eller<br />

dyrkningslag?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den lille soldeprøve fandtes et<br />

par små skår, 5 smedekugler <strong>og</strong> et par<br />

benstumper (1653x211).<br />

Pkt 17/Ft 36.0<br />

Under 5 cm let fugtig, gråbrun, leret muld. Der<br />

iagtt<strong>og</strong>es lerklining i pløjelaget. Formentlig<br />

gammelt vækst- eller dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong><br />

bopladsen. Meget lille prøve, der ikke medt<strong>og</strong>es<br />

til soldning.<br />

Pkt 20/Ft 31.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget var let fugtigt, brunligt<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Formentlig<br />

udenfor bopladsen.<br />

Pkt 22/Ft 12.0<br />

Intet kulturlag. Let fugtigt, brunligt, leret<br />

pløjelag uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Formentlig udenfor bopladsen.<br />

Pkt 24/Ft 70.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med meget<br />

trækul med sten i bunden. Sandsynligvis<br />

trækulsfyldt k<strong>og</strong>egrube på selve bopladsen.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 8 småskår,<br />

heriblandt et randskår (r<strong>om</strong>ertid), lidt ubrændt<br />

kn<strong>og</strong>le, 3 silderyghvirvler samt mange, store<br />

trækulstykker (1653x212).<br />

Pkt 26/Ft 51.0<br />

55 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, brunsort, leret fyld med<br />

større mængder trækul <strong>og</strong> lerklining.<br />

Egentlig bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

håndfuld småskår, heriblandt 2<br />

randskår (det ene r<strong>om</strong>ertid), et<br />

jernfragment <strong>og</strong> 6 runde smedekugler.<br />

Hertil både ubrændte <strong>og</strong> brændte<br />

kn<strong>og</strong>lestykker, en fiskeryghvirvel <strong>og</strong> et<br />

andet fiskeben (1653x213).<br />

2 - 25 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> lysere nedefter mod<br />

undergrund.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

n<strong>og</strong>le skår, heriblandt et bundskår<br />

(r<strong>om</strong>ertid/ældre germanertid), en lille<br />

håndfyld brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lestykker (heriblandt tandstumper<br />

<strong>og</strong> en fiskehvirvel) samt en smule<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining (1653x214).<br />

Pkt 28/Ft 47.0<br />

15 cm let fugtig, brunlig leret muld med en<br />

smule trækul <strong>og</strong> lerklining. Leret mod<br />

undergrund. Snarest gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes kun lidt<br />

trækul <strong>og</strong> et par små bengnallinger (kasseret).<br />

Pkt 30/Ft 34.0<br />

5-10 cm let fugtig, brunlig, leret muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Formentlig udenfor<br />

bopladsen.<br />

121

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et par<br />

småskår <strong>og</strong> 6 runde smedekugler (1653x215).<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Pkt 32/Ft 7.0<br />

5-10 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med en<br />

smule trækul. Gammelt vækst eller dyrkningslag<br />

i udkanten <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et ganske lille,<br />

uornamenteret skår, lidt trækul <strong>og</strong> lerklining<br />

samt 32 runde smedekugler (1653x216).<br />

Værksteds<strong>om</strong>råde?<br />

Pkt 35/Ft 58.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, sortbrun, stærkt<br />

trækulsholdigt fyld med ildskørnede<br />

sten. K<strong>og</strong>egrube?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

lille håndfuld småskår (r<strong>om</strong>ertid?), et<br />

lille stykke slagge, en del - især<br />

ubrændte - kn<strong>og</strong>lefragmenter, 10<br />

silderyghvirvler <strong>og</strong> en del trækul<br />

(1653x217).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor med ubrændt kn<strong>og</strong>le.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fremk<strong>om</strong> -<br />

foruden en del trækul - enkelte skår,<br />

bl.a. <strong>af</strong> et sikar. Blandt en håndfuld<br />

kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> tandfragmenter var 11<br />

fiskekn<strong>og</strong>ler (x218). Endvidere lidt<br />

brændt lerklining.<br />

Pkt 38/Ft 29.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun til gulligbrun, leret<br />

muld<br />

med enkelte kn<strong>og</strong>ler. I det<br />

overliggende pløjelag desuden lidt<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining. Måske <strong>om</strong>pløjet<br />

bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

lille håndfuld sideskår (mest r<strong>om</strong>ertid)<br />

<strong>og</strong> små skårgnallinger <strong>og</strong> ca. 40 runde<br />

smedekugler. Endvidere en del små<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, både brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte samt et <strong>af</strong>slag <strong>af</strong> en slebet<br />

flintøkse (1653x219).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor, gradvist mere leret mod<br />

undergrunden.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 12-<br />

13 små skår, bl.a. et fortykket randskår<br />

<strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype, et lille stykke jern, ca.<br />

50 runde smedekugler. Endvidere<br />

enkelte ubrændte kn<strong>og</strong>lestykker <strong>og</strong> lidt<br />

trækul (1653x220).<br />

Pkt 59/Ft 30.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm mørkebrun, let leret fyld med lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> dyrekn<strong>og</strong>ler.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

par små sideskår <strong>og</strong> enkelte<br />

kn<strong>og</strong>lestumper (1653x221).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> gradvis lysere mod<br />

undergrund.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte småskår, 10 runde<br />

smedekugler <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le dyrekn<strong>og</strong>ler,<br />

hvoriblandt en hjørnetand (<strong>af</strong> et<br />

rovdyr?) <strong>og</strong> 3 fiskehvirvler (1653x222).<br />

Pkt 61/Ft 42.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun muld lidt<br />

brændt lerklining, ildskørnede sten <strong>og</strong><br />

en del trækul. Bopladslag, måske<br />

udkants<strong>om</strong>råde med k<strong>og</strong>egruber?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte småskår, to forglassede stykker<br />

slagge <strong>og</strong> 6 små, runde smedekugler.<br />

Endvidere kn<strong>og</strong>lefragmenter,<br />

heriblandt tand <strong>og</strong> en fiskehvirvel,<br />

samt lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1653x223).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> lysere mod<br />

undergrund. Bopladslag over gammelt<br />

vækstlag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

n<strong>og</strong>le skårgnallinger (bl.a. bund- <strong>og</strong><br />

randskår, måske germanertid) <strong>og</strong> et<br />

stykke slagge, en lille portion ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>ler (bl.a. tand) samt lidt lerklining<br />

<strong>og</strong> trækul (1653x224).<br />

Pkt 63/Ft 22.0<br />

50 cm "kulturlag" (ikke i bund p.g.a. sten):<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, let lerblandet muld<br />

med enkelte kn<strong>og</strong>ler. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

par småskår, et stykke jern <strong>og</strong> 20 runde<br />

smedekugler. Endvidere n<strong>og</strong>le<br />

tandfliser, kn<strong>og</strong>lestumper (ubrændte<br />

<strong>og</strong> brændte), 4 stk. forkullet korn, lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> en mindre<br />

portion trækul. Et fragment <strong>af</strong> et<br />

kridtpiberør må være iblandet fra<br />

pløjelaget (x225).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor uden synlige<br />

bopladsindikatorer.<br />

122

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes kun<br />

et enkelt skår, lidt kn<strong>og</strong>lestumper <strong>og</strong><br />

trækul (1653x226).<br />

Pkt 65/Ft 20.0<br />

10 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med en<br />

smule lerklining <strong>og</strong> trækul. Formentlig<br />

udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderesten fandtes et par<br />

meget små skårgnallinger, 8 smedekugler, 3<br />

stykker ubrændt kn<strong>og</strong>le samt en smule trækul <strong>og</strong><br />

brændt lerklining (1653x227).<br />

Pkt 69/Ft 64.8<br />

Intet kulturlag, men pløjelaget er mørkt med<br />

spredt lerklining. Snarest <strong>om</strong>pløjet bopladslag.<br />

Pkt 72/Ft 39.0<br />

Minimum 80 cm kulturlag (i lavning):<br />

1 - 30 cm sortbrun fyld med lerklining, ret<br />

h<strong>om</strong><strong>og</strong>ent. Bopladslag?.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 3<br />

små skår, 6 smedekugler, enkelte<br />

stykker ubrændt kn<strong>og</strong>le, bl.a. tand, 3<br />

stykker forkullet korn samt lidt brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (1653x228).<br />

2 - S<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte små skårgnallinger, 15<br />

smedekugler samt lidt brændt <strong>og</strong><br />

ubrændt kn<strong>og</strong>le (1653x229).<br />

3 - 20 cm mørkt gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld, der<br />

bliver lysere nedefter. Bunden ikke<br />

nået i lavning, måske med tilført<br />

materiale?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

par småskår <strong>og</strong> brændte benstumper<br />

samt lidt trækul (1653x230).<br />

Pkt 74/Ft 39.0<br />

60 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, sortbrun, let leret, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en<br />

muld uden synlige bopladsindikatorer.<br />

I det overliggende, meget mørke<br />

pløjelag sås lerklining. Lavning med<br />

"muldophobning" langs østsiden <strong>af</strong><br />

bopladsen: udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderesten fandtes<br />

enkelte småskår (inkl. et enkelt glaseret<br />

<strong>af</strong> nyere dato!). Endvidere 35 runde<br />

smedekugler, enkelte brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte kn<strong>og</strong>lestumper <strong>og</strong> lidt trækul<br />

(1653x231).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> gradvist lysere mod<br />

undergrund.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 6<br />

smedekugler, lidt kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> en smule<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (x232).<br />

Pkt 77/Ft 56.0<br />

20 cm let fugtig, mørkebrun fyld med lidt<br />

lerklining. Lysere mod undergrund. Bopladslag<br />

over gammelt vækst- eller dyrkningslag?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et randskår<br />

<strong>og</strong> et sideskår (r<strong>om</strong>ertid), 7 runde smedekugler,<br />

enkelte ben- <strong>og</strong> tandstumper samt lidt lerklining<br />

(1653x233).<br />

Pkt 79/Ft 45.0<br />

Minimum 80 cm "kulturlag". Der boredes ikke i<br />

bund.<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun, sandet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Lavtliggende <strong>af</strong>vandings<strong>om</strong>råde i<br />

bopladsens nordøstlige udkant?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

enkelt lille skårgnalling, n<strong>og</strong>et<br />

ubestemmeligt jern, 10 runde<br />

smedekugler eller slagger? Endvidere<br />

lidt brændte kn<strong>og</strong>lefragmenter, en<br />

fiskekn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> en smule brændt<br />

lerklining (1653x234).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

par småskår, en lille blæret slagge, lidt<br />

trækul <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lestumper (1653x235).<br />

3 - 20 cm "klistret" fyld med pletter <strong>af</strong> gråligt<br />

sand. Sandsynligvis nær undergrund.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

skårgnalling, lidt ubrændt kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> 2<br />

smedekugler (x236).<br />

Pkt 81/Ft 24.0<br />

30 cm fugtig, brunlig, let sandblandet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Stedet ligger<br />

lavt ved et <strong>af</strong>vandings<strong>om</strong>råde <strong>og</strong> sandet kan<br />

derfor være vand<strong>af</strong>lejret.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes, foruden 4<br />

runde smedekugler, en stump <strong>af</strong> et moderne<br />

drænrør, der taler for, at fylden kan være<br />

<strong>om</strong>gravet. Smedekuglerne viser d<strong>og</strong>, at der kan<br />

være tale <strong>om</strong> et udkants<strong>om</strong>råde (x237).<br />

123

124

Højemark<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 8-9.<br />

Pkt 1/Ft 27.0<br />

25 cm fugtig, brun, leret muld med spredt<br />

trækul. Udkants<strong>om</strong>råde eller bopladslag?.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 3 små skår,<br />

lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. Endvidere<br />

enkelte brændte <strong>og</strong> ubrændte kn<strong>og</strong>lestumper<br />

samt ca. 40 runde smedekugler (1092x80).<br />

Pkt 3/Ft 36.0<br />

40 cm kulturlag:<br />

1 - 25 cm fugtig, sortbrun let leret muld med<br />

meget trækul <strong>og</strong> en del kn<strong>og</strong>ler.<br />

Egentligt bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

n<strong>og</strong>le små skår <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter, et<br />

fragment <strong>af</strong> en glasperle (yngre<br />

r<strong>om</strong>ertid), 4 smedekugler, 3 større,<br />

ubrændte kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> en del små<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, et stykke tand <strong>og</strong><br />

lidt brændt lerklining (1092x81).<br />

2 - 15 cm s<strong>om</strong> ovenfor, lidt mere grålig, men<br />

stadig med lidt lerklining.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 14<br />

smedekugler, enkelte ben- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter, tre fiskehvirvler samt<br />

en smule brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1092x82).<br />

Pkt 5/Ft 34.0<br />

15 cm let fugtig meget mørkebrun, leret muld<br />

med en smule trækul. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

skårgnalling, en smule lerklining samt ca. 35<br />

smedekugler (1092x83).<br />

Pkt 7/Ft 34.0<br />

10 cm let fugtig, mørkebrun, leret muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Måske lidt trækul.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes ca. 30<br />

smedekugler, et par benstumper <strong>og</strong> en smule<br />

trækul (1092x84).<br />

Pkt 9/Ft 36.0<br />

10 cm fugtig, leret muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

skårgnalling, en jernstilk (søm?), 10 smedekugler<br />

<strong>og</strong> et par brændte benstumper (1092x85).<br />

Formentlig udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Pkt 11/Ft 43.0<br />

10 cm fugtig, mørkebrun, leret muld med<br />

enkelte lerklumper, men uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes enkelte<br />

småskår (mest r<strong>om</strong>ertid), enkelte kn<strong>og</strong>lestumper<br />

<strong>og</strong> 15 smedekugler (x86). Formentlig udkant,<br />

evt. nedskredet bopladsmateriale.<br />

Pkt 14/Ft 29.0<br />

10 cm mørk gråbrun, leret muld med lerklining.<br />

Snarest udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Den lille soldeprøve indeholdt en stump<br />

keramik, 5 runde smedekugler, lidt brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (2755x1).<br />

Pkt 16/Ft 27.0<br />

12 cm let fugtig, gråbrun, leret fyld med<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul. Formentlig tyndt<br />

bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 5 småskår, 1<br />

stykke smedeslagge <strong>og</strong> lidt brændt lerklining<br />

(2755x2).<br />

Pkt 18/Ft 30.0<br />

5 cm brun, leret muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den lille solderest fandtes lidt<br />

trækul <strong>og</strong> brændt lerklining (kasseret).<br />

Pkt 20/Ft 33.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget ret mørkt, men uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?<br />

Pkt 22/Ft 32.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget gråbrunt med en<br />

smule lerklining.<br />

Pkt 24/Ft 22.0<br />

5 cm brunlig, leret muld uden<br />

bopladsindikatorer. Gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag udenfor eller i udkanten <strong>af</strong><br />

bopladsen.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den lille solderest fandtes 4<br />

små skår <strong>og</strong> lidt trækul (kasseret).<br />

125

Pkt 27/Ft 20.0<br />

5 cm gråbrun, sandblandet ler uden<br />

bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den meget lille solderest<br />

gjordes ingen fund.<br />

Pkt 29/Ft 24.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, fed muld med<br />

lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et par små<br />

skårgnallinger, 7 smedekugler, enkelte ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, et tandfragment samt lidt<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining (2755x3).<br />

Pkt 31/Ft 26.0<br />

35 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, leret muld<br />

med enkelte skår. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 4 små skår, 3<br />

stykker ubest. jern, 2 smedekugler, et<br />

tandfragment samt lidt trækul <strong>og</strong> lerklining<br />

(2755x4).<br />

Pkt 33/Ft 21.0<br />

Intet kulturlag. Udenfor bopladsen.<br />

Pkt 40/Ft 42.0<br />

Tykkelse ikke angivet, men efter soldeprøven at<br />

dømme kun meget tyndt kulturlag bestående <strong>af</strong><br />

mørkebrun, leret fyld med trækul <strong>og</strong> lidt<br />

lerklining.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den lille solderest fandtes 10<br />

smedekugler <strong>og</strong> en lille benstump (1092x87).<br />

Snarest udkant.<br />

Pkt 44/Ft 52.0<br />

25 cm let fugtig, brunsort, leret muld med<br />

trækul <strong>og</strong> brændt lerklining. Lidt lysere nedefter.<br />

Bopladslag eller udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 15<br />

smedekugler <strong>og</strong> et par små benstumper<br />

(1092x88).<br />

Pkt 46/Ft 23.0<br />

40? el 60? cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm fugtig, mørkebrun, let leret muld med<br />

lidt trækulsnister, men uden lerklining.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

par små skår, et tandfragment, lidt<br />

trækul samt ca. 50 smedekugler<br />

(1992x89).<br />

2 - 10 eller 30? cm fugtig, lysere brun, leret muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den lille solderest<br />

fandtes 34 smedekugler, ellers intet<br />

(1092x90).<br />

Pkt 53/Ft 44.0<br />

20 cm let fugtig, mørkebrun, leret fyld med lidt<br />

trækul. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes enkelte små<br />

skårgnallinger (r<strong>om</strong>ertid?), lidt kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> en<br />

smule trækul (1092x91).<br />

Pkt 55/Ft 50.0<br />

30 cm fugtig, mørkebrun fyld med en del trækul<br />

<strong>og</strong> lerklining <strong>og</strong> mange møre, ubrændte kn<strong>og</strong>ler.<br />

Egentligt bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 10 små skår<br />

<strong>og</strong> mange kn<strong>og</strong>lefragmenter, mest ubrændt,<br />

spongiøst væv samt 3 fiskekn<strong>og</strong>ler (1092x92).<br />

Endvidere lidt lerklining.<br />

Pkt 57/Ft 38.0<br />

65 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm fugtig, mørkebrun, let leret muld med<br />

et lerkarskår <strong>og</strong> enkelte trækulsnister.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte småskår (mindst 1 fra<br />

r<strong>om</strong>ertid), 20 smedekugler samt en<br />

smule trækul (1092x93).<br />

2 - 35 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> lysere nedefter.<br />

Lerkliningsnister helt til ned til<br />

undergrunden.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte småskår (<strong>og</strong>så r<strong>om</strong>ertid), lidt<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining samt en brændt <strong>og</strong><br />

en ubrændt benstump (1092x94).<br />

Pkt 59/Ft 26.0<br />

15 cm let fugtig, brunlig muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 10 små<br />

smedekugler <strong>og</strong> en enkelt, lille benstump<br />

(1092x95).<br />

Pkt 66/Ft 34.0<br />

5 cm let fugtig, brunlig muld med trækul <strong>og</strong><br />

lerklining. Udkant <strong>af</strong> boplads?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes kun et enkelt<br />

stykke trækul <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le flint<strong>af</strong>sprængninger<br />

(1092x96).<br />

Pkt 68/Ft 34.0<br />

10 cm let fugtig, brunlig muld med trækul <strong>og</strong><br />

lerklining. Udkant <strong>af</strong> boplads?<br />

126

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en lille<br />

skårgnalling <strong>og</strong> et par kn<strong>og</strong>lefragmenter<br />

(1092x97).<br />

Pkt 70/Ft 28.0<br />

20 cm fugtig, brungul, leret muld med gule<br />

lerpletter (ubrændt lerklining) <strong>og</strong> nister <strong>af</strong><br />

brændt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 7 små skår<br />

(inkl. r<strong>om</strong>ertid), en næsten kvadratisk<br />

bronzeblikplade, tilskåret på alle sider (ca.2x2<br />

cm), 2 runde smedekugler samt en smule trækul<br />

<strong>og</strong> lerklining (1092x98).<br />

Pkt 73/Ft 47.0<br />

10 cm fugtig, brun, leret muld med enkelte<br />

nister <strong>af</strong> brændt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 5 små skår,<br />

hvoriblandt et lige <strong>af</strong>skåret randskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidstype, en enkelt smedekugle, lidt<br />

ubrændt kn<strong>og</strong>le, trækul <strong>og</strong> brændt lerklining<br />

(1092x99). Et teglfragment <strong>af</strong> nyere dato er<br />

antagelig "nedfald" fra pløjelaget.<br />

Pkt 75/Ft 43.0<br />

10 cm fugtig, brunlig, leret muld med enkelte<br />

nister <strong>af</strong> brændt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en enkelt<br />

skårgnalling, lidt lerklining <strong>og</strong> trækul samt 4<br />

meget små kn<strong>og</strong>lefragmenter (1092x100).<br />

Pkt 77/Ft 42.0<br />

25 cm fugtig, mørkebrun, leret muld med en del<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. Bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 11 småskår,<br />

hvor<strong>af</strong> de fleste <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter, tre skår<br />

var sekundært brændt. Endvidere en del trækul<br />

<strong>og</strong> lerklining samt enkelte kn<strong>og</strong>lefragmenter<br />

(1092x101).<br />

Pkt 80/Ft 61.0<br />

60 cm kulturlag<br />

1 - 25 cm fugtig, mørkebrun, let leret med skår,<br />

kn<strong>og</strong>ler, trækul <strong>og</strong> brændt lerklining.<br />

Egentligt bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

portion skår, hvoriblandt et randskår,<br />

et halsskår <strong>og</strong> 2 andre skår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidstype, 9 smedekugler, en del<br />

ubrændte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter,<br />

lidt brændte kn<strong>og</strong>ler, 2 stykker<br />

forkullet korn, trækul <strong>og</strong> en portion<br />

brændt lerklining (1092x102).<br />

2 - 35 cm fugtig, mørkebrun, let leret muld med<br />

enkelte stykker brændt lerklining <strong>og</strong><br />

kun lidt trækul.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

glittet r<strong>om</strong>ertidsskår samt n<strong>og</strong>le<br />

skårgnallinger, kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter, lidt trækul <strong>og</strong> en<br />

portion lerklining (1092x103).<br />

Pkt 82/Ft 56.0<br />

35 cm kulturlag:<br />

1 - 25 cm mørkebrun eller brunsort, leret muld<br />

med lidt trækul. Formentlig<br />

bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 10<br />

små skårgnallinger, 9 smedekugler, en<br />

lille portion ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, hvoriblandt 2<br />

silderyghvirvler. Endvidere lidt brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (x104).<br />

2 - 10 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> lidt lysere, måske<br />

bunden <strong>af</strong> kulturlag eller gammelt<br />

vækst- eller dyrkningslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes to<br />

små skårgnallinger <strong>og</strong> et par ubrændte<br />

benstumper (kasseret).<br />

Pkt 84/Ft 58.0<br />

45 cm kulturlag:<br />

1 - 25 cm fugtig, brunsort, leret muld med<br />

meget trækul. Lerklining iagtt<strong>og</strong>es ikke.<br />

Bopladslag eller udkants<strong>om</strong>råde?.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 25<br />

runde smedekugler, en smule brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul samt lidt kn<strong>og</strong>le<strong>og</strong><br />

tandfragmenter (1092x105).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> lidt lysere.<br />

Ved sortering sås det, at hen ved 80%<br />

<strong>af</strong> den lille solderest bestod <strong>af</strong> runde<br />

smedekugler (kun et repræsentativt<br />

udvalg gemt). Endvidere to kn<strong>og</strong>lefragmenter<br />

<strong>og</strong> en fiskeryghvirvel<br />

(1092x106).<br />

Pkt 86/Ft 56.0<br />

25 cm fugtig, brunsort, leret muld med meget<br />

trækul <strong>og</strong> lidt lerklining. Bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 3 sideskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidsgods samt n<strong>og</strong>le skårgnallinger.<br />

Endvidere 10 runde smedekugler, en håndfuld<br />

kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandstumper <strong>og</strong> lidt lerklining<br />

(1092x107).<br />

127

Pkt 88/Ft 36.0<br />

45 cm kulturlag:<br />

1 - 25 cm brunlig, leret muld med meget trækul.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

par småskår, 13 runde smedekugler,<br />

lidt kn<strong>og</strong>lestumper <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining (1092x108). To stykker tegl<br />

<strong>af</strong> ny dato er antagelig faldet ned i<br />

borehullet.<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor (med meget trækul), d<strong>og</strong><br />

gradvis lysere mod undergrunden.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes<br />

enkelte småskår <strong>og</strong> et randskår med let<br />

fortykket rand (YRJ eller ÆGJ), n<strong>og</strong>le<br />

kn<strong>og</strong>lestumper <strong>og</strong> lidt trækul (x109).<br />

Pkt 90/Ft 30.0<br />

5 cm let fugtig, mørkebrun, leret muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde eller<br />

udenfor bopladsen.<br />

I den lille solderest fandtes enkelte<br />

skårgnallinger, lidt ubrændt kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> en smule<br />

trækul samt et teglfragment? (1092x110).<br />

Pkt 91/Ft 24.0<br />

5 cm "kulturlag", for tyndt til at vurdere.<br />

Pløjelaget mørkebrunt med trækul <strong>og</strong> lerklining.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderest indeholdt et lille sandstensfragment<br />

(hvæssesten?), et stykke slagge <strong>og</strong> en smule<br />

trækul (1092x111). Et par stykker forkullet korn<br />

ser ud til at være recente.<br />

Pkt 93/Ft 24.0<br />

5 cm fugtig, gulbrun, leret muld. Lidt brændt<br />

lerklining i pløjelaget. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et par små<br />

skår <strong>og</strong> lidt trækul (1092x112).<br />

Pkt 95/Ft 27.0<br />

10 cm fugtig, gulbrun, leret muld uden synlige<br />

kulturspor. Udenfor boplads?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et par små<br />

skår samt lidt trækul <strong>og</strong> brændt lerklining<br />

(1092x113). Formentlig udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Pkt 97/Ft 34.0<br />

60 cm "kulturlag":<br />

1 - De øverste ca. 30 cm havde kun få<br />

bopladsindikatorer <strong>og</strong> er måske påfyldt<br />

i forbindelse med vejbyggeri (prøven<br />

taget ca. 3 meter fra Højevejen).<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

randskår (snarest r<strong>om</strong>ersk jernalder), et<br />

sideskår samt n<strong>og</strong>le små<br />

skårgnallinger. Endvidere et par<br />

stykker trækul <strong>og</strong> et brændt<br />

kn<strong>og</strong>lefragment (1092x114).<br />

2 - De nederste 30 cm bestod <strong>af</strong> mørkebrun<br />

muld med klatter <strong>af</strong> gult ler, trækul <strong>og</strong><br />

lerklining. Formentlig egentligt<br />

bopladslag (østenden <strong>af</strong> bopladsen<br />

Kanonhøj øst?, der ligger på modsat<br />

side <strong>af</strong> Højevejen).<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 11<br />

små skår <strong>og</strong> lidt trækul (1092x115).<br />

Pkt 98/Ft 34.0<br />

20 cm fugtig, brunlig, leret muld med nister <strong>af</strong><br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 5 skår, hvor<strong>af</strong><br />

et meget lille randskår, de øvrige kun gnallinger.<br />

Hertil et par stykker hhv. brændt <strong>og</strong> ubrændt<br />

kn<strong>og</strong>le samt et flint<strong>af</strong>slag (1092x116).<br />

Pkt 100/Ft 32.0<br />

20 cm fugtig, brunlig, leret muld med nister <strong>af</strong><br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt lidt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le kn<strong>og</strong>lefragmenter, heriblandt et<br />

fiskeben (1092x117).<br />

Pkt 102/Ft 25.0<br />

50 cm fugtig, gråbrun h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt enkelte ganske små<br />

skårfragmenter <strong>og</strong> en smule trækul (1092x118).<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Pkt 105/Ft 42.0<br />

Minimum 60 cm kulturlag, ikke boret i bund.<br />

1 - 25 cm fugtig, brunsort, leret muld med<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining. Bopladslag eller<br />

grube?.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 4<br />

større hals-, side- <strong>og</strong> hankeskår (to <strong>af</strong><br />

dem germansk jernalder <strong>og</strong> et fint<br />

magret, sekundært brændt bundskår <strong>af</strong><br />

et lille bæger samt n<strong>og</strong>le små<br />

skårgnallinger. Endvidere et lille stykke<br />

slagge, trækul samt brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte benstumper (1092x119).<br />

2 - 25 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> en smule lysere.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 6<br />

skårgnallinger, 2 smedekugler <strong>og</strong><br />

enkelte benstumper (brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte) (1092x120).<br />

128

3 - 10 cm leret, brunlig muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Sandsynligvis<br />

gammelt vækstlag.<br />

Solderesten indeholdt en skårgnalling,<br />

et par smedekugler, en benflis <strong>og</strong> en<br />

fiskeryghvirvel (x121).<br />

Pkt 107/Ft 32.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget mørkt, leret med uden<br />

bopladsindikatorer.<br />

Pkt 109/Ft 33.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget mørkt, meget leret<br />

med uden bopladsindikatorer.<br />

Pkt 111/Ft 37.0<br />

70 cm kulturlag. Der iagtt<strong>og</strong>es meget<br />

r<strong>om</strong>ertidskeramik i pløjelaget <strong>om</strong>kring punktet:<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørkt gråbrun, fed, leret<br />

fyld med keramik, trækul <strong>og</strong> lerklining.<br />

Bopladslag eller grube.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

håndfuld skår <strong>og</strong> skårgnallinger<br />

(r<strong>om</strong>ertid), en blæret, glasagtig slagge<br />

(udglødet), et par stykker hvidbrændt<br />

kn<strong>og</strong>le samt lidt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(2510x12).<br />

2- 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor. D<strong>og</strong> sås ikke keramik.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

håndfuld små skårgnallinger (her<strong>af</strong><br />

flere sekundært brændte, r<strong>om</strong>ertid?),<br />

enkelte kn<strong>og</strong>lefragmenter, en<br />

drøvtyggertand <strong>og</strong> en fiskehvirvel<br />

(2510x13).<br />

3 - 10 cm s<strong>om</strong> ovenfor, grålig mod undergrund.<br />

Den lille soldeprøve indeholdt et<br />

bundskår <strong>og</strong> en lille håndfuld<br />

skårgnallinger. Blandt kn<strong>og</strong>lerne<br />

bemærkedes et ribbensfragment <strong>og</strong><br />

tandfragmenter. Endvidere lidt trækul<br />

<strong>og</strong> lerklining (2510x14).<br />

Pkt 113/Ft 35.0<br />

40 cm "kulturlag". R<strong>om</strong>ertids keramik i<br />

pløjelaget:<br />

1 - 20 cm gråbrun, fed leret muld med<br />

håndstore (ildskørnede) sten, trækul,<br />

lerklining, r<strong>om</strong>ertidskeramik samt<br />

ubrændte kn<strong>og</strong>ler. Grube i bopladsens<br />

udkant?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes,<br />

foruden en håndfuld r<strong>om</strong>ertidsskår,<br />

bl.a. randskår, flere skårgnallinger en<br />

stor mængde kn<strong>og</strong>lefragmenter, her<strong>af</strong><br />

flere "svedne" <strong>og</strong> 7 fiskeryghvirvler.<br />

Mellem trækullet var forkullede<br />

hasselnøddeskaller (2510x15).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes flere<br />

bund- <strong>og</strong> sideskår, bl.a. et med hvidlig<br />

skorpe (begittet?). Endvidere en<br />

portion brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> en fiskekn<strong>og</strong>le.<br />

Blandt de få stykker lerklining var et<br />

med kalket overflade (2510x16).<br />

Pkt 115/Ft 37.0<br />

Intet kulturlag.<br />

129

130

Biskopsenge 1<br />

- <strong>om</strong>rådet vest for Korshøjevejen<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 12-13.<br />

Pkt 3/Ft 27.0<br />

35 cm fugtig, mørkt gråbrun muld med lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. Bopladslag?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 11 skår, her<strong>af</strong><br />

1 facetteret rand <strong>og</strong> flere sideskår, der med<br />

sikkerhed er fra r<strong>om</strong>ertid. Endvidere en del<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, mest spongiøst væv samt lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (796x71).<br />

Pkt 5/Ft 15.3<br />

55 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, "melet" muld med<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul.<br />

Bopladslag?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> en lille solderest<br />

fandtes 3 små skårgnallinger, n<strong>og</strong>le<br />

stumper kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> lidt trækul<br />

(kasseret).<br />

2 - 25 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> n<strong>og</strong>et mørkere,<br />

men uden sikre bopladsindikatorer.<br />

Mod undergrunden indeholder fylden<br />

en del brunrøde jernudskillelser, der<br />

<strong>og</strong>så karakteriserer undergrundsleret.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> den lille solderest<br />

fandtes en enkelt skårgnalling <strong>og</strong> et<br />

lille stykke kn<strong>og</strong>le (x72).<br />

Pkt 10/Ft 14.4<br />

100 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm fugtig, mørk gråbrun fyld med<br />

"sammenklæbede klumper" (ler?),<br />

kn<strong>og</strong>ler, trækul <strong>og</strong> brændt lerklining.<br />

Muligvis grube.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et<br />

randskår (germansk jernalder?) samt<br />

en håndfuld skårgnallinger. Endvidere<br />

et stykke slagge <strong>og</strong> 2 smedekugler, lidt<br />

kn<strong>og</strong>ler (brændte <strong>og</strong> ubrændte) samt<br />

lidt trækul <strong>og</strong> brændt lerklining<br />

(796x73).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes en<br />

del småskår, hvoriblandt et randskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidstype, en lille håndfuld mest<br />

ubrændte kn<strong>og</strong>ler, 19 tandfragmenter<br />

samt lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(796x74).<br />

3 – 40(?) cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt 14 skår,<br />

heriblandt et <strong>af</strong> germanertidslignende<br />

gods, en stor mængde kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tand<br />

fragmenter, næsten udelukkende<br />

ubrændte, 7 hele tænder, 3<br />

fiskekn<strong>og</strong>ler, 2 stykker forkullet korn<br />

samt lidt trækul <strong>og</strong> lerklining (796x75).<br />

Pkt 14/Ft 31.5<br />

30 cm fugtig, gråbrun muld med trækul <strong>og</strong><br />

brændt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes to håndfulde<br />

skår, bl.a. side <strong>og</strong> randskår (enkelte <strong>af</strong><br />

germanertidstype?) - <strong>og</strong>så ornamenterede (YRJ<br />

eller ÆGJ), enkelte let svedne kn<strong>og</strong>lefragmenter<br />

samt lidt trækul <strong>og</strong> brændt lerklining (796x76).<br />

131

132

Biskopsenge 2A<br />

- øst for Korshøjevejen, syd for indkørsel til Frennegård<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 12-13.<br />

Pkt 1/Ft 58.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun fyld med<br />

lerklatter (ubrændt lerklining?) i<br />

toppen <strong>og</strong> brændt lerklining. Muligvis<br />

grube?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 6<br />

skårgnallinger, mange velbevarede<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, en fiskeryghvirvel<br />

samt trækul <strong>og</strong> lerklining (2517x7).<br />

2 - 30 cm let fugtig, mørk gråbrun muld med<br />

nister <strong>af</strong> brændt lerklining. Gruset<br />

mod bunden (muligvis de fragmenter<br />

<strong>af</strong> ildsprængte sten, der d<strong>om</strong>inerede<br />

solderesten?).<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes -<br />

udover en masse fragmenter <strong>af</strong><br />

ildskørnede sten - en håndfuld skår <strong>og</strong><br />

skårgnallinger (mest r<strong>om</strong>ertidslignende<br />

gods), enkelte benstumper, en<br />

fiskekn<strong>og</strong>le samt lidt trækul (2517x8).<br />

Fra pløjelaget ved pkt 1 endvidere et enkelt<br />

randskår <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype (2517x9).<br />

Pkt 7/Ft 45.0<br />

25 cm fugtig, mørk gråbrun muld med lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. Bopladslag eller<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 4 småskår,<br />

lidt ubrændt kn<strong>og</strong>le samt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 9/Ft 28.8<br />

7 cm fugtig, gråbrun, let leret muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Formentlig udenfor<br />

bopladsen.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes kun et stykke<br />

brændt ler (kasseret).<br />

133

134

Biskopsenge 3 (A-B)<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 12-13.<br />

Pkt 10/Ft 31.5<br />

25 cm sortbrun, sandblandet ler med skår,<br />

kn<strong>og</strong>ler, trækul <strong>og</strong> lerklining. Bopladslag?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 1 rand- <strong>og</strong> 3<br />

sideskår (snarest yngre jernalder) samt n<strong>og</strong>le<br />

gnallinger, en håndfuld kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter, 4 fiskehvirvler samt en del<br />

trækul (1795x36).<br />

Pkt 12/Ft 45.9<br />

35 cm let fugtig, sortbrunt, sandblandet ler, lidt<br />

tørveagtig i konsistens med trækul <strong>og</strong> lidt<br />

brændt lerklining. Bopladslag?<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes 4 større<br />

sideskår (kan være germanertid) <strong>og</strong> en håndfuld<br />

småskår, en håndfuld kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter, 23 fiskehvirvler, lidt lerklining<br />

<strong>og</strong> en del trækul (1795x37).<br />

Pkt 14/Ft 53.5<br />

20 cm let fugtig, sortbrun, sandet muld med<br />

lerklining. Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt 5 småskår, en del<br />

ubrændte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter, 2<br />

fiskekn<strong>og</strong>ler, lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1795x38).<br />

Pkt 16/Ft 16.2<br />

76 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm gråbrun, let sandblandet, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en<br />

lermuld med lidt trækul. Lavning i<br />

udkanten <strong>af</strong> eller udenfor bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt et par<br />

skårgnallinger, et jernfragment <strong>og</strong> en<br />

smule trækul (1795x39).<br />

2 - s<strong>om</strong> ovenfor, men uden trækul.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gråbrun,<br />

grusblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt kun enkelte små<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> en smule trækul.<br />

Pkt 18/Ft 45.1<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, fed leret fyld, lagdelt med<br />

meget brændt lerklining <strong>og</strong> en del<br />

trækul. Formentlig hust<strong>om</strong>t.<br />

Solderesten indeholdt 2 lerkarskår<br />

(r<strong>om</strong>ertid eller germanertid?) <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le<br />

skårgnallinger, et fragment <strong>af</strong> en stor<br />

jernkniv, enkelte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter,<br />

5 fiskehvirvler samt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (1795x40).<br />

2 - 20 cm gråbrun, stærkt leret muld med en del<br />

trækul. Formentlig gammelt vækstlag<br />

under hust<strong>om</strong>t?<br />

Solderesten indeholdt enkelte småskår<br />

(r<strong>om</strong>ertid?), en håndfuld ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>ler, 6 fiskekn<strong>og</strong>ler, lidt lerklining<br />

samt 4 smedekugler (1795x41).<br />

Ca. 16 meter NØ for punkt 18 opsamledes et<br />

grønligt glasskår (muligvis oldtid) (1795x42).<br />

Pkt 20/Ft 22.4<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget sortbrunt, tørveagtigt<br />

med en smule trækul. Udenfor bopladsen.<br />

Pkt 22/Ft 32.8<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget sortbrunt, tørveagtigt<br />

med en smule trækul. Udenfor bopladsen.<br />

Pkt 24/Ft 34.0<br />

25 cm let fugtig, sortbrun, lerblandet, tørveagtig<br />

muld med meget trækul <strong>og</strong> lidt lerklining.<br />

Boplads eller udkants<strong>om</strong>råde? Ved sortering <strong>af</strong><br />

solderest fandtes et større sideskår (yngre<br />

jernalder?) med forkullet madskorpe samt en<br />

håndfuld skårgnallinger. Endvidere en håndfuld<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> 12 fiskehvirvler samt en<br />

større portion trækul. Efter indholdet <strong>af</strong><br />

solderesten at dømme: formentlig boplads!<br />

(1839x9).<br />

Pkt 26/Ft 30.6<br />

12 cm let fugtig, sortbrun, leret fyld med<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul. Bopladslag. Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> brungråt ler.<br />

Solderesten indeholdt 6 småskår <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le<br />

gnallinger, 2 ubestemte jernfragmenter, en<br />

portion ubrændte kn<strong>og</strong>ler, heriblandt 2<br />

fiskekn<strong>og</strong>ler, 2-3 forkullede frø/korn.<br />

Endvidere lidt brændt lerklining <strong>og</strong> en del<br />

trækul (1839x10).<br />

3 meter vest for pkt. 26 opsamledes en<br />

facetteret hvæssesten (sandsten) (1839x15).<br />

Pkt 33/Ft 16.8<br />

12 cm mørk, let fugtig, gråbrun, nærmest<br />

"plastisk" fyld uden synlige bopladsindikatorer.<br />

135

Pløjelaget har en nærmest gummiagtig<br />

konsistens. Udenfor boplads?<br />

Solderesten indeholdt et enkelt skår, lidt<br />

benstumper <strong>og</strong> trækul samt n<strong>og</strong>le få<br />

smedekugler (1839x11).<br />

Pkt 38/Ft 16.2<br />

Intet kulturlag <strong>og</strong> ingen bopladsindikatorer i<br />

pløjelaget. Udenfor boplads (mellem <strong>om</strong>råde 3A<br />

<strong>og</strong> 3B).<br />

Pkt 40/Ft 14.5<br />

Intet kulturlag <strong>og</strong> ingen bopladsindikatorer i<br />

pløjelaget. Lavning (udenfor boplads) mellem<br />

<strong>om</strong>råde 3A <strong>og</strong> 3B.<br />

Pkt 42/Ft 23.8<br />

23 cm fugtig, let leret, brunsort, k<strong>om</strong>pakt fyld,<br />

der især mod undergrunden (leret med<br />

jernudskillelser) indeholdt en del trækul <strong>og</strong><br />

brændt lerklining. Bopladslag.<br />

Ved sortering <strong>af</strong> solderest fandtes et par<br />

sideskår <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le små skårgnallinger, en<br />

håndfuld kn<strong>og</strong>lefragmenter, 2 fiskehvirvler samt<br />

lidt lerklining (1839x12).<br />

Pkt 47/Ft 40.8<br />

10 cm let fugtig, sortbrun, sandblandet ler med<br />

lerklining. Formentlig bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt 3 større uornamenterede<br />

skår (snarest r<strong>om</strong>ertid) <strong>og</strong> enkelte småskår,<br />

n<strong>og</strong>le kn<strong>og</strong>lefragmenter, 3 stykker forkullet<br />

korn samt lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1839x13).<br />

Pkt 49 (Ft ikke taget)<br />

30 cm mørkebrun, leret, tørveagtig muld med<br />

nærmest opløste sten <strong>og</strong> en del trækul (<strong>og</strong>så i<br />

ormegange i den grålige, lerede undergrund.<br />

Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt enkelte sideskår, et fint<br />

magret randskår (r<strong>om</strong>ertid?), n<strong>og</strong>le små<br />

uregelmæssige, blærede slagger (smedeslagger?)<br />

samt en lille håndfuld ben- <strong>og</strong> tandstumper<br />

(1839x14).<br />

136

Møllegård<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 14-15.<br />

Pkt 2/Ft 41.0<br />

30 cm gråsort, let fugtig fyld med trækul <strong>og</strong><br />

lerklining. Måske ”<strong>om</strong>lejrede” bopladslag, evt. i<br />

udkanten <strong>af</strong> selve bopladsen. Nær gammelt<br />

vandhul?<br />

Solderesten indeholdt en del skår, mest ganske<br />

små fragmenter, bl.a. randskår <strong>af</strong><br />

germanertidskarakter <strong>og</strong> et bundskår, 12<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter samt mindre portioner trækul<br />

<strong>og</strong> brændt lerklining (1235x310).<br />

Pkt 4/Ft 41.0<br />

10 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?<br />

Den lille solderest indehold kun lidt trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 6/Ft 28.0<br />

25 cm let fugtig muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Muligvis udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt et større bundsideskår <strong>af</strong><br />

germanertidskarakter, en lille, blæret, slagge,<br />

enkelte ben- <strong>og</strong> tandfragmenter samt lidt trækul<br />

(1235x311)<br />

Pkt 8/Ft 27.0<br />

Intet kulturlag, ingen synlige bopladsindikatorer<br />

i pløjelaget.<br />

Pkt 11/Ft 38.0<br />

20 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong><br />

bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining.<br />

Pkt 13/Ft 43.0<br />

30 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong><br />

bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt et fint magret sideskår<br />

(r<strong>om</strong>ertid?) <strong>og</strong> 2 skårgnallinger. Endvidere en<br />

benflis <strong>og</strong> lidt trækul (1235x312)<br />

Pkt 15/Ft 28.0<br />

25 cm let fugtig, gråbrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Gammelt dyrknings- eller<br />

vækstlag?<br />

Solderesten indeholdt et lille skårfragment, et<br />

stykke brændt lerklining, lidt trækul samt et<br />

enkelt forkullet korn (1235x313).<br />

Pkt 19/Ft 52.0<br />

35-40 cm let fugtig, gråbrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Lerklining set i pløjelaget.<br />

Solderesten indeholdt 2 skårgnallinger, et<br />

ubrændt kn<strong>og</strong>lefragment samt lidt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul (kasseret).<br />

Pkt 21/Ft 43.0<br />

30 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt meget små randskår<br />

(germ.?) samt en smule lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1235x314).<br />

Pkt 27/Ft 32.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun eller gulbrun muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul <strong>og</strong> et stykke<br />

forkullet korn(1235x315). Måske dyrkningslag i<br />

udkant <strong>af</strong> boplads?<br />

Pkt 42/Ft 30.0<br />

20 cm let fugtig, mørkebrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Snarest<br />

dyrkningslag i udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt stykke brændt<br />

lerklining, lidt trækul, 4 forkullede korn <strong>og</strong> en<br />

tand (1235x316).<br />

Pkt 51/Ft 37.0<br />

20 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt indeholdt et enkelt skår,<br />

lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul samt 1 brændt<br />

korn (1235x317).<br />

Pkt 53/Ft 53.0<br />

(min 40 cm) kulturlag (ikke angivet):<br />

1 - (30 cm) let fugtig, mørkebrun muld med nister<br />

<strong>af</strong> brændt lerklining.<br />

Muligvis bopladslag eller i udkanten <strong>af</strong> det<br />

egentlige boplads<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt enkelte gnallinger <strong>af</strong> skår<br />

<strong>og</strong> brændt lerklining, lidt brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

benstumper samt 1 forkullet frø (1235x318).<br />

2 - (min 10 cm) let fugtig, melet muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Undergrunden består <strong>af</strong> gråt<br />

ler.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt sideskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidskarakter, lidt brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>ler samt en smule brændt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul (x319).<br />

137

Pkt 58/Ft 52.0<br />

20 cm let fugtig, mørkebrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling, lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul samt 3 brændte korn<br />

(1235x320).<br />

Pkt 61/Ft 66.6<br />

50 cm kulturlag<br />

1 - 30 cm. let fugtig, mørkebrun fyld med meget<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul umiddelbart under pløjelaget.<br />

Bopladslag.<br />

Solderesten bestod for 90% <strong>af</strong> brændt lerkling op<br />

til 3 cm i diameter. Desuden 2 skårgnallinger, en<br />

benflis <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et trækul (kasseret).<br />

2 - 20 cm. s<strong>om</strong> ovenfor, men mere h<strong>om</strong><strong>og</strong>en.<br />

Solderesten indeholdt en masse lerklining,<br />

enkelte små skårgnallinger, enkelte brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte kn<strong>og</strong>lefragmenter samt lidt trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 63/Ft 67.5<br />

I alt 40 cm kulturlag.<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun muld med trækul <strong>og</strong><br />

lerklining. Tæt ved boplads, men ikke egentligt<br />

bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt et større skår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidskarakter samt n<strong>og</strong>le få skårgnallinger,<br />

Enkelte kn<strong>og</strong>lefragmenter, 3 smedeslagger samt<br />

lidt trækul <strong>og</strong> lerklining (1235x321).<br />

2 - 10 cm let fugtig, mørkebrun muld med lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul. Undergrunden består <strong>af</strong><br />

grågult ler.<br />

Den lille solderest indehold4 skårgnallinger,<br />

n<strong>og</strong>le kugleformede smedekugler samt lidt<br />

brændt lerklining (1235x322).<br />

Pkt 65/Ft 74.0<br />

10 cm let fugtig, mørkebrun muld med trækul <strong>og</strong><br />

lerkling. Tæt ved boplads, men ikke egentligt<br />

bopladslag.<br />

Den lille solderest indeholdt en lille skårgnalling,<br />

snarest r<strong>om</strong>ertid, et stykke brændt kn<strong>og</strong>le, lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> 3 stk. forkullet korn (nyere?)<br />

(1235x323).<br />

Pkt68/Ft 70.0<br />

20 cm let fugtig, mørkebrun muld med lidt<br />

lerkling <strong>og</strong> trækul. Tæt på central<strong>om</strong>råde, men<br />

ikke egentligt bopladslag?<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> grågult sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt et randskår <strong>af</strong> et lille kar<br />

(r<strong>om</strong>ertid?) samt 5 smågnallinger, brændt<br />

lerklining, enkelte små kn<strong>og</strong>lefragmenter samt<br />

lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 71/Ft 57.6<br />

20 cm let fugtig, gråbrun muld med lidt lerklining<br />

<strong>og</strong> trækul. Tæt ved bopladsens centrale del?<br />

Solderesten indeholdt 3 småskår, lidt brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (kasseret).<br />

Pkt 73/Ft 51.3<br />

40 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun muld med lidt<br />

lerklining. Tæt ved bopladsens centrale del eller<br />

udkant mod lavning?<br />

Solderesten indeholdt et enkelt skår <strong>og</strong> 4<br />

kn<strong>og</strong>lefragment samt lidt trækul <strong>og</strong> lerkling<br />

(kasseret).<br />

2 - 15 cm s<strong>om</strong> ovenfor. Undergrunden består <strong>af</strong><br />

gråligt sand (måske vand<strong>af</strong>lejret i lavning NØ f.<br />

punktet).<br />

Solderesten indeholdt lidt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

samt et tandemaljefragment (kasseret).<br />

Ovenpå pløjelaget opsamledes tæt ved<br />

prøvestedet en slibesten <strong>af</strong> sandsten (12x8x2 cm)<br />

(1235x325).<br />

Pkt 75/Ft 47.0<br />

35 let fugtig, mørkebrun eller gråbrun muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Måske opfyld eller udsmidslag i vestsiden <strong>af</strong><br />

gammel lavning.<br />

Solderesten indeholdt 8 skår <strong>af</strong> ældre<br />

r<strong>om</strong>ertidskarakter, her<strong>af</strong> et fortykket randskår.<br />

Hertil lidt trækul <strong>og</strong> brændt lerkling, en lille<br />

håndfuld ubrændte kn<strong>og</strong>lefragmenter samt en<br />

fiskekn<strong>og</strong>le (1235x326).<br />

Pkt 78/Ft 63.0<br />

22 cm fugtig, mørkebrun muld (lysere nedefter)<br />

med bopladsindikatorer. Boplads eller<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Lerklining sås i pløjelaget. Undergrunden bestod<br />

<strong>af</strong> grågult, sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt kun en smule trækul,<br />

enkelte stykker brændt lerklining samt 18 små<br />

kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter (1235x355).<br />

Pkt 81/Ft 23.4<br />

25 cm let fugtig, mørkebrun muld med nister <strong>af</strong><br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. Undergrunden består<br />

<strong>af</strong> gråt sand (vand<strong>af</strong>lejret?). Snarest fyld i<br />

(gammel) lavning i udkanten <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Solderesten indeholdt lidt brændt lerklining,<br />

n<strong>og</strong>le små trækulstykker <strong>og</strong> 2 små brændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter (kasseret).<br />

Pkt 86Ft 55.0<br />

(min. 60 cm kulturlag) (ikke angivet):<br />

1 - (30 cm) let fugtig, mørkebrun, stærkt<br />

trækulsholdigt fyld med nister <strong>af</strong> brændt lerkling.<br />

Brandlag i (vindsiden <strong>af</strong>?) brandt<strong>om</strong>t på den<br />

centrale del <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt 2 små skår, enkelte<br />

ubrændte <strong>og</strong> brændte kn<strong>og</strong>lefragmenter, lidt<br />

138

ændt lerklining, trækul <strong>og</strong> 1 forkullet korn<br />

(1235x327).<br />

2 - (Skønnet til min. 30 cm p.g.a. solderestens<br />

størrelse) s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt 15 småskår, hvor<strong>af</strong> et <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidskarakter, 15 små, møre<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter (kasseret) samt lidt trækul <strong>og</strong><br />

brændt lerklining (1235x328).<br />

Pkt 88/ Ft 64.0<br />

25 cm let fugtig, trækulsholdig muld.<br />

Boplads/brandlag? Beskrevet s<strong>om</strong> ”20 meter fra<br />

hust<strong>om</strong>t” (spor i overfladen). Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> grågult ler.<br />

Solderesten indeholdt lidt brændt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul, en skårgnalling samt et brændt <strong>og</strong> et<br />

ubrændt kn<strong>og</strong>lefragment (kasseret).<br />

Pkt 90/Ft 50.4<br />

25cm let fugtig, mørkebrun muld med nister <strong>af</strong><br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. Tæt på den centrale<br />

del <strong>af</strong> bopladsen, men ikke hust<strong>om</strong>t?<br />

Solderesten indeholdt enkelte småskår<br />

(jernaldertype), lidt brændte kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> lerklining<br />

(1235x329).<br />

Pkt 92/Ft 60.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun muld (lysere end ved<br />

pkt. 90) uden synlige bopladsindikatorer. Ligger<br />

på det højeste punkt på bopladsen, men ligner<br />

ikke bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt ingenting!<br />

Pkt 94/Ft 51.0<br />

15 cm let fugtig, mørkebrun h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld<br />

uden egentlige bopladsindikatorer.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt en skårgnalling, lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul samt en ”slaggekugle”<br />

(1235x330).<br />

Pkt 96/Ft 36.0<br />

(ca. 45 cm) kulturlag (tykkelse ikke angivet, men<br />

skønnet på grundlag <strong>af</strong> solderestens størrelse).<br />

1 - (30 cm) let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

egentlige bopladsindikatorer, men med n<strong>og</strong>le<br />

lerklatter, s<strong>om</strong> udgraver (HW) skønner kan<br />

skyldes dyreaktivitet? (MW). Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 4 småskår, et stykke<br />

ubrændt kn<strong>og</strong>le samt en gnalling brændt<br />

lerklining (kasseret).<br />

2 - (15 cm) s<strong>om</strong> ovenfor, men lidt lysere mod<br />

undergrund.<br />

Den lille solderest indeholdt kun lidt trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 98/Ft 30.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udenfor bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt et enkelt lille skår, et<br />

stykke kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> 10 smedekugler (1235x331).<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Pkt 100/Ft 26.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Vækst- eller<br />

dyrkningslag nedenfor bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt ingen fund eller<br />

indikatorer.<br />

Pkt 108/Ft 23.0<br />

[ca. 20 cm] let fugtig, gråbrun h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer (tykkelsen<br />

vurderet udfra solderestens størrelse). Udkant<br />

eller udenfor bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling <strong>og</strong><br />

ca. 12 smedekugler (1235x332).<br />

Pkt 110/Ft 22.0<br />

20 cm let fugtig, gulligbrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde eller<br />

udenfor boplads.<br />

Solderesten indeholdt 2 smedekugler <strong>og</strong> 4<br />

forkullede korn (1235x333).<br />

Pkt 112/Ft 21.0<br />

20 cm let fugtig, gulbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Skal efter fundkortet<br />

at dømme være "østersøboplads".<br />

Solderesten indeholdt et lille klart, grønligt<br />

glasskår, formentlig nyere (1235x334). Ellers<br />

intet.<br />

Pkt 116/Ft 26.0<br />

20 cm let fugtig, mørkt gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld<br />

uden bopladsindikatorer. Dyrkningslag i udkant<br />

eller udenfor boplads?<br />

Solderesten indeholdt en lille skårgnalling <strong>og</strong> en<br />

smule trækul (kasseret).<br />

Pkt 118/Ft 30.0<br />

20 cm let fugtig, mørkt gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld<br />

uden bopladsindikatorer. Dyrkningslag i udkant<br />

eller udenfor boplads?<br />

Solderesten indeholdt ingen bopladsindikatorer.<br />

Pkt 120/Ft 31.0<br />

10 cm let fugtig, gråbrun muld med nister <strong>af</strong><br />

brændt lerklining. Undergrunden er grågult ler.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt skår samt lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul. Et lille glasfragment er<br />

sandsynligvis <strong>af</strong> nyere dato (1235x335).<br />

139

Pkt 123/Ft 34.0<br />

5 cm let fugtig, gråbrun muld uden<br />

bopladsindikatorer. Vækstlag i bopladsens<br />

udkant?<br />

Solderesten indeholdt enkelte små<br />

trækulsgnallinger.<br />

Pkt 125/Ft 33.0<br />

20 cm, let fugtig, mørk gråbrun muld uden<br />

bopladsindikatorer.<br />

Solderesten indeholdt kun en smule trækul <strong>og</strong><br />

lerklining (kasseret).<br />

Pkt 127/Ft 42.3<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde eller<br />

udenfor boplads.<br />

Solderesten indeholdt enkelte småskår, lidt<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining (1235x336).<br />

Pkt 129/Ft 53.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 2 små skår, 2 stykker<br />

brændt kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> 3 smedekugler. Endvidere lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul samt 15 forkullede<br />

korn/frø (1235x337).<br />

Pkt 132/Ft 45.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer, men med enkelte<br />

skørbrændte sten. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt 2 sideskår, lidt<br />

brændt lerklining samt n<strong>og</strong>le<br />

benfragmenter (1235x338).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> mere tør (<strong>og</strong> derfor<br />

lysere) med enkelte stykker trækul.<br />

Lavning i udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt en halv snes<br />

små skår, hvorimellem beklaskede med<br />

fingerfurer, der minder lidt <strong>om</strong> yngre<br />

bronzealder (?). Endvidere lidt brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> en del trækul. Et stykke<br />

moderne tegl er antagelig iblanding fra<br />

pløjelag (1235x339).<br />

Pkt 134/Ft 57.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> grågult, sandblandet ler.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde, tæt på boplads.<br />

Solderesten indeholdt en lille portion småskår,<br />

en lille portion ubrændte kn<strong>og</strong>ler, lidt brændte<br />

kn<strong>og</strong>ler samt en tand, et par tandfragmenter <strong>og</strong><br />

2 fiskekn<strong>og</strong>ler (sild). Hertil 7 smedekugler <strong>og</strong><br />

enkelte stykker trækul (1235x340).<br />

Pkt 136/Ft 65.7<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld med<br />

enkelte sten, men ellers uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Undergrunden er gråligt<br />

sand. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 6 skår (heriblandt ét fra<br />

overg. YRJ/ÆGJ), n<strong>og</strong>le ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, en fiskekn<strong>og</strong>le samt lidt<br />

trækul <strong>og</strong> brændt lerklining (x341).<br />

Pkt 138/Ft 102.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm fugtig, meget mørk, let leret muld<br />

med en del kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> trækul.<br />

Regulært bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt 4 lerkarskår,<br />

heriblandt en knop fra et kar <strong>af</strong> ældre<br />

germanertids type. Endvidere en del<br />

trækul <strong>og</strong> brændt lerklining samt 50 g.<br />

kn<strong>og</strong>ler, 2 fiskeben <strong>og</strong> et stk. forkullet<br />

korn (1235x353).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> lysere mod<br />

undergrunden, der består <strong>af</strong> grålig,<br />

sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt 17 lerkarskår <strong>af</strong><br />

YRJ eller ÆGJ karakter, ca. 100 g.<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> 4 fiskeben<br />

(1235x354).<br />

Pkt 141/Ft 55.0<br />

15? cm let fugtig, gråbrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 2 små skår<br />

(r<strong>om</strong>ertid?), et kn<strong>og</strong>lefragment <strong>og</strong> lidt trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 144?/Ft 60.0<br />

22 cm gråbrun, sandet <strong>og</strong> "melet" muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer (vanskelige<br />

iagttagelsesforhold i endnu ikke høstet korn!).<br />

Udkants<strong>om</strong>råde? Undergrunden er ret sandet.<br />

Solderesten indeholdt 8 småskår (mindst et fra<br />

r<strong>om</strong>ertid), et enkelt kn<strong>og</strong>lefragment samt en<br />

anelse trækul <strong>og</strong> et brændt korn (1235x342).<br />

Pkt 168/Ft 26.1<br />

45 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld.<br />

Lavning i udkants<strong>om</strong>råde? Undergrunden er<br />

brungråt, leret sand.<br />

Solderesten indeholdt 13 småskår, 10 små<br />

stykker blæret, uregelmæssig slagge samt enkelte<br />

trækulstykker (x343).<br />

140

Pkt 170/Ft 36.0<br />

50 cm gråbrun, let fugtig, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld.<br />

Lavning i udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt et lille, tyndt randskår<br />

(r<strong>om</strong>. el. ÆGJ) <strong>og</strong> 5 småskår. Endvidere 8<br />

slaggefragmenter (1235x344).<br />

Pkt 172/Ft 37.8<br />

60 cm "kulturlag":<br />

1 - 40 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en fyld,<br />

mod bunden mere sandet. Lavning i<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt enkelte småskår<br />

(r<strong>om</strong>ertid?), et lille stykke brændt<br />

kn<strong>og</strong>le, 6 små, blærede slagger <strong>og</strong> 2<br />

"slaggekugler"(?). Et par små glasskår<br />

er nyere (1235x345).<br />

2 - ca. 40 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt<br />

lerkarskår, et par slaggegnallinger samt<br />

lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul (x346).<br />

Pkt 174/Ft 39.6<br />

Mindst 64 cm (ikke i bund). let fugtig, gråbrun<br />

muld med lidt trækul <strong>og</strong> lerklining. Lavning i<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt enkelte småskår, 1 stk.<br />

slagge samt lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1235x347).<br />

Pkt 176/Ft 45.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm fugtig, mørkebrun fyld med enkelte<br />

nister <strong>af</strong> brændt lerklining <strong>og</strong> trækul.<br />

Muligvis <strong>om</strong>lejret bopladslag tæt ved<br />

lavning eller i udkanten <strong>af</strong> bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt et par småskår,<br />

et nåleformet jernfragment, 4<br />

slaggestumper, lidt brændt lerklining,<br />

trækul <strong>og</strong> 1 forkullet korn (1235x348).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> overfor, lidt mere tør (<strong>og</strong> derfor<br />

lysere).<br />

Solderesten indeholdt en smule brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> en lille (moderne!) glasflis<br />

(kasseret).<br />

Pkt 178/Ft 38.7<br />

35 cm let fugtig, gråbrun muld uden<br />

bopladsindikatorer. Muligvis nær boplads.<br />

Solderesten indeholdt et lille spiralformet<br />

jernfragment, 1 enkelt fiskekn<strong>og</strong>le samt lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul (1235x349).<br />

Pkt 180/Ft 42.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun muld uden<br />

bopladsindikatorer.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt et nyere glasskår samt lidt<br />

trækul (1235x350).<br />

Pkt 182/Ft 37.0<br />

20 cm let fugtig brun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt et enkelt sideskår<br />

(r<strong>om</strong>ertid?) med et konisk, sekundært boret hul<br />

samt en dyretand <strong>og</strong> lidt trækul (1235x351).<br />

Pkt 184/Ft 38.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget med enkelte stykker<br />

brændt lerklining. Muligvis udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Pkt 202/Ft 29.6<br />

20 cm let fugtig, gulligbrun, lerblandet<br />

sandmuld uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Udenfor bopladsen. Ingen soldeprøve.<br />

Pkt 204/Ft 19.8<br />

20 cm let fugtig, gulligbrun, lerblandet<br />

sandmuld uden synlige bopladsindikatorer. Skal<br />

efter fundkort at dømme være<br />

"østersøboplads"!.<br />

Solderesten indeholdt ikke fund eller<br />

bopladsindikatorer.<br />

Pkt 206/Ft 18.0<br />

25 cm mørk gråbrun muld med en enkelt sten,<br />

men ellers uden synlige bopladsindikatorer. Skal<br />

efter fundkort at dømme være<br />

"østersøboplads".<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling<br />

samt lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1235x352). Måske rester <strong>af</strong> bortpløjet<br />

"østersøboplads"?<br />

141

142

Skovgård Øst/Nygård<br />

- øst for Duebjergvejen<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 16-17.<br />

Pkt 1/Ft 16.0<br />

10 cm gråbrun, sandet muld. Formentlig<br />

gammelt muldlag. De mange sten, der sås i<br />

overfladen svarer til at undergrunden er gruset<br />

<strong>og</strong> stenet, rødgult ler.<br />

Solderesten indeholdt ingen fund.<br />

Pkt 5/Ft 25.0<br />

5-10 cm tyndt gammelt muldlag. D<strong>og</strong> sås<br />

brændt lerklining i pløjelaget. Ingen soldeprøve.<br />

Pkt 7/Ft 24.0<br />

18 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med<br />

kn<strong>og</strong>ler, lerklining <strong>og</strong> en del trækul. Ca. 8 cm<br />

under pløjeniveau sås et lerlag (husgulv?). Egl.<br />

bopladslag. Undergrunden er grågult,<br />

sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt 10 uornamenterede<br />

sideskår, bl.a. sortglittede <strong>af</strong> yngre r<strong>om</strong>ertids<br />

karakter, en del trækul, <strong>og</strong> lidt brændt lerklining.<br />

Endvidere 5 kn<strong>og</strong>lefragmenter, 40 fiskekn<strong>og</strong>ler,<br />

7 smedekugler <strong>og</strong> et slaggelignende stykke<br />

(2001x114).<br />

Pkt 11/Ft 27.0<br />

10 cm let fugtig, gråbrun, trækulsholdig, let<br />

sandet fyld med trækul <strong>og</strong> brændt lerklining.<br />

Bopladslag (centralt på bopladsen?).<br />

Undergrunden er grågul, sandet ler.<br />

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger, 17<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, 6 smedekugler, et stykke<br />

slagge, 2 flade hammerskæl? (magnetiske) samt<br />

et lille fragment <strong>af</strong> glimmerskifer (2001x115).<br />

Pkt 13Ft 29.0<br />

40 cm kulturlag:<br />

1 - [20 cm] gråbrun, trækulssværtet, sandet muld<br />

med brændt lerklining, trækul <strong>og</strong><br />

kn<strong>og</strong>ler. Egentligt bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt<br />

sideskår (snarest YRJ eller ÆGJ), en<br />

del trækul <strong>og</strong> brændt lerklining.<br />

Endvidere 100 gram kn<strong>og</strong>ler, 10<br />

fiskeben, 3 stk. brændt korn, 4<br />

smedekugler, 2 hammerskæl? (flade<br />

magnetiske) <strong>og</strong> et stykke slagge<br />

(2001x116).<br />

2 - [20 cm] s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt 3 små skår<br />

(RJ/ÆGJ ?), en del trækul <strong>og</strong> lidt<br />

brændt lerklining. Endvidere 13 små<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> 2 fiskekn<strong>og</strong>ler<br />

(2001x125).<br />

Pkt 15/Ft 15.0<br />

10 cm fugtig, gråbrun, let leret muld. Formentlig<br />

gammelt muldlag. Det overliggende pløjelag var<br />

mørkt med lerklining <strong>og</strong> trækul. Formentlig<br />

<strong>om</strong>pløjet bopladslag. Undergrunden består <strong>af</strong><br />

grågult, sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt en smule trækul <strong>og</strong> lidt<br />

brændt lerklining. Endvidere 16 kn<strong>og</strong>ler, 7 stk.<br />

brændt korn, 15 smedekugler, et stykke slagge<br />

<strong>og</strong> 2 små flint<strong>af</strong>slag (2001x117).<br />

Pkt 44/Ft 37.0<br />

10 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med<br />

meget trækul <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>ler. Mange sten i<br />

pløjelaget. Formentlig gammelt muldlag under<br />

bortpløjet hust<strong>om</strong>t: middelalder. Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> grågul, stenet ler.<br />

Solderesten indeholdt en del trækul (men ingen<br />

brændt lerklining), 24 små kn<strong>og</strong>lefragmenter, 2<br />

fiskeben, 4 stk. brændt korn, et lille stykke rav, 4<br />

smedekugler <strong>og</strong> 3 (små?) magnetiske jernstykker<br />

(2001x118).<br />

I pløjelaget opt<strong>og</strong>es desuden 3 skår <strong>af</strong><br />

middelaldertype (2001x119).<br />

Pkt 49/Ft 34.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med<br />

mange op til hovedstore sten. Ingen synlige<br />

bopladsindikatorer, men sten <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>ler i<br />

pløjelaget ("udkants<strong>om</strong>råde" ved<br />

middelaldert<strong>om</strong>t?).<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul, 17<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, 1 fiskeben, 6 stk. forkullet<br />

korn, 11 smedekugler, 4 flade (magnetiske)<br />

hammerskæl(?) samt et lille jernfragment<br />

(2001x120).<br />

Pkt 51/Ft 26.0<br />

25 cm gråbrun, sandet muld med meget brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul samt en del sten. Muligvis<br />

stolpehul. Heri en jernkr<strong>og</strong>. Mange sten i<br />

pløjelaget <strong>og</strong> på overfladen. Undergrunden<br />

143

estår <strong>af</strong> lyst brungråt, sandet ler, hvorover et<br />

lag mergel (fint, hvidt, kalkblandet <strong>og</strong> melet ler).<br />

Solderesten indeholdt en smule trækul, 23<br />

fragmenter <strong>af</strong> kværnsten <strong>af</strong> granatglimmerskifer,<br />

en jernkr<strong>og</strong> <strong>og</strong> et andet jernfragment, 40<br />

smedekugler, 17 kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> et<br />

fiskeben (2001x121).<br />

Pkt 58/Ft 32.0<br />

15 cm let fugtig gråbrun, stenet <strong>og</strong> sandet muld<br />

med trækulsnister. Vækst- eller dyrkningslag i<br />

udkants<strong>om</strong>råde? I pløjelaget kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> en del<br />

sten. Undergrunden består <strong>af</strong> grågult, stenet ler.<br />

Solderesten indeholdt en smule trækul, 4<br />

forkullede korn, 9 små kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> et<br />

stykke slagge. Ca. 10-15% <strong>af</strong> solderesten bestod<br />

<strong>af</strong> smedekugler (ca. 50 stk. gemt) (2001x122).<br />

Pkt 60/Ft 25.0<br />

24 cm let fugtig, gråbrun stenet <strong>og</strong> sandet muld<br />

med trækulsnister. I pløjelaget sås kn<strong>og</strong>ler.<br />

Vækst- eller dyrkningslag i udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> sten- <strong>og</strong> grusblandet<br />

ler.<br />

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger, 3<br />

små kn<strong>og</strong>lefragmenter, 3 forkullede korn. Ca.<br />

10-15% <strong>af</strong> solderesten bestod <strong>af</strong> smedekugler<br />

(ca. 50 stk. gemt) (2001x123).<br />

Pkt 62/Ft 22.0<br />

10 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld.<br />

Formentlig gammelt vækst- eller dyrkningslag.<br />

En del sten i overfladen. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Undergrunden bestod <strong>af</strong> rødgult grus.<br />

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger, 1<br />

forkullet korn <strong>og</strong> 2 stykker slagge. Ca. 5-10% <strong>af</strong><br />

solderesten bestod <strong>af</strong> smedekugler (ca. 50 stk.<br />

gemt) (2001x124).<br />

BMR j.nr. 1640 (vest for Duebjergvejen).<br />

Pkt 72/Ft 24.0<br />

40 cm let fugtig, brungrå, let sandet muld med<br />

spredt lerklining. Formentlig gammelt væksteller<br />

dyrkningslag. Undergrunden består <strong>af</strong><br />

brungråt, leret sand.<br />

Solderesten indeholdt 3 skår <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype,<br />

et stykke jern, et lerkliningsfragment med<br />

sindret overflade, ca. 70 gram kn<strong>og</strong>lefragmenter,<br />

3 fiskeben, 1 forkullet korn samt lidt brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (1640x71).<br />

Pkt 76/Ft 24.0<br />

Min. 32 cm let fugtig, brungrå, sandet muld med<br />

så mange sten, at det forhindrede<br />

boring/gravning til bund. Gl. vækst- eller<br />

dyrkningslag under <strong>om</strong>pløjede bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt en smule trækul, 5<br />

uornamenterede sideskår <strong>af</strong> generel<br />

jernaldertype, 8 kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> 1 forkullet<br />

korn. Ca. 2-3% <strong>af</strong> solderesten bestod <strong>af</strong><br />

smedekugler (prøve på ca. 50 stk. gemt)<br />

(1640x72).<br />

Pkt 81/Ft 22.0<br />

32 cm let fugtig, brungrå, sandet muld med<br />

trækul, brændt lerklining <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>ler. Egentligt<br />

bopladslag, formentlig ret centralt på bopladsen.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> lyst, brungråt, sandet<br />

ler.<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining, 7 skår, heriblandt et facetteret<br />

randskår (r<strong>om</strong>ertid), skår <strong>af</strong> et sikar (r<strong>om</strong>.?) samt<br />

et større skår, der snarest er <strong>af</strong><br />

germanertidstype. Endvidere 8<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, 3 fiskeben <strong>og</strong> 3 forkullede<br />

korn. Ca. 2-3% <strong>af</strong> solderesten bestod <strong>af</strong><br />

smedekugler (prøve på ca. 50 stk. gemt)<br />

(1640x73).<br />

Pkt 86/Ft 16.0<br />

Intet kulturlag, men lidt trækul i pløjelaget.<br />

Formentlig udenfor bopladsen. Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> rødgult, sandet ler.<br />

Pkt 91/Ft 19.0<br />

Intet kulturlag. Udenfor boplads. Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> grågult, let sandet ler.<br />

Pkt 99/Ft 28.0<br />

Intet kulturlag, men pløjelaget er mørkfarvet <strong>af</strong><br />

trækul. Formentlig <strong>om</strong>pløjede bopladslag.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> grågult, let sandet ler.<br />

Pkt 109/Ft 19.0<br />

14 cm let fugtig, brungrå, sandet muld med<br />

trækulsnister. Gammelt muld- eller dyrkningslag<br />

i udkants<strong>om</strong>råde? Undergrunden består <strong>af</strong><br />

grågult, sandet ler.<br />

Solderesten indeholdt 3 lerkarskår, her<strong>af</strong> 1 <strong>af</strong><br />

germanertidskarakter, 9 kn<strong>og</strong>lefragmenter, lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul, 4 slaggestykker <strong>og</strong><br />

et hammerskæl (jern). Ca. ½-1% <strong>af</strong> solderesten<br />

bestod <strong>af</strong> smedekugler, hvor<strong>af</strong> ca. 50 er gemt<br />

(1640x74).<br />

Pkt 116/Ft 13.0<br />

Intet kulturlag. Udenfor bopladsen.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> grågult, let sandet ler.<br />

144

Pkt 126/Ft 11.0<br />

Intet kulturlag. Ingen synlige bopladsindikatorer<br />

(udenfor boplads). Undergrunden består <strong>af</strong><br />

rødgult, let sandet ler.<br />

145

146

Rødbjerg<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 18-19.<br />

Pkt 20/Ft 64.0<br />

40 cm brunsort, sandet muld med en del<br />

trækul <strong>og</strong> en markant trækulshorisont.<br />

Formentlig brandlag centralt på bopladsen?<br />

Brændt lerklining sås i pløjelaget.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> rødgult, lerblandet<br />

sand.<br />

Solderesten (mærket 22-1! s<strong>om</strong> den kan<br />

forveksles med) indeholdt enkelte små<br />

skårgnallinger, lidt brændt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul, et forkullet korn <strong>og</strong> 9 små, ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter (1611x68-69).<br />

Pkt 22/Ft 56.0<br />

40 cm kulturlag:<br />

1 - 20 cm mørk, sandet, ret h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld<br />

med en del trækul. Pløjelaget er<br />

mørkere end kulturlaget (næsten<br />

sortbrunt). Bopladslag.<br />

Solderesten (mærket 22-1: se<br />

ovenfor pkt. 20) indeholdt 10<br />

skårgnallinger <strong>af</strong> jernaldertype, evt.<br />

germanertid, enkelte brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte kn<strong>og</strong>ler, en tand samt lidt<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining (1611x68-69).<br />

2 - 20 cm brun, let sandet, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld,<br />

lidt lysere end ovenfor.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gulbrunt<br />

sand.<br />

Den lille solderest indeholdt 5<br />

skårgnallinger <strong>af</strong> jernaldertype, lidt<br />

ubrændte kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> en lille portion<br />

trækul (1611x69).<br />

Pkt 25/Ft 27.0<br />

30 cm let fugtig, mørkbrun, sandet <strong>og</strong><br />

h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld. Udkants<strong>om</strong>råde? Pløjelaget<br />

meget mørkt, næsten sortbrunt.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gulbrunt sand.<br />

Solderesten indeholdt en halv snes<br />

skårgnallinger, hvorimellem mindst 1 <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidstype. Endvidere ca. 10 ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter, 3 fiskekn<strong>og</strong>ler<br />

(sild <strong>og</strong> laks?), lidt trækul, 3 forkullede korn<br />

samt 5 små smedekugler (1611x70).<br />

Pkt 27/Ft 47.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget bestod <strong>af</strong><br />

gråbrun, sandet muld med nister <strong>af</strong><br />

trækul <strong>og</strong> lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Undergrunden ret leret.<br />

147

148

Ladegård<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 20-21.<br />

Pkt 4/Ft 13.0<br />

8 cm let fugtig, let ler- <strong>og</strong> sandblandet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Udenfor<br />

bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt kun et enkelt stærkt<br />

forbrændt skår (891x187).<br />

Pkt 9/Ft 14.0<br />

15 cm let fugtig, gråbrun, ler- <strong>og</strong> sandblandet<br />

muld, uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde? Undergrunden består <strong>af</strong> gullig,<br />

sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt 3 små skårgnallinger <strong>og</strong> 3<br />

små uregelmæssige jernslagger? (891x188).<br />

Pkt 11/Ft 13.0<br />

20 cm let fugtig, brun, let leret <strong>og</strong> sandblandet<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Udenfor<br />

bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt enkelte hvidgrå,<br />

udglødede (lette) slagger samt enkelte<br />

jernholdige slaggefragmenter. Endvidere lidt<br />

trækul <strong>og</strong> to forkullede korn (891x189).<br />

Pkt 21/Ft 20.0<br />

10 cm lys gråbrun, sandet, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Vækst- eller<br />

dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Den lille solderest en lille portion hvidlige,<br />

udglødede slaggestykker samt lidt trækul<br />

(891x190).<br />

Pkt 28/Ft 31.0<br />

5-10 cm let fugtig, lys brun, sandet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. D<strong>og</strong> sås lidt brændt<br />

lerklining i pløjelaget. Gammelt vækstlag i<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt en smule lerklining<br />

<strong>og</strong> en lille, blæret slagge (891x191).<br />

Pkt 31/Ft 21.0<br />

15 cm let fugtig, gråbrun, ler- <strong>og</strong> sandblandet<br />

muld, ret h<strong>om</strong><strong>og</strong>en med en smule trækul.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde? Undergrunden består <strong>af</strong> gullig,<br />

sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt et par skårgnallinger, et<br />

stykke bly, 9 smedekugler <strong>og</strong> 6 små, hvidlige<br />

slaggestykker. Endvidere et ubrændt<br />

kn<strong>og</strong>lefragment, lidt trækul, 5 forkullede korn<br />

<strong>og</strong> en smule brændt lerklining (891x192).<br />

Pkt 33/Ft 23.0<br />

25 cm let fugtig, gråbrun, ler- <strong>og</strong> sandblandet<br />

muld, ret h<strong>om</strong><strong>og</strong>en uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gullig, sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt to skårgnallinger <strong>og</strong> to<br />

hvidgrå, udglødede, blærede slaggestykker<br />

(891x193).<br />

Pkt 35/Ft 14.0<br />

15 cm let fugtig, gråbrun, ler- <strong>og</strong> sandblandet<br />

muld, ret h<strong>om</strong><strong>og</strong>en uden synlige<br />

bopladsindikatorer. D<strong>og</strong> sås brændt lerklining i<br />

pløjelaget. Gammelt vækst- eller dyrkningslag i<br />

udkanten <strong>af</strong> bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt kun et par små<br />

trækulsfragmenter (kasseret).<br />

Pkt 38/Ft 46.0<br />

40 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med<br />

et tydeligt trækulslag <strong>og</strong> enkelte 3-5 cm<br />

store sten. Brandlag på<br />

boplads<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt en enkelt lille<br />

lerkarskår, et meget tyndt, klart<br />

glasskår (moderne el-pære?), et stykke<br />

slagge, lidt brændt kn<strong>og</strong>le samt en del<br />

trækul (891x194).<br />

2 - 10 cm lysere gråbrun, sandet muld med<br />

trækulsnister, brændt lerklining samt<br />

sten på op til 10 cm.<br />

Sen lille solderest indeholdt en<br />

benstump, lidt lerklining samt en del<br />

trækul (891x195).<br />

Pkt 41/Ft 19.0<br />

25 cm let fugtig, gråbrun, ler- <strong>og</strong> sandblandet<br />

muld, ret h<strong>om</strong><strong>og</strong>en uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt et firkantet<br />

jernnaglehoved, to slaggestykker <strong>og</strong> 7 forkullede<br />

korn. Endvidere et stykke grønt glas (891x196).<br />

149

Pkt 43/Ft 12.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, ler- <strong>og</strong> sandblandet<br />

muld, ret h<strong>om</strong><strong>og</strong>en uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 11 små, ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, en fiskekn<strong>og</strong>le samt 1<br />

forkullet korn (891x197).<br />

Pkt 48/Ft 31.0<br />

5 cm let fugtig, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, lys brun, let sandet<br />

muld uden synlige bopladsindikatorer. Vækstlag<br />

i udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt kun lidt<br />

trækulsfragmenter (kasseret).<br />

Pkt 59/Ft 23.0<br />

10 cm mørk gråbrun, let leret muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Muligvis rest <strong>af</strong> bopladslag<br />

eller udkant <strong>af</strong> boplads.<br />

Den lille solderest et enkelt stykker brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 61/Ft 49.5<br />

10 cm fugtig, gråbrun, leret <strong>og</strong> sandet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Efter<br />

jordfarven at dømme kan der være tale <strong>om</strong><br />

næsten helt <strong>af</strong>pløjede bopladslag. Undergrunden<br />

er gulbrunt, sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul, et forkullet<br />

korn <strong>og</strong> et kn<strong>og</strong>lefragment (891x198).<br />

Pkt 63/Ft 75.0<br />

10 cm mørk gråbrun, leret muld med meget<br />

lerklining - <strong>og</strong>så i pløjelaget. Sidste rest <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong>pløjet bopladslag.<br />

Den lille solderest indeholdt en enkelt<br />

skårgnalling samt lidt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 65/Ft 62.0<br />

10 cm mørk gråbrun, let leret muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Sandsynligvis rest <strong>af</strong><br />

bopladslag.<br />

Den lille solderest et par skårgnallinger, n<strong>og</strong>le<br />

små, gråhvide slagger, et benfragment samt lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul (891x199).<br />

Pkt 67/Ft 45.0<br />

25 cm mørkbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, sandet muld med<br />

trækul. Tæt på boplads. Undergrunden er leret<br />

land.<br />

Solderesten indeholdt lidt brændt lerklining, 7<br />

slaggefragmenter, enkelte små brændte<br />

Pkt 69/Ft 56.0<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, lidt trækul <strong>og</strong> 8 forkullede<br />

korn (891x200).<br />

20 cm brun, sandet muld med trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining samt sten op til 10 cm i diameter.<br />

Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt et lille jernfragment, et<br />

stykke blæret slagge samt lidt brændt lerklining<br />

<strong>og</strong> trækul (891x201).<br />

Pkt 71/Ft 44.0<br />

45 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørkebrun, let sandet <strong>og</strong><br />

leret fyld med lerkarskår. Formentlig<br />

bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt en portion skår<br />

<strong>og</strong> skårgnallinger, hvorimellem et fint<br />

rødligt randskår (r<strong>om</strong>ertid?) <strong>og</strong> hårdt<br />

brændte skår (y.jern.?), et stykke<br />

uforarbejdet rav, n<strong>og</strong>le<br />

slaggefragmenter <strong>og</strong> et tandfragment.<br />

Endvidere en lille portion brændt<br />

lerklining, lidt trækul <strong>og</strong> 3 forkullede<br />

korn (x202).<br />

2 - 15 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt 4 skår <strong>af</strong> både<br />

r<strong>om</strong>ertids- samt yngre jernalders- eller<br />

vikingetidstype, en skårgnalling samt et<br />

stykke slagge (891x203).<br />

Pkt 73/Ft 40.0<br />

5-10 cm fugtig, mørkt gråbrun, let sand- <strong>og</strong><br />

lerblandet muld. Formentlig det nederst <strong>af</strong> et<br />

bopladslag. Undergrunden består <strong>af</strong> gult,<br />

sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt enkelte små sideskår, en<br />

lille, blæret slagge, et stykke brændt kn<strong>og</strong>le samt<br />

en smule trækul <strong>og</strong> lerklining (891x204).<br />

Pkt 76/Ft 63.0<br />

10 cm brun, sandet muld med enkelte<br />

trækulsnister. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Den lille solderest indeholdt en lille hvidgrå,<br />

udglødet (let) slagge, et par brændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> en smule brændt lerklining<br />

(891x205).<br />

Pkt 78/Ft 56.0<br />

70 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm mørkebrun, let leret, ret h<strong>om</strong><strong>og</strong>en<br />

muld med meget brændt lerklining.<br />

Bopladslag, evt. rydningslag eller<br />

grube) tæt på kanten <strong>af</strong> skrænt.<br />

150

Solderesten indeholdt et par småskår,<br />

et tand- <strong>og</strong> et brændt kn<strong>og</strong>lefragment<br />

samt en håndfuld brændt lerklining<br />

(891x206).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, men med flere store<br />

sten - op til 15 cm.<br />

Solderesten indeholdt to små<br />

lerkarskår, et meget lille, grønt glasskår<br />

(muligvis oldtid), 2 stykker slagge, lidt<br />

ubrændt kn<strong>og</strong>le. Endvidere lidt trækul<br />

samt en stor portion brændt lerklining,<br />

herimellem større fragmenter med<br />

støjle<strong>af</strong>tryk (891x207).<br />

3 - 10 cm s<strong>om</strong> ovenfor med mange sten. Måske<br />

grube?<br />

Den lille solderest indeholdt en enkelt<br />

lille skårgnalling, en benflis samt en del<br />

små lerkliningsfragmenter (kasseret).<br />

Pkt 80/Ft 36.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget er ret mørkt, men<br />

virker sterilt.<br />

Pkt 83/Ft 41.0<br />

Minimum 80 cm "kulturlag" (bunden ikke nået):<br />

1 - Let fugtig, mørk gråbrun, let sandet <strong>og</strong> ret<br />

h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Opfyldning eller<br />

rydningslag langs skrænten nord for<br />

bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt 2 små skår, lidt<br />

lerklining, 3 små slaggestykke, et<br />

forkullet korn <strong>og</strong> lidt trækul (891x208).<br />

2 - 40 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> lidt mere gullig <strong>og</strong><br />

sandet mod bunden. Formentlig<br />

"nedflydt" gammelt muldlag.<br />

Solderesten indeholdt en smule brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (kasseret).<br />

Pkt 85/Ft 53.0<br />

30 cm kulturlag:<br />

1 - 20 cm let fugtig, mørk gråbrun, sandet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. D<strong>og</strong><br />

sås brændt lerklining i pløjelaget.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde på bakkehang.<br />

Solderesten indeholdt n<strong>og</strong>le små,<br />

blærede slagger <strong>og</strong> lidt brændt<br />

lerklining (891x209).<br />

2 - 10 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> mere gullig. Måske<br />

vækstlag.<br />

Solderesten indeholdt kun en smule<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (kasseret).<br />

Pkt 87/Ft 41.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - fugtig, mørkebrun, sandet fyld med lidt<br />

trækul, ellers intet. Sandsynligvis<br />

nedskredet materiale fra udkanten <strong>af</strong><br />

boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Solderesten indeholdt en del små<br />

fragmenter <strong>af</strong> ildskørnede sten, en del<br />

hvidgrå, blæret slagge samt lidt trækul<br />

(891x210).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt to<br />

skårgnallinger, et benfragment <strong>og</strong> lidt<br />

trækul (kasseret).<br />

Pkt 89/Ft 47.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget mørkt uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Helt <strong>af</strong>pløjet boplads?<br />

Pkt 93/Ft 43.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 25 cm let fugtig, mørkebrun, sandet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Ved<br />

bakkehang i udkanten <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt et stykke<br />

jernslagge, en jernnitte med<br />

rektangulært hoved, en benstump samt<br />

lidt trækul <strong>og</strong> lerklining (891x211).<br />

2 - 25 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt en enkelt<br />

skårgnalling <strong>og</strong> lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 95/Ft 29.0<br />

50 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm "løs" gråbrun, let leret muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Gamle<br />

muld-udjævningslag langs skrænten i<br />

den nordlige udkant <strong>af</strong><br />

boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Solderesten indeholdt hverken<br />

bopladsindikatorer eller fund.<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor. Måske gammelt væksteller<br />

dyrkningslag.<br />

Solderesten indeholdt kun en enkelt<br />

skårgnalling (kasseret).<br />

Pkt 98/Ft 43.0<br />

10 cm lys brun, sandet muld med enkelte nister<br />

<strong>af</strong> brændt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt ingenting (udover<br />

grus).<br />

151

152

Store Gadegård<br />

- Område 3-4. Syd S<br />

for privat markvej.<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 22-23.<br />

Pkt 2/Ft 28.0<br />

25 cm gennemvådt, lyst, brungråt, let muldet<br />

sand med trækulsnister <strong>og</strong> brændt lerklining, der<br />

vurderes s<strong>om</strong> et gammelt muld- eller vækstlag<br />

tæt på egentlige bopladslag. Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> rødgult sand med jernudfældninger.<br />

Solderesten indeholdt et randskår<br />

(østersøkeramik?), lidt trækul <strong>og</strong> et forkullet<br />

korn (1978x621).<br />

Pkt 8/Ft 31.0<br />

35 cm gennemvådt, lyst, brungråt, let muldet<br />

sand, der vurderes s<strong>om</strong> et gammelt muld- eller<br />

vækstlag, formentlig i nærheden <strong>af</strong> boplads. I<br />

pløjelaget rødbrændt lerklining. Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> rødgult sand med jernudfældninger.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt lerkarskår, lidt<br />

trækul, 2 forkullede korn <strong>og</strong> et fiskeben<br />

(1978x622).<br />

Pkt 42/Ft 19.0<br />

45 cm gennemvåd, gråbrun muld med<br />

trækulsnister <strong>og</strong> brændt lerklining. Formentlig<br />

gammelt muld- eller vækstlag i nærheden <strong>af</strong><br />

boplads. I pløjelaget rødbrændt lerklining.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> lysgråt sand.<br />

Solderesten indeholdt lidt brændt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul, 10 forkullede korn <strong>og</strong> et jernfragment<br />

(1978x623).<br />

Pkt 58/Ft 16.0<br />

25 cm vådt, lyst brungråt, muldblandet sand<br />

med en enkelt sten, men uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Gammelt muld- eller<br />

dyrkningslag?<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul, et forkullet<br />

korn, et stykke brændt kn<strong>og</strong>le, et fragment <strong>af</strong> en<br />

kværnsten <strong>af</strong> granatglimmerskifer, et (nyere?)<br />

glasskår <strong>og</strong> et flint<strong>af</strong>slag (1978x624).<br />

Pkt 59/Ft 18.0<br />

10 cm lyst brungråt, let muldblandet sand uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Gammelt muld- eller<br />

dyrkningslag udenfor boplads. Undergrunden er<br />

rødgult sand.<br />

Solderesten indeholdt en smule trækul, 4<br />

forkullede korn, et kn<strong>og</strong>lefragment <strong>og</strong> to<br />

stykker flint (1978x625).<br />

Pkt 63/Ft 13.0<br />

10 cm lyst vådt, brungråt, let muldblandet sand<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Gammelt<br />

muld- eller dyrkningslag udenfor boplads.<br />

Undergrunden er rødgult sand.<br />

Solderesten indeholdt 2 skår, hvor<strong>af</strong> det ene et<br />

sekundært brændt randskår <strong>af</strong> germanertidseller<br />

vikingetidstype. Endvidere en smedekugle<br />

(1978x626).<br />

Pkt 80/Ft 6.0<br />

15 cm vådt, lyst gråbrunt, let muldblandet sand<br />

med trækulsnister. Muligvis oprindelig nedflydt<br />

højfyld (fra sb. 88). Det relativt mørke pløjelag<br />

indeholder sandsynligvis <strong>og</strong>så højfyld fra<br />

udpløjning i nyere tid <strong>af</strong> såvel højen s<strong>om</strong> den<br />

mulige brandgravplads (se samlet vurdering <strong>af</strong><br />

<strong>om</strong>rådet). Undergrunden er gråt sand.<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul, 2 lerkarskår<br />

(her<strong>af</strong> en hank <strong>af</strong> ÆGJ. type), et tandfragment<br />

<strong>og</strong> et stykke flint (1978x627).<br />

Pkt 96/Ft 7.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget består <strong>af</strong> gråbrunt<br />

sandet muld. Undergrunden er lyst, gråt sand.<br />

OMRÅDE 1-2. Nord for privat markvej<br />

Pkt 126/Ft 24.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget består <strong>af</strong> gråbrun<br />

sandet muld. Formentlig udenfor bopladsen.<br />

Undergrunden er rødgult sand. Mange<br />

oppløjede jernudfældninger i <strong>om</strong>rådet.<br />

Pkt 131/Ft 28.0<br />

20 cm vådt, lyst brungråt, muldblandet sand<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Gammelt<br />

153

vækst- eller dyrkningslag. Efter farven at<br />

dømme indenfor boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt lerkarskår,<br />

lidt trækul samt 4 brændte korn (1978x628).<br />

Pkt 145/Ft 25.0<br />

15 cm brungråt, muldblandet sand med en<br />

smule lerklining. Pløjelaget gråbrunt. Måske<br />

indenfor bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt et skår med hul<br />

(sikar?), lidt trækul <strong>og</strong> lerklining, 2 forkullede<br />

korn samt et tandfragment (1978x629).<br />

Pkt 150/Ft 29.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget består <strong>af</strong> gråbrun<br />

sandet muld. Formentlig udenfor bopladsen.<br />

Undergrunden er rødgult sand. Mange<br />

oppløjede jernudfældninger i <strong>om</strong>rådet.<br />

Pkt 163/Ft 26.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget består <strong>af</strong> gråbrun<br />

sandet muld. Formentlig udenfor bopladsen.<br />

Undergrunden er rødgult sand. Mange<br />

oppløjede jernudfældninger i <strong>om</strong>rådet.<br />

Pkt 168/Ft 30.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget gråbrunt, sandet.<br />

Undergrunden er rødgult sand.<br />

Pkt 177/Ft 19.0<br />

10 cm vådt, brungråt, let muldblandet sand.<br />

Formentlig gammelt muld- eller dyrkningslag<br />

udenfor boplads<strong>om</strong>rådet. Undergrunden<br />

består lyst, gråt sand. Solderesten ikke<br />

medtaget.<br />

Pkt 182/Ft 26.0<br />

Intet kulturlag. Pløjelaget består <strong>af</strong> gråbrun<br />

sandet muld. Formentlig udenfor bopladsen.<br />

Undergrunden er lyst, gråt sand. Mange<br />

oppløjede jernudfældninger i <strong>om</strong>rådet.<br />

Pkt 191/Ft 22.0<br />

10 cm vådt, brungråt, let muldblandet sand<br />

med enkelte trækulsnister. Formentlig<br />

gammelt muld- eller dyrkningslag i udkanten<br />

<strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet. Prøven er taget ved den<br />

nordlige rand <strong>af</strong> plateauet på kanten <strong>af</strong><br />

"engdraget".<br />

Den lille solderest indeholdt lidt trækul <strong>og</strong> to<br />

forkullede korn (1978x630).<br />

Pkt 206/Ft 35.0<br />

20 cm gråbrun, sandet muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag - efter farven at dømme -<br />

indenfor boplads<strong>om</strong>rådet. Undergrunden er<br />

rødgult sand.<br />

Solderesten indeholdt en smule trækul, et<br />

forkullet korn, et magnetisk jernfragment<br />

(muligvis hammerskæl) (1978x631).<br />

Pkt 243/Ft 50.0<br />

20 cm brungrå, sandblandet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Gammelt væksteller<br />

dyrkningslag - efter farven at dømme -<br />

indenfor boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Den lille solderest indeholdt en smule trækul<br />

<strong>og</strong> to brændte korn (1978x632).<br />

Pkt 261/Ft 45.0<br />

10 cm brungrå, sandblandet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Gammelt væksteller<br />

dyrkningslag - efter farven at dømme -<br />

indenfor boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Den lille solderest indeholdt en smule trækul<br />

<strong>og</strong> to brændte korn (1978x633).<br />

154

Sandegård<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 24-25.<br />

Pkt 2/Ft 31.0<br />

70 cm "kulturlag":<br />

1 - 25 cm fugtig, mørkebrun muld med lidt<br />

trækul. Snarest gammelt dyrkningslag.<br />

Eventuelt udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt lidt lerklining,<br />

en benflis <strong>og</strong> 7 små glasagtige, blærede<br />

slagger (1371x830).<br />

2 - 25 s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt et fortykket,<br />

facetteret randskår (æ. r<strong>om</strong>ertid) samt<br />

8-9 småskår, en flig <strong>af</strong> en tand<br />

(1371x831).<br />

3 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor næsten helt uden<br />

bopladsindikatorer. I bunden gult<br />

undergrundsler.<br />

Pkt 4/Ft 29.0<br />

60 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm fugtig, brun i toppen, ellers tør, meget<br />

hård, gråbrun muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Gammelt<br />

dyrkningslag? eller udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt enkelte<br />

skårgnallinger, et jernfragment, en<br />

tandflig samt en smult trækul <strong>og</strong><br />

lerklining (1371x832).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, gråbrun med gult<br />

undergrundsler i bunden.<br />

Solderesten indeholdt kun et enkelt<br />

(r<strong>om</strong>ertids) skår <strong>og</strong> et stykke lerklining<br />

(1371x833).<br />

Pkt 6/Ft 30.0<br />

25 cm tør, hårdt sammenpresset, gråbrun muld<br />

med en smule lerklining <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>lefragmenter.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt lidt lerklining <strong>og</strong> trækul,<br />

n<strong>og</strong>le benstumper <strong>og</strong> et stykke blæret, glasagtig<br />

slagge (x834).<br />

Pkt 8/Ft 37.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm næsten tør, hård, gråbrun muld med<br />

lidt kn<strong>og</strong>le. Udkants<strong>om</strong>råde? Evt.<br />

gammelt dyrkningslag.<br />

Solderesten indeholdt en håndfuld<br />

småskår, lidt lerklining <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>le samt<br />

en lille blæret, glasagtig slagge<br />

(1371x835).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor, men keramik,<br />

skørbrændte sten <strong>og</strong> klatter <strong>af</strong> ubrændt<br />

lerklining. Bopladslag (under<br />

"dyrkningslaget").<br />

Solderesten indeholdt en del småskår<br />

(2 håndfulde), de fleste fra samme lille<br />

kar (rand, hals bug) (YRJ./ÆGJ.).<br />

Endvidere lerklining, lidt trækul samt<br />

et lille stykke glasagtig slagge<br />

(1371x836).<br />

Pkt 10/Ft 48.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm fugtig, gråbrun, leret muld med pletter<br />

<strong>af</strong> ubrændt ler(?) <strong>og</strong> trækul.<br />

Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt ildskørnede<br />

sten, lidt trækul <strong>og</strong> brændt lerklining,<br />

en del lerklumper <strong>og</strong> ca. 15<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter (1371x837).<br />

2 - 30 cm fugtig, lys gråbrun sandet (melet?)<br />

muld med ildskørnede sten <strong>og</strong> lidt<br />

trækul.<br />

Solderesten indeholdt et par småskår<br />

(et enkelt germanertid ?), ben- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter, 5 fiskekn<strong>og</strong>ler, hvor<strong>af</strong><br />

3 hvirvler samt lidt trækul (1371x838).<br />

Pkt 12/Ft 47.0<br />

80 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, n<strong>og</strong>et leret fyld<br />

med lidt trækul, brændt lerklining <strong>og</strong><br />

kn<strong>og</strong>ler. Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt 3 små skår <strong>af</strong><br />

jernaldertype, enkelte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfliser, lidt trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining samt 5 smedekugler<br />

(1371x839).<br />

2 - 30 cm ret tør, gråbrun fyld med et tydeligt<br />

trækulslag (k<strong>og</strong>egrube?).<br />

Solderesten indeholdt et randskår<br />

(ÆGJ?) samt 5 skårgnallinger, lidt<br />

brændt <strong>og</strong> ubrændt kn<strong>og</strong>le, lerklining<br />

<strong>og</strong> en del trækul (fra trækulslaget)<br />

(1371x840).<br />

3 - 20 cm mørk gråbrun til sortbrun, stærkt<br />

trækulsholdig sandmuld med keramik,<br />

155

kn<strong>og</strong>ler, skørbrændte sten <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining. Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt 4 skår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidskarakter, mange små <strong>og</strong><br />

større kn<strong>og</strong>ler (brændte) <strong>og</strong><br />

tandfragmenter, brændt lerklining <strong>og</strong><br />

en del små <strong>og</strong> store trækulstykker<br />

(1371x841).<br />

Pkt 14/Ft 47.0<br />

85 cm kulturlag (ikke i bund):<br />

1 - 30 cm gråbrun, sandblandet ler med<br />

trækulsnister. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt enkelte brændte<br />

<strong>og</strong> ubrændte kn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong><br />

tandfragmenter, 8 stykker forkullet<br />

korn samt lidt trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining (1371x842).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt et par små<br />

skårgnallinger, lidt ubrændt kn<strong>og</strong>le<br />

samt lidt lerklining <strong>og</strong> en smule trækul<br />

(1371x843).<br />

3 - 25 cm fugtig, brunlig, leret muld med enkelte<br />

nister <strong>af</strong> brændt lerklining.<br />

Solderesten indeholdt et par<br />

sortglittede sideskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidskarakter (1371x844).<br />

Pkt 16/Ft 36.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm fugtig, mørkebrun, leret muld med<br />

enkelte stykker brændt lerklining,<br />

trækul <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>ler. Bopladslag eller<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul,<br />

lerklining, enkelte tandfragmenter <strong>og</strong><br />

en lille bronzering (x845).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt et par små<br />

skårgnallinger, lidt lerklining samt<br />

enkelte små ben- <strong>og</strong> tandfragmenter<br />

(1371x846).<br />

Pkt 18/Ft 23.0<br />

20 cm fugtig, let leret muld med en smule<br />

trækul. Gammelt vækst- eller dyrkningslag.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde eller udenfor bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt kun lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 22/Ft 10.0<br />

45 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun muld med en<br />

enkelt lerkliningsfragment.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde eller udenfor<br />

bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt 28 smedekugler,<br />

et enkelt stykke lerklining <strong>og</strong> en<br />

kn<strong>og</strong>leflis samt lidt trækul (1371x847).<br />

2 - 15 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Ca. 75% <strong>af</strong> solderesten bestod <strong>af</strong><br />

smedekugler, ellers intet (1371x848).<br />

Pkt 32/Ft 34.0<br />

85 cm kulturlag:<br />

1 - 25 cm fugtig, brunlig muld med enkelte<br />

stykker brændt lerklining <strong>og</strong> lidt møre<br />

kn<strong>og</strong>ler. Udkants<strong>om</strong>råde eller<br />

bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt et enkelt<br />

uornamenteret sideskår, et lille stykke<br />

slagge, lidt brændt lerklining <strong>og</strong><br />

ubrændte benstumper (1371x849).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt en del<br />

ildsprængte sten, en skårgnalling, lidt<br />

trækul, et stykke forkullet korn, lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> en flint<strong>af</strong>prængning.<br />

Endvidere en del kn<strong>og</strong>ler, <strong>og</strong>så store<br />

stykker <strong>af</strong> rørkn<strong>og</strong>le (x850).<br />

3 - 30 cm fugtig, mørkebrun, leret muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer.<br />

Solderesten indeholdt op til 90% især<br />

meget små jernslagger (smedeslagger? -<br />

enkelte op til 3,5 cm). Også n<strong>og</strong>le små<br />

stykker magnetisk jern (1371x851).<br />

Slaggegrube!<br />

Pkt 34/Ft 25.0<br />

50 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm fugtig, gråbrun, let leret muld med en<br />

smule lerklining <strong>og</strong> et enkelt<br />

uornamenteret skår. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt skår<br />

samt et lille tyndt, farveløst glasskår<br />

(oldtid). Hertil en mindre portion<br />

trækul (1371x852).<br />

2 - 20 cm let fugtig, lys gråbrun muld med<br />

lerklatter, men uden<br />

bopladsindikatorer.<br />

I solderesten fandtes en enkelt<br />

skårgnalling <strong>og</strong> lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 37/Ft 44.0<br />

Minimum 80 cm kulturlag (ikke i bund):<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørk brun muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde eller udenfor<br />

bopladsen?<br />

156

Solderesten indeholdt 4 småskår, et<br />

nittehoved <strong>af</strong> jern, enkelte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter samt lidt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul (1371x853). Et par moderne<br />

skår anses for indblanding fra det<br />

overliggende pløjelag.<br />

2 - 50 cm (boret til sk<strong>af</strong>t) let fugtig, mørkebrun,<br />

trækulsblandet muld med lidt brændt<br />

lerklining. Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt enkelte stykker<br />

brændt <strong>og</strong> ubrændt kn<strong>og</strong>le, lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (x854).<br />

Pkt 40/Ft 66.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm tør, mørk gråbrun fyld med kn<strong>og</strong>ler,<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul samt mange sten.<br />

Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt 4 småskår,<br />

muligvis <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidskarakter, 3<br />

stykker brændt korn, lidt trækul <strong>og</strong><br />

brændt lerklining. Endvidere en lille<br />

portion ubrændte samt enkelte<br />

brændte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter<br />

(1371x855).<br />

2 - 30 cm let fugtig, gulligbrun, leret muld<br />

mange, til dels ildskørnede sten <strong>og</strong><br />

opløste kn<strong>og</strong>ler.<br />

Solderesten indeholdt kun enkelte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter.<br />

Pkt 42/Ft 61.0<br />

Min. 30 cm næsten tør, leret gråbrun fyld med<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining samt mange håndstore sten<br />

(grube?). Ikke gravet i bund på grund <strong>af</strong> sten.<br />

Solderesten indeholdt enkelte småskår <strong>af</strong><br />

jernaldertype, trækul, lerklining, enkelte kn<strong>og</strong>le<strong>og</strong><br />

tandfragmenter <strong>og</strong> en fiskekn<strong>og</strong>le<br />

(1371x856).<br />

Pkt 45/Ft 67.0<br />

50 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, gulbrun, leret muld<br />

(ubrændt lerklining eller <strong>om</strong>gravet<br />

undergrundsler?). Ingen tydelige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt kun en enkelt<br />

skårgnalling, lidt brændt lerklining <strong>og</strong><br />

kn<strong>og</strong>lestumper (kasseret).<br />

2 - 20 cm fugtig, stærkt leret gulbrun fyld s<strong>om</strong><br />

ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt ingen fund.<br />

Pkt 48/Ft 34.0<br />

45 cm kulturlag.<br />

1 - 25? cm let fugtig, gulbrun, leret muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer.<br />

Solderesten indeholdt enkelte<br />

skårgnallinger <strong>af</strong> jernalderkarakter<br />

samt lidt lerklining <strong>og</strong> et forkullet korn<br />

(1371x858). Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

2 - 20? cm (beskrivelse mgl.) (1371x857)?<br />

Pkt 50/Ft 16.0<br />

25 cm let fugtig, gråbrun, leret muld uden<br />

bopladsindikatorer. Udenfor boplads?<br />

Solderesten indeholdt et par små skårgnallinger,<br />

lidt kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter samt 20<br />

smedekugler (1371x859). Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Pkt 53/Ft 24.0<br />

Max. 30 cm (tykkelse ikke angivet) let fugtig,<br />

gråbrun, leret muld.<br />

Solderesten indeholdt en skårgnalling, enkelte<br />

stykker brændt lerklining, et par kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter samt 10 smedekugler<br />

(1371x860).<br />

Pkt 55/Ft 25.0<br />

Min. 35 cm let fugtig, leret muld med et enkelt<br />

skår <strong>og</strong> enkelte nister <strong>af</strong> brændt lerklining.<br />

Gravedes ikke i bund på grund <strong>af</strong> sten (grube?).<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt enkelte småskår <strong>af</strong><br />

jernalderkarakter, lidt ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, trækul <strong>og</strong> brændt lerklining.<br />

Endvidere en C-formet jerngenstand, måske fra<br />

remspænde? samt et lille stykke slagge. Samt 24<br />

smedekugler (1371x861).<br />

Pkt 61/Ft 20.0<br />

30 cm let fugtig, let leret muld med enkelte<br />

nister <strong>af</strong> brændt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt en lille skårgnalling <strong>og</strong> ca.<br />

30 smedekugler (1371x862).<br />

Pkt 67/Ft 19.0<br />

15 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med et<br />

enkelt stykke lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt en skårgnalling, et stykke<br />

brændt lerklining samt 8 smedekugler<br />

(1371x863).<br />

Pkt 69/Ft 21.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, leret muld uden<br />

bopladsindikatorer. Udenfor boplads?<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling, en<br />

kn<strong>og</strong>lestump, en hvidgrå, blæret, glasagtig slagge<br />

samt ca. 25 smedekugler (1371x864).<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

157

Pkt 71/Ft 21.0<br />

20 cm let fugtig, gråbrun, leret muld med<br />

enkelte lerkliningsstykker.<br />

Solderesten indeholdt lidt lerklining <strong>og</strong> et par<br />

kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter. Endvidere en<br />

jernslagge samt ca. 45 smedekugler (1371x865).<br />

Pkt 74/Ft 30.0<br />

40 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, leret muld. Kun et<br />

enkelt stykke lerklining set.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt 18 blærede<br />

slagger (smedeslagger?), 10<br />

smedekugler, en smule trækul <strong>og</strong><br />

lerklining samt en mindre portion ben<strong>og</strong><br />

tandfragmenter (1371x866).<br />

2 - 10 cm s<strong>om</strong> ovenfor, uden<br />

bopladsindikatorer.<br />

Solderesten indeholdt ingen fund.<br />

Pkt 76/Ft 25.2<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm tør, gråbrun eller mørkebrun fyld med<br />

spredt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul <strong>og</strong><br />

lerklining samt enkelte brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte kn<strong>og</strong>lefragmenter,<br />

heriblandt en enkelt fiskekn<strong>og</strong>le (sild?)<br />

(1371x867).<br />

2 - 30 cm let fugtig, mørkebrun fyld med<br />

lerklining, trækul samt lidt keramik <strong>og</strong><br />

en del kn<strong>og</strong>ler.<br />

Solderesten indeholdt et randskår,<br />

muligvis germansk jernalder, 2 stk.<br />

forkullet korn, trækul, lerklining samt<br />

en enkelt smedekugle. Kn<strong>og</strong>lerne<br />

<strong>om</strong>fatter ryghvirvler fra et lille<br />

pattedyr, "halsstiver" fra and eller gås?,<br />

13 fiskekn<strong>og</strong>ler samt en del mindre<br />

kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter (1371x868).<br />

Evt. grube?<br />

Pkt 78/Ft 25.2<br />

50 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun muld med lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> enkelte kn<strong>og</strong>lefragmenter.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt 1 enkelt lille<br />

skår, en lille portion trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining, 4 stykker forkullet korn<br />

samt en lille portion ubrændte kn<strong>og</strong>le<strong>og</strong><br />

tandfragmenter. Endvidere 24<br />

smedekugler (1371x869).<br />

2 - 20 cm fugtig, lys gråbrun muld med enkelte<br />

stykker lerklining. Gammelt væksteller<br />

dyrkningslag?<br />

Solderesten indeholdt enkelte stykker<br />

trækul <strong>og</strong> 2 smedekugler (1371x870).<br />

Pkt 81/Ft 25.2<br />

60 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, brunlig, lerblandet muld<br />

med enkelte møre kn<strong>og</strong>lestykker.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt en del<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, bl.a. et rulleben<br />

(x871) samt lidt trækul.<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> med enkelte<br />

stykker brændt lerklining.<br />

Ca. 95% <strong>af</strong> solderesten bestod <strong>af</strong> små<br />

smedekugler (en repræsentativ prøve<br />

gemt). Hertil en skårgnalling, lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>lefliser (x872).<br />

Pkt 83/Ft 8.0<br />

30 cm let fugtig, lys gråbrun, leret muld uden<br />

bopladsindikatorer. Gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag udenfor bopladsen.<br />

Solderesten indeholdt 3 skårgnallinger, en<br />

kn<strong>og</strong>lestump, et smedekugler <strong>og</strong> lidt trækul<br />

(1371x873).<br />

Pkt 92/Ft 30.0<br />

50 cm kulturlag:<br />

1 - 40 cm mørk gråbrun, sandblandet ler med<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining. Boplads eller<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt et par<br />

skårgnallinger, lidt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

samt enkelte kn<strong>og</strong>lefragmenter<br />

(1371x874).<br />

2 - 10 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> mere gulbrun med<br />

mindre trækul <strong>og</strong> lerklining.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt lille<br />

skår, 6 stykker forkullet korn samt en<br />

del trækul <strong>og</strong> brændt lerklining.<br />

Endvidere enkelte brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte kn<strong>og</strong>lefragmenter<br />

(1371x875).<br />

Pkt 94/Ft 21.0<br />

20 cm let fugtig, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, brunlig, sandblandet<br />

lermuld. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 2 små skår, lidt trækul,<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>le samt 2 smedekugler<br />

(1371x876).<br />

158

Pkt 108/Ft 38.0<br />

30 cm let fugtig, gråbrun eller gulbrun, leret<br />

muld med spor <strong>af</strong> brændt lerklining <strong>og</strong> trækul.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt et par skårgnallinger, lidt<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining (1371x877).<br />

Pkt 110/Ft 39.0<br />

35 cm let fugtig, men hård, gråbrun fyld, let<br />

sandblandet med lerklining. Lerkarskår i<br />

pløjelaget. Udkants<strong>om</strong>råde, muligvis gammelt<br />

dyrkningslag.<br />

Solderesten indeholdt enkelte skår, bl.a.<br />

randskår <strong>af</strong> YRJ. eller tidlig ÆGJ. type <strong>og</strong> en<br />

hvidlig, let dobbeltkonisk glasperle. Endvidere<br />

lidt brændt lerklining <strong>og</strong> enkelte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter samt et flint<strong>af</strong>slag (1371x878).<br />

Pkt 116/Ft 36.0<br />

30 cm let fugtig, mørk gråbrun sandet muld. I<br />

hullet sås et decideret trækulslag <strong>og</strong> sodsværtede<br />

sten. Boplads eller udkant med k<strong>og</strong>egruber?<br />

Solderesten indeholdt en del trækul, et enkelt<br />

lille skår, lidt lerklining samt en smule brændt <strong>og</strong><br />

ubrændt kn<strong>og</strong>le (1371x879).<br />

Pkt 118/Ft 42.0<br />

30 cm let fugtig, meget mørk gråbrun. Øverst<br />

ret sandet, herunder med meget trækul. Nederst<br />

mange skørbrændte sten. K<strong>og</strong>egrube.<br />

Solderesten indeholdt et par småskår <strong>og</strong> en<br />

større portion ildskørnede sted. Desuden meget<br />

trækul <strong>og</strong> en del kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter<br />

(1371x880).<br />

Pkt 124/Ft 49.0<br />

35 cm let fugtig, meget mørk gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en<br />

sandblandet fyld med meget trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining. Lerkarskår sås i pløjelaget.<br />

Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling<br />

samt en del brændt lerklining <strong>og</strong> trækul.<br />

Endvidere enkelte brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> et flint<strong>af</strong>slag (1371x881).<br />

Pkt 126/Ft 41.0<br />

80 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en gråbrun, stærkt<br />

sandblandet muld med lerklining <strong>og</strong><br />

lidt trækul. Formentlig sandflugts- eller<br />

jordfygningslag.<br />

Solderesten indeholdt en del små<br />

fragmenter <strong>af</strong> lerklining, 2 sideskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidskarakter, lidt trækul samt en<br />

enkelt fiskehvirvel (1371x882).<br />

2 - 30 s<strong>om</strong> ovenfor med lerklining, trækul <strong>og</strong><br />

kn<strong>og</strong>ler. Bopladslag under dække <strong>af</strong><br />

flyvesand?<br />

Solderesten indeholdt små fragmenter<br />

<strong>af</strong> ildskørnede sten, et sideskår (r<strong>om</strong>?),<br />

enkelte skårgnallinger samt et klart<br />

glasskår (nyt). Endvidere lidt trækul <strong>og</strong><br />

lerklining, ben <strong>og</strong> tandfragmenter, en<br />

strandrullet sten, 5 små blærede slagger<br />

samt 2 smedekugler (1371x883).<br />

3 - 20 cm let fugtig, brungrå, sandblandet muld<br />

med lerklining, trækul <strong>og</strong> ildskørnede<br />

sten. Muligvis grube, nedgravet i<br />

gulbrunt, sandblandet undergrund.<br />

Solderesten indeholdt fragmenter <strong>af</strong><br />

ildskørnede sten samt lidt brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul. Endvidere et<br />

halsskår (germanertid) med sort<br />

skorpe, 2 grove sideskår, 6 blærede,<br />

hvidgrå slagger samt en lille portion<br />

kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter (1371x884).<br />

Pkt 128/Ft 27.0<br />

80 cm "kulturlag":<br />

1 - 40 cm lysbrun sandflugtsjord (i brakmark).<br />

Solderesten indeholdt en smule brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul, en tandflis samt et<br />

stykke tegl (kasseret).<br />

2 - 40 cm s<strong>om</strong> ovenfor med en del lerklining.<br />

Nederst et k<strong>om</strong>pakt stenlag, der<br />

hindrede videre boring. Tilsyneladende<br />

bopladslag under tykt sand- eller<br />

jordflugtslag.<br />

Solderesten indeholdt en del små<br />

stykker brændt lerklining, lidt trækul<br />

samt brændte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter (kasseret).<br />

Pkt 134/Ft 40.0<br />

80 cm "kulturlag"<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, sandet<br />

muld med lidt lerklining.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 3 små<br />

skårgnallinger, lidt trækul, brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>lefragmenter.<br />

Endvidere 2 små blærede slaggestykker<br />

(1371x885).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> mere grålig <strong>og</strong><br />

sandet i konsistens.<br />

Solderesten indeholdt ca. 10 småskår,<br />

hvoriblandt et par <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype,<br />

lidt benfragmenter, en fiskehvirvel<br />

samt lidt lerklining <strong>og</strong> trækul (x886).<br />

159

3 - 20 cm gulbrunt sandblandet ler (gammelt<br />

vækst- eller dyrkningslag ældre end<br />

bopladslag).<br />

Solderesten indeholdt enkelte stykker<br />

trækul <strong>og</strong> brændt lerklining samt<br />

brændte <strong>og</strong> ubrændte kn<strong>og</strong>ler, bl.a.<br />

hånd/fodrodskn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> tand<br />

(1371x889).<br />

Pkt 139/Ft 56.0<br />

70 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, gråbrun, sandet<br />

muld med meget lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

samt ildsprængte sten. Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt fragmenter <strong>af</strong><br />

ildskørnede sten en lille håndfuld skår<br />

(vist mest r<strong>om</strong>ertid?), lidt trækul <strong>og</strong><br />

lerklining, enkelte benstumper <strong>og</strong> en<br />

fiskehvirvel. Endvidere et stykke<br />

jernslagge <strong>og</strong> 2 smedekugler<br />

(1371x887).<br />

2 - 40 cm s<strong>om</strong> ovenfor med meget trækul. Boret<br />

til undergrund bestående <strong>af</strong> grågult,<br />

sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt en del stumper<br />

<strong>af</strong> ildskørnede sten, en lille håndfuld<br />

sideskår (r<strong>om</strong>ertids gods) <strong>og</strong><br />

skårgnallinger (heriblandt et lille<br />

randskår <strong>af</strong> r<strong>om</strong>ertidstype?). Endvidere<br />

lerklining, trækul, lidt ben- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter samt 10 smedekugler<br />

(x888).<br />

Pkt 141/Ft 67.0<br />

40 cm kulturlag:<br />

1 - 35 cm let fugtig, sandblandet fyld med meget<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul. I<br />

sondagehullet sad en 15x25 cm stor,<br />

vandret anbragt, flad sten (brolægning<br />

eller underlag for stolpe?). Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt enkelte sideskår<br />

<strong>og</strong> et randskår (snarest germanertid),<br />

en håndfuld ubrændte kn<strong>og</strong>ler, hvor<strong>af</strong><br />

en med skæremærker (fure), en<br />

fiskekn<strong>og</strong>le samt lerklining (1371x890).<br />

2 - 5 cm s<strong>om</strong> ovenfor, men lysere (mod<br />

undergrund).<br />

Solderesten indeholdt 3 små<br />

jernalderskår, lidt brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte kn<strong>og</strong>ler, bl.a. atlas <strong>af</strong><br />

ko/svin, 1 fiskekn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> en tand<br />

(1371x891).<br />

Pkt 143/Ft 61.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørk gråbrun med brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> en stor sten. Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt enkelte skår <strong>af</strong><br />

jernaldertype, brændt lerklining (bl.a.<br />

større stykke med støjle- <strong>og</strong><br />

finger<strong>af</strong>tryk), enkelte kn<strong>og</strong>lefragmenter<br />

<strong>og</strong> en glassplint (nyere) (1371x892).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så med<br />

iagttagelse <strong>af</strong> kn<strong>og</strong>ler.<br />

Solderesten indeholdt stykker <strong>af</strong><br />

ildskørnede sten, n<strong>og</strong>le skårgnallinger,<br />

trækul <strong>og</strong> lerklining. Hertil en større<br />

portion ubrændte <strong>og</strong> mere eller mindre<br />

svedne kn<strong>og</strong>ler, måske <strong>og</strong>så hest?<br />

(tænder) (x893).<br />

Pkt 145/Ft 54.0<br />

Min. 80 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, mørk gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en,<br />

sandblandet muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. D<strong>og</strong> sås brændt<br />

lerklining i pløjelaget. Udkants<strong>om</strong>råde<br />

eller bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt 3 meget små<br />

skårgnallinger, en smule trækul <strong>og</strong><br />

brændt lerklining, n<strong>og</strong>le få ben- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter (kasseret).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt 12 små<br />

skårgnallinger, lidt trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining, en del større <strong>og</strong> mindre<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter <strong>og</strong> 2 tænder<br />

(1371x894).<br />

3 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> lidt lysere nedefter,<br />

hvor boringen måtte stoppes inden<br />

undergrunden nåedes (boresk<strong>af</strong>tets<br />

længde). Jernudfældninger i bunden <strong>af</strong><br />

borehullet tyder på nærhed til<br />

undergrundsler.<br />

Solderesten indeholdt lidt lerklining<br />

(kasseret).<br />

Pkt 147/Ft 46.0<br />

55 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, sandblandet ler<br />

med lerklining, trækul <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>ler.<br />

Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt 4 små skår, lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul, et stykke<br />

hvidgrøn, blæret slagge, n<strong>og</strong>le kn<strong>og</strong>le<strong>og</strong><br />

tandstumper samt 3 små runde<br />

smedekugler? (1371x895)<br />

2 - 25 cm s<strong>om</strong> ovenfor. Undergrunden består <strong>af</strong><br />

grågult, sandblandet ler med<br />

jernudfældninger.<br />

160

Solderesten indeholder lidt trækul <strong>og</strong><br />

enkelte stumper <strong>af</strong> ubrændt kn<strong>og</strong>le<br />

(kasseret).<br />

Pkt 149/Ft 39.0<br />

15 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, leret muld<br />

med lidt trækul <strong>og</strong> lerklining. En del lerklining i<br />

det overliggende pløjelag. Boplads eller<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt lidt lerklining, enkelte<br />

benstumper samt en del runde smedekugler<br />

(1371x896).<br />

Pkt 162/Ft 51.0<br />

30 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en,<br />

sandblandet fyld med nister <strong>af</strong> brændt<br />

lerklining, lerklatter <strong>og</strong> en glittesten. Bopladslag?<br />

Jord fra dette <strong>om</strong>råde kan efter den tidligere<br />

ejers oplysninger være skubbet nordpå ned mod<br />

mergelhul (d.v.s. at kulturlaget her oprindelig<br />

kan have været en del tykkere).<br />

Solderesten indeholdt lidt trækul, et enkelt lille<br />

skår, en strandrullet knusesten, glatslebet på tre<br />

sider samt en lille portion kn<strong>og</strong>ler, inkl. 48<br />

fiskehvirvler (x897).<br />

Pkt 164/Ft 61.0<br />

30 cm mørkebrun, sandet muld med trækul <strong>og</strong><br />

lerklining, lidt lysere mod undergrund, der<br />

består <strong>af</strong> lerblandet sand. Formentlig<br />

bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt trækul, en håndfuld<br />

sideskår <strong>og</strong> små gnallinger (grov, sort<br />

bopladskeramik <strong>af</strong> jernaldertype). Endvidere en<br />

håndfuld kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandfragmenter samt en<br />

fiskehvirvel (1371x898).<br />

Pkt 170/Ft 63.0<br />

55-60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm fugtig, sortbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en sandet<br />

muld med en del lerklining <strong>og</strong> trækul.<br />

Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt trækul, brændt<br />

lerklining, 2 sideskår <strong>og</strong> lidt ben- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter (1371x899).<br />

2 - 25-30 cm gulbrun, sandblandet lermuld med<br />

en smule lerklining <strong>og</strong> trækul. Måske<br />

gammelt vækst- eller dyrkningslag<br />

under bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt <strong>af</strong>sprængte<br />

stykker <strong>af</strong> ildskørnede sten, 5<br />

skårgnallinger, en smule trækul, ben<strong>og</strong><br />

tandfragmenter samt 3 fiskehvirvler<br />

(x900).<br />

Pkt 172/Ft 61.0<br />

70 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm mørk gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, sandet muld<br />

med meget brændt lerklining, trækul<br />

<strong>og</strong> dyrekn<strong>og</strong>ler. Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt meget lerklining<br />

<strong>og</strong> trækul, et par skårgnallinger, en lille<br />

håndfuld benstumper samt 3 hvidgrå<br />

<strong>og</strong> grønbrune "slagger" (1371x901).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor, men med mere trækul<br />

<strong>og</strong> kn<strong>og</strong>le. Skårlag 70 cm under<br />

overfladen.<br />

Solderesten indeholdt en håndfuld<br />

sideskår <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le skårgnallinger (inkl.<br />

y.jern.), en del trækul <strong>og</strong> lidt lerklining,<br />

en håndfuld brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

benfragmenter <strong>og</strong> en fiskeryghvirvel<br />

(1371x902).<br />

3 - Lille prøve <strong>af</strong> "vækstlaget"? lige over<br />

undergrundens rødgule ler.<br />

Den lille solderest indeholdt kun en<br />

enkelt skårgnalling <strong>og</strong> et benfragment.<br />

Pkt 178/Ft 56.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en,<br />

sandblandet muld med nister <strong>af</strong><br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul.<br />

Bopladslag eller udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt en smule trækul<br />

<strong>og</strong> lerklining, en lille håndfuld kn<strong>og</strong>le<strong>og</strong><br />

tandfragmenter, et stykke slagge<br />

samt en del små, uregelmæssige slagger<br />

(prøve gemt) (1371x903).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor med en del større<br />

kn<strong>og</strong>ler. Bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt 3 skårgnallinger,<br />

lidt trækul <strong>og</strong> lerklining. Endvidere en<br />

del kn<strong>og</strong>lestykker, hvorimellem en<br />

stor, spaltet rørkn<strong>og</strong>le (ko?), n<strong>og</strong>le<br />

tænder <strong>og</strong> 3 fiskeryghvirvler<br />

(1371x904).<br />

Pkt 180/Ft 25.0<br />

80 cm "kulturlag":<br />

1 - 40 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, sandet<br />

muld med lerklining. Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt brændt<br />

lerklining, et par små skår, en smule<br />

trækul, 2 stykker forkullet korn, lidt<br />

benfragmenter samt et stykke grågrøn,<br />

glasagtig slagge (1371x905).<br />

2 - S<strong>om</strong> ovenfor med lerklining <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>ler.<br />

Bopladslag, til dels dækket <strong>af</strong> sandeller<br />

jordflugt?<br />

161

Solderesten indeholdt 12 småskår <strong>af</strong><br />

jernaldertype samt n<strong>og</strong>le gnallinger, en<br />

stor håndfuld kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter, bl.a. hjørnetand <strong>af</strong><br />

svin <strong>og</strong> fire fiskehvirvler. Endvidere<br />

ca. 10 smedekugler (x906).<br />

Pkt 187/Ft 22.0<br />

60 cm "kulturlag":<br />

1 - let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, sandet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Solderesten indeholdt en skårgnalling,<br />

lidt lerklining, trækul <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>lesplinter<br />

(kasseret).<br />

2 - 30 s<strong>om</strong> ovenfor.<br />

Solderesten indeholdt et par små<br />

skårgnallinger, en del små stykker<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul, enkelte<br />

kn<strong>og</strong>lestumper <strong>og</strong> en fiskehvirvel.<br />

Endvidere en del smedekugler<br />

(1371x907). Formentlig<br />

bopladsudkant?<br />

Pkt 194/Ft 33.0<br />

50 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, sandet<br />

muld med lidt lerklining <strong>og</strong> trækul.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt enkelte små<br />

skårgnallinger samt lidt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul. Et glaseret skår må stamme fra<br />

pløjelaget (1371x908).<br />

2 - 20 cm s<strong>om</strong> ovenfor, ret sandet, men leret<br />

mod bunden. Kan være sandflugtslag<br />

under bopladslag?<br />

Den meget lille solderest indeholdt<br />

kun en enkelt skårgnalling <strong>og</strong> en<br />

benflis.<br />

Pkt 196/Ft 36.0<br />

60 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med<br />

brændt lerklining, trækul <strong>og</strong> kn<strong>og</strong>ler.<br />

Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt 3 små skår, lidt<br />

kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong> tandstumper, lerklining <strong>og</strong><br />

trækul samt 12 smedekugler<br />

(1371x909).<br />

2 - 30 cm s<strong>om</strong> ovenfor med større sten (indtil<br />

20 cm).<br />

Solderesten indeholdt 1 randskår<br />

(germanertid?) <strong>og</strong> 7 gnallinger, lidt<br />

ubrændte, men svedne benstumper, 4<br />

fiskehvirvler <strong>og</strong> en smule trækul<br />

(1371x910).<br />

Ca. 11 meter vest for pkt. 196 opsamledes en<br />

rødlig glasperle på overfladen (1371x918).<br />

Pkt 198/Ft 24.0<br />

Minimum 80 cm "kulturlag" (ikke i bund p.g.a.<br />

sten).<br />

1 - 30 cm (?) let fugtig, gråbrun muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde eller udenfor<br />

bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt et stykke nyere,<br />

glaseret lertøj (kasseret).<br />

2 - Min. 50 cm s<strong>om</strong> ovenfor. Det kan ikke<br />

udelukkes, at flyvesand her dækker<br />

over kulturlag/bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt en enkelt<br />

smedekugle (x911) <strong>og</strong> et par stykker<br />

tegl, der indikerer muligheden <strong>af</strong> at<br />

boringen har ramt en drængrøft.<br />

Pkt 201/Ft 39.0<br />

30 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld med<br />

nister <strong>af</strong> brændt lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt et enkelt skår <strong>af</strong><br />

jernaldertype, et klart, grønligt glasskår, lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul samt en lille<br />

håndfuld brændte <strong>og</strong> ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter (1371x912).<br />

Pkt 203/Ft 42.0<br />

70 cm kulturlag:<br />

1 - 35 cm lys gråbrun sandet muld med et<br />

trækulslag (k<strong>og</strong>egrube i<br />

udkants<strong>om</strong>råde? eller boplads?). Nister<br />

<strong>af</strong> brændt lerklining i pløjelaget.<br />

Solderesten indeholdt et lille skår, et<br />

stykke hvidgrå slagge, lidt lerklining <strong>og</strong><br />

små stykker trækul samt enkelte<br />

brændte <strong>og</strong> ubrændte kn<strong>og</strong>le- <strong>og</strong><br />

tandfragmenter <strong>og</strong> en fiskehvirvel<br />

(1371x913).<br />

2 - 35 cm s<strong>om</strong> ovenfor (trækulslaget fortsætter).<br />

Solderesten indeholdt en del brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul, enkelte skår samt<br />

lidt brændt <strong>og</strong> ubrændt kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> tand<br />

(1371x914).<br />

Pkt 205/Ft 26.0<br />

40 cm "kulturlag":<br />

1 - 30 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld<br />

(melet?) med nister <strong>af</strong> brændt<br />

lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

162

Solderesten indeholdt enkelte<br />

gnallinger <strong>af</strong> skår <strong>og</strong> brændt lerklining,<br />

et jernfragment, et stykke magnetisk<br />

jern <strong>og</strong> 2 smedekugler. Endvidere lidt<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, 3 fiskekn<strong>og</strong>ler <strong>og</strong> 2<br />

stykker forkullet korn (1371x915).<br />

2 - 10 cm s<strong>om</strong> ovenfor, d<strong>og</strong> ret leret, lidt<br />

"gytjeagtig" (?) med trækul.<br />

Solderesten indeholdt 3 små skår (inkl.<br />

randskår <strong>af</strong> germ.type), lidt brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte benstumper, 7 fiskehvirvler<br />

<strong>og</strong> lidt trækul (1371x916).<br />

Pkt 209/Ft 28.0<br />

30 cm let fugtig, gråbrun, ret sandet muld med<br />

større stykker brændt lerklining.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt to småskår <strong>af</strong><br />

jernaldertype, et par blærede slagger <strong>og</strong> 36<br />

smedekugler. Hertil lidt kn<strong>og</strong>lefragmenter,<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul (1371x917).<br />

Pkt 219/Ft ???<br />

Min. 115 cm "kulturlag" i brakmark:<br />

1-2 - 85 cm lysbrunt, næsten rent sand uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Ikke<br />

medtaget til soldning.<br />

3 - Min. 30 grågul, stærkt sandet muld med<br />

meget lerklining <strong>og</strong> lidt trækul.<br />

Sandsynligvis bopladslag. Ikke i bund.<br />

Solderesten indeholdt kun lidt<br />

lerklining <strong>og</strong> trækul.<br />

163

164

Smørenge<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 27-28.<br />

Pkt 1/Ft 19.8<br />

Minimum 20 cm gråbrun, lerblandet, melet<br />

muld uden synlige bopladsindikatorer. Stor sten<br />

i bunden <strong>af</strong> borehullet (tilført?). Ligner mest<br />

gammelt vækst- eller dyrkningslag i bopladsens<br />

udkant? Undergrunden består <strong>af</strong> gråligt eller<br />

rødbrunt, sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling<br />

(kasseret).<br />

Pkt 3/Ft 19.8<br />

10 cm gråbrun, lerblandet, melet muld, muligvis<br />

med en smule lerklining. Gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag i bopladsens udkant?<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gråligt eller rødbrunt,<br />

sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt en smule trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 5/Ft 27.9<br />

15 cm let fugtig, lys gråbrun, leret, melet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Snarest<br />

gammelt vækstlag over undergrund bestående <strong>af</strong><br />

gulgråt, leret sand.<br />

Solderesten indeholdt en lille skårgnalling, 2<br />

små stilklignende jernfragmenter <strong>og</strong> en smule<br />

trækul (1469x144). Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Pkt 9/Ft 19.0<br />

16 cm let fugtig, lys gråbrun, leret, melet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Snarest<br />

gammelt vækstlag over undergrund bestående <strong>af</strong><br />

grågult, leret sand.<br />

I solderesten kun en smule trækul (kasseret).<br />

Pkt 11/Ft 20.0<br />

20 cm gråbrun, lerblandet, melet muld. Muligvis<br />

vækstlag i udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Solderesten indeholdt en skårgnalling <strong>og</strong> en<br />

smule trækul. Endvidere et moderne glaseret<br />

skår (kasseret).<br />

Pkt 13/Ft 26.0<br />

14 cm let fugtig gråbrun, sandblandet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Udenfor<br />

boplads?<br />

Solderesten indeholdt enkelte meget små<br />

skårgnallinger, et stykke (jern?)slagge, et brændt<br />

benfragment, lidt trækul <strong>og</strong> et tyndt glasskår<br />

(ikke oldtid?) (1469x145).<br />

(Pkt 36-37/Ft 36.0-38.7<br />

Ved efterundersøgelse i forbindelse med<br />

fremk<strong>om</strong>sten <strong>af</strong> en denar-solidusskat i 1983<br />

måltes kulturlagets tykkelse i dette <strong>om</strong>råde til ca.<br />

30 cm. Ved <strong>af</strong>rensning <strong>af</strong> kulturlagets overflade<br />

iagtt<strong>og</strong>es flere nedgravninger til stolper,<br />

trækulsfyldte gruber m.m. Det fremk<strong>om</strong>ne<br />

fundmateriale daterede det daværende<br />

erosionsniveau til <strong>om</strong>kring overgangen mellem<br />

ældre <strong>og</strong> yngre r<strong>om</strong>ersk jernalder (se <strong>og</strong>så<br />

Kr<strong>om</strong>ann <strong>og</strong> Watt, Nationalmuseets<br />

Arbejdsmark 1984).<br />

Pkt 42/Ft 54.0<br />

18 cm tør, melet, nærmest sandet, gråbrun fyld<br />

uden synlige bopladsindikatorer, d<strong>og</strong> med lidt<br />

lerklining i pløjelaget. Boplads eller<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 1 randskår<br />

(y.r<strong>om</strong>ertid?), 10 små skår (<strong>og</strong>så y.r<strong>om</strong>.?) <strong>og</strong><br />

skårgnallinger samt et stykke brændt kn<strong>og</strong>le<br />

(766x583).<br />

Pkt 44/Ft 47.7<br />

13 cm tør, melet, nærmest sandet, gråbrun fyld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. D<strong>og</strong> sås lidt<br />

lerklining i pløjelaget. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 5 skårgnallinger <strong>og</strong><br />

en smule brændt lerklining (766x584).<br />

Pkt 70/Ft 66.0<br />

10 cm tør <strong>og</strong> meget hård, gråbrun, sandet/melet<br />

fyld uden synlige bopladsindikatorer (?).<br />

Herunder undergrund <strong>af</strong> gråbrun, sandblandet<br />

ler.<br />

Solderesten indeholdt 3 skårgnallinger, en<br />

millefiori-perle (hvidlig grund med rød-sorte<br />

bl<strong>om</strong>ster) (r<strong>om</strong>ertid), enkelte fragmenter <strong>af</strong><br />

brændt lerklining, lidt trækul, et brændt<br />

kn<strong>og</strong>lefragment samt et stykke glaseret tegl (766<br />

x585). Formentlig det nederste <strong>af</strong> et udtørret<br />

kulturlag!<br />

Pkt 76/Ft 61.2<br />

15 cm tør, melet, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en fyld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

165

Den lille solderest indeholdt enkelte<br />

skårgnallinger, 3 små, blærede, uregelmæssige<br />

slagger <strong>og</strong> lidt trækul (766x586).<br />

Pkt 82/Ft 52.2<br />

30 cm tør, gråbrun, melet fyld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Efter jordfarve at dømme<br />

enten boplads eller udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 2 sideskår <strong>og</strong> 18 små<br />

gnallinger (måske både r<strong>om</strong>ersk <strong>og</strong> germansk<br />

jernalder?)(766x587).<br />

Pkt 90/Ft 57.6<br />

8 cm tør, melet, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 10 sortbrændte<br />

skårstumper (kasseret).<br />

Pkt 92/Ft 68.4<br />

13 cm tør, melet, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt et lille skår, en<br />

brændt benstump <strong>og</strong> et stk. moderne, glaseret<br />

lertøj? (x588).<br />

Pkt 94/Ft 69.3<br />

20 cm let fugtig, gråbrun let leret, melet fyld<br />

med lerklining <strong>og</strong> trækul. Bopladslag.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> grågult, sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt 4 skårgnallinger (snarest<br />

r<strong>om</strong>ertid), enkelte stykker brændt lerklining <strong>og</strong><br />

trækul samt 3 stk. forkullet korn (766x589).<br />

Pkt 96/Ft 68.4<br />

42 cm kulturlag:<br />

1 - 30 cm let fugtig, hård, mørkt gråbrun sandet<br />

eller let leret fyld med trækul.<br />

Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt en lille portion<br />

skår, hvorimellem et randfragment,<br />

hals- <strong>og</strong> sideskår (r<strong>om</strong>ersk jernalder?)<br />

samt lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(766x590).<br />

2 - 12 cm s<strong>om</strong> ovenfor, men med skår i bunden.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> let leret,<br />

gråligt sand (nedvasket?).<br />

Den lille solderest indeholdt enkelte<br />

skår, bl.a. halsskår <strong>af</strong> jernaldertype, et<br />

par tandfragmenter <strong>og</strong> en lille portion<br />

trækul (766x591). Formentlig (stærkt<br />

udtørret) bopladslag.<br />

Pkt 99/Ft 99.5<br />

10 cm tør, meget hård, let leret, melet fyld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. D<strong>og</strong> sås et skår <strong>og</strong><br />

lerklining i pløjelaget. Kulturlag? Herunder<br />

undergrund med gråligt, leret sand.<br />

Solderesten indeholdt et randskår (germansk<br />

jernalder), 4 skårgnallinger samt en lille portion<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter (766x592). Sandsynligvis<br />

kulturlagsrest.<br />

Pkt 101/Ft 79.1<br />

23 cm tør, meget hård, gråbrun, melet fyld med<br />

lerklining <strong>og</strong> skår. Bopladslag. Undergrunden,<br />

der var helt udtørret, bestod <strong>af</strong> gråbrunt, leret<br />

sand.<br />

Solderesten indeholdt 3 kr<strong>af</strong>tige skår <strong>af</strong><br />

jernaldertype, 3 mindre gnallinger <strong>og</strong> lidt brændt<br />

lerklining (766x593).<br />

Pkt 103/Ft 55.0<br />

8 cm tør, gråbrun, let leret, melet fyld med en<br />

del keramik. Bopladslag. Undergrunden består<br />

<strong>af</strong> lysgråt, let leret sand (nedvasket?).<br />

Den lille solderest indeholdt enkelte<br />

skårgnallinger, et fragment <strong>af</strong> en støbeform?<br />

(usikker "indløbstragt") samt et ubrændt<br />

kn<strong>og</strong>lefragment (766x594).<br />

Pkt 106/Ft 54.9<br />

25 cm tør, gråbrun melet, let leret muld med<br />

slagge <strong>og</strong> lerklining. Bopladslag? Undergrunder<br />

er grågult, leret sand.<br />

Solderesten indeholdt 8 skår <strong>og</strong> gnallinger<br />

(jernalder), en håndfuld småslagger (et par <strong>af</strong><br />

dem tunge med stort jernindhold) samt enkelte<br />

stykker trækul (766x595).<br />

Pkt 108/Ft 42.3<br />

23 cm tør, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, let leret, sandet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde? Se<br />

<strong>og</strong>så punkt 109.<br />

Solderesten indeholdt enkelte skårgnallinger<br />

samt lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul (kasseret).<br />

Pkt 109/Ft 50.4<br />

25 cm gråbrun, let leret <strong>og</strong> melet fyld med et<br />

enkelt stykke keramik, men ellers uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt et sideskår (r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder) <strong>og</strong> enkelte smågnallinger. Endvidere<br />

lidt trækul, lerklining samt en enkelt smedekugle<br />

(1469x146). Måske bopladslag?<br />

Ca. 3 meter vest for sondagehullet (umiddelbart vest for<br />

terrænspring ved skel) mangler kulturlaget helt - i hvert<br />

fald langs med selve skellet. Længere mod vest - ved<br />

punkt 108 er der igen "kulturlag".<br />

166

Pkt 120/Ft 48.6<br />

20 cm tør, lysbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling, 5<br />

små, blærede slagger, en brændt benstump <strong>og</strong><br />

lidt trækul. Et lysgrønt glasskår er antagelig ikke<br />

oldtid (1469x147).<br />

Pkt 124/Ft 39.6<br />

20 cm tør, lysbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde med<br />

vækstlag? Undergrunden består <strong>af</strong> gråt, let leret<br />

sand med jernudfældninger.<br />

Solderesten indeholdt 2 små skår <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le<br />

gnallinger samt lidt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(1469x148).<br />

Pkt 128/Ft 35.1<br />

20 cm tør, brun, let leret <strong>og</strong> melet muld med<br />

enkelte skår. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 1 sideskår (snarest<br />

r<strong>om</strong>ertid) <strong>og</strong> 6 skårgnallinger samt lidt trækul<br />

(1469x149).<br />

Pkt 139/Ft 26.1<br />

30 cm tør, lysbrun, meget sandet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Måske gammelt<br />

vækstlag i bunden over grågult undergrundsler<br />

med jernudfældninger i gammel lavning.<br />

Solderesten indeholdt en skårgnalling, lidt<br />

trækul <strong>og</strong> et forkullet korn (1469x150). En del<br />

<strong>af</strong> soldegruset var sammenkittet <strong>af</strong><br />

jernudfældninger.<br />

Pkt 141/Ft 28.8<br />

23 cm tør lys gråbrun, sandet <strong>og</strong> melet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Gammelt<br />

vækstlag? I bunden sten <strong>og</strong> herunder lyst,<br />

grågult, lerblandet undergrundssand med<br />

jernudfældninger (gammel lavning).<br />

Solderesten indeholdt 2 skårgnallinger, en lille<br />

blæret slagge <strong>og</strong> to forkullede korn (1469x151).<br />

Formentlig gammel lavning i udkanten <strong>af</strong><br />

boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Pkt 152/Ft 32.0<br />

20 cm tør, brun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt kun lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 154/Ft 32.0<br />

10 cm tør, brun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Gammelt vækstlag i<br />

udkanten <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet? I overfladen<br />

fandtes et ornamenteret hankeskår <strong>af</strong> yngre<br />

r<strong>om</strong>ertids type (1469x190).<br />

Den lille solderest indeholdt lidt trækul, en<br />

benflis <strong>og</strong> 6 smedekugler (1469x152).<br />

Pkt 156/Ft 30.6<br />

10 cm tør, gråbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 2 skårgnallinger <strong>og</strong><br />

en del små trækulstykker (kasseret).<br />

Pkt 158/Ft<br />

12 cm tør, brun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gult ler.<br />

Den lille solderest indeholdt 1 lille skårgnalling,<br />

2 forkullede korn (1469x153), en smule trækul,<br />

en brændt benstump samt 2 moderne<br />

teglfragmenter.<br />

Pkt 160?/Ft 45.0 (NB! prøven var mærket 161, men bør<br />

være 160).<br />

Intet kulturlag. Ingen synlige bopladsindikatorer<br />

i overfladen.<br />

Pkt 166/Ft 33.0<br />

14 cm tør, lys gråbrun, lerblandet, muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Formentlig gammelt<br />

vækstlag. Undergrunden består <strong>af</strong> brungråt, leret<br />

sand med jernudfældninger.<br />

Solderesten indeholdt 6 småskår <strong>af</strong> generel<br />

jernaldertype <strong>og</strong> en del små trækulstykker<br />

(1469x166). Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Pkt 187/Ft 29.0<br />

12 cm tør, gråbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Gammelt vækstlag i<br />

udkants<strong>om</strong>råde? Undergrunden er brungrå, let<br />

leret med jernudfældninger.<br />

Den lille solderest indeholdt kun en benflis <strong>og</strong><br />

en smule trækul (kasseret).<br />

Pkt 189/Ft 28.0<br />

8 cm tør, lys gråbrun, let leret muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Vanskelig at skelne fra<br />

pløjelag. Snarest vækstlag i udkanten <strong>af</strong><br />

boplads<strong>om</strong>rådet.<br />

Den lille solderest indeholdt kun en enkelt lille<br />

skårgnalling (kasseret).<br />

Pkt 191/Ft 35.0<br />

10 cm tør, gråbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld med<br />

lidt keramik. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

167

Den lille solderest indeholdt et halsskår<br />

(r<strong>om</strong>ersk jernalder) <strong>og</strong> 4 små skårfragmenter.<br />

Endvidere en smule trækul (1469x167).<br />

Pkt 193/Fr 42.0<br />

5-10 cm lys gråbrun, let leret muld (lidt lysere<br />

end pløjelaget, men vanskelig at skelne fra<br />

dette!). Ingen synlige bopladsindikatorer.<br />

Formentlig gammelt vækst- eller dyrkningslag i<br />

udkanten <strong>af</strong> bopladsen.<br />

Den lille solderest indeholdt 3 små<br />

skårgnallinger <strong>og</strong> et forkullet korn/frø<br />

(kasseret).<br />

Pkt 195/Ft 45.0<br />

10 cm let fugtig, gråbrun, sandet <strong>og</strong> melet muld<br />

med en smule lerklining <strong>og</strong> keramik. Væksteller<br />

dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong> bopladsen?<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> brungult, let leret sand.<br />

Den lille solderest indeholdt 2 småskår (snarest<br />

r<strong>om</strong>ertid) <strong>og</strong> 3 gnallinger, lidt lerklining, trækul<br />

<strong>og</strong> 14 forkullede korn (1469x168).<br />

Pkt 197/Ft 42.3<br />

25 cm sortbrun, let leret <strong>og</strong> sandblandet muld<br />

med ildskørnede sten, meget trækul, brændt<br />

lerklining <strong>og</strong> skår. Muligvis grube.<br />

Solderesten indeholdt en del skørbrændte sten,<br />

3 sideskår, 4 småskår (r<strong>om</strong>ertid) <strong>og</strong> en brændt<br />

benstump (x169).<br />

Pkt 199/Ft 44.0<br />

Mindre end 5 cm gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, let leret<br />

muld, vanskelig at skelne fra pløjelag. I<br />

pløjelaget r<strong>om</strong>ertids skår samt lerklining.<br />

Formentlig rest <strong>af</strong> vækstlag i udkanten <strong>af</strong><br />

bopladsen? Ingen soldeprøve.<br />

Pkt 201/Ft 42.3<br />

5 cm tør, gråbrun, sandblandet <strong>og</strong> leret muld<br />

med nister <strong>af</strong> lerklining <strong>og</strong> keramik. Rest <strong>af</strong><br />

bopladslag eller udkant?<br />

Den lille solderest indeholdt 1 sideskår, 4<br />

skårgnallinger samt en smule trækul (1469x170).<br />

Pkt 204/Ft 53.1<br />

12 cm tør, brun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Vækst- eller<br />

dyrkningslag under nu bortpløjede kulturlag?<br />

Den lille solderest indeholdt 3 skår <strong>og</strong> enkelte<br />

skårgnallinger samt 6 stykker forkullet korn<br />

(1469x171).<br />

1 - 22 cm tør, gråbrun, let leret <strong>og</strong> sandet muld<br />

med håndstore sten <strong>og</strong> trækul.<br />

Bopladslag eller grube?<br />

Solderesten indeholdt 3 sideskår, 5<br />

skårgnallinger (r<strong>om</strong>ertid?), en<br />

bronzenøgle (YRJ/ÆGJ), en brændt<br />

benstump <strong>og</strong> lidt trækul (1469x172).<br />

2 - 40 cm gråbrun, [mod bunden?] mere sandet<br />

end ovenfor. Kan tydeligt adskilles fra<br />

øvre lag (1). Formentlig gammelt<br />

vækst- eller dyrkningslag under<br />

egentlige bopladslag. Undergrunden er<br />

lysgråt, let leret sand.<br />

Solderesten indeholdt en håndfuld<br />

sideskår <strong>og</strong> småskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidskarakter (heriblandt et tyndt<br />

randskår). Endvidere en glat, sort<br />

skifersten med ridser (probérsten?) <strong>og</strong><br />

en del trækul (1469x173).<br />

Pkt 214/Ft 46.8<br />

10 cm tør, gråbrun sandet muld med lidt<br />

keramik, lerklining <strong>og</strong> trækul. Efter jordfarven<br />

at dømme består pløjelaget <strong>af</strong> bopladsmateriale.<br />

Undergrunden er gult, leret sand.<br />

Den lille solderest indeholdt 6 sideskår (r<strong>om</strong>ersk<br />

jernalder) n<strong>og</strong>le skårgnallinger samt n<strong>og</strong>et<br />

trækul (1469x174).<br />

Pkt 216/Ft 46.0<br />

10 cm tør, gråbrun, sandet muld med trækul.<br />

Muligvis det nederst <strong>af</strong> et bopladslag.<br />

Den lille solderest enkelte skårgnallinger, 2<br />

forkullede korn <strong>og</strong> lidt trækul (1469x175).<br />

Pkt 218/Ft 42.0<br />

10 cm tør, lysbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Måske gammelt<br />

vækstlag i udkant <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 5 små<br />

skårgnallinger <strong>og</strong> lidt trækul (1469x176).<br />

Pkt 226/Ft 38.0<br />

Intet kulturlag. Der sås ingen<br />

bopladsindikatorer i pløjelaget.<br />

Pkt 228/Ft 29.7<br />

10 cm tør, lys gråbrun melet, lerblandet muld.<br />

Sandsynligvis gammelt vækstlag i udkanten <strong>af</strong><br />

bopladsen.<br />

Den lille solderest indeholdt kun en smule<br />

trækul (kasseret).<br />

Pkt 206/Ft 45.9<br />

62 cm kultur- <strong>og</strong> vækstlag:<br />

168

Pkt 236/Ft 33.0<br />

8 cm tør, lysbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Måske gammelt<br />

vækstlag i udkant <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt en enkelt<br />

skårgnalling <strong>og</strong> lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 241/Ft 36.0<br />

8 cm tør, gulbrun, let leret muld, melet i<br />

konsistens uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Formentlig rest <strong>af</strong> gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet?<br />

Den lille solderest indeholdt lidt lerklining<br />

(kasseret).<br />

Pkt 243/Ft 30.6<br />

8 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Formentlig rest <strong>af</strong><br />

gammelt vækst- eller dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong><br />

boplads<strong>om</strong>rådet?<br />

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger<br />

(kasseret).<br />

Pkt 245/Ft 34.0<br />

8 cm tør, lysbrun, leret, melet muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 3 små<br />

skårgnallinger, lidt lerklining <strong>og</strong> en smule trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 247/Ft 30.0<br />

8 cm tør, gråbrun, leret, melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde eller<br />

udenfor boplads.<br />

Den lille solderest indeholdt 3 små<br />

skårgnallinger <strong>og</strong> en smule trækul (kasseret).<br />

Pkt 249/Ft 36.6<br />

7 cm tør, lysbrun, let leret, melet muld uden<br />

synlige kulturspor. Gammelt vækstlag i<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt enkelte småskår, en<br />

stump jern, lidt brændt kn<strong>og</strong>le <strong>og</strong> en smule<br />

trækul (1469x177).<br />

Pkt 251/Ft 40.5<br />

3-4 cm let fugtig, gråbrun, sandet muld.<br />

Formentlig rest <strong>af</strong> gammelt vækstlag. I<br />

overfladen sås et enkelt skår. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Ingen soldeprøve.<br />

Pkt 253/Ft 46.8<br />

6 cm tør, gulbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Snarest gammelt<br />

vækstlag i udkanten <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet?<br />

Den lille solderest indeholdt 6 små<br />

skårgnallinger <strong>og</strong> lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 255/Ft 52.0<br />

15 cm brun, kun let leret muld med enkelte<br />

skår. Trækul <strong>og</strong> lerklining sås ikke.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 7 små skårgnallinger<br />

(kasseret).<br />

Pkt 257/Ft 51.3<br />

12 cm tør, gråbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Vækst- eller<br />

dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong> bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt 5 småskår <strong>og</strong> lidt trækul<br />

(1469x178).<br />

Pkt 259/Ft 58.5<br />

30 cm tør, gråbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Det mørke pløjelag<br />

antyder, at der er tale <strong>om</strong> <strong>om</strong>pløjede bopladslag,<br />

<strong>og</strong> at det meste <strong>af</strong> det bevarede kulturlag er<br />

gammelt vækst- eller dyrkningslag?<br />

Solderesten indeholdt en del rand- <strong>og</strong> sideskår<br />

(ÆGJ), en lille blæret jernslagge <strong>og</strong> lidt trækul<br />

(x1469x179).<br />

Pkt 261/Ft 35.0<br />

12 cm lysbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. D<strong>og</strong> sås<br />

jernalderskår i pløjelaget (kasseret). Vækstlag i<br />

udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt enkelte skårgnallinger<br />

samt en smule lerklining <strong>og</strong> trækul (kasseret).<br />

Pkt 263/Ft 34.0<br />

10 cm let fugtig, gulbrun, let leret muld, melet i<br />

konsistens uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Formentlig rest <strong>af</strong> gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet?<br />

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger samt<br />

en smule trækul <strong>og</strong> brændt lerklining (kasseret).<br />

Pkt 265/Ft 36.0<br />

Intet kulturlag. I pløjelaget sås et enkelt stykke<br />

lerklining. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Pkt 278/Ft 32.0<br />

12 cm tør, gulbrun, let leret muld, melet i<br />

konsistens uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Formentlig rest <strong>af</strong> gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag i udkanten <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet?<br />

Den lille solderest indeholdt kun en smule<br />

trækul (kasseret).<br />

169

Pkt 280/Ft 34.0<br />

12 cm tør, lysbrun, let leret <strong>og</strong> melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde eller<br />

udenfor boplads?<br />

Den lille solderest indeholdt en enkelt<br />

skårgnalling <strong>og</strong> et moderne, glaseret skår!<br />

(kasseret).<br />

Pkt 282/Ft 56.0<br />

10 cm tør, gråbrun let leret, melet fyld med<br />

lerklining. Lerkarskår sås i pløjelaget. Væksteller<br />

dyrkningslag under nu bortpløjede<br />

bopladslag?<br />

Den lille solderest indeholdt 6 små skår <strong>og</strong><br />

gnallinger samt 3 forkullede korn (1469x180).<br />

Pkt 293/Ft 73.8<br />

10 cm tør, gulbrun, let leret muld, melet i<br />

konsistens uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Formentlig rest <strong>af</strong> gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 3 små<br />

skårgnallinger <strong>og</strong> lidt trækul (kasseret).<br />

Pkt 295/Ft 70.2<br />

15 cm næsten tør, gråbrun, let leret <strong>og</strong> melet<br />

muld uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Solderesten indeholdt 5 sideskår (her<strong>af</strong> 1 med<br />

fure-ornament) <strong>og</strong> 7 skårgnallinger (r<strong>om</strong>ertid).<br />

Endvidere 2 små, blærede slagger, 1<br />

smedekugle?, lidt trækul <strong>og</strong> 4 forkullede korn.<br />

Desuden et moderne, glaseret skår (1469x181).<br />

Formentlig bopladsfyld.<br />

Pkt 298/Ft 69.3<br />

23 cm tør, gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, leret <strong>og</strong> melet<br />

fyld med trækul mod bunden, der består <strong>af</strong><br />

grågult, lerblandet sand.<br />

Solderesten indeholdt 3 randskår, n<strong>og</strong>le sideskår<br />

(heriblandt et fureornamenteret<br />

y.r<strong>om</strong>ertidsskår), en benstump <strong>og</strong> lidt trækul.<br />

Formentlig bopladsfyld (1469x182).<br />

Pkt 301/Ft 63.9<br />

25 cm let fugtig, gråbrun, leret melet fyld med<br />

lidt lerklining <strong>og</strong> trækul nær bunden.<br />

Bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt et bundskår (r<strong>om</strong>ertid?)<br />

<strong>og</strong> 2 skårgnallinger samt lidt trækul (1469x183).<br />

Ca. 3 meter syd for punkt 301 opsamledes en hvæssesten<br />

i overfladen (1469x191).<br />

Pkt 303/Ft 58.5<br />

20 cm let fugtig, gulbrun, let leret, melet fyld<br />

uden synlige bopladsindikatorer - evt. lidt<br />

lerkliningsnister? Udkants<strong>om</strong>råde?.<br />

Solderesten indeholdt 3 side- <strong>og</strong> 2 småskår<br />

(1469x184).<br />

Pkt 305/Ft 58.0<br />

20 cm gråbrun, sandet muld uden<br />

bopladsindikatorer. Undergrunden grå <strong>og</strong> melet<br />

i konsistens. Udkant eller udenfor boplads.<br />

Solderesten indeholdt et par skårgnallinger <strong>og</strong><br />

en anelse trækul (kasseret).<br />

Pkt 307/Ft 49.0<br />

10 cm let fugtig, lys gråbrun, leret, melet muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer. Snarest<br />

gammelt vækstlag over undergrund bestående <strong>af</strong><br />

gulgråt, leret sand.<br />

Solderesten indeholdt ingen oldtidsfund, men et<br />

moderne teglfragment (kasseret)!<br />

Pkt 309/59.4<br />

40 cm let fugtig, grå- eller gulbrun, let leret,<br />

melet fyld med nister <strong>af</strong> trækul nær bunden.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gulbrunt, leret sand.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt et randskår, 9 sideskår<br />

(r<strong>om</strong>ertid?) 12 skårgnallinger, en lille blæret<br />

slagge samt lidt lerklining (1469x185).<br />

Formentlig bopladslag.<br />

Pkt 311/Ft 70.2<br />

15 cm let fugtig, gråbrun, let leret muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Undergrunden<br />

består <strong>af</strong> gulbrunt, sandblandet ler.<br />

Solderesten indeholdt en lille portion skår,<br />

hvoriblandt et randskår (sandsynligvis<br />

germanertid) <strong>og</strong> 3 sideskår. Endvidere lidt<br />

trækul, 3 forkullede korn, et enkelt stykke<br />

lerklining samt et moderne lertøjsskår!<br />

(1469x186). Formodentlig rester <strong>af</strong> bopladslag<br />

(over gammelt vækst- eller dyrkningslag?), men<br />

ikke erkendbart på grund <strong>af</strong> udtørring?<br />

Pkt 313/Ft 20.0<br />

10 cm mørk gråbrun, leret muld med trækul <strong>og</strong><br />

lerklining. Udtørret bopladslag eller vækstlag<br />

under nu bortpløjet (Østersø)boplads?<br />

Undergrunden er gult, sandblandet ler.<br />

Den lille solderest indeholdt to små skår <strong>og</strong> et<br />

stykke jernslagge (1469x187).<br />

170

Pkt 315/Ft 24.0<br />

10 cm tør, gråbrun, leret muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Vækstlag under nu<br />

bortpløjet (Østersø)boplads? Undergrunden er<br />

brungult, sandblandet ler.<br />

Den lille solderest indeholdt to forkullede<br />

korn/frø (1469x188).<br />

Pkt 317/Ft 15.0<br />

10 cm tør, gråbrun, sandet muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer. Undergrunden består <strong>af</strong><br />

gråligt ler.<br />

Den lille solderest indeholdt 3 skårgnallinger, et<br />

lille klart grønligt glasskår (sandsynligvis<br />

gammelt), et fiskeben <strong>og</strong> lidt trækul (1469x189).<br />

Indholdet antyder, at der er tale <strong>om</strong> et<br />

boplads<strong>om</strong>råde, måske vækstlag under<br />

bortpløjet kulturlag?<br />

Ved pkt 332 fandtes skår <strong>af</strong> østersøkeramik i overfladen.<br />

Pkt 333/Ft 30.0<br />

5 cm tør, gråbrun, sandet muld uden synlige<br />

bopladsindikatorer (gammelt vækstlag) over<br />

lysgråt sand (sandsynligvis nedvasket) med<br />

brunlige jernudskillelser. Der har formentlig<br />

stået vand i perioder. Udenfor bopladsen?<br />

Den lille solderest indeholdt en enkelt<br />

skårgnalling (kasseret).<br />

171

172

Rytterbakken<br />

"Pkt" refererer til indsamlingspunkter på fosfat- <strong>og</strong> borekort, bilag 30.<br />

Pkt 4/Ft 16.2<br />

20 cm helt tør, brunlig, melet, lerblandet<br />

muld uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 2 små skårgnallinger<br />

samt lidt trækul <strong>og</strong> brændt lerklining<br />

(kasseret).<br />

Pkt 8/Ft 18.7<br />

10 cm tør, sandet, lysbrun muld med nister <strong>af</strong><br />

brændt lerklining. Et glasskår fandtes i<br />

pløjelaget. Udkants<strong>om</strong>råde.<br />

Den lille solderest indeholdt 3 småskår<br />

(r<strong>om</strong>ersk jernalder el. tidl. ældre germansk<br />

jernalder), lidt trækul <strong>og</strong> brændt lerklining<br />

samt et par moderne porcelænsskår,<br />

formentlig forurening fra pløjelaget<br />

(750x267).<br />

I pløjelaget ved sondagehullet fandtes et stort<br />

fragment <strong>af</strong> et lysgrønt, tykvægget, facetslebet bæger<br />

(YRJ) (750x274).<br />

Pkt 12/Ft 15.3<br />

14 cm lys gråbrun, sandblandet (melet?) muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Sandsynligvis gammelt vækst- eller<br />

dyrkningslag – udenfor bopladsen?.<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling,<br />

et stykke trækul samt 2 moderne glasskår<br />

(kasseret).<br />

Pkt 16/Ft 19.0<br />

12 cm let fugtig, brun, melet muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Den lille solderest indeholdt 1 smedekugle,<br />

samt en smule trækul <strong>og</strong> brændt lerklining<br />

(750x268).<br />

Pkt 19/Ft 25.0<br />

22 cm let fugtig, sand- <strong>og</strong> lerblandet muld,<br />

mørkest i toppen <strong>og</strong> mærkbart lysere<br />

nedefter. Ingen synlige bopladsindikatorer<br />

(750x269). Udkants<strong>om</strong>råde med gammelt<br />

muldlag?<br />

Solderesten indeholdt et skårfragment, lidt<br />

brændt lerklining <strong>og</strong> trækul samt et forkullet<br />

korn.<br />

Pkt 24/Ft 60<br />

18 cm let fugtig, brun, melet <strong>og</strong> lerblandet<br />

muld uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> gråligt ler.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde eller bopladslag?<br />

Solderesten indeholdt 8 småskår (muligvis<br />

r<strong>om</strong>ertid?), enkelte fragmenter <strong>af</strong> brændte <strong>og</strong><br />

ubrændte kn<strong>og</strong>ler, en tandflis samt en lille<br />

portion trækul <strong>og</strong> lidt brændt lerklining<br />

(750x270). Måske snarest bopladslag.<br />

Pkt 27/Ft 79.0<br />

28 cm mørkebrun, let fugtig sandblandet<br />

muld med en del lerklining <strong>og</strong> trækul samt<br />

enkelte gule lerklumper (ubrændt lerklining?).<br />

Også en del brændt lerklining i pløjelaget.<br />

Undergrunden består <strong>af</strong> grågult, sandblandet<br />

ler. Egentligt bopladslag.<br />

Solderesten indeholdt 4 småskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertidstype, en del ubrændte<br />

kn<strong>og</strong>lefragmenter, 2 brændte kn<strong>og</strong>lestykker,<br />

lidt brændt lerklining samt trækul (750x271).<br />

Pkt 33/Ft 43.0<br />

13 cm lys gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, melet <strong>og</strong><br />

lerblandet muld med brændt lerklining.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde?<br />

Solderesten indeholdt 3 små skårgnallinger, 1<br />

smedekugle, lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

samt et stykke moderne tegl (750x272).<br />

Pkt 36/Ft 45.0<br />

16 cm lys gråbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en, "melet" muld<br />

uden synlige bopladsindikatorer.<br />

Udkants<strong>om</strong>råde (jordfarve).<br />

Solderesten indeholdt en enkelt skårgnalling<br />

samt lidt brændt lerklining <strong>og</strong> trækul<br />

(kasseret).<br />

Pkt 45/Ft 17.0<br />

15 cm lysbrun, h<strong>om</strong><strong>og</strong>en "melet" muld uden<br />

synlige bopladsindikatorer. Gammelt<br />

vækstlag i udkanten <strong>af</strong> eller udenfor<br />

bopladsen?<br />

Solderesten indeholdt 2 skårgnallinger, en<br />

brændt benstump, lidt trækul <strong>og</strong> brændt<br />

lerklining samt sammenkittede<br />

"jernudfældninger"(?) (prøve medtaget)<br />

(750x273).<br />

173

Ved pkt 66 opsamledes i pløjelaget skår <strong>af</strong> et stort,<br />

tykvægget forrådskar, snarest r<strong>om</strong>ertid (750x275).<br />

Ved pkt 68 opsamledes i pløjelaget hankeskår <strong>af</strong><br />

r<strong>om</strong>ertids- <strong>og</strong> tidlig ældre germanertids type<br />

(750x276).<br />

174

Bilag<br />

Ved detektorrek<strong>og</strong>noscering i 1983 fandtes på Smørenge en stor denar- <strong>og</strong> solidusskat<br />

på den vestlige del <strong>af</strong> boplads<strong>om</strong>rådet. Foto: Margrethe Watt.<br />

175

176

Bilag 1 (Sorte Muld)<br />

177

Bilag 2 (Fuglsangsageren <strong>og</strong> Sorte Muld)<br />

178

Bilag 3 (Brændesgård 3 <strong>og</strong> Dalshøj)<br />

179

Bilag 4 (B<br />

(Baun<br />

aunehøj, Brændesgård 3 <strong>og</strong> Dalshøj)<br />

180

Bilag 5 (Brændesgård<br />

(Brændesgård)<br />

181

Bilag 6 (Brændesgård)<br />

182

Bilag 7A (Baunehøj <strong>og</strong> Sønderh<br />

(Baunehøj <strong>og</strong> Sønderhøj)<br />

øj)<br />

183

Bilag 7B (Kanonhøj, Paradisgård <strong>og</strong> Sønderhøj)<br />

184

Bilag 7C (Kanonhøj Syd <strong>og</strong> Kanonhøj Øst)<br />

185

Bilag 8 (Højemark, Paradisgård <strong>og</strong> Skovsholm)<br />

186

Bilag 9 (Se bilag 8)<br />

187

Bilag 10 (Alverdensvid)<br />

188

Bilag 11A (Sylten I<br />

(Sylten I-II)<br />

II)<br />

189

Bilag 11B (Sylten I<br />

(Sylten III, II, IV <strong>og</strong> VI)<br />

190

Bilag 12 (Biskopsenge I<br />

(Biskopsenge I-IIIA/B)<br />

IIIA/B)<br />

191

Bilag 13 (Se bilag 12)<br />

192

Bilag 14 (Møllegård)<br />

193

Bilag 15 (Se bilag 14)<br />

194

Bilag 16 (Skovgård/Nygård)<br />

195

Bilag 17 (Se bilag 16)<br />

196

Bilag 18 (Rødbjerg)<br />

197

Bilag 19 (Se bilag 18)<br />

198

Bilag 20 (Ladegård)<br />

199

Bilag 21 (Se bilag 20)<br />

200

Bilag 22 (1) (Store Gadegård)<br />

201

Bilag 22 (2) (Store Gadegård<br />

Store Gadegård)<br />

202

Bilag 23 (Se bilag 22)<br />

203

Bilag 24 (Sandegård<br />

(Sandegård)<br />

204

Bilag 25 (Se bilag 24)<br />

205

Bilag 26 (Runegård)<br />

206

Bilag 27 (Smørenge)<br />

207

Bilag 28 (Se bilag 27)<br />

208

Bilag 29 (Munke<br />

(Munkegård)<br />

209

Bilag 30 (Rytterbakken)<br />

210

Bilag 31 (Se bilag 30)<br />

211

Bilag 32 (Se bilag 30)<br />

212

KULTURARVSSTYRELSEN<br />

H. C. ANDERSENS BOULEVARD 2<br />

1553 KØBENHAVN V<br />

TELEFON 33 74 51 00<br />

POST@KULTURARV.DK<br />

WWW.KULTURARV.DK

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!