Hvordan bliver man ph.d.-studerende? Af Tove Borg. Ergoterapeut ...

Hvordan bliver man ph.d.-studerende?
Af Tove Borg. Ergoterapeut, ph.d., seniorforsker, og Åse Brandt. Ergoterapeut, ph.d.,
konsulent
Det er kun i en kort periode, at det har været opnåeligt for danske ergoterapeuter at
tage en ph.d-uddannelse. Men det har sikkert ikke forbigået nogens opmærksomhed,
at der i dag er en vældig akademisk aktivitet i vores gruppe. Vi har aldrig haft så
mange forskellige muligheder for at tage akademiske uddannelser, kandidat- og
masteruddannelser, som i dag. Og der har aldrig været så gode muligheder for at
gennemføre sådanne uddannelser som nu.
Når det kommer til ph.d.-uddannelsen er der dog en væsentlig barriere. Der er mangel
på stipendier og andre økonomiske ordninger, der kan gøre indskrivning mulig.
Universiteter og forskningsråd stiller ph.d.-stipendier til rådighed. Men antallet af
stipendier er meget begrænset – også i forhold til universitetsuddannede, der går den
slagne vej, og som viser sig kvalificerede til forskeruddannelse.
Vær forberedt
Der er imidlertid ved at åbne sig nye muligheder. Formentlig ikke i stort omfang,
men dog muligheder i form af at amter, kommuner og forskellige institutioner går
med i finansieringen.
Den enkelte må under alle omstændigheder kæmpe for sin egen vej igennem
systemet, men ind imellem bliver der annonceret om sådanne muligheder.
Når det pludselig sker, er det afgørende allerede at være i gang med forberedelserne,
hvis man skal have en chance. Det lader sig ikke gøre fra den ene dag til den anden at
beslutte sig for at ville være ph.d.-studerende og så blive indskrevet. Det kræver
omfattende forberedelse. Derfor dette oplæg i Ergoterapeuten.
En forskeruddannelse
Ergoterapeuter, der er undervejs i akademiske forløb, ved, at det er en mulighed at
fortsætte det akademiske forløb med en forskningsoverbygning.
Men hvad skal man bruge en forskeruddannelse til, hvis man allerede har lært om
forskning i en master og kandidatuddannelse?
Hvad går uddannelsen egentlig ud på, og hvordan bliver man ph.d.-studerende?
Kan man bare melde sig til som ved andre uddannelser?
Hvilke forudsætninger er der for at blive indskrevet og hvordan er vilkårene?
Men allerførst: Hvad er en ph.d.-uddannelse egentlig?
Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse.

Uddannelsen har til formål at uddanne forskere på internationalt niveau i samspil med
den internationale forskningsverden.
Sådan står der i Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden.
I kandidat- og masteruddannelser lærer man om videnskab og forskning og i mindre
omfang at gennemføre forsknings-/udviklingsprojekter under vejledning.
Ph.d.-uddannelsen giver kompetence til selvstændigt at yde en forskningsmæssig
indsats efter internationale standarder gennem anvendelse af et bestemt fagområdes
videnskabelige tilgange.
Tre års heltidsstudie
Uddannelsen omfatter en række forskellige aktiviteter:
a. Gennemførelse af selvstændigt forskningsarbejde (et større projekt) under
vejledning og i forbindelse hermed udarbejdelse af en afhandling på grundlag af
projektet.
b. Gennemførelse af ph.d.-kurser knyttet til universitetsfakulteter, forskerskoler og
forskeruddannelsesnetværk, nationalt og internationalt.
c. Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske
forskningsinstitutioner.
d. Opnåelse af erfaring med undervisning og anden form for vidensformidling
relateret til eget forskningsområde. Vejledning får man af fast tilknyttede vejledere.
Uddannelsen er normeret til tre års heltidsstudier ud over niveauet for
kandidatstudium.
Den svenske ph.d.-uddannelse, som flere danske ergoterapeuter har ladet sig friste af,
varer fire år på fuld tid og har et indhold som det danske. Begge kan tilrettelægges
som deltidsuddannelse.
Ph.d.-uddannelsen tager sigte på forsknings- udviklings- og uddannelses-opgaver på
universiteter og andre institutioner, hvor der forudsættes et bredt kendskab til
forskning.
Adgang
Adgang til uddannelsen baseres niveaumæssigt på et gennemført kandidatstudium.
Forudsætningerne hos potentielle ph.d.-studerende, der har masteruddannelse eller
andre akademiske forudsætninger, skal vurderes individuelt. For at blive indskrevet
skal det samlede uddannelsesforløb være af samme omfang og niveau som en
kandidatuddannelse.
Herud over må man undersøge hvilke krav, den bestemte institution, som man søger
optagelse på, lægger til grund for indskrivning.
Det bestemte fakultet på det bestemte universitet har eget regelsæt og bestemmer
suverænt, hvem der optages som studerende.

Er man optaget, sikrer institutionen til gengæld også, at man får fast tilknyttede
vejledere, og at der er tilstrækkelige ressourcer til stede til gennemførelsen af
uddannelsen.
Ud over de uddannelsesmæssige forudsætninger stilles der oftest krav om, at man
allerede på ansøgningstidspunktet har udarbejdet en projektbeskrivelse med alle de
dertil hørende overvejelser: tema, den aktuelle viden på området, problemstilling, evt.
hypoteser, videnskabelige og metodiske tilgange, behov for vejledning,
kursusdeltagelse og tidsplan.
Ofte har ansøgeren også aftaler med mulige vejledere, og har måske allerede fået
vejledning i forbindelse med udvikling af projektbeskrivelsen.
Økonomiske forudsætninger
Adgang er imidlertid ikke sikret, når ovenstående er opfyldt. Der skal også stables
økonomiske ordninger på benene.
Universiteter og forskningsråd udbyder hvert år et antal ph.d.-stipendier. Antallet er
lille i forhold til det antal kandidater, der er interesserede. Selv de kandidater, der er
uddannet på bestemte universitetsinstitutter, som er gået den slagne vej, og som har
vist sig egnede til at studere videre, har de største vanskeligheder med at opnå
stipendier.
Videreuddannede ergoterapeuter må derfor ofte søge andre veje. Det drejer sig om
store investeringer. Der er uddannelsesgebyret som privatist på universiteterne. Der
kan komme op på kr. 150.000 (for hele uddannelsen). Til dette kommer egen løn.
Man kan søge fondsmidler til gennemførelse af ph.d.-projektet, men herudover åbner
der sig i disse år flere forskellige muligheder.
Den institution, man er ansat på, kan indgå aftaler om medfinansiering med CVU’er,
amter, kommuner eller andre institutioner, der er interessenter. Der er derfor grund til
at tænke kreativt og undersøge, der hvor man er ansat, hvilke modeller der har været
og kan sættes i værk.
I Sverige er ph.d.-uddannelsen gratis. Man kan søge om ansættelse i det, der kaldes
en ”doktorandtjeneste”. Det betyder, at man får økonomisk støtte til at gennemføre
studierne (lønnen varierer dog fra sted til sted). En anden mulighed er også her, at
man selv finansierer forløbet ved at søge for eksempel forskningsmidler.
Ph.d.- graden
Ph.d.-afhandlinger kan indleveres til bedømmelse i forskellige formater. Den kan
enten bestå af et antal publicerede artikler eller publiceringsklare manuskripter,
ledsaget af en sammenfattende redegørelse eller den kan udformes som en monografi,
en samlet større afhandling.

Sundhedsvidenskabelige ph.d.-afhandlinger er ofte af førstnævnte slags.
Ergoterapeutiske ph.d.-afhandlinger i Sverige har også typisk dette format.
Humanistiske og samfundsvidenskabelige afhandlinger er ofte monografier. Sproget
kan være engelsk eller dansk. Ph.d.-graden tildeles efter en bedømmelse og et
gennemført offentligt forsvar.
Ergoterapeutisk ph.d. eller ph.d. indenfor et andet fagområde
Endnu er det sådan, at en dansk ergoterapeut, der ønsker at tage en ph.d.-grad inden
for eget fagområde, må søge uddannelsen i et andet land. Men det bliver formentlig
muligt på Syddansk Universitet indenfor overskuelig tid.
Flere ergoterapeuter er i gang med ph.d.-forløb i Sverige.
I Danmark kan man i stedet søge optagelse med sit projekt indenfor det fagområde,
der bedst tilgodeser de problemfelter og teoretiske tilgange, man har placeret sit
projekt indenfor.
Vurder konsekvenser
Når man vælger den sammenhæng, man vil placerer sit eget projekt i, skal man
forsøge at vurdere konsekvenserne.
Hvis det bliver i et miljø med et andet fagligt fokus end ergoterapi (et monofagligt,
som for eksempel psykologi, eller et tværfagligt som forskningscentret: Sundhed,
Menneske og Kultur ved Filosofi på Århus Universitet), så skal der arbejdes for at
give ergoterapilitteraturen en plads (hvis ens problemstilling er ergoterapeutisk).
Og vælger man et miljø, der har ergoterapi i fokus, så skal der arbejdes for at
forbinde eget arbejde med bredere forskningsmæssige sammenhænge.
Begge dele udfordrer, har særlige fordele og bestemte vanskeligheder. Når
forskningsprojektet og ph.d.-en er gennemført, får det en betydning for, hvem man
kommunikerer med forskningsmæssigt.
I ergoterapiforskningen i Sverige har forskerne på de forskellige universiteter
udviklet bestemte forskningsområder. På Lunds Universitet er det for eksempel
samspillet mellem menneske og omgivelser, der er i fokus, her især tilgængelighed
og hjælpemidler.
På Umeå Universitet har man blandt andet specialiseret sig i stroke forskning, og på
Karolinska er mange interesserede i temaer indenfor occupational science, herunder
forskning i ældres vilkår.
Start forberedelserne
Da der er mange forudsætninger for at få adgang til en ph.d.-uddannelse, er det
vigtigt at målrette sin indsats gennem en lang periode.

Det vigtigste er, at man finder frem til et emne og en problemsfære, som udfordrer en
og som man brænder for. Man skal leve med det i tre-fire år og efter uddannelsens
afslutning bliver det ens speciale i lange perioder.
Når man har besluttet sig for at forfølge idéen, er det første man skal undersøge
hvilket universitet, der er relevant. Det næste er at finde frem til en vejleder.
Vejlederen er af allerstørste betydning, og det er vigtigt, at vejleder og studerende
opbygger et godt forhold til hinanden både fagligt og personligt – ellers kan det blive
svært at gennemføre uddannelsen.
Det kan være svært at finde frem til det rigtige universitet og til en vejleder, der lige
passer til ens egen forskningsinteresse. Det kan kræve en stor indsats og det er ikke
altid er muligt. Start med at finde ud af, hvilket universitet, der forsker inden for det
emne, du er interesseret i, undersøg de praktiske forhold (se universitetets
hjemmeside, her står stort set alle oplysninger), tal med folk du kender og find
derefter frem til en vejleder, som du tror vil være den rette.
Hvis ikke det lykkes første gang – prøv igen!