Ole Immanuel Franksen - Danmarks Tekniske Museum

More documents

Recommendations

Info

Ole Immanuel Franksen Side 4 Født 6. januar 1932 Emne: Træk af et videnskabeligt levnedsløb Offentliggørelsen af “Mr. Babbage’s Secret” i 1984 Videnskabs- og teknikhistorie havde Franksens store interesse. For at forstå hvordan ideer, begreber, tankemodeller og teorier var opstået og havde udviklet sig igennem tiderne, men også for at hente inspiration og mod til at gå nye veje støvede han originalbidragene igennem fra de store navne. En følge heraf var bogen “Mr. Babbage’s Secret. The Tale of a Cypher – and APL”, som blev udgivet i 1984 på invitation fra den finske dataforening FinnAPL for at markere foreningens afholdelse af den internationale APL84 konference i Helsinki. Sponseret af IBM i de nordiske lande og med forord af den amerikanske computerpioner H.H. Goldstine lancerede bogen emnet ‘hemmelige chifre’ som et nyt og spændende anvendelsesområde i computerundervisningen, der herved blev sat i et matematisk-historisk perspektiv. Året efter udkom den i international udgave på Prentice-Hall, Inc. i USA. Internationalt vakte den ikke ringe opmærksomhed med mere end en snes fornemme anmeldelser i anerkendte fagtidsskrifter. I 1991 i anledning af 200-året for Babbages fødsel var Franksen inviteret foredragsholder ved konferencer både ved Cambridge Universitetet og Babbages mindestuer i fødebyen Totnes. Fra saga til computersprog: ‘Nial’ Iversons nye matematiske notation realiseret i computersproget APL havde i USA inspireret Trenchard More, Jr. til at udforme grundlaget for en egentlig geometrisk algebra for data. Skelsættende herunder var det, at han ved IBM Scientific Center i Cambridge, Massachusetts, havde gennemført matematisk bevisførelse interaktivt på en computer af den nye algebras operationer for at sikre, at de uden undtagelse tilfredsstillede de grundlæggende, matematiske love. En eksperimentel implementering af denne algebra, der i 1970erne blev afprøvet internt i IBM, kunne derfor baseres på en halv snes primitive operationer, hvorfra udviklingen af andre ønskelige operationer nu kunne ske styret alene af matematikkens love og syntaks. Mores fremlæggelse af dette nyskabende projekt ved en international konference i Trondheim, som Bjørke og Franksen havde arrangeret i 1980, indledte et nært samarbejde, der fremover skulle komme til at præge forskningen omkring systemlæren ved DTU. Ikke blot More selv, men også dennes nære samarbejdspartner M.A. Jenkins, professor i computer science ved Queen’s University i Canada, var hyppige gæsteprofessorer ved systemgruppen. I 1985 lykkedes det Jenkins at implementere hele Mores teori i de kun 640 KB hukommelse, der dengang var til rådighed på en PC. Under henvisning til den lovkyndige Nial, der i sagaen af samme navn var den viseste mand på Island, havde Franksen allerede i 1980 foreslået More at kalde sit sprog baseret på matematiske love for NIAL som forkortelse for ‘Nested Interactive Array Language’. Dette blev accepteret af IBM i USA. Jenkins gjorde derfor sin nye PC-version almen tilgængelig under navnet Q’Nial. Problemet ‘dansk’ som fagsprog Under sine 45 år på DTU hørte Franksen til den gruppe af universitetslærere, der indenfor hver sit emneområde meget bevidst tilstræbte at bevare dansk som fagsprog. Det var en velkendt erfaring, at indsigt og dybere forståelse ansporedes af associationer i modersmålet, der ofte ubevidst blev kaldt frem i en undervisningssituation, hvor de
Ole Immanuel Franksen Side 5 Født 6. januar 1932 Emne: Træk af et videnskabeligt levnedsløb studerende havde til opgave nuanceret og selvstændigt at fremføre deres argumentation på dansk. Nyere fagartikler i internationale tidsskrifter, gæsteforelæsninger og uformelle diskussioner med udenlandske samarbejdspartnere gav de studerende en god baggrund i brugen af engelsk fagsprog. Men skulle de vordende civilingeniører og Ph.D. studerende begå sig i samspillet med medarbejdere på alle niveauer i dansk erhvervsliv og måske senere i deres professionelle karriere endog over for almenheden, måtte de kunne udtrykke og forklare tingene på dansk. Lod man stå til og accepterede engelsk som vort fagsprog, havnede man i fortidens dilemma omkring de lærdes brug af et for andre danskere uforståeligt latin. I et historisk perspektiv, påpegede Franksen, argumenterede fremsynede universitetslærere som Rasmus Bartholin, den berømte astronom Ole Rømers professor, derfor allerede i renæssancen for at udbrede dansk som fagsprog ved siden af latinen. Der kunne således henvises til gammel hævd på området. Mere nydansk i 1990: Nestede arrays I dansk sprogtradition har vi vanligvis være gode til at indlemme og tilpasse nye fagtermer, når der ikke fandtes dækkende eller lignende ord i vanligt sprogbrug. Hvor megen sympati, man end kan have for at indføre nye og slående fagudtryk som eksempelvis “datamat” i stedet for “computer”, kommer man oftest til kort overfor vor tids massive påvirkning udefra. Ligesom tidligere ved lanceringen af termen ‘en fil’ kontaktede Franksen derfor i 1990 Dansk Sprognævn for at fordanske Trenchard Mores engelske betegnelse for sin geometri for data: “Theory of Nested Arrays”. Nævnets anbefaling var, at man på dansk indførte navneordet ‘et array’ efter mønster af ordet ‘et essay’ som fællesbetegnelse for en datastruktur, hvori data var arrangeret på rad og række i 1, 2 eller flere dimensioner (dvs. som liste, tabel, kasse, etc.). I moderne lingvistik havde man allerede indført udsagnsordet ‘at neste’ næsten synonymt med ‘at indlejre’ (eng. ‘embed’), hvorfor tillægsordet ‘nestede’ på dansk karakteriserede det at indeslutte én eller flere strukturer af en bestemt art i en struktur af samme art. Begrebet ‘nestede arrays’ – for nu at udtrykke det på nydansk - var faglig set et gennembrud i den geometriske opfattelse af data. For i én og samme teori havde More forenet to hidtil adskilte emner i matematikken, nemlig sammensætningen af de ved geometriske koordinatsystemer ordnede datastrukturer eller arrays med mængdelæren om de uordnede mængder hierarkisk indesluttet indeni hinanden. Forudsætningen herfor er naturligvis, at man i computeren kun kan behandle et endeligt om end meget stort antal data, idet det ellers er en matematisk umulighed at gennemføre denne forening. Men med Mores nye fremgangsmåde kunne man nu meningsfyldt indføre lister, tabeller, kasser eller helt generelt arrays, hvis elementer igen var arrays af vilkårlig form og således fortsat efter behov i hierarkisk orden indesluttet i hinanden. Betænker man, at de to former for orden – ved koordinatsystem henholdsvis ved hierarkisk indeslutning – er de fremherskende principper, efter hvilke vi organiserer menneskeskabte systemer, indser man også, at der med computeren som værktøj var åbnet for hidtil uanede anvendelsesmuligheder baseret på et geometrisk arrangement af data. Tre hjørnestene i Franksens perspektiv I tilbageblik var det erfaringen, at den hastige, teknologiske udvikling af computeren bestandig tvang brugerne til at halse bagefter med forbedrede eller nye anvendelser. Vist var der succes, men ofte med så store omkostninger og under så hårdt tidspres, at
Page 1 and 2: Ole Immanuel Franksen Side 1 Født
Page 3: Ole Immanuel Franksen Side 3 Født

Ole Immanuel Franksen - Danmarks Tekniske Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?