Ole Immanuel Franksen - Danmarks Tekniske Museum

Ole Immanuel Franksen Side 1 

Født 6. januar 1932 

Emne: Træk af et videnskabeligt levnedsløb 

Ole Immanuel Franksen - 75 år den 6. januar 2007 

Computeren i 1956: Banebrydende værktøj eller forlænget regnestok? 

Programmering ved at forbinde ledninger på koblingstavlen af en IBM computer fodret 

med data på hulkort var i 1956 Ole Immanuel Franksens indgang til vor tids 

informationsteknologi. Student fra Herlufsholm i 1950 var udfordringen i forbindelse 

med hans afgangsprojekt som civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks 

Tekniske Universitet, DTU) de ukendte anvendelsesmuligheder ved efterkrigstidens nye 

værktøj. Et kompliceret elektromagnetisk problem, der havde vist sig uigennemførligt 

med de traditionelle beregningstekniske hjælpemidler, fandt herved sin løsning. 

Overbevist om et fantastisk fremtidsperspektiv i udforskningen af det nye værktøj blev 

han i 1957 ansat indenfor det stærkstrømstekniske fagområde ved DTU for som en af de 

første at gennemføre den nyoprettede licentiatuddannelse (i dag Ph.D.). Ualmindeligt 

dengang var synspunktet ikke, at computeren blot var “en forlænget regnestok uden 

videnskabelig interesse”. Men støttet af fremsynede professorer som L. Hyldgaard- 

Jensen og Richard Petersen lykkedes det Franksen i samarbejde med ASEA (nu ABB) i 

Sverige at få den første danske computer, Regnecentralens DASK, til at udføre en 

fuldstændig produktberegning direkte fra kundespecifikationen uden menneskelig 

indgriben. Så vidt det har kunnet konstateres, var dette det første projekt af sin art i 

Nordeuropa. Men i USA var de længere fremme. 

Nydansk i 1962: Kunstig intelligens og filer af data 

Efter licentiatgraden (Ph.D.) i 1959 fik han derfor et stipendium til et USA-ophold i 

årene 1959-61 som NATO Fellow dels ved General Electric og dels ved IBM’s 

forskningscenter i New York under den kendte computerpioner Herman H. Goldstine. 

Herved kom det for dagen, at han i sit licentiatprojekt på DASK havde medvirket til at 

indvarsle et nyt emneområde ‘artificial intelligence’. Tilbage på DTU, hvorfra han 

havde haft orlov, gennemførte han de første specialforelæsninger i elektrotekniske 

computeranvendelser og offentliggjorde i 1962 sammen med sin første 

licentiatstuderende Mogens Rømer en artikel, der lancerede termen og emnet ‘kunstig 

intelligens’ på dansk. I opsatsen indførtes også databegrebet ‘en fil, flere filer’ i samråd 

med Dansk Sprognævn, som i sin følgeskrivelse bemærkede: “Ordet er en nydannelse, 

og det skal nu vise sig, hvordan det slår an.” 

Dansk hæderspris og amerikansk milliongave 1965-66 

I 1964 udnævntes han til lektor i et nyoprettet fag, systemlære, omkring computerens 

tværfaglige anvendelsesmuligheder. Omtrent på samme tid indledte han et mangeårigt 

og meget nært samarbejde med elektroprofessorerne i automatik og styring, F.J. Evans 

og A. Mamdani, ved Queen Mary College, University of London. Med computeren som 

værktøj og orienteret imod efterkrigstidens mange nye emneområder og anvendelser 

ville man bryde grænser ned mellem de traditionelt skarpt adskilte fagdiscipliner. 

I 1965 var Franksen den første modtager af LK-Fondets nye hæderspris indstiftet til 

minde om Lauritz Knudsen, grundlæggeren i 1893 af LK-koncernen. I februar 1966 og i 

konkurrence med amerikanske universiteter bevilgede Ford Foundation ham 1,4 

millioner danske kroner til anskaffelse af en computer bemærkelsesværdigt begrundet i 

Fondets årsberetning: “… to strengthen American education in engineering design.”




Forudsigelse af Internettet i 1966 

I juni samme år kom han ind på ideen om Internettet i en kronik i Information, 

“Maskinen der ændrer vort samfund: ELEKTRONHJERNEN”, hvori han forudsagde, at 

man ville installere store computere, der via telefonnettet kunne forsyne mindre anlæg 

med regnekapacitet, og at disse computernet vil betyde lige så meget for samfundet som 

elektricitetsnettet. 

En tværfaglig indgang til teknik og økonomi 

Som modydelse for gaven fra Ford Foundation holdt han forelæsninger ved 

amerikanske universiteter, og i 1969 virkede han som gæsteprofessor ved UCLA 

(University of California i Los Angeles). I denne forbindelse deltog han som den eneste 

udenlandske foredragsholder blandt førende amerikanske ingeniører, økonomer og 

virksomhedsledere i en “Statewide Lecture Series” ved de fire campusser under 

University of California. Her lancerede han sine nye ideer om at drage analogier mellem 

økonomisk teori og fysiske love for at skabe en tværfaglig teknisk-økonomisk 

undervisning for fremtiden. En artikelserie i et internationalt tidsskrift om elektriske 

netværksanalogier af matematisk programmering i økonomien vakte opmærksomhed, 

og i Sverige var han opponent ved såvel tekniske som økonomiske doktorgrader. 

Geometri for Data – et nyt perspektiv i støbeskeen 

Herved modnedes tanken om at skabe en ‘Geometri for Data’, der på tværs af 

fagområder kunne ‘ensbenævne’ modeller og anvendelser og samtidigt kommunikeres i 

et direkte samspil med computeren. Især var dette inspireret af hans diskussioner i sin 

tid som NATO Fellow med Einsteins medforfatter, matematikeren Banesh Hoffmann, 

og elektro-pioneren Gabriel Kron ved General Electric. Sidstnævnte havde allerede i 

trediverne givet Einsteins matematiske fremgangsmåde en ny anvendelsesorienteret 

drejning mod elektroteknisk produktberegning gennemført på bordregnemaskiner af 

firmaets kontorpersonale organiseret som én stor computer. 

Objekterne i denne geometri var en videreudvikling af filbegrebet i form af lister, 

tabeller, kasser, mv. af data målt i forhold til forskellige koordinatsystemer. I 

computeren blev disse objekter behandlet ved tidsrøvende programmering i ‘makroordrer’. 

Det var derfor et væsentligt gennembrud, da IBM i 1969 som noget helt nyt 

lancerede et interaktivt computersprog under navnet APL, der stod for ‘A Programming 

Language’. I 1962 havde ophavsmanden, Kenneth Iverson ved IBM, nemlig hæftet dette 

navn på sin frembringelse af en effektiv matematisk notation til eksplicit behandling af 

sådanne dataobjekter. En tilsyneladende intetsigende betegnelse kom herved til at 

dække over en avanceret matematiklignende form for kommunikation i direkte 

vekselvirkning med computeren. Dette skabte helt nye muligheder for at udforske de 

systemteoretiske ideer bag en ‘Geometri for Data’ i industriel praksis. 

Eksport af systemtekniske kurser til NTH i Trondheim 

En henvendelse i 1976 fra professor Øyvind Bjørke ved Norges Tekniske Høgskole i 

Trondheim (dengang NTH, i dag NTNU for Norges Tekniske & Naturvidenskablige 

Universitet) gav stødet til en fælles dansk-norsk forskningsindsats omkring disse nye 

muligheder. Bjørke, der var formand for maskinafdelingen på NTH, var ligesom 

Franksen fascineret af Gabriel Krons ideer. Formålet med henvendelsen var derfor at få




Franksens hjælp til at overføre dennes systemtekniske undervisning af 

elektroingeniørerne ved DTU til NTH, men her tilpasset de maskiningeniørstuderende, 

man ikke tidligere havde kunnet tilbyde kurser af den art. Som led i oprettelsen af dette 

nye fag ved NTH blev grundlaget skabt for et nært og mangeårigt samarbejde, hvor ikke 

mindst afholdelse af internationale konferencer i Trondheim var stærkt medvirkende til 

at skabe bred interesse for de nye ideer. 

Med opbakning fra danske og norske virksomheder 

Igennem årene som lærer ved DTU mødte Franksen en enestående opbakning fra 

interesserede virksomheder i dansk erhversliv, når han foreslog samarbejdsprojekter for 

sine vordende civilingeniører og Ph.D. studerende. For han så opnåelse af erfaring i 

praksis som en uomgængelig del af uddannelsen. Men samtidigt var det også måden, 

hvorpå han i samråd med virksomhederne kunne lade sine studerende medvirke til at 

afprøve og indføre nye ideer og fremgangsmåder. I Norge havde Bjørke og dennes nære 

kollega Asbjørn Rolstadås indenfor området produktionsteknik etableret tilsvarende 

projekter i norsk industri gennem samarbejdsorganisationen SINTEF ved NTH. 

I mellemtiden var Franksens tidligere licentiatstuderende Peter Falster kommet ind i 

billedet, således at de nu sammen kom til at tegne systemlæren ved DTU i årene 

fremover. Det dansk-norske firkløver tog derfor udfordringen op omkring den 

geometriske opfattelse af data i et industrielt orienteret pionerprojekt, hvor Ph.D. 

studerende ved de to institutioner skulle udarbejde og afprøve basisoperationer til 

computerbaseret produktionsstyring i samarbejde med danske og norske virksomheder. 

Resultaterne af dette forskningssamarbejde blev fremlagt på NordDATA-79 

konferencen i Bergen i 1979, hvortil der ganske usædvanligt var afsat hele to sessioner. 

B&O’s bog om H.C. Ørsted i 1981 

Bang & Olufsen, som siden 1978 havde deltaget i dette projekt, bad i 1981 Franksen om 

at skrive en populærvidenskabelig lille bog, “H.C. Ørsted – a man of the two cultures”, 

til international udsendelse til firmaets venner og forretningsforbindelser i anledning af 

Michael Faradays opdagelse af den elektromagnetiske induktion 150 år tidligere. 

Formålet var naturligvis at markere Ørsteds betydning i denne sammenhæng, men også 

- og helt i B&O’s ånd som antydet i titlen - hvorledes han forenede fysikeren med 

kulturpersonligheden og derved var et forbillede for sin tid. 

I sit forord fremhævede B&O’s adm. direktør, Vagn Andersen, betydningen af den 

systemtekniske pionerindsats, som Franksen og hans forskningsgruppe ved DTU 

gennemførte sammen med dansk industri, idet han samtidigt udtrykte sin anerkendelse 

af det bidrag til firmaets nye rapporteringssystem omkring edb-baseret kvalitetsstyring, 

som Franksens Ph.D. studerende havde ydet. 

Tildeling af dansk hædersgave i 1982 

I november 1982 fik han på Københavns Universitet overrakt en hæderspris fra Ellen og 

Hans Hermers Fond, der bestyredes af rektorerne ved DTU, Københavns Universitet og 

Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole. Dette skete i anerkendelse af hans store 

videnskabelige indsats og betydelige bidrag til en tværfaglig udvikling af systemlæren.




Offentliggørelsen af “Mr. Babbage’s Secret” i 1984 

Videnskabs- og teknikhistorie havde Franksens store interesse. For at forstå hvordan 

ideer, begreber, tankemodeller og teorier var opstået og havde udviklet sig igennem 

tiderne, men også for at hente inspiration og mod til at gå nye veje støvede han 

originalbidragene igennem fra de store navne. En følge heraf var bogen “Mr. Babbage’s 

Secret. The Tale of a Cypher – and APL”, som blev udgivet i 1984 på invitation fra den 

finske dataforening FinnAPL for at markere foreningens afholdelse af den internationale 

APL84 konference i Helsinki. 

Sponseret af IBM i de nordiske lande og med forord af den amerikanske 

computerpioner H.H. Goldstine lancerede bogen emnet ‘hemmelige chifre’ som et nyt 

og spændende anvendelsesområde i computerundervisningen, der herved blev sat i et 

matematisk-historisk perspektiv. Året efter udkom den i international udgave på 

Prentice-Hall, Inc. i USA. Internationalt vakte den ikke ringe opmærksomhed med mere 

end en snes fornemme anmeldelser i anerkendte fagtidsskrifter. I 1991 i anledning af 

200-året for Babbages fødsel var Franksen inviteret foredragsholder ved konferencer 

både ved Cambridge Universitetet og Babbages mindestuer i fødebyen Totnes. 

Fra saga til computersprog: ‘Nial’ 

Iversons nye matematiske notation realiseret i computersproget APL havde i USA 

inspireret Trenchard More, Jr. til at udforme grundlaget for en egentlig geometrisk 

algebra for data. Skelsættende herunder var det, at han ved IBM Scientific Center i 

Cambridge, Massachusetts, havde gennemført matematisk bevisførelse interaktivt på en 

computer af den nye algebras operationer for at sikre, at de uden undtagelse 

tilfredsstillede de grundlæggende, matematiske love. En eksperimentel implementering 

af denne algebra, der i 1970erne blev afprøvet internt i IBM, kunne derfor baseres på en 

halv snes primitive operationer, hvorfra udviklingen af andre ønskelige operationer nu 

kunne ske styret alene af matematikkens love og syntaks. 

Mores fremlæggelse af dette nyskabende projekt ved en international konference i 

Trondheim, som Bjørke og Franksen havde arrangeret i 1980, indledte et nært 

samarbejde, der fremover skulle komme til at præge forskningen omkring systemlæren 

ved DTU. Ikke blot More selv, men også dennes nære samarbejdspartner M.A. Jenkins, 

professor i computer science ved Queen’s University i Canada, var hyppige 

gæsteprofessorer ved systemgruppen. I 1985 lykkedes det Jenkins at implementere hele 

Mores teori i de kun 640 KB hukommelse, der dengang var til rådighed på en PC. 

Under henvisning til den lovkyndige Nial, der i sagaen af samme navn var den viseste 

mand på Island, havde Franksen allerede i 1980 foreslået More at kalde sit sprog baseret 

på matematiske love for NIAL som forkortelse for ‘Nested Interactive Array Language’. 

Dette blev accepteret af IBM i USA. Jenkins gjorde derfor sin nye PC-version almen 

tilgængelig under navnet Q’Nial. 

Problemet ‘dansk’ som fagsprog 

Under sine 45 år på DTU hørte Franksen til den gruppe af universitetslærere, der 

indenfor hver sit emneområde meget bevidst tilstræbte at bevare dansk som fagsprog. 

Det var en velkendt erfaring, at indsigt og dybere forståelse ansporedes af associationer 

i modersmålet, der ofte ubevidst blev kaldt frem i en undervisningssituation, hvor de




studerende havde til opgave nuanceret og selvstændigt at fremføre deres argumentation 

på dansk. Nyere fagartikler i internationale tidsskrifter, gæsteforelæsninger og uformelle 

diskussioner med udenlandske samarbejdspartnere gav de studerende en god baggrund i 

brugen af engelsk fagsprog. Men skulle de vordende civilingeniører og Ph.D. 

studerende begå sig i samspillet med medarbejdere på alle niveauer i dansk erhvervsliv 

og måske senere i deres professionelle karriere endog over for almenheden, måtte de 

kunne udtrykke og forklare tingene på dansk. Lod man stå til og accepterede engelsk 

som vort fagsprog, havnede man i fortidens dilemma omkring de lærdes brug af et for 

andre danskere uforståeligt latin. I et historisk perspektiv, påpegede Franksen, 

argumenterede fremsynede universitetslærere som Rasmus Bartholin, den berømte 

astronom Ole Rømers professor, derfor allerede i renæssancen for at udbrede dansk som 

fagsprog ved siden af latinen. Der kunne således henvises til gammel hævd på området. 

Mere nydansk i 1990: Nestede arrays 

I dansk sprogtradition har vi vanligvis være gode til at indlemme og tilpasse nye 

fagtermer, når der ikke fandtes dækkende eller lignende ord i vanligt sprogbrug. Hvor 

megen sympati, man end kan have for at indføre nye og slående fagudtryk som 

eksempelvis “datamat” i stedet for “computer”, kommer man oftest til kort overfor vor 

tids massive påvirkning udefra. Ligesom tidligere ved lanceringen af termen ‘en fil’ 

kontaktede Franksen derfor i 1990 Dansk Sprognævn for at fordanske Trenchard Mores 

engelske betegnelse for sin geometri for data: “Theory of Nested Arrays”. 

Nævnets anbefaling var, at man på dansk indførte navneordet ‘et array’ efter mønster af 

ordet ‘et essay’ som fællesbetegnelse for en datastruktur, hvori data var arrangeret på 

rad og række i 1, 2 eller flere dimensioner (dvs. som liste, tabel, kasse, etc.). I moderne 

lingvistik havde man allerede indført udsagnsordet ‘at neste’ næsten synonymt med ‘at 

indlejre’ (eng. ‘embed’), hvorfor tillægsordet ‘nestede’ på dansk karakteriserede det at 

indeslutte én eller flere strukturer af en bestemt art i en struktur af samme art. 

Begrebet ‘nestede arrays’ – for nu at udtrykke det på nydansk - var faglig set et 

gennembrud i den geometriske opfattelse af data. For i én og samme teori havde More 

forenet to hidtil adskilte emner i matematikken, nemlig sammensætningen af de ved 

geometriske koordinatsystemer ordnede datastrukturer eller arrays med mængdelæren 

om de uordnede mængder hierarkisk indesluttet indeni hinanden. Forudsætningen herfor 

er naturligvis, at man i computeren kun kan behandle et endeligt om end meget stort 

antal data, idet det ellers er en matematisk umulighed at gennemføre denne forening. 

Men med Mores nye fremgangsmåde kunne man nu meningsfyldt indføre lister, 

tabeller, kasser eller helt generelt arrays, hvis elementer igen var arrays af vilkårlig form 

og således fortsat efter behov i hierarkisk orden indesluttet i hinanden. Betænker man, at 

de to former for orden – ved koordinatsystem henholdsvis ved hierarkisk indeslutning – 

er de fremherskende principper, efter hvilke vi organiserer menneskeskabte systemer, 

indser man også, at der med computeren som værktøj var åbnet for hidtil uanede 

anvendelsesmuligheder baseret på et geometrisk arrangement af data. 

Tre hjørnestene i Franksens perspektiv 

I tilbageblik var det erfaringen, at den hastige, teknologiske udvikling af computeren 

bestandig tvang brugerne til at halse bagefter med forbedrede eller nye anvendelser. 

Vist var der succes, men ofte med så store omkostninger og under så hårdt tidspres, at




man var tvunget til at tilpasse eksisterende systemer hen ad vejen. Planlægning og 

implementering af nye store og omkostningstunge systemer, der var enten håbløst 

forældede eller direkte mislykkede, når de omsider blev taget i praktisk brug, var som 

bekendt heller ikke ukendte overskrifter i dagspressen. 

I Franksens perspektiv gennem årene ved DTU gjaldt det derfor om at revidere det 

teoretiske fundament i den klassiske polyteknikeruddannelse. På den ene side, således at 

man tværfagligt tilsikrede et idémæssigt fælles grundlag for anvendelserne uafhængigt 

af computerens teknologiske stade. Og på den anden, at man gennem den principielle 

udformning af systemerne kunne drage fordel til enhver tid af nye fremskridt i 

udviklingen af computeren. Tre hjørnestene kendetegner den herved begrundede 

forskningsindsats omkring en teoretisk nyorientering af tekniske og teknisk-økonomiske 

systemer mod den geometriske opfattelse af data: 

1. Eksperimentel systemkonstruktion tilrettelagt i nært samarbejde med brugerne 

gennem interaktiv udvikling af prototyper. 

2. Tværfaglig analogisering baseret på målinger, love og teoretiske modeller fra 

især fagområderne elektroteknik, mekanik og industriel produktion samt 

økonomi. Historisk opklaring af videnskabelige analogier, der oprindelig 

havde inspireret ophavsmændene, hører her med i billedet. 

3. Arraybaseret logik efter geometrisk opskrift fra fysikken med særlig vægt på tre 

forhold: Nemlig, dels bestemmelse af invariante egenskaber bevaret under 

en matematisk gruppe af ændringer af det geometriske referencesystem; dels 

en geometrisk fortolkning af begrebet følgeslutning; og dels beskrivelse af 

samtlige løsninger ved analogi til det såkaldte konfigurationsrum i klassisk 

mekanik. Herunder hører også historisk anknytning til beslægtede 

matematiske bidrag til logikken fra ikke mindst pionerer i sidste halvdel af 

1800-tallet. 

Fra historisk tilgang til operationel fremgangsmåde 

Illustrativ vedrørende den historiske baggrund for analogiseringen mellem mekanik og 

økonomi kan her nævnes Franksens fælles artikel fra 1989 med den kendte engelske 

matematikhistoriker, Ivor Grattan-Guinness, hvori de fremdrog det hidtil oversete, men 

antagelig tidligste bidrag fra 1829 til en mekanisk ligevægtsmodel for den geografiske 

placering af produktionsfaciliteter som fabrikker, havne, mv. Modellen, der bestod af et 

system af snore udspændt af lodder placeret i huller boret i et landkort, var indført i 

undervisningen ved den nyoprettede polytekniske læreanstalt i Skt. Petersborg af de to 

unge franske lærere, Lamé og Clapeyron, kendt i dag for deres senere bidrag til 

fysikken. En dansk anvendelse af modellen i sin matematiske udformning et århundrede 

senere var placeringen af Gentofte Sygehus. 

Karakteristisk i øvrigt for forskningsindsatsen på disse tre områder var den operationelle 

udformning af teoretiske bidrag, der verificeredes interaktivt på computeren - oprindelig 

i APL og senere også i NIAL - inden de blev afprøvet i industriel praksis i samarbejde 

med interesserede virksomheder.




Mod ny teknologi til logikstyring med B&O i 1984 

I et inviteret foredrag ved den internationale IFAC VII World Congress i Helsinki i 

1978 havde Franksen præsenteret sit første bidrag til en arraybaseret udformning af 

logikken. Oprindelig var tanken blot at bruge logikken som et nyt og slående eksempel 

på en geometri for data implementeret i APL. Yderligere udforskning af emnet i de 

følgende år overbeviste ham imidlertid om, at den arraybaserede udformning af 

logikken åbnede muligheden for nye teknologiske landvindinger. 

Ved et besøg på Bang & Olufsen i 1984 forklarede han derfor sine ideer omkring en 

arraybaseret teknologi til logisk følgeslutning som oplæg til et fortsat samarbejde, men 

nu med en ny licentiatstuderende Gert Møller. Det viste sig da, at B&O længe, men 

forgæves, havde efterspurgt nye teknikker til logisk konstruktion af elektronikstyring, 

der ville begrænse den stadige vækst i omkostninger og tidsforløb og samtidigt 

garantere komplette og konsistente løsninger i firmaets produktudvikling. Perspektivet i 

så henseende af Franksens forslag set på baggrund af den succes, hans tidligere 

licentiatstuderende havde haft i B&O, førte til en invitation til Gert Møller om at 

udvikle en prototype betjeningssimulator, hvor firmaets førende konstruktører ville bistå 

undervejs med den nyeste industrielle erfaring. Betænker man B&O’s internationale ry 

for avanceret betjening af deres audio-video produkter, var dette bemærkelsesværdigt. 

BEOLOGIC: Nyt B&O softwareprodukt i 1990 

Efter gennemførelsen af Møllers licentiatstudium i 1987 blev der på begæring af Bang 

& Olufsens direktion og antagelig uden fortilfælde indgået en aftale med DTU ved 

rektor og de involverede forskere om i en treårig periode at udskyde al offentliggørelse 

af teknologien og dermed også afhandlingen og dens bedømmelse til opnåelse af 

graden. Formålet hermed var naturligvis at støtte B&O’s industrialisering og 

markedsføring af teknologien i sine produkter beskyttet af internationale patenter, 

hvortil DTU-forskerne afstod alle rettigheder som led i det nære samarbejde siden 1978. 

I 1990 markedsførte B&O under stor offentlig opmærksomhed selve teknologien i et 

kommercielt softwareprodukt under navnet Beologic, der var baseret på erfaringerne fra 

logikstyringen i firmaets egne audio-video produkter og administrative systemer. 

Teknologien havde imidlertid langt videre anvendelsesmuligheder illustreret i de 

følgende år ved samarbejder omkring signalsystemer til togdrift med DSB og 

elforsyning med Sydkraft i Sverige. Herved fjernede man sig mere og mere fra B&O’s 

egentlige forretningsområde omkring audio-video produkterne. Baseret på den 

patenterede teknologi blev derfor i 1995 dannet et nyt selskab, Beologic A/S, sammen 

med andre investorer. 

Samme år var det også, at Gert Møller som forskningschef ved B&O siden 1990 kunne 

indlevere sin afhandling til bedømmelse og offentliggørelse med efterfølgende tildeling 

af licentiat- eller Ph.D.-graden. I 1997 oprettede han sit eget firma, Array Technology 

A/S, der - internationalt anerkendt ved at vinde Microsoft Minimalistic Design Award 

2006 for sin enestående konfigurationsteknologi – nu kan fejre sit 10-års jubilæum. 

Docent i 1989 og en ny pædagogisk udfordring 

I 1989 blev Franksen tildelt titlen docent i forbindelse med genoprettelsen af den gamle 

stillingsbetegnelse for lektorer med særlige kvalifikationer.




En ny strategi i DTU’s uddannelse af ‘90’ernes civilingeniør’ blev vedtaget i 1991 og 

skulle nu iværksættes. Indførelsen heri af et såkaldt Polyteknisk Midtvejsprojekt var en 

nyskabelse, der blev tillagt væsentlig betydning i undervisningen fremover. Formålet 

var at give alle studerende træning i ingeniørers arbejdsformer med særlig vægt på 

gruppearbejde ved løsningen af en ingeniørrelevant opgave. 

For at opnå erfaring med denne undervisningsform blev det derfor besluttet at 

gennemføre forsøg med midtvejsprojekter over en toårig periode med start i efteråret 

1992. En lille gruppe af lærere, og heriblandt Franksen, blev opfordret at forestå disse 

forsøg. Som han så det, var den pædagogiske udfordring heri den tidlige placering i 

studieforløbet af midtvejsprojektet. For det indebar, at man ikke kunne trække på 

egentlig ingeniørmæssig viden fra de videregående kurser. 

Indførelse af kryptologi i gymnasiets matematikundervisning 

Matematikerne Knud Nissen, Tørring Gymnasium, og Peter Landrock, lektor ved Århus 

Universitet og stifter i 1987 af IT-sikkerhedsfirmaet Cryptomathic A/S, havde i 1990 

udgivet en lille lærebog om kryptologi – nutidens videnskab om fortidens hemmelige 

skrivekunst - til brug i gymnasiets valgfrie matematikundervisning på højt niveau. I 

efterfølgende litteraturstudier om den historiske baggrund var Knud Nissen stødt på 

Franksens bog om Charles Babbages brydning af hemmelige chifre i 1800-tallet. På 

vegne af Matematiklærerforeningen tog han derfor initiativet i foråret 1992 til et møde 

med Franksen for at diskutere samarbejdsmuligheder med DTU. Men i stedet for den 

snak om muligheder, som Nissen og næstformanden Jesper Mathiesen havde forestillet 

sig, blev det til en indledende drøftelse af foreningens aktive medvirken samme efterår i 

et kryptologisk midtvejsprojekt i systemlære med Franksen og Peter Falster som 

vejledere. 

Gymnasialt undervisningsværktøj udført af DTU-studerende 

Projektet med Knud Nissen i en rådgivende rolle som ‘kunde og aftager’ gik ud på, at et 

lille ‘softwarefirma’ på fem studerende skulle levere et undervisningsværktøj til brug 

for gymnasielærerne i kryptologi (som valgfrit emne på højt niveau). Værktøjet skulle 

bestå af et simuleringsprogram med tilhørende vejledning af den mekaniske Hägelin M- 

209 kryptograf, som under anden verdenskrig sikrede kommunikationen mellem de 

allierede styrker. Med matematik på obligatorisk niveau som nødvendig forudsætning 

havde man herved løst det pædagogiske problem omkring midtvejsprojektets tidlige 

placering i studiet. Den afsluttende prøve gennemførtes som en ‘afleveringsforretning’ 

til foreningen ved formanden og andre repræsentanter. 

Grundet tidsrammen for midtvejsprojektet led den første version under forskellige 

mangler. I et overbygningskursus fik to af de studerende derfor opfyldt deres ønske om 

at klargøre projektet, således at værktøjet kunne tages i brug i gymnasieundervisningen. 

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste producerede i samme øjemed en videofilm, 

hvor kaptajn P.C. Rochler, der undervejs i projektet havde bistået med dokumentation 

og ekspertviden, forklarede brugen af en ægte Hägelin kryptograf i Telegrafregimentets 

Historiske Samling i Fredericia. Udover en gennemgang af kryptografens virkemåde 

indeholdt undervisningsvideoen også en demonstration af simulationsprogrammet.




Matematiklærerforeningen lancerer DTU-projektet i 1993 

I november 1993 lancerede Matematiklærerforeningen denne undervisningspakke i 

forbindelse med sit første internatkursus “Talteori og Kryptologi” afholdt i Nyborg. 

Dette skete i en særlig session, der indledtes af DTU’s rektor, hvorpå de to studerende 

præsenterede simulationsprogrammet, ligesom videoen blev vist. Derefter havde alle 

deltagerne lejlighed til at afprøve programmet under kyndig vejledning af de to 

studerende. Desuden underholdt Franksen med et historisk aftenforedrag om emnet med 

særlig vægt på danske bidrag. Med dette kursus, som fik en meget rosende anmeldelse i 

foreningens blad, var undervisningsværktøjet overtaget af Matematiklærerforeningen, 

der herefter distribuerede det til brug i gymnasierne. Tilføjes bør det, at 

simulationsprogrammet opnåede 2. prisen i Dansk Databehandlingsforenings APLkonkurrence 

og dermed også en invitation af de to studerende til at deltage i en 

international APL-konference i Toronto. 

I de følgende år fortsattes det nære samarbejde med Matematiklærerforeningen omkring 

udviklingen af nye kryptologiske undervisningsværktøjer til brug i gymnasiet. Ved 

foreningens opfølgning i 1994 af det overtegnede internatkursus fra 1993 optrådte og 

underviste et nyt hold studerende således med resultatet af deres kryptologiske 

midtvejsprojekt. Denne gang var emnet dansk, idet deres interaktive 

undervisningsværktøj handlede om at bryde chifre, som udenrigsministeriet havde taget 

i brug efter nederlaget i 1864. Som led i det fortsatte samarbejde var Franksen desuden 

inviteret foredragsholder ved en række årsmøder og andre arrangementer som 

eksempelvis foreningens 70 års jubilæum i november 2001. 

Afsked som 70-årig i januar 2002 efter 45 år ved DTU 

Dette var Franksens sidste optræden som lærer ved DTU, idet han som 70-årig efter 

gældende regler måtte fratræde sin stilling som docent ved udgangen af januar måned 

2002. De 45 års indsats omkring systemlæren ved Ørsteds gamle læreanstalt blev fejret 

ved et seminar med gæsteforelæsninger af tre af Franksens årelange samarbejdspartnere, 

nemlig matematikhistorikeren Ivor Grattan-Guinness fra England, arrayteoretikeren 

Trenchard More fra USA, og stifteren Gert Møller af det danske softwarefirma Array 

Technology A/S. 

Men helt sluppet forbindelsen til DTU havde Franksen ikke. Blot var kontakten nu 

knyttet gennem hans to museale tillidshverv som næstformand i bestyrelserne for 

henholdsvis Ole Rømer Museet i Vestskoven og Danmarks Tekniske Museum i 

Helsingør. Franksens tilhørsforhold til disse to museer gik tilbage til hans udpegning i 

1984 som DTU’s repræsentant begge steder og dermed adgang til et bredt inspirerende 

netværk af historisk interesserede, professionelle og amatører, med helt anden 

uddannelse, baggrundsviden og ekspertise end hans egen. 

Næstformand ved Ole Rømer Museet 1993-2002 

I 1979 havde Claus Thykier grundlagt Ole Rømer Museet, der fik til huse på gården 

Kroppedal i Vridsløsemagle ikke langt fra de arkæologiske rester af Rømers 

landobservatorium fra 1704, som han havde fundet året tidligere. Omkring sig havde 

Thykier samlet en frivillig skare af fagkyndige eksperter, hvis indsats under hans 

inspirerende ledelse i det følgende kvarte århundrede skulle vække international 

opmærksomhed. Dette gjaldt ikke mindst det i 1982 påbegyndte forskningsprojekt ved




maskiningeniør Poul Darnell, hvor Rømers indtil da upåagtede planetmaskiner på 

Rosenborg blev opmålt, dokumenteret i nøjagtige konstruktionstegninger og derefter 

istandsat. Franksen, der under sine polytekniske studier havde kæmpet med passer, 

ridsefjer og tusch i faget teknisk tegning, så et nyt og banebrydende perspektiv i denne 

teknologihistoriske fritidsindsats, som senere skulle muliggøre planetmaskinernes 

fysiske rekonstruktion ved konservator og urmager Søren Andersen. 

Undervisning og forskning i teknologihistorie var ikke anerkendt som et fagområde ved 

DTU. For at inspirere til en ændring i så henseende påtog Franksen sig derfor som 

næstformand i Danmark Sektionen af den internationale ingeniørforening IEEE 

(Institute of Electric and Electronic Engineers) at markere 100-års jubilæet i 1984 ved 

en teknologihistorisk foredragsrække på DTU med bidrag fra bl.a. Thykier og Darnell. 

Dette var indledningen til det nære samarbejde med Thykier og kredsen omkring ham 

ved Rømer Museet, der samme år førte til Franksens indtræden i museets tilsynsråd. 

Ved Høje-Tåstrup byråds beslutning i 1991 om sammenlægningen af Ole Rømer 

Museet og Byhistorisk Samling og Arkiv fortsatte Franksen på vegne af DTU i det nye 

repræsentantskab. I 1993 blev han indvalgt som næstformand i bestyrelsen for den 

samlede institution og siden genvalgt til at fortsætte som næstformand indtil ophøret i 

2002 som en selvstændig museumsinstitution. I foråret 2002 og altså efter Franksens 

afsked fra DTU oprettedes i stedet det statsanerkendte, kulturhistoriske Museet på 

Kroppedal, hvori Ole Rømer Museet kom til at indgå som Afdelingen for Astronomi. 

Foranlediget af en henvendelse fra Høje-Tåstrup Kommunes kulturchef til DTU blev 

Franksen opfordret til at fortsætte endnu en valgperiode i det nye repræsentantskab, 

hvorfor hans tilknytning til museet først ophørte i 2005. 

Næstformand ved Danmarks Tekniske Museum 1987-2007 

På opfordring af den daværende direktør K.O.B. Jørgensen for Danmarks Tekniske 

Museum indtrådte Franksen i repræsentantskabet i 1984 udpeget af DTU. I 1985, hvor 

museets nuværende direktør Jens Breinegaard havde efterfulgt Jørgensen, blev Franksen 

indvalgt i bestyrelsen for Selskabet for Museet, der senere skiftede navn til Teknisk 

Museums Venner. Dengang var det kutyme med fælles bestyrelsesmøder for Museet og 

Selskabet. Dette førte til, at Franksen ved repræsentantskabsmødet i 1987 blev indvalgt 

som næstformand i museets bestyrelse og siden da genvalgt indtil medio januar 2007. 

Igennem årene havde han et enestående godt samarbejde med Jens Breinegaard, som det 

imidlertid her vil føre for vidt at komme ind på. Til illustration af hans bidrag til museet 

indenfor den teknologihistoriske forskning bør dog nævnes de seneste to artikler om 

hans brydning af “Corfitz Ulfeldts katolske chifferbrev” henholdsvis om historien bag 

“SuDoku – Det er ‘bare tal’”. I et tværfagligt samarbejde med professor i kirkehistorie, 

Martin Schwarz Lausten, og tidligere overarkivar i Rigsarkivet, Vello Helk, udgør 

førstnævnte et overbevisende eksempel på museets rolle som teknologisk sagkyndig. 

Den overraskende afsløring i den anden er, at indførelsen af navnet i 1984 er det eneste, 

originalt japanske bidrag til talgåden, som herhjemme allerede i 1959 indgik under 

andet navn i Dansk Ingeniørforenings første kursus i statistisk forsøgsplanlægning. 

Franksen kan derfor hertil føje sit 20-års jubilæum som museets næstformand, inden 

han træder ud af bestyrelsen.

Ole Immanuel Franksen - Danmarks Tekniske Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?