DEL 2 Klassificering - Politi

Del 2 – Klassificering ADR 2007
Et stof anses for biologisk let nedbrydeligt, når følgende kriterier bliver opfyldt inden for en
periode på højst 28 dage og højst 10 dage efter den dag, hvor den biologiske nedbrydning
første gang ligger over 10%:
DOC - formindskelse: 70%
CO 2 - dannelse: 60 % af den teoretiske CO 2 -produktion
O 2 - forbrug: 60 % af det teoretiske O 2 -forbrug.
Forsøget kan fortsættes ud over 28 dage, hvis de ovenfor nævnte kriterier ikke er blevet opfyldt,
hvorved resultatet viser den tilhørende biologiske nedbrydelighed af prøvestoffet. Til
klassificeringsformål kræves normalt kun resultatet af, om stoffet er let nedbrydeligt.
Hvis kun COD- og BOD 5 -data er til rådighed, anses et stof for biologisk let nedbrydeligt, når
BOD5 ≥
COD
0,5
2 - 174
BOD (Biochemical Oxygen Demand) er defineret som den masse opløst oxygen, der er nødvendig
for en biokemisk oxidation af et bestemt volumen af en opløsning af stoffer under de
forskrevne betingelser. Resultaterne angives i gram BOD pr. gram prøvestof. Den normale
prøvningsperiode er 5 dage ved anvendelse af en prøvningsmetode efter en national standard.
COD (Chemical Oxygen Demand) er et mål for et stofs evne til at blive oxideret og udtrykkes
som den ækvivalente mængde oxygen af et oxiderende reagens, som optages af prøvestoffet
under bestemte laboratoriebetingelser. Resultaterne angives i gram COD pr. gram
prøvestof. Der kan benyttes en prøvningsmetode i henhold til en national standard.
2.3.5.5 Prøvningsmetode for bioakkumuleringspotentialet
2.3.5.5.1 Målet for denne prøve er at fastsætte potentialet for bioakkumulering enten gennem forholdet
mellem ligevægtskoncentrationen (c) af et stof i et opløsningsmiddel og den tilsvarende
koncentration i vand eller gennem biokoncentrationsfaktoren (BCF).
2.3.5.5.2 Forholdet mellem ligevægtskoncentrationen (c) af et stof i et opløsningsmiddel i forhold til i
vand angives normalt ved 10-talslogaritmen (log 10 ). Opløsningsmiddel og vand må kun være
ubetydeligt blandbare, og stoffet må ikke ionisere i vand. Det normalt anvendte opløsningsmiddel
er n-octanol.
Ved n-octanol og vand er resultatet:
log P ow = log 10 [C 0 / C w ]
hvor P ow er delingskoefficienten, som fremkommer ved at dividere koncentrationen af stoffet
i n-octanol (C o ) med koncentrationen af stoffet i vand (C w ).
Såfremt log P ow ≥ 3,0 har stoffet et bioakkumuleringspotentiale.
2.3.5.5.3 Biokoncentrationsfaktoren (BCF) er defineret som forholdet mellem koncentrationen af prøvestoffet
i forsøgsfisk (C f ) og koncentrationen i forsøgsvandet (C w ) i ligevægtstilstand:
BCF = (C f ) / (C w ).