Vejl., SNOMED CT.pdf - Hovedstadens Sygehusfællesskab
Vejl., SNOMED CT.pdf - Hovedstadens Sygehusfællesskab
Vejl., SNOMED CT.pdf - Hovedstadens Sygehusfællesskab
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Vejl</strong>edning i<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong><br />
Klassifikationsprojektet<br />
Informatikafdelingen<br />
H:S Direktionen<br />
Foreløbig udgave<br />
Juli 2005
Indhold<br />
Indledning ..................................................................................................................3<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>.............................................................................................................4<br />
Begreber.................................................................................................................4<br />
Hierarkier ...............................................................................................................4<br />
Hierarkiernes betydning...................................................................................12<br />
Termer..................................................................................................................13<br />
Relationer.............................................................................................................14<br />
IS-A-relationer .................................................................................................14<br />
Egenskabsrelationer .........................................................................................15<br />
Definitioner..........................................................................................................16<br />
Begrebsdetaljering ...............................................................................................16<br />
Sammensatte begreber .........................................................................................17<br />
Subset...................................................................................................................18<br />
Historik ................................................................................................................18<br />
Referencer................................................................................................................19
Forord<br />
Dette er en vejledning i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> (Systematized Nomenclature of Medicine<br />
Clinical Terms), et amerikansk udviklet klinisk terminologisystem.<br />
<strong>Vejl</strong>edningen kan læses af klinisk personale, der skal arbejde med eller har<br />
interesse for <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>. Der kræves ingen forkundskaber, men det kan<br />
anbefales at læse ”<strong>Vejl</strong>edning i klassifikation” (7), inden man starter på denne.<br />
<strong>Vejl</strong>edningen indeholder en kort gennemgang af opbygning og indhold i <strong>SNOMED</strong><br />
<strong>CT</strong>. For at gøre udtrykkene forståelige er visse ord blevet oversat eller forenklet.<br />
For yderligere information om <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> henvises til <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> User<br />
Guide og www.snomed.org.<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>-vejledningen er udarbejdet i Klassifikationsprojektet som en del af<br />
H:S IT-strategi 2002-06 af projektleder Inge Kobberø samt stud.med. Tea Skaaby<br />
og stud.med. Stinna Skaaby.<br />
2
Indledning<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> er en omfattende klinisk terminologi. Den består af begreber som<br />
symptomer, diagnoser og procedurer.<br />
Formålet med <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> er at<br />
• sikre bedre patientbehandling ved at gøre information lettilgængelig i<br />
elektroniske journaler<br />
• give beslutningsstøtte til behandling og undersøgelser<br />
• give mulighed for statistisk analyse og planlægning<br />
• muliggøre epidemiologisk overvågning og klinisk forskning<br />
• lette afregning af ydelser<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> kan således bruges som et værktøj til at kode/klassificere, registrere,<br />
udtrække og analysere kliniske data. Det er vigtigt at gøre sig klart, at <strong>SNOMED</strong><br />
<strong>CT</strong> ikke er det samme som Elektronisk Patientjournal (EPJ), men kan indgå som en<br />
del af denne.<br />
Registrerer man for eksempel i en elektronisk patientjournal, at en patient har feber,<br />
vil <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> sørge for, at begrebet feber tildeles en kode og gemmes i<br />
systemet. Brugeren af dansk EPJ vil således ikke arbejde direkte med <strong>SNOMED</strong><br />
<strong>CT</strong> – den vil ligge bagved som en del af EPJ-programmet.<br />
Begreberne i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> er ordnet i hierarkier, og mellem begreberne findes<br />
relationer.<br />
Den nyeste udgave af <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> (juli 2005) indeholder mere end<br />
• 365.000 begreber<br />
• 990.000 termer<br />
• 1.460.000 relationer<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> er dannet på baggrund af et amerikansk og et engelsk system –<br />
henholdsvis <strong>SNOMED</strong> RT (Reference Terminology) og Clinical Terms. Det er<br />
udviklet med henblik på at kunne benyttes i hele verden.<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>'s kompleksitet og omfang forudsætter mange udviklingsressourcer,<br />
og færdiggørelsen vil ske over længere tid. Således er kun 10 % af <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>’s<br />
begreber i dag fuldt definerede (se vejledningens afsnit om Definitioner).<br />
Pt. bruges <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> i dele af USA og er ved at blive indført i England. Det er<br />
besluttet at <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> skal benyttes i Hong Kong og Singapore. Muligheden for<br />
at bruge det i Australien, Canada, Holland og Danmark evalueres i øjeblikket.<br />
På nuværende tidspunkt foreligger der kun få praktiske erfaringer med brug af<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> i en elektronisk patientjournal.<br />
3
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong><br />
Følgende vigtige elementer i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> vil blive beskrevet:<br />
• Begreber<br />
• Hierarkier<br />
• Termer<br />
• Relationer<br />
• Definitioner<br />
• Begrebsdetaljering<br />
• Sammensatte begreber – præ- og postkoordinering<br />
• Subset<br />
• Historik<br />
Begreber<br />
Begreber udgør kernen i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>. Eksempler på begreber er hjertesygdom,<br />
puls og indlæggelse. Til hvert begreb knyttes en unik talkode, en såkaldt<br />
begrebskode (conceptId).<br />
Eksempel: Begreb med tilhørende begrebskode<br />
Hjertesygdom begrebskode: 56265001<br />
Hjertefrekvens begrebskode: 364075005<br />
Hierarkier<br />
Begreberne i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> er sorteret i 18 hovedhierarkier. Der er relationer<br />
mellem begreberne.<br />
4
Hovedhierarkier<br />
1. Klinisk fund<br />
2. Aktivitet og procedure<br />
3. Kontekst<br />
4. Observation<br />
5. Kropsdel<br />
6. Organisme<br />
7. Materiale<br />
8. Farmaceutisk/ biologisk produkt<br />
9. Prøvemateriale<br />
10. Fysisk genstand<br />
11. Fysisk kraft<br />
12. Hændelse<br />
13. Miljø og lokalitet<br />
14. Sociale forhold<br />
15. Stadie og skala<br />
16. Bindeled<br />
17. Værdi<br />
18. Særligt begreb<br />
Figur 1. <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>’s hovedhierarkier<br />
De 18 hovedhierarkier i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> bliver i det følgende afsnit gennemgået ét<br />
for ét. De to første Klinisk fund samt Aktivitet og procedure er de vigtigste.<br />
5
Dansk<br />
<strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong><br />
1. Klinisk fund<br />
1. Clinical finding<br />
Kliniske fund omfatter fund og sygdomme. Det<br />
er resultater fra kliniske undersøgelser,<br />
vurderinger og bedømmelser.<br />
Eksempler:<br />
• Myokardieinfarkt<br />
• Brystsmerte<br />
2. Aktivitet og procedure<br />
• Myocardial infarction (disorder)<br />
• Chest pain (finding)<br />
2. Procedure/ intervention<br />
Aktivitet og procedure er eksempelvis invasive<br />
procedurer, medicinadministration samt<br />
billeddiagnostiske undersøgelser.<br />
Eksempler<br />
• Standard-EKG tagning<br />
• Blodtryksmåling<br />
• Sygeplejeudredning af patient og rapportering<br />
3. Kontekst<br />
• Standard ECG (regime/therapy)<br />
• Blood pressure taking (procedure)<br />
• Nursing evaluation of patient and report<br />
(procedure)<br />
3. Context-dependent categories<br />
Denne gruppe indeholder begreber, som<br />
fundamentalt ændrer betydningen af de<br />
begreber, de knyttes til.<br />
Eksempler<br />
• Manglende effekt af behandling<br />
• Ingen relevant familieanamnese<br />
• Absent response to treatment (context-dependent<br />
category)<br />
• No relevant family history (context-dependent<br />
category)<br />
4. Observation<br />
4. Observable entity<br />
Observation er spørgsmål, der behøver et svar<br />
(en værdi) for at give mening. Kombineres de<br />
med en værdi bliver de til et klinisk fund.<br />
Et eksempel er observationen blodtryk. Det kan<br />
opfattes som spørgsmålet: “Hvor højt er<br />
blodtrykket?”. Hvis dette kombineres med<br />
6
værdien 170/100 mmHg, vil det ikke længere<br />
være en observation, men i stedet være det<br />
kliniske fund blodtryk på 170/100 mmHg.<br />
Observation kan eksempelvis anvendes som<br />
”overskrift” til et felt i en klinisk journal, hvor<br />
man skal vælge mellem nogle udfald.<br />
Eksempler<br />
• Hjerterytme<br />
• Puls<br />
5. Kropsdel<br />
• Cardiac rhythm, function (observable entity)<br />
• Pulse, function (observable entity)<br />
5. Body structure<br />
Kropsdel indeholder begreber for både normale<br />
og unormale dele af kroppen.<br />
Eksempler<br />
• Hjerte<br />
• Hele hjertet<br />
• Del af hjertet<br />
• Ar<br />
6. Organisme<br />
• Heart structure (body structure)<br />
• Entire heart (body structure)<br />
• heart part (body structure)<br />
• Scar (morphologic abnormality)<br />
6. Organism<br />
Denne gruppe indeholder organismer, som har<br />
betydning i forbindelse med sygdomme hos<br />
mennesker og dyr. Det gælder både<br />
mikroorganismer såsom bakterier og virus,<br />
smitstoffer som prioner samt svampe, planter og<br />
dyr.<br />
Eksempler<br />
• Malariaparasitter<br />
• Candida<br />
7. Materiale<br />
• Malarial parasites (organism)<br />
• Candida (organism)<br />
7. Substance<br />
Materiale og kemiske bestanddele i produkter.<br />
Eksempler<br />
• Silikone<br />
• Ost<br />
• Blod<br />
• Silicone (substance)<br />
• Cheese (substance)<br />
• Blood (substance)<br />
7
8. Farmaceutisk/biologisk produkt<br />
8. Pharmaceutical/biological product<br />
Medicinalprodukter (produkter) og kemiske<br />
stoffer (materialer).<br />
Farmaceutisk/ biologisk produkt er adskilt fra<br />
Materiale-hierarkiet i et selvstændigt hierarki.<br />
Eksempler<br />
• Nitroglycerin<br />
• Langtidsvirkende insulin<br />
9. Prøvemateriale<br />
• Nitroglycerin (product)<br />
• Long acting insulin (product)<br />
9. Specimen<br />
Materiale udtaget til undersøgelse eller analyse,<br />
almindeligvis fra en patient.<br />
Eksempler<br />
• Hudbiopsimateriale<br />
• Afskrabninger<br />
10. Fysisk genstand<br />
• Skin biopsy sample (specimen)<br />
• Scrapings (specimen)<br />
10. Physical object<br />
Fysiske genstande omfatter naturlige og<br />
menneskeskabte ting - især relevant ved skader<br />
og kvæstelser.<br />
Eksempler<br />
• Motorcykel<br />
• Flaske<br />
11. Fysisk kraft<br />
• Motorcycle, device (physical object)<br />
• Bottle, device (physical object)<br />
11. Physical force<br />
Fysisk kraft er f.eks. bevægelse, tyngdekraft og<br />
stråling – mekanismer, som kan ligge bag skade<br />
og kvæstelse.<br />
Eksempler<br />
• Varme<br />
• Elektromagnetisk stråling<br />
12. Hændelse<br />
• Heat (physical force)<br />
• Electromagnetic radiation (physical force)<br />
12. Events<br />
Hændelse eller begivenhed, som resulterer i<br />
skade og kvæstelse.<br />
8
Eksempler<br />
• Jordskælv<br />
• Industriulykke<br />
13. Miljø og lokalitet<br />
• Earthquake (event)<br />
• Industrial accident (event)<br />
13. Environments / geographical locations<br />
Typer af miljøer samt navngivne lokaliteter<br />
såsom regioner og lande.<br />
Eksempler<br />
• Hospitalsmiljø<br />
• Danmark<br />
14. Sociale forhold<br />
• Hospital environment (environment)<br />
• Denmark (geographic location)<br />
14. Social context<br />
Sociale forhold med betydning for behandling<br />
og helbred.<br />
Eksempler<br />
• Flygtningefamilie<br />
• Middelklasse, økonomisk status<br />
15. Stadie og skala<br />
• Refugee family (social concept)<br />
• Middle class economic status (social concept)<br />
15. Staging and scales<br />
Omfatter vurderingsskala og stadieinddeling.<br />
Eksempler<br />
• TNM tumor-stadieinddeling<br />
• Glasgow komaskala<br />
16. Bindeled<br />
• TNM tumor staging system (tumor staging)<br />
• Glasgow coma scale (assessment scale)<br />
16. Attribute<br />
Bindeled bruges til at kæde to begreber sammen<br />
på tværs af hierarkier.<br />
Eksempler<br />
• Associeret med<br />
• Har aktive ingrediens<br />
• Har fokus<br />
• Associated with (attribute)<br />
• Has active ingredient (attribute)<br />
• Has focus (attribute)<br />
9
Ovenstående eksempel viser brugen af følgende bindeled: Lokalisation, udløsende agens, debut og forløb.<br />
17. Værdi<br />
17. Qualifier value<br />
En værdi kan kobles til bindeled og angiver<br />
indbyggede træk for begrebet.<br />
Eksempler<br />
• Falsk positiv<br />
• Tynd<br />
• Fem<br />
18. Særligt begreb<br />
• False positive (qualifier value)<br />
• Thin (qualifier value)<br />
• Five (qualifier value)<br />
18. Special concept<br />
Populært sagt en rodekasse. Særlig vigtige er de<br />
begreber, der er gjort inaktive, fordi de ikke<br />
lever op til krav som entydighed og korrekthed,<br />
eller fordi de er gengangere (se evt. afsnit om<br />
historik).<br />
10
Eksempel på inaktivt begreb<br />
• Bakteriel meningitis, ikke specificeret<br />
Begrebet bakteriel meningitis, ikke specificeret<br />
benyttes ikke længere. I stedet kan anvendes<br />
overgruppen Bakteriel meningitis, hvis man ikke<br />
ved, hvilken bakterie, der er årsag til<br />
sygdommen.<br />
• Bacterial meningitis NOS 1 (disorder)<br />
1. NOS: Not otherwise specified<br />
11
Hierarkiernes betydning<br />
Nogle begreber kan indgå i mere end ét hierarki. Eksempelvis kan insulin findes<br />
både i hierarkiet Materiale og i hierarkiet Farmaceutisk/biologisk produkt:<br />
67866001: insulin (substance)<br />
39487003: insulin product (product)<br />
Forskellen er, at materiale (substance) hentyder til insulin som en kemisk<br />
bestanddel, et indholdsstof, mens der med insulin som produkt (product) menes<br />
lægemidlet.<br />
Et andet eksempel er blod. Dette indgår ligeledes i to hovedhierarkier:<br />
87612001: blood (substance)<br />
119297000: blood specimen (specimen)<br />
Her tænker man henholdsvis på blod som det indgår i kroppen, i mad eller andet<br />
(substance) og som blod udtaget til prøvemateriale (specimen).<br />
Ordet vægt er indeholdt i mange begreber. Nedenfor ses et udpluk.<br />
27113001: body weight (observable entity)<br />
107647005: weight finding (finding)<br />
228919004: g/kg body weight (qualifier value)<br />
304983007: advice about weight (regime/therapy)<br />
272102008: weights (qualifier value)<br />
Alle begreberne indeholder ordet weight, men de har forskellig betydning. Det er<br />
derfor en god idé at gøre sig klart, hvilken kategori begrebet tilhører. Er det f.eks.<br />
proceduren at rådgive patienten om vægt 304983007: advice about weight<br />
(regime/therapy), eller er det patientens vægt som et klinisk fund 107647005:<br />
weight finding (finding).<br />
12
Termer<br />
Ofte findes der flere måder at angive samme begreb på. Termer beskriver<br />
begreberne og har hver sin termkode (DescriptionId). De termer, der beskriver et<br />
enkelt begreb har samme begrebskode, men forskellig termkode.<br />
Ekesempel: Forkølelsessår (eng: cold sore)<br />
Begrebskode Termkode<br />
Begreb: Forkølelsessår<br />
Fuldt specificeret navn: herpes labialis (sygdom) 1475003 741062012<br />
Foretrukket navn: herpes labialis 1475003 3570019<br />
Synonymer: forkølelsessår 1475003 476681015<br />
forkølelsessår (flertal) 1475003 3571015<br />
feberblister 1475003 3572010<br />
herpes simplex labialis 1475003 476680019<br />
Termerne dækker over samme begreb og har derfor en fælles begrebskode, men forskellig termkode.<br />
Termerne kan inddeles i<br />
• Foretrukket navn<br />
• Fuldt specificeret navn<br />
• Synonymer<br />
Foretrukket navn er det udtryk, som bruges i dagligdagen i klinikken. Alle begreber<br />
har et foretrukket navn. Det foretrukne navn er ikke unikt for et begreb. Det kan<br />
også være synonym eller foretrukket navn for at andet begreb.<br />
Eksempel på foretrukket navn<br />
• pain in throat – foretrukket navn for ondt i halsen<br />
Fuldt specificeret navn er en unik og entydig måde at beskrive et begreb på. Det<br />
kan adskille sig fra Foretrukket navn. Alle begreber har et fuldt specificeret navn.<br />
Eksempel på fuldt specificeret navn<br />
• pain in throat (finding) - fuldt specificeret navn for ondt i halsen<br />
Synonym er et andet ord for det samme begreb. Mange begreber har synonymer, og<br />
disse er ikke unikke for begrebet.<br />
Eksempel på synonym<br />
• Sore throat, throat discomfort, throat pain, throat soreness – synonymer for ondt i halsen<br />
13
Relationer<br />
Relationer forbinder begreber og giver begreberne deres betydning. Der er to<br />
forskellige slags relationer:<br />
• IS-A-relationer (”ER-EN”)<br />
• Egenskabsrelationer<br />
IS-A-relationer<br />
IS-A-relationer er typerelationer. De kaldes også ”forældre-barnrelationer” eller<br />
overbegrebs-underbegrebsrelationer. Overbegrebets egenskaber nedarves til<br />
underbegrebet.<br />
Eksempel på IS-A-relation<br />
Bakteriel infektiøs hjertesygdom IS-A Infektiøs hjertesygdom<br />
Nogle begreber har mere end én IS-A-relation. Det betyder, at begrebet har mere<br />
end ét overbegreb.<br />
Eksempel på flere overbegreber<br />
Begrebet ”bakteriel infektiøs hjertesygdom” har to overbegreber:<br />
• Infektiøs hjertesygdom<br />
• Bakteriel infektion<br />
Det vil sige, at<br />
Bakteriel infektiøs hjertesygdom IS-A Infektiøs hjertesygdom<br />
Bakteriel infektiøs hjertesygdom IS-A Bakteriel infektion<br />
Hierarkierne i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> dannes ved brug af IS-A-relationer. Starter man fra<br />
bunden af hierarkiet, kan man således bevæge sig op til <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>’s<br />
hovedhierarkier ved hjælp af IS-A-relationer.<br />
14
Figur 2. IS-A-relationer<br />
Egenskabsrelationer<br />
Der kan laves relationer mellem hierarkier ved hjælp af bindeled. Herved dannes<br />
egenskabsrelationer.<br />
Figur 3. Egenskabsrelationer for bakteriel infektiøs hjertesygdom<br />
Det enkelte bindeled kan kun henvise til ét bestemt hovedhierarki. Lokalisation<br />
henviser eksempelvis altid til begreber i Kropsdel.<br />
15
Definitioner<br />
Et begrebs definition består af dets relationer til andre begreber – både IS-Arelationer<br />
og egenskabsrelationer.<br />
Eksempel på et fuldt defineret begreb<br />
Forkølelsessår er fuldt defineret ved<br />
• IS-A relationer oral herpes simplex infection<br />
infektion i ansigtet<br />
læbesygdom<br />
• Egenskabsrelationer<br />
udløsende agens<br />
lokalisation<br />
human herpes simplex virus<br />
oral mukøs membran<br />
læbe<br />
Kun ca. 10 % af <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>’s begreber er på nuværende tidspunkt fuldt<br />
definerede. Resten betegnes primitive. Det betyder, at de mangler unikke relationer<br />
for at kunne skelnes fra deres overbegreber og sideordnede begreber. Målet er, at<br />
alle begreber skal defineres fuldstændigt.<br />
Begrebsdetaljering<br />
Begrebsdetaljering betyder, at begreberne ned gennem hierarkierne bliver mere og<br />
mere specifikke. Det giver mulighed for at lagre information på det niveau, man<br />
ønsker.<br />
Figur 4. Begrebsdetaljering<br />
16
Her er bakteriel infektiøs hjertesygdom mere specifikt end infektiøs hjertesygdom,<br />
som er mere specifik end infektion.<br />
Eksempel<br />
En patient har en infektion i hjertet. Årsagen til infektionen er ikke kendt. Denne information skal<br />
skrives således:<br />
• Infektiøs hjertesygdom (rigtigt)<br />
Hvis information lagres på et mere detaljeret niveau, kan det se sådan ud:<br />
• Bakteriel infektiøs hjertesygdom (forkert, da diagnosen er for specifik)<br />
Hvis informationen lagres på et mindre detaljeret niveau, ser det sådan ud:<br />
• Infektion (denne er for uspecifik, og der tabes information)<br />
Sammensatte begreber<br />
Prækoordinering (præ = før) betyder, at man på forhånd har kombineret visse<br />
begreber og givet dem en ny fælles begrebskode. Man kan gøre dette, hvis<br />
kombinationen forekommer hyppigt. Det gør <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> mere brugervenlig.<br />
Eksempel: Prækoordinering<br />
• Bryst begrebskode: 76752008<br />
• Cancer begrebskode: 86049000<br />
• Brystcancer begrebskode: 254837009<br />
Disse tre begreber har hver deres begrebskode. Begrebet brystcancer er prækoordineret. Man<br />
behøver således ikke at sætte de to begreber bryst og cancer sammen, hver gang man skal rapportere<br />
brystcancer.<br />
Postkoordinering (post = efter) er en kombination af begreber, der ikke er lavet på<br />
forhånd. Det bruges i de tilfælde, hvor man ikke kan finde et prækoordineret<br />
udtryk.<br />
Eksempel: Postkoordinering<br />
Begrebet screening for brystcancer findes ikke i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>. Hvis man skal bruge begrebet, må<br />
man selv kombinere det.<br />
• Brystcancer begrebskode: 254837009<br />
• Screening begrebskode: 312851005<br />
• Screening for<br />
brystcancer 254837009 + 312851005<br />
17
Subset<br />
Et subset (en delmængde) er et sæt af begreber, som er afpasset i forhold til et<br />
specielt behov.<br />
Eksempel<br />
Et subset er f.eks. Danmark. I USA har man ikke offentlig sygesikring og bruger en masse begreber<br />
til forsikringsselskaber. Disse begreber er ikke relevante i Danmark, og man vil i et dansk subset<br />
udelukke disse.<br />
Eksempler på andre subsets<br />
• kardiologi<br />
• ortopædkirurgi<br />
• fysioterapi<br />
Historik<br />
Historikfunktionen er vigtig i <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong>. Når man ændrer begreber i <strong>SNOMED</strong><br />
<strong>CT</strong>, markeres de med et historikmærke. Måden at markere de inaktive begreber på<br />
er forskellig, alt efter hvilket søgeprogram man benytter.<br />
Inaktive begreber kan ikke længere bruges, men de findes stadig i systemet og<br />
bevarer deres unikke kode. Dette er vigtigt, da de er blevet anvendt, indtil man har<br />
deaktiveret dem. Der skal være mulighed for at hente denne information, selvom<br />
begrebet ikke længere bruges.<br />
Eksempel: Historisk begreb<br />
• Bakteriel meningitis, ikke specificeret<br />
Man har erstattet dette begreb med et andet, men det findes stadig i systemet.<br />
18
Referencer<br />
1. Grauballe, H et al.: Klassifikationsteori. 2. udgave. Danmarks<br />
Biblioteksskole, 1998.<br />
2. Informationshåndbogen. 3.udg. Dansk Standard, 2002. (DS-Håndbog; 109).<br />
3. Madsen, B N: Terminologi 1. Principper og metoder; Gads forlag, 1999.<br />
4. <strong>SNOMED</strong> Clinical Terms. User Guide. January 2005 Release. College of<br />
American Pathologists, 2002-2005.<br />
5. <strong>SNOMED</strong> <strong>CT</strong> – Brugermanual. Basisstruktur for dansk<br />
sundhedsterminologi. Foreløbig version. Sundhedsstyrelsen, april 2005.<br />
6. Terminologi til GEPJ – beskrivelse og vejledning. Sundhedsstyrelsen, SESI,<br />
2004.<br />
7. <strong>Vejl</strong>edning i klassifikation. H:S Informatikafdelingen,<br />
Klassifikationsprojektet, juli 2005.<br />
19
Indledning<br />
<strong>Hovedstadens</strong><br />
Sygehusfællesskab<br />
Bredgade 34<br />
1260 København K<br />
Telefon 3348:3348<br />
Fax 3348:3899<br />
www.hosp.dk<br />
HS-Direktionen@hsp.hosp.dk
Change language