Fakta om Region Hovedstaden

Fakta om Region Hovedstaden 2009 

Region Hovedstaden 

Fakta om 

Region Hovedstaden

Fakta om Region Hovedstaden 

Indhold 


Sundhedsplan 

Hospitalsplan 

Region Hovedstadens Psykiatri 

Psykiatriplan 

Pakkeforløb 

Kommunesamarbejde 

Profil af borgernes sundhed 

Præhospital indsats og sundhedsberedskab 

Plan for den ældre medicinske patient 

Praksis 

Region Hovedstaden - Handicap 

Regional udvikling 

Regional udvikling - centrale områder 

Klima og miljø 

Regionen som organisation 

Politik 

Regionsloven 

Regionens økonomi 

Rekruttering og personaleudvikling 

3 

4 

5 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

20 

22 

23 

24 

25 

26 

Udgiver 


Layout 

Grafik & TV, Region Hovedstaden 

Foto 

Colourbox - hvor intet andet er nævnt 

November 2009



De fem regioner i Danmark har hovedansvaret for det samlede sundhedsvæsen og en række sociale institutioner. 

De står i spidsen for et regionalt samarbejde med erhvervslivet, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne, 

som skal sikre den regionale udvikling. 

Overblik - Region Hovedstaden 

Region Hovedstaden er borgermæssigt den største af Danmarks fem regioner med 1,6 mio. borgere 

Regionens areal: 2.561 km 2 

Antal ansatte: ca. 40.400 

Budget 2010: 37,2 mia. kr. (driftsudgifter + anlægsinvesteringer) 

Hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden omfatter 12 hospitaler med ca. 5.150 sengepladser 

Region Hovedstadens Psykiatri omfatter 16 centre med ca. 1.430 sengepladser, 9 sociale tilbud og omkring 5.000 fuldtidsansatte 

Region Hovedstaden – Handicap omfatter 19 sociale tilbud med ca. 1.400 medarbejdere 

Praksissektoren i regionen består af ca. 3.800 praktiserende behandlere – 

primært alment praktiserende læger og andre speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer 

De 29 kommuner i regionen indgår individuelle sundhedsaftaler med Region Hovedstaden – 

bl.a. om indlæggelses- og udskrivningsforløb, forebyggelse, genoptræning og hjælpemidler 

Download regionens centrale planer, politikker og strategier: 

www.regionh.dk/udgivelser 

3


Sundhedsplan 

Regionen har pligt til at udarbejde en samlet plan for 

regionens arbejde med sundhedsområdet, en såkaldt 

sundhedsplan. Sundhedsplanen redegør for regionens 

planer, strategier, politikker og aftaler på sundhedsområdet. 

Sundhedsplanen består af en beskrivelse af sundhedsvæsenet 

i Region Hovedstaden, og hvilke dele det 

består af (hospitaler, praksissektoren, kommunerne), 

og hvordan der i regionen arbejdes for at sikre et sammenhængende 

sundhedsvæsen. 

HoSPitALerne HAR åRLigt: 

• 2.607.086 ambulante besøg på akutmodtagelser 

• 1.654.883 sengedage 

• 195.000 operationer (2008), heraf 105.000 

under indlæggelse og 90.000 ambulant 

Det giver i gennemsnit ca. 12.000 patienter hver dag 

på regionens hospitaler 

 

Desuden består planen af en gennemgang af den 

væsentligste sundhedsplanlægning, der er vedtaget i 

Region Hovedstaden. I gennemgangen er der særligt 

fokus på indsatsen for at skabe mere sammenhængende 

patientforløb af høj kvalitet, og der gives en kort 

beskrivelse af de enkelte elementer i sundhedsplanlægningen. 

SunDHeDSPLAn 

Præhospital- og beredskabsplan 

Hospitalsplan 

Kvalitetsstrategi 

Sundhedsaftaler 

Bruger-, patient- og pårørendepolitik 

Psykiatriplan 

Forebyggelsespolitik 

Sundhedsprofil 

Praksisplan for kiropraktik 

Praksisplan for almen praksis 

Praksisplan for speciallægepraksis 

Praksisplan for fysioterapi 

Handleplan for patientsikkerhed 

Strategi for kronisk sygdom 

Ældreplan 

Forskningspolitik 

45


Hospitalsplan 

Region Hovedstadens hospitalsplan blev vedtaget i regionsrådet 

i maj 2007. Planen samler regionens behandlingstilbud 

på færre adresser. 

Formålet er at styrke kvaliteten i behandlingen og 

skabe det bedste grundlag for forskning i fremtidens 

behandlingsformer. 

Samtidig skal planen også tage højde for krav om 

nærhed i behandlingen og sammenhæng i patientens 

forløb – også når det går på tværs af afdelinger, hospitaler 

og sektorer. 

Fire administrative planlægningsområder 

Hospitalsplanen inddeler regionen i fire planlægningsområder, 

som hver har et områdehospital og et eller 

flere nærhospitaler. Områdehospitalerne tager sig af 

den akutte behandling inden for kirurgi og medicin 

og har akutmodtagelser, som behandler større og mere 

komplicerede skader/sygdom. 

De fire områdehospitaler i regionen er: 

• Hvidovre Hospital (Syd) 

• Bispebjerg Hospital (Byen) 

• Herlev Hospital (Midt) 

• Hillerød Hospital (Nord) 

Rigshospitalet har status som specialhospital og varetager 

desuden gynækologi, fødsler og børn m.m. for 

Byen. 

Generalplan 

I foråret 2009 præsenterede Region Hovedstaden en 

generalplan for modernisering af regionens hospitaler 

og psykiatri. Generalplanen beskriver moderniseringen 

af de fysiske rammer på hospitalerne og i psykiatrien. 

Generalplanen består af to dele: En plan for, hvordan 

man kan føre den vedtagne hospitals- og psykiatriplan 

ud i livet. Og en langsigtet visionsplan, som forudsætter 

yderligere investeringer. Et flertal i regionsrådet 

har tilsluttet sig, at generalplanen indgår i det videre 

arbejde med hospitals- og psykiatriplanen. 

Det beløber sig til 1,2 mia. kr. at realisere psykiatriplanen. 

Hvis den langsigtede vision også realiseres, skal 

der investeres yderligere 1,3 mia. kr., dvs. en samlet 

investering på 2,5 mia. kr. 

Det samlede økonomiske estimat er forbundet med en 

usikkerhed, som vurderes at udgøre ca. 10% svarende 

til ca. 3 mia. kr. for hospitalerne og psykiatriske centre 

under èt. 

Regeringen har givet foreløbigt tilsagn til fire 

projekter i regionen: 

• Etablering af en nordfløj på Rigshospitalet med en 

økonomisk ramme på 1,85 mia. kr. (heraf skal Region 

Hovedstaden selv finansiere de 740 mio. kr.) 

• Udbygning af Herlev Hospital med en økonomisk 

ramme på 2,25 mia. kr. (heraf skal Region Hovedstaden 

selv finansiere de 900 mio. kr.) 

• Udbygning af Hvidovre Hospital med en økonomisk 

ramme på 1,45 mia. kr. (heraf skal Region Hovedstaden 

selv finansiere de 580 mio. kr.) 

• Udbygning af Psykiatrisk Center Sct. Hans med en 

økonomisk ramme på 0,55 mia. kr. (heraf skal Region 

Hovedstaden selv finansiere de 220 mio. kr.) 

Fuldt gennemført vil planen give årlige rationaliseringsmuligheder 

på forventet 250-300 mio. kr. 

www.regionh.dk/hospitalsplan 

• Den politiske aftale om hospitalsplanen 

• De sundhedspolitiske hensigtserklæringer for 


• Befolkningsgrundlag 

• Beskrivelse af specialerne 

• Hele generalplanen og de individuelle visioner for 

hospitalerne og psykiatrien. 

Økonomi og tidshorisont 

Det beløber sig til 11 mia. kr. at realisere hospitalsplanen. 

Den langsigtede visionsplan betyder en yderligere 

investering på 15 mia. kr. Den samlede investering er 

således 26 mia. kr. 

5


Planlægnings- og optageområder - hospitalsplanen 

67



Region Hovedstadens Psykiatri leverer som psykiatrisk 

hospital regionens ydelser på psykiatriområdet. 

Kerneopgaven er behandling og pleje af psykisk syge 

inden for de to lægefaglige specialer psykiatri og 

børne- og ungdomspsykiatri. 

Region Hovedstadens Psykiatri: 

• Er Danmarks største psykiatriske hospital og behandler 

ca. 40% af alle psykisk syge 

• Består af 13 psykiatriske centre, 3 børne- og ungdomspsykiatriske 

centre, en fælles administration 

samt 9 sociale tilbud 

• Behandlede 37.784 patienter i 2007 

• Havde 310.821 besøg i de ambulante tilbud i 2007 

• Beskæftiger ca. 5.000 ansatte 

• Har et samlet budget på 2,7 mia. kr. (2009) 

7


Psykiatriplan 

Regionsrådet for Region Hovedstaden vedtog den 15. 

maj 2007 psykiatriplanen. Planen skal sikre en høj 

og ensartet kvalitet i behandlingen af psykisk syge 

overalt i regionen gennem stærke faglige miljøer og 

en effektiv drift, primært gennem to hovedindsatsområder: 

• Omlægning af optageområder 

• Udvikling og specialisering 

Anbefalingerne i psykiatriplanen indebærer en række 

sammenlægninger og flytninger af funktioner i psykiatrien. 

Psykiatriens generalplan for byggeri beskriver 

visionerne for om- og nybyggeri for i alt 2,6 mia. kr. 

over de næste år. 

www.psykiatri-regionh.dk 

• De psykiatripolitiske hensigtserklæringer 

• Psykiatriplanen 

• Generalplanen 

• Psykiatri - hvad er det, og hvordan behandler man 

psykisk sygdom 

• Børne- og ungdomspsykiatri - hvad er det, og 

hvordan behandler man børn og unge med psykisk 

sygdom 

• Distriktspsykiatri 

• Retspsykiatri 

• Patientrettigheder 

• Sociale tilbud 

Optageområder i 

voksenpsykiatrien - 

psykiatriplan 

Optageområder i 

børne- og ungdomspsykiatrien - 

psykiatriplan 

89


Pakkeforløb 

Pakkeforløb på kræftområdet 

I foråret 2008 begyndte regionens hospitaler at 

implementere og arbejde med de nationale pakkeforløb 

på kræftområdet. Formålet med pakkeforløb 

er at tilbyde patienterne undersøgelser og 

behandling af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb og 

med klar besked undervejs og derigennem forbedre 

prognosen og livskvaliteten og mindske utrygheden 

ved ventetid. 

Pakkeforløbene dækker forløbet fra begrundet 

mistanke om kræft, gennem udredning, diagnose, 

behandling og efterbehandling. Forløbene beskriver 

undersøgelser og behandlinger, herunder fagligt 

begrundede forløbstider. Endvidere beskriver 

pakkeforløbene, hvor der undervejs i forløbet gives 

information til patienterne samt de målepunkter, 

der skal gøre det muligt at overvåge om pakkeforløbene 

fungerer efter hensigten. 

www.regionh.dk/kraeftpakker 

Pakkeforløb for hjertesygdomme 

I foråret 2009 begyndte regionens hospitaler at arbejde 

med pakkeforløb for fire ikke-akutte livstruende 

hjertesygdomme, nemlig ustabile hjertekramper og 

blodprop i hjertet, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og 

stabile hjertekramper. 

Med de fire hjertepakker er der skabt standardiserede 

retningslinjer på landsplan for de enkelte trin i 

patientforløbet: Fra der er begrundet mistanke om 

hjertesygdom, til udredning, diagnosticering, behandling, 

kontrol og rehabilitering. 

I hvert pakkeforløb er der fastlagt tider for, hvor 

lang tid der må gå fra henvisning over udredning og 

behandling til efterfølgende rehabilitering. 

Tiderne for, hvor lang tid udredning og behandling 

må tage, har til formål at forkorte patientforløbet, 

bedre prognosen og mindske utrygheden ved ventetid. 

www.regionh.dk/hjertepakker 

• Beskrivelser af alle pakkeforløb på kræftområdet 

• Status for pakkeforløbene 

❤ 

9


Kommunesamarbejde 

Kommunesamarbejde omhandler sundhedsaftaler og 

sociale rammeaftaler. 

Sundhedsaftalerne er obligatoriske aftaler om samarbejdet 

mellem Region Hovedstaden og de enkelte 

kommuner. Aftalerne gælder for en valgperiode. 

Den sociale rammeaftale handler om drift og udvikling 

af tilbud på social- og specialundervisningsområdet i 

regionen. Aftalen indgås årligt mellem regionsrådet og 

kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden. 

Det politiske samarbejde mellem kommunerne og 

regionen om sundhedsaftaler sker i Sundhedskoordinationsudvalget. 

For perioden 2007-2009 vedrører sundhedsaftalerne 

følgende indsatsområder: 

• Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 

• Indlæggelsesforløb 

• Træning 

• Hjælpemidler 

• Forebyggelse og sundhedsfremme 

• Indsatsen for mennesker med sindslidelser 

www.regionh.dk/kommunesamarbejde 

10 11


Profil af borgernes sundhed 

Sundhedsprofilen er et værktøj til forebyggelsesarbejdet 

for regionens 29 kommuner og regionen, og 

den skal skabe overblik over borgernes sundhed. 

Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden fra 2008 

er et resultat af en spørgeskemaundersøgelse blandt 

70.000 tilfældigt udvalgte regionsborgere i alderen 

25-79 år. 

Kort om resultaterne: 

• Næsten en fjerdedel af borgerne i Region 

Hovedstaden ryger dagligt 

• Hver femte borger har tegn på afhængighed af 

alkohol 

• 15% af regionens borgere lever op til Sundhedsstyrelsens 

anbefalinger om sund adfærd 

• Næsten halvdelen af alle regionens borgere er 

enten svært eller moderat overvægtige 

• En femtedel er i behandling for forhøjet blodtryk 

• En femtedel har en eller flere allergiske lidelser 

• 15% er lungesyge 

• 15% har psykiske problemer 

• 13% af alle regionens borgere over 25 lider af to 

kroniske sygdomme, mens 8% lider af tre eller flere 

www.regionh.dk/sundhedsprofiltema 

• Den samlede rapport om sundhedsprofilen 

• Regionens strategi for kronisk sygdom 

• Regionens forebyggelsespolitik 

• Oversigtskort over kommunesocialgrupper 

Region Hovedstaden har ansvaret for sundhedsbered 

11


Præhospital indsats og 

sundhedsberedskab 

Region Hovedstaden har ansvaret for sundhedsberedskabet 

på regionens hospitaler og for det præhospitale 

beredskab, dvs. for ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikopter 

og sygetransportkørsel. Beredskabet 

er målrettet akut sygdom og tilskadekomst i dagligdagen, 

men kan samtidig håndtere større ulykker og 

hændelser. 

• 160.000 gange om året sender Region Hovedstaden 

en ambulance akut ud til borgerne 

• 13.700 gange sendes også en akutlægebil, fordi 

hændelsen kan være livstruende 

• 350.000 borgere besøger hvert år en af Region 

Hovedstadens akutmodtagelser 

Fra marts 2010 og halvandet år frem indgår der en 

akutlægehelikopter i Region Hovedstadens akutberedskab. 

Det er en forsøgsperiode, som skal samle 

erfaringer ind til 2011, hvor der etableres en landsdækkende 

helikopterordning. 

Forsøgsordningen er gjort muligt på baggrund af en 

donation fra TrygFonden til Region Hovedstaden og 

Region Sjælland. 

Region Hovedstadens AMK (Akut Medicinske 

Koordination scenter) og vagtcentral varetager det 

samlede sundhedsberedskab og udsendelse af ambulancer 

og akutlægebiler. AMK og vagtcentral skal 

hjælpe og vejlede personale og borgere om den rette 

hjælp. 

www.regionh.dk/akut 

• Beredskabsplaner 

• Akut sygdom 

• Enhed for akut medicin og sundhedsberedskab 

12 13 

Foto: Poul Rasmussen


Plan for den ældre medicinske patient 

Regionsrådet har vedtaget en ”Plan for den ældre 

medicinske patient” i foråret 2009. Antallet af ældre 

over 65 år er støt stigende fra ca. 200.000 i 2000 til 

forventeligt ca. 400.000 i 2040. 

De ældre medicinske patienter har ofte flere sygdomme 

på samme tid og har problemer med at klare en 

række dagligdags gøremål, eksempelvis indkøb og 

rengøring. 

Samtidig har de ikke alle venner og familie, som kan 

hjælpe dem med de daglige gøremål. Derfor har de et 

stærkt behov for at få hjælp i hjemmet. 

”Planen for den ældre medicinske patient” har især 

fokus på forholdene for en mindre men behandlingskrævende 

gruppe ældre. Dog vil de forbedringer, som 

er sigtet med denne plan, komme alle andre patientgrupper 

til gavn. 

www.regionh.dk/aeldreplan 

• Plan for den ældre medicinske patient, 

inkl. visionerne 

• Afrapportering fra det politiske udvalg i regionen 

• Reportage fra dialogmøder med kommuner, 

eksperter, ældre og ældreråd 

13


Praksis 

Praksissektoren i Region Hovedstaden består af ca. 

3.800 praktiserende behandlere – primært alment 

praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, 

fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer. 

Der udarbejdes planer og beskrivelser for samtlige 

områder på nær tandlæger og fodterapeuter. 

Regionen afregner honorarer til de praktiserende 

læger og andre af sektorens specialister og samarbejdspartnere. 

Regionen behandler også klagesager 

vedrørende læger, speciallæger og tandlæger. For 

tandlægers vedkommende er det såvel serviceklager 

som faglige klager. For øvrige områder kun serviceklager. 

Budgettet for praksissektoren er ca. 6.6 mia. kr. 

Praksisplanen for almen praksis består af tre 

dele, der beskriver: 

• Hvordan borgerne sikres en lige og ensartet adgang 

til almen lægehjælp 

• Hvordan samarbejdet mellem de forskellige aktører 

på sundhedsområdet fremmes 

• Hvordan der fremtidigt skal arbejdes med 

kvalitetsudvikling i almen praksis 

www.regionh.dk/praksis 

14 15 14


Region Hovedstaden - Handicap 

Region Hovedstaden – Handicap driver en række 

specialiserede tilbud målrettet børn og voksne 

med: 

• Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 

• Erhvervet hjerneskade 

• Syns-, høre- og andre kommunikationshandicap 

• Børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser 

• Børn og unge med kriminel adfærd 

Region Hovedstaden – Handicap omfatter 19 sociale 

tilbud med ca. 1.400 medarbejdere samt en central 

administration med 17 medarbejdere. 

www.handicap-regionh.dk 

• Handicaptilbud 

• Anvisning af pladser 

• Indflydelse for brugere og pårørende 

15


Regional udvikling 

Hovedstadsregionen er Danmarks centrum for viden og 

vækst, og begge dele spreder sig som ringe i vandet til 

resten af Danmark. Hvis det går godt i hovedstadsregionen, 

går det også godt for resten af landet. Eksempelvis 

genereres 40 % af Danmarks bruttonationalprodukt i 

hovedstadsregionen, 85 % af alle udenlandske investeringer 

i Danmark placeres i regionen, og for hver 100 

arbejdspladser, der bliver skabt i regionen, skabes der 

automatisk 20 i resten af landet. 

Region Hovedstaden er med til at udvikle regionen 

inden for erhverv, uddannelse, trafik, kultur, forskning, 

natur og miljø. Regionen har ansvar for at overvåge 

og analysere udviklingen på disse områder og støtte 

initiativer og projekter, der er i tråd med de planer og 

strategier, der er vedtaget. 

Regionen samarbejder med nabolandene i Nordeuropa 

og Skandinavien om at skabe integration og sammenhæng. 

Ikke kun fordi det er vigtigt at være en del af det 

internationale samfund, men også for at skabe vækst 

og udvikling. Øresundssamarbejdet har høj prioritet. 

Hovedstadsregionen skal på sigt udvikle sig til en 

af de førende storbyregioner i Europa med en grøn 

profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til 

alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og 

fritidsliv og internationalt udsyn. Det skal være en 

storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går 

hånd i hånd, og som kan tiltrække og fastholde nye 

som gamle borgere, turister og virksomheder 

Den regionale udviklingsplan 

Den regionale udviklingsplan indeholder visioner og 

pejlemærker på tre områder: infrastruktur, uddannelse 

og natur/miljø. Den blev vedtaget i juni 2008 og blev 

i juni 2009 fulgt op af en handlingsplan med 16 nye 

initiativer. 

Det er vigtigt, at udviklingen realiseres som en fælles 

indsats på tværs af myndigheder, sektorer og geografi. 

Regionen står stærkere samlet. Den regionale udviklingsplan 

og handlingsplan er udarbejdet i tæt dialog 

med regionens kommuner. 

16 17



Erhverv 

Vækstforum Hovedstaden varetager den regionale 

erhvervsudvikling. Regionsrådet stiller sekretariat til 

rådighed og udpeger medlemmerne af Vækstforum. 

Det gælder også formanden, som desuden er medlem 

af Danmarks Vækstråd og indgår partnerskabsaftalen 

med regeringen. 

Vækstforum udarbejder den regionale erhvervsudviklingsstrategi, 

overvåger vækstvilkårene i regionen og 

udvikler og indstiller initiativer til medfinansiering 

fra såvel Region Hovedstaden som fra EU’s regionale 

strukturfonde. Strukturfondene udgør 520 millioner 

kroner i 2007-2013. Region Hovedstadens egne midler 

er vokset til at være ca. 120 millioner kroner årligt i 

2010-2013. 

Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi har i 2007- 

2009 ført til 65 bevilgede projekter med over 35 ansøgere 

og 300 deltagere. Der er bevilget 1,3 milliarder 

kroner, og knap halvdelen er deltagernes egenfinansiering. 

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity 

er styrket med flerårige bevillinger og tættere koblet 

til erhvervsstrategien via resultatkontrakter. 

Evalueringen af arbejdet i 2006-2009 viser, at Vækstforum 

er en samarbejdsplatform med et højt ambitionsog 

aktivitetsniveau med behov for at styrke formandskab, 

fokus, synlighed og målbarhed. 

I 2007 vedtog Vækstforum en erhvervsudviklingsstrategi. 

Visioner er at gøre Region Hovedstaden til 

Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne 

sig, arbejde, drive virksom i og besøge inden 2015. 

Vækstforum Hovedstaden udpeger og medfinancierer 

initiativer, der kan medvirke til at gøre stategien til 

virkelighed. 

Uddannelse 

Der er afsat 30 millioner kroner i regionale midler 

årligt, som kan gives til udviklingsprojekter på ungdomsuddannelser 

i regionen. Midlerne uddeles på baggrund 

af den regionale udviklingsplan og de kriterier, 

som er vedtaget af regionsrådet. Derudover kan uddannelsesinstitutionerne 

søge EU’s strukturfonde om 

medfinansiering. 

Som en del af handlingsplanen for den regionale 

udviklingsplan er der udpeget fire initiativer på 

uddannelsesområdet, som Region Hovedstaden vil 

have særligt fokus på i den kommende tid. Der vil 

blandt andet blive iværksat en større indsats, der 

kan reducere de uligheder i uddannelsesniveau og 

forskelle i frafald, som eksisterer internt i regionen. 

Indsatsen skal være med til at sikre, at flere unge i alle 

regionens kommuner gennemfører en ungdomsuddannelse. 

Allerede nu er der givet 31 millioner kroner 

i regionale midler og fra EU Socialfond til at etablere 

lokale erhvervsskoleafdelinger i Nordsjælland og skabe 

praktikpladser til eleverne på de nye skoler. 

Desuden bliver der i øjeblikket sat flere initiativer i 

gang på plejeomsorgsområdet. Her er der brug for at 

øge både rekrutteringen og fastholdelsen af elever, så 

regionen har tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til 

sundhedssektoren de kommende år. 

Kultur 

Region Hovedstaden støtter hvert år markante kulturevents 

med 8 millioner kroner. Kulturorganisationer og 

-institutioner kan også søge EU’s strukturfonde. Midlerne 

uddeles på baggrund af begivenhedsstrategien. 

Øresundssamarbejde 

Øresundsregionens vigtigste samarbejdsplatform 

er Øresundskomiteen, som består af 36 folkevalgte 

politikere fra begge sider af sundet. Gennem komiteen 

aftales og igangsættes hvert år en række grænseoverskridende 

aktiviteter og projekter, som Region Hovedstaden 

deltager i. 

Det vigtigste projekt i øjeblikket er udarbejdelsen af 

ØRUS – den øresundsregionale udviklingsstrategi, som 

Region Hovedstaden udarbejder sammen med Region 

Sjælland, Region Skåne og andre væsentlige aktører i 

øresundsregionen. Strategien skal sikre, at vi får udnyttet 

det store potentiale for samarbejde og integration, 

som eksisterer på tværs af sundet. Den øresundsregionale 

udviklingsstrategi forventes at ligge klar i april 

2010. 

Forskning og innovation 

Politik for sundhedsforskning blev vedtaget af regionsrådet 

i september 2007. Politikken skal være med til 

at realisere visionen om, at Region Hovedstaden skal 

udføre forskning i verdensklasse indenfor prioriterede 

områder til glæde for den enkelte borger, sundhedsvæsenet 

og samfundet som helhed. Politikken følges op 

af årlige handlingsplaner og initiativer på området. 

Derudover bidrager regionen til at kommercialisere 

forskningsresultater og skabe de bedste rammebetingelser 

for forskning, udvikling og innovation i sundhedsvæsenet. 

Det sker gennem et styrket samarbejde med 

universiteter og erhvervsliv i regionen om udvikling og 

anvendelse af nye sundhedsteknologier, organisationsformer, 

ydelser og produkter. 

17



Trafik og infrastruktur 

Region Hovedstaden betaler hvert år over 400 millioner 

kroner til Trafikselskabet Movia. Pengene går til at 

finansiere de regionale busser og lokalbanerne i regionen 

samt den fælles administration i Movia. Gennem 

handlingsplanen for den regionale udviklingsplan og 

den kommende Øresundsregionale udviklingsstrategi 

satser Region Hovedstaden markant på at fremme den 

kollektive trafik, herunder en letbane i Ring 3. 

Sammen med ti kommuner langs Ring 3 deltager Region 

Hovedstaden i et samarbejde om at udvikle Ring 3 

til en sammenhængende by. Ønsket er at koordinere 

byomdannelsen med trafikplanlægningen og anlægget 

af en letbane langs Ring 3. 

Den internationale tilgængelighed er et konkurrenceparameter 

for regionens og hele Danmarks erhvervsliv. 

Hvis hovedstadsregionen skal udvikle sig til en af de 

førende storbyregioner i Europa, skal forbindelserne 

ud og ind af regionen forbedres væsentligt, f.eks. med 

højhastighedstog og faste forbindelser til Sverige via 

Helsingør/Helsingborg og til Tyskland via Femern Bælt. 

Københavns Lufthavn spiller en vigtig rolle for tilgængeligheden, 

men desværre er lufthavnen på få år rykket 

ned i det europæiske lufthavns-hieraki. Hvis lufthavnen 

mister yderligere andele på markedet kan det få 

alvorlige følger for regionen. Over 40.000 mennesker 

arbejder i lufthavnen eller med afledte aktiviteter fra 

lufthavnen. En svækkelse af lufthavnen og luftfartserhvervet 

kan udover tabet af arbejdspladser medføre, at 

færre virksomheder og medarbejdere i fremtiden slår 

sig ned eller bliver i regionen. Region Hovedstaden 

arbejder derfor på at finde løsninger på udfordringen i 

tæt samspil med de centrale aktører. 

At det kan betale sig at samarbejde blev bevist, da 

Region Hovedstaden og de 29 kommuner formulerede 

et fælles indspil til regeringens infrastrukturkommission 

i 2007 med henblik på at få prioriteret investeringer 

til hovedstadsregionens trafikale infrastruktur. 

Regeringens endelige investeringsplan fra januar 2009 

er præget af regionens og kommunernes ønsker til 

fremtidige investeringer. 

www.regionh.dk/regionaludvikling 

• Lufthavnsanalysen 

• Den regionale udviklingsplan og handlingsplan 

• Erhvervsudviklingsstrategien 

• Uddannelsesstrategi 

• Politik for Sundhedsforskning 

• Strategi for trafikal infrastruktur 

• OECD analyse af hovedstadsregionen 

18 19


19



Klima 

Region Hovedstaden har besluttet at udarbejde 

en ambitiøs klimastrategi for hovedstadsregionen. 

Klimastrategien skal sætte en fælles retning for kommunernes 

og regionens klimaindsats og indeholde en 

handlingsplan med konkrete klimaprojekter. Der er 

afsat 15 millioner kroner til at formulere strategien og 

medfinansiere klimaprojekter. Klimastrategien forventes 

at foreligge efter sommerferien 2010. 

Allerede nu har regionen igangsat projekter til gavn 

for klimaet. De globale klimaforandringer betyder, 

at vi vil få højere vandstand i havene, mere nedbør 

og kraftigere storme. Derfor skal et af de igangsatte 

projekter, som regionen samarbejder med 11 kommuner 

om, være med til at sikre by og naturområder mod 

vandstandsstigninger og afløb af regn- og spildevand. 

Et andet projekt, som regionen og 16 kommuner samarbejder 

om, skal være med til at udvikle et regionalt 

net af cykelpendlerruter med henblik på at få flere 

til at cykle til studie eller job. Det gavner ikke kun 

klimaet ved at reducere CO2-udledningen, men også 

befolkningens sundhedstilstand. 

Jordforurening 

I forbindelse med kommunalreformen blev arbejdet 

med at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand 

fordelt mellem staten, kommunerne og regionerne. 

Region Hovedstaden arbejder systematisk med at 

kortlægge og undersøge grunde, hvor der er mistanke 

om forurening af jord og grundvand. Regionen renser 

endvidere op de steder, hvor forureningen truer 

miljøet eller menneskers sundhed. 

20 21

Fakta Fakta om om Region Region Hovedstaden 


På miljøområdet arbejder Region Hovedstaden ud fra 

visionen: 

REN JORD – RENT VAND – SUNDERE LIV 

Strategien for jordforureningsområdet har følgende 

fire hovedmål: 

• Borgernes sundhed må ikke trues af jord- og grundvandsforureninger 

• De tilgængelige økonomiske ressourcer anvendes 

optimalt 

• Regionens opgaver skal være forståelige for borgerne 

og formidles på en måde, der giver borgeren 

mulighed for at handle fornuftigt i egen interesse 

• Regionens viden fastholdes og udvikles i tæt samarbejde 

med forskningsverdenen og med anvendelse 

af de nyeste internationale erfaringer og metoder på 

området 

I Region Hovedstaden er der: 

• Kortlagt ca. 5.000 lokaliteter, som er konstateret 

forurenede, eller hvor der er begrundet mistanke 

om forurening 

• Op til 35.000 gamle ejendomme, som skal tjekkes 

for gammel forurening 

• Mindst 300 grunde i Region Hovedstaden, der skal 

ryddes op på 

Med de nuværende økonomiske ressourcer i forhold 

til opgavens størrelse vil det vare 50–100 år, inden alle 

forurenede grunde i Region Hovedstaden er undersøgt 

og om nødvendigt oprensede. 

Ud over opgaver i forbindelse med jord- og grundvandsforurening 

varetager Region Hovedstaden 

opgaver inden for råstofområdet samt Agenda 21 

(bæredygtig udvikling). 

Agenda 21 

Region Hovedstaden er en af Danmarks største 

virksomheder og forbruger store mængder ressourcer, 

såsom varme, elektricitet, vand og kemikalier til at 

drive virksomhedens mange aktiviteter. Forbruget af 

ressourcer giver anledning til påvirkninger af miljøet 

i form af luftforurening, spildevand og affald.. Som 

virksomhed har Regionen derfor store muligheder for 

at medvirke til en bæredygtig udvikling i regionen 

ved dels at styre egen drift miljømæssigt forsvarligt og 

at fremstå som et godt eksempel for andre aktører i 

regionen. 

Regionen ønsker at være en troværdig partner indenfor 

bæredygtig udvikling og regionen har derfor valgt at 

starte med at “feje for egen dør”. Det betyder i praksis, 

at regionen arbejder på en strategi for planlægning, 

beskrivelse og gennemførelse af processen mod en 

bæredygtig udvikling. 

Denne strategi kaldes for en lokal Agenda 21 for 

virksomheden Region Hovedstaden. Det er hensigten at 

strategien skal benyttes til at sprede viden og bevidsthed 

om nødvendigheden af bæredygtig udvikling samt 

tjene som inspiration for regionens ansatte og for 

andre offentlige og private virksomheder, institutioner 

og borgere. 

www.regionh.dk/miljoe 

• Jordforureningsstrategien 

• Råstofplan 2007 

• Agenda 21-strategi 

21


Regionen som organisation 

Mission, vision og værdier for Region Hovedstaden 

Mission, vision og værdier danner sammen med en 

række styringsredskaber rammen for det overordnede 

styringsgrundlag i Region Hovedstaden. 

Mission: 

Er fastsat med lovgivningen, der definerer regionens 

opgaver. (Læs mere side 20). 

Vision: 

Region H – når det gælder! Vi skaber udvikling og 

sammenhæng i regionen med høj livskvalitet for alle, 

der bor og færdes her. 

Region Hovedstadens organisationsdiagram 

Organisation 

Værdier: 

Professionalisme, robusthed, ordentlighed, fremsynethed. 

Regionsrådet og øvrige politiske organer 

Regionen ledes af 41 folkevalgte politikere 

Koncerndirektion 

Består af regionsdirektøren og fi re koncerndirektører 

Udvidet direktion 

Består af koncerndirektionen og de 14 virksomhedsdirektører 

Samlet koncernledelse 

Består af koncerndirektionen, de 14 virksomhedsdirektioner, hospitalschefen på 

Bornholms Hospital, de 8 centerdirektører på Rigshospitalet og de 9 stabsdirektører 

15 virksomheder: 9 stabe: 


Amager Hospital 

Bispebjerg Hospital 

Bornholms Hospital 

Frederiksberg Hospital 

Frederikssund Hospital 

Gentofte Hospital 

Glostrup Hospital 

Helsingør Hospital 

Koncern Sekretariatet 

Koncern HR 

Koncern IT 

Koncern Kommunikation 

Koncern Miljø 

Koncern Plan og Udvikling 

Koncern Praksis 

Koncern Økonomi 

Koncern Regional Udvikling 

Herlev Hospital 

Hillerød Hospital 

Hvidovre Hospital 

Rigshospitalet 

Region Hovedstaden – Handicap 

Region Hovedstadens Apotek 

22 23


Politik 

Regionsrådet 

Hvert 4. år vælges et nyt regionsråd. Regionsrådet 

er på 41 medlemmer, og der vælges blandt medlemmerne 

en formand og to næstformænd. Regionsrådet 

er regionens øverste myndighed. 

Forretningsudvalget 

Under regionsrådet nedsættes der et forretningsudvalg, 

der har de samme opgaver som et økonomiudvalg 

har i kommunerne. Forretningsudvalget er i 

Region Hovedstaden på 13 medlemmer. Alle sager, 

som regionsrådet skal træffe beslutning i, skal først 

igennem forretningsudvalget. Forretningsudvalget 

har også kompetencen til at træffe beslutning i sager 

inden for konkrete områder, som regionsrådet har 

bemyndiget forretningsudvalget til. 

Underudvalg 

Under regionsrådet kan der nedsættes midlertidige 

underudvalg. Underudvalgene har til opgave at 

gennemarbejde forskellige opgaver ud fra de kommissorier, 

som regionsrådet har vedtaget. Når et underudvalg 

er færdig med sin opgave gives der en offentlig 

afrapportering i regionsrådet, og underudvalgenes 

erfaringer indgår så i det videre arbejde og inddrages 

i de beslutninger, regionsrådet skal træffe. 

Sundhedskoordinationsudvalget 

Ligeledes nedsættes der i hver region et sundhedskoordinationsudvalg 

bestående af såvel regionsrådsmedlemmer 

- hvoraf den ene er formand - kommunale 

politikere og repræsentanter fra praksissektoren. 

Udvalget har til opgave at fremme samarbejdet mellem 

hospitaler, kommuner og praktiserende læger, og 

det er sundhedskordinationsudvalget, der udarbejder 

sundhedsaftalerne. 

www.regionh.dk/politik 

• Møder, dagsordener og beslutninger 

• Økonomisk tilskud til politisk arbejde 

• Regionens politikker og strategier 

• Politisk årshjul 

Politiske følgegrupper 

I denne valgperiode har regionsrådet også nedsat 

nogle politiske følgegrupper, som i forbindelse med 

hospitals- og psykiatriplanens gennemførelse ser på 

udvalgte temaer: kvinde/barn-enheder, akutmodtagelse, 

patienthoteller og psykiatri. 

Dialogfora 

Der er desuden nedsat tre dialogfora, et for sundhed, 

et for psykiatri og et for handicap. Disse dialogfora 

tager sit udspring i den bruger-patient og påprørendepolitik, 

regionsrådet har vedtaget. I disse dialogfora er 

såvel regionsrådsmedlemmer som repræsentanter for 

forskellige organisationer medlemmer. 

Kommunekontaktudvalget 

I hver region skal der nedsættes et kontaktudvalg. Det 

består for regionens vedkommende af regionsrådsformanden, 

som er født formand, og de 29 kommuners 

borgmestre. Kontaktudvalget har til formål at fremme 

samarbejdet mellem regionen og kommunerne. 

23


Regionsloven 

Folketinget vedtog i 2005 regionsloven. Loven betød, 

at landet blev opdelt i 5 regioner: Region Hovedstaden, 

Region Sjælland, Region Midtjylland, Region 

Nordjylland og Region Syddanmark. Samtidig 

blev de 13 amter nedlagt, og det blev H:S - Hovedstadens 

Sygehusfællesskab - og HUR – Hovedstadens 

Udviklings Råd - også. 

Regionerne har efter loven følgende opgaver: 

• Drive sundhedsvæsenet, dvs. hospitalerne, også de 

psykiatriske 

• Drive distriktspsykiatrien 

• Tage sig af sygesikringen, dvs. betale for det 

arbejde, som de praktiserende læger, speciallægerne, 

fysioterapeuterne, tandlægerne, fodtera 

peuterne, kiropraktorerne og psykologerne udfører 

• Rense jorden for forurening 

• Drive nogle botilbud for handicappede og psykisk 

syge 

• Drive nogle specialundervisningstilbud 

• Betale for tværgående busruter og lokalbaner 

• Skal udarbejde en udviklingsplan for hele regionen 

Hovedstaden i 2009 været nedsat 4 underudvalg med 

opgaver inden for bl.a. områderne kvalitet og patientsikkerhed, 

social ulighed i sundhed mv. 

www.regionh.dk/styrelsesvedtaegt 

• Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden 

www.retsinformation.dk 

• Regionsloven 

Regionens økonomi og arbejde 

Lovgivningen sætter nogle grænser for, hvad en region 

kan beskæftige sig med, i forhold til hvad en kommune 

kan. En kommune kan i henhold til kommunalfuldmagten 

tage opgaver op, som ikke fremgår af 

loven. En region må kun beskæftige sig med opgaver, 

der er nævnt i loven. 

Regionerne kan ikke inddrive skat, det kan kommunerne. 

Det er en af de væsentligste forskelle på kommuner 

og regioner. Regionens penge kommer hovedsageligt 

fra staten som bloktilskud. Pengene fordeles 

i regionen i 3 kasser: en til sundhedsudgifter, en til 

udgifter til sociale formål og en kasse til udgifter til 

regional udvikling. Regionen kan ikke flytte penge 

fra den ene kasse til den anden, hvor en kommune 

kan foretage tværgående prioriteringer inden for det 

samlede budget. 

Regionsloven sætter også grænser for, hvordan regionens 

politiske organisering kan være. Der skal nedsættes 

et forretningsudvalg, som svarer til økonomiudvalget 

i en kommune, men der kan ikke nedsættes 

stående udvalg med et selvstændigt ansvarsområde. 

Regionen kan derfor ikke nedsætte f.eks. et socialudvalg 

med de forvaltningsopgaver, som socialudvalget 

i en kommune har. Regionsrådet kan nedsætte 

midlertidige underudvalg, som for en periode får en 

bestemt opgave, f.eks. opgaven med at fremsætte et 

planforslag på et bestemt område. Der har i Region 

24 25


Regionens økonomi 

Sundhed 

En del af regionens sundhedsudgifter afregnes via en 

statslig aktivitetspulje. Kommunerne har ansvar for at 

medfinansiere egne borgeres brug af sundhedsydelser. 

Fra staten: 

79% af udgifterne dækkes via statslige tilskud 

3% dækkes via en aktivitetsbestemt pulje 

Fra kommunerne: 

7% af udgifterne dækkes via et kommunalt grundbidrag 

på 1.204 kroner pr. indbygger 

11% af udgifterne dækkes på baggrund af aktivitetsbestemte 

udgifter 

Endvidere får regionen indtægter for behandling af 

patienter fra andre regioner. 

Regionale udviklingsopgaver 

I budget 2010 dækkes ca. 75% af udgifterne af stat og 

kommuner, mens ca. 25% af udgifterne dækkes af et 

kommunalt bidrag på 120 kr. pr. indbygger. 

Socialområdet 

Den enkelte kommune dækker udgifterne til pladser 

for borgere, der er bosiddende i den pågældende kommune. 

25


Rekruttering og personaleudvikling 

Rekruttering og fastholdelse af ansatte på regionens 

virksomheder er en kerneopgave, og der skal derfor 

sættes ekstra fokus på forbedringer af arbejdsmiljø, 

rekruttering, kompetenceudvikling og god ledelse. 

”Initiativprogram for rekruttering og fastholdelse” er 

en handlingsplan for rekrutterings- og personaleudvikling, 

som skal sætte en dagsorden for udfordringer 

og fælles initiativer, som regionen skal løse på tværs 

af alle virksomhederne. 

Indsatsområder i handlingsplanen: 

1. Sunde og attraktive arbejdspladser 

2. Lederudvikling og ledelsesevaluering 

3. Intern vikarservice 

4. Arbejdskraftbesparende teknologi og metoder 

5. Opgaveforskydning og nye uddannelsestyper 

6. Udvidet rekrutteringsgrundlag 

www.regionh.dk/personale 

26 27

Fakta om Region Hovedstaden


Kongens Vænge 2 

3400 Hillerød 

Telefon: 48 20 50 00 

www.regionh.dk

Fakta om Region Hovedstaden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?