diabetes (pdf) v. Thomas Drivsholm - Region Hovedstaden

Den nye diabetes vejledning 

Type 2-diabetes 

Thomas Drivsholm, praktiserende læge, ph.d. 

Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. 

Afdeling for Almen Medicin i Kbh. 

Ex-regional medicinkonsulent, Region Hovedstaden 

Aktiv i DSAM / kliniske vejledninger 

Store Praksisdag 3/2 2011

Den nye diabetes vejledning 

Type 2-diabetes 

Thomas Drivsholm, praktiserende læge, ph.d. 

Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. 

Afdeling for Almen Medicin i Kbh. 

Ex-regional medicinkonsulent, Region Hovedstaden 

Aktiv i DSAM / kliniske vejledninger 

Store Praksisdag 3/2 2011

Lægehuset Nørre Farimagsgade 33 

(5100 pt.) 

• Læge Hans Chr. Møller 

• Læge Hanne Hjortkjær- 

Petersen 

• Læge Tina Koch 

• Læge Thomas Drivsholm 

• Uddannelseslæger; aktuelt 3! 

• 3 sygeplejersker (79 timer / uge) 

• 1 sekretær (30 timer / uge) 

• 1 sundhedssekretær (30 timer / uge) 

• 3 sekretærvikarer 

• Praksismanager (12-15 timer) 

• IT 

• Regøring 

3 læger arbejder 3½ dag/uge 

1 læge arbejder 3 dage/uge 

Arbejdstid tilpasset den 

enkeltes behov

Spørgsmål 

• Hvordan er det at behandle patienter med 

T2DM?

”Den nye diabetes vejledning” 

Følgende emner vil blive belyst: 

– En generel opdatering af de nyeste ændringer 

i den nye vejledning 

– En specifik opdatering af den farmakologiske 

behandling 

– Afklaring af dine egne spørgsmål

Hvad skal der gøres?!

Hvad skal der gøres?!

Type 2 DM sygdomsmodel 

NGT 

IGT 

Latent 

T2DM 

Klinisk 

T2DM 

Fødsel 

Tid 

Gener 

Risiko faktorer 

Thomas Drivsholm


NGT 

IGT 

Latent 

T2DM 

Klinisk 

T2DM 

Fødsel 

Tid 

Gener 




NGT 

IGT 

Latent 

T2DM 

Klinisk 

T2DM 

Fødsel 

Tid 

Gener 




NGT 

IGT 

Latent 

T2DM 

Klinisk 

T2DM 

Fødsel 

Tid 

Gener 




NGT 

IGT 

Latent 

T2DM 

Klinisk 

T2DM 

Fødsel 

Tid 

Gener 



Københavns Amt 

Ph.d.-afhandling 2001 


Blandt raske 40-årige danskere findes 

følgende faktorer at forudsige 

udvikling af T2DM i løbet af de næste 

20 år 

• BMI 

• Faste-insulin 

• Blodtryk 

• VO 2 -max 

• Faste-glukose 

• 2-timers OGTT glukose 

• Faste-triglycerid 

• HDL-kolesterol 



Risiko for udvikling af DM ved alder 60 

vurderet p.b.a. oplysninger om BMI og 

systolisk blodtryk ved alder 40 

Relativ 

Risiko 

25 

20 

15 

10 

høj 

5 

0 

høj middel lav 

lav 

middel 

Systolisk 

Blodtryk 

opdelt på tertiler 

BMI 

opdelt på tertiler Ph.d.-afhandling 2001 


Risiko for udvikling af DM ved alder 60 

vurderet p.b.a. oplysninger om BMI og 

systolisk blodtryk ved alder 40 

Relativ 

Risiko 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Hg 

22 kg/m 2 høj 

126 mm 

middel 

116 mm Hg 

lav 

24,5 kg/m 2 

høj middel lav 

BMI 

opdelt på tertiler 


Thomas Drivsholm 

Systolisk 

Blodtryk 

opdelt på tertiler


NGT 

IGT 

Latent 

T2DM 

Klinisk 

T2DM 

Fødsel 

Tid 

Gener 




NGT 

IGT 

Latent 

T2DM 

Klinisk 

T2DM 

Gener 

Fødsel 

Tid 

Hvordan Risiko faktorer går det herfra? 


Hvornår Type 2 DM? 

3 4 5 6 7 8 9 10 

11 12 

mmol / l


3 4 5 6 7 8 9 10 

11 12 

%


31 42 

48 48 53 58 64 75 

mmol/mol


Følgende emner vil blive belyst: 

– En generel opdatering af de nyeste ændringer 

i den nye vejledning 

– En specifik opdatering af den farmakologiske 

behandling 

– Afklaring af dine egne spørgsmål


NGT 

IGT 

Latent 

T2DM 

Klinisk 

T2DM 

Gener 

Fødsel 


Tid 

Hvordan går det herfra?


En specifik opdatering af den 

farmakologiske behandling 

• DSAM udgiver primo 2011 en opdateret klinisk 

vejledning om behandling af patienter med type 2 

diabetes. 

• I forarbejdet hertil har DSAM sammen med DES (Dansk 

Endokrinologisk Selskab) og IRF (Institut for Rationel 

Farmakoterapi) udarbejdet fælles nationale retningslinjer 

for den farmakologiske behandling af T2DM.

”Farmakologisk behandling af 

type 2 diabetes – mål og algoritmer” 

• Nationale retningslinjer for den farmakologiske 

behandling af T2DM 

• Dækker al farmakologisk behandling, herunder insulin 

• Fællesprojekt imellem 

– DES 1 : Dansk Endokrinologisk Selskab 

– DSAM 2 : Dansk Selskab for Almen Medicin 

– IRF: Institut for Rationel Farmakologi 

• Forfattergruppe 

Ole Snorgaard 1 , Thomas Bo Drivsholm 2 , Leif Breum 1 , Jens Sandahl Christiansen 1 , Christian 

Hansen 2 , Douglas Henderson 2 , Jan Erik Henriksen 1 , Søren Tang Knudsen 1 , Jette Kolding 

Kristensen 2 , Berit Lassen 2 , Torsten Lauritzen 2 , Hans-Henrik Lervang 1 , Peter Rossing 1 og Peter 

Schultz-Larsen 2 . 

• Revision med 1-2 års mellemrum påkrævet!



Livsstilsintervention: 

• sygdomsspecifik patientuddannelse 

– viden og kunnen 

– egenomsorg 

• diætbehandling 

• rådgivning/program for fysisk aktivitet 

• rygeafvænning



Generelt: 

• Ud fra et ønske om at forebygge både hjertekarsygdom 

og senkomplikationer, er en intensiv, polyfarmakologisk 

behandling af alle risiko-faktorer vigtigt, dvs: 

– lipidsænkende behandling, 

– antihypertensiv behandling 

– antihyperglykæmisk behandling, og 

– evt. antitrombotisk behandling



Generelt om lipidsænkende behandling: 

Der er evidens for, at stort set alle type 2 diabetespatienter bør behandles med statin: 

• Er der ikke klinisk hjerte-karsygdom overvejes behandling til alle med LDL-kolesterol 

> 2,5 mmol/l og behandlingsmålet er: 

LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l 

• Hos højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, 

rygning og arvelig disposition) og patienter med hjertekarsygdom bør statin gives til 

alle og behandlingsmålet er: 

LDL-kolesterol < 2,0 mmol/l



Generelt om lipidsænkende behandling: 

Der er evidens for, at stort set alle type 2 diabetespatienter bør behandles med statin: 

• Er der ikke klinisk hjerte-karsygdom overvejes behandling til alle med LDL-kolesterol 

> 2,5 mmol/l og behandlingsmålet er: 

LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l 

• Hos højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, 

rygning og arvelig disposition) og patienter med hjertekarsygdom bør statin gives til 

alle og behandlingsmålet er: 

LDL-kolesterol < 2,0 mmol/l



Generelt om antihypertensiv behandling: 

• Blodtryksmålet ved diabetes er ved konsultation og hjemmemålinger < 

130/80 mmHg. 

• Ved samtidig iskæmisk hjertesygdom uden hjerteinsufficiens er målet 

130/80 – næppe lavere 

• Alle patienter med forhøjet urin albumin-creatinin ratio (mikro- og 

makroalbuminuri) målt ved gentagne undersøgelser (og hvor anden årsag 

kan udelukkes, f.eks. urinvejs-infektion) behandles med ACE-I eller ARB 

uanset blodtrykket



Generelt om behandling: 


130/80 mmHg. 






uanset blodtrykket





130/80 mmHg. 






uanset blodtrykket





130/80 mmHg. 






uanset blodtrykket





130/80 mmHg. 



Behandling med mere end 3 lægemidler vil oftest være 

• Alle en patienter endokrinologisk med forhøjet eller urin kardiologisk albumin-creatinin speciallægeopgave. 

ratio (mikro- og 



uanset blodtrykket



Generelt om evt. antitrombotisk behandling: 

• Der er ikke evidens for primær profylakse til alle diabetes-patienter 

• Behandling med acetylsalicylsyre (ASA) 75 mg/dag bør tilbydes diabetespatienter 

med hjerte-karsygdom - og overvejes som primær profylakse hos diabetes-patienter 

med høj risiko for hjertekarsygdom (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som 

hypertension, rygning og arvelig disposition). 

• Clopidogrel kan anvendes som alternativ, hvis ASA ikke tåles.



Generelt om evt. antitrombotisk behandling: 

• Der er ikke evidens for primær profylakse til alle diabetes-patienter 

• Behandling med acetylsalicylsyre (ASA) 75 mg/dag bør tilbydes diabetespatienter 

med hjerte-karsygdom - og overvejes som primær profylakse hos diabetes-patienter 

med høj risiko for hjertekarsygdom (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som 

hypertension, rygning og arvelig disposition). 

• Clopidogrel kan anvendes som alternativ, hvis ASA ikke tåles.



Generelt om antihyperglykæmisk behandling: 

• Stort set enighed! 

• Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien 

• Uenigheden gælder ikke metformins og insulins rolle i behandlingen, men gælder 

anvendelsen af sulfonylurinstof og de nyere lægemidler.



Følgende retningslinjer kan gives om behandlingsmål: 

• HbA1c < 48 mmol/mol (6,5 % ) 

Kan tilstræbes de første år efter diagnosen, hvor det er gennemførligt uden større risiko for 

hypoglykæmi. Det ser ud til at være vigtigt for forebyggelsen af komplikationer på lang sigt. 

• HbA1c < 53 mmol/mol (7,0 %) 

Senere i forløbet kan en stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må sættes individuelle 

mål for behandlingen, hvor risikoen for hypoglykæmi og det realistisk opnåelige opvejes overfor 

risikoen for mikrovaskulære komplikationer. 

• HbA1c < 58 mmol/mol (7,5 %) 

Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang varighed af diabetes og 

makrovaskulære komplikationer, herunder iskæmisk hjertesygdom, frarådes aggressiv 

medikamentel behandling af hyperglykæmien med flere lægemidler. 

• HbA1c 58-75 mmol/mol (7,5-9,0%) 

Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 58-75 

mmol/mol (7,5-9,0 %) være acceptabelt.

Hvornår og hvor hurtigt bør man 

intensivere behandlingen? 

Bortset fra, at metformin anbefales fra debut uanset HbA1c og at insulin 

anbefales ved svær symptomgivende hyperglykæmi, anbefales det 

generelt, at behandlingen intensiveres, hvis HbA1c ved 2 konsekutive 

målinger er steget > 5 mmol/mol (0,5 %) over det individuelt fastsatte 

behandlingsmål. 

Denne intensive behandlingsstrategi stiler mod at fastholde HbA1c-niveauet 

under 48-58 mmol/mol (6,5-7,5 %). 

Hvis den glykæmiske regulation omvendt har været ringe gennem længere tid, 

bør man nærme sig behandlingsmålet over en længerevarende periode (6- 

12 mdr.). Denne mere forsigtige behandlingsstrategi gælder specielt 

patienter med lang diabetesvarighed, hjertekarsygdom og komplikationer, 

hvor en intensiv strategi med flere lægemidler ofte vil øge risikoen for 

alvorlig hypoglykæmi, forværring af øjensygdom og muligvis øge 

dødeligheden.

Individuel tilgang



Følgende retningslinjer kan gives om behandlingsmål: 

• HbA1c < 48 mmol/mol (6,5 % ) 

Kan tilstræbes de første år efter diagnosen, hvor det er gennemførligt uden større risiko for 

hypoglykæmi. Det ser ud til at være vigtigt for forebyggelsen af komplikationer på lang sigt. 

• HbA1c < 53 mmol/mol (7,0 %) 

Senere i forløbet kan en stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må sættes individuelle 

mål for behandlingen, hvor risikoen for hypoglykæmi og det realistisk opnåelige opvejes overfor 

risikoen for mikrovaskulære komplikationer. 

• HbA1c < 58 mmol/mol (7,5 %) 

Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang varighed af diabetes og 

makrovaskulære komplikationer, herunder iskæmisk hjertesygdom, frarådes aggressiv 

medikamentel behandling af hyperglykæmien med flere lægemidler. 

• HbA1c 58-75 mmol/mol (7,5-9,0%) 

Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 58-75 

mmol/mol (7,5-9,0 %) være acceptabelt.



Behandlingsalgoritme for antihyperglykæmisk behandling 

Faktorer hos patienten 

• Høj biologisk alder og co-morbiditet 

• Svær overvægt og/eller abdominal fedme med potentielt svær 

insulinresistens 

• Patientens erhverv og økonomiske formående vil i mange tilfælde 

være afgørende for valg af behandlingsstrategi 

• Erhverv 

• Komplians

Algoritme for behandling af hyperglykæmi ved T2DM 

Debut - 1. valg 

Metformin 1 

Undtagelser: 

1. Metformin tåles ikke 2 : gå til 2. valg, hvis behandlingsmål ikke kan opnås ved 

livsstilsændring. 

2. Svær hyperglykæmi med symptomer 3 og /eller akutte tilstande 4 : start insulin – 

behandling. Skift til eller suppler med metformin når tilstanden er stabiliseret. 

3. Nedsat nyrefunktion 5 : 

- Vælg Insulin, evt. DPP4-hæmmer, Sulfonylurinstof med kort halveringstid, eller 

pioglitazon under kontrol af nyrefunktion. 

DPP4- 

hæmmer 8 

Undgå ved svært 

nedsat 

nyrefunktion. 

Erfaringsgrundlaget 

ved 

langtidsbehandling 

er begrænset. 

2. Valg 6,7 

Tabletbehandling Injektionsbehandling I særlige tilfælde 

Sulfonylurinstof (SU) 9 

/repaglinid 10 

Undgå ved/hos: 

øget risiko for hypoglykæmi, 

alkoholmisbrug, ældre eneboende, 

erhvervschauffører, 

stilladsarbejdere, svært nedsat 

nyrefunktion. 

GLP-1 11 

Til patienter, hvor et 

vægttab er central i 

behandlingen. 

Erfaringsgrundlaget er 

begrænset. 

Behandlingen skal 

gives subcutant. 

Insulin 

Altid behandlingen ved svær 

hyperglykæmi og kan bruges som 2. valg 

til alle. Behandlingsmålet bør dog 

primært søges opnået med anden 

behandling ved svær overvægt, øget 

risiko for hypoglykæmi, alkoholmisbrug, 

ældre eneboende, erhverschauffører, 

stilladsarbejdere og lignende. 

Pioglitazon 12 

Til patienter med svær 

insulinresistens 

Undgå ved: 

Hjerteinsufficiens, 

Osteoporose, 

Svært nedsat 

nyrefunktion, 

Leverinsufficiens. 

Intensiveret behandling 6 

Insulin 

Insulin er det naturlige valg ved behov for intensivering: 

1. Fortsæt metformin og tillæg insulin 13 . 

2. Intensiver igangværende insulinbehandling 13 . 

3. Hos udvalgte patienter: Metformin + Insulin + DPP-4 eller 

metformin + insulin + GLP-1 14 (specialistopgave). 

Andre kombinationsmuligheder (max. 3 lægemidler, 

specialistopgave): 

1. Metformin + DPP-4/GLP-1 + Sulfonylurinstof. 

2. Metformin + Sulfonylurinstof + pioglitazon. 

3. DPP-4/GLP-1 + Sulfonylurinstof + pioglitazon. 

4. Acarbose kan indgå i stedet for én af de øvrige i kombinationerne.

1. Metformin påbegyndes indenfor 0-3 måneder efter en sikker diagnose er 

stillet. Behandlingen iværksættes sideløbende med livsstilsintervention. 

2. Gastrointestinale bivirkninger ved Metformin kan skyldes for hurtig dosis-øgning. 

3. Svær hyperglykæmi med symptomer: 

- Start insulinbehandling. 

- Tilføj metformin, når diagnosen er verificeret og behandlingen stabiliseret. 

4. Akutte tilstande med manglende fødeindtagelse og/eller potentielt ustabil hæmodynamik 

og/eller nyrefunktion: Hyperglykæmien behandles med hurtigt virkende insulin indtil tilstanden 

er stabil. 

5. Absolut kontraindíkation hvis eGFR < 30 ml/min, forsigtighed (dosishalvering og regelmæssig 

kontrol af nyrefunktion) ved eGFR 30-60 ml/min. 

6. Utilfredsstillende behandlingseffekt: HbA1c > 5 mmol/mol (0,5%) højere end det individuelt 

fastlagte behandlingsmål efter behandling i 3-6 mdr. Vedvarende HbA1c > 58-75 mmol/mol (7,5- 

9,0 %) efter 6 mdr.: Medmindre målet kun er symptomfrihed bør insulinbehandling overvejes. 

Ved HbA1c > 75 mmol/mol (9%) efter 6 mdr bør insulin altid overvejes. 

7. Ingen éntydigt evidensbaseret præference. Egenskaber hos patienten og ved lægemidlet 

inklusive erfaringsgrundlag og pris er afgørende for valg. 

8. DPPIV-hæmmer: Ingen præference ved valg af lægemiddel 

9. Sulfonylurinstof(SU): Gliclazid eller glimepirid bør foretrækkes. 

10. Kort effekt og halveringstid, specielt egnet til postprandiel hyperglykæmi. 

11. Til subkutan injektion 1 (liraglutid) eller 2 gange (exanatid) dagligt. Dyr behandling. 

12. Pioglitazon kan anvendes i særlige tilfælde ved svær insulinresistens og kan overvejes ved 

verificeret nonalkoholisk steatohepatitis (NASH). Specialistbehandling. 

13. Se artikel om insulinbehandling 

14. Insulin + GLP-1: Endnu ikke rekommanderet behandling, som undersøges i øjeblikket. 

Anvendes dog allerede i hospitalsregi til udvalgte patienter og bør være en endokrinologisk 

speciallægeopgave.

Hvorfor metformin? 

• Eneste lægemiddel, som har en veldokumenteret gunstig effekt på den 

kardiovaskulære risiko 

• Dosering: 500 mg x 1 gradvist stigende til 850-1000 mg x 2. Indtages 

sammen med måltiderne. 

Op til 10-15 % får harmløse gastrointestinale bivirkninger. Langsom optitrering af 

dosis er oftest afgørende for at undgå disse. Hvis gastrointestinale bivirkninger 

udebliver efter 5-7 dage, øges dosis fra 500 mg x 1 til 500 mg x 2 eller 850 mg x 1. 

Ved gastrointestinale bivirkninger forsøges dosis-reduktion. Doser over 850 mg x 2 

(maksimalt 1 g x 3 efter minimum 3 måneders observation) kan give en beskeden 

øget behandlingseffekt, men bivirkninger vil ofte være begrænsende. 

• Fordele: Stort erfaringsgrundlag, hurtig effekt på hyperglykæmien, billig 

behandling. 

• Ulemper: Kan ikke anvendes ved nedsat nyrefunktion: Kreatinin hos den 

normohydrerede patient > 25% over øverste normalgrænser eller eGFR < 

30 ml/min.

Hvorfor metformin? 

• Eneste lægemiddel, som har en veldokumenteret gunstig effekt på den 

kardiovaskulære risiko 

• Dosering: 500 mg x 1 gradvist stigende til 850-1000 mg x 2. Indtages 

sammen med måltiderne. 

Op til 10-15 % får harmløse gastrointestinale bivirkninger. Langsom optitrering af 

dosis er oftest afgørende for at undgå disse. Hvis gastrointestinale bivirkninger 

udebliver efter 5-7 dage, øges dosis fra 500 mg x 1 til 500 mg x 2 eller 850 mg x 1. 

Ved gastrointestinale bivirkninger forsøges dosis-reduktion. Doser over 850 mg x 2 

(maksimalt 1 g x 3 efter minimum 3 måneders observation) kan give en beskeden 

øget behandlingseffekt, men bivirkninger vil ofte være begrænsende. 

• Fordele: Stort erfaringsgrundlag, hurtig effekt på hyperglykæmien, billig 

behandling. 

• Ulemper: Kan ikke anvendes ved nedsat nyrefunktion: Kreatinin hos den 

normohydrerede patient > 25% over øverste normalgrænser eller eGFR < 

30 ml/min.

Hvad så efter metformin - 

eller hvis metformin ikke tåles? 

Tåles metformin ikke og er behandlingsmålet ikke opfyldt anvendes 2. valg. 

Metformin suppleres med 2. valg hvis: 

• HbA1c > 75 mmol/mol (9,0%) 2 mdr. efter debut og start på 

livsstilsintervention og metformin eller 

• HbA1c > 5 mmol/mol (0,5%) over det individuelt fastsatte behandlingsmål 

efter 3-6 måneder 

Der er som anført ovenfor ingen éntydig evidensbaseret præference for 2. valg, 

men som det fremgår af algoritmen, skal faktorer hos patienten samt 

lægemidlets egenskaber og pris være bestemmende for valget.

Individuel tilgang

Hvad skal der gøres?! 

Hvor gode er vi så 

til at løfte opgaven? 



Handler vi på det vi måler??!! 



Er vi ambitiøse nok??!! 


Teambuilding i almen praksis om 

kronisk syge patienter 

- med Type 2 Diabetes Mellitus 

som model 

Projekt i Region Hovedstaden 

blandt 42 praksis 

Inger Christensen, Thomas Drivsholm, Jørgen B. Jensen, 

Bjarne S. Jørgensen, Lars Rytter og Peter Schultz-Larsen. 

2007




som model 





2007

Antal registreringer pr. 1000 gr.1 pt. pr. praksis 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

5 12 13 15 17 21 33 39 40 57 35 42 28 43 1 51 20 8 36 56 31 19 41 50 6 49 22 45 3 34 27 4 47 58 48 9 37 16 23 11 29 44 

2007 

Praksisrnummer

HbA1c målt 

100 

% af registreringer 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

43 22 57 44 28 15 56 50 31 48 16 6 1 11 47 20 45 40 3 19 36 23 29 41 9 17 13 33 58 21 39 4 5 8 12 27 34 35 37 42 49 51 

Gennemsnit 92,6% 

Praksisnr. 

2007

Behandling med perorale antidiabetika 

100 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

57 44 37 22 42 36 33 47 58 48 12 16 3 11 23 50 40 41 9 15 1 21 20 27 39 17 28 43 4 13 19 51 45 29 49 56 6 8 31 5 35 34 

Praksisnr. 

2007 

Gennemsnit 64,9%

Behandling med insulin 

45 


40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

48 51 31 45 40 12 36 5 21 22 4 17 34 50 57 8 20 15 56 11 6 58 39 13 27 16 28 23 44 9 37 19 33 29 47 3 1 42 43 41 49 35 

Praksisnr. 

2007 

Gennemsnit 12,8%

Pt. i medikamentel lipidsænkende behandling 

100 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

40 56 22 28 15 50 31 57 34 20 16 58 51 8 44 4 29 43 13 6 35 48 45 11 36 47 39 5 33 23 37 3 41 19 17 49 12 21 9 1 27 42 

Praksisnr. 

2007 

Gennemsnit 63,3%

Patienten i antihypertensiv behandling 

100 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

8 28 12 51 33 16 45 31 1 47 36 40 29 22 13 50 11 3 58 42 49 48 41 5 34 20 44 15 56 6 39 19 35 23 37 9 4 17 57 43 21 27 

Praksisnr. 

2007 

Gennemsnit 71,8%

Pt. i behandling med ACE-hæmmer/AIIA 

90 


80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

33 51 28 31 45 8 12 35 13 16 36 50 1 40 48 17 58 6 47 29 49 15 11 41 42 23 57 34 4 39 5 22 3 44 37 20 56 21 9 19 27 43 

Praksisnr. 

2007 

Gennemsnit 57,9%

Urin-albuminmåling udført inden for 15 mdr. 

120 


100 

80 

60 

40 

20 

0 

28 39 51 31 57 43 45 1 44 8 20 40 6 49 15 16 34 47 33 22 50 36 35 17 5 13 58 41 48 9 42 23 19 11 29 12 3 21 4 37 56 27 

Praksisnr. 

2007 

Gennemsnit 65,9%

Øjenundersøgelse inden for de sidste 2 år 

100 


90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

40 28 57 42 51 16 22 6 45 4 20 41 43 56 11 31 37 12 47 13 44 49 34 8 15 48 39 3 36 5 35 17 50 29 21 1 23 33 9 58 27 19 

Gennemsnit 64% 

Praksisnr. 

2007

Fodundersøgelse inden for de sidste 15 mdr. 

120 


100 

80 

60 

40 

20 

0 

28 51 57 6 43 49 45 31 13 17 11 8 16 34 20 37 22 58 29 15 41 35 5 4 56 47 40 48 1 50 33 39 44 12 36 9 21 3 23 19 27 42 

2007 

Praksisnr. 

Gennemsnit 66,5%




som model 





2007

diabetes (pdf) v. Thomas Drivsholm - Region Hovedstaden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?