DI HoveDstaDen - Region Hovedstaden

Erhvervsmæssige
nøgle tal
2009
di Hovedstaden
1

Redaktion: Morten Ørnsholt
og Marie Skov Christensen
Tryk: Kailow Graphic
ISBN: 978-87-7353-765-7
1300.01.09
2

Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne
kan gøre en forskel
Danske virksomheder konkurrerer med producenter og leverandører
over hele verden. Men de lokale rammevilkår har
stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne:
Jobcentrene er med til at sikre, at virksomhederne kan få arbejdskraft.
Folkeskolen lægger fundamentet for arbejdsstyrkens
kompetencer, og det er kommunen, som har hovedansvaret
for godkendelser, infrastruktur og erhvervsservice.
Denne pjece indeholder nøgletal om de erhvervsmæssige vilkår
i Hovedstadsområdet. DI håber, at pjecen kan skabe dialog
om de lokale erhvervsvilkår. Der er behov for løbende udvikling,
og her kan mange kommuner hente inspiration fra
andre kommuner, som gør en god indsats.
Fakta om DI Hovedstaden
Regionalforeningen dækker DI’s medlemsvirksomheder
i kommunerne Albertslund,
Allerød, Ballerup, Brønd by,
Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg,
Frederikssund, Furesø, Gentofte,
Glad saxe, Glostrup, Gribskov,
Hals næs, Helsingør, Herlev, Hillerød,
Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm,
Is høj, København, Lyngby-Taarbæk, Ru ­
ders dal, Rødovre, Tårnby og Val lensbæk.
DI Hovedstaden repræsenterer godt
2650 virksomheder
DI Hovedstaden har til formål at:
– Koordinere og formulere erhvervslivets interesser over for det
lokale politiske system
– Være talerør for fremstillings-, rådgivnings- og serviceindustrien
i de regionale og lokale medier
– Gennemføre medlemsaktiviteter, der styrker det tværgående
sammenhold i medlemskredsen og giver virksomhederne netværk
– Udpege medlemmer til lokale og regionale råd, nævn og udvalg
3

DI Hovedstaden: Befolkning og erhverv
Antallet af arbejdsløse har de seneste år været historisk lavt i
Danmark. I 2008 faldt niveauet til færre end 16.000 ledige i
DI Hovedstadens område. Antallet af ledige forventes at stige
som følge af den økonomiske afmatning, men selv med en
fordobling er antallet stadig historisk lavt og efterspørgslen
efter kvalificeret arbejdskraft vil fortsat være en af de væsentligste
udfordringer for erhvervslivet i Hovedstadsområdet.
På landsplan beskæftiger DI’s medlemmer omkring 25 pct. af
alle lønmodtagere i det private erhvervsliv. DI Hovedstadens
medlemmer er et bredt udsnit af globalt orienterede fremstillings-,
rådgivnings- og servicevirksomheder.
Ledighed i DI Hovedstadens område
Antal personer
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
1.1.04
1.1.05
1.1.06
1.1.07
1.1.08
1.10.08*
* Foreløbige tal for oktober 2008
Kilde: Danmarks Statistik, 2008
4

Privatansattes fordeling i pct. på udvalgte brancher
I alt Fødevare- Jern- og Anden Engros- Transport og Autohandel Forretnings-
Antal industri metalindustri Industri handel kommunikation og service service
Albertslund 10.923 2 6 10 37 17 5 23
Allerød 6.745 1 15 9 37 7 3 28
Ballerup 20.607 3 11 16 22 12 3 33
Brøndby 13.655 1 9 7 31 22 5 26
Dragør 759 5 9 6 12 16 10 41
Egedal 4.420 2 32 11 20 7 5 22
Fredensborg 5.741 2 8 36 15 9 6 24
Frederiksberg 9.231 2 2 13 10 11 1 61
Frederikssund 5.699 6 13 19 14 14 13 19
Furesø 5.613 1 23 12 21 6 4 33
Gentofte 12.088 1 2 17 13 7 3 56
Gladsaxe 17.536 5 9 33 12 7 6 27
Glostrup 7.686 0 3 10 35 18 5 28
Gribskov 4.389 3 22 11 12 16 12 24
Halsnæs 3.451 6 34 7 10 14 8 21
Helsingør 7.909 2 14 23 17 11 7 25
Herlev 7.826 0 17 15 23 7 3 34
Hillerød 8.362 2 14 22 13 13 9 27
Hvidovre 9.685 5 9 13 21 24 4 23
Høje Taastrup 14.314 5 7 7 16 25 7 33
Hørsholm 4.162 1 4 4 33 9 5 44
Ishøj 3.487 6 14 3 20 21 8 28
København 122.398 2 3 9 11 23 2 51
Lyngby-Taarbæk 12.700 1 4 10 9 8 3 64
Rudersdal 14.206 3 9 8 19 5 5 50
Rødovre 6.872 1 13 12 27 14 6 27
Tårnby 15.891 1 7 2 7 70 4 9
Vallensbæk 1.774 1 5 5 31 27 4 26
Hele landet 1.093.554 6 16 14 15 16 6 27
Kilde: Danmarks Statistik, 2007
5

Arbejdskraft: Udfordringen skal også løses i
kommunerne
Den demografiske udvikling er en udfordring for alle kommuner
i DI Hovedstaden. Gruppen af ældre, som forlader arbejdsmarkedet,
overstiger markant gruppen, som kommer
ind. Derfor er det afgørende, at kommunerne sikrer, at alle
kvalificerede personer står til rådighed for arbejdsmarkedet,
og at flere kommer til. Det handler både om tiltrækning og
fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, jobmæssig og geografisk
mobilitet, mindre fravær, højere erhvervsfrekvens
samt uddannelse, som matcher virksomhedernes behov.
Gruppen af ældre stiger markant i
DI Hovedstadens område
Ændring i aldersgrupper fra 2008 til 2030
Antal personer
120.000
100.000
65+ år
GOD PRAKSIS
”Vision Bo og Arbejde” I regionalforeningen
DI Thy/Mors har de i samarbejde
med kommunerne Morsø og Thisted,
de lokale erhvervsråd og uddannelsessteder
startet projektet ”Vision Bo og
Arbejde”. Målet er at fastholde den
udenlandske arbejdskraft. Det sker i erkendelse
af, at kommunerne ikke har
borgere nok i fremtiden til at varetage
alle jobs. Ved aktiv integration søger
man ikke blot at tiltrække men også at få
udlændinge til at bosætte sig med deres
familier i lokalområdet.
80.000
60.000
40.000
20.000
0
-20.000
-40.000
2008
2015
2020
2025
0–14 år
15–64 år
2030
Kilde: Danmarks Statistik, 2008
DI mener: Kommunerne skal skabe gode rammer for udenlandsk arbejdskraft og deres
familier, så adgang til kompetente medarbejdere sikres. Det handler både om at tilbyde
adgang til nødvendig information, relevante job- og uddannelsestilbud til familien og aktiv
integration i sociale netværk.
7

Kommunalt sygefravær: Der er mange ressourcer
at hente ved at nedbringe kommunernes sygefravær
Sygefraværet i de danske kommuner overstiger både sygefraværet
i den private og den statslige sektor.
Kommunerne står over for en ledelsesmæssig opgave, som
skal sikre, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte reduceres.
37 mia. kr. koster sygefraværet
samfundet hvert år.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefravær,
april 2008
I Hovedstadsområdet er der stor forskel på antallet af sygefraværsdage
pr. ansat. F.eks. har en ansat i Høje-Taastrup
kommune knap 5 sygefraværsdage mere pr. år end i Allerød
kommune.
DI mener: Udfordringen med at nedbringe det kommunale sygefravær er en ledelsesmæssig
opgave.
8

Sygefraværsdage for ansatte i kommunen
Antal sygefraværsdage blandt kommunalt ansatte pr. år, 2007
Allerød**
Helsingør
Glostrup
Lyngby-Taarbæk
Furesø
Rudersdal
Ishøj
Fredensborg
Ballerup
Herlev
Hørsholm
Egedal
Hillerød
Gladsaxe
Vallensbæk
Hvidovre
Tårnby
Frederikssund
Gentofte
Halsnæs
Frederiksberg
København
Brøndby
Dragør
Rødovre
Albertslund
Høje-Taastrup
11 12 13 14 15 16 17 18
Gns. af tre bedste
* Dagsværk som kan frigøres ved sammenligning med de tre kommuner i Hovedstaden med lavest sygefravær
** Kommunen ligger under gns. af de tre kommuner i DI Hovedstaden med lavest sygefravær
Kilde: www.fldnet.dk
Dagsværk som
kan frigøres*
833
1.138
4.416
3.048
5.102
2.720
4.190
6.587
3.268
2.576
4.773
7.373
9.568
1.483
6.836
5.888
7.244
12.165
6.211
12.154
93.908
8.418
2.781
10.143
9.029
14.803
God praksis:
Nyt koncept skal nedbringe
sygefraværet i kommunerne.
De svenske kommuner har med
konceptet ”aktiv arbejdsmedicin”
oplevet et fald i sygefraværet
på 20 pct. Nu har Falck
Healthcare bragt konceptet til
Danmark, og en række kommuner
har allerede indledt samarbejde
med Falck. Målet er at
reducere sygefraværet gennem
en aktiv indsats både før og efter
de ansattes fravær.
Kilde: Danske Kommuner, sep.
2008
9

Kontanthjælpsmodtagere: Kommunernes
indsats varierer
Personer på dagpenge skal pr. definition stå til rådighed
for arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagere
opdeles derimod i arbejdsmarkedsparate
og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunerne
har ansvaret for kontanthjælpsmodtagere og dermed
også for at vurdere, om de kan tage et arbejde
eller ej. Kommunernes rolle øges fra 1. august 2009,
hvor de lokale jobcentre udelukkende skal drives af
kommunerne.
Der er stor variation kommunerne imellem med
hensyn til hvor stor en andel af deres kontanthjælpsmodtagere,
de vurderer til at være arbejdsmarkedsparate.
Kommunerne kan blive bedre til at visitere deres
kontanthjælpsmodtagere korrekt og dermed give
dem en bedre støtte. Det vil øge arbejdsstyrken og
synliggøre dem, som står til rådighed for arbejde.
F.eks. er der mere end ti gange så høj andel af ikkearbejdsmarkedsparate
i Brøndby som i Allerød.
På landsplan er der sket en stigning i andelen af ikkearbejdsmarkedsparate
fra 2007 til 2008. I DI
Hovedstaden er andelen steget i 13 af de 28 kommuner.
DI mener: Det er afgørende, at kommunerne yder en effektiv indsats over for personer
på kontanthjælp med henblik på at få de arbejdsmarkedsparate hurtigt i beskæftigelse
og få de ikke-arbejdsmarkedsparate opkvalificeret, så de kan komme i job.
10

Ikke-arbejdsmarkedsparate i 2007 og 2008
Andel af 16–64 årige ikke-arbejdsmarkedsparate på kontant- og starthjælp
Allerød
Vallensbæk
Hørsholm
Egedal
Dragør
Rudersdal
Gentofte
Furesø
Lyngby-Taarbæk
Frederikssund
Gribskov
Tårnby
Halsnæs
Ballerup
Gladsaxe
Hillerød
Frederiksberg
Fredensborg
Høje-Tåstrup
Helsingør
Hvidovre
Glostrup
Ishøj
Albertslund
Herlev
Rødovre
København
Brøndby
Kilde: www.jobindsats.dk
Pct.
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5
Landets bedste (Allerød)
Hele landet
2007 2008
11

Integration: Høj erhvervsfrekvens blandt
indvandrere og efterkommere styrker arbejdsmarkedet
og integrationen
En af de helt store udfordringer, som kommunerne står over
for, er integration af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige
lande. Integration på arbejdsmarkedet giver en lang
række fordele, både for arbejdstagere og arbejdsgivere og for
kommunen, som herved får skatteindtægt i stedet for forsørgelsesudgifter.
Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel arbejdsstyrken
udgør, og afspejler herved gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der ses stor variation i erhvervsfrekvensen imellem
de enkelte kommuner. De fleste kommuner i DI
Hovedstaden ligger over landsgennemsnittet, men primært
inden for gruppen af indvandrere ligger en række kommuner
lavere.
God Praksis:
Integration i virksomhederne i Hedensted
Med en erhvervsfrekvens på 83,7
for efterkommere og 69,2 for indvandrere,
ligger Hedensted i toppen blandt de
danske kommuner. Aktiveringsindsatsen
i Hedensted foregår i tæt samarbejde
med private virksomheder, og aktiveringen
sker som første prioritet i det private,
som støtter op om samarbejdet. De
økonomiske omkostninger ved indsatsen
får kommunen adskillige gange igen.
Foruden beskæftigelse skabes der gode
sociale relationer mellem bruger og virksomhed,
som styrker integrationen.
Kilde: Chef for jobcenter i Hedensted,
Hans Christian Knudsen
DI mener: Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en udfordring for de danske virksomheder.
Øget erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere er en vigtig og positiv
del af løsningen.
12

Arbejdskraft blandt indvandrere og efterkommere
Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i 2007
Vallensbæk
Ishøj
Tårnby
Hvidovre
Glostrup
Egedal
Gladsaxe
Rødovre
Herlev
Høje-Tåstrup
Albertslund
Frederikssund
Gribskov
Furesø
Brøndby
Allerød
Lyngby-Taarbæk
Ballerup
Halsnæs
Hillerød
Fredensborg
København
Rudersdal
Helsingør
Frederiksberg
Dragør
Gentofte
Hørsholm
Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80
Indvandrere
Efterkommere
Hele landet Hele landet
Kilde: www.jobindsats.dk, Danmarks Statistik
13

Folkeskolen: Skolen kan styrkes, hvis lærerne
får mere tid til undervisning
Uddannelse er så vigtig, at hver krone tæller. Der skal ikke
skæres i udgifterne til folkeskolerne, men folkeskolens samlede
ressourceforbrug kan forbedres og målrettes en styrkelse
af fagligheden og kvaliteten i uddannelsen.
Bedre anvendelse af lærerressourcerne kan modvirke lærermangel
og styrke uddannelserne. Opgørelser viser, at der kan
frigøres mange ressourcer, hvis lærernes arbejdstid prioriteres
anderledes. Det er væsentligt, at disse tal er grundlag for
kommunale prioriteringer og skolepolitiske drøftelser, herunder
vurdering af om den nye overenskomst udgør en mere
fleksibel og tidssvarende ramme for folkeskolen, og hvorvidt
den medvirker til en bedre anvendelse af lærerressourcerne.
568.600 undervisningstimer kan blive
frigjort i DI Hovedstaden, hvis lærerne
i alle kommuner får lige så mange
katedertimer som gennemsnittet af de
fem kommuner i landet, hvor lærerne
har flest katedertimer.
Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger
Blandt kommunerne i DI Hovedstaden er der stor forskel på,
hvor mange katedertimer lærerne har. Forskellen viser, at det
i praksis er muligt at frigøre mange ressourcer til undervisning,
hvis andelen af katedertimer opprioriteres.
16

Mange ressourcer kan frigøres ved at prioritere katedertimer
Ugentlige undervisningstimer pr. fuldtidslærer
Dragør**
Fredensborg
Brøndby
Glostrup
Helsingør
Frederiksberg
Furesø
Ishøj
Gentofte
Hillerød
København
Hørsholm
Rødovre
Hvidovre
Lyngby-Taarbæk
Tårnby
Vallensbæk
Gladsaxe
Egedal
Ballerup
Rudersdal
Allerød
Albertslund
Halsnæs
Høje-Taastrup
Frederikssund
Herlev
Gribskov
14 15 16 17 18 19
Gns. af fem bedste
* Årsværk som kan frigøres i forhold til gennemsnit af landets fem bedste kommuner
(Dragør, Solrød, Lejre, Mariagerfjord, Fredensborg)
** Kommunen er blandt landets 5 bedste
Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger
Årsværk som
kan frigøres*
1
3
3
12
13
14
7
21
18
112
12
15
28
25
26
9
38
38
43
48
30
33
34
70
61
35
74
17

Uddannelse: Flere unge skal videre efter
folkeskolen
Flere unge skal i gang med en kompetencegivende
uddannelse. Det er væsentligt for erhvervslivet og
for de unge selv, hvis fremtid sikres langt bedre
med en uddannelse.
Der er store regionale forskelle på uddannelsestraditioner
efter grundskolen. Fjorten kommuner i
Hovedstadsområdet har en højere andel end landsgennemsnittet,
som ikke går videre efter grundskolen.
En række kommuner, bl.a. Brøndby og Ishøj
har oplevet en markant reduktion i andelen som
ikke går videre fra 1997 til 2007.
God Praksis:
Kompetenceløft i Varde I samarbejde med erhvervsliv
og uddannelsesinstitutioner samler Varde Kommune
i 2009 en række ungdoms-, efteruddannelser og 10.
klasser i Campus Varde. Med Campus Varde skal uddannelsesniveauet
i kommunen løftes, der skabes sammenhæng
mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og
samspillet mellem erhvervsliv og uddannelse styrkes.
Kilde: Forstander Vagn Jørgensen,
Varde handelsskole og Handelsgymnasium
Det er vigtigt, at kommunerne fastholder fokus på,
at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse.
Her er det også vigtig at fastholde
de unge, som gerne vil arbejde ved bl.a. at kombinere
job og uddannelse. UU vejlederne skal have
kendskab til de karrieremuligheder, der findes på
erhvervsuddannelserne.
DI mener: Uddannelse skaber velfærd både for den enkelte og for samfundet.
Kommunerne skal sikre, at så mange som muligt fortsætter i uddannelsessystemet efter
grundskolen.
18

16–19 årige som ikke kommer videre efter folkeskolen
Vallensbæk
Allerød
Lyngby-Taarbæk
Gentofte
Hørsholm
Rudersdal
Furesø
Dragør
Egedal
Gladsaxe
Hillerød
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Brøndby
Helsingør
Tårnby
Albertslund
Hvidovre
Rødovre
Høje-Taastrup
Halsnæs
Herlev
Ishøj
Gribskov
Ballerup
København
Glostrup
Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35
Landets bedste (Vallensbæk)
Hele landet
1997 2007
Kilde: Danmarks Statistik
19

Uddannelse: Erhvervsfaglige og videregående
uddannelser er vejen til job
Tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft skal sikres gennem
uddannelse.
De 30-34 åriges uddannelsesniveau er en smule bedre end
hos de 55-59 årige. Andelen med en videregående uddannelse
er overordnet steget, men andelen med en erhvervsuddannelse
er faldet.
Den største gruppe i den samlede arbejdsstyrke er faglærte.
Gruppen udgør i dag mere end 1 mio., men der forventes relativt
færre, når de store årgange går på pension. Blandt gruppen
med videregående uddannelse er den største gruppe personer
med ansættelse i den offentlige sektor. For at kunne
imødekomme behovet fra virksomhederne er der brug for
flere med erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser,
der peger mod den private sektor.
64 pct. af virksomhederne i Region
Hovedstaden forventer, at rekruttering
af arbejdskraft bliver et problem inden
for det kommende halve år. Pro blemet
forventes størst inden for rekruttering
af faglærte og højtuddannede.
Kilde: DI-medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder,
sep. 2008
DI mener: Det er afgørende, at uddannelsesmønstret afspejler virksomhedernes behov
for arbejdskraft, så der er grundlag for fortsat udvikling af konkurrencedygtige danske
virksomheder.
20

Flere med videregående uddannelse, men færre med
erhvervsfaglig
30–34 og 55–59 åriges uddannelsesniveau
Albertslund 30-34 år
55-59 år
Allerød 30-34 år
55-59 år
Ballerup 30-34 år
55-59 år
Brøndby 30-34 år
55-59 år
Dragør 30-34 år
55-59 år
Egedal 30-34 år
55-59 år
Fredensborg 30-34 år
55-59 år
Frederiksberg 30-34 år
55-59 år
Frederikssund 30-34 år
55-59 år
Furesø 30-34 år
55-59 år
Gentofte 30-34 år
55-59 år
Gladsaxe 30-34 år
55-59 år
Glostrup 30-34 år
55-59 år
Gribskov 30-34 år
55-59 år
Halsnæs 30-34 år
55-59 år
Helsingør 30-34 år
55-59 år
Herlev 30-34 år
55-59 år
Hillerød 30-34 år
55-59 år
Hvidovre 30-34 år
55-59 år
Høje-Taastrup 30-34 år
55-59 år
Hørsholm 30-34 år
55-59 år
Ishøj 30-34 år
55-59 år
København 30-34 år
55-59 år
Lyngby-Taarbæk 30-34 år
55-59 år
Rudersdal 30-34 år
55-59 år
Rødovre 30-34 år
55-59 år
Tårnby 30-34 år
55-59 år
Vallensbæk 30-34 år
5-59 år
Hele landet 30-34 år
55-59 år
Pct. 0 20
40 60 80 100
Kilde: Danmarks Statistik, 2007
Erhvervsfaglig Videregående Uden uddannelse
21

Kommuneøkonomi: Historisk mulighed for at
effektivisere
Flere ældre lægger pres på serviceudgifterne i næsten
alle landets kommuner i de kommende år.
Men færre børn og unge betyder samtidig lavere
udgifter til dagpasning og folkeskole, og i fire ud af
ti kommuner betyder befolkningsudviklingen lavere
udgifter de næste syv år.
Kommunerne har derfor nu en gylden mulighed for
at fokusere på en mere effektiv drift og levering af
velfærdsydelserne, inden aldringen for alvor tager
fat.
I årene efter 2015 skønnes de stadigt stigende udgifter
til ældrepleje at dominere billedet, og det demografiske
udgiftstræk skønnes i gennemsnit
at øge de kommunale serviceudgifter med godt
1,3 mia. kr. hvert år fra 2020 til 2025.
I DI Hovedstaden falder udgiftsbehovet i langt de
fleste kommuner inden for både dagpasning og folkeskole
frem til 2015.
DI mener: Det er afgørende, at kommunerne
løbende tilpasser deres ydelser, så
de matcher behovet og herved kan imødekomme
det stigende ressourcebehov
som følge af den voksende gruppe ældre.
Udgiftsændring som følge af
befolkningsudviklingen
Gennemsnitlig årlig realvækst i udgifterne som følge af den demografiske
udvikling i 2007-15. Mio. kr.
Dag- Folke- Ældrepasning
skole pleje Øvrige I alt
Albertslund -3 -5 5 -4 -7
Allerød -4 -2 5 -2 -4
Ballerup -3 -3 10 0 4
Brøndby -2 -5 6 -3 -4
Dragør -1 -1 2 0 1
Egedal -1 1 10 3 13
Fredensborg -3 -3 6 -2 -1
Frederiksberg -2 3 -12 5 -6
Frederikssund -2 1 10 3 12
Furesø -3 -3 9 -1 3
Gentofte -4 -2 -10 -1 -17
Gladsaxe 0 -2 -1 1 -1
Glostrup -1 -2 2 0 -1
Gribskov -3 -3 7 -1 0
Halsnæs -1 0 6 2 7
Helsingør -7 -4 9 -2 -5
Herlev -2 -3 6 -2 -2
Hillerød -1 2 6 5 12
Hvidovre -2 -4 2 -2 -6
Høje-Taastrup 2 0 7 5 15
Hørsholm -2 -2 4 -2 -2
Ishøj 0 -3 4 0 0
København -8 0 -59 59 -8
Lyngby-Taarbæk -3 0 -9 -2 -14
Rudersdal -3 -1 3 -1 -2
Rødovre 0 -2 2 -2 -2
Tårnby 3 2 2 1 7
Vallensbæk 0 -1 2 0 1
Kilde: Danmarks Statistik, Dream og DI beregninger
23

Kommunal effektivitet: Konkurrence øger
servicen og effektiviteten
For at kommunerne kan imødekomme borgernes
krav om kommunale ydelser er det afgørende, at
servicen er effektiv, både når det gælder kvalitet og
ressourcer.
Et redskab til en mere effektiv service er konkurrenceudsættelse,
hvor også private aktører har mulighed
for at byde ind.
Øget konkurrence betyder, at leverandører tvinges
til at levere den bedst mulige service til kommunerne.
Det medfører højere effektivitet, bedre kvalitet
og mere innovation i den offentlige sektor.
Samlet set steg konkurrenceudsættelse i landets
kommuner fra 2006 til 2007. Renses der for de udliciterede
gamle amtslige opgaver, er udviklingen
dog negativ i 22 kommuner, og målet er at opnå
samme positive udvikling, som det er set i de resterende
76 kommuner.
I DI Hovedstadens område varierer udliciteringsgraden
i 2007 fra 19,1 pct. i Rødovre til knap 33
pct. i Gribskov. Alle 28 kommuner har øget deres
udliciteringsgrad fra 2006 til 2007.
24

Andel af kommunale opgaver som varetages
af private (PLI*)
Gribskov
Brøndby
København
Herlev
Furesø
Allerød
Hørsholm
Frederiksberg
Fredensborg
Halsnæs
Albertslund
Egedal
Vallensbæk
Gladsaxe
Tårnby
Ishøj
Hillerød
Rudersdal
Høje-Taastrup
Lyngby-Taarbæk
Gentofte
Frederikssund
Helsingør
Ballerup
Glostrup
Hvidovre
Dragør
Rødovre
* PLI – Privat leverandørindikator
Kilde: Kommunale Nøgletal
Pct. 10 15 20 25 30 35
2006 2007
Landets bedste (Gribskov)
25

Kommunal effektivitet: Potentiale for øget
konkurrence
Der er stor variation i konkurrenceudsættelse inden for kommunernes
hovedkonti.
Udliciteringsgraden er generelt højere inden for de hårde opgaver.
Inden for både de hårde og i særdeleshed inden for de
bløde opgaver er der plads til langt mere konkurrenceudsættelse.
I København varetages 92,6 pct. af opgaverne inden for forsyning
af private leverandører mod mindre end 30 pct. i
Helsingør og Ishøj. Inden for kontoen sundhed varierer udliciteringsgraden
fra 20 pct. i Ishøj til kun 5,3 pct. i Ballerup.
God praksis:
Konkurrence ind i ældreplejen I Solrød
kommune tog man i 2003 initiativ til
at udbyde halvdelen af driften af kommunens
nye plejecentre. Udlicite ringen
har betydet, at både den private og kommunale
del har opnået stor succes målt
på brugertilfredshed. Udli citeringen har
øget fokus på konkurrence og skabt udvikling
og højnet kvaliteten.
Kilde: Direktør Svend Tabor, Solrød
Kommune, 2008
DI mener: Den private sektor kan bidrage til fornyelse inden for store dele af den
offentlige sektor. Derfor bør så mange offentlige opgaver som muligt konkurrenceudsættes.
Konkurrencen skal sikre en øget kvalitet til lavest mulige omkostninger.
26

Mange muligheder for konkurrenceudsættelse fordelt på kommunernes hovedkonti
Udliciteringsgrad (PLI) fordelt på kommunernes hovedkonti
2007 By-udvikling Forsyning Trafik og Undervisning Sundhed Sociale Admini-
Gennemsnit infrastruktur og kultur opgaver stration
Gribskov 32,8 57,5 85,4 22,6 19,2 19,8 37,0 14,2
Brøndby 29,7 42,4 69,9 45,3 13,1 11,6 32,1 17,1
København 28,8 21,2 92,6 64,3 17,0 11,9 27,5 27,5
Herlev 28,5 26,9 81,7 48,4 14,2 13,4 28,7 17,5
Furesø 28,3 49,5 70,9 25,0 30,8 7,7 22,3 27,8
Allerød 28,0 37,1 70,1 40,1 23,3 11,3 23,4 29,9
Hørsholm 27,5 30,1 51,5 28,0 21,6 8,4 25,6 30,8
Frederiksberg 27,4 32,3 90,7 21,1 20,1 18,2 24,0 29,9
Fredensborg 26,8 71,7 60,7 33,7 28,5 8,9 21,5 25,6
Halsnæs 26,1 24,3 55,3 56,4 14,9 15,3 21,3 25,5
Albertslund 26,0 19,8 29,2 20,1 12,8 8,2 34,9 19,9
Vallensbæk 25,8 32,3 67,2 35,6 16,5 8,1 23,1 23,1
Egedal 25,8 42,9 72,4 23,4 32,9 12,8 18,5 22,9
Gladsaxe 25,7 26,3 53,7 11,3 6,0 12,6 30,2 18,0
Tårnby 25,7 21,8 37,7 57,6 11,5 13,6 26,0 21,2
Ishøj 24,9 27,3 28,6 27,4 17,2 20,0 28,2 20,0
Hillerød 24,6 55,6 38,6 20,6 13,5 12,4 25,6 23,0
Rudersdal 24,3 21,5 69,1 34,5 19,3 14,1 23,2 21,1
Høje-Taastrup 24,1 47,1 59,4 20,9 15,4 12,6 21,6 24,4
Lyngby-Taarbæk 23,7 36,3 49,2 35,8 18,2 7,5 20,2 24,1
Gentofte 23,1 28,1 39,9 58,3 18,7 11,9 17,9 30,3
Helsingør 23,0 50,2 27,8 22,4 22,7 9,5 21,5 19,0
Frederikssund 23,0 44,8 62,5 22,0 12,3 5,6 21,1 24,1
Ballerup 22,5 57,9 81,5 30,8 7,1 5,3 21,4 20,5
Glostrup 22,0 17,7 38,7 22,3 13,0 8,1 21,2 24,6
Hvidovre 21,6 19,2 38,0 42,7 12,4 12,4 20,7 16,9
Dragør 19,8 27,1 89,1 12,9 15,2 10,1 18,3 20,7
Rødovre 19,1 10,1 32,7 15,2 6,9 9,3 20,3 24,7
Kilde: Kommunale Nøgletal og DI beregninger
27

Infrastruktur: Kommunale trafikløsninger skal
fremme mobiliteten
Kommunerne har ansvaret for 95 pct. af vejnettet i
Danmark og en stor del af den kollektive trafik. Det
giver mulighed for at gøre en forskel. Gode transportforbindelser
er attraktive for både borgere og
virksomheder og kan være udslagsgivende, når de
vælger, hvor de vil etablere sig.
70 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden
forventer, at forbedringer af infrastrukturen vil gøre
det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Kilde: DI medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder, sep. 2008
Næsten halvdelen af alle danskere arbejder ikke i
den kommune, hvor de bor, og den gennemsnitlige
pendlingsafstand har været støt stigende gennem
de senere år.
Den stigende pendling betyder, at de lokale geografiske
arbejdsmarkeder er blevet større. Fra 1992
til i dag er antallet af pendlingsregioner reduceret
fra 42 til 27. Udviklingen hen imod færre pendlingsregioner
skærper vigtigheden af, at kommunerne
tænker infrastruktur i større sammenhænge og ud
over egne kommunegrænser.
DI mener: Vi bruger mere og mere tid på vejene – tid som kan bruges mere effektivt
og afhjælpe konsekvenserne af den faldende arbejdsstyrke. Den kommunale infrastruktur
skal planlægges ud fra pendlingsmønstre og sikre arbejdskraftens fleksibilitet
28

Ind- og udpendling i kommunerne
Ind- og udpendlere i pct. af personer med arbejdssted i kommunen
Glostrup
Brøndby
Albertslund
Ballerup
Herlev
Lyngby-Taarbæk
Gladsaxe
Gentofte
Frederiksberg
Høje Taastrup
Rødovre
Vallensbæk
Hvidovre
Rudersdal
Allerød
Tårnby
Ishøj
Hørsholm
Furesø
Hillerød
Fredensborg
Egedal
København
Dragør
Frederikssund
Helsingør
Gribskov
Halsnæs
0 20 40 60 80 100
Andel indpendlere
Hele landet
Andel udpendlere
Indpendlere: Personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune, 2007
Udpendlere: Personer med arbejdssted i en anden kommune, 2007
Kilde: Velfærdsministeriet 2008
29

Skatter og afgifter: Vækst og udvikling skal
støttes – ikke straffes
Kommunerne tegner sig for over halvdelen af det offentlige
forbrug og har et stort ansvar for, at der er balance i samfundsøkonomien.
Skattestoppet har sikret, at de kommunale
skatter nu stort set holdes i ro. Kommunernes udgifter er derimod
steget år for år. Med den seneste økonomiaftale med
kommunerne er indført instrumenter, der skal sikre bedre
overholdelse af de aftalte budgetter. Inden for den samlede
ramme er der mulighed for at tilpasse økonomien kommunerne
i mellem. Det betyder, at hvis skatten stiger i én kommune,
skal den tilsvarende sænkes i en anden kommune.
God praksis:
I 2009 har København, Tårnby, Rudersdal
og Norddjurs kom muner som de eneste
valgt at nedsætte skatten.
Kilde: Danske Kommuner, sep. 2008
I DI Hovedstaden ligger tolv af de 28 kommuner over den
gennemsnitlige udskrivningsprocent på landsplan.
DI mener: Det er vigtigt, at kommunerne hele tiden arbejder på at udvikle den
kommunale service for at hæve kvaliteten og minimere omkostningerne. Samtidig bør
kommuner med økonomisk råderum gå forrest med nedsættelser af skatten.
30

Kommuneskatten 2009
Gentofte
Rudersdal
Frederiksberg
Tårnby
Hørsholm
Herlev
Lyngby-Taarbæk
København
Gladsaxe
Glostrup
Brøndby
Gribskov
Albertslund
Fredensborg
Høje-Taastrup
Dragør
Ishøj
VaIlensbæk
Allerød
HaIsnæs
Helsingør
Ballerup
Hillerød
Hvidovre
Egedal
Rødovre
Frederikssund
Furesø
3 mia. i dækningsafgift.
Kommunerne opkræver i 2009
ca. 3 mia. kr. i dækningsafgift.
Skatten svækker virksomhedernes
konkurrenceevne og
skaber ulige vilkår, da kun nogle
kommuner opkræver afgiften.
Svækkes erhvervslivet vil det i
sidste ende koste arbejdspladser
i kommunen.
I DI Ho ved stadens område opkræver
alle kommuner med
undtagelse af Gribskov dækningsafgift.
Langt hovedparten
opkræver det maksimale niveau
på 10 promille.
Kilde: Velfærdsministeriet
Pct. 22 23 24 25 26
Hele landet
Kilde: www.skm.dk, Kommunale Nøgletal
31

DI vil med pjecen give inspiration og sætte en dialog
i gang om en effektiv varetagelse af de kommunale
opgaver. Det vil være til gavn for både borgere og
erhvervsliv og kan samtidig gøre kommunerne mere
attraktive.
DI Hovedstaden arbejder for, at fremstillings-,
service- og rådgivningsvirksomheder får de bedst
mulige rammevilkår. Det gælder inden for områder
som erhvervsfremme, erhvervsservice, uddannelse,
arbejdskraftudbud, skat samt kommunal service.
> DI 1787 København V Telefon 3377 3377 di@di.dk di.dk
1