Specialebeskrivelse for specialet klinisk onkologi - Region ...

Region Hovedstaden under etablering – Specialebeskrivelse for specialet klinisk onkologi
Alle patienter, der har fået foretaget lumpektomi (brystbevarende operation: ca. 65% i HS mod 45%
hvor der ikke mammografiscreenes), henvises til strålebehandling. Screening i hele regionen vil
føre til et stigende behov for strålekapacitet. Udover kapacitet er der behov for teknologisk ajourføring
med CT-baseret planlægning, IMRT og respirationstilpasset strålebehandling.
Adjuverende kemoterapi omfatter ca. 5 måneders kemoterapi, mens antihormontabletter gives i alt 5
år. En mindre gruppe (ca. 10%) er primært inoperable på grund af fremskreden, men dog lokaliseret
sygdom. Disse patienter forbehandles med kemoterapi(neoadjuverende) eller antiøstrogenbehandling
(3-6 måneder), hvorefter radikal kirurgi og efterfølgende strålebehandling ofte er mulig.
Tilfælde af lokalt/regionalt tilbagefald er potentielt kurable. Behandlingen er kirurgisk fulgt af stråleterapi
og antiøstrogenbehandling.
Ved tilbagefald er der en lang række behandlingsmuligheder: Kemoterapi, antiøstrogen, Herceptin,
bisfosfonater, stråleterapi m.fl. Patienter med fjernmetastaser har en relativ dårlig prognose, dog
lever en mindre gruppe af patienterne længe med sygdommen. Patienterne vil ofte have behov for
indlæggelse pga. komplikationer med behandlingen eller deres sygdom. Indlæggelse vil som regel
ske på den behandlende onkologiske afdeling.
Fremtidig udvikling
Incidensen af brystkræft er mere end fordoblet siden 1945, så nu som fremover vil der være et betydeligt
behov for tidlig diagnose og forbedret behandling af denne sygdom. I den forbindelse spiller
DBCG en stor rolle, og som et eksempel på et internationalt forsøg med dansk deltagelse er det nu
dokumenteret, at antistofbehandling (Herceptin), rettet mod kræftcellers vækstfaktor receptorer,
reducerer risiko for tilbagefald og forbedrer overlevelsen. Fra januar 2006 vil Herceptin derfor være
en del af den adjuverende behandling for de ca. 20%, hvis svulst har receptorer.
Lungekræft
Der diagnosticeres hvert år 3.600 tilfælde af lungekræft, dvs. ca. 1.000 per år i regionen. Incidensen
er stagnerende. Operation er kun mulig hos 15-20%. Ikke-småcellet udgør 80% af tilfældene, mens
de resterende 20% er af småcellet type. Sidstnævnte spreder sig tidligt og behandles derfor alene
med kemoterapi. Diagnose og stadieinddeling finder sædvanligvis sted på de lungemedicinske afdelinger.
Efter operation vil ca. 50% af de patienter, som har stadium Ib-IIIa, blive tilbudt adjuverende kemoterapi.
Hos patienter med stadium IIIb (ca. 10%) er den primære behandling kemo- og stråleterapi
med henblik på helbredelse, hvilket dog kun opnås hos 8-12%. Godt halvdelen af de resterende patienter
med ikke-småcellet lungecancer tilbydes (lindrende) kemoterapi (1. linie), og palliativ stråleterapi
(lunge, hjerne) bliver aktuel for ca. hver fjerde. Ca. 25% af patienterne er for gamle og svækkede
eller for syge til onkologisk behandling. Ved progression efter 1. linie kemoterapi kan der gives
2. linie kemoterapi og siden 3. linie tabletbehandling med Tarceva, der forventes indført primo
2006.
Småcellet lungekræftpatienter tilbydes kemoterapi, og hvis sygdommen er lokaliseret, stråleterapi,
hvorved der opnås 5 års overlevelse hos 20% af patienterne. Oftest er sygdommen mere avanceret
og raten af langtidsoverlevelse kun omkring 3%.
- 5 -