Datablad 8

Notat
Fugt i træfacader II
Facadeelement 8
Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade
Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind.
Facadebeklædning Type Vandret panel
Tykkelse
22 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 10 GPa s m 2 /kg 1
Overfladebehandling
Grunding og maling
Hulrum Type Uventileret
Tykkelse
12 mm
Vindspærre Type Oriented Strand Board, OSB/3
Tykkelse
12 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 4 GPa s m 2 /kg
Fugtkapacitet 2
Høj
Isolering Type Rockwool A-batts
Tykkelse
285 mm (3 x 95 mm)
Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg
Dampspærre Type PE-folie
Tykkelse
0,15 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg
Placering
På den kolde side af indvendig
beklædning
Indvendig beklædning Type Gips
Tykkelse
13 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg
Byggeri og Sundhed
Ernst Jan de Place Hansen
December 2009
Journal nr. 721-018
Nummerering på inderste
gipsplade
Bemærkninger
Identifikation i forhold til tidligere
forsøgsrunder
N7B (nordvendt)
S7B (sydvendt)
Vandret panel: 120 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm
(10 mm fer og not)
Beklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning
malet med GORI 99 dækkende
1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af.
2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.

Snittegning og foto Side 2 af 8
Ude
Dampspærre
Inde
Figur 1. Facadeelement 8, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og
temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 200 mm fra elementets nederste kant.
Figur 2. Facadeelement 8 set udefra, november 2009, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt
facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Bemærk at der løb vand ned af den nordvendte facade; ses mest
tydeligt på underkanten af det øverste vandretliggende bræt.
Figur 3. Element 8 i den nordvendte facade, november 2009. Vindspærre set indefra (tv.), og måling af
fugtindhold i konstruktionstræ (th.). Alle lamper på fugtmåleren lyser, hvilket fortæller at fugtindholdet er
langt over det kritiske for skimmelsvampevækst.

Side 3 af 8
Figur 4. Element 8 på nordvendt facade, november 2009. Elementet var placeret ved testbygningens
hjørne tæt på et nedløbsrør (tv.). Elementet viste sig at være utæt (th.), sådan at der kunne trænge
vand ind fra siden og ad den vej opfugte vindspærre og trækonstruktionen.
Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 2005. Se
også [1].
Fugtmålinger
Facadeelement 8 – fugtindhold i de forskellige lag
Figur 5 og 6 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 8 i den nordvendte
og den sydvendte facade, 200 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Uv entileret, v andret panel, OSB-plade som v indspærre
Element 8, Nord
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i element 8. Nordvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort),
i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (OSB-plade, lys violet), og i konstruktionstræl (brun),
200 mm fra elementets nederste kant.

Fugtindhold v ægt %
25
Side 4 af 8
20
15
10
Uv entileret, v andret panel, OSB-plade som v indspærre
Element 8, Sy d
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i element 8. Sydvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i
uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (OSB-plade, lys violet), og i konstruktionstræl (brun),
200 mm fra elementets nederste kant.
Sammenholdt med andre elementer var fugtindholdet generelt set relativt
højt i element 8. På nordsiden kunne aflæses et højt fugtindhold i facadebeklædningen
de første vintre, hvorefter det dykkede for at stige igen den seneste
vinter (figur 5). Bag vindspærren og især i konstruktionstræet sås et
stigende fugtindhold gennem måleperioden. Det passer godt med de observationer
der blev gjort i efteråret 2009, hvor emnet blev åbnet indefra, jf.
ovenfor.
Også på sydsiden sås et højt fugtindhold i facadebeklædningen og i hulrummet
(højere end mod nord), mens det var meget lavt bag vindspærren
og i konstruktionstræet, som tydeligvis ikke er fugtskadet i dette tilfælde (figur
6). Fugtindholdet i facadebeklædning og i hulrummet var ca. det samme
på nord- og sydsiden, mens fugtindholdet bag vindspærren og i konstruktionstræ
var markant lavere på sydsiden end på nordsiden.
Sammenligning af facadeelementer – type af vindspærre
I figur 7 og 8 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 6,
7, 8 og 9 i den nordvendte og sydvendte facade. I figur 9 og 10 sammenlignes
på samme vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Undtagelsesvis
sammenlignes også fugtindholdet i konstruktionstræ (figur 11 og
12) som følge af resultaterne fra element 8 (figur 5 og 6). Element 6, 7 og 9
var opbygget på samme måde som element 8, dog blev henholdsvis gipsplade,
krydsfiner, OSB-plade og cementspånplade benyttet som vindspærre
i element 6, 7, 8 og 9. I efteråret 2008 blev dampspærren i element 6 modificeret
(s.d.).

25
Side 5 af 8
Fugtindhold [vægt-%]
20
15
10
Uv entileret, ty pe af v indspærre
Nord i facadebeklædning
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret
element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9
(pink, cementspånplade), 200 mm fra elementets nederste kant.
25
Fugtindhold [vægt-%]
20
15
10
Uv entileret, ty pe af v indspærre
Sy d, i facadebeklædning
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret
element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9
(pink, cementspånplade), 200 mm fra elementets nederste kant.

Fugtindhold v ægt %
25
Side 6 af 8
20
15
10
Uv entileret, ty pe af v indspærre
Nord, bag v indspærre
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element.
Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9
(pink, cementspånplade), 200 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Uv entileret, ty pe af v indspærre
Sy d, bag v indspærre
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 10. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret element.
Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9
(pink, cementspånplade) , 200 mm fra elementets nederste kant.
På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen i element 9 (cementspånplade)
påfaldende højt de to første vintre, for derefter at være på niveau
med de øvrige elementer; for element 7 (krydsfiner) var det samme tilfældet
for en enkelt vinter (figur 7). På sydsiden var fugtindholdet en smule højere i
element 8 (OSB-plade) (figur 8).
Bortset fra disse observationer havde typen af vindspærre ingen betydning
for fugtindholdet i facadebeklædningen, hvilket ikke er overraskende,
idet fugtindholdet i facadebeklædningen primært styres af påvirkningen udefra.
Desuden var fugtindholdet på samme niveau på nord- og sydsiden.
Bag vindspærren steg fugtindholdet i det nordvendte element 8 gradvis
vinter for vinter, i modsætning til element 6, 7 og 9 (figur 9), hvilket betød at
fugtindholdet i de to seneste vintre var højere bag vindspærren end i facadebeklædningen.

På sydsiden (figur 10) var fugtindholdet størst i element 9 (cementspånplade)
mens det var meget lavt i element 8 (OSB), sammenholdt med nord.
Sammenholdt med nord var fugtindholdet kun meget kortvarigt højere end
12 vægt-% på sydsiden.
Side 7 af 8
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Uv entileret, ty pe af v indspærre
Nord, i konstruktionstræ
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) i konstruktionstræ. Nordvendt facade. Type af vindspærre, uventileret
element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9
(pink, cementspånplade), 200 mm fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Uv entileret, ty pe af v indspærre
Sy d, i konstruktionstræ
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 12. Fugtindhold (vægt-%) i konstruktionstræ. Sydvendt facade. Type af vindspærre, uventileret
element. Element 6 (sort, gips), element 7 (grøn, krydsfiner), element 8 (blå, OSB-plade) og element 9
(pink, cementspånplade), 200 mm fra elementets nederste kant.
Element 8 skiller sig markant ud, når fugtindhold i konstruktionstræet i nordvendte
elementer sammenlignes (figur 11). Det understreger, at det er helt
særlige forhold for dette element, der er årsag til den bratte stigning i fugtindholdet
sidst i måleperioden. På sydsiden var fugtindholdet væsentligt
større hvis en cementspånplade blev benyttet som vindspærre, end hvis en
af de andre typer blev anvendt (figur 12).
Fugtindholdet var lavere mod syd end mod nord, og mod syd lavere bag
vindspærren end i facadebeklædningen. Mod nord var billedet mere uklart.

Samlet set var der en vis effekt af typen af vindspærre, men den var ikke entydig.
Side 8 af 8
Skimmelsvampevækst
Figur 13 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset i sydfacaden
henhold til [2]. I nordfacaden gav beregningerne ingen værdier forskellig
fra nul.
6
M-index
5
4
3
2
1
0
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 13. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 8. Sydvendt facade. I facadebeklædning (sort) og i
uventileret hulrum (lys orange). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden.
Figur 4 viser, at der i kun i en enkelt vinter var et fugtindhold i facadebeklædningen
og i hulrummet over 20 vægt-%. Det var dog ikke længe nok til
at M-index når højere end knap 1, svarende til begrænset skimmelsvampevækst,
der kun kan ses gennem mikroskop. Det forventes dog, at en forlængelse
af optegningerne ud over maj 2009 vil kunne vise effekten på M-index
af det høje fugtindhold, som er under opbygning i konstruktionstræet i nordfacaden
(figur 3), og som kunne observeres ved åbning af elementet indefra
i efteråret 2009, som beskrevet på side 2 i dette notat.
Inspektion af facadeelementer, herunder selve facadebeklædningen og
det bagvedliggende hulrum, sker i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles
fra hinanden i løbet af 2010 eller 2011. Dette skal sammenkædes med en
forlængelse af kurverne i figur 13.
Litteratur
[1] Hansen, E. J. de Place (2010) Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen,
København. Lokaliseret 20100325 på:
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/28ACBA1D-3E2E-48F7-
83A6-EBB08BFAB445/102934/SlutrapportFugtITraefacaderII.pdf
[2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould
growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33,
pp.475-485.