Datablad 15

Notat
Fugt i træfacader II
Facadeelement 15
Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton
Tabel 1. Beskrivelse af element 15 udefra og ind.
Facadebeklædning Type Lodret panel
Tykkelse
22 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 10 GPa s m 2 /kg 1
Overfladebehandling
Grunding og maling
Hulrum Type Ventileret
Tykkelse 12 + 28 mm 3
Vindspærre Type Gips
Tykkelse
9 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg
Fugtkapacitet 2
Lav
Isolering Type Rockwool A-batts
Tykkelse
165 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg
Bagvæg Type Letklinkerbeton
Tykkelse
100 mm
Vanddampdiffusionsmodstand 1 GPa s m 2 /kg
Byggeri og Sundhed
Ernst Jan de Place Hansen
December 2009
Journal nr. 721-018
Nummerering
Bemærkninger
Identifikation i forhold til tidligere Ingen reference; nyt element
forsøgsrunder
Lodret panel: udført af 120 x 22 mm fyrretræ uden profilering.
Dækbredde 112 mm (10 mm fer og not). Vandrette lægter pr. 600
mm.
Facadebeklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev
efter opsætning malet med GORI 99 dækkende
Letklinkerbeton: densitet 1200 kg/m 3 , trykstyrke 6 MPa
1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af.
2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.
3: Hulrummet blev skabt af 28 mm tykke vandrette lægter, som det lodrette panel var fastgjort til, og 12 mm tykke
lodrette lægter, som de vandrette lægter var fastgjort til, dvs. hulrummets tykkelse varierede mellem 0 og 40 mm.

Snittegning og foto Side 2 af 6
Ude
Inde
Figur 1. Facadeelement 15, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og
temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 200 mm fra elementets nederste kant. Elementet
var opbygget uden dampspærre.
Figur 2. Facadeelement 15 set udefra, november 2009, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt
facade (tv.) og sydvendt facade (th.).
Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 2005. Se
også [1].
Fugtmålinger
Facadeelement 15 – fugtindhold i de forskellige lag
Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 15 i den nordvendte
og den sydvendte facade, 200 mm fra elementets nederste kant.

Fugtindhold v ægt %
25
Side 3 af 6
20
15
10
Ventileret, bagv æg af letklinkerbeton
Element 15, Nord
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element 15. Nordvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort), i
ventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet), udvendig på letklinkerbeton (brun), 200 mm
fra elementets nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Ventileret, bagv æg af letklinkerbeton
Element 15, Sy d
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 15. Sydvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort), i
ventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet), udvendig på letklinkerbeton (brun), 200 mm
fra elementets nederste kant.
På nordsiden var fugtindholdet markant størst i facadebeklædningen, mens
fugtindholdet var omtrent ens i facadebeklædningen og bag vindspærren.
Bag vindspærren var fugtindholdet størst på sydsiden, mens det i facadebeklædningen
var størst på nordsiden. Hverken mod nord eller syd blev registreret
fugtindhold over 12 vægt-% i isoleringen foran letklinkerbetonen.
Sammenligning af facadeelementer – ventileret og uventileret
I figur 5 og 6 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element
15 og 16 i den nordvendte og sydvendte facade. Figur 7 og 8 viser på samme
vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Element 16 var opbygget
på samme måde som element 15, dog var hulrummet bag facadebeklædningen
ventileret i element 15 og uventileret i element 16.

Fugtindhold v ægt %
25
Side 4 af 6
20
15
10
Bagv æg af letklinkerbeton
Nord i facadebeklædning
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Elementer med bagvæg af 100
mm letklinkerbeton. Element 15 (sort, ventileret) og element 16 (grøn, uventileret), 200 mm fra elementets
nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Bagv æg af letklinkerbeton
Sy d, i facadebeklædning
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Elementer med bagvæg af 100
mm letklinkerbeton. Element 15 (sort, ventileret) og element 16 (grøn, uventileret), 200 mm fra elementets
nederste kant.

Fugtindhold v ægt %
25
Side 5 af 6
20
15
10
Bagv æg af letklinkerbeton
Nord, bag v indspærre
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Elementer med bagvæg af 100 mm
letklinkerbeton. Element 15 (sort, ventileret) og element 16 (grøn, uventileret), 200 mm fra elementets
nederste kant.
Fugtindhold v ægt %
25
20
15
10
Bagv æg af letklinkerbeton
Sy d, bag v indspærre
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Elementer med bagvæg af 100 mm
letklinkerbeton. Element 15 (sort, ventileret) og element 16 (grøn, uventileret), 200 mm fra elementets
nederste kant.
På nordsiden var fugtindholdet meget højt i facadebeklædningen i begge
elementer (figur 5), mens der ingen forskel var på sydsiden (figur 6). I forbindelse
med demontering af elementerne skal dette undersøges nærmere.
Bag vindspærren var fugtindholdet henholdsvis højest i det uventilerede
element (nr. 16) (nord; figur 7) og i det ventilerede element (nr. 15) (syd; figur
8), om end forskellen var mindre markant mod syd end mod nord.
På sydsiden var fugtniveauet omtrent det samme bag vindspærre og i facadebeklædningen,
mens det på nordsiden var lavest bag vindspærren,
med forbehold for pålideligheden af følerne i facadebeklædningen.
Skimmelsvampevækst
Figur 9 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset (M-index) i
nordfacaden henhold til [2]. I sydfacaden blev M-index ikke på noget tidspunkt
større end 0.

6
5
M-index
Side 6 af 6
4
3
2
1
0
1.9.05
1.12.05
2.3.06
1.6.06
31.8.06
30.11.06
1.3.07
31.5.07
30.8.07
29.11.07
28.2.08
29.5.08
28.8.08
27.11.08
26.2.09
28.5.09
Figur 9. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 15. Nordvendt facade. I facadebeklædning (sort). I
øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden.
I overensstemmelse med figur 3 viser figur 9, at fugtindholdet i facadebeklædningen
på det nordvendte element gennem måleperioden var så høj, at
en stor del af sommeren gik før skimmelsvampevæksten var gået i stå – ja
faktisk at den er fortsat gennem hele sommeren 2008 og videre ind i vinteren
2008-09. M-index på 4 svarer til skimmelsvampevækst synlig med det
blotte øje på mere end 10 % af overfladen. I hvor høj grad beklædningen var
angrebet af skimmelsvampe vil vise sig, når fugtforsøgshuset pilles fra hinanden
i løbet af 2010 eller 2011.
Litteratur
[1] Hansen, E. J. de Place (2010) Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen,
København. Lokaliseret 20100325 på:
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/28ACBA1D-3E2E-48F7-
83A6-EBB08BFAB445/102934/SlutrapportFugtITraefacaderII.pdf
[2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould
growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33,
pp.475-485.