DEN oPLEvELSESøKoNoMISKE uDFoRDRING: - Brand Base

More documents

Recommendations

Info

Praksisser for, hvordan ansvarligheden udmøntes behøver ikke nødven- digvis at være nedfældet på skrift. Det vigtigste er, at ansvarligheden er på dagsordenen i virksomheden, og at den er kendt og bliver brugt af alle – såvel ledere som medarbejdere. Den sociale ansvarlighed skal implementeres i den daglige drift på lige fod med virksomhedens øvrige aktiviteter. Det vil dog for de fleste virksomheder være en god ” ide at nedfælde ansvarlighedsprak- Så længe der ikke findes sissen, fordi det i sig selv medfører en egentlig kontrol og/eller en synliggørelse, som er med til at lovgivning, der binder virk- forstærke budskabet. Synliggørelse somhederne op på et socialt og italesættelse kan sikre, at ansvar- medansvar, vil niveauet for ligheden konkretiseres i praktiske den fælles ansvarlighed i arbejdsredskaber, der kan bruges samfundet generelt ikke og vil blive brugt af alle i virksom- blive højnet. heden. frivillighed er ikke nok Selvom der endnu ikke er påvist nogen sammenhæng mellem social ansvarlighed og finansiel performance, vælger mange virksomheder alligevel at agere proaktivt. Nogle virksomheder er endda så fremad- skuende, at de ikke blot handler på fremtidsforventninger, men også involverer sig i initiativer, med den hensigt både at påvirke den nuvæ- rende situation og de fremtidige muligheder. En sådan proaktivitet giver ikke alene virksomhederne et eksistensgrundlag, men kan også skabe en konkurrencemæssig fordel, fx gennem det at lobby for at egne sociale ansvarlighedspraksisser bliver omsat til lov, eller ved at der sættes særligt fokus på praksisser, hvor den enkelte virksomhed ved, at den har et legitimitetsoverskud i forhold til konkurrenterne. Mange virksomheder kan fremvise imponerende hensigtserklæringer om deres sociale og samfundsmæssige ansvarlighed, hovedsageligt på medarbejder- og miljøområdet (TNS Gallup, 2005). Alligevel er der stadig mange virksomheder, som ikke formår at omsætte dem til praksis, fordi de simpelthen ikke har en overordnet og effektiv strategi til håndtering af ansvarligheden. Social ansvarlighed handler om, at arbejde systematisk og struktureret med at definere den samfunds- mæssige ansvarlighed – og dernæst efterleve den i praksis. Det er ikke nok ‘kun’ at sørge for ikke at komme i konflikt med lovgivningen. Den fornuftige virksomhed tager også et socialt ansvar – hvilket udmønter sig i virksomhedens egne etiske normer og regler. Det handler i høj grad om at bryde vanetænkningen og bearbejde rodfæstede forestillinger. Til trods for at danske virksomheder vurderer, at det har en positiv effekt at praktisere social ansvarlighed, så viser undersøgelser (Lemmergaard, 2004) at virksomhederne ikke er parate til frivillige henstillinger, anbefalinger og opfordringer om socialt medansvar, også selvom forskellige henstillinger ofte følges op af særlige statsstøttede ordninger. Så længe der ikke findes en egentlig kontrol og/eller lovgivning, der binder virksomhederne op på et socialt medansvar, vil niveauet for denne fælles ansvarlighed i samfundet generelt ikke blive højnet. Og dette forstærkes selvsagt af, at sammen- hængen mellem social ansvarlighed og økonomisk performance ikke kan bevises. Litteratur Ashridge Centre for Business and Society (2005). katalog over CSR-aktiviteter: Et overblik. Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. Carroll, A.B. (1991). the Pyramid of Corporate Social Responsibility: toward the Moral Management of organizational Stakeholders. Business Horizons, Vol. 34, Iss. 4, 39-48 Lemmergaard, J. (2004). tolerance for Ambiguity. the Intersection between Ethical Climate, Psychological Climate, and Ethnic Diversity. University Press of Southern Denmark, Denmark. TNS Gallup (2005). People & Profit fase 2. kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder. Jeanette Lemmergaard er projektleder af Share2know, en interaktiv, web-baseret, benchlearning portal til vidensdeling og læring om HR. Portalen er designet til danske virksomheder og giver den HR-ansvarlige ét samlet redskab til at beskrive og synliggøre den værdi, som de menneskelige ressourcer og HR-funktionen har for virksomheden. Samtidig er den et redskab til at udvikle HR-arbejdet og dermed hele virksomheden. Læs mere om projektet på www.share2know.dk
vi mangler teorier, der kan forstå forbrug som oplevelse – det vil en ny bog gøre noget ved BoGoMTALE | oPLEvELSESøKoNoMI Af: Judy Hermansen, Link.SDU Når vi taler om oplevelsesøkonomi er det nydelse, emotionalitet og engagement, der er de centrale salgsargumenter. Men hvordan kan man sælge noget, som det jo dybest set er forbrugeren selv, der producerer? Ifølge redaktørerne, Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen, er det i hvert fald en forudsætning, at man ved, hvad oplevelser egentlig er, hvordan de opstår, hvilke virkninger de har på købsbeslutningen - og hvorfor det oplevelsesorienterede forbrug overhovedet er blevet så væsentligt for det moderne menneske. I bogens indledning lægger de vægt på, at det centrale ved oplevelses- økonomien er, at den fokuserer på, at forbrugeren selv bidrager aktivt i skabelsen af oplevelser, og at oplevelser er en uadskillelig del af det almindelige hverdagsliv. At oplevelser altså egentlig ikke er noget, vi køber, men noget vi selv skaber – og vi gør det hele tiden. oplevelser er ikke noget nyt Kapitlet om oplevelsesøkonomiens historie indledes med Per Øster- gaards artikel ”Oplevelsesøkonomi som en del af marketingteoriens historie”. Han ser den oplevelsesøkonomiske dagsorden som en naturlig udvikling af forbrugeradfærdsteorien, der i de sidste 50 år netop har arbejdet med at udvikle en nuanceret forståelse af ”den oplevende forbruger”. I ”Nyd det! Nyd det! Den moderne hedonisme og dens mentalitetshi- storiske forudsætninger” argumenterer Per Østergaard og Christian Jantzen for, at den sult efter oplevelser, som florerer i dag, egentlig er en utilsigtet konsekvens af en række historiske faktorer i vores vestlige samfund, der tilsammen ”er kommet til” at give os det klare indtryk, at nydelse er noget godt og meningsfuldt, som vi skal stræbe efter. Det er således bl.a. æstetiseringen af markedskommunikationen, den øgede velstand, værdimæssige ændringer, nye terapiformer og diverse brugsanvisninger på ”det gode liv”, der har drevet os ud i oplevelsesøkonomien. I ”Oplevelse og æstetik” sporer en anden af bogens forfattere, Jørgen Stigel, begrebet oplevelse tilbage til den æstetiske praksis i slutningen af 1700-tallet. Her finder han rødderne til vores forståelse af æstetik som noget, der er oplevet og erfaret af en førsteperson, og gengivet så det kan opleves af andre, som om det var en førstehåndsoplevelse. Og det er forfatterens pointe, at den forståelse af æstetik er et vigtigt input til analysen af, hvad oplevelser i grunden er, og hvordan de virker. Derfor ser han også æstetisk teori og praksis som en grundsten i oplevelsesøkonomien. forbrug og hjerneforskning De fem artikler i bogens kapitel om ”Oplevelsens psykiske struktur” tager alle udgangspunkt i den nye viden om hjerneprocesser, som neurovidenskaben har frembragt i løbet af de seneste ca. 15 år. Denne viden viser blandt andet, at emotioner ikke, sådan som man traditionelt har opfattet det, er en irrationel modsætning til de bevidsthedsdan- nende kognitionsprocesser. Emotion er tværtimod forudsætningen for kognition. I ”Mellem nydelse og skuffelse. Et neurofysiologisk perspektiv på oplevelser” argumenterer Christian Jantzen for, at mikroøkonomien har brug for et andet psykologisk grundlag end behovstilfredsstillel- sesteorien. Hvordan kan man ellers forklare, at vi forbruger på livet løs, selvom vi ikke mangler noget? ”Emotioners rolle i forbrugeroplevelser” af Jeanne Sørensen præsen- terer forskellige modeller for beslutningsdannelse i forbindelse med varekøb og indkredser emotionsbegrebet med henblik på at forklare den emotionelle motivations rolle i oplevelsesforbruget. Og i ”Design for en affektiv økonomi” præsenterer Christian Jantzen og Mikael Vetner en model for oplevelsens psykiske struktur. Oplevelser frem- kommer i bearbejdningen af sanseindtryk på forskellige niveauer i det psykiske apparat, og derfor er viden om oplevelsens psykiske struktur vigtig for at kunne designe interessante og relevante oplevelsestilbud. I den sidste artikel, ”Produktoplevelse og emotion. Reklamen som transformativ faktor”, er det Christian Jantzens pointe, at reklamer primært virker efter, at et forbrugsmønster er etableret: nemlig ved at tage afsæt i en vane – fx en produktpræference – og derefter give den en emotionel indsprøjtning. Det er stik imod den traditionelle måde at tænke holdningspåvirkning på, hvor etableringen af forbrugsvaner betragtes som sidste led i beslutningsprocessen. Men ifølge de neuro- og emotionspsykologiske teorier skal reklamens effekt altså snarere forklares ud fra dens evne til at transfor- mere en allerede etableret forbrugsoplevelse i positiv emotionel retning. Bogen afsluttes med en oversigt, hvor de centrale begreber indenfor oplevelser og oplevelsesøko- nomien gennemgås, både som et supplement til og en uddybning af bogens redegørelser og diskussioner. oplevelsesøkonomi. vinkler på forbrug Christian Jantzen & Tove Arendt Rasmussen (red.) 2 sider, kr. 2 5 Aalborg universitetsforlag
Page 1 and 2: SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER DEN oPLEv
Page 3 and 4: BRAND BASE Symboløkonomiske Nyhede
Page 5 and 6: keting Code!!!! Læserne af Symbol
Page 7: ig ansvarlighed et mål i sig selv?
Page 11 and 12: af billedmateriale fra reklamer, ku
Page 13 and 14: de glæder og frustrationer, forven
Page 15 and 16: Aktivitetskalender Glokalisering og

DEN oPLEvELSESøKoNoMISKE uDFoRDRING: - Brand Base

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?