Kallesmærsk Hede - Naturstyrelsen

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET
Side 23/43
6. Konklusion
6.1. Vurdering af vindmøllernes påvirkning af fugle på EF-
Fuglebeskyttelsesdirektivets udpegningsgrundlag
Ved Kallesmærsk Hede vil møllerne kunne påvirke bevaringsstatus for
tinksmed, da målsætningerne ikke vil kunne opnås ved de foreslåede
mølleplaceringer. For hedelærke og hedehøg kan møllerne have en mulig
forstyrrende effekt i EF-Fuglebeskyttelsesområdet, men her mangler vi viden
der kan understøtte denne vurdering. Visse scenarier vil dog give et direkte
habitattab.
Udenfor EF-Fuglebeskyttelsesområdet vil en rydning af plantageområder
muligvis kunne fremme bestanden af hedelærke.
For området ved Stauning øst for Ringkøbing Fjord og Østerild Plantage
giver vindmølleplaceringerne ingen påvirkning ind i
fuglebeskyttelsesområder, der kan påvirke arter på udpegningsgrundlagene.
6.2. Vurdering af fugles kollisionsrisiko
Det vurderes generelt at området ved Stauning overflyves af det mindste
antal trækkende fugle når der sammenlignes mellem de tre mulige områder.
Angående dag- og nattrækkende spurvefugle vurderes området omkring
Kallesmærsk Hede at udgøre den største kollisionsrisiko af de tre områder.
Med hensyn til fourageringstrækket og kollisionsrisici hos vandfugle kan der
være en mulig større risiko ved Stauning, end ved Østerild Plantage og
Kallesmærsk Hede, da svaner og gæs fouragerer i området. Men det må
pointeres, at vores viden om lokale flyvekorridorer og flyvehøjder ikke er
stor, især for de mørke perioder om natten hvor kun radar kan afdække disse
spørgsmål.
6.3. Vurdering af vindmøllernes påvirkning af arter på EF-
Habitatdirektivets bilag IV
For odder, padder og markfirben vurderes der ikke at være afgørende
konfliktinteresser mellem de foreslåede opstillingsplaceringer af vindmøller
som ikke kan afværges eller kompenseres. Der vil være behov for færre
afværge- og kompensationsforanstaltninger ved anlæggelse af testcentret på
landbrugsarealer ved Stauning, end ved Kallesmærsk og Østerild.