Klimatilpasning og den sociale faktor

• Er der opmærksomhed overfor de effekter som klimaforandringerne
forventes at kunne få?
• Hvilke risici mener man udgår fra vejret og tror man at klimaforandringerne
fører yderligere risici med sig – i ens eget liv og for hele
samfundet?
• Hvordan bliver de risici afvejet i forhold til andre risici og hensyn i
dagligdagen og i de langtrækkende valg man træffer i livet vedrørende
bl.a. boligplacering og boligindretning?
• Bliver viden om nye klimarelaterede risici integreret i de sociale
sammenhænge, som folk forholder sig til i deres hverdag?
Udgangspunktet for gennemgangen af de sociale aspekter af klimatilpasning
er de scenarier, der i andre sammenhænge er udviklet for, hvilke
klimaforandringer der kommer til at berøre Danmarks natur, landskab,
infrastruktur og samfund. De forventede klimaændringer i Danmark
kan kort sammenfattes som følger (Garnak et al., 2006; Jørgensen &
Hansen, 2008):
• Temperaturstigninger; ved udgangen af det 21. århundrede på 3-5Ý&.
• Mere vinternedbør og mindre sommernedbør.
• Havvandsstigning; ved udgangen af det 21. århundrede på 0,5 m.
• Flere ekstreme vejrrelaterede hændelser, dvs. voldsomme storme,
kraftige nedbørshændelser samt tørkeperioder og hedebølger.
• Mulighed for nye sygdomme, varmerelaterede lidelser og større
mængder pollen.
Sådanne klimaændringer og effekterne af dem fordrer også i Danmark
forskellige klimatilpasningstiltag, såvel på et overordnet samfundsmæssigt
plan som i lokalområder og i den enkelte husstand. Der vil (ifølge
Damgaard et al., 2006) bl.a. blive behov for kystsikring, ændring og udbygning
af kloakeringen, både det overordnede net og stikledningerne;
sikring af infrastrukturanlæg såsom højspændingsledninger, tog- og vejforbindelser
og kommunikationsnetværk; beskyttelse af ejendomme,
grunde og enkeltbygninger mod storm- og vandskader samt tiltag til beskyttelse
af særlig følsom natur.
Denne rapport vil ikke i sig selv opstille en liste over tilpasningstiltag,
men vil netop søge at indkredse den sociale faktor i klimatilpasningen,
dvs. de sociale forudsætninger herfor, sådan som de udspringer af borgernes
hverdagsliv og deres erfaringer med vejret, boligen og lokalområdet.
Fokus er primært på den private, forebyggende tilpasning som
borgerne selv måtte iværksætte, men også på de sociale forhold der kan
spille en rolle for den administrative tilpasningsindsats.
2PXQGHUV¡JHOVHQ
Rapporten bygger på et sociologisk pilotprojekt af afsøgende karakter.
Det vil sige at formålet med projektet var at finde ud af, hvilke spørgsmål
og problemstillinger der gør sig gældende i forhold til de sociale
aspekter af responsen på klimaforandringer.
Første del af projektet var et litteraturstudie, hvis formål var at få indsigt
i lignende studier, der kunne bidrage til en forståelse og begrebsliggørelse
af de sociale aspekter af klimatilpasning. Litteraturstudiet fokuserede
9