Klimatilpasning og den sociale faktor

$QVYDUVRJE\UGHIRUGHOLQJ
Den individuelle tilpasningsindsats beror på den viden man som enkeltperson
og husstand har om hvad der kan og skal gøres, og på opfattelsen
af om man selv er i stand til at løfte den indsats der skal til, men den beror
også på opfattelsen af, hvis opgave det er at varetage en klimatilpasningsindsats.
Et centralt tema i interviewundersøgelsen var derfor ikke
bare, hvad man eventuelt selv har gjort eller vil gøre for at tilpasse sig
klimaforandringerne, men også spørgsmålet om hvis ansvar det er at løfte
den opgave.
I en undersøgelse fra Tyskland om beboere i et oversvømmelsestruet
område bliver det konkluderet, at folk ikke foretager en privat indsats
for at beskytte deres ejendomme og boliger mod oversvømmelse, hvis de
tror og mener, at det er noget de offentlige myndigheder vil tage sig af
(Grothmann & Reusswig, 2006; se også Adger et al., 2009). Noget tilsvarende
synes at gøre sig gældende, når det handler om forebyggende klimatilpasning
i en dansk sammenhæng, men der er mange facetter af dette
forhold.
Fordelingen af opgaver og ansvar står ikke alene mellem borgere og offentlige
myndigheder. Forskellige opgaver kan også blive varetaget af
private tjenester, sammenslutninger og servicevirksomheder. Det gælder
fx forsikring, oprydning efter skader, visse beredskaber osv., og disse
private tjenester kan netop fungere som myndighedslignende, overordnede
instanser, som man som enkeltborger blot forventer, vil tage sig af
en given opgave. Således nævner Maral – der er indvandret fra Iran,
hvilket tjener som sammenligningsgrundlag for erfaringerne i Danmark
– netop moms/skat og forsikring i samme kategori som noget der giver
tryghed i hverdagen.
Maral: 9L KDU YRUHV NRPPXQH YL EHWDOHU PRPV RJ VNDW PHQ GH
KM OSHURVKYLVYLPDQJOHUQRJHWRJVnGDQQRJHQWLQJ$QGUHVWH
GHUKYLVPDQLNNHKDUHQIRUVLNULQJEOLYHUPDQµnKKYLVGHUVNHU
VnGDQWLQJWLOPLJnKKYLVµ²PDQEOLYHUPHUHQHUY¡V0HQKHUYL
HUPHUHVLNUHSnJUXQGDIDWYLV\QHVRND\KYLVGHUNRPPHUHWSUR
EOHP PHG KXVHW Vn EHWDOHU IRUVLNULQJHQ KYLV GHW VNHU Sn GHQQH
>PnGH@IRUVLNULQJHQEHWDOHURJGHHUPHUHUHOD[HGHQGDQGUHVWHGHU.
I et komplekst samfund som det danske, hvor der er en omfattende arbejdsdeling,
er det endvidere aldrig entydigt, om hverdagslivets og husholdningens
mange opgaver bliver løftet af det enkelte menneske eller af
forskellige tekniske og administrative systemer. Der er som nævnt i kapitel
2 en række funktioner i opretholdelsen af hverdagslivet som i moderne
samfund er blevet og bestandigt bliver ’udlejret’ fra den nære sammenhæng
i husholdningen og lokalsamfundet til en række forskellige
ekspertsystemer – såsom affaldshåndtering, spildevandshåndtering,
varmeforsyning, vandforsyning, forædling af råvarer til fødevarer og
meget mere – hvor det enkelte menneske hverken har ansvar for eller
kompetencer til at varetage de funktioner, og hvor de i øvrigt forekommer
usynlige og automatiske for den enkelte. Dette gælder i en vis udstrækning
også boligkonstruktion, byggemodning og boligvedligehol-
36