Klimatilpasning og den sociale faktor

&HQWUDOHEHJUHEHU
Klimaforandringerne er endnu i deres vorden, så en forståelse af effekterne
af disse klimaforandringer og tilpasningen til dem kan kun i meget
begrænset omfang bygge på direkte undersøgelser. Derimod findes der
en hel del undersøgelser vedrørende allerede kendte fænomener og begivenheder,
som forventes at blive en del af klimaforandringerne – blot i
nye områder, i større omfang, med højere frekvens og med voldsommere
effekter. Det er fænomener som tørke, orkaner, skybrud, stormflod og
oversvømmelser, og der findes en række studier af, hvordan man som
samfund og enkeltindivider håndterer, tilpasser sig og beskytter sig mod
disse fænomener. Ligeledes er der teoretiske undersøgelser vedrørende
de problemer der knytter sig til klimatilpasning.
I disse forskellige studier bliver der anvendt nogle begreber, definitioner
og forståelsesrammer, som også er relevante i forhold til denne rapports
interesse for de sociale aspekter af tilpasningen til klimaforandringer.
Dette kapitel er viet til en gennemgang af sådanne centrale begreber og
definitioner.
+YDGHUWLOSDVQLQJ
Til at begynde med er det nyttigt med en definition af hvad der menes
med NOLPDWLOSDVQLQJ. I det internationale klimapanel (IPCC) og i den internationale
forskning vedrørende klimaforandringer skelner man mellem
’mitigation’ og ’adaptation’, dvs. dels afværgelse eller reduktion af
klimaforandringerne gennem begrænsninger i udledningen af drivhusgasser,
dels tilpasning til effekterne af de klimaforandringer der under
alle omstændigheder er undervejs. Det er ikke en opdeling som nødvendigvis
giver mening for lægfolk, hvilket vi vil vende tilbage til senere i
rapporten, men i den udstrækning man sondrer mellem tilpasning og
reduktion, så bliver klimatilpasning defineret på følgende måde: ”justeringer
i naturlige og menneskelige systemer som respons på faktiske eller
forventede forandringer i klimaet eller effekterne af disse med det
formål at begrænse skadevirkninger eller udnytte gunstige muligheder”
(McCarthy et al., 2001; citeret fra Adger et al., 2009, egen oversættelse).
Definitionen er indrettet så den også omfatter den tilpasning der foregår
i naturen, fx i form af dyr og planter der får nye udbredelsesområder,
men naturens tilpasning er samtidig en integreret del af effekterne af
klimaforandringer, altså de effekter som mennesker og samfund kan blive
nødt til at tilpasse sig. Denne rapport handler om den menneskelige
og samfundsmæssige klimatilpasning, så vi ønsker at begrænse definitionen,
således at der med tilpasning menes GHWLOWDJGHUIRUHWDJHVIRUDWEH
JU QVHVNDGHYLUNQLQJHURJXGQ\WWHPXOLJKHGHUGHURSVWnUVRPI¡OJHDINOLPDIRU
DQGULQJHU.
Derudover skelner man – med varierende ordvalg – mellem reaktiv og
forebyggende tilpasning, dvs. mellem at reagere på forandringer der allerede
er indtruffet eller foregribe disse forandringer og træffe sine foranstaltninger
inden de indtræffer. Det giver sig selv, at en reaktiv indsats
12