Boulevarden 2012 - VUC Aarhus

BOULEVARDEN 

2012 

www.vucaarhus.dk

INDHOLD 

Forord: På vej 4 

Hans Halvorsen, bestyrelsesformand 

VUC Aarhus i tal 8 

Årskursister og CPR-kursister 10 

Regnskab 13 

Økonomi 2007-2011 13 

Nøgletal 14 

Tæt på medarbejdere og kursister 16 

Naturvidenskab og fysik på tværs af skolens afdelinger 18 

VUC Xplorer: Ekspeditionen til Østeuropa 22 

Åbenhed, involvering og engagement 26 

En samlet, opdelt skole 28 

Faglighed med plads til forskellighed 30 

Refleksioner over 2011 38 

OPBRUD:‘kaospiloter’ på vej møder ‘kaospiloter’ på arbejde. 

Michael Sandberg Olsen, forstander AVU-afdelingen 40 

Forandringernes år. Susanne Dombernowsky, studierektor HF/GS-afdelingen 44 

Vi er parate, er I? Per Lund, administrationschef for Serviceafdelingen 48 

Perspektiv og udblik: Krisens nødvendighed 51 

VUC i den nødvendige krise. Preben Clausen, rektor 52 

3 

Boulevarden 2012

FORORD 

PÅ VEJ 

Hans Halvorsen, bestyrelsesformand og rådmand i Aarhus Kommune 

Med denne udgave af Boulevarden fremlægger skolen 

sine nøgletal for 2011, som er hentet fra årsrapporten, 

og som kommenteres på de følgende sider. Kommenteringen 

sker på flere måder. Først som uddybende 

bemærkninger til årets resultater og dernæst som 

interviews med kursister og medarbejdere, som har 

taget del i årets aktiviteter. Til sidst reflekterer skolens 

ledere over det forgangne år og skolens udviklingsveje. 

Bygningerne 

Ser jeg tilbage på 2011, er det ikke til at komme udenom 

at beskæftige sig med skolens bygninger. Året 

startede dramatisk med en serie frostsprængninger i 

huset i Bülowsgade, som førte til omfattende vandskader 

i alle husets fire etager. Det betød, at vi måtte 

flytte undervisningen ud i pavilloner og til andre adresser 

i hele foråret. Til gengæld kunne vi i august måned 

flytte ind i et helt nyrestaureret hus efter en rekordhurtig 

udtørring og nedbrydning samt en lige så hurtig 

genopbygning af huset. Jeg og bestyrelsen er stolte og 

glade over, hvor resolut og konstruktivt alle - kursister 

og medarbejdere - indrettede sig på de nye midlertidige 

vilkår, mens ombygningen stod på. Fokus var at beskytte 

undervisningen mest muligt, og at dette lykkedes, 

skyldes som allerede nævnt først og fremmest 

skolens medarbejdere og kursister. Tak for det! 

Genopbygningen af Bülowsgade, og ikke mindst, at vi 

i samme forbindelse overtog de to nederste etager fra 

Aarhus Kommune, som havde været lejer, og ombyggede 

dem til VUC-formål, betyder samlet, at vi nu i de 

næste tre år råder over to lige store dejligt beliggende 

undervisningshuse plus yderligere to lejemål ude i 

byen. Vi valgte efter genopbygningen at disponere brugen 

af bygningerne således, at al heltids HF-undervisning, 

dvs. 2-årigt HF og klasserne, bruger Bülowsgade. 

Dette skete for at styrke undervisningsmiljøet for det 

store og voksende antal fuldtidskursister, vi har og vil 

få i de kommende år. Det glæder mig derfor meget, at 

kursister og medarbejdere har taget godt imod det nye 

hus og kan lide at være der. Så vandskaden endte 

trods alt lykkeligt. Endelig vil jeg sige Ministeriet for 

Børn og Undervisning tak for den hjælpsomme og 

kompetente håndtering af selvforsikringsdelen af 

vandskadesagen, som skolen har været vidne til. 

I løbet af 2011 er vi i bestyrelsen desuden kommet meget 

tættere på en beslutning vedrørende skolens samling 

i én bygningsmæssig enhed fra 1. august 2015. 

Bestyrelsen har meget klart besluttet, at VUC Aarhus 

skal være beliggende på en centralt placeret grund i 

Aarhus. Ikke mindst af hensyn til vore mange brugere, 

der skal have let ved at kunne komme til og fra skolen. 

Mens dette skrives, forhandles der intenst om den nye 

adresse. Forhandlingerne forventes at kunne være afsluttet 

i god tid inden sommerferien, hvorefter en visionsgruppe 

vil gå i gang med at færdigformulere forventningerne 

til det nye hus koblet på skolens offensive 

strategiplan. En aftale om et nyt sted til VUC Aarhus 

vil også betyde, at vi vil sætte vore to nuværende 

bygninger til salg, da vi er afhængige af et salgsprovenu 

herfra til det nye hus. 

Boulevarden 2012 

4

Aktiviteterne 

Det fremgår af nøgletallene på de følgende sider, at 

også 2011 har været et år med vækst. Ved indgangen 

til året stod vi med forventninger om nedgang som 

følge af den daværende regerings Genopretningsplan 

og beskæringer i Finansloven for 2011. Genopretningsplanen 

har haft effekt, idet store dele af skolens aftenflade 

er faldet væk, eftersom kursister med en videregående 

uddannelse ikke længere deltager i undervisningen. 

Det gik især ud over humanistiske fag i HFafdelingen, 

som har været søgt især af veluddannede 

borgere i Aarhus. Desuden forsvandt hovedparten af 

de kursister, der er efterlønnere, pensionister og førtidspensionister. 

Det ramte især AVU-fagene engelsk 

og IT, som nu er kraftigt decimeret. 

Til gengæld voksede indtaget af unge kursister både 

på AVU og på HF. På AVU i kraft af en række tonede 

heltidsforløb rettet mod bestemte uddannelser og i 

kraft af en intensiveret opsøgende indsats over for 

kortuddannede på byens virksomheder og arbejdspladser. 

På HF voksede både 2-årigt HF og HF-enkeltfag, 

idet et større antal unge end hidtil i disse år beslutter 

sig for at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Begge 

disse bevægelser er meget positive for den enkelte og 

sandelig også for samfundsøkonomien, fordi alle tal 

viser, at en afsluttet ungdomsuddannelse er et bedre 

værn mod arbejdsløshed senere i livet end slet ingen 

at have. VUC Aarhus bidrager nu til 95 pct. målsætningen 

med ca. 10 pct. i kraft af disse tal. Ikke ringe! Så 

voksenuddannelse er effektiv korrektion, endda meget 

tidligt i ungdomsårene. Vi har netop modtaget søgetallene 

for 2-årigt HF for 2012. Og væksten fortsætter, 

idet 28 pct. flere unge søger skolen sammenlignet 

med 2011. 

Som suppleringsinstitution i en stor uddannelsesby 

som Aarhus har vi på GSK-området også oplevet den 

vækst, der i disse år er i studenterårgangene og i antallet 

af ansøgere til de videregående uddannelser. For 

eksempel havde vi sommeren 2011 knap 1.000 unge til 

sommerkurser umiddelbart forud for studiestarten i 

september. Og det lykkedes endda at få et antal hold 

etableret på Herning Gymnasium som en hjælp til unge 

vestjyder, så disse ikke behøvede at flytte til Aarhus 

for at supplere. 

Denne samlede vækst har udlignet det fald i søgningen, 

som Genopretningsplanen betød, og det store kursisttal 

har endvidere betydet, at vi har kunnet klare de 

takstnedsættelser, som Finansloven for 2011 indeholdt. 

Fremtiden 

Som nævnt satser vi på at kunne samle alle skolens 

aktiviteter i 2015 i én bygning. Vi tilrettelægger skolens 

overordnede økonomi derefter. Som udgangspunkt 

påser vi, at skolens samlede drift hvert år er i balance, 

og at skolens tre afdelinger også er det. Udgangspunktet 

er også, at vi har fokus på vores kerneydelse, undervisningen, 

og at vi derfor planlægger det sådan, at 

undervisningstaksten til fulde overføres til undervisningen. 

Skolens samlede overskud hvert år overføres 

som reserve til bygningsstrategien, således at vi i 2015 

har opsparet det størst mulige beløb til den nye skole. 

5 


Pengene kommer især fra bygningstaksten og fællestaksten, 

bl.a. fordi vore nuværende bygninger er overudnyttet 

set i forhold til kursisttallet. 

Vi vil målrettet bruge de næste tre år på at forberede 

et ”VUC Aarhus version 2.0”, som vi er klar til at folde 

ud i en ny bygningsramme. I disse tider, hvor det går 

godt på de fleste nøgletal, gælder det om at tænke ud 

af boksen og forestille sig et nyt VUC. Vi har et godt 

afsæt hertil i skolens strategiplan. Her er det vigtigt, at 

vi bliver ved med at styrke VUC’s responsivitet. Vi skal 

simpelthen være i øjenhøjde med unge og voksne, 

som ønsker at skifte spor og har brug for uddannelse i 

den forbindelse. Vi skal have det rigtige tilbud og den 

rigtige tilrettelæggelse på det rigtige tidspunkt. Det 

har vi i dag. 

Som bestyrelsesformand vil jeg gerne slutte af med at 

rette en stor tak til skolens kursister og medarbejdere 

for årets arbejde. I har med jeres studier og arbejde givet 

skolen tydelig kant, for ingen i Aarhus er i tvivl om, 

hvilken profil skolen har, og hvilket stort bidrag VUC 

Aarhus yder til byens og regionens udvikling. 

Til sidst - og ikke mindst - vil jeg på egne og bestyrelsens 

vegne rette en særlig tak til skolens mangeårige 

rektor, Preben Clausen, som efter 28 på chefposten på 

VUC Aarhus og efter i alt 40 år i dansk voksenuddannelse 

med udgangen af dette skoleår takker af for at 

gå på pension. VUC Aarhus skylder Preben Clausen 

stor tak for hans store arbejde for at gøre skolen til en 

af de største og bedste VUC-skoler i landet. Vi vil få 

lejlighed til at tage ordentlig afsked med Preben 

Clausen i juni måned. 


6 

Men det er ikke nok i fremtiden. Vi skal også genvinde 

noget af det tabte terræn fra Genopretningsplanen. 

Ikke nødvendigvis helt konkret de tabte målgrupper. 

Men mere vigtigt derved, at vi insisterer på, at uddannelse 

ikke kun kan forstås som et redskab for et arbejdsmarked, 

sådan som det var Genopretningsplanens 

logik efter chokket fra kollapset i finansmarkeder, 

den nationale økonomi og det konkrete statsbudget. 

Nej, vi skal også forsvare og videreudvikle vore almene 

uddannelser, så beskæftigelsen med disse fører til 

flere brugbare færdigheder, større konkret viden, livsduelighed 

og personligt udsyn. På den måde styrker vi 

den kompetente borger, som er altings omdrejningspunkt 

i et demokrati. Almen uddannelse skal sigte højere 

og bredere end dagens arbejdsmarked. 

God fornøjelse 

med læsningen!

VUC AARHUS 2011 I TAL 

Idet følgende gengives og kommenteres centrale nøgletal for skolens 

virksomhed i 2011, alle hentet fra årsrapporten.

Årskursister 2007-2012 

Alle kursister omregnes til årskursister hver med 812,5 

klokketimer pr. år, hvilket svarer til en fuldstidsstuderende. 

Årskursisttallet er i en taxameterøkonomi skolens 

indtægtsgrundlag. Kursisttallet er baseret på aktiv 

deltagelse, som måles i hvert semester af hvert forløb. 

Væksten i antal årskursister tog for alvor fart i 2009 i 

kølvandet på den økonomiske krise og efter introduktionen 

af 2-årigt HF på skolen. Flere unge og voksne 

søger nu uddannelse frem for midlertidige jobs eller ledighed. 

Bevægelsen er udtryk for en strukturel forandring, 

hvor unge og voksne bruger krisen som anledning 

til at grunduddanne sig op imod uddannelser og 

beskæftigelse med større jobsikkerhed. Det bemærkes, 

at skolens gymnasiale undervisning (HF og GSK) i 

2011 udgjorde i alt 1389 årskursister ud af en total på 

1795 årskursister, d.v.s. 77 %. Dette reflekterer Aarhus’ 

status som vestdansk uddannelsesmetropol med et 

stort antal videregående uddannelser, som de unge og 

voksne forbereder sig på gennem VUC-deltagelse. 

Samlet har væksten i 2011 været på 11 %. 

Årskursister HF-afdelingen 2007-2012 

Udviklingen fra 2007 viser afdelingens udfordringer 

med øget differentiering i tilbuddet samtidig med generel 

vækst. Afdelingen har vedvarende fokus på overgang 

til videregående uddannelse med GSK, HF Flex 

og HF Enkeltfag. Som eksempel optoges til GSK-sommerkurserne 

i 2011 i alt 984 studerende hver med et fag 

forud for studiestarten i september. GSK-tallet var 

stort i 2011 som følge af en rekordstor studenterårgang 

og et rekordstort søgetal til de videregående uddannelser. 

Desuden vokser heltidsundervisningen med 2-årigt 

HF og med klasser inde i HF Enkeltfag. Væksten betyder, 

at VUC Aarhus nu bidrager til den såkaldte 95 %- 

målsætning med ca. 10 % pr. år, hvilket er et væsentligt 

bidrag til den nationale satsning for at sikre, at flest 

mulige unge får en ungdomsuddannelse. Det bemærkes, 

at HF Enkeltfag er vokset i 2011, selvom skolen har 

tabt terræn på aftenfladen som følge af den daværende 

regerings Genopretningspakke. 

OBU 

FVU 

AVU 

GSK 

HF 


10

Årskursister AVU-afdelingen 2007-2012 

AVU-afdelingen har været hårdt ramt af Genopretningspakken 

i 2011, idet den store gruppe kortuddannede 

pensionister, som hidtil især har læst IT og engelsk, 

nu næsten er forsvundet. Til gengæld er antallet af 

helt unge vokset markant. Ikke mindst som følge af en 

satsning på flere målrettede heltidsforløb, der muliggør, 

at de unge umiddelbart efter VUC kan påbegynde 

en ungdomsuddannelse. Der er indgået aftaler med 

byens erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser om 

denne overgang. Desuden er der nu etableret en særlig 

ordblindeklasse som et målrettet skoletilbud til denne 

målgruppe. Samlet er afdelingen vokset med 11 %. 

CPR-kursister 

Oversigten viser udviklingen i antallet af CPR-kursister, 

altså forskellige borgere som pr. skoleår benytter 

sig af VUC Aarhus’ tilbud. Antallet toppede i skoleåret 

09/10, og det er faldet i de to efterfølgende skoleår 

som følge af den omlægning fra enkeltfagsundervisning 

til mere heltidsundervisning, som er sket i kølvandet 

på den økonomiske krise og Genopretningspakken. 

OBU 

FVU 

AVU 

11 


Årskursister 2011 – finansiering 

De to søjler viser fordelingen af kursisterne i AVUafdelingen 

og i HF-afdelingen i forhold til deres indtægtsgrundlag. 

De blå områder er kursister, der taxameterfinansieres 

af staten, og kursisterne får i meget 

vid udstrækning SU. De røde områder angiver det antal 

årskursister, der er finansieret af kommunerne som 

led i en aktiv beskæftigelsesindsats. Antallet af ”kommunekursister” 

er relativt lille for skolen som helhed 

sammenlignet med andre VUC’er i Danmark, men 

størst i AVU-afdelingen med i alt 17 %. Det samlede 

billede af skolens kursistpopulation er altså, at skolen 

er en ung uddannelsesinstitution med mainstreamkursister, 

der aktivt har tilvalgt skolen. 

Årsværk 

Antallet af undervisere og øvrige medarbejdere vokser 

i takt med væksten i undervisningen. Det bemærkes 

endvidere, at væksten af undervisere og af øvrige 

medarbejdere følges ad. Produktiviteten er fastholdt i 

hele måleperioden, idet forholdet mellem antal årskursister 

og antal medarbejderårsværk har været ret konstant 

over for hinanden og samlet set i forhold til antal 

årskursister i de enkelte år. Dette er bemærkelsesværdigt, 

eftersom væksten især er sket i kraft af differentiering 

i målgrupper, dvs. flere forskellige tilbud og dermed 

større eksponering for små hold og ved flere 

adresser, hvilket betyder flere personaleomkostninger. 

Endvidere er væksten i aktiviteterne sket ind i målgrupper, 

der er mere undervisningsfremmede end hidtil, 

og som derfor kræver støtteforanstaltninger, og 

som i øvrigt er mere eksponerede for frafald. Altså alt 

sammen faktorer, der hver for sig presser produktiviteten. 

En del af forklaringen på denne stabilitet i produktiviteten 

ligger i bedre gennemførelse samtidig med en 

større holdkvotient. 


12

Regnskab 2011 

tkr. 

Indtægter: 

Statstilskud 147.409 

Deltagerbetaling og andre indtægter 18.216 

Omsætning: 165.625 

Udgifter: 

Undervisningens gennemførelse 116.922 

Markedsføring 1.597 

Ledelse og administration 21.240 

Bygningsdrift 17.505 

Aktiviteter m. særlige tilskud 2.159 

Omkostninger ialt: 159.423 

Driftsresultat: 6.202 

Finansielle indtægter 857 

Finansielle omkostninger 1793 

Årets resultat: 5.266 

Økonomi 2007-2011 

Regnskabsresultatet for 2011 er på 5,3 mio svarende til 

3 % af omsætningen. I budgetlægningen styrer skolen 

efter et samlet resultat svarende til 2 % af omsætningen, 

hvilket er en nødvendig reserve til at opsuge uforudsete 

begivenheder i løbet af et budgetår. Det lidt 

bedre resultat skyldes et større årskursisttal i 2. halvår 

som følge af større indtag og bedre gennemførelse 

end budgetteret. Resultatet er bedre end forventet, 

eftersom Genopretningspakken og Finanslov 2011 ikke 

slog så hårdt igennem af samme årsager. Skolen har 

nu en positiv egenkapital på 17,359 mio. Stabiliteten i 

forholdet mellem årskursister og medarbejderårsværk 

kan følges i detaljen. 

I 2010 købte VUC Aarhus skolens to bygninger, Ingerslevs 

Boulevard 3 og Bülowsgade 68, af staten. I 2010 

foretog skolen en grundlæggende renovering af Ingerslevs 

Boulevard med nyt tag, nyt studieareal i en ny 

loftsetage og et nyt sammenhængende personaleområde. 

I 2011 betød en vandskade, at Bülowsgade blev 

totalrenoveret til dels for egne midler, idet resten kom 

fra staten som forsikringsdækning. Til trods for disse 

forbedringer, som skolen har udredet uden at optage 

lån dertil, er skolens likviditet fortsat høj. 

13 


Nøgletal 2007-2011 

Nøgletal 2007 2008 2009 2010 2011 

Omsætning tkr. 90.346 103.886 126.470 153.777 165.625 

Årets resultat tkr. 5.914 2.299 4.804 6.112 5.266 

Egenkapital tkr. -492 1.807 6.611 12.484 17.359 

Årselever 1.087 1.150 1.424 1.620 1.798 


14

Udgiftssiden 2011 

Illustrationen viser den interne fordeling af skolens udgifter 

på kategorier. Det ses, at udgifterne til undervisningens 

gennemførelse (lærerløn og materialer) udgør 

73 % af de samlede udgifter. De øvrige 27 % er fordelt 

på bygninger, ledelse og administration, markedsføring 

og særlige eksternt finansierede aktiviteter. Markedsføring 

ligger stabilt fra år til år på 1 %. 

Løn og øvrige udgifter 

Skolen er som vidensorganisation ekstremt løntung, 

idet 81 % af samtlige udgifter er lønudgifter. Det betyder 

styringsmæssigt, at den overordnede styring for 

skolen som helhed og inde i skolens afdelinger må have 

lønudgiften som væsentligste fokus for at sikre, at 

der fra lønsiden ikke utilsigtet overvæltes udgifter herfra 

på skolens øvrige udgiftsside. 

15 


TÆT PÅ 

MEDARBEJDERE 

OG KURSISTER 

VUC Aarhus er kun noget i kraft af de mennesker, der har deres gang på 

skolen. I det følgende går vi tæt på medarbejdere og kursister, hvor overskriften 

for teksterne er FAGLIGHED, UDVIKLING, ÅBENHED og RUMME- 

LIGHED, som er skolens kerneværdier.

Naturvidenskab og fysik på 

tværs af skolens afdelinger 

Fysik er et centralt fagområde på VUC Aarhus. På 

AVU indgår fysik sammen med fagene kemi, geografi 

og biologi i faget naturvidenskab, som kan 

studeres på Ingeniørhøjskolens aspirantkurser 

samt her på skolen mhp. at få en hel 9. eller 10. 

klasse. På HF indgår fysik som en del af HF Science, 

og man kan tage faget som valgfag ofte for 

at læse videre til ingeniør eller på de sundhedsfaglige 

uddannelser såsom medicin, dyrlæge eller 

tandlæge. Samme uddannelsesretning gør sig gældende 

for mange af de GSK-kursister, der tager 

faget. Tre lærere fra skolens tre store afdelinger 

svarer på spørgsmål om faglige, pædagogiske og 

didaktiske udfordringer ved faget. 

forskellige forsøg. Det er ikke alle VUC’er, der har de 

muligheder. Hvad angår udstyr, er det en fordel, at vi 

deler med HF. Det er lidt mere besværligt, når jeg skal 

undervise ovre på Ingeniørhøjskolen. Der har vi et 

kemilokale til rådighed, men når vi f.eks. skal lave 

elektricitetsforsøg, skal jeg fragte 70 kg tungt udstyr 

derover til forskellige forsøg på cykelbagagebæreren. 

Torkild: Vi har de ting, vi har brug for her på skolen. 

Med nogle hold tager vi eksempelvis på ekskursioner 

til Aarhus Universitet med rundvisning og eksperimenter, 

som er sjove og interessante for kursisterne. Universitetet 

har andre faciliteter end os, f.eks. flydende 

kvælstof, som der kan laves spændende forsøg med. 


Hvordan vurderer du rammer og udstyr for fysik på 

skolen? 

Anne: Vi er heldige, at have faglokaler med gas samt 

udluftning, det giver os mulighed for at lave en masse 

18 

Tine: Rammerne er fine, og faglokaler og udstyr er i 

orden. Det er også min oplevelse, at der inden for rimelighedens 

grænser kan findes penge, når vi har behov 

for at anskaffe os nyt udstyr.

FAGLIGHED 

Anne Friis Jørgensen, 34 år 

• AVU-lærer 

• Har været snart 2 år på VUC Aarhus 

• Fag og niveauer dette skoleår: 

naturvidenskab på hhv. G og D 

(aspirantkursus på Ingeniørhøjskolen) 

samt matematik D (IT-klassen) 

• Tidligere erfaring med faget: Har haft 

fysik/kemi i 5 år i både folke- og efterskole 

Torkild Skovgaard Sørensen, 30 år 

• GSK-lærer 

• Har været 2 1/2 år på VUC Aarhus 

• Fag og niveauer dette skoleår: 

Fysik B på hhv. helårshold, halvårshold 

og Flex 

• Ingen tidligere erfaring med faget 

Tine Ejdrup, 34 år 

• HF-lærer 

• Har været 3 år på VUC Aarhus, herunder 

en barselsperiode 

• Fag og niveauer dette skoleår: Fysik C som 

enkeltfag og på HF Science, fysik C-B samt 

to kemi C halvårshold 

• Tidligere erfaring med faget: Ph.D på Aarhus 

Universitet, herunder undervisningsforpligtelser 

Tænker du fysik ind i en tværfaglig ramme? 

Anne: I og med at naturvidenskab består af fagene 

fysik/kemi, biologi og geografi, er der en indbygget 

tværfaglighed i faget. Der er også mange samfundsvidenskabelige 

og etiske problemstiller, som knytter sig 

til mange af de emner, vi arbejder med. Eksempler 

kunne være bioteknologi og klimaændringer. 

Torkild: Der er ikke meget organiseret tværfaglighed på 

Fysik B på GSK. Til gengæld er der mange, der har 

matematik samtidig med, at de har fysik, og her får de 

nogle matematiske værktøjer, de kan bruge, f.eks. differential- 

og integralregning, som kan bruges til emnet 

kinematik. 

Tine: Vi planlægger ikke tværfaglige projekter, men 

ofte perspektiveres faget til andre fag. F.eks, har vi 

emnet seismik, der også handler om jordlag og dermed 

relaterer sig til geografi. Og et emne som historisk 

fysik, relaterer sig selvsagt til historie, men også til 

religion, da videnskaben gennem historien har udfordret 

kirken med ændrede verdensbilleder. Emnet energi 

relaterer sig til forurening, CO2-udslip og klimaforandringer, 

og dermed er vi nemt ovre i f.eks. samfundsfag 

og biologi. Der er masser af eksempler. 

Hvordan du griber faget an ift. kursisterne, herunder 

medtænker formidlingsaspektet? 

Anne: Der er en del klasseundervisning, men vi arbejder 

også ofte i grupper, idet der skal laves en del forsøg. 

F.eks. har vi lavet forsøg med vejr og tryk, hvor vi 

i vinter målte det atmosfæriske tryk på timebasis for at 

se, hvordan det udviklede sig. Vi har også lavet forsøg 

med kemiske reaktioner, undersøgelse af radioaktive 

kilder og meget andet. Forsøgene hjælper kursisterne 

til bedre at forstå terorien og få afprøvet denne. Det er 

vigtigt for forståelsen af faget, at kursisterne sætter 

ord på deres viden. Derfor har vi ofte gruppefremlæg- 

19 


“ Der ligger meget REFLEKSION i italesættelsen af faget fysik ” 

gelser og individuelle fremlæggelser for klassen, og tit 

sætter jeg to og to sammen, som så skal formidle til 

hinanden f.eks. om proteinsyntesen mhp. at øve sig til 

den mundtlige eksamen. Rapportskrivning og faglig 

dokumentation er også en del af formidlingsaspektet, 

specielt på D-niveau. 

Torkild: En femtedel af undervisningen skal ifølge 

bekendtgørelsen være forsøg, kursisterne selv laver, 

f.eks. forsøg med bevægelsesenergi, lydbølger og kernefysik, 

hvor vi arbejder med halveringstid for radioaktive 

stoffer. Derfor fylder forsøgene selvsagt en del i 

undervisning og er et omdrejningspunkt for arbejdsformen, 

som ofte er i grupper. 

Tine: Jeg benytter mig af gruppe- og pararbejde, hvor 

man skal regne opgaver sammen mhp. at få sat ord på 

fysikken. Jeg veksler også meget imellem noget, man 

som med lidt god vilje kan kategorisere som mindre og 

større forsøg. Et mindre forsøg kunne være et simpelt 

kast med en tennisbold, hvor vi arbejder med hvilke 

energiomdannelser, der sker, fra der kastes, til der 

rammes. Et større forsøg kunne være at bestemme 

bølgelængden af laser med optisk gitter, hvilket kræver 

en helt anden grad af planlægning samt er afhængig 

af udstyr og lokalitet. Ellers benytter jeg mig 

ofte af såkaldt matrix-gruppearbejde, hvor f.eks. fire 

grupper af fire kursister får hvert sit emne, som de skal 

fremlægge for de andre grupper, således at alle fra en 

gruppe skal fremlægge. Kursisterne har også prøvet at 

skulle agere brevkasseredaktører, som skulle besvare 

læserspørgsmål som f.eks. ”Kan man tabe sig af spise 

vanilleis, idet kroppen skal bruge energi til at varme 

den kolde is op?” Her var opgaven at skulle forklare de 

fysiske processer for folk, der ikke ved noget om emnet. 

I det hele taget kan jeg godt lide at eksperimentere 

med den måde, kursisterne formidler faget, da der 

ligger meget refleksion i italesættelsen. 

Hvordan forholder kursisterne på dine hold sig til 

faget? 

Anne: På Ingeniørhøjskolen er kursisterne overvejende 

ens og målrettede, og mange brænder for faget, som 

de tager mhp. at fortsætte med kemi C og fysik B. 

Kursistgruppen er knap så ensartet på et enkeltfagshold 

på G-niveau. På ét og samme hold har jeg haft 

f.eks. kursister, som både har været tilmeldt HF-fag og 

basishold. Det siger noget om sammensætningen i 

kursistgruppen og ikke mindst om forudsætningerne, 

hvor der altid er nogen, der synes det er overvældende 

at nå omkring pensum, herunder teorier og begreber 

for fysik/kemi, biologi og geografi. 

Den store forskel på IHA og undervisning her på skolen 

er forudsætninger og tilgang til faget. På Ingeniørhøjskolen 

møder man mange kursister med forskellige 

og spændende indsigter i fag. F.eks. har tømrere og 

elektrikere ofte teoretisk og praktisk erfaring med fysik, 

som de kan bringe med ind i undervisningen. Her på 

skolen er naturvidenskab for mange et fag, man tager 

som en del af en hel uddannelse, og som man ikke 

nødvendigvis har et særligt forhold til. Ikke forstået 

sådan, at det ikke kan føre til gode undervisningsforløb, 

og at kursister ikke synes godt om faget. Men der 

er bare en forskel på de to tilrettelæggelser. 


20

FAGLIGHED 

Torkild: Der er rigtig mange, der har faget, idet det er 

adgangsgivende til uddannelser såsom idræt, biologi, 

medicin, sundhedsvidenskabelige uddannelser, tandlæge 

eller dyrlæge. Det smitter selvfølgelig af på undervisningen, 

som alle gerne vil have mest mulig ud af. 

Alder er nok også et plus, når man har et halvt år til at 

nå igennem fysik B. Min erfaring er, at kursisterne er 

meget modne og målrettede. Det er min fornemmelse, 

at det er lidt anderledes på fysik C, som for mig at 

se har en mere almendannede karakter. 

Tine: Idet jeg har fysik som valgfag, har jeg oftest med 

kursister at gøre, der enten synes, at faget er spændende, 

eller som har brug for faget til at videreuddanne 

sig inden for sundhedsvidenskab eller til ingeniør. 

Det er lidt anderledes på helårsforløbene, hvor kursisterne 

også har mange andre fag at forholde sig til. Og 

når jeg kun har dem to timer om ugen, kan det godt 

ske, at kursisterne synes, at sidste uges timer ligger 

langt væk, og at de har brug for at få opfrisket, hvad 

det nu var, vi talte om dér. 

Den store forskel på HF Science og HF Enkeltfag skal 

nok findes i det sociale aspekt. HF Science er en klassetilrettelæggelse, 

hvor jeg har oplevet et stærkt fællesskab, 

som er meget dynamisk. Fysik som HFenkeltfag 

kan snarere betegnes som en hulter til bulter-sammensætning, 

hvor der er enklaver af kursister, 

der gerne vil arbejde sammen. På det mere overordnede 

plan kan man også sige, at fysik C er almendannende, 

hvor fysik B er mere kernefagligt. 

21 


VUC Xplorer: 

Ekspeditionen til Østeuropa 

Af Erik Højerslev, kommunikationskonsulent 


I to uger i sommerferien 2012 tager fem VUC 

Aarhus-kursister turen ned igennem Østeuropa. 

Målet er Budapest i Ungarn, hvor kursisterne af 

nogle af skolens samfundsfagslærere har fået til 

opgave at interviewe helt almindelige ungarere om 

deres syn på landets store demokratiske udfordringer. 

Undervejs skal de fem kursister også løse opgaver 

stillet af andre af skolens faglærere. Hele turen 

bliver filmet, og fra september vil man på skolens 

hjemmeside kunne følge ekspeditionen, som 

bringes i afsnit. Projektet handler om at vise omverdenen, 

at VUC Aarhus-kursister har en stor faglighed 

og veludviklet tilgang til opgaveløsning. 

Dét skal vises på en anderledes – og forhåbentlig 

sjov – måde. 

22 

VUC Xplorer kan nok bedst beskrives som en Galathea 

Ekspedition for VUC Aarhus-kursister, der ikke bare vil 

læse om den store vide verden, men selv vil ud og konfrontere 

den. Det handler om at blive klogere på verden 

og se den fra nye og andre vinkler. Helt i tråd med 

skolens strategiplan, der sigter mod, at vi skal ”anfægte 

tilvant viden og tilvant adfærd” samt” udfordre os 

selv i hverdagen”, som der står under værdien Udvikling. 

Idéen til ekspeditionen kommer fra de to HF-kursister 

Nicolai Mørk og Michael Wils. De to var nogle af 

hovedkræfterne bag den film, der i efteråret 2011 i 

suveræn stil vandt filmkonkurrencen ”Et andet VUC” 

efter både jury-udvælgelse og afstemning på skolens 

Facebook. Nicolai og Michael ville gerne lave flere

UDVIKLING 

“ 

Vi vil rigtig gerne opsøge GODE HISTORIER 

og lave nogle sjove og anderledes film ” 

film-projekter for VUC Aarhus og var ikke mindst optaget 

af at fremstille skolen i et modbillede til den gammelkendte 

VUC-omskrivning, ‘Voksne uden Chancer’, 

som de mener, er en myte, der desværre fortsat eksisterer 

i bedste velgående. 

”Vi har været superglade for at gå her på skolen. Vi har 

nogle rigtig dygtige lærere samt gode og inspirerende 

medkursister. Derfor irriterer det os også, når vi ude i 

byen hører VUC omtalt som Voksne Uden Chancer, 

samt når vi møder folk, der per refleks rynker på næsen 

af VUC. Det er langt fra det billede, vi vil tegne af 

skolen. Derfor mener vi, det vil gavne skolen at blive 

fremstillet fra en helt anden og mere progressiv side,” 

fortæller Nicolai. Michael er enig. ”Det kan godt ærgre 

mig, når jeg ser de landsdækkende VUC-reklamer, der 

handler om unge mennesker, der efter telefonopkald 

triste må konstatere, at de ikke har undersøgt hvilke 

kvalifikationer, der kræves for at komme ind på drømmestudiet. 

Med den vinkel får reklamespottet en lidt 

opgivende undertone frem for en positiv tilgang med 

fokus på alt det, VUC rent faktisk kan.” 

Film som rambuk 

Både Nicolai og Michael arbejder meget med filmmediet, 

både i mediefag, hvor de for tiden er i gang med 

deres afgangsprojekt, og i fritiden, hvor de har gang i 

mange forskellige projekter. Begge mener, at filmmediet 

er den helt rigtige platform til at modsvare fordommene 

om VUC. “Vi ved, hvad de unge vil have”, 

påstår Nicolai, og Michael supplerer, at man kan nå 

23 


meget langt med at lave film, som de unge har lyst til 

at dele med sine netværk, primært via Facebook. “Vi 

har selv et sjovt lille filmklip liggende, som er blevet 

set af næsten 100.000 på Youtube, og det fortæller os 

noget om mulighederne for at profilere skolen ad den 

vej,” fortæller Nicolai. 

Michael supplerer: ”Vores opgave bliver at lave noget, 

der er så sjovt eller anderledes, at man gerne vil dele 

det med andre. Dog er det vigtigt for os, at de film, der 

kommer ud af ekspeditionen, ikke bare kommer til at 

handle om fulde mennesker, der gør åndssvage ting. 

Dét er jo ikke et modbillede til de mange VUC-fordomme. 

Vi skal på en faglig tur, hvor vi skal hjembringe 

faglige input til lærere og faggrupper, og det er det, der 

er omdrejningspunktet. Når det så er sagt, vil vi rigtig 

gerne opsøge gode historier og lave nogle sjove og anderledes 

film, som skolens kursister har lyst til at se og 

sende videre til deres netværk. Det er det fine balancepunkt, 

og lykkes det, får VUC Aarhus en anderledes 

form for indirekte reklame, som kan være meget virkningsfuld 

og værdifuld.” 

Faglige opgaver 

Der er fuld gang i arbejdet med at finde på de faglige 

opgaver, som skal være omdrejningspunktet for ekspeditionen. 

Nicolai og Michael har allerede snakket med 

samfundsfagslærer Børge Rasmussen, som gerne ville 

vide mere om, hvordan den almindelige ungarer forholder 

sig til forfatningssituationen i landet, hvor Victor 

Orban med to tredjedeles flertal i parlamentet har vedtaget 

en række love og forfatningsændringer, som dels 

er et tilbageslag for demokratiet i landet, og dels er i 

strid med EU-lovgivning, hvilket er særlig interessant, 

nu hvor Danmark har formandskabet i EU. 

”Vi har allieret os med en kursist, som oprindelig kommer 

fra Ungarn, og arbejder på, at vi kan bo hos hans 

familie. Så vi regner med ad den vej at blive klogere på 

opgaven, og skulle det lykkes os at komme i kontakt 

med ungarske politikere, har vi en tolk,” fortæller de 

to. 

I skrivende stund arbejder en række lærere og faggrupper 

på at finde de sidste opgaver til ekspeditionen, 

og meget tyder på, at der skal indsamles jord- og 

vandprøver, måles forureningsgrad i plantemasse på 

tværs af landegrænser og mange andre spændende 

opgaver. Og Nicolai og Michael arbejder på på højtryk 

for at få udvalgt de sidste deltagere til ekspeditionen 

blandt de ca. 20 kursister, der har ansøgt om at komme 

med. Det og meget andet kan man læse mere om 

på projektets hjemmeside www.vucxplorer.dk 


24

UDVIKLING 

Nicolai Mørk (th.) og Michael Wils er de to idémagere 

bag VUC Xplorer-ekspeditionen og skal sørge for at 

filme ekspeditionen. Her ses de to midt i optagelserne 

til deres afsluttende projekt i mediefag. 

25 


Åbenhed, involvering 

og engagement 



Den teknologiske udvikling og ikke mindst Facebook 

har medvirket til et betydeligt skift i brugen 

af internettet, hvor magten nu ligger i hænderne på 

forbrugerne – i VUC Aarhus-sammenhæng kursisterne 

– og deres netværk. Forbrugerne har fået stillet 

en række teknologier til rådighed, som sætter 

dem i stand til at kommunikere effektivt med hele 

verden. 

Der er sket meget, siden hjemmesiderne for alvor 

havde deres indtog i slutningen af 1990’erne. Fra de 

meget teksttunge og billedfattige af slagsen, hvor man 

hurtigt lærte at scrolle, mens man sad foran den stationære 

til mere indbydende hjemmesider med nye 

lækre billeder, sjove funktioner og knap så meget scrolleri, 

som man besøgte via den bærbare. 

Nu står vi endnu engang midt i et paradigmeskift. Den 

bærbare bruger vi forsat flittigt, men informationer af 

enhver slags hentes i stigende grad fra smart phones 

eller tablets, som man har lige ved hånden eller i tasken. 

Og ikke mindst har de sociale medier med Facebook 

som bannerfører gået deres sejrsgang og har 

skabt en helt anden måde at bruge nettet på, hvor 

26 

man i højere grad involverer og engagerer sig. En tendens, 

der også benævnes ”Web 2.0”. 

Forbrugerne kontrollerer selv, hvilke informationer de 

ønsker at modtage på et givent tidspunkt samt via det 

medie, der passer dem. De har fået en så høj grad af 

kontrol over feltet, at de bevidst vælger og fravælger 

kommunikation. Som Tom Funk, forsker i forbrugeradfærd 

og sociale medier, meget præcist formulerer det: 

”The audience is in charge of, what they look and listen 

to, and if they don’t like, what you have, they’ll find 

someone else’s.” 

VUC Aarhus 2.0 

Skal man overføre denne globale tendens til en lokal 

VUC Aarhus-sammenhæng, er udviklingen den, at kursisterne 

i stadig stigende grad forventer, at kommunikation 

sker med dem og ikke til dem. For at imødekomme 

det behov, lavede skolen i september 2011 en 

Facebook-profil. Her var ambitionen at samle lettilgængelig 

info om begivenheder fra skolens hverdag 

lige fra ugens menu i Kafé VUK til frist for tilmelding til 

eksamen, men også at etablere en platform for dialog

ÅBENHED 

“ De unge kontrollerer i stigende grad SELV, 

hvilke informationer de ønsker at modtage ” 

mellem skole og kursister samt kursisterne imellem. 

Især sidstnævnte er et af de helt centrale elementer, 

såfremt Facebook’en skal have en værdi for kursisterne, 

fortæller Betina Mikkelsen, som har været med til 

at tage initiativ til samt opstarte profilen og er daglig 

administrator: ”Facebook kan bruges som løftestang til 

mange af de kommunikationsbehov, vi har som skole. 

Internt kan vi liste mange vigtige informationer ind, 

som ellers har det med at gemme sig rundt omkring på 

hjemmesidens mange undersider eller som opslag 

rundt omkring på gangene. Men Facebook er også en 

platform, der kan være med til at italesætte og fastholde 

de mange rigtig spændende ting, der foregår 

rundt omkring på skolen. På den måde har vi en platform, 

der også er med til at iscenesætte og markedsføre 

skolen som levende og interessant. Både over for 

eksisterende og potentielle kursister.” 

Videreudvikling af profilen 

Pt. har facebook.dk/vucaarhus flere end 600 venner, 

hvilket er ganske pænt set ift. den korte levetid samt 

skolens samlede kursisttal. Dog kan vi se, at der siden 

den store tilstrømning i efteråret, hvor profilen var ny, 

ikke har været tilgang af nye kursister i nævneværdig 

grad. Udfordringen fremadrettet er at få den store restgruppe 

med, som for en stor del tæller alt andre end 

dem, der studerer HF. 

Især handler det om at få AVU-kursisterne med, idet 

det er en gruppe af unge mennesker, for hvilke vi som 

skole endnu ikke har fået skabt en skolekultur, så de 

oplever skolen som et sted, man også har lyst til at 

bruge uden for selve undervisningen. Her kan Facebook 

ifølge uddannelseschef, Charlotte Mikkelsen, 

være en løftestang: ”I AVU-afdelingen arbejder vi benhårdt 

på at skabe et VUC Aarhus, som vores kursister 

også har lyst til at bruge ud over selve undervisningen. 

Vi har en gruppe af medarbejdere, der i den forbindelse 

har sat gang i en lang række initiativer, og alene i år 

har vi haft arrangementer målrettet etniske piger, 

drenge med hang til boksning og meget andet. Vores 

store udfordring er imidlertid ikke at lave noget interessant 

for kursisterne, men snarere at få informationen 

frem til kursisterne mhp. at få dem til at møde op til 

arrangementerne. Her kan Facebook måske være det 

redskab, der aktiverer flere kursister til at deltage. Vi 

ved, at de fleste kursister dagligt bruger deres egne 

Facebook-sider, så måske er der ikke så lang vej til at 

nå dem.” 

Næste skridt bliver at udvikle vores Facebook, så vi 

sigter mod at engagere og involvere kursisterne. Hvordan 

man så gør det, er der intet entydigt svar på, men 

opgaven bliver i langt højere grad end nu at tænke indhold 

og form ift. kursisternes behov: ”Det er klart, at 

ikke alle verdens problemer er klaret med en toptunet 

Facebook-profil, men det kan være et vigtigt skridt på 

vejen. Som kursist skal man kunne finde de informationer, 

man har brug for eller ikke vidste, man havde 

brug for. Som kursist skal man også mødes af åbenhed 

og med en mulighed for dialog med andre kursister. 

F.eks. kunne man forestille sig at Skoleudvalget lod 

kursisterne stemme om, hvilke overordnede emner til 

foredrag, de var interesseret i, hvorefter Skoleudvalget 

så kunne finde en foredragsholder. Jeg er overbevist 

om, at det er den måde, vi bør tænke kommunikation 

til kursisterne. Det er i sådanne eksempler at fluffy ord 

som åbenhed, dialog, involvering og engagement bliver 

konkrete. Og ikke mindst værdifulde for kursisterne 

og os som skole.” 

27 


En samlet, opdelt skole 



Ingerslevs Boulevard 3 (IBS) har de seneste knap 

30 år fungeret som skolens hovedafdeling og det 

sted, man almindeligvis har forbundet med VUC 

Aarhus. Men med overtagelsen af hele Sankt 

Joseph-komplekset (SJ) blev skolen fra august 2011 

opdelt i to mere eller mindre lige store undervisningssteder 

med egne faciliteter såsom kantiner, 

personaleområder, studieområder m.m. Også på 

medarbejdersiden er afdelingerne opdelt med egne 

chefer, ledere, undervisere og administrative medarbejdere. 

Charlotte Eriksen og Bodil Bach Edlund, 

der er infomedarbejdere på hver af de to afdelinger, 

sætter ord på ligheder og forskellige på de to 

afdelinger. 

28 

”På SJ er vi nok tættere på lærerne, hvilket jeg for en 

stor del tilskriver de fysiske rammer. Vi mødes ofte ved 

kaffemaskinen, hvilket giver anledning til kollegial 

snak, som ikke nødvendigvis er arbejdsrelateret. Også 

til frokost kommer vi hinanden ved på grund af den begrænsede 

plads i Personaleområdet. I det hele taget er 

der en meget intim stemning på SJ,” fortæller Charlotte, 

der før sommerferien stod i Informationen på IBS 

i to år. 

Til sammenligning oplever Bodil det som sværere at 

nå omkring de kolleger, som ikke lige er i eller omkring 

Informationen på IBS. ”Selvom jeg er omgivet af mennesker, 

fra jeg kommer, til jeg går, kan jeg godt føle behov 

for mere tid med mine kolleger. Jeg snakker selvfølgelig 

en del med dem, jeg står sammen med i Informationen, 

men herudover kan det være begrænset, 

hvem jeg når at snakke med i løbet af en helt almindelig 

dag. Da der altid er én, der skal passe Informationen, 

er det heller ikke altid, jeg når til frokost med de 

andre fra afdelingen, hvad jeg ellers sætter pris på.” 

En god portion empati 

Og der er meget at se til på IBS, ikke mindst ved 

skranken. ”Som info-medarbejder på IBS er man på 

non-stop. Jeg bliver hele tiden afbrudt i de af mine ar-

ÅBENHED 

“ 

Der er tale om to MEGET FORSKELLIGE afdelinger 

set med en infomedarbejders øjne 

” 

bejdsopgaver, som ikke er betjening ved skranken. 

Hertil er det min opgave at være servicemindet og professionel. 

Også når vi får besøg af folk – ofte udefrakommende 

– der regner med at kunne blive serviceret 

nu og her, men som f.eks. ikke lige har set på hjemmesiden, 

at man i særlige perioder skal bestille tid til 

en samtale. Det kan selvfølgelig skabe frustrationer, 

og det kræver en god portion empati og overskud at 

være infomedarbejder på IBS,” fortæller Bodil. 

Den del af arbejdet er ifølge Charlotte knap så udtalt 

på SJ. ”På SJ har vi en anden kursistgruppe end den, 

jeg ofte oplevede, da jeg var i Informationen på IBS. 

Her har vi mest af alt klassetilbud, hvor vi har kursisterne 

over længere tid. Det betyder, at vi kender hinanden 

på en helt anden måde. I forbindelse med kursusstart 

præsenteres vi også for kursisterne, hvilket 

gør, at kursisterne får et bedre kendskab til os. Det var 

noget anderledes på IBS. Her stod man som infomedarbejdere 

i langt højere grad med den opgave at servicere 

enkeltfagskursister samt folk, der kommer udefra. 

Hertil er det også min oplevelse, at AVU-kursister 

har brug for mere og anderledes hjælp.” 

Den store forskel 

Bodil er enig i den betragtning: ”I mine første to uger 

på VUC Aarhus var på SJ, og umiddelbart synes jeg, 

der er tale om to meget forskellige afdelinger set med 

en informationsmedarbejderes øjne. Selve arbejdsopgaverne 

er i bund og grund de samme, men den store 

forskel skal nok findes i de mennesker, vi servicerer 

ved skranken. Her er kursisterne på IBS langt mere 

krævende, hvad angår den direkte kontakt.” 

Både Bodil og Charlotte er enige om, at den helt store 

forskel på de to afdelinger skal findes i de meget forskellige 

typer af kursister. ”Den store forskel på de to 

hovedafdelinger er nok den kontinuitet, der er her på 

SJ. Det giver en eller anden form for overskuelighed og 

rytme for os alle, uanset om vi er medarbejdere eller 

kursister. På IBS er der mere udskiftelighed og gennemstrømning. 

Ikke sådan forstået, at den ene afdeling 

er bedre end den anden. Der er bare en forskel,” 

siger Charlotte. Bodil er enig: ”På IBS er man meget i 

frontlinjen, og man skal kunne lide tempoet og ikke 

mindst kontakten med de mange forskellige slags 

mennesker, der dagligt kigger forbi skranken.” 

En samlet skole 

På trods af forskellene de to afdelinger imellem, ser de 

to informationsmedarbejdere VUC Aarhus som én og 

samme skole. ”I bund og grund er det de samme ting, 

vi laver i de to Informationer. Den store forskel er de 

behov, der skal serviceres,” fortæller Bodil, og Charlotte 

supplerer: ”Jeg ser ikke noget problem i at afdelingerne 

på overfladen er meget forskellige. Vi mødes 

fortsat og koordinerer arbejdsopgaver og procedurer for 

vores arbejde, og vi dækker hinandens vagter ind på 

kryds og tværs, når der er behov for det. Gennem disse 

møder forsøger vi at skabe lighed mellem afdelingerne. 

Et vigtigt fundament, da vi om godt tre år skal 

samles igen.” 

29 


FAGLIGHED med plads til 

FORSKELLIGHED 

VUC Aarhus er et af meget få steder – måske det eneste – i hele byen, 

hvor man dagligt samler mennesker i alle aldre med alle tænkelige 

etniske og sociale baggrunde og ikke mindst et galleri af alle tænkelige 

og utænkelige kursisttyper. 

De mange forskelle til trods er det et fællestræk ved vores kursister, 

at de har prøvet meget andet end den ”lige skolevej”, og for mange er 

VUC Aarhus et helt bevidst valg med forventningen om at møde interessante 

medkursister og ikke mindst lærere, der kan give dem kompetencer 

til at komme videre i uddannelse og i livet. Som skole er vi 

stolte af at kunne levere faglighed med plads til forskellighed, og 

ikke mindst er vi stolte af vores kursister, som er med til at tegne skolens 

helt særlige profil. 

I foråret 2012 kan man i Sal C på Ingerslevs Boulevard 3 se fotoudstillingen 

FAGLIGHED med plads til FORSKELLIGHED, som er en 

hyldest til skolens kursister. På de følgende sider kan du se et udpluk 

af billederne, alle taget af fotograf Jonna Fuglsang. 


30

RUMMELIGHED 

Eva, 20 år 

Går på HF Enkeltfag og er færdig til jul. Vil gerne i gang med noget, der har med handel og indkøb at 

gøre. Interesserer sig for dans og i fitness. Bor alene på Trøjborg. 

31 


Georges, 21 år 

Går i 9. klasse og vil fortsætte i 10. klasse for at komme ind på HF. Vil måske gerne være fysioterapeut, 

men er også interesseret i kommunikation og politik. Bor i Skanderborg. 


32

RUMMELIGHED 

Madina, 20 år 

Tager HF-enkeltfag og mangler et år. Vil være socialrådgiver eller bioanalytiker. Træner fitness og 

bruger meget tid sammen med sin familie. Bor i Bispehaven med sin kæreste. 

33 


Nikolaj, 23 år 

Tager 2-årigt HF. Vil gerne være lærer eller snedker. Er vild med friluftsliv, særlig klatring. Bor på 

Trøjborg med to venner. 


34

RUMMELIGHED 

Sara, 19 år 

Tager 10. klasses matematik, 9. klasses dansk og engelsk på basis. Arbejder i Føtex og kan lide at 

fotografere. Bor i Aarhus C med sin kæreste. 

35 


Brian, 40 år 

Tager HF-enkeltfag og er færdig til sommer. Vil være pædagog. Interesserer sig meget for computere 

og er skytte. Bor i Hasle. 


36

RUMMELIGHED 

Hanadi, 26 år 

Tager 9. klasses dansk og naturvidenskab samt engelsk på basis. Vil gerne være SOSU-assistent. 

Går til fitness. Bor i Brabrand med sine forældre. 

37 


REFLEKSIONER 

OVER 2011

OPBRUD: ‘kaospiloter’ på vej 

møder ’kaospiloter’ på arbejde 

Michael Sandberg Olsen, 

forstander for AVU-afdelingen 


Meget forandrede sig på VUC Aarhus i 2011. Det var der 

flere årsager til, hvoraf nogle havde rod i den politiske 

omverden (Genopretningspakken og Finansloven), 

andre kunne tilskrives force majeure (vandskaden). Og 

endelig måtte vi på ‘markedssiden’ konstatere en øget 

interesse for vores forskellige tilbud fra de yngre målgrupper 

især 18-25 årige. 

Ændringer i rammer og strømninger 

For AVU afdelingen betød Genopretningspakken helt 

konkret, at det almene dannelsesislæt i vores tilbud 

blev reduceret betydeligt. Aftenfladen er – med få undtagelser 

– totalt udslettet, og det var heller ikke muligt 

at fastholde bredden i holdoprettelsen efter kl. 16. Den 

aktivitet, som er faldet bort qua ny lovgivning (kursister 

med en videregående uddannelse, efterlønsmodtagere 

og alderspensionister skal efter de nye regler betale 

fuld pris), er på årsbasis dog blevet opvejet af en 

øget aktivitet på såvel klasseforløb som enkeltfag i 

dagtimerne. Væksten på AVU er desuden et resultat af 

en øget søgning til vores turbohold (korte forløb på ét 

semester). 

Strømninger i omgivelserne vil altid præge søgemønstret 

på vores skole. Tendensen i denne tid er bl.a. at 

kursister efterspørger flere tilbud generelt og særlige 

40 

tilbud i særdeleshed. VUC spiller en helt central rolle i 

forhold til at bidrage til at indfri regeringens uddannelsespolitiske 

visioner. Det er vores vilkår, at vi hele tiden 

står midt i Det moderne Danmark og samtidig er på vej 

mod Det nye moderne Danmark. VUC’s bidrag til Det 

moderne Danmark kan der gives mange eksempler på. 

Trods den høje udviklingshastighed holder vi fokus på 

borgeren. Det sker for eksempel via følgende aktiviteter, 

som blev implementeret i 2011: 

• Tjek dig selv (på nettet) 

Tjek dig selv-faciliteten på skolens hjemmeside omfatter 

samtlige AVU-kernefag og er initieret af VUC 

Aarhus, som samarbejder med VUC Horsens HF & 

VUC med støtte fra Region Midt. Initiativet er en vigtig 

del af skolens strategi vedrørende brugervenlige 

informationer på hjemmesiden, der sætter ansøgere i 

stand til at håndtere en optagelse via nettet eller via en 

vejleder på en mere kvalificeret måde end tidligere. Vi 

forventer, at muligheden også skal omfatte de gymnasiale 

niveauer. 

• Etablering af ordblindeklasser 

Konceptet blev udviklet af repræsentanter fra Læseafdelingen, 

og undervisningen er en kombination af 

AVU-fag og ordblindeundervisning. AVU-undervisning-

“ 

Tendensen er bl.a. at kursisterne efterspørger 

FLERE tilbud generelt og SÆRLIGE tilbud i særdeleshed 

” 

en i dansk, engelsk og matematik foregår med forskellige 

støtteaktiviteter og med tolærerordninger. Ordblindeundervisningen 

foregår på små hold med 5-6 

deltagere. I år har forsøget med en 9. klasse været en 

succes, idet der ikke har været frafald og kun mindre 

fraværsproblemer. 

• IT i undervisningen - etablering af IT-klasser 

Formålet med anvendelse af IT er at kvalificere undervisningen 

og fremme kursisternes gennemførelse! Undersøgelsen 

viser, at mange af lærerne fokuserer på de 

almenpædagogiske muligheder og udbytte ved at anvende 

IT, fx at IT motiverer eleverne, og at lærerne primært 

anvender IT som et supplement til ‘den almindelige 

undervisning’. Kun enkelte af lærerne beskriver, 

hvordan de anvender IT fagdidaktisk og til at understøtte 

fagspecifikke læringsmål. Etableringen af ITklasserne 

skal ses som et pilotprojekt, hvor erfaringer 

høstes med henblik på en målrettet linje frem mod en 

mere digitaliseret samlet skole, som ser dagens lys i 

august 2015. 

Kaospiloter mødes 

Kursisterne i den digitale verden kan med brug af E- 

læring udfylde rollen som deres egne læringsledere. 

På vores Flex-tilrettelæggelser sker det inden for faste 

rammer. Mange kombinerer flere forskellige tilbud og 

tilrettelæggelsesformer på forskellige niveauer. Det 

gælder fx en AVU-enkeltfagskursist, der følger AVUfag 

og HF-fag om dagen og samtidig tager et fag eller 

to på Flex (altså den virtuelle fjernundervisning). Kursisterne 

er ofte kaospiloter i eget liv, og nogle har svære 

vilkår, som skal rummes ved siden af og/eller sammen 

med en uddannelse. 

Omlægningen af vores tilbud var markant i 2011 som 

følge af den politiske dagsorden jf. ovenfor, men det 

har kendetegnet VUC i en årrække, at vi som Den 

pragmatiske skole agerer responsivt i en omverden under 

forandring. Fokus er og bliver i den kontekst at give 

kursisterne færdigheder, som kvalificerer til videre uddannelse 

og/eller arbejde samt at give kortuddannede 

muligheder for almen opkvalificering. Det responsive 

spor har bl.a. betydet, at vi nu har et tilbud, der er 

mere differentieret end nogensinde. At bidrage bredt til 

95 %-målsætningen kræver hele tiden udvikling af nye 

tilbud og justering af praksis. Vores kursister er ikke en 

homogen gruppe – tværtimod! Den diversitet, der kendetegner 

vores målgrupper, afspejles i antallet af forskellige 

tilrettelæggelser. Således bød 2011 på mere 

end 200 forskellige kursustilbud, nogle var gamle kendinge 

såsom almene enkeltfag fra niveau G til A (fx 

41 


dansk, engelsk & matematik). Andre tilbud var nye og 

mere specielle (fx målrettede fagpakker rettet mod erhvervsuddannelserne). 

Mange kursister på VUC er en slags kaospiloter i eget 

liv, der kræver særligt tilrettelagte forløb, hvor vi samtidig 

forsøger at styrke individet i et fællesskab. Netop 

dette krydsfelt – mellem det individuelle og fællesskabet 

– er VUC specielt gearet til at agere i. VUC’erne 

skaber ikke sjældent mønsterbrydere, der siden får en 

videregående uddannelse, eller som bliver udstyret 

med almene kompetencer, der gør det muligt for dem 

at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, som er 

præget af globalisering og markant stigende kompetencekrav. 

Krav fra omverdenen og kursisterne skærper vilkår og 

forventninger til lærerne på VUC: Også de skal være 

kaospiloter! Det er et krævende job at undervise på 

VUC. VUC er en særlig skoleform og meget mere kompleks 

i sin natur end et gymnasium eller en folkeskole. 

Det kræver sin mand eller kvinde at favne og trives i 

vores verden. 

Faglighed og udsyn 

”Indsigt giver udsyn – kun handling giver forvandling”, 

sådan lød opfordringen til AVU-dimissionen for et stykke 

tid siden. Vi skal fortsat bidrage med færdigheder, 

og vi skal være tydelige som skole og i undervisningen. 

Så langt, så godt. Opgaven bliver ikke mindre udfordrende, 

når vi samtidig må forvente, at kravene til 

os stiger. Vi skal være endnu mere rummelige i vores 

bidrag til de uddannelsespolitiske målsætninger! For 

en uddannelsesmand kan det virke håbløst, endda 

selvmodsigende! Hvor går grænsen? Hvor meget og 

hvor mange skal vi rumme? Svaret er selvfølgelig ikke 

entydigt. Vores værdier angiver dog et spor i prioriteret 

rækkefølge: FAGLIGHED, UDVIKLING, ÅBENHED & 

RUMMELIGHED. Fællesskabet er integreret i hvert 

begreb, og man skal kunne undervises sammen med 

andre. 

På AVU vil der fortsat være øget behov for nye fleksible 

tilrettelæggelser, som bidrag til 95 %-målsætningen, 

og lokalt ser samfundsudviklingen ud til at sende 

flere kursister i vores retning. Flere skal have mere uddannelse. 

Den økonomiske krise aktualiserer dette mål 

og vil være med til at øge søgningen til VUC’erne lokalt 

og nationalt. I dette lys ser det ud til, at vi i regi af VUC 

Erhverv fortsat kan forvente øget ekstern aktivitet. 

Såvel handling som forvandling vil være kendetegn, 

der karakteriserer enhver kaospilot – på vej eller på arbejde 

i det nye moderne Danmark! 


42

I VUCs værdier - FAGLIGHED, UDVIKLING, 

ÅBENHED & RUMMELIGHED - er fællesskabet 

integreret i hvert begreb; man skal 

kunne undervises sammen med andre.

Forandringernes år 

Susanne Dombernowsky, 

studierektor, HF/GS-afdelingen 


2011 var et skelsættende år for HF/GS-afdelingen, hvor 

vi foretog betydelige forandringer, som medførte ændret 

adfærd i det daglige for såvel kursister som medarbejdere. 

Året startede, før det var begyndt og på ikke helt frivillig 

vis, idet en voldsom vandskade på Sct. Joseph i Bülowsgade 

2. juledag 2010 med ét slag ændrede vores 

planer for det kommende år. Vandskaden havde et omfang, 

som betød, at vi ikke kunne afvikle undervisning 

i hovedbygningen og omgående måtte finde alternative 

løsninger til de mange undervisningshold. 

Løsningerne blev fundet, og i kraft af lærere og pedellers 

utrættelige indsats samt tålmodige kursister lykkedes 

det at gennemføre forårssemestret, så kursisterne 

fik deres eksamen. 

Den omfattende vandskade kom heldigvis og paradoksalt 

nok til at betyde, at vi fik mulighed for at indtage 

en totalrenoveret bygning med to ekstra etager ved 

starten af det nye skoleår. Denne udefra kommende 

udfordring åbnede nogle døre for os, som vi af andre 

årsager var klar til at gå ind ad. Vi fik med andre ord 

vendt krisen til helt nye muligheder for vores afdeling. 

Vækst og differentiering 

- og udfordringer for kursisterne 

HF/GS-afdelingen er vokset ganske betragteligt igennem 

de seneste år, og faktisk har vi 77,9 pct. flere 

44 

årselever i 2011 end i 2008!. Skærpet fokus på uddannelse 

i en globaliseret verden, økonomisk krise, der gør 

det svært at få et hurtigt job, store ungdomsårgange 

og kraftigt øget søgning til de videregående uddannelser 

er de væsentligste faktorer. 

Med denne udvikling følger et behov hos den unge/ 

voksne for at kunne få et skræddersyet uddannelsestilbud 

hos os, som kan realiseres inden for relativt kort 

tid. Vi tolker signalerne og tilpasser tilbudet – og agerer 

dermed responsivt i forhold til omverdenen. Samtidig 

ser vi det som vores opgave at agere fremadrettet 

og med en form for korrektiv fremkomme med vores 

bud på fremtidens uddannelser inden for dette felt. 

Vores kursister er kaospiloter i deres egen verden og 

træffer deres egne valg. Og det skal vi støtte dem i! Vi 

er her både for de kursister, der har været omkring en 

eller flere ungdomsuddannelser først, og for dem, som 

har prøvet verden af og nu vælger VUC som deres første 

og eneste ungdomsuddannelsessted. Jo bedre kursisterne 

kan se sig selv i vores tilbud – og vover at lade 

sig udfordre af de muligheder, det giver - desto større 

chance er der for et vellykket forløb. 

Foreløbig er svaret et mere differentieret tilbud, både 

hvad angår forløbenes længde og tilrettelæggelsesform: 

Lange forløb i en tæt, skolepræget sammen-

“ 

Vores kursister er KAOSPILOTER i deres egen verden og 

træffer deres egne valg. Og det skal vi støtte dem i! ” 

hæng med andre kursister, komprimerede individuelle 

undervisningsforløb på skolen eller fjernundervisning 

med læreren som vejleder. Vi arbejder endvidere på at 

kunne tilbyde flere sammenhængende fagpakker, som 

sigter hen imod bestemte videregående uddannelser. 

Vi tilbyder på pragmatisk vis hele paletten. Fra det integrerede 

og sociale skolefællesskab i en klasse til det 

fuldstændigt individuelt og fleksibelt tilrettelagte forløb, 

hvor man som kursist selv vælger profil, rækkefølge 

og tilrettelæggelsesform. 

Udfordringen ligger i høj grad i, at kursisterne selv skal 

finde den form, der passer til dem, og benytte sig af de 

muligheder, vi tilbyder. 

Bevægelsen hen imod en større differentiering går hen 

over en de facto indskrænkning af tilbudet i og med regeringens 

Genopretningspakke, som trådte i kraft den 

1.1.2011. Fra denne dato skulle kursister med en videregående 

uddannelse ud over gymnasialt niveau betale 

fuld pris for fagene, og det gik ganske som forventet: 

Vores store flade med aftenundervisning – hovedsagelig 

vores fine vifte af fremmedsprog i form af engelsk, 

tysk, fransk, spansk, italiensk, russisk og kinesisk – 

måtte se sig decimeret til det næsten ukendelige! Vi 

opretholder tilbuddet i de fleste af fagene, men har 

svært ved at skaffe de nødvendige kursister til holdoprettelsen. 

Fra sommeren 2011 gik vi over til mere komprimerede 

tilrettelæggelser inden for en lang række HF-enkeltfag. 

Hovedsigtet hermed var, ud over den større fleksibilitet 

i tilrettelæggelsen af en hel HF-eksamen eller dele 

heraf, at vi ønskede at skabe større nærhed i dagligdagen 

for kursisterne, der ved at gennemføre deres fag 

på et halvt i stedet for et helt år dermed ville have 

færre fag med flere timer hver uge og ville kunne få 

afviklet fagene ét efter ét i et kortere tidsperspektiv. Vi 

har erfaring for, at der er en betydeligt bedre gennemførelse 

på de kortere tilrettelæggelser. Hvorvidt det 

også holder stik i denne sammenhæng, er det endnu 

for tidligt at sige noget om. Men HF-enkeltfagsprofilen 

blev dermed tydeligere adskilt fra HF-klasseprofilen, 

hvorved valgmulighederne for kursisterne øgedes. 

På Gymnasial Supplering er tendensen ligeledes hen 

imod mere komprimerede forløb, og vi tilbyder nu tillige 

fjernundervisning i en del af GS-fagene. Antallet af 

fag på sommerkurserne øges hvert år, og i 2011 kom 

dansk ind som nyt fag. 

Flere kursister - flere medarbejdere 

Samtidig med Genopretningspakkens tydelige effekt 

på aftenfladen så vi en kraftigt øget søgning til vores 

tilbud over hele dagfladen, hvorved vores kursistprofil 

blev mere enstrenget med en tydelig tendens hen 

imod unge fuldtidskursister i dagtimerne. 

45 


Vi fik tilstrækkeligt med ansøgere til de fem klasser på 

det 2-årige HF, hvor vi nu har 5 spor, dvs. 10 klasser, 

øget søgning til HF-enkeltfag i klasser såvel som rene 

enkeltfag. Også Gymnasial Supplering voksede, især 

hvad angår sommerkurserne. 

Allerede før væksten rigtig tog fat, oplevede vi pladsproblemer, 

og vi udvidede med en ekstra adresse på 

Kystvejen 17. Men efterhånden øgedes presset på vores 

lokaler til et niveau, som var svært at håndtere for 

såvel skolen som for kursisterne, og her kom de nye 

lokaler på SJ på et gunstigt tidspunkt. 

Med en stærkt øget kursistsøgning fulgte en tilsvarende 

stigning i antallet af medarbejdere i afdelingen. En 

så lodret vækstkurve giver nødvendigvis nogle store 

udfordringer for en organisation, og her måtte vores afdeling 

underlægges et grundigt serviceeftersyn! 

Vores nyindrettede afdeling på SJ gjorde det muligt for 

os at skabe denne tredeling på en meningsfyldt måde. 

SJ blev hjemstedet for samtlige 18 klasser på HF og tillige 

for mange GSK-hold og en lang række valgfag, da 

faglokalerne er placeret her. Ingerslevs Boulevard er 

hjemsted for HF-enkeltfag og visse GSK-fag, mens vi 

på Kystvejen har de mest komprimerede forløb med 

mange sammenhængende timer, herunder forskole til 

Politiskolen. 

Med denne opdeling har vi skabt et tydeligere defineret 

tilholdssted for både kursister og medarbejdere. 

Vandringen mellem undervisningssteder er blevet formindsket 

til stor tilfredshed for flere, men ikke alle, 

idet enkeltfagskursisterne på grund af fagbredden og 

det store antal hold dog stadig får motioneret en del op 

og ned ad Ingerslevs Boulevard! 


Reorganisering af HF/GS-afdelingen 

Resultatet blev en helt ny måde at organisere os på, 

som stemte overens med vores differentierede uddannelsestilbud. 

Vi delte med andre ord HF/GS-afdelingen 

op i tre underafdelinger, hver med sin særlige profil og 

med ledelse, medarbejderudvalg og studievejledning: 

HF-enkeltfag (inkl. Flex), HF-klasser (2-årigt HF og enkeltfagsklasser) 

og Gymnasial Supplering. HF-valgfagene 

skal kursisterne tage på tværs af afdelingerne for 

at sikre viften af muligheder. Underviserne er tilknyttet 

en bestemt afdeling, som man hovedsagelig relaterer 

sig til, men man kan nemt skulle undervise i en af de 

andre afdelinger også. For medarbejderne betyder det 

bedre kontakt med nærmeste leder og en mere overskuelig 

kollega-gruppe at forholde sig til i det daglige. 

Der er også mulighed for et tættere kollegialt samarbejde 

og større medindflydelse på det daglige arbejde 

inden for afdelingerne og ind til videre færre muligheder 

for samvær på det brede fagligt-sociale kollegiale 

plan. 

46 

Det øgede fokus på de forskellige kursistgrupper og de 

tilsvarende tilrettelæggelser betyder, at vi i langt højere 

grad kan målrette vores indsats og fokusere på at 

hæve kvaliteten af uddannelserne til gavn for såvel 

kursister som medarbejdere: Opfølgning på studieaktivitet 

og fastholdelsesinitiativer, studieværkstedstilbud, 

udviklingsprojekter, herunder f.eks brugen af IT i undervisningen 

og særlige initiativer til at styrke sprogfagene 

samt forskellige former for lærersamarbejde og efteruddannelse. 

For øjeblikket evaluerer vi den måde, hvorpå vi har organiseret 

samarbejdet omkring afdelingerne, og indtil 

videre kan vi se, at den nye struktur har medført rigtig 

mange forbedringer, men også behov for nogle tilpasninger. 

Dem tager vi fat på i den kommende tid. 

Det fremadrettede perspektiv 

Så langt, så godt – måske! I takt med at verden ændrer 

sig, ændrer VUC sig også og hermed også vores

I en globaliseret verden med økonomisk krise, der gør det svært at få et hurtigt job, store ungdomsårgange og kraftigt øget søgning til de videregående 

uddannelser følger et behov hos den unge/ voksne for et skræddersyet uddannelsestilbud hos os, som kan realiseres inden for relativt kort tid. 

uddannelsestilbud og skolekultur. Vi skal styrke og videreudvikle 

vores alsidige og relevante tilbud til de unge 

kursister. Men Genopretningspakkens sværdslag 

mod den kursistgruppe, som i udstrakt grad benyttede 

sig af de mere ‘bløde’ og almendannende elementer i 

vores lovgrundlag, fik pendulet til at svinge over i den 

modsatte position, hvor en mere moden kursist, som 

vil finde nye veje i sit (arbejds)liv, måske føler sig lidt 

malplaceret hos os i dag. Vi søger derfor også hen 

imod nye tilbud, der giver muligheder for den lidt bredere 

målgruppe, som ønsker at lade sig udfordre hér, 

hvor de kan kombinere tilegnelsen af færdigheder og 

kompetencer med et dannelsesaspekt, der også passer 

til ståstedet for en person, som har passeret de 30. 

47 


Vi er parate, er I? 


48 

Per Lund, 

administrationschef for 

Serviceafdelingen 

Serviceafdelingens berettigelse ligger i arbejdet for at 

sikre ledelsen, lærerne og kursisterne de bedst mulige 

betingelser for undervisning/læring – skolens kerne og 

mission. Dette udtrykt ved en tidssvarende og veldrevet 

skole og serviceorienteret betjening af kursister og 

ansatte. 

Forandringer i de pædagogiske afdelinger i forhold til 

bygninger, organisering, krav eller sågar i de politiske 

betingelser betyder, at Serviceafdelingen naturligvis 

omstiller sig til de nye vilkår. Dermed ikke sagt, at Serviceafdelingen 

ikke selvstændigt kan og skal udvikle og 

forbedre egne og andres vilkår, eller at vi ikke har egne 

interne udfordringer. Men det er en grundbetingelse, at 

vi arbejder for kursisterne og lærerne. Når 2011 så har 

været præget af ændringer i de pædagogiske afdelinger, 

har vi naturligvis også forandret os. 

Årets gang i Serviceafdelingen har især været præget 

af fire strømninger: 

1. vandskadens betydning for afdelingens fysiske 

placering 

2. de organisatoriske ændringer i undervisningsafdelingerne 

betydning for vores organisering af 

arbejdet 

3. vækstens betydning for arbejdets tilrettelæggelse 

og udførelse 

4. projekt Sund Skole og ny kantine. 

De to første punkter handler i meget høj grad om organisatorisk 

tilpasning til omgivelserne, mens punkt tre 

er et resultat af de nye krav, der opstår i en organisation 

i vækst. Sidste punkt er konsekvenser af en række 

ildsjæles arbejde for forandring. 

To skoler, to administrationer 

Vandskaden i Bülowsgade i julen 2010 betød en kolossal 

renoveringsopgave. Samtidigt benyttede Aarhus 

Kommune anledningen til at opsige deres lejemål af de 

nederste etager i bygningen. Det gav skolen flere lokaler, 

men betød også en yderligere renoveringsopgave, 

da lokalerne skulle ombygges til skoleformål. 

Efter et kæmpe indsats fra hele skolen i foråret 2012 

lykkedes det både at udbedre vandskaden og ombygge 

de to etager, som vi fik frigivet. Et arbejde, der kun er 

lykkedes, fordi så mange medarbejdere har ydet en 

fantastisk indsats. Det var pedeller, IT-medarbejdere, 

rengøring og håndværkere. En formidabel indsats, der 

gjorde hele skolen i Bülowsgade indflytningsklar i starten 

af august 2011. Og nogle rigtig dejlige lokaler er det 

blevet. Takket være skolens ”Sund Skole”-udvalg fik vi 

til og med et motionsrum, som personalet bruger flittigt. 

Som det fremgår af Susanne Dombernowskys indlæg, 

gav de ekstra lokaler, sammen med de organisatoriske 

ændringer i en mere afdelingspræget struktur med egne 

ledere i HF-afdelingen, anledning til at skabe en 

mere heldagsorienteret skole i Bülowsgade og en skole 

orienteret mod enkeltfag og AVU på Ingerslevs 

Boulevard. En sådan ændring kræver naturligvis omstilling 

i det administrative set-up samt et behov for en 

egentlig administration på begge adresser. Der er der-

for nu flyttet fire administrative medarbejdere til Bülowsgade, 

der er tilknyttet ledere i HF-afdelingen med 

ansvar for GS, 2-årigt HF og HF-enkeltfagsklasser. 

Medarbejderne er også mere bredt tilknyttet de studieadministrative 

opgaver. Desuden er der flyttet en SUmedarbejder 

til Bülowsgade, der ud over SU-opgaven 

også varetager receptionsopgaven og telefonpasningen. 

Endvidere er IT-service, bogdepot og kantinen opgraderet. 

Så der er om ikke helt ensartede forhold på 

de to afdelinger så dog en væsentlig ændring og styrket 

betjening i Bülowsgade. 

Tættere på de pædagogiske ledere 

Ud over to administrationer på to skoler har vi løbende 

ændret organiseringen af arbejdet, så de enkelte medarbejdere 

i Studieadministrationen ud over deres base 

i afdelingen også er tilknyttet en pædagogisk leder og 

yder administrativ støtte direkte til denne. Det betyder 

et farvel til den traditionelle teamstruktur og et goddag 

til en mere matrix-organiseret hverdag, hvor man kan 

have flere faglige ‘chefer’, alt efter hvilken opgave man 

arbejder på. 

Så store forandringer stiller naturligvis store krav til 

medarbejdere og ledelse. Og alene den fysiske distance, 

vi efterhånden har fået, er en udfordring for samarbejde, 

forståelse og arbejdsglæde. I dag er Studieadministrationen 

fordelt på tre lokaliteter og er adskilt fra 

de fleste af afdelingens øvrige medarbejdere. Når videndeling 

og faglig udvikling er bærende i forsøget på 

at skabe så gode betingelser for kursister og lærere 

som muligt, er afstand en udfordring! Vi arbejder derfor 

med kommunikation, koordinering og godt humør 

for at holde afdelingen mentalt samlet. Vi glæder os til 

2015, hvor vi samles på én adresse. 

Sct. Joseph i Bülowsgade efter 

vandskaden 2. juledag 2010 

49 


Professionalisering 

Administrationen er som resten af skolen vokset i takt 

med, at både antallet af årskursister og antallet af 

lærere er vokset. Vi har desuden løbende fået flere 

opgaver at løse. Opgaver, der enten kan relateres til 

det statslige selveje eller til politiske krav og ønsker. 

Eksempler herpå er indkøbspolitikker, krav om kontorelever, 

udbudssager m.m. Da afdelingen samtidigt løbende 

mødes med krav om besparelser og effektiviseringer, 

må vi hele tiden blive skarpere i vores opgaveløsning. 

Vi har i den forbindelse også fokus på udnyttelse 

af de potentielle stordriftsfordele, så afdelingen 

relativt vokser mindre end stigningen i antal kursister 

og antal undervisere. 

Størrelsen og antallet af sager – f.eks. inden for ansættelsesområdet 

– kræver ganske enkelt også en professionalisering. 

En af måderne at opnå dette på er en 

standardisering og større fokus på processer, deadlines 

og regler. Nogen kan opfatte det som bureaukratiske 

processer, hvilket ikke nødvendigvis er helt forkert, på 

trods af den negative klang. Men de er helt nødvendige 

for, at vi i hverdagen kan yde lærere og kursister en 

høj service til færre penge. Udfordringen kan ligge i at 

få det til at glide med det nødvendige niveau af kvalitet 

og overholdelse af tidsfrister, uden at lærere eller 

kursister opfatter det som en hindring i deres dagligdag. 

Men med 275 medarbejdere og vel op imod 75 

årlige ansættelsessager (der ansættes f.eks. nye lærere 

til sommerkurser hvert år), kan det kun løses effektivt 

gennem en professionel tilgang. Det samme er 

gældende for økonomistyringen, hvor rettidighed og 

fokus er afgørende for resultatet og dermed det fundament, 

skolen har brug for for at kunne udføre sin mission. 

Disse processer har vi fokuseret en del på i 2011, hvor 

vi f.eks. har arbejdet med lønhåndbog, budgetprocesser, 

indkøb og bogadministration. Desuden har vi i Studieadministrationen 

arbejdet med at skabe transparens 

og fælles forståelse gennem udarbejdelse af årsplaner 

og procedurebeskrivelser, som også i 2012 bliver 

en væsentlig opgave. Set i lyset af de fysiske afstande, 

bliver den slags projekter af endnu større værdi, når 

de enkelte medarbejdere i Studieadministrationen 

gennem de fælles diskussioner forhåbentlig får en bedre 

forståelse for hinandens arbejde, deres fælles samarbejdsflader 

og forskelle i belastning over året. 

Omstillingsparathed kræver motion og sund kost 

Vi været meget glade for en gruppe initiativrige medarbejdere, 

der løbende holder fokus på vores sundhed. 

Ud over det før nævnte motionsrum i Bülowsgade, har 

de arrangeret en række aktiviteter i huset, såsom 

idrætseftermiddage og deltagelse i Danisco Cup, DHLstafetten, 

Marselisløbet, m.m. 

Ministeriet har ændret reglerne for skolerne, så vi nu 

må drive egen kantine. Det har VUC Aarhus i 2011 benyttet 

sig af, så vi nu selv står for driften på egne præmisser 

og med eget personale. I den forbindelse deltog 

det omtalte ”Sund Skole”-udvalg i udarbejdelse af 

grundlaget for kantinedriften, der fik et sundt og grønt 

fundament, som den efterfølgende kantineleder og 

hans personale har taget til sig og udviklet videre. Kantinens 

udbud og indretning er samtidigt justeret med 

henblik på bedre at ramme kursisternes daglige behov. 

Det er jo primært for deres skyld, at vi har den. Navnet 

er ændret til Kafé VUK, hvilket gerne skulle afspejle 

en friskere og sundere udgave end en traditionel skolekantine. 

En justering, som ser ud til at være en succes 

hos både kursister og ansatte. 

Vi har derfor nu fået styrket og tilpasset Serviceafdelingen. 

En proces, der ikke stopper. Vi er parat til et nyt 

skoleår med nye udfordringer. Er I parat? 


50

PERSPEKTIV 

OG UDBLIK: 

KRISENS 

NØDVENDIGHED

VUC i den nødvendige krise 

eller sektor. Tværtimod integrerer den og binder det 

sammen, der er faldet fra hinanden. 


52 

Preben Clausen, rektor 

Overskriften er måske lidt fræk. Er den globale krise 

ligefrem nødvendig, og antydes det virkelig, at VUC 

har en afgørende rolle at spille i håndteringen af den 

samme krise? Svaret er ja til begge spørgsmål, og det 

vil jeg gerne udfolde i det følgende. 

Det sympatiske VUC 

Der er noget uhyre sympatisk og meget livsnært pragmatisk 

over de danske VUC’er. Det er nemlig en aktiv 

del af VUC-historien, at sektoren i sin selvforståelse 

anerkender to forhold: 

• på individniveauet, at mennesket er fejlbarligt og 

ikke er helt så rationelt, som især økonomer, 

planlæggere og politikere kunne ønske sig 

• på systemniveauet, at uddannelserne som system 

er ufuldstændige og altid vil være det. 

Disse to vilkår har spillet en afgørende rolle for VUC’s 

måde at forvalte sin plads på som den enhed, der sammenbinder 

søjlerne i uddannelserne. For det første 

betyder det, at VUC altid er dynamisk, fordi forandringer 

for det enkelte menneske og ændringer i systemerne 

meget ofte fører til forøget VUC-aktivitet. For det 

andet betyder det, at VUC er en størrelse, der ikke entydigt 

kan afgrænses med hensyn til uddannelser, målgrupper 

og traditioner. Den er ikke sin egen søjle, silo 

Globaliteten 

Den globale økonomiske krise er desværre ikke et forbigående 

fænomen. Den er tværtom udtryk for normalsituationen 

i det risikosamfund, vi lever i. Et globalt 

samfund, der ikke kan styres rationelt, men som udvikler 

sig uforudsigeligt i spring frem og tilbage, fordi hovedmotoren 

er en helt ukontrollabel økonomi indlejret 

i en meget stor geografisk kontekst, hvor ledere på stor 

afstand træffer beslutninger og ikke ser ofrene for 

dem. En forkert sætning fra en græsk statsminister 

sender øjeblikkeligt min pensionsopsparing på afveje, 

og hvad skal jeg så leve af i fremtiden? Får jeg overhovedet 

pension? Eller min arbejdsplads forsvinder, 

fordi den nu er opkøbt af en global koncern, der tilpasser 

udgifterne af hensyn til aktieudbyttet til aktionærerne 

i USA, f.eks. Hvis dette også er den fremtidige 

virkelighed, hvad betyder det så for den måde, vi designer 

uddannelser på? 

Det vil jeg i det følgende prøve at give et bud på med 

eksempler fra den danske VUC-verden. Mit svar vil 

pendulere mellem to verdenskendte Clinton-citater. På 

den ene side den rå virkelighed ”It’s the economy, stupid 

!” og på den anden side et samfunds beslutsomme 

livtag med den samme rå virkelighed ”Never waste a 

crisis!” 

En global økonomi betyder en global arbejdsdeling. 

Det betyder, at opgaver, ordrer og jobs flyder derhen, 

hvor disse kan udføres billigst. Det er økonomernes lov 

om komparative fordele. En global økonomi betyder 

med normal markedslogik derfor også koncentration af 

virksomhederne i megastore koncerner med afdelinger

i talrige lande. Disse koncerner er skattemæssigt uafhængige 

af det enkelte land, fordi de ret frit kan flytte 

milliarder rundt mellem landene. Derfor kan de enkeltvist 

påvirke især små landes overlevelseskraft. Den 

nuværende krise blev først italesat og inddæmmet 

som en finanskrise. Senere blev den til en økonomisk 

krise, og nu er den så blevet til en statsgældskrise, 

fordi den har afsløret, hvor gældsat rigtig mange nationer 

faktisk er. Kassen er tom, fordi pengene er brugt på 

en velfærd, som landet alligevel ikke havde råd til. 

Derfor mangler der nu handlekraft. Danmark er ikke 

nogen undtagelse. 

For den enkelte borger betyder det globale risikosamfund 

rådvildhed og personlig usikkerhed. Uoverskueligheden 

indebærer også den risiko, at flere opgiver at 

finde en plads til sig selv i samfundet. Denne afmagtsfølelse 

er globalitetens største udfordring. Og lige 

netop dette vilkår kan betyde ændringer for VUC. 

Demokrati som brød og skuespil 

For et nationalt demokrati som det danske er det globale 

risikosamfund en sprængfarlig cocktail. Der er tre 

forhold her at vurdere. 

Det ene er, at kompleksiteten i det politiske univers er 

omfattende. Det betyder, at vanskelige sager skrues 

ned til et par one-liners i medierne, som så gentages i 

én uendelighed. Gerne med et konkret yderliggående 

eksempel. Resten er et tillidsforhold til politikeren: stoler 

vi på hende som person? Politik er altså i det offentlige 

rum blevet personliggjort i urimelig grad som 

følge af forsimplingen. Denne mediemotor styrer politikkens 

indhold. 

Det andet forhold vedrører velfærdsstatens vækst. Her 

ser vi nu med statsgældskrisen, at de fleste landes 

politikere sikkert i god mening har delt - for mange - 

velfærdsgaver ud til befolkningerne i et forsøg på at 

skærme dem mod det globale marked og naturligvis 

også for at blive genvalgt. Der er ikke langt herfra til 

det romerske kejserdømmes håndtering af befolkningen: 

brød (læs velfærd) og skuespil (læs politikeren som 

person i medierne). Staten er med andre blevet en porøs 

størrelse, hvor velfærdsydelser siver ud gennem de 

politiske porer. Og borgerne ved det udmærket. 

Det tredje forhold er, om den igangværende udvikling 

af staten til en konkurrencestat er en nødvendig og en 

rigtig reaktion på globaliteten? Altså dette at overføre 

markedslogikken på nationen, som herefter betragtes 

som en koncern, der er i global konkurrence med andre 

nationer. Om tiltrækning af investeringer, om skatteniveau, 

uddannelsesniveau, sundhedsvæsen, graden af 

fremmedhad m.v. Og især om den intensive udnyttelse 

af borgerne som arbejdskraft i koncernen Danmark. 

Disse tre forhold - a) forsimpling og personliggørelse af 

politiske temaer, b) velfærd som bestikkelse og c) konkurrencestatens 

reduktion af borgeren til et arbejdsbegreb 

– placerer den enkelte borger i en eksponeret og 

ydmygende rolle, som slet ikke svarer til den stolthed, 

der hører det historiske borgerbegreb til. Kan og skal 

uddannelserne gøre noget det ved det? 

VUC i det nye Danmark 

Lad os nu kigge lidt på VUC anno 2012. Den store 

ustyrlige kontekst ovenfor giver to muligheder for tilpasning. 

Enten styrker man som skole sin responsivitet, 

så skolen kan pulsere lynhurtigt i takt med skiftende 

behov. Eller også går man den anden vej og gør skolen 

til et korrektiv, en modvægt til markederne ved at 

insistere på det modsatte af flygtigheden: krav, konkrete 

færdigheder, lange forløb, fællesskab. Jeg vil i 

det følge advokere for at gøre begge dele. 

53 



Den stille succes i risikobranchen 

De danske VUC’er en stille succes. Stille, fordi skolerne 

ikke gør væsen af sig, men hver for sig passer sin 

dont i den danske hverdag. Succes, fordi unge og voksne 

i stigende omfang strømmer til undervisningen, og 

fordi de giver udtryk for, at de kan lide skolerne. I dag 

er det f.eks. sådan, at op imod 10 pct. af en ungdomsårgang 

får en adgangsgivende eksamen på VUC. Samtidig 

viser målinger meget stor brugertilfredshed. Andre 

målinger viser flotte karakterer og flot effekt målt 

på overgangen til anden uddannelse efter VUC. Med 

den succes skulle man jo tro, at medierne hver dag har 

nyt om VUC’s arbejde. Men sådan er det ikke. Det lever 

vi dog fint med, for kursisterne har jo fundet os. 

Samtidig er skoleformen en del af risikobranchen, fordi 

netop vores kursister oftest har prøvet uddannelse før, 

men afbrudt den. Der er knyttet større usikkerhed til 

gennemførelsen denne gang. Derfor er det bemærkelsesværdigt, 

at så mange faktisk gennemfører et VUCforløb 

og med så flotte resultater, som tallene viser. 

Ved optagelsen af kursister giver vi således ofte en 

ekstra chance til mange, selvom konkrete kalkuler og 

odds kan være imod en sådan beslutning. Hvert år 

betyder det ændrede livsskæbner, og alle VUC-folk kan 

få tårer i øjenkrogene over de positive historier om enkeltindivider, 

som sektoren er kendetegnet ved. 

54 

Der er nu også grund til at fælde en glædeståre i ny og 

næ. Ikke blot over enkelte stjernehistorier, men mere 

generelt. Se blot på disse nye landsundersøgelser, 

hvori VUC indgår. 

1. Elevtrivselsundersøgelser på det gymnasiale område 

Gymnasieskolen offentliggjorde resultaterne af en 

landsdækkende benchmarkingsrapport om elevtrivsel i 

stx, hhx, htx, hf og VUC den 13. oktober 2011 (Gymnasieskolen 

16/2011 s. 10-11) – med overskriften ”Lærerne 

betyder mest for elevernes karakterer”. Af rapporten 

fremgår, at VUC scorer højest elevtilfredshed blandt 

alle gymnasiale skoleformer i disse kategorier: 

• lærernes faglige dygtighed 

• lærernes engagement i undervisningen 

• lærernes evne til at formidle stoffet 

• variation af undervisningsformer 

• arbejdsro i undervisningen 

• indeklima 

• støj 

og gennemsnitlig elevtilfredshed på disse kategorier: 

• sammenhæng mellem fagene i min uddannelse 

• skolen er et rart sted at være 

• pladsforhold. 

2. VUC og 50 pct. målsætningen 

Lederforeningen og Bestyrelsesforeningen for VUC offentliggjorde 

i oktober 2011 en kortlægning af VUC-elevers 

uddannelsesadfærd efter en afsluttet HF-eksamen 

(hel HF på basis af enkeltfag eller HF-fagpakker) 

(Damvad-rapporten). Rapporten sammenfatter resultaterne 

således: 

• VUC spiller en vigtig rolle som brobygger til de 

videregående uddannelser 

• størstedelen af HF-kursisterne fra VUC tager en 

videregående uddannelse 

• de mellemlange videregående uddannelser 

dominerer 

• procentdelen, som gennemfører en lang videregående 

uddannelse baseret på en VUC-eksamen, er 

relativ høj 

• VUC’s målgruppe på HF adskiller sig fra de andre 

ungdomsuddannelser 

• VUC har positiv indvirkning på den sociale mobilitet

• VUC har særlig betydning i Udkantsdanmark 

• markedsværdien for dimittender fra VUC er 

relativ høj. 

3. Karakterstatistikker på det gymnasiale område 

Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør årligt 

karakterstatistikkerne for hele det gymnasiale område. 

Af statistikken vedr. sommereksamen 2011 fremgår: 

• at VUC ligger højest blandt alle HF-institutioner 

• at VUC ligger relativt højt blandt samtlige 

gymnasiale uddannelser. 

Vi kan altså konstatere bagudrettet, at VUC’s særlige 

sympatiske, pragmatiske og handlingsrettede tilgang 

til menneskelig fejlbarlighed - på individ- og systemniveauet 

– hidtil har skabt særdeles solide resultater i 

form af målelig effekt og brugertilfredshed. Særligt 

glædeligt samfundsøkonomisk er det, at skolerne i 

meget stort omfang hjælper helt unge til hurtigt at 

komme i gang med en efterfølgende uddannelse. 

Spørgsmålet er nu, om skolerne i den nye politiske 

kontekst af i dag (den rådvilde borger i en global kontekst) 

har behov for en justering af kursen. Derfor ser 

jeg i det næste afsnit på nye udfordringer. Først mobilitetsbegrebet. 

Mobilitetsbegrebets udtynding 

VUC’s helt centrale mission er at bidrage til mobilitet i 

det danske samfund gennem uddannelse til alle uanset 

baggrund og fremtidsplaner. Mobilitet forstår jeg 

på fire planer: 

• i forhold til uddannelse 

• i forhold til arbejdsmarkedet (funktionel mobilitet) 

• i forhold til geografien 

• i forhold til livsstadier (transitionsmobilitet). 

Oversigten er udtryk for en idealtilstand, der med borgeren 

(og altså ikke konkurrencestatens arbejdstager/ 

skattebetaler) i centrum beskriver de arenaer, hvor deltagelse 

i uddannelse kan bidrage til dynamik og udvikling 

i det danske samfund. I virkelighedens verden 

anno 2012 ser oversigten dog således ud: 

VUC og mobilitet (”mobication”) 

• uddannelsesmobilitet styrkes konjunktur 

• funktionel mobilitet styrkes konjunktur 

• geografisk mobilitet svækkes struktur 

• transitionsmobilitet svækkes struktur 

Den økonomiske krise har fået os til at reagere kortsigtet, 

altså med en tro på, at der blot er tale om konjunkturer, 

der snart vender igen. På VUC-området betød 

den såkaldte Genopretningsplan jo, at skolerne 

fremover alene skal satse på at få unge i uddannelse 

og bidrage til, at kortuddannede voksne kan fastholde 

jobbet eller skifte job (funktionel mobilitet). Altså de to 

første mål. Samtidig nedprioriteres indsatsen over for 

unge og voksne, der har en videregående udannelse, 

og over for seniorgruppen (transitionsmobilitet). De 

skal ikke deltage i samfundets dynamik og skifte spor 

eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det sætter 

især skolerne i ‘vandkantsdanmark’ under pres, fordi 

fraværet af disse kursistgrupper truer det samlede tilbud. 

Blandt andet derfor svækkes de to sidste arenaer 

i mobilitetsbegrebet, som begge er nødvendige strukturelt. 

Det brede mobilitetsbegreb, der også deltager i 

det lange seje og dermed strukturelle træk, er kraftigt 

udtyndet. 

Men lad mig kigge på mobilitetsbegrebets fire arenaer 

enkeltvist. 

55 


“ 

MOBILITET gennem uddannelse er krumtappen i VUC-motoren 

” 


Først forholdet til en efterfølgende uddannelse, som er 

skoleformens helt centrale arbejdsfelt. VUC er jo udelukkende 

kompetencegivende uddannelser på alle niveauer 

fra G-A. Det vil sige fra folkeskolens niveauer til 

de højeste gymnasiale niveauer, der kan være adgangskrav 

til en videregående uddannelse. Mobiliteten 

opnås her gennem følgende vedvarende fokuseringer: 

• faglig i indhold 

• differentieret i tilbud 

• fleksibel i tilrettelæggelse 

• effektiv i output. 

De tre nævnte undersøgelser ovenfor antyder, at vi 

som skoleform leverer ganske fint på disse overskrifter. 

Dernæst arbejdsmarkedet. Her er VUC-effekten mere 

indirekte, idet VUC’s almene fag jo ikke i sig selv fører 

til et nyt job. Vi er som skole ikke nogen erhvervsuddannelse. 

Men den nye viden, de nye færdigheder og 

de bredere personlige kompetencer, der følger af undervisningen, 

kan give mange et godt personligt rygstød 

til at bevare jobbet, få mod på et nyt eller få mod 

på at skifte branche gennem en uddannelsesindsats, 

som ofte starter med VUC. På dette område findes 

mange kaospiloter, nemlig unge og voksne, som selv 

tidligt læser markedets signaler og selv finder løsninger, 

før ‘systemet’ gør det. I gruppen er der virkelig mange, 

som er i job, men som har et ønske om at skifte 

branche. De første trædesten mod dette er så VUCdeltagelsen. 

Ved system forstår vi jobcentre eller andre 

vejledningsinstanser, som har mandat til at ‘skubbe’ 

folk i en ny retning. Og så findes der jo også et utal af 

virksomheder, som sammen med de ansatte tilrettelægger 

og gennemfører undervisningstilbud baseret på 

VUC’s katalog af kompetencegivende tilbud. 

56 

Dernæst geografien. Det er forunderligt, at relativt 

små afstande i Danmark til og fra arbejde og til og fra 

uddannelsessteder betyder så meget. Se blot på landets 

universiteter, som næsten er blevet helt regionale, 

når man ser på rekrutteringen. Det gælder i hvert 

fald Aalborg, Aarhus og Odense, og de er så meget regionale, 

at en sproglig kyndig person hurtigt opdager 

hjemstavnsdialekten hos kandidater fra hvert af de tre 

universiteter. Sognedanmark regerer altså stadigvæk. 

Uddannelse er med andre ord meget bundet til steder, 

og det dur ikke i længden. Der er brug for alle talenter 

uanset bopæl. 

Og endelig transitionsmobiliteten. Det er f.eks. overgangen 

til et seniorliv som pensionist, efterlønner, førtidspensionist 

og lignende. Her er der fra Genopretningsplanen 

ingen hjælp at hente, idet gebyrskruen er 

strammet så meget, at signalet fra konkurrencestaten 

er: du er afskrevet, og vi vil ikke investere mere i dig. 

Uddannelse skal du nu selv betale, eftersom din værdi 

på arbejdsmarkedet ikke er til stede! 

Fragmentering af uddannelserne 

Mobilitet gennem uddannelse er altså krumtappen i 

VUC-motoren. Og i fuld udfoldelse i alle fire arenaer 

flugter denne optik på skolernes formål også ganske 

fint det moderne liv med dets individualisering og foranderlighed. 

VUC deltager fortsat i dette, selvom der 

politisk er skruet ned for ambitionerne for tiden, så kun 

forberedelse til arbejdsmarkedet er i fokus. 

Men lad mig løfte blikket lidt mere og se på, hvordan 

et samlet uddannelsessystem, og dermed også VUC, i 

en ideel verden bør se ud for at matche de nye omverdensvilkår 

forstået som ‘koncernen Danmark’ i konkurrence 

med andre stater i et globalt marked.

Her følger nogle korte pinde, som er sammenskrevet 

efter personlig læsning af Ove Kaj Pedersens bog Konkurrencestaten: 

Det fragmenterede uddannelsessystems principper i 

konkurrencestaten: 

• personligt ansvar 

• enstrenget vejlednings- og uddannelsessystem med 

koordination og fleksibilitet (vertikalt og horisontalt) 

• adgang ind i søjlerne er baseret på realkompetence 

• differentiering baseret på den enkeltes unikke vilkår 

og ønsker 

• samspil med virksomhederne (uddannelse er 

redskab for beskæftigelses- og socialpolitik) 

• pædagoger og fagfolk mister monopol som følge af 

realkompetencebegrebet 

• arbejdet som livsform: dets organisering er et samlet 

pædagogisk projekt, der også inkluderer uddannelse 

før og under jobbet 

• motivation helt centralt: at tage personligt ansvar for 

eget kompetenceprojekt. 

Her har vi et uddannelsessystem, der er helt gearet til 

den responsive tilgang og til individualiteten i en klassisk 

økonomi. Når jeg kalder konkurrencestatens uddannelsessystem 

for fragmenteret, skyldes det den 

iagttagelse, at designet ikke rummer visioner for helhed 

og sammenhæng og intet udsiger om samfundet 

ud over det individbaserede arbejdsmarked. Væk er 

helt forestillingen om universalitet i en kulturstat og i 

en retsstat, som har været et bærende princip bag opbygningen 

af den danske velfærdsmodel efter 2. verdenskrig 

og frem til statsgældskrisen i dag. Den forestilling 

indebar jo også en tro på, at uddannelse som 

system og som mulighed for at alle kunne bidrage til 

at undgå, at 1930’ernes arbejdsløshed, konflikter mellem 

Europas lande og anden verdenskrigs folkemord 

skulle kunne gentage sig. Stående over for en global 

økonomi kaster konkurrencestaten med andre ord velfærdsstatens 

universalitet over bord, fordi denne truer 

det store og tunge krydstogtskib med kæntring eller 

grundstødning i det verdensomspændende økonomiske 

ocean. 

VUC’s nye pligter og muligheder 

Lad mig på dette tidspunkt gribe tilbage til indledningens 

spørgsmål, nemlig at den nuværende dybtgående 

krise er nødvendig, og at VUC har en rolle at spille i 

dens løsning. 

Umiddelbart ser det fragmenterede uddannelsessystem 

jo godt ud for en VUC-mand. Her er der rigeligt 

med individuelle muligheder for valg, og dermed for 

ikke-valg og fejlvalg, som jo er den kilde, et moderne 

VUC øser af. Som skoleform kan vi med andre ord profitere 

af denne optik. Og vi har bestemt pligt til at deltage. 

Det skaber imidlertid ikke tilstrækkelig legitimitet 

for skolerne som offentlige institutioner. Der er 

nemlig to problemer med dette design: 

• det har ingen forpligtende retning 

• fokus på arbejdsmarkedet er for snævert. 

Mens den kulturelt homogene og færdighedsbaserede 

skole endnu var uanfægtet, formulerede et utal af skoler 

mottoer som dette, som de fleste af dem stadig 

har: ”Non scholae, sed vitæ”. Dermed mentes vel, at 

uddannelsen ikke kun sker for skolens egen skyld, men 

af hensyn til dit personlige liv som borger i en kulturstat. 

I det fragmenterede skolesystem som ovenfor 

sker der en indsnævring, således at et tidssvarende 

motto kunne være: ”Non scholae, sed labori”, for nu er 

57 



det kun arbejdsmarkedet, det gælder. Væk er helt 

drømmen om et andet og bedre samfund og alles aktive 

deltagelse i opbygningen af det uanset uddannelse, 

job, bopæl og alder. Men som mennesker ved vi jo 

godt, at det kun er drømme, der flytter adfærd. Altså 

får vi nok sat omsætningshastigheden op på processerne 

mellem uddannelser og arbejdsmarked, men 

trods denne heftige stampen i pedalerne kommer vi 

ikke ud af stedet. Det er måske nok produktivt, men 

ikke effektivt. Til det kræves udsyn, mål, involvering og 

en følelse af mening og sammenhæng. Tænk blot på 

sætningen: ”Dette er ikke lønarbejde - du er i gang 

med at bygge en katedral!” 

På disse to områder - den manglende retning og det 

snævre fokus på arbejdsmarkedet - er der altså brug 

for, at VUC også er et korrektiv. Vi skal selvfølgelig 

fortsætte med pragmatisk og handlingsrettet at deltage 

i at udvikle og gennemføre uddannelser, der hurtigt 

kan hjælpe den enkelte videre med egne mål, og de 

kan sagtes være arbejdsmarkedsrettede. Selvom vi har 

tal for, at vi faktisk er ret gode til det i forvejen, kan vi 

godt blive bedre endnu. Her pulserer vi med behov, 

som andre definerer for os. Vi er altså blot responsive, 

om end idérigt responsive. Fair nok. 

Men vi skal mere end det. Som uddannelse skal vi 

også være et korrektiv. Vi skal med udgangspunkt i 

netop vores konkrete tilgang til opgaverne også udfordre 

kursisterne. På fire fronter: 

• færdigheder 

• den tydelige skole 

• dannelse 

• udsyn og demokrati. 

58 

Først og fremmest færdigheder. Udgangspunktet er, at 

man kan sine ting. At man har lært sig konkrete færdigheder. 

Inde i de enkelte fag og mellem fagene. Netop 

konkrete færdigheder er nyttige for kursister, for 

hvem en almen uddannelse kan synes lige lovlig abstrakt. 

Kursisterne hos os er vidt forskellige. Vigtigt er 

det derfor, at de møder en mangfoldighed af fag, tilrettelæggelser, 

lærere og undervisningssyn, som samlet 

muliggør, at hver enkelt tidligt oplever succes og 

progression i et enkelt fag, forstået som viden og færdigheder. 

Dette skal ske på en skole, hvis virkemidler og arbejdsformer 

er tydelige. Vores kursisters store forskellighed 

betyder, at vi skal eksplitere meget mere end andre 

skoleformer: Hvad er et fagligt niveau? Hvad er forberedelse 

til en time? Hvad er gode noter? Hvad er aktiv 

deltagelse i den enkelte time og som fremmøde og 

hvad er et mundtligt oplæg? Etc, etc. Det er ikke længere 

ting, der kan forudsættes bekendt. Så svarene på 

disse helt rimelige spørgsmål skal være let tilgængelige 

for alle på den tydelige skole. 

Når den bagage af færdigheder og tydelighed er etableret, 

kan perspektivet udvides til et egalitært og meritokratisk 

dannelsesbegreb, hvor dannelse er metode 

og ikke kanon. Metodens omdrejningspunkt er den ydmyge 

erkendelse, at ens viden og færdigheder fortsat 

er begrænset, at et hvilket som helst fag kun er en delvirkelighed, 

og at alle tilgange og løsninger inde i faget 

og til andre fag kan anfægtes. Derfor må man også 

nødvendigvis være levende optaget af at forstå og diskutere 

andres synspunkter og anerkende dem som en 

reel anden mulighed. Denne evne til at tænke relativt 

og denne respekt for andres opfattelser er metodens 

kerne.

Det fører direkte over i den fjerde front, nemlig behovet 

for med uddannelsens egne metoder som træningsbane 

at udvikle kursisternes evne til udsyn til 

samfundet og til en demokratisk tankegang, så de får 

lyst til at bidrage til en større sag end ‘blot’ deres egen 

karriere. Deltage i civilsamfundet, i socialt arbejde, 

være politisk aktive og lignende. 

Med dette flersidige uddannelsessyn bidrager vi som 

skoleform til at genindsætte kursisten i hans/hendes 

suveræne rolle som borger i en kulturstat og i en retsstat, 

der ikke kues til rådvildhed og opgivelse, men 

som handler konkret. 

Den nuværende krise er nødvendig, fordi konkurrencestaten 

som ramme om et moderne liv er for ensidig 

og umenneskelig. Det koncept skal anfægtes, og det 

ville derfor være synd at forspilde muligheden for at 

tænke ud af kassen ved ikke aktivt at bruge erfaringerne 

fra den svære tilpasning til nye globale vilkår. Der er 

nemlig behov for en bredere optik på den lange bane 

end blot tilgangstal til arbejdsmarkedet, hvis dette skal 

lykkes. Her kan en konkret VUC-indsats være med til 

at integrere delløsninger til en socialt mere bæredygtig 

samlet indsats for det danske samfund. Så når vi flere 

målgrupper, og vi sætter igen fart i den sociale mobilitet, 

så Danmark kan udvikle en anden model for inklusiv 

og kreativ uddannelsespraksis end den traditionelt 

sektoropdelte, som præger de fleste lande. 

Måske er det det, som undervisningsminister Christine 

Antorini mener med ”ny nordisk skole”? Hvem ved? 

Et kig på ordet skoles betydning i sin græske oprindelse 

er også lønsomt. 

59 



Redaktion: 

Erik Højerslev og Preben Clausen 

Alle fotos er fra VUC Aarhus 

Oplag: 1.000 

VUC Aarhus • Ingerslevs Boulevard 3 • Postboks 359 • 8100 Aarhus C 

Tlf. 8732 2500 • vucaarhus@vucaarhus.dk • www.vucaarhus.dk 

STÆHR GRAFISK

Boulevarden 2012 - VUC Aarhus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?