Neurodynamisk behandling til patient med cerebral parese

Case rapport: Neurodynamisk behandling til patient med Cerebral Parese
Af Hanne Josefsen Iversen, ETAC - rehabiliteringscenter, www.etac.esbjergkommune.dk
Edwards S (7) beskriver at mange personer med CP oplever, at dysfunktionerne stiger i
intensitet over tid når, fysioterapeutisk behandling i voksenalderen ikke længere modtages.
En undersøgelse af Bax et al. 1998 om voksne handicappede, viste at mange med
CP oplever at deres fysiske funktion er faldende efter skoletidsophør; de bliver mindre
mobile og deres kontrakturer bliver mere låste (7).
Der har været adskillige forsøg på klassificering af CP (5), men der er ikke enighed om
hvilken der bør bruges. I Danmark klassificeres CP efter europæiske retningslinjer, udarbejdet
af Surveillance of Cerebral Palsy in Europe, det europæiske samarbejde mellem
CP registre (8) (9).
Personer med CP klassificeres efter følgende kategorier:
Spastisk CP: 75 % af tilfældene. Kendetegnes ved hypertoni, patologiske reflekser og
patologisk holdning og/eller bevægelsesmønster. Opdeles i unilateral og bilateral.
Dyskinetisk CP: 10-15 % af tilfældene. Kendetegnes ved patologisk holdning og/eller
bevægelsesmønstre samt ufrivillige bevægelser.
Ataktisk CP: 5-7 % af tilfældene. Kendetegnes ved patologisk holdning og/eller bevægelsesmønter
samt ukoordinerede bevægelser (1) (10).
Centralnervesystemet har indflydelse på de fysiologiske mekanismer, der ligger bag
hypertoni. Dette ligger udover rammerne for indholdet i denne caserapport.
De medfødte reflekser, der påvirker muskeltonus, den myotatiske refleks, den antimyotatiske
refleks samt reflekserne fra ledreceptorerne, påvirkes af skaden i CNS og har
indflydelse på hypertoni. Der henvises til bilag 1 for gennemgang af reflekserne.
Der skelnes mellem
- spasticitet: øget refleksaktivitet, som måles på modstanden af en passiv forlængelse
af musklen (7) (11).
4