Notat - Danmarks Vindmølleforening

Svar på spørgsmål om
vindmøller på land
Danmark er i gang med omstilling til en renere og mere bæredygtig energiforsyning.
Folketinget besluttede med den energipolitiske aftale fra marts 2012, at der inden 2020 skal opstilles
1.500 MW nye vindmøller på havet og nye landbaserede vindmøller med en samlet kapacitet på 1.800
MW.
Kommunernes vindmølleplanlægning er derfor et vigtigt omdrejningspunkt i denne omstilling.
I Danmarks Vindmølleforening finder vi det vigtigt, at opstillingen af vindmøller sker på et veloplyst
grundlag.
Og der er faktisk svar på de spørgsmål, der stilles. På de næste sider følger en oversigt med viden og
erfaringer under fem overskrifter. Det er helt korte formuleringer, men i det sidste afsnit er der henvisninger
til grundigere information.
Det nye er her, at der nu også er let adgang til borgerrettet statslig information.
1. Klima, miljø og forsyning
2. Økonomi
3. Støj og skyggekast
4. Sundhed, gener og natur
5. Information om vindkraft
Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige, men en del af den nødvendige infrastruktur, der kan give
os forureningsfri og billig strøm.
Afstandskrav og støjgrænser giver vindmøllenaboer mindst lige så god beskyttelse som naboer til andre
typer anlæg og infrastruktur. Nye undersøgelser viser at over 80 % af vindmøllenaboerne ikke oplever
gener.
Vindmøller bør som andre anlæg placeres med størst mulig forståelse og accept fra de omkringboende.
Det er vores erfaring, at tidlig dialog og grundig information kan fjerne mange af de bekymringer,
der lokalt ofte kan være forbundet med nye vindmølleprojekter.
Vindkraft har mange fordele, også for lokalsamfundet, men vores ærinde er ikke at vindmøller skal
indtage nogen særstatus. Det er alene, at bidrage til at vindmøller, som andre typer byggeri og infrastruktur,
vurderes på et fagligt og sagligt grundlag.
Danmarks Vindmølleforening er til rådighed for en uddybende dialog om alle spørgsmål ligesom vi også
gerne deltager i lokale møder med information om vindkraft.
Se kontaktpersoner på www.dkvind.dk eller ring på tlf. 8611 2600.

Klima, miljø og forsyning
Både klima- og miljøhensyn og behovet for forsyningssikkerhed
taler for at omstille energiproduktionen
Danmarks energiforsyning er stadig i stor udstrækning afhængig
af fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Det
giver miljøproblemer i form af partikelforurening og udledning
af CO2.
Vindkraft er derimod en ren og vedvarende energikilde, der
både kan modvirke klima- og miljøproblemer, gøre os uafhængige
af energiproducenter i andre dele af verden og give
os billigere energi.
Vindmøller er det billigste alternativ blandt de
vedvarende energiformer
Det er nødvendigt at udvikle forskellige nye former for vedvarende
energi som eksempelvis solenergi og biomasse
samtidig med, at vi her og nu benytter vindmøller som hovedkraft
i omstillingen af energiforsyningen. Vindmøllerne
er en velafprøvet og sikker teknologi, der leverer markedets
billigste el, når miljø- og klimaomkostninger medregnes.
Der findes p.t. ikke alternativer blandt de vedvarende energiformer,
der samfundsøkonomisk er lige så rentable som
vindkraft – især landbaseret vindkraft. Dermed er vindmøllerne
garant for, at borgerne sikres mod at betale mere for
omstillingen af energiforsyningen end højst nødvendigt.
Indsats nu - omstillingen til vedvarende energi
kan ikke udsættes
Danmarks energiforsyning skal på længere sigt baseres udelukkende
på vedvarende energi. Det er den overordnede politiske
målsætning. Og det er vigtigt at komme i gang nu.
Klimaændringerne er allerede i gang og det internationale
energiagentur, IEA, vurderer, at hvis ikke der investeres i
vedvarende energi nu, vil udledningen af CO2 allerede i 2017
føre til en temperaturstigning på 2 grader. En stigning, der
blandt klimaforskere regnes som en grænse for hvornår, der
kan indtræde alvorlige følgevirkninger på grund af store klimaændringer
og ekstremt vejr. Og det bliver kun dyrere at
vente, konkluderer samfundsøkonomer.
Sundhed, gener og natur
Vindmøllerne er ikke til fare for helbredet
Vindmøller er ikke farlige, og man bliver ikke syg af at bo
som nabo til en vindmølle. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner
kan føle sig generet ved naboskabet, især fordi
støj opleves meget individuelt. Men der er ikke belæg for at
hævde, at vindmøller har direkte negative sundhedsmæssige
følgevirkninger for naboerne.
Der findes ikke videnskabeligt bevis for at vindmøllestøj
skulle give anledning til særlige helbredseffekter. Det har
både danske, australske, svenske, amerikanske og andre
sundhedsmyndigheder fastslået.
Kun få gener ved de nye store vindmøller
En landsdækkende undersøgelse udført i efteråret 2012 af
Jysk Analyse A/S viste, at langt hovedparten af naboer ikke
føler sig generet af at bo tæt på møllerne. Et repræsentativt
udsnit af samtlige naboer i 2 km omkreds fra alle nye store
vindmøller opstillet i Danmark frem til og med 2011 blev
interviewet. 81 % af alle respondenter angav, at de slet ikke
oplevede gener ved vindmøllerne. Efter at have afprøvet naboskabet
i mindst et år havde 23 % ændret deres holdning
i mere positiv retning og kun 5 % følte sig generet i ”høj
grad”.
Det typiske vindmølleprojekt er placeret i landzone med god
afstand til naboer. Undersøgelsen bekræftede dette billede,
idet der tæt ved møllerne kun kunne lokaliseres relativt få
husstande. Med undersøgelsens gennemsnitstal for et typisk
vindmølleprojekt svarer dette til en ”befolkningstæthed” pr.
vindmølle på ca. 3 husstande indenfor 1 km. Disse 3 husstande
er altså ikke nødvendigvis generet, mens en ny stor vindmølle
i gennemsnit kan dække det årlige elforbrug hos 2.000
husstande.
God planlægning tager også hensyn til natur og
dyreliv
Før der overhovedet kan rejses vindmøller skal projektets
eventuelle påvirkning af natur og dyreliv undersøges – foruden
at overholdelsen af afstand- og støjkrav selvfølgelig
skal dokumenteres.
Gennem miljøundersøgelser og VVM-procedurer kan kommunerne
på forhånd vurdere om vindmølleprojekter placeres
i områder, hvor særlig sårbar natur og dyreliv risikerer at
blive alvorligt forstyrret. Erfaringerne viser, at de fleste dyrearter
er upåvirkede og hurtigt vænner sig til vindmøllerne.
Større vindmøller = færre vindmøller med stor
energiproduktion
Beslutningen om at øge vindmøllernes andel af den samlede
energiforsyning kan ske uden at forøge antallet af vindmøller
i det åbne land. Tværtimod vil der blive færre, fordi de
nye og større møller producerer mere. På landsplan forventes
det, at det samlede antal vindmøller på land frem til
2020 kan reduceres fra ca. 5.000 til ca. 3.000 – afhængig af
hvor længe de eksisterende møller holdes i drift.
Da vingerne på de nye møller er større og drejer langsommere
rundt, vil det visuelle indtryk af møllerne blive mere
roligt og harmonisk. ”Trykket” fra vindmøllerne på det åbne
land vil altså samlet set blive mindre i årene fremover.

Økonomi
Vindmøller på land betyder billigere strøm
Det er betydeligt dyrere at opstille og drive havvindmøller
end vindmøller på land. Den lidt bedre og mere stabile vindressource
på havet er ikke nok til at opveje de ca. dobbelt så
store investeringer i havmøller, opgjort pr. installeret MW.
De samlede produktionsomkostninger pr. kilowatt-time er
ca. 40 % større på havvindmøller end på land. Hertil kommer
de nødvendige milliardinvesteringer til offshore nettilslutning.
Hvis man siger ja til, at vindmøller kun skal stå på havet,
siger man også ja til, at omstillingen til vedvarende energi
bliver dyrere for borgerne.
Lokalbefolkningen har økonomisk fordel af, at
vindmøllerne rejses
De lokale beboere kan få stor økonomisk fordel af vindmøllerne.
Siden 2009 er alle opstillere af store vindmøller
forpligtet til at udbyde mindst 20 % af et mølleprojekt til
naboer og andre, der bor i nærheden af vindmøllerne.
Andelene skal under den såkaldte køberetsordning udbydes
til kostpris, og erfaringen viser, at køber kan forvente en god
forrentning af den investerede kapital.
Penge fra den Grønne Fond til lokale projekter i
opstillingskommunen.
I en grøn fond hos Energinet.dk er der reserveret 88.000 kr.
pr. installeret MW til de kommuner, hvor der opstilles vindmøller.
Midlerne kan bruges til lokale kulturelle eller rekreative
formål. Ved et typisk vindmølleprojekt på eksempelvis 4
møller med hver 3 MW kapacitet er der således over 1 mio. kr.
til lokale projekter i kommunen.
Naboejendomme følger den almindelige prisudvikling
Det er en myte, at naboejendomme generelt taber i værdi.
Der findes ingen dokumentation for sammenhæng mellem
lavere salgspriser på ejendomme i Danmark og vindmøllenaboskab.
Derimod indikerer to nye lokale undersøgelser i
Danmark, at der generelt ikke er forskel i prisudviklingen på
ejendomme afhængig af eventuelle vindmøller i nærområdet.
Dette forhold bekræftes af store svenske og amerikanske
studier.
Særlige forhold kan gøre sig gældende og derfor kan naboer
via den særlige værditabsordning under VE-loven få vurderet
et eventuelt fremtidigt værditab på deres ejendom, når
der opstilles vindmøller i nærheden. Taksationsmyndighedens
afgørelser viser, at det primært er naboer, der bor under
1200 m fra vindmøllen, som får tilkendt erstatning.
Støj og skyggekast
God beskyttelse mod støjgener. Støjkravene til
vindmøller er ufravigelige max-grænser
Vindmøller er underlagt støjkrav, ligesom andre typer tekniske
anlæg og infrastruktur. Men i modsætning til transport-
og industriområdet, hvor de kun er vejledende for
myndighederne, er støjgrænserne for vindmøller ufravigelige.
Beskyttelsesniveauet for vindmøllenaboer er mindst
ligeså højt som for naboer til andre typer af tekniske anlæg
og infrastruktur. Den maksimale støjgrænse ved naboer til
vindmøller på 44 dB(A) svarer til sagte tale på kort afstand.
Støjgrænsen gælder udendørs. Inden døre dæmpes støjen af
huset. Vinden kommer fra forskellige retninger og det blæser
heller ikke altid. I praksis vil man som nærmeste nabo
derfor kun være udsat for den højst tilladte støjpåvirkning i
en lille del af årets timer.
Kravene til lavfrekvent støj fra vindmøllen sikrer
naboer et højt beskyttelsesniveau
Der er stor opmærksomhed omkring den lavfrekvente støj.
Men lavfrekvente lyde er ikke et særligt fænomen relateret
til vindmøller, hverken små eller store vindmøller. Kendte
kilder til støj ved lave frekvenser er ventilations- og køleanlæg,
kompressorer, dieselmotorer og fyringsanlæg. Der kommer
også lavfrekvent støj, når man kører i bil eller tænder
sin vaskemaskine derhjemme. For vindmøller har Danmark
fra 2012 - og som det indtil nu eneste land i verden - indført
eksplicitte støjkrav til den lavfrekvente del af støjen. Alle nye
vindmøller skal således overholde en grænseværdi for lavfrekvent
støj på 20 dB døgnet rundt.
Dette krav ligger på samme niveau som det tilsvarende
generelle krav for beboelsesejendomme i aften- og nattetimerne
og er en tand skrappere end det niveau, man tillader
for beboelsesejendomme i dagtimerne. Også for den lavfrekvente
støj er støjgrænserne ufravigelige.
Alt i alt er naboer til vindmøller bedre beskyttet mod lavfrekvent
støj end borgere, der lever i beboelsesejendomme
- eller børn og unge i skoler og daginstitutioner - med en beliggenhed
tæt på andre støjkilder, som udsender lavfrekvent
støj. For eksempel havne, jernbanestationer, busterminaler,
trafikknudepunkter og visse typer af produktionsvirksomheder
mv.
Gener med skyggekast fra vindmøllen er
i praksis meget begrænset
Hvis møllen står mellem solen og nabohuset – og solen
skinner og vindmøllen er i drift – kan der opstå skyggekast
fra de roterende vinger. Men mange naboer vil slet ikke være
generet af skyggekast. Enten fordi solen - i forhold til ejendommens
beliggenhed - står for højt på himlen til at vindmøllen
kaster skygge, eller fordi solstrålerne ikke rammer
ejendommen, inden solen er gået ned.
For de naboer, der kan få problemer med skyggekast, begrænses
problemet af den gældende praksis. Her pålægges
vindmølleejeren at begrænse det årlige timetal med skyggekast
til maksimalt 10 timer ud af årets 8.760 timer. Computerstyringen
af vindmøllen kan indstilles, så den af sig selv
sørger for, at dette overholdes.

Her kan du finde faktuel information om vindkraft
www.vindindfo.dk
Vindinfo.dk er en ny borgerrettet, statslig information om
vindmøller.
Informationen er rettet mod henholdsvis borgere, kommuner
og mølleopstillere. Ved hjælp af en kort introduktion
vises der vej til information på de enkelte styrelsers hjemmeside.
Man behøver nu kun henvende sig ét sted for at finde svar
på alle spørgsmål vedr. vindenergi og vindmøller.
Vindinfo er et samarbejde mellem Energistyrelsen, Miljøstyrelsen,
Naturstyrelsen og Energinet.dk.
www.videnomvind.dk
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen
af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst
grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab
til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt
som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd
og journalister.
VidenOmVind er initieret af organisationer og virksomheder
i vindmøllebranchen.
www.dkvind.dk
Danmarks Vindmølleforening er en forening for små og store
vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede.
Siden 1978 har vi arbejdet for
• at samle og formidle sober og faktuel viden om vindkraft og
• at varetage vindmølleejernes fælles interesser.
På www.dkvind.dk kan du bl.a. finde 35 faktablade om alle
vindkraftrelevante emner samt en række korte ”mytedræbere”.
Folkelig modstand
- eller medvind?
Avisoverskrifter og læserbreve kan give indtryk af, at mange
danskere er modstandere af vindmøller.
Det tegner dog et misvisende billede.
Et masivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft.
De der har vindmøller i nabolaget er mest positive.
Bliver man syg af at
bo nær en vindmølle?
Der findes ikke videnskabeligt bevis
for at vindmøllestøj - ej
heller lavfrekvent - eller naboskab
til vindmøller i øvrigt skulle give
anledning til særlige helbredseffekter.
Derimod ved man med sikkerhed,
at der ved elproduktion med
gas og kul - udover drivhusgasser
- udledes en række miljø- og
sundhedsskadelige stoffer, der
blandt andet øger forekomsten
af og forværrer luftvejslidelser.
Det giver øgede omkostninger for
såvel borgere som samfund, f.eks.
til hospitalsindlæggelser, medicin,
sygedage og for tidlig død.
Søger du mere information? På www.dkvind.dk/fakta.html finder du Danmarks Vindmølleforenings
p.t. 35 faktablade med opdateret ekspertviden og nøgletal om alle vindkraftrelaterede
emner.
Energi, miljø og klima
Økonomi
Planlægning
Teknik og drift
M1 Vindmøller i energiplanerne
M2 Vindmøller og drivhuseffekt
M3 Vindmøllernes elproduktion
M4 Vindmøller verden over
M5 Vindmøller før og nu
M6 Danskernes mening om
vindkraft
M7 Vindkraft og CO2-kvoter
M9 Opfyldelse af EUs mål for
vedvarende energi
Ø1 Vindmøllers samfundsøkonomiske
værdi
Ø2 Produktion og beskæftigelse
ved vindenergi
Ø3 Vindkraften og elregningen
Ø4 Investering i vindkraft
Ø5 Afregningsregler for
vindmøller
Ø6 Vindmøller og skat, moms
og efterløn
Ø7 Hvem ejer vindmøllerne?
Ø8 Grøn Strøm
P1 Vindenergi i Danmark
P2 Planlægning for vindmøller
P3 Vindmøller i landskabet
P4 Vindmøller på havet
P5 Vindmøller i kystområder
P6 Vindenergi og kystnærhed
P7 Støj fra vindmøller
P8 Skygger og blink fra vindmøller
P9 Vindmøller og dyreliv
P10 Husstandsmøller
T1 Sådan fungerer en vindmølle
T2 Drift og vedligeholdelse
af vindmøller
T3 Indpasning af vindkraft i
el-systemet
T4 Vindmøllers energibalance
T5 Forsikring af vindmøller
T6 Service på vindmøller
T7 Import og eksport af
vindmøllestrøm
P11 Udskiftning af vindmølle