Hvidbog Forslag til RÃ¥stofplan 2008 - BrÃ¸nderslev Kommune

Hvidbog 

Forslag til Råstofplan 2008 

Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

Indsigelsesoversigt 

Navn: Adresse: By: 

Erhvervsvirksomheder 

Mors 

3 virksomheder, v/lsp. Jørgen Knudsen Bredgade 38, Postboks 42 7760 Hurup Thy 

Anders Olsens Grusværk & Grønnegade 18 9690 Fjerritslev 

B. C. Udlejning/grusgrav, v/Jan Nielsen Sandstræde 21, Klejtrup 9500 Hobro 

Brdr. Christiansen Bollervej 85 9830 Tårs 

Chr. Guldhammer Jensen A/S Kirkegade 71 9460 Brovst 

Damolin A/S Kønsborgvej 9 7884 Fur 

Dangrus apS Evaholmvej 24 9600 Aars 

Døstrup Vognmandsforretning ApS Døstrupvej 77 9500 Hobro 

E. Dyrlund Sten- og Grusværk ApS Birkedalsvej 6, Gunderup 9550 Mariager 

Frejlev Cementstøberi A/S, v/Grontmij- Carl Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV 

Gøttrup Grusgrav, Karsten Jespersen v/Adv.fa. Joh Johnsen, 7700 Thisted 

ICK Miljø ApS Tingvej 29 8210 Århus V 

Jydsk Stenindustri A/S Lysholt Allé 4 7430 Ikast 

Jørn Riise Øster Korupvej 9 9560 Hadsund 

Kroghs A/S Klim Strandvej 284 9690 Fjerritslev 

Kurt og Carlo Kristensen A/S Klejtrupvej 9C, Sdr. Onsild 9500 Hobro 

Kaas Briketter Pilevej 1, Kaas 9490 Pandrup 

Lafarge Roofing A/S, v/Rambøll Danmark A/S Prinsensgade 11 9000 Aalborg 

LB Transport, v/Leon Levorsen Kringelmosevej 130, Lendum 9870 Sindal 

Lundgaard Teglværk A/S, v/Frank Torvegade 8 8850 Bjerringbro 

Lyngs Maskinstation ApS, v/lsp. Jørgen Bredgade 38, Postboks 42 7760 Hurup Thy 

Nykøbing Flise- og Mørtelfabrik A/S Bakkegårdsvej 9 7900 Nykøbing 

Piper Tegl Mineralvej 4, Postboks 321 9100 Aalborg 

Sindbjerg Grusgrav ApS, Kløvenhøj Nørreallé 30 7980 Vils 

Sjørring Entreprenør og Vorupørvej 35 7700 Thisted 

Svend Aage Christiansen A/S, v/Orbicon Jens Juulsvej 18 8260 Viby J 

Sårup Grusværk ApS Sårupvej 10 7730 hanstholm 

Thisted Mørtel- og Grusværk Kjeldstrupvej 59A, Skovsted 7700 Thisted 

Thisted Mørtel- og Grusværk, v/lsp. Jørgen Bredgade 38, Postboks 42 7760 Hurup Thy 

Toftegård Maskinstation, v/Flemming Lønstrupvej 580 9800 Hjørring 

Volstrup Teglværk, v/Frederikshavn Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn 

Aalborg Portland Rørdalsvej 44, Postboks 165 9100 Aalborg 

Kommuner 

Jammerbugt Kommune Lundbakvej 5 9490 Pandrup 

20. december 2007 Side 1 af 2

Mors 

Navn: Adresse: By: 

Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade 1 9500 Hobro 

Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing 

Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, Postboks 9400 Nørresundby 

Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby 

Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby 

Organisationer, 

Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet Halsvej 246 9310 Vodskov 

Dansk Ornitologisk Forening, v/Thorkild Lund Solbjergvej 9 9560 Hadsund 

Nordjydsk Udvalg for Landboret Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 

Statslige myndigheder 

Mors 

Øvrige 

Kulturarvsstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 

Skamol A/S Østergade 58-60 7900 Nykøbing 

Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene 

Claus Møller Nielsen Øster Korupvej 29 9560 Hadsund 

Henrik Thomsen Beerstedvej 7 7752 Snedsted 

I/S Nesgaard, v/Nordjysk Udvalg for Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 

Jørgen M. Christiansen Nørgårdsvej 6 9830 Tårs 

Jørgen M. Christiansen Nørgårdsvej 6, Torpet 9830 Taars 

Landinspektør Henning Elmstrøm Vestergade 34 9550 Mariager 

Laurasminde I/S, v/Anton E. Vestergaard Røjborgvej 30 7000 Fredericia 

Leo Nielsen Døstrupvej 161 9500 Hobro 

Nete Jensen og Thomas Nordby Reuss Hedeageren 40, Flamsted 9230 Svenstrup 

Nicolaj Sørensen Broløsvej 6 9550 Mariager 

Niels Erik Thomsen Øster Stokbrovej 15 9740 Jerslev 

Niels Hjorth, Bælum, v/Bygningskontoret Nord Hobrovej 437 9200 Aalborg SV 

Ole Stevnsgaard Nielsen Kjellerupvej 2 9550 Mariager 

Thomas Nordby Reuss, v/Prime Nature ApS Vestergade 10 7323 Give 

20. december 2007 Side 2 af 2

Indholdsfortegnelse 

Side 

Generelt om planen ………………………………………………………..……. 1. 

Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne (Teknologi etc.) ……..............…. 4. 

Transport …………………………………………………………………………. 6. 

Begrænsninger i råstofindvindingen (Byggelinier og beskyttelsesområder) 9. 

Råstofindvinding i nabolaget ………………………………………………...…. 12. 

Grundvandsbeskyttelse …………………………………………………………. 14. 

Landskabspåvirkning …………………………………………………..……….. 17. 

Landbrugets arealbehov ………………………………………….…………….. 18. 

Efterbehandling af råstofgrave …………………………………………………. 20. 

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) ………………….. 23. 

Udlæg af graveområder: 

- Brønderslev Kommune …………………………………………………..……. 26. 

- Frederikshavn Kommune ………………………………………………..……. 28. 

- Hjørring Kommune ……………………………………………………..……… 31. 

- Jammerbugt Kommune ……………………………………………………….. 33. 

- Mariagerfjord Kommune ………………………………………………………. 39. 

- Morsø Kommune ……………………………………………………….……… 42. 

- Rebild Kommune ………………………………………………………….…… 46. 

- Thisted Kommune ……………………………………………………………… 49. 

- Vesthimmerland Kommune ……………………………………………….….. 54. 

- Aalborg Kommune ……………………………………………………….…….. 56.

Oversigt over henvendelser 

Udsagn: 

Generelt om planen 

A29 Kulturarvsstyrelsen 

Et af museumslovens hovedformål er at sikre kulturarven i 

forbindelse med den fysiske planlægning. Dette har 

lovgiverne besluttet skal ske gennem samarbejde mellem 

planlæggere og museer, og at samarbejdet skal etableres så 

tidligt i planlægningsfasen som muligt. Jo tidligere dette 

samarbejde indledes, jo bedre er muligheden for 

- at forhindre, at et område med væsentlige 

fortidsmindeområder udpeges til kommende anlægsområde 

- at råstofforekomsterne derfor kan udnyttes så effektivt som 

muligt. 

Vurdering og beslutning: 

Oplistningen på side 5 af de hensyn, der skal tages i 

planlægningen indeholder blandt andet begrænsninger i 

råstofindvindingen. 

Afsnittet om dette spørgsmål indeholdt blandt andet 

hensynet til de arkæologiske interesser, sammen med en 

række andre hensyn, der skal tages i råstofpplanlægningen. 

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. til opgave at virke for, at 

væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Dette skal 

ske gennem samarbejde med planmyndighederne. Som et 

nyttigt og brugbart redskab for planlæggere kan styrelsen 

derfor stille databasen "Fund og Fortidsminder" til rådighed. 

Den findes på styrelsens hjemmeside på adressen 

http:www.kulturarv.dk/Tjenester/Databaser/Fund_og_Fortidsmi 

nder. Her er der tillige mulighed for at se, om et område er 

udpeget som Kulturarvsareal. Dette begreb omfatter områder, 

hvor fortidsminderne indgår i en særlig sammenhæng eller 

har en specielt stor informationsværdi. De er ikke omfattet af 

en egentlig fredning, men planlæggere skal på forhånd være 

opmærksomme på, at de arkæologiske undersøgelser i 

sådanne områder kan være særlig kostbare. 

Planmyndigheder skal derudover kontakte det lokale, 

arkæologiske museum for at indhente en udtalelse om 

risikoen for at påtræffe fortidsminder. 

Kulturarvsstyrelsen har til opgave at godkende museernes 

budgetter for arkæologiske forundersøgelser og 

undersøgelser. I godkendelsesproceduren har styrelsen tillige 

pligt til at tage stilling til, om vedkommende bygherre (her: 

råstofindvinder) kan få tilskud til udgifterne til det 

arkæologiske arbejde. En af parametrene for ikke at give 

tilsagn om tilskud kan være, at et område er udpeget som 

kulturarvsareal. 

Kulturarvsstyrelsen har herefter følgende kommentarer til 

Region Nordjyllands debatoplæg til Råstofplan 2007: 

Indledning 

Side 5 oplistes en række af de væsentligste hensyn, som skal 

tages i forbindelse med råstofplanlægningen. 

Kulturarvsstyrelsen vil anbefale, at også hensynet til 

arkæologiske interesser nævnes i denne sammenhæng. 

Råstoflovens formålsparagraffer 

Side 6: Det bestemmes netop i § 3, at der skal lægges vægt 

på beskyttelse af arkæologiske interesser. 

Fortidsminderne kan være varigt fredede efter 

museumslovens kap. 8a, men de kan også være skjulte, i så 

fald er de beskyttet af museumslovens kap. 8, § 27. De 

skjulte fortidsminder kan være lige så væsentlige at sikre for 

eftertiden, som de varigt fredede. 

De skjulte fortidsminder beskrives i databasen "Fund og 

Fortidsminder". Her kan tillige ses de specielt sårbare arealer, 

der er udpeget som kulturarvsarealer. 

20. december 2007 Side 1

Udsagn: 



Information om de skjulte fortidsminder fås hos det lokale 

museum med arkæologisk ansvarsområde. 

I forbindelse med råstofplanens udpegning af 

indvindingsområder vil det derfor også være i råstoferhvervets 

interesse, at udpegningen i så høj grad som overhovedet 

muligt inddrager hensynet til fortidsminderne – ikke mindst til 

de skjulte fortidsminder, der ikke er beskyttet af en varig 

fredning. 

B43 Aalborg Kommune, Park og Natur 

Generelt. Ud over de stillede spørgsmål, anbefaler 

kommunen, at regionen som koordinerende myndighed på 

råstofområdet, afholder årlige møder for regionens 

kommuner, hvor koordinering og væsentlige problemstillinger 

vedrørende planlægning og administration af råstoffer, kan 

drøftes. 

B44 Jammerbugt Kommune 

Jammerbugt Kommune har en væsentlig interesse i den 

igangværende debat om råstofadministrationen i Region 

Nordjylland, da råstofudvinding her et markant indgreb i 

landskabet og en faktor, der skal planlægges og indpasses i 

den øvrige arealanvendelse for at mindske konflikter. 

Ligeledes har Jammerbugt Kommune naturligvis også en 

interesse i, at der er en sikker forsyning af de råstoffer, der er 

behov for, og at forsyningen sker så rationelt som muligt, bl.a. 

for at sikre den mest miljørigtige transport og for at minimere 

det slid tung transport giver på vejnettet. 

Forslaget tages til efterretning, og vil indgå i vurderingen af 

det fremtidige samarbejde. 

Det er et lovkrav, at forslaget til råstofplan skal fremlægges 

inden 1. januar 2008. Målet med dette er, at sikre, at de 

råstofholdige arealer ikke planlægges til anden side 

forinden der er taget stilling til, om råstofferne kan og skal 

udnyttes. 

Lovgivningen fastsætter, at Regionsrådet skal offentliggøre 

forslag til en regional råstofplan inden udgangen af 2007. 

Denne tidsramme kan der ikke ændres på, men Jammerbugt 

Kommune finder det problematisk, da den øvrige planlægning 

på såvel regional- som kommunal niveau endnu ikke er 

afklaret. 

En afstemning af de forskellige arealinteresser, der er i det 

åbne land, er derfor kun i meget begrænset omfang muligt. 

Jammerbugt Kommune vil i 2008 og 2009, jf. Lov om 

Planlægning, udarbejde en ny kommuneplan, der også 

indeholder en afvejning af are-alinteresser, herunder også 

beskyttelse af natur- og kulturlandskaber. 

Der arbejdes i øjeblikket med vand- og naturplaner i hele 

Danmark. Det er Jammerbugt Kommunes opfattelse, at disse 

planer også bør vedtages endeligt, før det er muligt at se, 

hvor der er plads til nye råstofområder. 

Jammerbugt Kommune er derfor af den overbevisning, at der 

ikke er tilstrækkelig overblik over den fremtidige 

arealanvendelse til, at der kan gennemføres en fornuftig 

råstofplanlægning over to planperioder frem til ca. 2032. 

Den revision, der sker i forbindelse med Råstofplan 2007, bør 

derfor primært være en fastholdelse eller en mindre justering 

af den nuværende plan, med det formål at sikre 

råstofforsyning i de næste 4 år. Ved den lovpligtige revision 

om 4 år har såvel Region Nordjylland, 

Infrastrukturkommissionen og de nordjyske kommuner fået 

udarbejdet en ny overordnede planlægning, der kan give et 

solidt grundlag til en vurdering af en råstofplanlægning 12-24 

år frem. 


Udsagn: 


C41 Danmarks Naturfredningsforening, Samrådet 

Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland 

ønsker hermed at bidrage til Råstofplan 2007 i Region 

Nordjylland. 


Det er netop Regionplan 2005, der danner udgangspunkt 

for planlægningen, idet de ændringer der foretages 

vurderes med udgangspunkt i disse planer. 

Den planlægning, der nu er i gang med at lave en 

råstofstofplan er anderledes end tidligere, idet det da var 

amterne, som lavede hele planlægningen. Amterne havde 

alle myndighedsopgaver og de fagpersoner, som arbejdede 

med planlægning, natur og miljø. Nu finder 

råstofplanlægningen sted i Regionen, mens 

myndighedsbehandlingen af natur og miljø er placeret hos 

kommunerne og Miljøcentret. Derfor er det meget vigtigt, at 

de statslige og kommunale natur- og miljømyndigheder 

inddrages grundigt i processen. DN mener, at de gældende 

Regionplaner 2005, som er vedtaget i Nordjylland - og Viborg 

amter skal inddrages i råstofplan-lægningen. Herved sikres 

en tværfaglig plan, som kan være med til at vægte 

beskyttelsen af natur- og miljøværdier højt. Vi vil også gøre 

opmærksomme på, at den Naturpolitik, som Nordjyllands Amt 

har vedtaget i 2005 bør inddrages i planlægningen. 

Retningslinie 3 vedrørende samtykke til tilladelser udenfor 

graveområderne og også retningslinie 2 vedrørende 

anvendelse af interesseområder lægger op til en skærpelse 

i forhold til Regionplan 2005 med hensyn til at indvinde 

udenfor graveområderne. I langt de fleste tilfælde vildette 

ikke kunne ske uden et tillæg til råstofplanen. 

Danmarks Naturfredningsforening mener, at en god 

planlægning er en planlægning alle myndigheder kan tage 

ejerskab til. Det er vigtigt, at den vedtagne plan respekteres, 

så man ikke i den 4-årige planperiode forfalder til en række 

dispensationer og ændringer for de udlagte Råstofområder. 

DN er imod indvinding af råstoffer i områder, der ikke er 

udlagt i råstofplanen. Det udhuler hele planprocessen. 

D3 Damolin A/S 

Fremtidig planlægning 

Molervirksomhederne har altid lagt stor vægt på at have en 

tæt og konstruktiv dialog med myndighederne - den dialog vil 

vi gerne fortsætte . 

Forslaget tages til efterretning, og vil indgå i vurderingen af 

det fremtidige samarbejde. 

Samlet vurdering: 

Samarbejdet med indvinderne og de øvrige myndigheder, der har opgaver med hensyn til råstofindvinding vurderes generelt 

som værende af overordentlig stor betydning. 

Regionens beslutning: 

Regionen indgår i initiativer, der kan fremme samarbejdet på området. 


Udsagn: 


Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne (Teknologi etc.) 


Side 7: Til spørgsmålet om, hvorvidt råstofforekomsterne 

udnyttes så effektivt som muligt, er det styrelsens holdning, at 

planlæggerne gennem et tidligt indledt samarbejde med de 

arkæologiske museer kan afklare tilstedeværelsen af 

væsentlige fortidsminder og derved være med til formindske 

råstofindvindernes udgifter til arkæologiske undersøgelser. 

Som følge af dette samarbejde kan det tænkes, at der er 

råstofområder, der helt bør opgives, da omkostningerne for 

indvinder vil være for store. Dette fører frem til spørgsmålet 

side 8 om en eventuel friholdelse af udpegede råstofområder. 

Med hensyn til at dispenere fra lovgivningsmæssige 

beskyttelseshensyn i forhold til naturbeskyttelsesloven, 

museumsloven eller anden lovgivning vil det i høj grad være 

op til den kommunale administration at vurdere behovet i 

det enkelte tilfælde. I retningslinie 1 lægger planen dog op 

til, at der drages omsorg for at udnytte råstofforekomsterne 

effektivt. 

B36 Mariagerfjord Kommune 

Mariagerfjord Kommune har følgende anbefalingr til den 

kommende Råstofplan: 

At råstofforekomsterne tilstræbes udnyttet rationelt og 

anvendes i forhold til deres kvalitet. 


Der findes ikke undersøgelser, der viser om råstofferne 

udnyttes optimalt i Aalborg kommune. Desuden er der 

utilstrækkelige muligheder for at regulere udnyttelsen med 

henblik på en bedre ressourcehusholdning. 

Aalborg kommune kan eventuelt stille kvalitetskrav til 

råstofleverencer i forbindelse med kommunale projekter. En 

bredere samfundsmæssig ressourceudnyttelse forudsætter, 

at miljøministeren benytter muligheden i råstoflovens §4 og 

fastsætter regler for råstofforbruget. 

Regionen er enig i, at der er behov for en detaljeret viden 

om råstoffernes anvendelse. Undersøgelser af den karakter 

er noget af det planlægningen skal omfatte i den næste 4- 

årsperiode. 

I retningslinie 1 lægger planen dog op til, at der drages 

omsorg for at udnytte råstofforekomsterne effektivt. Vi må 

så løbende forbedre de redskaber vi har til at styre dette. 

Regionen er enig i, at der er behov for en detaljeret viden 


er noget af det planlægningen skal omfatte i den næste 4- 

årsperiode. 




Aalborg kommune anbefaler, at regionen udarbejder en 

undersøgelse, der beskriver anvendelsen af ressourcerne. På 

denne baggrund kan kommunen og regionsrådet vurdere, om 

der er behov for en egentlig regulering af ressourceforbruget 

og herunder, om der er behov for, at regionsrådet og 

kommuner anmoder miljøministeren om at fastsætte 

reguleringsregler. 

C35 Nordjydsk Udvalg for Landboret 

Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvorledes jorden efter endt 

indvinding skal benyttes. Skal den benyttes til landbrug, er det 

vigtigt, at indvindingen holder god afstand til højeste 

grundvandspejl, så retableret mark har passende god 

afvanding. Er det afklaret, at jorden ikke skal tilbage til landbrugsdrift, 

må det alene være grundvandsinteresserne, der 

afgør om man skal have lov til at grave under 

grundvandsniveauet. 

Hovedreglen bør være at så meget jord som muligt skal 

tilbage til landbrugsdriften. Som samfun-det udvikler sig, går 

mere og mere jord ud af produktion, og det er godt at holde 

sig for øje.. 

Indvinding under grundvandsspejl er en mulighed for at 

indvinde flest mulige råstoffer på de færreste arealer. 

I nogle områder og nogle råstofarter kan kun indvindes i 

tilstrækkelig omfang, hvis man graver under grundvandet. 

Dette gælder for eksempel de fleste af de råstoffer der 

indvindes fra vore strandvoldsdannelser. 

I retningslinie 1 om anvendelse af graveområder anbefales 

det, at der gives tilladelse til indvinding under 

grundvandsspejlet, hvor der er interesse for det, hvis 

grundvands- og recipientkvlitetsforholdene i området i øvrigt 

tillader det. 


Den regionale Råstofplan skal opstille generelle retningslinier Regionen er enig i, at der er behov for en detaljeret viden 

for råstofgravningen og efterbehandlingen. 


- Krav til en effektiv udnyttelse af råforekomsterne, så de er noget af det planlægningen skal omfatte i den næste 4- 


Udsagn: 


Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne (Teknologi etc.) 

enkelte kvaliteter kun bruges, hvortil det er teknisk 

nødvendigt. Herved spares "sjældne" råstoffer til den rigtige 

udnyttelse. Regionen skal styre dette gennem kortlægning og 

råstofplanlægningen og ikke overlade det til 

markedskræfterne. 

årsperiode. 




Den regionale Råstofplan skal opstille generelle retningslinier 


- Ingen gravning under grundvandsspejlet. 

Selv om Regionens råstofplan ikke skal gælde for råstoffer på 

havet, ønsker DN ved denne lejlighed at gøre opmærksom på 

at indvinding af sand, ral og sten kan øge erosionen ved vore 

kyster. Indvindinger på havet kan være med til at ødelægge 

stenrev, som er vigtige yngle- og levesteder for dyr og planter. 

Så selv om havet er stort og råstofindvindingen ikke er synlig 

for os, som den er på land, skal vi alle spare på vore råstoffer, 

der jo ikke kan gendannes. I stedet skal planlægningen og 

erhvervene medvirke til i videst muligt omfang at genbruge 

råstoffer, udvikle alternative teknologier både ved 

råstofudvindingen og ved råstofanvendelsen, udvikle 

alternativer til råstoffer, såsom spagnum brugt til 

dyrkningsmedie og molér brugt til kattegrus. 

Indvinding under grundvandsspejl er en mulighed for at 

indvinde flest mulige råstoffer på de færreste arealer. 

I nogle områder og nogle råstofarter kan kun indvindes i 

tilstrækkelig omfang, hvis man graver under grundvandet. 

Dette gælder for eksempel de fleste af de råstoffer der 

indvindes fra vore strandvoldsdannelser. 

I retningslinie 1 om anvendelse af graveområder anbefales 

det, at der gives tilladelse til indvinding under 

grundvandsspejlet, hvor der er interesse for det, hvis 

grundvands- og recipientkvlitetsforholdene i området i øvrigt 

tillader det. 

Råstofplanen udlægger ikke arealer til råstofindvinding på 

stranden, på den del der hører under landindvinding, og 

som er en del af kommunens administration. Da disse 

områder således ligger udenfor de udlagte graveområder, 

kan kommunerne ikke give tilladelse til råstofindvinding 

uden regionens samtykke. Da kystdirektoratet i forvejen skal 

høres, og også klitfredningsmyndighederne ved Vestkysten 

er der gode muligheder for at disse sager vil blive behørigt 

belyst. 


Regionen er enig i, at der er behov for en detaljeret viden om råstoffernes anvendelse. Undersøgelser af den karakter er 

noget af det planlægningen skal omfatte i den næste 4-årsperiode. 

Det er et mål, at råstofforekomsterne udnyttes effektivt. Vi må løbende forbedre de redskaber vi har til at styre dette. 

Effektiv udnyttelse er f. eks. at der graves "til bunds" når der er taget hul på en forekomst. Eksempelvis ved at grave under 

grundvandsspejl eller at dispensere fra lovgivningsmæssige beskyttelseshensyn. 


Målsætningen om at sikre en effektiv udnyttelse af de udpegede råstofforekomster indarbejdes i planens retningslinier. 


Udsagn: 

Transport 

B16 Morsø Kommune 

Mail af 23. oktober 2007: 

Notat og brev fra Vejdirektoratet (se A36). Afafsnittet om 

behov for industrihavne med mulighed for råstofomlægning 

fremgår af side 2 i brevet fra Vejdirektoratet til Region 

Nordjylland: 

"På grund af geologien i Region Nordjylland er det svært at 

fremskaffe råstofkvaliteter i nogle områder. For at sikre en 

fornuftig råstofforsyning kunne det være en fordel, hvis 

Regionen ville pege på nogle centrale havne, der kunne 

bevares som industrihavne……" 

Muligheden for at "promovere" havnen i Nykøbing kunne bl.a. 

ske i forbindelse med den regionale udviklingsplan for Region 

Nordjylland. 


Mariagerfjord Kommune har følgende anbefalinger til den 


At der så vidt muligt bliver udlagt regionale råstofområder 

med en jævn geografisk fordeling således at transporten 

minimeres. 


En forsyningsplan for Region Nordjylland må selvsagt også 

omfatte de muligheder, der ligger i indvinding til havs. Det er 

ofte ikke mulighederne for at indvinde de nødvendige 

materialer til havs, der mangler, men mulighederne for at 

bringe materialerne i land, der hvor behovet er. 

Det er ikke muligt i Råstofplanen at fastsætte retningslinier 

for transporten, og således heller ikke for indlosningen af 

sømaterialer, men det vil indgå i det fremtidige 

planlægningsarbejde, hvor behovet for sømaterialer er, og 

det vil blive fulgt op med anbefalinger af, at der stilles de 

fornødne havnefaciliteter til rådighed. 

En række eksisterende indvindinger, hvor der har været 

indvundet materialer primært til lokale anlægsopgaver er 

foreslået medtaget i Råstofplanen, og retningslinie 3 om 

samtykke til indvinding udenfor graveområderne lægger 

ligeledes op til, at der ved større anlægsopgaver søges 

dækning fra lokale indvindinger. 

Med de materialer, der har bedre kvaliteter er der det 

problem, at de ikke er fordelt ligeligt i regionen. Disse 

materialer udnyttes også bedst hvis man har større 

indvindinger med en høj grad af forarbejdning. 


Transportafstandene vil afhænge af ressourcernes 

beliggenhed og afstanden til forbrugsstedet. Transportudgifter 

og dermed transportafstandene indgår som en del af udbud 

og efterspørgsel. Praksis viser, at råstoffer transporteres over 

store afstande. Sliddet på vejene er et generelt problem, som 

dog også fremmes af megen anden transport. Nedsættelse af 

transportafstandene vil reducere energiforbruget og CO2 

udledningen. 

Den tunge transport medfører ofte gener i lokalsamfundene 

nær indvindingsstederne. Dette forhold kan kommunen i 

samarbejde med politiet delvis regulere ved begrænsning af 

køretøjers vægt på udvalgte veje. 

Aalborg kommune anbefaler, at transportveje og trafikgener 

omkring indvindingsområderne indgår i vurderingerne ved 

udlæg af nye råstofområder. 


Attraktive boliger: 

Transport af råstoffer er et emne, som kan få stor betydning 

for trafiksikkerhed i et lokalområde, særligt hvis en råstofgrav 

ligger tæt på et mindre bysamfund uden større veje. 

Jammerbugt Kommune vil gerne værne om livet i landsbyer 

og boligområder og skabe de bedste betingelser for attraktive 

boliger, selv om de ligger i nærheden af råstofindvindinger. 

Derfor vil vi opfordre til, at retningslinier udformes således, at 

der skal redegøres for påvirkninger af boligområder, såvel i 

byzone som i mindre boligområder i landsbyer i landzone. 

Placering af råstofområder i forhold til den regionale 

infrastruktur: 


for transporten, og det har heller ikke i nærværende 

planlægning været på tale, at lave en omstruktuering af 

udlæggene af råstofområder, så man kan imødegå 

transportbelastningen. Som grundlag for planlægningen er 

det første udgangspunkt selvfølgelig de geologiske forhold, 

dernæst hvordan de spiller sammen med de 

beskyttelseshensyn, der også er. Dette kan ofte medføre, at 

transportvejene til området er noget af det sidste, der kigges 

på. 

Regionen opfordrer kommunerne, som jo er vejmyndighed 

på de mindre veje, der ofte benyttes til at køre til 

områderne, i samarbejde med indvinderne søger at løse 

transportproblemet ved at finde (eller anlægge) alternative 

ruter. 


for transporten, og det har heller ikke i nærværende 

planlægning været på tale, at lave en omstruktuering af 

udlæggene af råstofområder, så man kan imødegå 

transportbelastningen. Som grundlag for planlægningen er 

det første udgangspunkt selvfølgelig de geologiske forhold, 

dernæst hvordan de spiller sammen med de 

beskyttelseshensyn, der også er. Dette kan ofte medføre, at 

transportvejene til området er noget af det sidste, der kigges 

på. 

Regionen opfordrer kommunerne, som jo er vejmyndighed 

på de mindre veje, der ofte benyttes til at køre til 


Udsagn: 

Transport 

Store regionale råstofområder giver meget tung trafik på det 

omkringliggende vejnet. Naturligvis skal der udvindes 

råstoffer i de områder, hvor de forekommer, men ved 

almindelige råstoffer som sten, sand og grus, der f.eks. findes 

i store del af Jammer-bugt Kommune, bør placeringen af 

råstofområder vurderes i forhold til den regionale infrastruktur, 

der er bygget til at klare den tunge trafik. Ud fra en 

samfundsmæssig betragtning er det ikke tilfredsstillende, at 

en lille privat virksomhed der indvinder råstoffer pålægger det 

offentlige store udgifter med vejvedligeholdelse. 


Store indvindingssteder påvirker naboer og landbrugsstruktur 

mere end små. Med dette som bag-grund mener vi, at hvis 

der er interesse for indvinding af materialer til lokalt forbrug, 

eventuelt i forbindelse med anlægsarbejder, bør der åbnes for 

mindre og lokale grave. 


områderne, i samarbejde med indvinderne søger at løse 

transportproblemet ved at finde (eller anlægge) alternative 

ruter. 








Vi mener, at den regionale råstofplanlægning skal tage 

hensyn til en lokale råstofforsyning, så der opnås så korte 

transportafstande som muligt i regionen. Det er også vigtigt, 

at det ikke gøres muligt at sælge "vore råstoffer" til andre 

regioner med mindre det godtgøres, at disse ikke kan 

indvides der. Dette også for at minimere transportarbejdet 

med råstoffer. 















Med hensyn til "eksport" ud af regionen er det ikke muligt at 

lægge egentlige restriktioner på dette. Den eneste måde 

dette kan reguleres på er, at der laves en råstofplan med et 

minimum af graveområder fulgt op af en stram 

tilladelsespraksis. 


Udsagn: 

Transport 



Det er ikke muligt i Råstofplanen at fastsætte retningslinier for transporten, og det har heller ikke i nærværende planlægning 

været på tale, at lave en omstruktuering af udlæggene af råstofområder, så man kan imødegå transportbelastningen. 

Som grundlag for planlægningen er det første udgangspunkt selvfølgelig de geologiske forhold, dernæst hvordan de spiller 

sammen med de beskyttelseshensyn, der også er. Dette kan ofte medføre, at transportvejene til området er noget af det 

sidste, der kigges på. 

Regionen opfordrer kommunerne, som jo er vejmyndighed på de mindre veje, der ofte benyttes til at køre til områderne, i 

samarbejde med indvinderne søger at løse transportproblemet ved at finde (eller anlægge) alternative ruter. 

En række eksisterende indvindinger, hvor der har været indvundet materialer primært til lokale anlægsopgaver er foreslået 

medtaget i Råstofplanen, og retningslinie 3 om samtykke til indvinding udenfor graveområderne lægger ligeledes op til, at 

der ved større anlægsopgaver søges dækning fra lokale indvindinger. 

Med de materialer, der har bedre kvaliteter er der det problem, at de ikke er fordelt ligeligt i regionen. Disse materialer 

udnyttes også bedst hvis man har større indvindinger med en høj grad af forarbejdning. 


Ved udlæg af arealer til råstofindvinding vil transporten indgå i overvejelserne. Det sikres blandt andet ved, at der er udlæg 

med en jævn fordeling til sand og grus til anlægsopgaver. 

Hvor der skal foregå større indvindinger over længere tidsrum opfordrer regionen kommunerne til at sikre køreruter til og fra 

områderne, således at lokalsamfundenes hverdag påvirkes mindst muligt. 


Udsagn: 


Begrænsninger i råstofindvindingen (Byggelinier og beskyttelsesområder) 


Side 8: Museumsloven stiller ikke krav om arkæologiske 

forundersøgelser. En forundersøgelse er altid frivillig for 

bygherren (her: råstofindvinder). Fordelen ved at få udført en 

arkæologisk forundersøgelse er, at man sikrer sig imod, at det 

kommende anlægsarbejde standses, når der træffes på 

fortidsminder. 

Side 9: Museumslovens kap. 8 bestemmer i 

indledningsparagraffen, § 23, at kulturministeriet og museerne 

gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndigheder skal 

virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. 

Planmyndighederne skal inddrage de kulturhistoriske museer 

i forbindelse med kommunal og regional planlægning. Det er 

således et statsligt ønske, at der er fokus på bevaring af 

væsentlige fortidsminder. En generel opfordring til at tilpasse 

museumslovens bestemmelser til hensynet til råstofindvinding 

vil derfor være i strid med denne hensigt. 

Kulturarvsstyrelsen kan oplyse, at der i juni 2007 er indledt et 

samarbejde mellem råstoferhvervet og styrelsen med henblik 

på sammen at udarbejde en vejledning i, hvordan 

råstofindvindere og arkæologiske museer håndterer de 

udfordringer, der er knyttet til råstofindvinding og 

fortidsminder. En inddragelse af museerne og deres 

forhåndsviden om et områdes arkæologiske potentiale vil 

være en stor støtte og et godt grundlag for dette samarbejde. 

Brev af 16. november 2007: 

Kulturarvsstyrelsen har den 10. august 2007 sendt sine 

kommentarer til regionens debatoplæg for den kommende 

råstofplan. 

Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på, at jeg, udover de 

varigt fredede og de skjulte fortidsminder, også burde have 

gjort opmærksom på de beskyttede sten- og jorddiger, der 

kan ligge på områder, der udpeges som råstofområder. 

I museumslovens kapitel 8 a, § 29 a nævnes i forbindelse 

med sten- og jorddiger, at der ikke må foretages ændring i 

deres tilstand. Muligheden for at få dispensation til 

nedlæggelse af hele eller dele af et beskyttet dige fremgår at 

§ 29 j, stk. 2. Her står, at kommunalbestyrelsen kan i "særlige 

tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1." 

Dette blot for at gøre opmærksom på, at beskyttede diger ikke 

automatisk kan nedlægges i forbindelse med planlægning af 

arealer til råstofindvinding. 

Se den samlede vurdering af dette afsnit. 


Udlæg af råstofområder i regionale naturområder kan ikke 

tilrådes. I disse områder er en af kvaliteterne oplevelsen af 

det oprindelige landskab. Råstofindvinding vil uundgåeligt 

ændre og skabe sår i landskabet, som ikke heles, selv om der 

i nogle områder kan skabes god natur som følge af 

indvindingen. Ændring af landskab og natur gennem 

råstofindvinding kan være en mulighed uden for regionale 

naturområder. 


Aalborg kommune anbefaler, at der i råstofområder, der 

udlægges uden for regionale naturområder i de enkelte 

tilfælde gennem en afvejning tages stilling til, om begrænsede 

beskyttede naturtyper kan fjernes for råstofindvinding mod, at 

der kan stilles vilkår om etablering af nye naturtyper. En 


Udsagn: 



overordnet vurdering af mulighederne for at dispensere bør 

afklares med kommunen inden sådanne råstofområder 

udlægges. Det må dog ikke være et udgangspunkt for udlæg 

af indvindingsområder, at naturtyper eller andre beskyttede 

elementer kan bortgraves. 


Erstatningsbiotoper til erstatning for mose, eng og beskyttede 

naturtyper samt skove og vandom-råder er en nærliggende 

mulighed, som bør udnyttes meget. I hvert fald hvor det er 

kvalitetsmate-rialer som ønskes indvundet i større omfang. 

Der er mange eksempler på, at man ved retablering efter endt 

gravning kan skabe spændende natur, som udvikler sig til at 

være mindst lige så spændende som den "ægte". 



Danmarks Naturfredningsforening ønsker ingen muligheder Se den samlede vurdering af dette afsnit. 

for, at der i Regionen kan udvindes råstoffer i Natura 2000 

områderne (Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder), de 

fredede områder og i naturbeskyttelseslovens § 3 områder. I 

de større, uforstyrrede områder, som er udlagt i regionplanen, 

og i områder med grundvands- og drikkevandsinteresser, skal 

man være me-get varsomme med at lave råstofindvinding 

efter vores mening. Der skal ske en meget nøje vurdering af 

henholdsvis de landskabelige påvirkninger og af 

forureningsmæssige risici. 

Derfor mener vi, at Regionen skal revurdere de 

råstofområder, som er udlagt i disse områder med henblik på, 

at der kun kan graves færdigt, hvor gravetilladelser er givet 

inden for-offentlighedsfasen til den nye råstofplan er fremsat. 

Herved kan natur- og miljømæssigt forkerte råstofindvindinger 

færdiggøres, helt ophøre og blive efterbehandlet inden de 

kommende vand- og naturplaner for områderne skal træde i 

kraft. Et eksempel er spagnumindvinding i Lille Vildmose, som 

ligger i Natura 2000 område. Et andet er skalleindvindingen 

ved Dokkedal. 

C50 Dansk Ornitologisk Forening, v/Thorkild Lund 

Vi kan ikke acceptere indvinding af ral i kystnære område Ralindvinding i specielt Jammerbugt og Vigsø Bugt har 

som f. ved Klim Strand og ved Vigsø. Vi forventer at den været af meget stor betydning for betonindustrien gennem 

virksomhed, som har fundet sted helt ophører, og at der ikke over 50 år. Men alternativer er udviklet i de senere år. 

fremover udstedes nye gravetilladelser i de sårbare 

Mulighederne der arbejdes med er, indvinding til havs, 

klithedeområder, og at følgeskaderne på naturen, som f. eks. oparbejdning af mindre lødige kvaliteter eller import af 

vandstandssænkninger i nærliggende klitsøer, udbedres. granitskærver. 

Indvindingen ved Vigsø er under afvikling, og i indstillingen 

til denne plan afvises et forslag til at lægge et ny 

graveområde ud ved Vester Thorup. Andre muligheder må 

bruges til den indvinding af klasse A-sten til beton, som 

hidtil har været hovedmålet for ralindvindingen. 

Mulighederne er indvinding til havs, oparbejdning af mindre 

lødige kvaliteter eller import af granitskærver. 


Udsagn: 




Det er klart, at forskellige beskyttelseshensyn, herunder natur- kultur- og miljøinteresser hele tiden er en modspiller ved 

udlæg af områder til indvinding af råstoffer. Værdien af beskyttelseshensynene skal hele tiden vejes op imod værdien, også 

samfundsmæssigt, af de råstoffer, der skal indvindes. 

Der kan ikke laves en generel formel efter hvilken, man afvejer de modstridende interesser, det skal ske konkret i hvert 

enkelt tilfælde. Med opstramningen af retningslinien for samtykke til indvinding udenfor graveområderne, og udlæg af 

interesseområder, hvor der først skal ske en detaljeret interesseafvejning, inden der eventuelt kan gives grønt lys for 

råstofindvinding, er der lagt op til, at beskyttelsesinteresserne skal opgøres mere detaljeret, end det har været tilfældet i den 

hidtidige planlægning. 

På den anden side kan man med en helhedsplanlægning af de enkelte områder opnå en vurdering af, at beskyttelseshensyn 

eventuelt kan vige til fordel for råstofindvinding mod etablering af erstatningsnatur el. lign. I forbindelse med 

efterbehandlingen af graven. 


I den kommende planlægning af råstofindvindingen lægges der op til en mere tilbundsgående vurdering af de 

beskyttelseshensyn, der gælder i de enkelte områder. 

Det sker gennem, at der i flere tilfælde, end det har været tilfældet hidtil, lægges op til udarbejdelse af VVM-redegørelser og 

udarbejdelse af tillæg til råstofplanen i tilfælde af indvinding udenfor de eksisterende graveområder. 


Udsagn: 

Råstofindvinding i nabolaget 






At nye råstofområder udlægges, så der opstår så få gener 

som muligt for naboer og samfundet generelt. Forhold 

vedrørende tilkørselsforhold og interne transport korridorer i 

graveområderne skal bl.a. tages i betragtning. Områder med 

store naturværdier friholdes. 


Råstofindvinding er et indgreb i miljøet, der kan medføre 

væsentlige konfliktmuligheder i forhold til bosætning. 


Aalborg kommune anbefaler, at råstofindvinding holdes i god 

afstand fra beboelse således, at der er et ugravet landskab 

omkring de berørte byer og bebyggelser. Det er ikke altid 

tilstrækkeligt, at formelle støj- og støvafstande overholdes. 

Hvis det prioriteres, at unikke råstofressourcer skal udnyttes 

inden for en afstand, der er uacceptabel for at kunne 

opretholde et rimeligt boligmiljø, bør det overvejes at 

ekspropriere ejendommene. 


Åbenhed over for befolkning og andre interessenter: 

I forbindelse med råstofområder og tilladelser til indvindinger 

kan vi kun opfordre til åbenhed og synliggørelse af planer for 

indvindinger, så der kan ske en forventningsafstemning med 

den lokale befolkning og de lokale brugere af eksempelvis 

friluftsområ-der. Retningslinier for dette kan vi opfordre til at 

indarbejde i den nye råstofplan. 


Der er meget fokus på nabogener fra råstofindvinding, så 

derfor er der sandsynlighed for at de nødvendige hensyn 

tages ved udstedelsen af tilladelse til gravning. Denne 

råstofplan behøver ik-ke at indeholde generelle krav og 

betingelser på dette punkt. I stedet risikerer planlægningen at 

blive for stiv til at kunne tilpasse sig på samme måde som de 

konkrete tilladelser. 




Den regionale Råstofplan skal opstille generelle retningslinier Se den samlede vurdering af dette afsnit. 


- Minimumsafstande fra råstofgrave til boliger af hensyn til 

støj og støv. 


Udsagn: 

Råstofindvinding i nabolaget 



Råstofindvinding er en aktivitet der ofte kan påvirke livet i nabolaget. Der er flere muligheder for at regulere denne 

påvirkning. 

Det kan være de afstandskrav der fastsættes eller det kan være den tilladte drifttid. Forskellige råstofarter påvirker 

forskelligt, og transportaktiviteten er ofte en af de væsentligste faktorer. Endelig kan krav om støjvolde eller lignende være 

med til at regulere påvirkningen. 

Da påvirkningen er forskellig afhængig af råstofart og indvindingsmetode er der ikke i denne plan fatsat generelle 

retningslinier for afstande etc.. Det er overladt til kommunerne konkret at vurdere kravene fra sag til sag. Med hensyn til 

transporten til og fra området henvises til denne hovedgruppe. 


Vilkårene til den enkelte råstofindvinding bør fastsættes individuelt i relation til hvad det er for en type indvinding, der skal 

foregå. 

Der udarbejdes ikke generelle retningslinier for afstandskrav i denne plan. 


Udsagn: 

Grundvandsbeskyttelse 


B6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 

Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne har følgende Se den samlede vurdering af dette afsnit. 

bemærkninger til For-offentlighedsfasen på Regional 

Råstofplan 2007: 

Det kan som udgangspunkt ikke anbefales, at der udlægges 

råstofgraveområder i områder med særlige 

drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande. 

I eksisterende råstofgrave, beliggende i områder med særlige 

drikkevandsinteresser og/eller i indvindingsoplande, bør der, 

for at begrænse forureningsrisikoen, stilles krav til opbevaring 

og håndtering af olieprodukter og opløsningsmidler 

(miljøfremmede stoffer). 

For råstofgrave, beliggende i områder med særlige 

drikkevandsinteresser og/eller i indvindingsoplande, bør det 

undgås, at de efterfølgende anvendes på en måde, som kan 

medføre forurening af grundvandet. Nedenstående 

arealanvendelser kan anbefales i færdiggravede 

råstofområder: 

- Ekstensivt landbrug i form af vedvarende græs evt. med 

høslæt. 

- Skov 

- Naturarealer 

Uanset valg af arealanvendelse bør der stilles krav om 

plantedække. Endvidere bør der i alle tilfælde stilles 

restriktioner for arealernes drift, såsom forbud mod gødskning 

og anvendelse af sprøjtemidler. 

Det kan som udgangspunkt ikke anbefales, at der ved 

efterbehandling af råstofgrave gives tilladelse til at tilføre jord 

eller andet materiale, da det indebærer en forureningsrisiko. 





At der som udgangspunkt ikke foretages indvinding af 

råstoffer under grundvandsspejlet i områder med særlige 

drikkevandsinteresser, ligesom råstofinteresser ikke bør veje 

tungere end at kommunen har råderum i forbindelse med 

fastsættelse af vilkår, ved udstedelser af 

indvindingstilladelser, der sikrer benyttelse af 

grundvandsinteresser. 


Rent grundvand og drikkevand er ved at være en 

mangelvare. Aalborg kommune har brugt betydelige 

ressourcer på at sikre rent drikkevand, blandt andet i 

områder, hvor der har været udført råstofindvinding. 


Aalborg kommune anbefaler, at Råstofindvinding ikke 

generelt indgår som en del af grundvandsbeskyttelsen. Kun 

hvis der er unikke råstofkvaliteter i drikkevandsområder, kan 

det overvejes at meddele indvindingstilladelser på vilkår, der 

sikrer, at grundvandet ikke forurenes både under indvindingen 

og under efterbehandlingen af gravene. Særlige 

beskyttelsesforanstaltninger skal foretages i områder med 

særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til 

almene vandværker. Det kan ske ved vilkår om permanent 

udlæg af arealerne til naturformål efter indvindingen. Der må 

ikke tilføres overskudsjord eller deponeres andre materialer i 


Udsagn: 



indvindingsområderne under og efter indvindingen. 


Påvirkningen fra sprøjtebehandlingen af almindelige marker 

er ikke så stor, at det kan begrunde, at man skal stille det som 

krav at efterbehandlede indvindingsstedet i 

drikkevandsområder drives uden sprøjte- og gødningsmidler. 

Truslerne kommer fra punktkilder og steder hvor der benyttes 

midler i for koncentreret omfang. Derfor mener vi, at jorden i 

videst muligt omfang – også i drik-kevandsområder – skal 

retableres, så intensivt (hermed ment almindeligt) landbrug 

med sædvan-lig brug af sprøjtemiddel og gødning er mulig og 

tilladt. 















I de større, uforstyrrede områder, som er udlagt i 


regionplanen, og i områder med grundvands- og 

drikkevandsinteresser, skal man være me-get varsomme med 

at lave råstofindvinding efter vores mening. Der skal ske en 

meget nøje vurdering af henholdsvis de landskabelige 

påvirkninger og af forureningsmæssige risici. 


Udsagn: 




Der er i dag ofte sammenfald mellem vandindvindingsinteresser og råstofinteresser i såvel planlægningen som i den 

praktiske håndtering af konkrete sager. Dette kan i sagens natur ikke undgås. 

Ved råstofindvinding graves overjorden bort, og den består ofte af moræneler. Lerlag er med til at begrænse forureningen af 

grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke 

grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. 

Sikkerhed omkring opbevaring af olie og andet i graven samt håndhævelse af forbudet om deponering af jord i råstofgrave 

er nogle af de væsentligste tiltag, der kan gøres for at begrænse forureningsrisikoen fra råstofgravene. Derefter er det 

anvendelsen af arealerne efter indvinding, der udgør den største trussel for grundvandet 

Ved valg af de fremtidige anvendelser, vil der i alle tilfælde skulle opstilles vilkår for arealernes drift såsom forbud mod 

anvendelse af gødning og sprøjtemidler og krav til arealernes plantedække. 

Under disse forudsætninger kan der blive tale om anvendelse til: 

-Ekstensiv landbrugsudnyttelse i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt. 

-Tilplantning med skov. 

-Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb af dræn og overfladevand 

indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis gødnings og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer. 

-Naturarealer uden anden anvendelse. 

Beskyttelsen sker ved, at der i alle tilladelser til ny indvinding af råstoffer i områder med særlige drikkevandsinteresser stilles 

vilkår om arealets fremtidige anvendelse i overensstemmelse med det oven for nævnte. 


Retningslinie om grundvandsbeskyttelse og anvendelse af arealer efter endt råstofindvinding i områder med særlige 

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker indarbejdes i planen. 


Udsagn: 

Landskabspåvirkning 


Landskaberne vil uundgåeligt blive væsentligt ændrede som 

følge af terrænændringerne gennem råstofindvinding. 

Generelt bør der ikke indvindes i de særligt karaktergivende 

landskaber og i bevaringsværdige landskaber. I de enkelte 

tilfælde tages stilling til, hvorledes indvindingen bedst kan 

foregå i forhold til landskabets bevaringsværdi og 

mulighederne for at indpasse landskabsændringen. I nogle 

tilfælde foretrækkes det at ændre landskabet for at skabe et 

nyt landskab. I andre tilfælde foretrækkes at skjule 

landskabsændringen ved for eksempel at lade skrænter stå 

som afskærmning af indvindingen. 


I lighed med de beskyttelseshensyn, der er fatsat gennem 

lovgivning, skal også bevarelsen af de geologiske og 

landskabelige værdier vægtes i planlægningen. Når der 

alligevel udlægges råstofområder enkelte steder i særligt 

karaktergivende landskaber og i bevaringsværdige 

landskaber lægges der afgørende vægt på, at indvindingen 

indpasses, så de karaktergivende træk bevares. 

Aalborg kommune anbefaler, at de landskabelige forhold 

indgår som kriterium for udlæg af råstofområder på samme 

niveau som andre kriterier. 


I lighed med de beskyttelseshensyn, der er fatsat gennem lovgivning, skal også bevarelsen af de geologiske og 

landskabelige værdier vægtes i planlægningen. Når der alligevel udlægges råstofområder enkelte steder i særligt 

karaktergivende landskaber og i bevaringsværdige landskaber lægges der afgørende vægt på, at indvindingen indpasses, 

så de karaktergivende træk bevares. 


Ved indvindingen og efterbehandlingen af graveområderne skal der lægges vægt på at de karaktergivende landskabstræk 

bevares. 


Udsagn: 

Landbrugets arealbehov 


Landbrugets arealbehov. Generelt skønnes, at der kun 

undtagelsesvis er behov for arealopkøb til råstofindvinding, 

selv om prisen på landbrugsarealer har været stigende. Hvis 

det er umuligt at få adgang til anvendelse af arealer til 

råstofindvinding, kan kommunen ekspropriere arealer til 

indvinding i medfør af råstoflovens §27. 

Aalborg kommune anbefaler, at vurderinger om behovet for 

ekspropriation foretages af kommunen. Vurderingen kan 

foretages i samråd med regionen. 


Store sammenhængende udpegninger er ud fra et 

landbrugsmæssigt synspunkt problematiske, fordi de påvirker 

landbrugsstrukturen over en lang årrække. Så længe 

gravningen står på, vil area-ler med betydning for udbringning 

af husdyrgødning og dyrkning af foderafgrøder, være utilgængelige 

for produktionslandbrugene, og muligvis vil der 

opbygges et system af forkøbsaftaler og reservationer som 

kan forhindre investeringer i landbrug i et område, fordi det 

bliver vanskeligt for den enkelte landmand at gennemskue, 

hvorledes ejendomsstrukturen i området er om 5-10 år. 

Påvirkningen er ikke så stor ved mere spredte udpegninger. 

Samtidig må man nok se i øjnene, at med den nuværende 

prisdannelse i landbrug og indvindings-branchen, vil jord med 

råstoffer stadig antagelig være dyrere end almindelig 

landbrugsjord, men der er langt fra den store forskel, der var 

for år tilbage. Derfor kan der opstå situationer med egentlig 

budkrig mellem almindelige husdyrbrug og råstofindvinding, 

hvor påvirkningen altså ender med at blive at jord i området 

generelt bliver meget dyr. Dette er også et argument for mere 

spredte udpegninger. 


Råstoflovens § 27 om ekspropriation har ikke hidtil været i 

brug, og det er også intentionen i planlægningen, at 

anvendelse af arealer til råstofindvinding skal foregå ad 

frivillighedens vej. På den anden side kan ønket om en 

stram styring af den takt, hvormed indvindingen skal foregå i 

de udlagte graveområder medføre at behovet for at tage 

den i anvendelse bliver stigende. 

Indstilling: Med denne planlægning vil det fortsat være 

markedskræfterne der styrer, hvor der skal graves råstoffer, 

således at ekspropriation undgås. En af måderne at sikre 

dette er, at der ved udlæg af graveområder sikres en 

rummelighed, så der er tilstrækkeligt med udlæg af alle de 

vigtigste råstoffer, der er behov for i regionen i den 

kommende 24 års periode. 

Det er klart, at landbrugets behov for arealer er en af de 

vigtigste faktorer for realiseringen af råstofplanlægningen. 

Både det faktum, at landbruget skal afstå jorden til 

råstofindvinding i en periode, og også at det ikke er alle 

arealer, der kan indgå i landbrugsdyrkning, når de er 

afgravet. Det er selvfølgelig vigtigt, at så meget jord som 

muligt kommer tilbage til almindeligt landbrug. Men de 

geologiske forhold, herunder råstofforekomsternes 

placering og beskyttelsen af underliggende 

grundvandsforekomster vil ofte betyde, at dette ikke er 

tilfældet. 

Indstilling: Det skal indgå med stor vægt i udpegningen af 

graveområder, at de ligger så landbrugsdyrkningen kan 

genoptages efter endt indvinding. Det skal ligeledes sikres 

ved planlægningen af den enkelte indvinding, at afståelsen i 

areal og tid begrænses mest muligt ved at der laves en 

grave- og efterbehandling der sikrer en etapevis løbende 

efterbehandling. 














Udsagn: 

Landbrugets arealbehov 



Det er klart, at landbrugets behov for arealer er en af de vigtigste faktorer for realiseringen af råstofplanlægningen. 

Både det faktum, at landbruget skal afstå jorden til råstofindvinding i en periode, og også at det ikke er alle arealer, der kan 

indgå i landbrugsdyrkning, når de er afgravet. Det er selvfølgelig vigtigt, at så meget jord som muligt kommer tilbage til 

almindeligt landbrug. Men de geologiske forhold, herunder råstofforekomsternes placering og beskyttelsen af underliggende 

grundvandsforekomster vil ofte betyde, at dette ikke er tilfældet. 


Det skal indgå med stor vægt i udpegningen af graveområder, at de ligger så landbrugsdyrkningen kan genoptages efter 

endt indvinding. Det skal ligeledes sikres ved planlægningen af den enkelte indvinding, at afståelsen i areal og tid 

begrænses mest muligt ved at der laves en grave- og efterbehandling der sikrer en etapevis løbende efterbehandling. 


Udsagn: 

Efterbehandling af råstofgrave 


Mariagerfjord Komune har følgende anbefalinger til den 




At efterbehandling af råstofgravene begynder så tidligt som 

muligt - og sker løbende - således at der ikke er større arealer 

åbne for udgravning end nødvendigt. Herved sikres færre 

gener for samfundet samt at et areal hurtigst muligt kan 

overgå til anden anvendelse. 

At vilkår om efterbehandling skal afvejes i hver enkelt sag. 

Hvilken arealanvendelse et indvindingsområde skal 

efterbehandles til, afhænger af aspekter vedrørende 

miljøbeskyttelse, landbrug, grundvandsbeskyttelse rekreative 

interesser og naturbeskyttelse samt den landskabelige 

samme området indgår i. Den kommende kommuneplan for 

Mariagerfjord Kommune vil udstikke retningslinier for hvilke 

arealtyper de udlagte regionale rastofområder overgår til, når 

råstofferne er udnyttet 


Det er væsentligt, at råstofgrave efterbehandles omhyggeligt i 

forhold til den anvendelse gravene skal have efter 

indvindingen. I tilfælde hvor en råstofgrav ligger i tilknytning til 

drikkevandsområder eller naturområder, kan det blive aktuelt 

at efterbehandle graven til sikring og beskyttelse af disse 

formål i stedet for til for eksempel jordbrugsformål. 

Råstofplanen bør kun indeholde retningslinier om 

efterbehandling og anvendelsen efter indvindingen, hvis 

sådanne krav er en forudsætning for, at et område udlægges i 

råstofplanen. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor det er 

en betingelse for udlæg af et område i råstofplanen, at det 

efter indvindingen permanent udlægges til naturformål for at 

beskytte drikkevandsinteresser. I de øvrige tilfælde har 

kommunen det bedste overblik over, hvorledes områderne 

kan efterbehandles og genanvendes. I disse tilfælde, som vil 

være de almindeligste, skal der således ikke fastlægges 

retningslinier for efterbehandlingen og genanvendelsen i 

råstofplanen. 

Aalborg kommune anbefaler, at der i råstofplanen kun 

fastsættes overordnede retningslinier for efterbehandlingen 

og genanvendelsen af råstofgrave, hvis en på forhånd givet 

efterbehandling og anvendelse efter indvindingen er en 

forudsætning for, at området udlægges i råstofplanen. De 

detaljerede vilkår fastlægges af kommunen i 

sagsbehandlingen. I de øvrige tilfælde fastlægges 

efterbehandlingen og genanvendelsen af kommunen. 


Råstofgrave som fremtidige friluftsbaser: 

Vi ser muligheder i øget fokus fra befolkningens side på 

muligheder for offentlig ad-gang til stier gennem tidligere 

råstofgrave, som på forskellig vis kan tilbageføres til 

landbrugsdrift - eventuelt i en mere ekstensiv form end inden 

råstofindvindingen. Vi opfordrer til, at forventninger til en høj 

naturværdi ikke skrues for højt op, da naturkvali-tet oftest har 

en lidt egnsfremmed karakter med en ikke egnskarakteristisk 

beplantning, naturtype mv. Vi vil påpege, at beplantning i form 

af læhegn, skov eller juletræer ikke altid er det mest 

attraktive, hvorimod vi opfordrer til øget fokus på 

næringsfattige lysåbne anvendelser, som der i det danske 

landskab er mere mangel på. 




Udsagn: 



Ud fra det tidligere fremførte bør det prioriteres, at sikre at 

landbrugsmæssig udnyttelse kan fortsætte. I denne 

sammenhæng bør det være de nødvendige restriktioner til 

beskyttelse af grundvand, der lægges på områderne. Der er 

ikke altid faglig baggrund for at forbyde anvendelse af sprøjteog 

gødningsmidler. 






- Overordnede retningslinier for gode efterbehandlingsplaner 

med formål for retablering, visualisering af området efter 

afgravning, tidsplaner, økonomisk sikkerhedsstillelse for at 

planens opfyldes. (Råstofplanlægningen i Hellum Siem skove 

indeholder en sådan efterbehandlingsplan.). Herved kan der 

stilles ens overordnede krav i alle regionens kommuner. 

- Certificering af råstofindvinderne for at sikre at indvinding og 

efterbehandling altid sker i henhold til de tilladelser, der gives 

af myndighederne og til det formål hvortil råstoffet er 

nødvendigt. 

I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi selvfølgelig at 

efterbehandlingen af råstofgrave i størst mulig omfang sker til 

attraktiv natur. Men afhængig af graveområdernes geografi, 

geologi, størrelse og dybde kan der også ske efterbehandling 

til ekstensivt landbrugsformål og skovrejsning. Man skal være 

opmærksom på at nogle steder kan efterbehandles til 

næringfat-tige naturtyper ved ikke at lægge overjorden tilbage 

igen, andre steder er overjorden vigtig for at mindske sårene i 

landskabet eller for at sikre grundvandet. Dette skal nøje 

vurderes ved udarbejdelsen af efterbehandlingsplanerne. 


Det må være et ufravigeligt krav til enhver 


råstofindvindingstilladelse, at den opfølges af en retablering, 

og at denne retablering iværksættes løbende eller 

umiddelbart efter gravningens ophør. Alt for ofte har man set 

eksempler på en utilsigtet tilgroning i afslutningsfasen, der har 

bidraget til en almindelig naturforarmelse. Målsætningerne i 

retableringsforskrifterne bør være så naturvenlige som mulige. 


Udsagn: 




Det er i alles (indvindere, naboer, samfundet m.m.) interesse, at efterbehandlingen begynder så tidligt som muligt i den 

enkelte etape og sker løbende, så der ikke er større arealer åbne for gravning af råstoffer end nødvendigt. Derved bliver 

efterbehandlingen mest målrettet. 

Ved efterbehandlingen skal det sikres, at den fremtidige brug af arealerne kan ske ud fra en samlet vurdering af interesserne 

i området. Jordbrugsformål vil fortsat være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer. 

Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler 

herfor. 

Når kommunen giver tilladelse til råstofindvinding, stilles der nogle vilkår om, hvordan et areal i hovedtræk skal se ud, når 

efterbehandlingen er afsluttet. Disse vilkår er stillet på baggrund af blandt andet kommuneplanen eller den 

råstofplanlægning, der gælder for området. 

På baggrund af dette skal ansøgeren udfærdige en grave- og efterbehandlingsplan for det ansøgte indvindingsområde. 

Efterbehandlingsplanen består af en tekstdel og kortbilag. I teksten beskrives mere detaljeret nogle af de forhold, der er 

illustreret på kortbilaget. Målene for efterbehandlingen beskrives, og hvordan de nås fortælles i store træk. 


Vilkår om og tilsyn med gravenes efterbehandling er lagt ud til kommunerne i forbindelse med administration efter 

råstofloven. Det vil i hovedtræk være deres vurdering af sagen der vil være gældende. 

I tilfælde af, at der er beskyttelseshensyn, der skal varetages f. eks. i forbindelse med grundvandsbeskyttelse er der i 

råstofplanen stillet overordnede retningslinier om, hvordan efterbehandlingen kan foregå. 


Udsagn: 


Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) 

A38 Vejdirektoratet 

I den kommende planperiode 2008-2020 forventer 

Vejdirektoratet at skulle anvende 2,75 millioner m3 sand, grus 

og sten til etablering af nye strækninger og udvidelse af 

eksisterende strækninger på statsvejnettet i Region 

Nordjylland. 

Ved vejbygning opdeles sand og grus materialerne i fire 

kvaliteter og fordelingen mellem disse kvaliteter i Region 

Nordjylland vil være: 

- 0,8 mio. m3 Stabilt Grus 

- 1,1 mio. m3 Bundsikringssand 

- 0,43 mio. m3 Opfyldningssand, max 16 % filler 

- 0,43 mio. m3 Opfyldningssand, max 22 % filler 

Det samlede råstofforbrug for de enkelte strækninger i Region 

Nordjylland fremgår af Tabel 1. En mere detaljeret opdeling af 

de enkelte strækninger kan ses af det vedlagte udkast til notat 

” Kommende og igangværende statsvejsprojekter” af 6. juni 

2006. I udkastet til notat vil det specielt være afsnit 4 og 5, der 

vil være relevant for Region Nordjylland. 

Som I skriver i Oplæg til debat om Råstofplan 2007: " 

...Vejdirektoratet valgte således ved anlæg af motorvejene i 

Vendsyssel at reducere kravene til det sand, der skulle 

anvendes under asfalten og stabilgruslaget. Havde de ikke 

gjort det, skulle langt det meste af dette sand være hentet 

uden for Vendsyssel." Med henblik på dette med at anvende 

lokale råstoffer, som Vejdirektoratet i dag arbejder meget for 

at få indført, antages det at råstofferne (som minimum 

fyldsand og bundsikring) kan skaffes fra de ved strækningens 

nærmeste liggende grusgrave. Ved denne antagelse vil de 

gennemsnitlige transportafstande for fyldsand og bundsikring 

på de enkelte strækninger i Region Nordjylland blive som de 

værdier der er angivet uden for parentes i Tabel 1. I oplæget 

fra Region Nordjylland skrives der, at der er en meget stor 

variation mellem de enkelte områder og råstoffernes kvalitet, 

derfor kan det for stabilt grus blive nødvendigt at transportere 

disse over længer afstande, idet stabilt grus materialerne 

normalt kun findes i den sydlige del af regionen. I Tabel 1 er 

de gennemsnitlige transportafstande for stabilt grus angivet i 

parentes. 

Tabel 1: Oplysninger om mængder af sand, grus og sten, der 

er nødvendig for anlæg af statsvejspro-jekterne i Region 

Nordjylland samt den gennemsnitlige transportafstand. 

Strækning 

Gennemsnitlig transportafstand 

[km] Grusgrav [m3] 

Thisted-Hanstholm 5 

(72) 551.000 

Skive-Thisted 

(udvidelse til motortrafikvej) 21 

(64) 927.500 

3. Limfjordsforbindelse 14 

(50) 1.260.000 

SUM 

2.738.500 

På grund af geologien i Region Nordjylland, er det svært at 

fremskaffe visse råstofkvaliteter i nogle område. For at sikre 

en fornuftig råstofforsyning kunne det være en fordel, hvis 

Regionen ville pege på nogle centrale havne der kunne 

bevares som industrihavne. F.eks. sker der i disse år en stor 

byudvikling langs havnen i Aalborg, de dyre lejligheder rykker 

Regionen tager Vejdirektoratets planlægning til efterretning, 

og er indstillet på at indgå i et samarbejde om at løse 

forsyningen med råstoffer til de skitserede projekter, når 

mere detaljerede tidsplaner foreligger. 


Udsagn: 



ind mens industrien rykker ud. For områder, som Aalborg, 

hvor den største byudvikling for Regionen må forventes at 

finde sted samtidig med at der også skal bruges råstoffer til 

den tredje limfjordsforbindelse, vil det være en fordel at sikre 

et område af havnen til industri. Ved at sikre en industrihavn 

vil der være mulighed for at øge brugen af sømaterialer og 

importerede materialer, når der bliver behov for det. 

De primære grunde til at sikre lokale råstoffer og derved 

kortere transportafstanden, set fra Vejdirektoratets side er: 

- Prisen på råstoffer fordobles ca. pr. 40 km 

- En lastbil slider ca. 20.000 gange så meget på vejen, som 

en personbil 

- Jo flere lastbiler der kommer på vejen og jo længere de 

kører, skaber kø på vejnettet, hvilket medføre vejene skal 

udvides og råstofforbruget øges. 

Vedlagt: Udkast til Notat, Kommende og igangværende 

statsvejsprojekter. 





- at råstofområderne udlægges efter en langsigtet 

planlægning, således at der i planperioden er rigeligt med 

råstoffer til rådighed. 

- at forekomster i igangværende graveområder som 

hovedregel udnyttes fuldt ud, inden nye områder tages i brug. 

- at indvinding som udgangspunkt begrænses til de udlagte 

regionale råstofområder. 


Forsyningsstruktur og udlæg af råstofområder og 

interesseområder 

Ressourcer. Restressourcerne i de udlagte 

indvindingsområder for sand, grus og sten kendes fra en 

opgørelse fra 1995. Opgørelsen er ikke ajourført og de reelle 

restressourcer kendes ikke. Kommunen har heller ikke det 

nødvendige kendskab til behovet for nye råstofressourcer og 

dermed udlæg af nye råstofområder. 

I Aalborg kommune er der særligt gode muligheder for 

indvinding af kridt og tørv. For sand, sten og grus samt ler er 

der bedre lokaliteter i andre kommuner både i Nordjylland og i 

resten af landet. 

Aalborg kommune er særligt indstillet på at imødekomme 

behovet for udlæg af arealer til indvinding af kridt, idet der i 

kommunen indvindes en meget væsentlig del af dette råstof 

på landsplan. Det er dog en forudsætning, at indvindingen 

kan forenes med andre interesser. 

For tørv indvindes der også en væsentlig andel på landsplan. 

For dette råstof er ressourcerne imidlertid begrænsede og 

dels er der væsentlige konflikter i forhold til 

naturbeskyttelsesinteresser, herunder internationale 

naturbeskyttelsesinteresser. Ressourcen kan ikke gendannes 

inden for overskuelig tid. Tørven bliver heller ikke genbrugt. 

Det bevirker, at indvindingsmulighederne for tørv i realiteten 

er begrænsede. For tørv er der udarbejdet en 

helhedsplanlægning for den videre indvinding i Lille Vildmose, 

hvor størstedelen af ressourcerne indvindes. I planen er nye 

indvindingsmuligheder flyttet til områdets østlige del, hvor det 

skønnes, at der er mellem 1,2 og 2,2 mio. m³ tørv. 

Tørveressourcerne rækker således mellem 6 og 11 år. Det 



Udsagn: 



må dermed forudses, at indvinding af denne råstofart ophører 

inden for en 10-årig periode. 

Aalborg kommune anbefaler, at regionen udfører en 

undersøgelse af de tilbageværende råstofressourcer for alle 

råstofarter og redegør for behovet for nye ressourcer i 

forbindelse med den endelige råstofplan 2007. 


Regionalt perspektiv: 

Råstofområder skal ses i et regionalt perspektiv - og det vil vi i 

Jammerbugt Kommune gerne fastholde. Råstoffer udvundet i 

én kommune skal anvendes i en anden kommu-ne eller en 

anden region. En helhedsbetragtning er nødvendig, og dette 

synspunkt bør gennemstrømme råstofplanen. Samtidig ser vi 

store perspektiver i, at en større del af indvindingen sker på 

søterritoriet, men det kræver, at alle regionale havne i den 

nordjyske region er åbne for deres regionale forpligtigelse til 

at stille arealer til rådighed for de aktører, som kan udnytte og 

udvikle disse muligheder. 





- Krav om etapeopdelinger i større råstofområder. Hver etape 

skal gøres færdig inden der åbnes nye områder eller nye 

delområder. 


Vejledningen til råstofloven angiver, at der skal udlægges graveområder med en rummelighed på mindst 24 års indvinding. 

Gennem en overordnet ressourceopgørelse over råstofforekomsterne er der i bilag til råstofplanen redegjort for ressourcerne 

i de eksisterende graveområder. 

Som helhed viser opgørelserne, at der er tilstrækkelige udlæg til mindst 24 års indvinding. Undtagelser herfra er de arealer, 

der er udlagt til tørveindvinding. Som følge af ønsket om at bevare større dele af de naturværdier, der findes i Lille Vildmose 

er arealerne til tørveindvinding begrænset meget i de senere år, og der er formentlig kun arealer til 10-15 års indvinding 

tilbage i de udlæg, der er i planen. 

Arealer til indvinding af rødbrændende ler kan der ikke siges noget eksakt om rækkevidden af. Der er meget forskel på, om 

der på et areal kan graves til 0,5 eller over 2 meter. I planlægningen gennem de kommende 4 år er det vigtigt at få lavet 

mere detaljerede ressourceopgørelser på de tilgængelige rødlersforekomster. 


Med de arealer, der er foreslået udlagt i Råstofplan 2008, forventer regionen, at forsyningen er sikret så langt, at der ikke 

inden næste revision af planlægningen om 4 år vil blive behov for at sætte større planlægningsarbejder i gang på arealer, 

der ikke hidtil har været inde i planlægningen. 

På den anden side forventes det, at der vil blive sat planlægningsarbejde i gang, eventuelt i form af VVM-redegørelser i flere 

af de interesseområder, der er udpeget i planen. 


Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Brønderslev 

D8 Piper Tegl 

1 k Hjermitslevgård Rebsenge, Tolstrup, 5,5 tdl. 

Indvindingstilladelse 8-70-3-805-08-73 


En mindre del af arealet er omfattet af en anmeldt ret til 

lerindvinding, som er forlænget til 2028. 

Området er beliggende i en økologisk forbindelse lengs Ryå 

systemet. Der er enkelte § 3-arealer i området, blandt andet 

det areal, som er omfattet af den anmeldte ret. 

Interessen i området er at indvinde gulbrændende ler. 

Indstilling: 

Området foreslås udlagt til Interesseområde for indvinding 

af gulbrændende ler. 

D34 Svend Aage Christiansen A/S, v/Orbicon 

Hellum - bilag 5 

Området er fordelt på 3 lodsejere som fremgår af bilag 5. 

Det vestlige delområde tættest på Hellum By (blå stregfarve) 

viser sandede sedimenter i overfladen i form af morænesand. 

Et par boringer i den nordlige udkant af delområdet beskriver 

sand, grus og sand til store dybder, men der mangler boringer 

centralt i delområdet. 

Boreprogram til dokumentation af råstofkvaliteterne i området 

planlægges gennemført i løbet af efteråret. 


Kirkholt - bilag 4. 

En del at det vestlige delområde (rød stregfarve) er i dag 

eksisterende graveområde udenfor Regionplan 2005 med 

store forekomster at betonsand klasse E. Forekomsten er 

veldokumenteret /3/, så der er ikke planlagt boreprogram. 

Samme materialer forventes at findes indenfor det sydlige 

delområde i Søheden Plantage (turkis stregfarve). 

Da området ligger i den nordlige del af Jyske Ås, som er et af 

landsdelens store sammenhængende naturområder, er der 

forberedt gennem gribende tiltag for at sikre en forsvarlig 

retablering af området. 

Der arbejdes hen mod en retablering, som vil harmonere med 

den omgivende natur og tage hensyn til Lunken og Nymølle 

Bæk. Der bliver i det forberedende arbejde lagt vægt på, at 

retableringen skal opnå samspil med det omgivende terræn 

og at flora i området forud kortlægges og værdisættes. Det 

forventes, at retableringen foregår løbende med afgravningen. 

I samråd med relevante myndigheder og foreninger vil der 

blive lagt en plan, hvor der gives mulighed for at områdets 

sjældne biotoper får gode vækstbetingelser. Resultatet af 

retableringen forventes at tilføre området mere natur. 

De udvidede retableringsplaner vil ligge til præsentation for 

Regionsrådet medio oktober og vil omfatte: 

-Oplæg til VVM og idéer til efterbehandling. 

- Kort over den overordnede retableringsplan. 

-3-6 A3-skitser som illustrerer områdets udvikling i 3 

scenarier: i dag, under gravearbejdet og efter retablering. 


Kirkhoft - vest 

På bilag 4 ses endvidere en matrikel mod vest (blå 

stregfarve), som ønskes medtaget i råstofplanen. Boringer 

nord og sydøst for denne matrikel, samt de store blotninger i 

råstofgraven på genbomatriklen indikerer, at der er sandede 

forekomster i området af høj kvalitet. 

Området ligger i jordbrugsområde udenfor de højt 

prioriterede naturområder i Jyske Ås. Dog er de centralt i 

området en række fortidsminder, som der skal tages hensyn 

til. 

Indstilling: Området udlægges til interesseområde i 

Råstofplan 2008 med henblik på kortlægning af 

råstofforekomsterne og afvejning mellem råstof- og 

beskyttelsesinteresserne. 

Området består dels af en aktiv grusgrav i forbindelse med 

Kirkholt Mørtelværk, dels et kommunalt ejet skovområde, 

Søheden Plantage. 

Der er en veldokumenteret råstofforekomst bestående af 

betonsand klasse E (Skrappeste krav) Området er 

beliggende i regionalt naturområde i Regionplan 2005, og 

græser mod øst op til et fredet område ved Lunken og 

Nymølle Bæk. Brønderslev Kommune og naturvejlederne i 

kommunen har i skoven lavet et projekt "Skoven er din", 

hvor borgere og institutioner kan deltage i pasning og pleje 

af skoven. 

I mellem den aktive grav og skoven er der en ret stejl 

gravefront, som på en del af strækningen er tilgroet. 

Forslagsstilleren har fået udarbejdet et ideoplæg til, hvordan 

gravningen kan foregå i området. 

Indstilling: Den eksisterende grav udlægges til 

graveområde, og den øvrige del af arealet udlægges til 

interesseområde, med henblik på afvejning - evt. gennem 

en VVM-redegørelse - af mulighederne for fortsat gravning 

og afrunding af indvindingen i området. 

Området er beliggende op til skovbrynet af Pajhede Skov, 

og det ligger samtidig for foden af den skråning, der 

fortsætter op til nogle af de højeste partier i denne del af 

Jyske Ås. Det er beliggende i regionalt naturområde og 

særligt værdifuldt landskab. 


Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Brønderslev 

Der planlægges som minimum en prøvegravning i løbet af 

efteråret 2007. 


Hellum - bilag 5 

Området er fordelt på 3 lodsejere som fremgår af bilag 5. 

Det østlige delområde nord og syd for Dybvadvej (blå, rød og 

grøn stregfarver) har tidligere været gravet i mindre arealer og 

der er dokumenteret råstoftykkelser af sand og grus på >10 m 

/4/. Boringer indikerer sandede og grusede råstoffer med 

indslag af silt nord og syd for Dybvadvej. 


planlægges gennemført i løbet af efteråret 2007. 


Der har ikke været gravet i denne del af området før. 

Indstilling: Arealet afvises som graveområde i Råstofplan 

2008. 

Området var tidligere - frem til regionplan 1997 - udlagt som 

råstofområde. I 1997 vurderedes det på baggrund af, at 

området i flere år havde ligget stille, at de interessante dele 

af råstofforekomsten var gravet bort. Siden har 

forslagsstilleren i flere omgange indvundet betydelige 

forekomster i de områder der lå tilbage fra tidligere tiders 

indvinding. 

Forekomsterne i området har medvirket til betydelige 

forsyninger af sand til anlægsopgaver, samt mindre 

forekomster af betonsand. På trods af, at området ligger i 

særligt værdifuldt landskab og grænser op til regionalt 

naturområde, vurderes det, at det at området i øvrigt har 

været udsat for mange års indvinding, gør, at det er af 

interesse at få udnyttet de restforekomster, der findes i 

området. 

Indstilling: Området udlægges til graveområde i Råstofplan 


E56 Niels Erik Thomsen 

I henhold til aftale fremsendes herved ansøgning om 

råstofindvinding på dele af ejendommen "Fæholt" belliggende 

Fæholtvej i Brønderslev Kommune. 

Vedlagt 1 kortbilag. 

Området er beliggende i regionalt naturområde og særligt 

værdifuldt landskab, og det støder uniddelbart op til Kirkholt 

By. Centralt i området er en beskyttet mose, og området er 

beliggende i en økologisk forbindelse. 

Området er desuden beliggende i område med særlige 

drikkevandsinteresser og i nitratfølsomt område. 

Der har ikke været indvundet råstoffer i området før. 

Indstilling: Området afvises som graveområde i Råstofplan 



Der gives ikke en samlet vurdering og indstilling under dette punkt. Der henvises til punktet "Forsyningsstruktur og udlæg af 

graveområder " (Generelt). 



Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Frederikshavn 

D14 Lafarge Roofing A/S, v/Rambøll Danmark A/S 

Områderne, der ønskes medtaget i råstofplanen kan 

beskrives som følger: 

- I området nær ved Dybvad sker der i begrænset omfang 

indvinding i dag. Det markerede område er stort og 

kendetegnet ved forekomster af ler med et meget højt indhold 

af meget små "lommer" typisk i en mængde på 1.000 ton i 

hver "lomme". Der forventes maksimalt indvundet 50-100.000 

ton ler i det samlede område. 


Det foreslåede interesseområde er meget stort, og set i det 

forhold er det store restriktioner at lægge på arealet, set i 

forhold til de meget små mængder råstof, der forventes at 

kunne indvindes. 

Indstilling: Forslaget afvises som graveområde i Råstofplan 




Området er beliggende i Frederikshavn og Hjørring 


Kommuner. Henholdsvis beliggende i regionalt 

- Der foretages indvinding af ler med et højt indhold af fine naturområde, naturområde og regionalt jordbrugsområde. 

partikler i området ved Kvissel. Dette område ønskes udvidet Dele af området er beliggende på den stenalderhavets 

til det viste. 

kystskrænt. Der er en del beskyttelseshensyn i området 

specielt koncentreret om Elling Å. Forslaget grænser i nord 

op til et Natura 2000 område. 

Interessen i området drejer sig om indvinding af 

rødbrændende ler. En indfvinding der kun går til ringe dybde. 

Indstilling: Forslaget udlægges som interesseområde i 

Råstofplan 2008 med henblik på at afgrænse eventuelle 

områder til indvinding af rødbrændende ler. 



Området er beliggende på begge sider af motorvejen. De 


østlige dele af området er beliggende indenfor et 

- På området vest for Sæby ved Motorvej E 45 foretages ikke eksisterende graveområde til indvinding af sand og grus, 

indvinding i dag. Der forventes igangsat indvinding inden for den øvrige del er naturområde. Gennem området løber et 

få år. 

beskyttet vandløb, og flere arealer er beskyttet eng eller 

overdrev. 




- På området syd for Sæby (Gadensgaard) foretages 

indvinding i en del af det markerede område. Området ønskes 

udvidet som vist, idet der forventes igangsat en VVM-proces 

for det samlede område i efteråret 2007. 


2008 for de dele, der ligger udenfor eksisterende 

graveområde, da det ikke anses for muligt at lave en 

forsvarlig indvinding så tæt på motorvejen, og da store dele 

af området er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.. 

Området er i regionplan 2005 regionalt jordbrugsområde. 

Det er beliggende i indvindingsoplandet til Sæby Vandværk. 

På baggrund af en rapport "pestiler" udarbejdet af GEUS er 

det tidligere fastslået, at det efterbehandlede område, hvor 

der efterlades kalkholdigt ler ikke forventes en højere 

nedsivning af pesticider til grundvandet. Der er tidligere 

givet tilladelse til indvinding af rødbrændende ler i området. 

Frederikshavn Kommune har området inde som ansøgning 

med henblik på at udarbejde en VVM-redegørelse for 

indvindingen. 

Indstilling: Området medtages som graveområde i 

Råstofplan 2008. 



Området er beliggende i naturområde, uden 


beskyttelsesinteresser i øvrigt. Langs kanten af området er 

- I området ved Hejselt foretages ikke indvinding i dag. der registrerede sten- eller jorddiger. Formålet med 

Indvinding forventes opstartet inden for få år. 

forslaget er at grave rødbrændende ler, hvor indvindingen 


Udsagn: 



foregår i 1 - 2 meters dybde under jordoverfladen. Det 

betyder, at der landskabeligt ikke sker afgørende ændringer. 

D27 Volstrup Teglværk, v/Frederikshavn Kommune 

Frederikshavn Kommune anmoder hermed Region 

Nordjylland om at vurdere, hvorvidt en indvinding af ler på 

matrikel 2a og 19a Grønhede, Volstrup (se vedlagte kortbilag) 

er i overensstemmelse med regionplan 2005. Indenfor det 

skraverede område på kortbilaget ansøges der kun om 

tilladelse til råstofindvinding udenfor beskyttede områder og 

udenfor beskyttelseslinier til søer eller å. 

Lerindvindingen på det nuværende graveområde i Grønhede 

er på ca. 70.000 tons rødler i 2007. Dette skyldes, at den 

nuværende gravetilladelse udløber i 2010, og derfor ønsker 

Volstrup Teglværk at sikre sig hele ressourcen før det er for 

sent. Produktionsanlægget på teglværket har imidlertid kun 

kapacitet til at udnytte ca. 20.000 tons årligt i øjeblikket. I 

fremtiden regnes der med en produktionskapacitet på ca. 

20.000 til 40.000 tons. 

Lerlaget er ca. 4-5 meter tykt, hvoraf de øverste 1-1,5 meter 

er rødbrændende ler, der ønskes udvundet til teglsten. 

Nedenunder ligger gulbrændende ler, der ikke udvindes, idet 

Volstrup Teglværk ikke producerer den slags tegl. 

Produktionen i råstofgraven foregår ved at skrælle overjorden 

af og lægge den i en vold, skrælle det brugbare 

rødbrændende lerlag af og transportere den til teglværket, og 

dække af med volden af overjord. Herved sænkes niveauet 

kun ca. 1-2 meter efter indvinding. 

Produktionsanlægget i graven består af gravemaskiner, 

lastbiler til transport og en dobbeltskroget tank til diesel. 

Graven er kun åben i en dyrkningssæson. 

Indvindingen vil forløbe over mere end 10 år sammenlagt 

med den nuværende indvinding og er på mere end 25 hektar 

og er dermed obligatorisk VVM-pligtig. Volstrup Teglværk 

(indvinder) ønsker at igangsætte en VVM-proces snarest 

muligt. Da området imidlertid ligger udenfor den gældende 

regionplans råstofområder, er der brug for samtykke fra 

Region Nordjylland til at igangsætte en VVM-proces. 

Det er Frederikshavn Kommunes opfattelse, at 

lerindvindingen udenfor det regionale råstofområde ligger 

indenfor regionplanens retningslinier, idet der under 

regionplanens retningslinie 5.2.10 står: 

Råstofindvinding skal normalt foregå i de regionale 

råstofområder. I visse tilfælde kan ansøgninger i områder, 

hvor der ikke er væsentlige interesser, der taler imod en 

råstofindvinding, give anledning til at ændre 

forsyningsstrukturen. Disse situationer kan være: 

... 

- at der er tale om en indvinding af rødler, der kun i ringe grad 

påvirker de landskabelige jordbrugsmæssige eller biologiske 

interesser. 

Der regnes derfor med en samtykke fra Regions Nordjylland, 

dvs. at lerindvindingen ligger indenfor regionplanens 

retningslinier, hvorefter en VVM-proces for lerindvindingen 

kan påbegyndes. 



Området er i regionplan 2005 regionalt jordbrugsområde. 

Det er beliggende i indvindingsoplandet til Sæby Vandværk. 

På baggrund af en rapport "pestiler" udarbejdet af GEUS er 

det tidligere fastslået, at det efterbehandlede område, hvor 

der efterlades kalkholdigt ler ikke forventes en højere 

nedsivning af pesticider til grundvandet. Der er tidligere 

givet tilladelse til indvinding af rødbrændende ler i området. 

Frederikshavn Kommune har området inde som ansøgning 

med henblik på at udarbejde en VVM-redegørelse for 

indvindingen. 




Udsagn: 



Gærum - bilag 2. 

En råstofkortlægning, der er foretaget i området /1/, indikerer 

saninen med øvrige boringer, som kan findes i GEUS 

Jupiterdatabase, at sedimenterne består af sand, fint til groft, 

stedvist stenet. Mægtighederne er større end 11 meter. 

Jordarterne i overfladen består af sandede materialer. 

Boreprogram til dokumentaiton af råstofkvaliteterne i området 

planlægges gennemført i efteråret 2007. 


Ovnstrup - bilag 3. 

Syd for Blåkildevej indenfor Regionplanen 2005, ligger to 

delområder (Blå og turkis stregfarve), bilag 3. Der er afsendt 

ansøgning om gravetilladelse til Frederikshavn Kommune juli 

2007 på det nordligste delområde (blå stregfarve), mens det 

sydlige delområde (turkis stregfarve) indtil videre ønskes 

bevaret i råstofplan 2007 til senere ansøgning om 

råstofindvinding. 

Boringer fra det nordlige delområde indeholder sand, svagt 

gruset og den geofysisk Icrtlægning fra 2002 /2/ indikerer 

mægtigheder større end 10 m af højmodstandslag i begge 

delområder syd for Blåkildevej. 


Ovnstrup - bilag 3. 

Nord for Blåkildevej, udenfor Regionplan 2005, findes et 

område (rød stregfarve) som ønskes medtaget i råstofplanen 

2007. Områdets næmeste boring samt geofysisk kortlægning 

på matriklen /2/ indikerer mægtigheder større end 10 m af 

højmodstandslag i form af sand, fint, svagt gruset. 


planlægges gennemført senere. 

En NATO-olieledning ligger på matriklen. 


Området ligger i naturområde ned mod Bangsbo Ådal. Der 

er enkelte beskyttede sten- eller jorddiger i området. Det er 

beliggende i særligt værdifuldt landskab og i værdifuldt 

kulturmiljø. Dele af området er beliggende i økologisk 

forbindelse, og inden for få hundrede meter er ådalen 

omfattet af Natura 2000-områder. 



Området er udlagt som råstofområde i regionplan 2005. 

Indstilling: Forslaget medfører ingen ændringer i Råstofplan 


Området er beliggende i jordbrugsområde uden særlige 

beskyttelseshensyn. Nord for området løber Voer Å, hvor 

der er en del beskyttede arealer og en økologisk 

forbindelse. Vurdering: Der skal ved råstofindvinding stilles 

vilkår, som sikrer Voer Å-dalen mod påvirkning. 

Indstilling: Forslaget medtages som graveområde i 




graveområder (Generelt). 



Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Hjørring 

D8 Piper Tegl 

Landejendom "Vejengård" samt jordareal matr.nr. 8 a Nørum 

by, Skallerup Ca. 28 ha 

Indvindingstilladelse J.nr. 8-70-3-821-0001-03 - 22.5 ha. Start 

1.11.2003 gælder til 31.10.2013. 


Forslaget indeholder en eksisterende indvinding af 

rødbrændende ler. Beskyttede vandløb gennemløber 

området, og der er også enkelte beskyttede sten- eller 

jorddiger. Området ligger i jordbrugsområde i Regionplan 

2005. 



D8 Piper Tegl 

Jordareal matr.nr. i v Sejlstrup Hgd. Sejlstrup, 142 tdl. 

Indvindingstilladelse nr. 8-70-3-829-04-88 

Der er i kortbilaget til forslaget angivet et betydeligt større 

område end den tilladelse, der refereres til. Det skitserede 

område indeholder flere eksisterende graveområder, mens 

de mellemliggende arealer blandt andet indeholder et 

område med beskyttelse af kirkeomgivelser og 

åbeskyttelseslinier omkring Liver Å og Tovbro Bæk. 




- For området ved Hundelev er der gennemført en VVMproces, 

men indvinding af ler er ikke påbegyndt endnu. 

Indvinding forventes opstartet inden for den nærmeste fremtid. 


2008 med hensyn til de arealer, der ligger udenfor 

eksisterende graveområder. 

Området er - i forlængelse af VVM-redegørelsen udlagt som 

råstofområde i tillæg til regionplan 2005. 





Området er beliggende i Frederikshavn og Hjørring 


Kommuner. Henholdsvis beliggende i regionalt 

- Der foretages indvinding af ler med et højt indhold af fine naturområde, naturområde og regionalt jordbrugsområde. 

partikler i området ved Kvissel. Dette område ønskes udvidet Dele af området er beliggende på den stenalderhavets 

til det viste. 

kystskrænt. Der er en del beskyttelseshensyn i området 

specielt koncentreret om Elling Å. Forslaget grænser i nord 

op til et Natura 2000 område. 

Interessen i området drejer sig om indvinding af 

rødbrændende ler. En indvinding der kun går til ringe dybde. 


Råstofplan 2008 med henblik på at afgrænse eventuelle 

områder til indvinding af rødbrændende ler. 

D26 LB Transport, v/Leon Levorsen 

Ansøgning incl. kortbilag vedrørende 5 ha stort areal på 

ejendommen matr.nr. 6v, Sørup, Tårs fremsendt af Hjørring 

Kommune i høring. 

Området er udlagt som råstofområde i Regionplan 2005 

Indstilling: forslaget medfører ingen ændringer i råstofplan 


D32 Toftegård Maskinstation, v/Flemming Christensen 

Ansøgning vedrørende ca. 1 ha stort areal på ejendommen Forslaget indeholder ansøgning om forlængelse af en 

Sdr. Havgårdsvej 50 fremsendt af Hjørring Kommune i høring. eksisterende indvinding af sand. Området ligger i 

jordbrugsområde i Regionplan 2005. 



D59 Brdr. Christiansen 

Fremsendt af Hjørring Kommune: 

Forslaget udgør en forlængelse mod øst af en eksisterende 


Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Hjørring 

Hermed fremsendes ansøgning om tilladelse til fortsat 

råstofindvinding i grusgrav på ejendommen Bollervej til videre 

foranstaltning. 


indvinding af sand og grus. Området er et midre 

skovområde. Området ligger i naturområde i Regionplan 

2005. Området er desuden særligt værdifuldt landskab, 

Kulturmiljø og Økologisk forbindelse. 

Området er beliggende i område med særlige 

drikkevandsinteresser. 


Råstofplan 2008 med henvisning til, at det er en 

fortsættelse af en eksisterende indvinding. 

E24 Jørgen M. Christiansen 

Ansøgning incl. kortbilag vedrørende 10 ha stort areal på 

ejendommen matr.nr. 1l Harpsø Gde., Tårs fremsendt af 

Hjørring Kommune i høring. 

Området ligger i naturområde i Regionplan 2005. Området 

er desuden særligt værdifuldt landskab. 


drikkevandsinteresser. Der har ikke tidligere været gravet i 

området. 



E48 Jørgen M. Christiansen 

Jeg vil gerne ansøge om, at få min ejendom Torpet By, 3a 

m.fl., Nørgårdsvej 6, 9830 Taars med i det nærliggende 

råstofområde, da jeg ved, der er både sand, grus og sten af 

god kvalitet i min jord. Selvfølgelilg med respekt for afstand til 

fredninger (gravhøje). 

Der ligger ansøgning hos Hjørring Kommune. 

Området ligger i naturområde i Regionplan 2005. Området 

er desuden særligt værdifuldt landskab. 


drikkevandsinteresser. Der har ikke tidligere været gravet i 

området. 








Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Jammerbugt 


Konkrete bemærkninger 

Jammerbugt Kommune har gennemgået de eksisterende 

råstofområder, restrummeligheden og tilladelser givet uden 

for de regionale råstofområder, se bilag. 

Denne gennemgang har givet anledning til en række forslag 

til mindre justeringer: 

2) Råstofområde vest for Halvrimmen bør tages ud af 

råstofplanen. Restkapacitet er beliggende op af bygrænsen 

og der er bygget boliger inden for områ-det. Ligeledes er 

området ved at få en ikke uvæsentlig rekreativ betydning for 

byen. 


Området har været udlagt som råstofområde i Nordjyllands 

Amt i over 20 år, og gravninge er foregået fra vest mod øst. 

Der mangler nu kun de mest bynære arealer der mangler at 

blive indvundet. 

Indstilling: Området udgår af graveområde i Råstofplan 


Halvrimmen 

Området er på ca. 40 ha. Restkapacitet kendes ikke 

Inden for området er der beskyttet natur, enkelte beskyttede 

søer opstået ved råstofgravning 

Der er opført nybyggeri i området 

Der er begrænsede drikkevandsinteresser. 

Området ligger bynært og har byplanmæssige interesser. 


Konkrete bemærkninger 

Jammerbugt Kommune har gennemgået de eksisterende 

råstofområder, restrummeligheden og tilladelser givet uden 

for de regionale råstofområder, se bilag. 

Denne gennemgang har givet anledning til en række forslag 

til mindre justeringer: 

1) Det er Jammerbugt Kommunes opfattelse, at råstofplanen 

skal sikre, at råstofgravene udnyttes bedre, således at man 

benytter sig af restforekomsterne i de eksisterende 

råstofgrave, før der udlægges nye områder Gennemgangen 

viser, at der ikke er behov for nye råstofområder inden for de 

næste 4 år. 

Området ved Kokkedal er et eksisterende råstofområde. 

Begrænsninger i forhold til fortidsminder er delvis foretaget i 

planlægningen, og den endelige afgrænsning foretages i 

administrationen. Området har i mange år været et vigtigt 

område til forsyning i Hanherred med anlægsmaterialer. 

Dette bekræftes af, at der fra virksomheder er stillet forslag 

om dels fastholdelse dels udvidelse af området. 

Indstilling: Området fastholdes som graveområde i 

Råstofplan 2008 - dvs. ingen ændringer. 

3) Området ved Kokkedal/Brovst bør begrænses i 

råstofplanen for at beskytte det særligt værdifulde landskab, 

bl.a. pga. de mange fortidsminder. 

Kokkedal/Brovst 

Området er på ca. 75 ha. Restkapacitet er på ca. 1 mio. m³ 

tilbage (kortlagt i 1980) 

Inden for området er der beskyttet natur, et enkelt beskyttet 

højbundsareal. Sydvest for området findes en del 

fortidsminder, og deres beskyttelseszone rækker ind over 

områdets grænser. Særligt værdifuldt landskab, bl.a. pga. de 

mange fortidsminder samt begrænsede og almindelige drikkevandsinteresser 

Ingen byplanmæssige interesser 

Ingen byplanmæssige interesser. 

D5 Aalborg Portland 

Området ved Tranum Klitplantage/Sandmosen, der blev 

optaget som regionalt råstofområde i regionplan 2005, 

forventes taget i brug i løbet af den skitserede 2 gange 12 års 

planhorisont. Der er Ca. 10 års indvinding tilbage i det 

eksisterende indvindingsområde, hvorefter vi forventer at 

kunne fortsætte indvindingen i det nye område. 

D19 Kaas Briketter 

Som led i foroffentlighedsfasen for den kommende regionale 

Området er udlagt som råstofområde i Regionplan 2005. 

Indstilling: Forslaget medfører ingen ændringer. 

Området ligger langs dennordvest-sydøstgående vej, der 


Udsagn: 


råstofplan ønsker Kaas bri ketter, at et område nord for det 

eksisterende indvindingsområde for sand ved Tranum 

Klitplantage/Sandmosen medtages i råstofplanen som 

råstofområde. Den nærmere af grænsning af området 

fremgår af det ved lagte kortbilag. 

Området forventes taget i brug i løbet af Ca. 10 år, når den 

nuværende indvinding afslut tes. Der er Ca. 10 års indvinding 

tilbage i det eksisterende indvindingsområde, hvorefter vi 

forventer at kunne fortsætte indvindingen i det nye område. 

D22 Gøttrup Grusgrav, Karsten Jespersen 

Undertegnede er advokat for Karsten Jespersen, Gøttrup, 

som i mange år har udvundet grus i Gøttrup. 

Således har min klient i nordenden af Gøttrup by udvundet en 

del af den eksisterende forekomst, jfr. vedlagte kopi af amtets 

tilladelse af 6. juli 2000. 

Endvidere udvinder min klient i øjeblikket grus på et areal 

tilhørende brdr. Kjeldsen, jfr. vedlagte kopi af amtets tilladelse 

af 6. august 2002 samt 18. december 2003. 


fører nord om det samlede graveområde. Det udgør en 

sammenhængende afskærmning fra vejen ind mod 

råstofindvindingen, og en sammenhængende klitrække er 

ydermere med ttil at fastholde den afskærmning. 

Indstillingen: Forslaget afvises som graveområde i 

Råstofplan 2008 under hensyn til det sammenhængende 

landskabsbillede. 

Området består af et søareal opstået ved grusgravning. 

Gusindvindingen i søen afsluttedes i 80'erne, og siden ha 

der været put- og take fiskesø. Mod Gøttrup by afgrænses 

området af en smal højderyg, som var resterne af det 

landskab, som der er blevet indvundet grus fra. Søen og 

skrænterne omkring er beskyttet efter 

Naturbeskyttelsesloven. 



Min klient har nu erhvervet et areal beliggende Gøttrupvej 311 

C, benævnt Gøttrup Fiskesø, beliggende umiddelbart nord for 

det areal, som tilhører brdr. Kjeldsen og som min klient i 

øjeblikket graver i. 

Jeg vedlægger et oversigtskort, som viser beliggenheden. 

Det areal, som min klient netop har købt, "Gøttrup Fiskesø", 

blev for mange år siden gravet og man udvandt det 

grusmateriale, som det dengang var rentabelt at udnytte. 

Da man var færdig med at grave i Gøttrup Fiskesø, foretog 

man ikke nogen form for retablering (sådan var det dengang) 

og området fremtræder råt. 

Jeg vedlægger nogle fotografier af området, således som det 

ser ud nu. 

I forbindelse med grusgravningen på det areal, som brdr. 

Kjeldsen ejer, har min klient således som det fremgår af 

tilladelsen pligt til at sørge for at få gennemgravet skellet på 

en sådan måde, at der ikke bliver efterladt en ryg og man kan 

således sige, at fiskesøen dermed allerede ad bagdøren i et 

vist omfang skal udnyttes råstofmæssigt i den sydlige ende. 

Da man for mange år siden gravede grusforekomsten i 

Gøttrup Fiskesø, udnyttede man ikke hele forekomsten, 

måske af økonomiske grunde, måske af tekniske, men der er 

stadig en stor forekomst tilbage, en forekomst som min klient 

gerne vil udnytte. 

Min klient har udarbejdet en ansøgning, som jeg for en 

sikkerhedsskyld vedlægger, idet jeg på min klients vegne 

gerne vil have tilladelse til at udnytte den forekomst, der 

stadig er både i sydskellet op mod brdr. Kjeldsens ejendom, 

men også i øvrigt, idet forekomsten er af betydning for den 

lokale forsyningssituation, idet alternativet er forekomster 

liggende langt væk i Ars eller Hobro. 

Søen drives i øjeblikket som et put and take-fiskeri. 

Jeg har forstået, at den nuværende fiskes ø betragtes som 


Udsagn: 


værende omfattet af beskyttelsen benævnt i 

naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket, da der er tale om en 

kunstig sø, næppe er helt korrekt, men uanset dette vil en 

udnyttelse af grusforekomsterne i søen og en efterfølgende 

retablering jfr. nedenfor ikke medføre, at der sker umistelige 

tab af naturværdier, tværtimod, idet den flora og fauna, der på 

nuværende tidspunkt er i søen, uden problemer vil kunne 

genskabes. Det er faktisk således, at min klient har 

konsulteret professor Thomas Høyrup, som har meddelt ham, 

at det faktisk er en skam, at fiskesøen ikke har den dybde, 

som udgør et levende, ægte og selvkørende økosystem, 

hvilken den ville kunne få, hvis man tillader udnyttelse af 

resten. 


Med den nuværende utilstrækkelige dybde er det for 

eksempel nødvendigt at have en energiforbrugende iltpumpe 

kørende i sommerhalvåret for at undgå fiskedød m.v., og det 

vil man kunne undgå, hvis søen bliver dybere. Det er derfor 

for søen en væsentlig mere bæredygtig løsning på lang sigt at 

udnytte, at bund materialet, der fjernes, og som kan bruges 

som råstof, dermed kan betale for opgravningen, og der vil 

ikke være støj- eller støvgener forbundet med udvindingen, 

idet denne vil foregå ved hjælp af den moderne teknologi, 

ligesom gruset på bunden af søen jo vil være vådt og derfor 

ikke støver. 

Professor Høyrup angiver videre, at hvis man kan undgå den 

energiforbrugende iltpumpe, vil dette også have betydning for 

både energiforbrug og CO2-udslip på længere sigt, og det vil 

gøre sø-miljøet naturligt reproducerende. 

Det siger sig selv, at min klient vil anbringe sorteranlæg m.v. 

så langt væk fra bebyggelserne som muligt, dvs. mod øst, og 

min klient vil gerne, hvis det ønskes, påtage sig at opføre en 

mindre vold omkring sorteranlægget, således at enhver form 

for støjgener undgås. 

Det kan tænkes, at gravningen vil foregå i vinterhalvåret, 

således at søen i sommersæsonen fortsat kan bruges som 

fiskesø og rekreativt vand for omegnen. 

Hvis min klient får tilladelsen til at udnytte grusforekomsten i 

Gøttrup Fiskesø, vil han gerne forpligte sig til efter nærmere 

drøftelse med Dem at foretage en efterbehandling af søen, 

som vil gøre, at den i stedet for som nu blot at være en sø 

med stejle skrænter, da vil kunne ændres til et sted med store 

naturrnæssige værdier til glæde for alle. 

Min klient har en ide om, at man måske, hvis det er ønskeligt, 

når søen er gravet ud, vil kunne etablere en badestrand til 

brug for de lokale beboere og i forbindelse med dette indrette 

efterbehandlingen også efter dette. 


Jetsmark- bilag 6 

Matriklen ligger lige nord for det eksisterende råstofområde 

(rød stregfarve). Der er foretaget en boreundersøgelse på 

matriklen /5/, som dokumenterer at sedimenterne er sandede, 

mellemkomet og grusholdige. Der foreligger endvidere en 

råstofkortlægning af det eksisterende råstofområde /6/, som 

grænser op til det foreslåede mod syd. 

Forslaget udgør en mindre udvidelse mod nord af det 

eksisterende graveområde ved Kaas. Området er, som 

store dele af det eksisterende graveområde beliggende i 

indvindingsopland til vandværker. 

Området er beliggende i skovrejsningsområde. 

Med denne udvidelse vil det ikke væremuligt at fortsætte 

indvindingen nordpå, men udvidelsen kan være med til at 

give en bedre afrundingen af gravningen mod nord. 


Udsagn: 


D46 Sårup Grusværk ApS 

- Kort C - her er eksisterende tilladelse, som ønskes udlagt 

som indvindingsområde for råstoffer (omridset med brun 

streg). 


Indstilling: området medtages som graveområde i 




D52 Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning 

Jeg har på nuværende tidspunkt en ansøgning liggende i Området udgør en nordøstlig forlængelse af det 

Jammerbugt Kommune, angående indvending af råstoffer på eksisterende graveområde Gøttrup Rimme. Området ligger i 

matr.nr. 8e Fjerritslev By, Kollerup. 


Den 10. november 2006 modtog Nordjyllands amt min 

ansøgning om at indvinde sand, sten og grus på den 

ovennævnte ejendom. Ansøgningen (J.nr.: 8-70-3-811-0004- 

06), blev videresendt til Jammerbugt Kommune, hvor sagen 

endnu ikke er blevet behandlet. 

Arealet grænser opad et godkendt råstofområde, jeg ønsker 

derfor at få forlænget det eksisterende råstofområde, da der 

på matr.nr. 8e fjerritslev By, Kollerup er en god mængde 

sand, sten og grus. 

Der er et enkelt beskyttet naturområde indenfor arealet. Der 

er en økologisk forbindelse i den vestlige del af området, 

som fortsætter ned gennem det eksisterende graveområde. 

Graveområdet ved Gøttrup Rimme har gennem årtier været 

omfattet af en lang række mindre indvindinger, som står 

mere eller mindre efterbehandlede tilbage. Det er uklart, 

hvor meget råstof der egentlig er tilbage i området. 

Indstilling: Området udpeges til interesseområde i 

Råstofplan 2008 med henblik på en samlet afvejning af 

råstofinteresserne sammen med arealerne i det 

eksisterende graveområde. 

D52 Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning 

Brev af 17. august 2007: 

Stenbjerg hul ligger umiddelbart vest for et tidligere 

råstofindvindingsområde, der nu fungerer som p-plads med 

offentlige vejindgang fra 2 sider. 

Stenbjerg hul ligger i Vester Thorup Klitplantage, og er tæt 

bevokset med lav bjergfyr. Der er ikke sommerhuse eller 

helårsbebyggelse i nærheden af Stenbjerg hul og derfor er 

der ikke mange som gæster området. 

Ifølge råstofkortlægning i Fjerritslev Kommune marts 1982 

rapport nr. 4, er der foretaget boringer i Stenbjerg hul og i 

henhold til disse boringer er der store forekomster af klasse A 

søsten, som jo bekendt er velegnet til betonindustrien, og er 

en stor mangelvare. 

Min farfar Christian Olsen var grusgraver i den gamle 

grusgrav, og han etablerede Ralvejen, som går direkte fra 

Thorupstrandvej og hen til den tidligere grusgrav. Da 

Stenbjerg hul, som sagt grænser op til den gamle grusgrav, er 

der på nuværende tidspunkt vejadgang til Stenbjerg hul. 

Jeg er af den overbevisning at åbningen af et nyt 

råstofområde i Stenbjerg hul, er yderst velegnet da områder 

ligger ugeneret. Med en veltilrettelagt og ombyggelig udført 

indvindingsplan vil der blive taget hensyn til ormådets 

naturværdier, og området vil derfor ikke blive påført mange 

gener. 

Jeg håber De vil tage dette område med i Jeres overvejelser, 

da Stenbjerg hul er et interessant bud på et nyt råstofområde. 

Området er beliggende ud til kysten vest for Vester Thorup i 

nordenden af Vester Thorup Klitplantage, delvis indenfor 

klitfredningsgrænsen. Det er i Regionplan 2005 belliggende 

i regionalt naturområde. Det ligger i særligt værdifuldt 

landskab og geologisk beskyttelsesområde. Gennem hele 

området strækker sig arealer beskyttet efter 

naturbeskyttelsesloven. 

Syd for området er belliggende et område med særlige 

drikkevandsinteresser. 

Interessen for at indvinde drejer sig om klasse A-sten til 

beton, hvilket der ikke er tvivl om, findes i området. 

Planlægningen har i mange år vurderet, at disse ikke skulle 

indvindes i kystzonen, og det har været et mål både i 

Jammer Bugt og Vigsø Bugt at afvikle denne indvinding. 

Naturværdierne vurderes at være for store. 



D54 Dangrus apS 

Hermed fremsendes kort med interesseområder, som vi 

ønsker at få med i den ny regionplan 2007: 



Udsagn: 


C. Kort over råstoffer Kokkedalsmark, 9460 Brovst 




B. Kort over råstoffer Ågårdskovvej, 9690 Fjerritslev 



Området er beliggende sydøst for Fjerritslev i 


Der findes i området flere gravhøje og også beskyttede 

sten- eller jorddiger. Herudover findes der kun få 

beskyttelseshensyn i området. 

Indstilling: Området udlægges som interesseområde i 

Råstofplan 2008 med henblik på dels at kortlægge 

råstofforekomsten, dels at afveje indvinding overfor de 

øvrige interesseri området. 




A. Kort over råstoffer Klim by, Thistedvej/Terpvej, 9690 

Fjerritslev 

D58 Chr. Guldhammer Jensen A/S 

Undertegnede firma anmoder om: Resten af 2L flegum By, 

torslev kommer med ind under råstofindvindingsområdet. 

Området er omfattet af en eksisterende tilladelse til 

råstofindvinding. Området er beliggende i jordbrugsområde i 

Regionplan 2005. 



Forslaget udgør en mindre udvidelse mod vest af det 

eksisterende graveområde ved Kokkedal. Området ligger i 


E12 I/S Nesgaard, v/Nordjysk Udvalg for Landboret 

Jeg henvender mig på vegne af ejerne af ejendommen 

Nesgård, 1/S Nesgaard, V/ Niels Chr. Jørgensen og Niels 

Jørgen Jørgensen, Nesgårdsvej 39, 9460 Brovst. 

Jeg anmoder om, at det beskrevne areal af matr.nr. 1b 

Næsgård, Ø. Svenstrup på ca. 18,9 ha optages i 

råstofplanen, idet ejerne forventer at der kan indvindes grus 

og sand fra arealet. En del vil antagelig udgå på grund af 

nærheden til bygninger, men afgrænsningen viser det areal 

I/S Nesgaard råder over. 

I forbindelse med byggeri har de fået foretaget vedlagte 

geotekniske undersøgelse i indtil 4 m under terræn. To af 

prøverne er dog taget på steder, hvor overjorden var rømmet 

af, så boringerne viser forholdene dybere end 4 m ned. 

Under muldlaget findes et lag med grus som kan være 

Området ligger delvis i kystzone, i lighed med det 

eksisterende graveområde. Området er beliggende i 

område med særlige drikkevandsinteresser. 

Området er beliggende i særligt værdifuldt landskab, og for 

den sydlige dels vedkommende i kulturmiljø i tilknytning til 

de mange gravhøje sydvest for graveområdet.. 

Med denne udvidelse skønnes det ikke at være muligt at 

fortsætte indvindingen mod vest. 


Råstofplan 2008, idet de fortidsminder der findes beskyttes i 

forbindelse med indvindingen. 

Området er beliggende i naturområde i Regionplan 2005. 

Området er beliggende i særligt værdifuldt landskab og i 

værdifuldt kulturmiljø. Langs grænserne af området er der 

dels beskyttede diger, dels enkelte beskyttede naturarealer. 

Området er omfattet af en økologisk forbindelse. 

Derudover er der ikke særlige beskyttelseshensyn i området. 




Udsagn: 


lerblandet, men dybere findes grus, sand og sten. 


Arealet ligger i skel med en grusgrav, der har været benyttet 

af fa. Guldhammer. 

Der har været henvendelser fra potentielle indvindere, så 

ejerne vil gerne lade arealet overgå til råstofudnyttelse i 

stedet for landbrug. 

Ejerne mener indvindingen lader sig indpasse i det 

landskabelige indtryk, for den vil finde sted i et let kuperet 

terræn, hvor indvindingen vil ske i en bakke. Retableringen vil 

kunne ske uden at landskabets karakter ændrer sig. Der vil 

være lidt anden hældning på skråninger, men det vil ikke 

skille sig meget ud fra omgivelserne. 

Hvis der er behov for yderligere oplysninger står ejerne og jeg 

gerne til rådighed. 

Vedlagt 13 sider bilag. 






Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Mariagerfjord 


Endvidere anmodes om, at regionalt rastofområde 

Tofte/Hobro nordøst tilknyttes betingelser om, at nye 

gravetilladelser kun kan gives så området langs Hobro s 

Industri Nord graves først. 


En stor del af det sydlige område langs Industri Nord er 

allerede gravet. 

Der mangler enkelte matrikler mellem dem som allerede er 

udnyttet. 

Der er ikke aktive grave i denne del i dag. 

Den eneste åbne grav ligger i det nordøstlige hjørne. Det 

kan være vanskeligt at knytte etapedeling til et 

graveområde, som allerede er udnyttet så meget, som Tofteområdet 

er på nuværende tidspunkt. Problemerne med 

Industri Nord må kunne løses med en lokalplanlægning, der 

sætter de områder, hvor der er behov for at få indvundet 

råstofferne i nærmeste fremtid i fokus. 



D8 Piper Tegl 

Lergrave i Vindøregi: 

Visborg, Mariagerfjord Kommune - Matr.nr. 46i Visborg By, 

Visborg - Visborgvej, Hadsund 

Der findes ler på et lidt større areal end der ejes. 

Gravetilladelse er aktiv, ny er på vej. 

D8 Piper Tegl 

Lergrave i Vindøregi: 

Hvornum, Mariagerfjord Kommune - Matr.nr. 21m Hvornum 

By, Hvornum - Lindumvej 21, 9500 Hobro 

Der findes kun denne forekomst, som ikke er i et 

råstofindvindingsområde. Gravetilladelse er aktiv. 

Arealet er for størstedelen beliggende indenfor eksisterende 

graveområde. Forslaget omfatter en lille udvidelse mod 

nord. 

Der er ikke særlige beskyttelseshensyn i dette område. 

Indstilling Graveområdet udvides i Råstofplan 2008. 

Området er omfattet af en eksisterende tilladelse. Området 

er beliggende i Natura 2000 område langs Skals Å. 

Den gældende tilladelse kan forlænges, men der kan ikke 

påregnes udvidelse af arealet. 



D9 Kurt og Carlo Kristensen A/S 

Ved planlægning af råstofplan 2007 ønsker vi at "reservere" 

arealer i forbindelse med arealer som vi har tilladelse til 

råstofindvinding på og få det kortlagt som råstofområde. 

Vedlagt kort hvor rød skravering er vores eksisterende tilladte 

råstofgraveområde. Blå skravering er ønsket reserveret til 

råstofgraveområde. 

D45 Døstrup Vognmandsforretning ApS 

Under henvisning til møde den 20/6 2007 vedr fremtidige 

Råstofområder fremsendes hermed kortbilag fra Døstrup 

Vognmandsforretning Aps Arealerne er i forlængelse af 

nuværende grusgrav. Godkendte 

grave/efterbehandlingsplaner foreligger. 

Forslaget omfatter arealer beliggende mellem Motorvejen 

og Kongsvad Møllebæk (Natura 2000-område) Den 

omfatter blandt andet ådalsskrænterne, og her er placeret 

flere beskyttede gravhøje og sten- eller jorddiger. Der er en 

aktiv grav centralt i området. 

Indstilling. Forslaget medtages som interesseområde i 

Råstofplan med henblik på en mere detaljeret afgrænsning 

af de områder, hvor der kan ske råstofindvinding. Evt. 

gennem en VVM-redegørelse. 

Forslaget omfatter arealer i tilknytning til eksisterende 

indvinding. Det grænser op til enkelte beskyttede arealer 

efter naturbeskyttelsesloven. 

Derudover er der ikke registreret særlige 

beskyttelseshensyn. 



D60 

E. Dyrlund Sten- og Grusværk ApS 


Udsagn: 


Fremsendt af Mariagerfjord Kommune: 

Matr.nr. 2g Gunderup By, Svenstrup - Birkedalsvej 10. 


Forslaget udgør en mindre udvidelse mod nordvest af det 

eksisterende graveområde ved Gunderup. Området er, som 

det eksisterende graveområde beliggende i 

drikkevandsområde. 

Området er delvis tilplantet med skov. Mod vest er der et 

mindre dalstrøg med beskyttede engarealer og et beskyttet 

vandløb. 

Med denne udvidelse vil det ikke væremuligt at fortsætte 

indvindingen mod vest, men udvidelsen kan være med til at 

give en bedre afrunding gravningen. 


Råstofplan 2008, idet de nødvendige hensyn tages for at 

sikre de beskyttede naturarealer mod vest. 

E15 Nicolaj Sørensen 

Ved udarbejdelse af ny råstofplan 2007 anmoder 

undertegnede om at matrikel nr. 4a Svenstrup sogn, 9550 

Mariager, udlægges til grusindvindingsområde. Arealet 

fremgå på medfølgende kopi af matrikelkort. 

Arealet er kortlagt i undersøgelse udført af Århus Amt. 

1 kortbilag vedlagt. 

Forslaget består af 2 delområder, et vest for jernbanen nord 

for Svenstrup, og et øst for jernbanen. Mens området Vest 

for jernbanen vil betyde åbning af en ny virksomhed adskilt 

fra den hidtidige grave virksomhed, ligger det østlige areal i 

indenfor kort afstand af de ældre grave. 

Dele af det vestlige område ligger i bevaringsværdigt 

kulturmiljø, og tæt på Svenstrup. Desuden er der flere 

gravhøje på arealet. 

Det østlige område er delvis skovtilplantet, og det grænser 

op til flere arealer, der er beskyttet efter 

naturbeskyttelsesområdet. 

Indstilling: Det vestlige delområde afvises som 

graveområde i Råstofplanen, mens det østlige delområde 

medtages som interesseområde i Råstofplan 2008. 

E20 Ole Stevnsgaard Nielsen 

Nuværende graveområde i Kjellerup/Gunderup ved Mariager 

ønskes udvidet så matr. nr. 1 q Kjellerup Hgd, Svenstrup og 

matr. nr. I r Kjellerup Hgd, Svenstrup også er omfattet. 

Der er foretaget grave prøve tre steder på matr. nr. i r 

Kjellerup Hgd, Svenstrup, af entreprenør Arne Christensen 

Randrupvej 25, True 9550 Mariager Tlf. 86478100 

/40111515. Disse prøver viste, at der er grus, sand og sten. 

Der er foreslået en udvidelse mod sydøst, syd om Kjellerup 

Skov. Udover skovinteresserne rummer området en 

gravhøj. Mod sydøst grænser området op til Natura 2000- 

område. 



Som det kan ses på vedlagte kort graves der på marken, som 

støder op til 1q. Derved er 1q og 1r de sidste matrikler med 

grus og sten i dette område. Dermed vil det være 

hensigtsmæssigt at disse to matrikler medtages i 

råstofplanen, som indvindingsområder. Hvis disse matrikler 

bliver tildelt indvindings ret vil det ikke give yderligere gener 

for beboerne i området. Ydermere er infrastrukturen bygget 

op til tung transport i forvejen. 

Efter indvinding vil det være formålstjenlig, at matr. nr. 1 r. 

bliver tilplantet med løvskov da området grænser op til 

nuværende skov. 

Har talt med Biolog fra Mariager Fjord Kommune, Rasmus 

Frederiksen forud for denne ansøgning. Han var positiv over 

for forslaget. 

Frederik Neergaard-Petersen har givet sit samtykke til denne 


Udsagn: 


samlede ansøgning. 

E28 Landinspektør Henning Elmstrøm 

Stort kort, men intet brev eller lignende. 


Forslaget omfatter en større udvidelse af råstofområdet ved 

Gunderup i Mariagerfjord Kommune. 

Udvidelsen er først og fremmest foreslået mod nord ind i 

skovområdet Nonneholt og mod nordvest nord for Fjeldsted. 

Endelig er der også foreslået en mindre udvidelse mod 

sydvest ind i Kjellerup Skov. Udover skovinteresserne 

rummer området flere gravhøje og veteranjernbanen 

Mariager Handest. Mod sydøst grænser området op til 

Natura 2000-område. 

Nonneholt Skov grænser op til Industriområde Mariager Syd. 

Indstilling: De foreslåede udvidelser, med undtagelse af de 

arealer, der ligger øst for det nuvæørende graveområde, 

udlægges til interesseområde i Råstofplan 2008 med 

henblik på en detailafgrænsning af de områder, der kan 

foregå råstofindvinding i. Evt. gennem VVM-redegørelser. 

E51 Leo Nielsen 

Kun fremsendt kortbilag. 

Forslaget omfatter arealer i tilknytning til eksisterende 

indvinding vest for Døstrupvej. Øst fo vejen er der enkelte 

beskyttede vandhuller efter naturbeskyttelsesloven. 

Derudover er der ikke registreret særlige 









Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Morsø 

A31 Skamol A/S 

De 2 molerindvindende selskaber Damolin A/S og Skamol 

A/S har gennem de sidste mere end 25 år administreret og 

indvundet moler i tæt samarbejde og dialog med statslige, 

amtslige og kommunale myndigheder. Derudover har andre 

interessenter såsom museer og skovdistrikter været med i 

den såkaldte molergruppe, som mødtes årligt for at 

planlægge og følge op på den fremtidige og igangværende 

indvinding. 


De råstofområder, der var udlagt i amternes regionplan 

2005 danner udgangspunkt for den revision, der foretages i 

nærværende planlægning. Derfor er molerområderne også 

med, som de var vist i regionplan 2005 fra Viborg Amt. 


Det arbejde i molergruppen ønsker Skamol A/S, og så vidt vi 

er orienteret også Damolin A/S, at fortsætte efter etablering af 

regionerne og den ændrede fordeling af kompetencer mellem 

regioner og kommuner. 

Skamol A/S foreslår derfor at der i det nye regi officielt 

gentoptages de traditionelle molergruppemøder, hvor alle 

interessenter stadig bør være repræsenteret. 

Vi vil dermed i fællesskab kunne sikre forsyning af moler i 

lang tid fremover, økonomisere med resursen og sikre en 

retablering af graveområderne til gavn for både natur og 

lokalbefolkning, hvilket netop er intentionen bag den 

kommende råstofplan. 

Skamol A/S ønsker desuden at de områder, der er udlagt til 

indvinding af moler i den gamle regionplan for Viborg Amt alle 

fastholdes som sådan i regionens kommende råstofplaner 

som råstofgraveområder. Det drejer sig specifikt for 

områderne Ejerslev, Stærhøj og Mosebjerg på Mors. 

B16 Morsø Kommune 

Regionsrådet har udsendt et debatoplæg med indkaldelse af 

idéer og forslag til den regionale rå stofplan med frist til den 

17. august 2007. 

I vedlagte notat "Råstofplanlægningen på Mors" har 

kommunen forsøgt at gøre status over råstofsituationen på 

Mors. 

På baggrund af notatet har Morsø Kommune følgende 

bemærkninger til den kommende råstofplan: 

Morsø Kommune vurderer, at de nuværende 

råstofgraveområder til indvinding af moler på Nordmors 

indeholder tilstrækkelig med reserver til at dække den 

kommende planperiode på 12 år. Om fanget af de 

tilgængelige ressourcer vil formentlig også kunne dække 

planperioden. Dette forventes nærmere afklaret i forbindelse 

med de forudgående VVM-undersøgelser. 

Morsø Kommune vurderer ligeledes, at mængden af 

tilgængelige ressourcer til indvinding af sand, grus og sten i 

de nuværende graveområder ved Sønderherreds Plantage 

langt fra vil dække for bruget på Mors i planperioden. 

Kommunen skal derfor anmode om, at der i forbindelse med 

udarbejdelsen af den første regionale råstofplan udlægges to 

mindre arealer til dækning af det forventede forbrug inden for 

de næste 4 år. Arealerne fremgår af vedlagte kort. 

Region Nordjylland har i samarbejde med Morsø Kommune 

igangsat et kortlægningsarbejde omkring Sønder Herreds 

Plantage på Sydmors. Arbejdet er sat i gang som følge af, 

at Viborg Amt i 2006 har kalkuleret, at der kun er få reserver 

af sand, grus og sten i de udlagte graveområder. Morsø 

kommune foreslår kortlægningsområdet udlagt som 

interesseområde i Råstofplanen. Desuden foreslår 

kommunen 2 konkrete arealer i tilknytning til eksisterende 

råstofgrave udlagt som graveområder. 

Området omkring plantagen er belagt med en række 

beskyttelseshensyn. En del fredede gravhøje og sten- eller 

jorddiger (Skovdiger) Skovrejsningsområde og særligt 

beskyttelsesområde. Den østlige del er desuden udpeget 

som særligt drikkevandsområde. 

Med hensyn til skovrejsningsområderne vil et udlæg af 

graveområder medføre en konsekvensrettelse af disse, idet 

skovrejsningen så må afvente råstofindvindingen. 

Indstilling: De to mindre arealer, kommunen har foreslået 

udpeges til graveområde i råstofplan 2008, mens det øvrige 

område udpeges til interesseområde, med henblik på en 

nærmere afvejning og afgrænsning af graveområder når 

kortlægningen er afsluttet. 

Endelig forventer Morsø Kommune, at resultaterne af den 

kommende kortlægning og den efterfølgende 

interesseafvejning i området omkring Sønderherreds 


Udsagn: 


Plantage vil resultere i udlæg af yderligere graveområder til 

sand, grus og sten og at disse områder indarbejdes i den 

regionale råstof-plan i forbindelse Regionsrådets 

gennemgang af planen om 4 år. 


Indtil da foreslår kommunen, at der udlægges et 

råstofinteresseområde svarende til det område, som regionen 

har tilbudt at kortlægge i efteråret 2007. 

Indvindingen foregår efter følgende tilladelser: 

Firma: Sindbjerg Grusgrav ApS - Område: Sønderherreds 

Pl. - Årlig mængde (m³): 80.000 - Udløb af tilladelse: 

30.06.2011 

Firma: Redsted Grusgrav ApS - Område - 3 arealer syd for 

plantage - Årlig mængde (m³): ca. 120.000 - Udløb af 

tilladelse 31.08.2014 (2 udløber 2011) 

Firma: Kræmmerdal Grusgrav - Område: Vest for plantagen - 

Årlig mængde (m³): 50.000 - Udløb af tilladelse: 31.03.2010 

Firma: Lyngblomstens Grusgrav - Område: Syd for 

plantagen - Årlig mængde (m³) 30.000 - Udløb af tilladelse: 

31.10.2010 

Firma: Nykøbing Flisefabrik - Område: Øst for plantagen - 

Årlig mængde (m³): 3.000 - Udløb af tilladelse: 31.12.2013 

Der indvindes for tiden ca. 200.000 m3 sand, grus og sten 

årligt svarende til Ca. 2/3 del af den årlig tilladte mængde. 

På denne baggrund foreslår kommunen, at det nuværende 

råstofgraveområde udvides med to mindre områder i den 

regionale råstofplan. Disse arealer forventes - sammen med 

restressourcerne i de nuværende grave at kunne dække 

råstofbehovet inden for de næste 4 år. 

Sammenfatning og konklusion 

Morsø Kommune vurderer, at de nuværende 

råstofgraveområder til indvinding af moler på Nordmors 

indeholder tilstrækkelig med reserver til at dække den 

kommende planperiode på 12 år. Omfanget af de 

tilgængelige ressourcer vil formentlig også kunne dække 

planperioden. Dette forventes nærmere afklaret i forbindelse 

med de forudgående VVM-undersøgelser. 

Morsø Kommune vurderer ligeledes, at mængden af 

tilgængelige ressourcer til indvinding af sand, grus og sten i 

de nuværende graveområder ved Sønderherreds Plantage 

langt fra vil dække forbruget på Mors i planperioden. 

Kommunen skal derfor anmode om, at der i forbindelse med 

udarbejdelsen af den første regionale råstofplan udlægges to 

mindre arealer til dækning af det forventede forbrug inden for 

de næste 4 år. Arealerne fremgår af vedlagte kort. 

Endelig forventer Morsø Kommune, at resultaterne af den 

kommende kortlægning og den efterfølgende 

interesseafvejning i området omkring Sønderherreds 

Plantage vil resultere i udlæg af yderligere graveområder til 

sand, grus og sten og at disse områder indarbejdes i den 

regionale råstofplan i forbindelse Regionsrådets gennemgang 

af planen om 4 år. 

Indtil da foreslår kommunen, at der udlægges et 

råstofinteresseområde svarende til det område, som regionen 

har tilbudt at kortlægge i efteråret 2007. 


Udsagn: 


D3 Damolin A/S 

Fremtidig indvinding 

Med mindre vi hører andet fra Region Nord forventer vi, at 

den "gamle" råstofplan for molerindvinding i Regionplan 2005 

for Viborg Amt stadig er gældende. I denne plan på side 133 

kort 19C er områderne Ejerslev og Sundby (Stærhøj - 

Mosebjerg og Enggården) udlagt som råstofområder. 

Vi forventer således, at de områder, der hidtil har været 

udlagt til råstofindvinding for moler på Mors, også er med i 

Region Nords fremtidige planlægning. 

Nære fremtidige planlægninger: 

Stærhøj-området 

Da intet er statisk, er vi også indenfor molervirksomhederne 

ved at handle rundt på ejerforholdet til rettighederne på 

indvindingen af moler. Denne handel er dog ikke endelig 

afsluttet, men forventes bl.a. at munde ud i, at Damolin 

overtager rettighederne fra Skamol i området benævnt 

Stærhøj. 


De råstofområder, der var udlagt i amternes regionplan 

2005 danner udgangspunkt for den revision, der foretages i 

nærværende planlægning. Derfor er molerområderne også 

med, som de var vist i regionplan 2005 fra Viborg Amt. 

Ønskerne om at fremrykke nogle områder - specifikt 

Stærhøj og Ejerslev Nord (det sidste er 

råstofundersøgelsesområde i Regionplan 2005 - og 

videreføres som interesseområde i Råstofplan 2008) 

betyder for råstofplanlægningen, at der skal laves om i den 

takt indvindingen skal foregå på. Der vil blive taget stilling til, 

om der skal tillæg til råstofplanen, når VVM-redegørelser for 

de to områder skal behandles 

Indstilling: Forslaget medfører ingen ændringer for 

nuværende. 

Det betyder samtidig, at Damolin indenfor 3-5 år vil indsende 

ansøgning om indvinding af moler i dette område sammen 

med en VVM-redegørelse, da indvindingen vil strække sig ud 

over 10 år. 

Ejerslev Nord 

Det er ligeledes forventeligt, at molerindvinding i Ejerslev 

Nord vil påbegyndes tidligere end år 2021 som tidligere 

angivet i Regionplan 2005. Vi forventer, at indvinding i dette 

område vil iværksættes omkring år 2012. Dette - ligesom 

opstart af Stærhøj skyldes, at vi har haft nogle skuffende 

oplevelser rent mængdemæssigt af brugbart moler i området 

United Moler, ligesom udgifterne til indvindingen har været 

omkostningstung. 

Indvindingstilladelse med VVM ansøgning vil ligeledes 

indenfor et par år blive fremsendt for dette område. 

D13 Nykøbing Flise- og Mørtelfabrik A/S 

Hermed fremsendes idé/ønske om fremtidig udvinding af 

sand til mørtelfremstilling for virksomheden Nykøbing Fliseog 

Mørtelfabrik A/S, Næssundvej 218, 7980 Vils. 

Nuværende udvindingsområde mrk. gul 

Fremtidig udvindingsområde mrk. rød 

2 kortbilag vedlagt 















Dette gælder således også hovedparten af firmaets forslag, 

idet det kun er den østlige del, der er med i kommunens 

forslag til udvidelse af graveområdet. 

D53 Sindbjerg Grusgrav ApS, Kløvenhøj 

Hermed fremsendes forslag til nyt råstofindvindingsområde i 

Morsø sønderherreds Plantage. 




Udsagn: 


Området er arealmæssigt ret begrænset, men da der dels er 

gravet umiddelbart ved siden af områderne, og da vi selv har 

gravet prøvehuller med gravemaskine, er vi overbevist om, at 

området indeholder gode grusforekomster. 

Hvad angår den øvrige del af Morsø Sønderherreds Plantage, 

er det også interesseområde, men kendskabet til 

grusforekomsterne er meget beskedne, og derfor henvises til 

Morsø Kommunes oplæg til en nærmere undersøgelse af 

råstofforekomsterne i hele området. 














D55 Lundgaard Teglværk A/S, v/Frank Advokatfirma 

Jeg er advokat for Lundgaard Teglværk A/S, CVR-nr. 

38016210, Lundgårdsvej 10, 7850 Stoholm. 

Til brug for udarbejdelse af ny råstofplan kan jeg oplyse, at 

mine klienter har konstateret forekomster af rødler på 

ejendommen Nordmosevej 56, 7950 Erslev, tilhørende Jens 

Boe Søndergaard, matr.nr. 18d Solbjerg By, Solbjerg m.fl., jfr. 

Kopi af matrikeludskrift af 20/7 2001 og senere 

ejendomsopslag. 

Ejendommen bedes medtaget i den ny råstofplan. 

Dette gælder således også hovedparten af firmaets forslag, 

idet det kun er den vestlige del, der er med i kommunens 

forslag til udvidelse af graveområdet. 

Området er omfattet af en anmeldt ret til indvinding af 

rødbrændende ler i henhold til råstofloven. Denne ret 

gælder frem til 2028. 

Iflg. Regionplan 2005 er området beliggende i særligt 

beskyttelsesområde, særligt drikkevandsområde og i 

primært jordbrugsområde. 

Indstilling: Forslaget udlægges til interesseområde i 

råstofplan 2008. 

D57 B. C. Udlejning/grusgrav, v/Jan Nielsen 

Vedrørende areal til råstofindvinding til den kommende 

regionplan. 

- Arealet er beliggende: Plantagen 23 tilhørende: I/S Larsen, 

Østervang 67, Mollerup, 7900 Nykøbing M. 

Jeg har efter høst besigtiget arealerne, og jeg er overbevist 

om, at der er brugbare råstoffer af sand/sten af høj kvalitet. 

2 Kort vedlagt. 















Dette medfører, at firmaets forslag også indstilles udlagt til 

interesseområde i råstofplan 2008. 






Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Rebild 

D8 Piper Tegl 

Bælum, Rebild Kommune - Matr.nr. 23t Bælum By, Bælum - 

Dragsgårdsvej 9 Bælum (Smidievej 8b) 

Gravetilladelse er aktiv. Der findes meget mere ler. Naboen - 

vognmand- solgte ler til Nr. Uttrup. Meget stor forekomst. 

I området findes der desuden en del forekomster af rigtig god 

ler. 

D8 Piper Tegl 

Smidie, Rebild Kommune - Matr.nr. 3a Smidie By, Bælum 

Gravetilladelse er udløbet, men kan generhverves. Området 

støder op til allerede afgravet områder Der findes meget store 

arealer udenfor det ansøgte - blåler. Tidligere blev der gravet 

af Smidie Teglværk. 

D10 Jørn Riise 

Vedr.: Journalnr. 8-70-3-843-0002-04 

Undertegnede tillader sig hermed, at ansøge om, at 

ovennævnte journalnr. bliver udlagt til 

råstofindvindingsområde. 

Begrundelsen herfor, er at Regionen anmoder om gode ideer 

til fremskaffelse af sand sten og grus. 

Min opfattelse er, at der er stor mangel på disse materialer i 

hele det nordjydske område til etablering og efterbehandling 

afveje rn.v. 

Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at mit areal med grus 

sand og sten er let tilgænge ligt og der tidligere er givet 

tilladelse fra Skørping Kommune og Nordjyllands Amt. 

Såfremt ovenstående giver anledning til Deres kommentarer, 

hører jeg gerne. 


Området er beliggende indenfor et eksisterende 

graveområde udlagt i Regionplan 2005 

Indstilling: Forslaget medfører ingen ændringer 

Området er belliggende på Smidie-bakkeøen. Området 

ligger i Natura 2000-område, derudover ligger det i særligt 

værdifuldt landskab og i økologisk forbindelse. 


2008 med henvisning til de store beskyttelsesinteresser der 

ligger på området. 

Der blev i området i 2006 meddelt tilladelse fra Nordjyllands 

Amt til indvinding af 100.000 m3 grus årligt fra dette 

område. Tilladelsen blev påklaget til Naturklagenævnet, 

som omgjorde den med henvisning til at området ikke lå i 

råstofområde. 

Amtet vurderede dengang, at der var tale om attraktive 

grusforekomster, og de sidste, det var muligt at udnytte i 

Korup-området. 



For god ordens skyld vedlægges kopi af brev fra Nordjyllands 

Amt af marts og april 2006 (vedlagt 22 sider med bilag). 

D17 ICK Miljø ApS 

Nærværende fremsendes fordi regionen på møde den 

20.6.2007 opfordrede interesserede herunder 

råstoflndvindere til at fremsætte ønsker samt forslag der kan 

bidrage til at opfylde fremtidige behov, samt bæredygtighed. 

Råstofindvinding 

Vort firma har tilladelse til at foretage indvinding i Skørping 

frem til 1. maj 2016 jf. tilladelse af 31. august 2004 fra 

Nordjyllands Amt samt Naturldagenævnets afgørelse fra 2006. 

Området er omfattet af en gældende råstoftilladelse. Region 

Nordjylland er af den opfattelse, at råstoftilladelserne skal 

udnyttes fuldt ud. 

Området er beliggende i et område med kun få 




Vi kan oplyse at indvindingen i fremtiden ønskes fortsat på 

arealerne så de gode forekomster udnyttes. 

Deponering af jord 

På mødet oplystes at regionen sammenstiller behov og 

muligheder for deponering, og derudfra laver en overordnet 

plan med det formål at tilgodese miljø og bæredygtighed 

bedst muligt. 

Hermed oplyses at vi har interesse i at opnå tilladelse også til 

modtagelse af jord, i det omfang det er bæredygtigt og kan 

forenes med drikkevandsinteresser. Ejeren af matr. 16a er 

indstillet på modtagelse, og såfremt der vil være udsigt til at 


Udsagn: 


der kan gives tilladelse, vil vi forespørge ejeren af matr. 7c 

også. 

D57 B. C. Udlejning/grusgrav, v/Jan Nielsen 

Vedrørende areal til råstofindvinding til den kommende 

regionplan. 

- Arealet er beliggende: Albækhovedgård 1am m.fl. 

Tilhørende: Ole Sten Nielsen, Tøttrupvej 3, 9541 Suldrup. 

Jeg har efter høst besigtiget arealerne, og jeg er overbevist 

om, at der er brugbare råstoffer af sand/sten af høj kvalitet. 


Arealet er beliggende tæt på den nordjyske motorvej. Det er 

beliggende i særligt værdifuldt landskab og selve det 

foreslåede areal er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. 

(Overdrev) Endelig ligger det i en økologisk forbindelse. 



2 Kort vedlagt. 

E7 Niels Hjorth, Bælum, v/Bygningskontoret Nord 

På vegne af gårdejer Niels Hjorth, Dragsgaardsvej 6, 9574 

Bælum kommer vi med et forslag om udvidelse af 

indvindingsområdet imellem Smidie og Bælum by (se bilag 1, 

2 og 3). På denne måde kan vi sikre forsyningerne af råstoffer 

til byggeri, anlægsarbejder og industriel forarbejdning i den 

sydøstlige del af Region Nordjylland. 

Det eksisterende indvindingsområde bliver ikke udnyttet i dag, 

men ved at udvide området, kan der udvindes råstoffer (sand, 

grus og ler) af god kvalitet. Der anslås en mængde på mellem 

100.000 til 300.000 m³. 

I området omkring Bælum, Komdrup og Korup mangler 

entreprenørfirmaer råstoffer, da den gamle grusgrav i Korup 

er lukket. Det giver en masse tung trafik fra vestsiden af 

motorvejen E45 og syd/vest området fra Hadsund. Udvides 

råstofindvindingsområdet i nærheden af Bælum, så vil det 

komme til at ligge geografisk godt i forhold til andre områder 

med råstofindvinding og sikre en minimering af den tunge 

trafik igennem landskabet (se bilag 4). 

Det ønskede råstofområde vil i fremtiden ikke kunne 

anvendes til andre formål, såsom udstykning, by, industri, 

m.m. Afstanden til nærmeste by er 2-3 km. (se bilag 2). 

Naturmæssig ligger det ønskede område over 100 m. fra 

gravhøje, kystlinier m.m., men ifølge Regionplan 2005 ligger 

der en skillelinie for "Naturområde med særlige værdier" ned 

midt igennem det ønskede råstofområde. 

I retning mod kysten danner Dragsgaardsvej naturligt 

skillelinie mellem naturområder og områder i landbrugsdrift. 

På vegne af Niels Hjorth stiller vi forslag til, at den oprindelige 

skillelinie for "Naturområder med særlige værdier" placeres jf. 

bilag 5. 

Området ligger i den østlige del i særligt værdifuldt 

landskab, og gennemskæres nord-syd af et sten-eller 

jorddige. Øst for området falder terrænet ned mod Lille 

Vildmose. 

Beliggenheden af forslaget er uheldig i forhold til 

beskyttelseshensyn, og i Rebild Kommune er der i forvejen 

gode ressourcer af sand, grus og ler. 



E18 Claus Møller Nielsen 

Som aftalt pr. telefon fremsendes hermed en ny ansøgning 

om råstofindvinding. Ansøgningen er tillæg til allerede 

eksisterende sag j.nr.: NKN-41-00021 matr.nr. 1a Øster 

Korup Gårde, Solbjerg, Rebild Kommune. 

Området jeg ønsker at anvende til råstofindvinding er stadig 

ovennævnte matr.nr., der fremsendes hermed kort over 

området. 

Der blev i området i 2006 meddelt tilladelse fra Nordjyllands 

Amt til indvinding af 100.000 m3 grus årligt fra dette 

område. Tilladelsen blev påklaget til Naturklagenævnet, 

som omgjorde den med henvisning til at området ikke lå i 

råstofområde. 

Amtet vurderede dengang, at der var tale om attraktive 

grusforekomster, og de sidste, det var muligt at udnytte i 

Korup-området. 




Udsagn: 








Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Thisted 

D4 Thisted Mørtel- og Grusværk 

Hermed anmodes Region Nordjylland om ved næste Råstof 

2007 at udlægge i Regionplanen en hel unik grusforekomst, 

som er prøvegravet af geolog Lars Kristiansen Viborg Amt. 

Denne grusforekomst vil have stor betydning for 

forsyningssituationen for området. Forekomsten er kalkfri. 

Kort vedlægges med rids over ejendommen Klitvejen 14, 

Hjardemål 


Område beliggende i højdedrag mellem 2 eksisterende 

råstofområder. Råstofområderne er beliggende op til 

højdebeskyttelseslinien omkring en gravhøj, og råstofferne 

er udnyttet helt ind til denne grænse. Mod nord afgrænses 

området af en gammel kystskrænt. Denne kystskrænt er 

ikke gennemgravet. 

Regionen vurderer, at materialerne i området er af 

overordentlig god kvalitet, og atdet set ud fra et 

forsyningsmæssigt forhold vil være attraktivt at få så meget 

som muligt med af forekomsten. Det bør vurderes, om 

efterbehandlingen af området kunne blive bedre, hvis der 

blev gravet nærmere gravhøjen. 

Årsagen til at området er udeladt i Viborg Amts regionplan 

2005 er at der midt i det foreslåede område ligger en gravhøj. 

Imidlertid er der tale om en hel unik forekomst af især grus 

som det vil være ressourceøkonomisk en stor fordel at få med 

i råstofområde. J eg har foretaget nivellement i området og 

udarbejdet et forslag til hvorledes arealet vil kunne retableres 

under hensyntagen til gravhøjen. Der agtes ikke foretaget 

gravning tættere på høj fod end 15 m. Retableringen 

påregnes udført med materialer af ringere råstofmæssig 

kvalitet, som kan udvinde s i et område nord-øst for det 

foreslåede område. Retableringen søges udført således at 

der ikke opstår periferiskrænter mod gravhøjen, og at 

terrænet så vidt muligt ikke får stejlere hældning end 1: 10 

indenfor gravhøjsbyggelinien. 

Jeg mener at retableringen kan foretages således at der vil 

blive tale om et pænere terræn omkring gravhøjen end de 

nuværende retableringsplaner lægger op til, idet der ved de 

nuværende graveområder kan efterlades periferiskrænter 

med hældning 1:2 langs 100 m byggelinien. 

Til belysning af råstofkvaliteten vedlægger jeg en beskrivelse 

foretaget af geolog Lars Kristiansen (tidligere ansat i Viborg 

Amt, nu ansat i Region Midtjylland), en række billeder optaget 

ved prøve gravningen og en oversigt over 

prøvegravningernes placering. 

I opgørelse fra 2006 fra Viborg Amt er der kun udlagt 

grusforekomster til 15 års indvinding. Derfor er der behov 

for udvidelser i forbindelse med denne planlægning. 


Råstofplan 2008, med henblik på en afvejning af 

mulighederne for at grave omkring gravhøjen. 

D37 Thisted Mørtel- og Grusværk, v/lsp. Jørgen Knudsen 

På vegne af Thisted Mørtel- og Grusværk, v/Agner 

Område beliggende i højdedrag mellem 2 eksisterende 

Sejerskilde, Kjeldstrupvej 59A, Skovsted, 7700 Thisted, der råstofområder. Råstofområderne er beliggende op til 

ejer og foretager indvinding på ejendommen matr.nr. 10a højdebeskyttelseslinien omkring en gravhøj, og råstofferne 

Hjardemål By, Hjardemål skal jeg herved foreslå udlæg af et er udnyttet helt ind til denne grænse. Mod nord afgrænses 

nyt område til råstofindvinding. 

området af en gammel kystskrænt. Denne kystskrænt er 

ikke gennemgravet. 

Området fremgår af medfølgende kortbilag. 

Regionen vurderer, at materialerne i området er af 

Begrundelse for udlægget: 

overordentlig god kvalitet, og atdet set ud fra et 

Det foreslåede område, der er på ca. 3 ha, ligger imellem to forsyningsmæssigt forhold vil være attraktivt at få så meget 

eksisterende råstofområder. I det vestlige område foregår der som muligt med af forekomsten. Det bør vurderes, om 

udvinding for tiden. 

efterbehandlingen af området kunne blive bedre, hvis der 

blev gravet nærmere gravhøjen. 





Råstofplan 2008, med henblik på en afvejning af 

mulighederne for at grave omkring gravhøjen. 


Udsagn: 


Jeg er opmærksom på, at der inden der kan opnås egentlig 

gravetilladelse skal arkæologisk vurdering og eventuelt 

foretages forundersøgelser. 


Så snart retableringsplanen er færdigudarbejdet vil den blive 

eftersendt. 

D40 Lyngs Maskinstation ApS, v/lsp. Jørgen Knudsen 

På vegne af Lyngs Maskinstation ApS v/Henry Sørensen, 

Danavej 10, Lyngs Torp, 7790 Thyholm og i forståelse med 

ejeren, gdr. Svend Erik Buus, Visbyvej 23, Grurup, 7755 

Bedsted Thy skal jeg herved foreslå udlæg af et nyt område til 


Området fremgår af medfølgende kortbilag. 

Området er beliggende udenfor de primære 

jordbrugsområder i regionplan 2005, og uden registrerede 

beskyttelseshensyn, bortset fra enkelte gravhøje, hvis 

beskyttelseslinjer grænser op til området. 

Det er et område der forventes at indeholde attraktive 

forekomster. 

Begrundelse for udlægget: 

Viborg Amt udlagde i regionplan 2005 et areal på knap 10 ha 

beliggende nord-vest for det nu foreslåede område. 

Forventningerne til dette område var at der fandtes sten og 

grus i stor dybde. Lyngs Maskinstation foretager indvinding af 

sand og grus i dette område, og det har vist sig at 

lagtykkelsen er noget mindre (dog med "lommer" hvor 

lagtykkelsen er betydeligt større), hvoraf følger at 

indvindingen arealmæssigt skrider hurtigere frem end tidligere 

forventet. For at sikre yderligere areal til indvinding af sand og 

grus foreslås området udvidet. 






Det forhold at lagtykkelsen er mindre end oprindeligt forventet 

betyder også at indgrebet i landskabet bliver mindre 

omfattende, og at retableringen til sin tid kan tilrettelægges 

således at der tages hensyn til at en del af området er 

omfattet af skovbyggelinie. 

Yderligere bemærkes, at der i området er begrænsede 

arealudlæg til råstofindvinding. Det på kortet viste område 2 

km længere mod øst (ved Visby) er færdigudnyttet og 

retablering skal foretages i år. 

D42 3 virksomheder, v/lsp. Jørgen Knudsen 

På vegne af 

1. Helligsø Teglværk A/S, Helligsøvej 15, Helligsø, 7760 

Hurup Thy, 

2. Ydby Teglværk, Ydbyvej 141, Ydby, 7760 Hurup Thy og 

3. EntreprenørfirmaetJ&KKappel, Ydbyvej l55A, Ydby, 7760 

Hurup Thy 

skal jeg herved foreslå udlæg af et nye områder til 


Områderne fremgår af medfølgende kortbilag. 

Begrundelse for udlæggene: 

De 3 virksomheder har stort kendskab til forholdene i 

lokalområdet, da virksomhederne har indvundet råstoffer 

gennem mange år. 

Samlet betragtet kan arealudlæggene synes store, men dels 

på grund af planperiodens længde, og dels er arealforbruget 

ved rødlersindvinding forholdsvis stort. 

Jeg har ikke orienteret lodsejerne. 


jordbrugsområder i regionplan 2005. Det er en vestlig 

udvidelse af et eksisterende råstofområde, som for 

størstedelen er færdiggravet. Der er beskyttelseshensyn i 

det vestlige delområde, først og fremmest i form af 

registrerede sten- eller jorddiger. 

Det østlige delområde er beliggende i kystnærhedszonen 

og gennemløbes af arealer og vandløb beskyttet efter 

naturbeskyttelseslovens § 3. 


forekomster af både rødbrændende ler og sand og grus. 




Indstilling: Forslagets vestlige del og den nordligste del af 

det østlige medtages som graveområde i Råstofplan 2008. 

Det østlige delområde i øvrigt afvises som graveområde i 


Områderne ved Ginnerup: Store dele af arealerne indeholder 


Udsagn: 


et rødlerslag og derunder sand og grus i stor dybde. Området 

vest for gården Ginnerupgård har tidligere været omfattet af 

regionplanens udlæg til råstofområde, men er blevet taget ud 

efter sket indvinding. Imidlertid er der fortsat materialer i 

området, og området ønskes derfor geninddraget. 


På vegne af 


Hurup Thy, 



Hurup Thy 










jordbrugsområder i regionplan 2005. Det er en vestlig 

udvidelse af et eksisterende råstofområde, som for 

størstedelen er færdiggravet. Der er kun mindre 

beskyttelseshensyn i den nordlige del af området. 


forekomster. 






Området ved Skovsted: Ved Skovsted er der store 

forekomster af sand og grus og flere virksomheder indvinder 

råstoffer i området. En del af de eksisterende arealer er 

udnyttet eller udnyttelse pågår. I betragtning af planperiodens 

længde er det er derfor af stor betydning at området udvides. 






På vegne af 


Hurup Thy, 



Hurup Thy 








Området nord for Sindrup: Arealet indeholder rødler. 




Der er udlagt arealer til lerindvinding i Thy med en 

rækkevidde på mere end 50 år. Derfor er udpegning af nye 

arealer til indvinding af ler ikke en problemstilling der har 

højest prioritet i Region Nordjylland. På den anden side er 

det stadig vigtigt, at sikre sig at der er lerforekomster i 

tilknytning til de eksisterende teglværker også i fremtyden. 

Dette for at teglværkerne fortsat kan investere i 

produktionsapperatet. 


jordbrugsområder i regionplan 2005, og uden registrerede 

beskyttelseshensyn bortset fra enkelte sten- eller jorddiger.. 

Det er et område der forventes at indeholde forekomster af 

rødbrændende ler. 


Råstofplan 2008 med henblik på at udgøre en langsigtet 

reserve for de forekomster, der indvindes fra i dag. 



Hermed 3 kort, som viser nuværende graveområder. 

- Kort B - ønskes udvidet med det skraverede område. 

Området er en udvidelse mod vest af et eksisterende 

råstofområde. Området er tilvokset med nåleskov, og der er 


Udsagn: 



i øvrigt ikke andre registrerede beskyttelseshensyn. 




Indstilling: Området udpeges som graveområde i Råstofplan 



Hermed 3 kort, som viser nuværende graveområder. 

- Kort A - ønskes udvidet med det skraverede område. 

Området er beliggende nord for eksisterende råstofområde i 

regionplan 2005. Umiddelbart nordvest for området findes 

et Natura 2000-område, i tilknytning til den gamle 

kystskrænt. I området findes desuden flere beskyttede 

naturarealer, ligesom det gennemløbes af et § 3- beskyttet 

vandløb. Endelig ligger området umiddelbart op til 

landsbyen Ræhr. 

Indstilling: Forslaget afvises som graveområde i råstofplan 


D49 Sjørring Entreprenør og Vognmandsforretning 

Undertegnede har indvinding af råstoffer på matr.nr. 1v Området er et forslag om udvidelse af et eksisterende 

Sjørring by, Sjørring, men har ønske om at få 

råstofområde. De vigtigste beskyttelseshensyn i området er 

indvindingsområdet udvidet til også at omfatte 1u, 2h og 3k kulturhistoriske, blandt andet repræsenteret ved mange 

Sjørring By, Sjørring. 

fortidsminder. Ved administrationen af råstoftilladelser i 

området skal der tages hensyn til de kulturhistoriske spor. 


forekomster. 






E21 Laurasminde I/S, v/Anton E. Vestergaard 

Brev herunder fremsendt 26.07.2007 af Thisted Kommune, 

der har anmodet ansøger om, at yderligere oplysninger 

tilsendes såvel kommune som region: 

Vi har foretaget undersøgelser, der har vist at der findes store 

mængder grus og sand af god kvalitet på ejendommen. Der 

søges hermed om tilladelse til at udvinde ca. 450.000 m³ grus 

og sand. 

Vi har kontakt til samarbejdspartnere, der ønsker og evner at 

udvinde disse gode forekomster. 

Det er vores klare indtryk, at der er et stort behov for grus og 

sand i området, idet store anlægsprojekter, herunder 

omfartsvejen omkring Nors m.m. har gjort et stort indhug i de 

kendte ressourcer. 

Det er vores indtryk at de udpegede råstofområder ønskes 

forøget for at kunne dække kommende behov, og vi er 

bekendt med at Region Nordjylland her i 2007 fremlægger 

forslag til en råstofplan. Vi ønsker at disse to arealer indgår i 

denne planlægning. 

Vedlagt ansøgningsskema 

+ kommunens fremsendelsesskrivelse og brev til ansøger 

Området består af 2 delområder. Et nordligt beliggende i 

tilknytning aktive råstofgrave nord for Skovsted, og et sydligt 

beliggende umiddelbart syd for Skovsted By. 

Det sydlige delområde ligger ned mod et lavtliggende 

område mod syd med et § 3-beskyttet vandløb. Det 

gennemskæres af en skråning bevokset med beskyttet 

hede, og mod sydøst grænser det op til en gruppe gravhøje. 

Det er to områder der forventes at indeholde attraktive 

forekomster. 




Indstilling: Det nordlige delområde medtages som 

graveområde i Råstofplan 2008, mens det sydlige 

delområde udlægges til interesseområde. En tilladelse i det 

sydlige delområde må sidestilles med en ny virksomhed, og 

regionen vil derfor vurdere, at en tilladelse her vil kræve 

udarbejdelse af en VVM-redegørelse. I denne forbindelse 

kan der så laves et tillæg til råstofplanen, hvis vurderingerne 

ender med en råstoftilladelse. 


Udsagn: 


vedrørende yderligere oplysninger 


Fra ansøger 28. juli 2007: 

Ansøgning om udvinding af sand og grus på matr.nr. 5a og 5o 

Skovsted By, Hillerslev 

Det berigtiges herved at ansøgning gælder de to ovennævnte 

arealer og ikke som fejlagtig angivet matr.nr. 2g. 

Som nævnt i telefonsamtale med Troels Madsen, Thisted 

Kommune, findes der muligvis en alternativ udkørsel fra 

matr.nr. 5a. 

E25 Henrik Thomsen 

Ansøgning incl. kortbilag vedrørende delmatrikler på matr.nr. 

6g og 12d Sjørringby, Sjørring fremsendt af Thisted 

Kommune. 

Området er beliggende i mindre skovområde. Der er en god 

indsigt til området fra Sjørring By. Skovområdet indeholder 

derudover en del beskyttede fortidsminder i form af 

gravhøje og sten- eller jorddiger. 

Den isolerede beliggenhed, uden særlige 

udvidelsesmuligheder kombineret med indsigten fra Sjørring 

By giver følgende indstilling: Forslaget afvises som 

graveområde i Råstofplan 2008. 






Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Vesthimmerland 

D30 Jydsk Stenindustri A/S 

I henhold til behagelig telefonsamtale fremsendes hermed 

forslag til udlægning af nyt råstofområde i Region Nordjylland. 

Området befinder sig omkring Sønderkærsvej 52, 9670 

Løgstør, på matr.nr. 10o Næsborg By - vedlagt er kortudsnit 

over området. 

Vi har formodning om at der i området er en god forekomst af 

sand og grus materialer. 

Efter aftale eftersendes boreprøveanalyser fra området, når 

disse foreligger. 


Området er beliggende på overgangen mellem den 

højtliggende morønebakke omkring Næsborg og det 

lavtliggende Nørrekær enge. 

Nørrekær enge er udpeget som særligt værdifuldt landskab, 

og der er en økologisk forbindelse langs skråningen ned 

mod engene. 

En ny råstofindvinding her vurderes at være særligt 

fremtrædende ud mod den lavtliggende flade. 

Indstilling: Arealet afvises som graveområde i Råstofplan 


D47 Kroghs A/S 

Med henvisning til materiale udarbejdet i forbindelse med ny 

regional råstofplan, har vi følgende kommentarer angående 

forsyningssikkerheden. 

- Råstoffet sand/sten/grus er en mangelvare i Nordjylland, så 

de gamle "regionale råstofområder" bør indtil de er tømte, 

indgå i den nye plan. 

- Råstofområdet i Blære er nu snart tømt. Der findes kun 

ressourcer tilbage i den sydlige del. Vi foreslår derfor, at 

området udvides mod syd og vest, jf. vedlagte tegning. 

Slugten ved Ravndal bør nok udelades fra graveområdet, 

men da vi ikke kender praksis med afstandskrav o.l., har vi 

ikke angivet noget på tegningen. 

Forslaget er en udvidelse mod vest af det eksisterende 

råstofområde ved Blære. Dette område har en placering ud 

mod Halkær Ådal, som er udpeget som Natura2000 

område. Udvidelsen foreslås foretaget ind i områder der 

delvist er omfattet af område med særlige 

drikkevandsinteresser og nitratfølsomme områder. Der er 

endvidere udlagt skovrejsningsområder på store dele af 

arealet. I nord er der udpeget økologiske forbindelser i 

tilknytning til slugten Ravndal. 

En udpegning til graveområde vil medføre 

konsekvensændringer af skovrejsningsplanlægningen, idet 

dette så må udskydes til råstofferne er indvunbdet. 

Det vurderes dog, at der på relativt kort sigt vil være behov 

for udlæg af nye arealer til afløsning af de eksisterende. 

Indstilling: Forslaget udpeges som interesseområde i 

Råstofplan 2008, med det formål at få de forskellige 

interesser afvejet og afgrænset de områder, der kan foregå 

råstofindvinding i. 




C. Kort over råstoffer Stengårdsvej, Blære, 9600 Aars 

Området er beliggende i jordbrugsområde i regionplan 

2005, og uden registrerede beskyttelseshensyn. 


forekomster. 






B. Kort over råstoffer Hornum og Bjørnstrup, 9600 Aars 




A. Kort over råstoffer Bjørumsletvej, 9670 Løgstør 

Området udgør et eksisterende graveområde udlagt i 

Regionplan 2005 


Forslaget er en udvidelse af det område, som er udlagt i 

Regionplan 2005. 

Det eksisterende område er udpeget med grundlag i den af 

Nordjyllands Amt foretagne kortlægning. Afgrænsningen er 

foretaget efter et skøn over råstofforekomsternes 

udbredelse. Men hvis råstofindvinderen finder, at 


Udsagn: 


Udlæg af graveområder - Vesthimmerland 

forekomsterne faktisk breder sig over et større område, vil 

det i overensstemmelse med regionens politik om at udnytte 

forekomsterne fuldt ud, være ønskeligt at området udvides. 

Der er ikke i regionplanlægningen beskyttelseshensyn der 

taler mod en udvidelse. 

Indstilling: Graveområdet udvides til at medtage de 

foreslåede arealer. 






Udsagn: 

Udlæg af graveområder - Aalborg 

B39 Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning 

Aalborg Kommune har sammen med Miljøcenter Århus og 

tidligere Nordjyllands Amt, igangsat en planlægningsproces 

med henblik på at sikre de planlægningsmæssige rammer for 

en udvidelse af Cementfabrikken Aalborg Portland's 

produktionsanlæg. Udvidelsesplanerne omfatter en del af det 

område ved kridtgraven i Rørdal, der tidligere har været 

anvendt til råstofindvinding, og som i Regionplan 2005 for 

Nordjyllands Amt er udpeget som råstofområde. 


Området omfatter en mindre del af det eksisterende 

råstofområde, hvor der tidligere har været indvundet kridt. 

Det vurderes ikke, at ændringen medfører større indgreb i 

den restressource, der findes i området. 

Indstilling: Arealet udtages af graveområdet i Råstofplan 


Aalborg Kommune anmoder hermed om, at der i forbindelse 

med revisionen af råstofplanen bliver optaget en dialog med 

henblik på at udtage de dele af råstofplanen, der er omfattet 

af den igangværende kommune- og lokalplanproces. 


For tørveindvindingen i Store Vildmose er restressourcerne i 

den del af det regionale råstofområde, der ligger i Aalborg 

kommune begrænsede og indvindingen under afvikling. 

Området i Aalborg kommune bør ikke udlægges som 

råstofområde i råstofplanen. 

Bilag. Kort der viser arealer der foreslås udtaget af 

råstofområder i Store og Lille Vildmose. 


Aalborg kommune er bekendt med, at virksomheder inden for 

råstofarterne sand, grus og sten, ler samt kridt har 

overvejelser om at anbefale, at der udlægges nye 

råstofområder i råstofplanen ved Frejlev, Rørdal, Øster 

Hassing og Gandrup. Kommunen har ikke på det foreliggende 

grundlag mulighed for at vurdere områderne i forhold til 

ressourcebehovet og i forhold til kommuneplanen. Hvis 

områderne nærmere præciseres og udlægges i forslaget til 

råstofplan, vil kommunen kunne vurdere områderne. 

I Lille Vildmose er indvindingen i den vestlige del af det 

regionale råstofområde også under afvikling. Heller ikke dette 

område bør udlægges i råstofplanen. Områder der foreslås 

udtaget af råstofområder er vist på vedlagte kortbilag. 

Området er domineret af en række afsluttede indvindinger. 

En stor del af området er omfattet af beskyttede arealer 

efter Naturbeskyttelsesloven. 

Endelig er området beliggende i en økologisk forbindelse. 

Åbning af nye råstofindvindinger vurderes at påvirke 

beskyttelsesinteresserne i høj grad. 

Indstilling: Det foreslåede område udgår af graveområdet i 


Der henvises til de pågældende forslag. 




Aalborg kommune er særligt indstillet på at imødekomme 

behovet for udlæg af arealer til indvinding af kridt, idet der i 

kommunen indvindes en meget væsentlig del af dette råstof 

på landsplan. Det er dog en forudsætning, at indvindingen 

kan forenes med andre interesser. 


For tørv indvindes der også en væsentlig andel på landsplan. 

For dette råstof er ressourcerne imidlertid begrænsede og 

dels er der væsentlige konflikter i forhold til 

naturbeskyttelsesinteresser, herunder internationale 

naturbeskyttelsesinteresser. Ressourcen kan ikke gendannes 

inden for overskuelig tid. Tørven bliver heller ikke genbrugt. 

Det bevirker, at indvindingsmulighederne for tørv i realiteten 

er begrænsede. For tørv er der udarbejdet en 

helhedsplanlægning for den videre indvinding i Lille Vildmose, 

Indstilling: Udsagnet tages til efterretning. 

Området er beliggende indenfor Natura 2000 områder, og 

omfattet af Lille Vildmose-fredningen. 

Planlægningen for den videre tørveindvinding åbner til 

gengæld for at der kan graves videre i den østlige del af 

området. 

Indstilling: Det foreslåede område tages ud af graveområdet 

i forslag til Råstofplan 2008. 


Udsagn: 


hvor størstedelen af ressourcerne indvindes. I planen er nye 

indvindingsmuligheder flyttet til områdets østlige del, hvor det 

skønnes, at der er mellem 1,2 og 2,2 mio. m³ tørv. 

Tørveressourcerne rækker således mellem 6 og 11 år. Det 

må dermed forudses, at indvinding af denne råstofart ophører 

inden for en 10-årig periode. 


I Lille Vildmose er indvindingen i den vestlige del af det 

regionale råstofområde også under afvikling. Heller ikke dette 

område bør udlægges i råstofplanen. Områder der foreslås 

udtaget af råstofområder er vist på vedlagte kortbilag. 




Derfor mener vi, at Regionen skal revurdere de 

Der henvises til forslag stillet af Aalborg kommune, Park og 

råstofområder, som er udlagt i disse områder med henblik på, Natur om reduktion af området i Lille Vildmose. 

at der kun kan graves færdigt, hvor gravetilladelser er givet 

inden for-offentlighedsfasen til den nye råstofplan er fremsat. 

Herved kan natur- og miljømæssigt forkerte råstofindvindinger 

færdiggøres, helt ophøre og blive efterbehandlet inden de 

kommende vand- og naturplaner for områderne skal træde i 

kraft. Et eksempel er spagnumindvinding i Lille Vildmose, som 

ligger i Natura 2000 område. Et andet er skalleindvindingen 

ved Dokkedal. 


Dansk Omitologisk Forening i Nordjylland hilser med 

tilfredshed invitationen til at deltage i for offentlighedsfasen i 

forbindelse med råstof 2007 velkommen. 

Vi har stor interesse i, at man gennem planlægningen af det 

åbne land indarbejder de nødvendige 

naturbeskyttelsesforanstaltninger og for vores vedkommende 

fokuserer på fuglebeskyttelse. 

I § 3 områderne (i forhold til naturbeskyttelseloven) og i de 

særlige Natura 2000 områder, herunder EU 

fuglebeskyttelsesområderne vil der være en åbenlys konflikt 

mellem råstofindvinding og overholdelse af direktiverne, hvis 

der fortsat finder en indvinding sted eller udstedes nye 

gravetilladelser. 

Det er i den forbindelse mest oplagt at pege på Lille 

Vildmose, hvor der trods status som EF 

fuglebeskyttelsesområde i henhold til 

fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 har fundet en 

gravevirksomhed sted oven i købet større end i årerne 

forinden. De store vegetationsløse gravefelter, der præger 

området, er at betragte som en ørken, der absolut ikke giver 

grundlag for et fugleliv overhovedet. Vi anser det for et 

minimumskrav, at der ikke længere udstedes gravetilladelser i 

området, og at de eksisterende gravetilladelser ikke fornyes, 

når de udløber. Ligeledes bør bestemmelser om retablering 

effektueres, et arbejde, der bør iværksættes straks efter 

indvindingens ophør. 

I princippet har vi den samme holdning til råstofindvindingen i 

Store Vildmose, om end området ikke har den samme status 

som fuglelokalitet i den overordnede planlægning. Men 

området indeholder nogle muligheder, der skal højde for i 

specielt genetableringsfasen. 


Udsagn: 



Som led i foroffentlighedsfasen for den kommende regionale 

råstofplan ønsker Aalborg Portland, at et område vest for 

Sejlflod medtages i råstofplanen som råstofinteresseområde. 

Den nærmere afgrænsning af området fremgår af det 

vedlagte kortbilag. Af kortet fremgår det ligeledes hvilke 

arealer, der i dag er ejet af Aalborg Portland. 

Aalborg Portland har planer om at starte kridtgravning i dette 

område, når kridtressourcen ved Rørdal er opbrugt i løbet af 

en tidshorisont på 30-40 år. Aalborg Portland har anmeldte 

indvindingsrettigheder for området, der senest er forlænget til 

1. juli 2028 ved Nordjyllands amts brev dateret 5. februar 

2004. 

Vi vil ligeledes for en god ordens skyld gøre opmærksom på, 

at det nuværende indvindingsområde for kridt ved fabrikken 

selvfølgelig ønskes opretholdt. 


Brev af 17. august 2007: 

Til den igangværende forhøring vedr. den regionale råstofplan 

vil Aalborg Portland med denne henvendelse gøre 

opmærkisom på, at vi i øjeblikket i samarbejde med Aalborg 

kommune er i gang med at udarbejde en ny lokalplan for 

Aalborg Portland. I den forbindelse pågår der planlægning for 

arealer nær den eksisterende fabrik, hvor der er foregået 

råstof indvinding, og vi forventer dermed, at arealernes 

anvendelse overgår til erhvervsmæssig anvendelse i 

forbindelse med evt. kommende udvidelser af fabrikkens 

produktionsanlæg. 


Området er omfattet af en anmeldt ret til kridtindvinding, 

som løber frem til 2028. 

Der er foretaget arealopkøb i området efter aftaler med amt 

og jordbrugskommission i 80'erne. 

Ifølge regionplan 2005 er området beliggende i 

jordbrugsområde og regionalt jordbrugsområde. 

Det er beliggende i område med særlige 

drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. 

Der er kun få beskyttelsesinteresser i henhold til 

naturbeskyttelsesloven i området. 

Inden der kan graves i området skal der udarbejdes en 

VVM-redegørelse, der blandt andet skal afklare forholdet til 

vandindvindingsinteresserne. 

Indstilling: forslaget udlægges til interesseområde i forslaget 

til Råstofplan 2008. 

Området omfatter en mindre del af det eksisterende 

råstofområde, hvor der tidligere har været indvundet kridt. 

Det vurderes ikke, at ændringen medfører større indgreb i 

den restressource, der findes i området. 

Indstilling: Arealet udtages af graveområdet i Råstofplan 


Der er vedhæftet et kortbilag, hvoraf de omtalte arealer 

fremgår. 

D8 Piper Tegl 

Gandrup Teglværk, lergrave samt ejendomme købt med 

henblik på lergravning: 

Jordareal 4 a Den nordøstlige del, ØHassing (fra Poulstrups), 

23 tdl. 

Indvindings tilladelse 8-70-3-817-02-90 

D8 Piper Tegl 



Jordareal matr.nr. 20 l Øster Hassing Ca. 30 tdl.(del 

Pallisgård) 

Indvindingstilladelse 8-70-3-817-1-88. Faktisk gælder 

indvindingstilladelsen fra 1.02.1989 til 1.02.1999, men vi har 

ikke indvundet siden 1999. 

D8 Piper Tegl 



Jordareal matr.nr. del 2 af 7 a Øster Hassing 

(Areal købt af Poul Andersen/Ole Søndergård Andersen) Til 

sammenlægning med matr. 20 1, ca. 8 tdl. 

Indvindingstilladelse 8-70-3-817-1-94. Her er vi startet 

1.7.1998. 










D8 

Piper Tegl 


Udsagn: 




Jordareal Øster matr.nr. 1d Øster Aslund, VesterHassing, 27 

tdl. 

Købt H.P.Rokkjær. Tilladelse nr. 8-70-32-817-0002-01. Her er 

vi startet med indvinding i 2005 af sand/rødler/blåler. 

D8 Piper Tegl 



100 m.fl. Gandrup by, Øster Hassing, 12 tdl.. 

Indvindingstilladelse 8-70-3-817-02-84 

D8 Piper Tegl 



Landejendom "Nørhaven" samt jordareal 12 a Øster Hassing, 

Ca. 46 tdl. 

Indvindings tilladelse 8-70-317-2-88 

D8 Piper Tegl 



Jordareal matr.nr. 13 o Grindsted by, Hammer, 27 tdl. 

Indvindingstilladelse nr. 8-70-32-851-2-96. Her gælder 

tilladelsen at vi skal starte op her er vi starter ultimo 1999 


Området er omfattet af en eksisterende tilladelse i den 

vestlige del. Den østlige del er beliggende i 

jordbrugsområde i henhold til Regionplan 2005. 



Området er ikke medtaget på kortbilag. I henhold til 

regionens registreringer er området efterbehandlet, og er 

ikke omfattet af en eksisterende tilladelse. 

Indstilling: Forslaget afvises graveområde i Råstofplan 2008. 




Området er beliggende i jordbrugsområde på grænsen 

mellem Brønderslev og Aalborg Kommuner. Der kun få 

beskyttede naturarealer indenfor området. 

Især henvises til registrerede § 3 vandløb. Det vurderes dog 

at være muligt at grave væsentlige mængder ler, når der 

tages hensyn til beskyttelsesinteresserne. 



D11 Frejlev Cementstøberi A/S, v/Grontmij- Carl Bro 

På vegne af Frejlev Cementstøberi A/S skal vi anmode om, at Området er omfattet af en gældende råstoftilladelse. Region 

eksisterende indvinding af sand og sten i Drastrup tages med Nordjylland er af den opfattelse, at råstoftilladelserne skal 

i Råstofplan 2007. 

udnyttes fuldt ud. 

I mere end 50 år er der blevet udvundet grus fra grusgravene 

ved Drastrup. 

Frejlev Cementstøberi fik første gang i 1977 tilladelse til 

indvinding af råstoffer på matr.nr. 3 M mfl. Drastrup by, 

Frejlev. Tilladelse blev fornyet og udvidet med tilladelse 

dateret 6. juni 1990 omfattende indvindingsområde på 

matr.nr. 3K, 3M, 40 og 12E, Drastrup by, Frejlev. Se bilag. 

Regionen er opmærksom på, at der er store 

vandindvindingsinteresser i området, men er af den mening, 

at man får de bedste muligheder for at lave en 

efterbehandling, der tilgodeser grundvandsinteresserne, 

hvis man får mulighed for at grave området færdigt. 



Nordjyllands Amt fornyer 6. juli 2000 tilladelsen og anfører, at 

der er tale om en forlængelse af en tidligere tilladelse, der er 

udløbet. Gældende tilladelse løber til 1. juni 2009. 

Frejlev Cementstøberi A/S vurderer, at der er en restmængde 

af værdifulde forekomster svarende til 20-30 års forbrug. 

Specielt indeholder området finkornet sand velegnet til 

mørtelproduktion og som erstatning for flyveaske i 

betonfremstilling. Flyveaske er efterhånden blevet en knap 

ressource. 

Aalborg Kommune har oplyst om, at Drastrup ikke længere er 

del af regionalt råstofområde. 


Udsagn: 


Frejlev Cementstøberi A/S fulgte desværre ikke med 

tilstrækkelig opmærksomhed tilblivelsen af Regionplan 2005, 

hvor Drastrup blev taget ud som regionalt indvindingsområde. 

Velvidende at overordnet planlægning er undtaget fra 

reglerne om partshøring i Forvaltningsloven, havde Frejlev 

Cementstøberi A/S en forventning om, at daværende 

Nordjyllands Amt ville orientere eksisterende råstofindvindere, 

som direkte ville blive berørt. Fakta er imidlertid, at dette 

desværre ikke skete. 


Vi håber, at der i forbindelse med Råstofplan 2007 gives 

mulighed for, at eksisterende værdi fulderessourcer af sand 

og sten kan indvindes, hvorefter Drastrup-området kan 

efterbehandles som et samlet hele. 

Undertegnede eller Jens Erik Mølgaard, Frejlev 

Cementstøberi A/S står gerne til rådighed med uddybning. 

Vedlagt Bilag med eksisterende indvindingsområde. 

E23 Thomas Nordby Reuss, v/Prime Nature ApS 

Ansøgning om dispensation fra regionplanens udpegning 

vedrørende skovrejsning. 

På vegne af ejeren - Thomas Nordby Reuss - søger vi om 

tilladelse til skovrejsning på hans ejendom, Hedeageren 40, 

Flamsted. 9230 Svenstrup J. 

I gældende regionplan er arealet udpeget til regionalt 

råstofområde, der efter endt indvinding skal overgå til 

skovrejsningsområde. 

Baggrunden for ansøgningen er følgende. 

Der er tale om en lille ejendom på i alt Ca. 6 ha, der ligger i 

den sydlige udkant af råstofområdet. Der er allerede skov 

mod syd og øst samt delvist vest for ejendommen, og arealet 

lige syd for er udpeget til regionalt naturområde. 

Ejeren ønsker ikke at få gravet grus, og der er ifølge Aalborg 

Kommunes råstofsagsbehandler — Henry Gravesen — ikke 

tale om særligt værdifulde råstoffer. Aalborg Kommune vil 

således ikke modsætte sig en dispensation. 

Argumenterne for dispensation er her efter kort. 

- Ejer ønsker ikke råstofindvinding på ejendommen. 

- Ejendommen ligger i et område, der efter råstofindvinding 

overgå til skovrejsning. 

- Der er ikke særligt værdifulde råstoffer på ejendommen. 

Ejendommen er beliggende i den alleryderste udkant af 

råstofområdet direkte op til regionalt naturområde. 

Derfor er det yderst tvivlsomt, om der nogensinde vil blive 

gravet råstoffer på netop denne ejendom, selvom den er 

beliggende lige indenfor råstofområdets afgrænsning mod syd. 

E33 Nete Jensen og Thomas Nordby Reuss (Gert D Jensen) 

I henhold til tidsplanen for for-offentlighedsfasen angående Området er beliggende i den sydlige udkant af det regionale 

Råstofplan 2007, vil vi stille forslag om, at vores ejendom ikke råstofområde. Det er regionens opfattelse, at de udlagte 

kommer til at indgå i den nye Råstofplan 2007. 

graveområder skal udnyttes fuldt ud. 

Vi bor på ejendommen matr.nr. ii mfl. beliggende på 

Hedeageren 40, Flamsted, 9230 Svenstrup, se vedlagte 

kortudsnit fra Danmarks Miljøportal. 

I den gældende regionplan er arealet udpeget til regionalt 

Omstændighederne taget i betragtning, hvor der har været 

indvundet på de tre sider af ejendommen, og hvor de 

registrerede forekomster i flg. Tidligere kortlægning 

vurderes som mindre attraktive, vurderes det, at der ikke vil 

være noget i vejen for at plante arealet til. 


Udsagn: 


råstofområde, der efter endt indvinding skal overgå til 

skovrejsningsområde. 

Der er tale om en mindre ejendom på i alt Ca. 6 ha, der ligger 

i den sydlige udkant af det nuværende råstofområde. 


Indstilling: Forslaget tages ud af graveområdet i Råstofplen 


Området grænser op til skovområder både mod øst og syd 

samt delvis mod vest. Arealet lige syd for ejendommen er 

udpeget til regionalt naturområde. 

I henhold til rapport nr. 25, maj 1996 Råstofkortlægning I 

Nordjyllands Amt, Flamsted-Fjellerad og Aalborg Kommunes 

råstofsagsbehandler findes der ikke særligt værdifulde 

råstoffer på ejendommen. Det er derfor yderst tvivlsomt, om 

der nogensinde vil være interesse for at grave disse råstoffer. 

Ejendommen er tilmed beliggende i et nitratfølsomt 

indvindingsområde med særlig drikkevandsinteresse (OSD). I 

dag er ejendommen forsynet med vand fra en privat boring i 

60 meters dybde og på trods af det, er nitratindholdet i vandet 

for højt. 

En råstofindvinding på ejendommen vil alt andet lige påvirke 

det morænelerlag, der i dag beskytter grundvandet. Hvis der 

går hul i dette gastætte dæklag vil ilten i den atmosfæriske luft 

få fri adgang til grundvandet, hvorved der muliggøres 

pyritoxidation med samtidig frigivelse af nitrat. Infiurensradius 

er typisk på ca. 100-150 m. Resultatet vil i så fald blive 

drikkevand med et endnu højere indhold af nitrat og 

sandsynligvis også af nikkel. Det nuværende nikkel niveau er 

os ikke bekendt, men bør kortlægges inden en eventuel 


I det sydvestlige hjørne af ejendommen er der for ca. 40 år 

siden indvundet råstoffer på et areal af ca. 25% af 

ejendommen. Dette område er i dag omdannet til en 

naturbiotop (§ 3), hvor der bl.a. vokser de fredede orkideer: 

Bakkegøgelilje og Prikbladet Gøgeurt, og hvor den fredede 

sommerfugl Hedepletvinge også findes. 

På nabogrundene findes flere fredede gravhøje og 

fredningszonerne fra disse går ind over ejendommen i de 

sydvestlige og nordøstlige hjørner. 

En eventuel råstofindvinding vil have store negative 

konsekvenser for de nævnte naturinteresser på 

naboarealerne. 

I betragtning af at de på ejendommen forekomne råstoffer 

ikke er særligt værdifulde, vil omkostningerne i forbindelse 

med en råstofindvinding derfor blive forholdsmæssig alt for 

store. 

Transport til og fra en råstofgrav på vores matrikelnummer, vil 

efter vores opfattelse kun kunne foregå ad Hedeageren, som 

er en privat fællesvej. Støj og støv i forbindelse hermed vil 

belaste både os og andre beboere på vejen langt ud over 

grænseværdierne. 

Vi håber at vores ejendom ikke kommer til at indgå i den nye 

Råstofplan 2007. Vi ønsker derimod at omdanne vores 

ejendom til fredsskov i forbindelse med en privat skovrejsning. 


Udsagn:

Hvidbog Forslag til RÃ¥stofplan 2008 - BrÃ¸nderslev Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?