Untitled

Indholdsfortegnelse 

FORORD ...........................................................................................................................................................................4 

1. LÆRERTEAM – NYE ORGANISATIONSFORMER.............................................................................................7 

ERFARINGER..................................................................................................................................................................7 

Kongruent læringsforløb/Metalæring for medarbejdere.................................................................................................7 

Lærernes pædagogiske kompetencer..............................................................................................................................9 

Delprojekt b: Modeller for udnyttelse af kollegers kompetencer .................................................................................11 

TEORI MED FORSLAG TIL UDMØNTNING..........................................................................................................13 

Lærerkvalifikationer og kompetencer ..........................................................................................................................13 

VÆRKTØJ......................................................................................................................................................................15 

Begreber jeg begriber ...................................................................................................................................................15 

Lærervejledning til uddannelsesbogen .........................................................................................................................16 

Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau ...........................................................................17 

Underviserens egen håndbog........................................................................................................................................19 

2. KONTAKTLÆRERORDNINGEN...........................................................................................................................20 

ERFARINGER................................................................................................................................................................20 

Kontaktlærer, vejledning, læring og uddannelses- og erhvervsvejledning...................................................................20 

Kongruent læringsforløb/Metalæring for medarbejdere...............................................................................................22 

Uddannelsesbog (selvstændigt bilag til hovedprojektet)..............................................................................................24 

Den personlige uddannelsesplanlægning for EUD-elever............................................................................................26 

Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet indgangene Teknologi og kommunikation 

samt Håndværk og teknik.............................................................................................................................................28 

Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere om kontaktlærerfunktionen, personlig uddannelsesplan 

og uddannelsesbog .......................................................................................................................................................31 

Uddannelses- og erhvervsvejledningen ind i 2001.......................................................................................................33 

TEORI MED FORSLAG TIL UDMØNTNING..........................................................................................................35 

Lærerkvalifikationer og kompetencer ..........................................................................................................................35 

VÆRKTØJ......................................................................................................................................................................37 

Uddannelsesbog (bilag til hovedrapport) .....................................................................................................................37 

Vejledning til kontaktlærerens arbejdsopgaver før, under og efter grundforløbet .......................................................38 



B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller........................................................................................................................41 

Begreber jeg begriber ...................................................................................................................................................43 

Værktøjshåndbogen......................................................................................................................................................44 

Uddannelsesbogen........................................................................................................................................................45 

Lærervejledning til Uddannelsesbogen ........................................................................................................................46 

Forslag til koncept for uddannelsesbog – TS Midt Samarbejdet..................................................................................47 

Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau ...........................................................................48 

Brug (uddannelses)-hjulet – og bliv godt kørende .......................................................................................................50 

Funktions- og ansvarsfordeling for kontaktlærer og vejleder omkring eleven i grundforløbet....................................51 

Uddannelsesbog ...........................................................................................................................................................52 

Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ .............................................................................................................................53 

Idekatalog over kontaktlærerarbejdet i forbindelse med EUD-hovedforløbene i TSØ ................................................55 

Lærervejledning til uddannelsesbog.............................................................................................................................56 

3. MODULISERING OG HELHEDSORIENTERING...............................................................................................57 

ERFARINGER................................................................................................................................................................57 

Matrix til beskrivelse af moduler, projekter og kurser i Reform 2000 .........................................................................57

Fælles planlægnings- og strukturmodel........................................................................................................................59 

Rapport om fælles planlægning af grundforløbet på Teknologi og kommunikation (første afrapportering) ...............61 

Hovedstadens Tekniske Skoler – Afrapportering af forsøg i 2000 med EUD-reformen på ”De 6 tekniske 

Grundforløb” ................................................................................................................................................................63 

- ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001..........................................................................65 

Lærernes pædagogiske kompetencer............................................................................................................................68 

Den pædagogiske ramme og plan for undervisningen for grundforløbene ..................................................................70 

Modulisering af undervisningen i forbindelse med EUD reformen .............................................................................72 

Modulisering af uddannelsesområdet, Hotel, restaurant og levnedsmiddel – med fokus på læringsstile i praksis ......74 

Regnbuen, den professionelle elev i et professionelt miljø ..........................................................................................76 

B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller........................................................................................................................78 

Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder – Rapportperspektivering..................................................80 

Delprojekt b: Modeller for udnyttelse af kollegers kompetencer .................................................................................82 

Organisatoriske modeller .............................................................................................................................................84 

Delprojekt a: Inddragelse af elever i udarbejdelse af læringsmuligheder.....................................................................86 

Delprojekt c: Elev- og læreroplevelser.........................................................................................................................88 





De sidste skal også med................................................................................................................................................95 

Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere om kontaktlærerfunktionen, personlig uddannelsesplan 

og uddannelsesbog .......................................................................................................................................................97 

Fleksibel Læring i Open Learning Centre – Midtvejsrapport.......................................................................................99 

Kontinuitet i læring ....................................................................................................................................................101 

Tag et VALG - gå på tværs af din erhvervsuddannelse..............................................................................................103 

Evalueringsrapport “Udvikling og implementering af grund- og introduktionsforløb på en stor teknisk skole”.......105 

SCENARIER .................................................................................................................................................................106 

Kompetence/kompetencer ..........................................................................................................................................106 

TEORI MED FORSLAG TIL UDMØNTNING........................................................................................................107 

Pædagogiske intentioner og modeller ........................................................................................................................107 

Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000............................................................................................................110 

En beskrivelse af det pædagogiske koncept på hovedforløbet ...................................................................................112 

VÆRKTØJ....................................................................................................................................................................114 

Uddannelsesbog (bilag til hovedrapport) ...................................................................................................................114 

Begreber jeg begriber .................................................................................................................................................115 

Værktøjshåndbogen....................................................................................................................................................116 

Lærervejledning til Uddannelsesbogen ......................................................................................................................119 

Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle.....................................................................................................120 

Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet i TS Midt..........................................................................121 

Beskrivelse af model for grundforløb.........................................................................................................................122 

Elevens mulige veje – Projektide ...............................................................................................................................123 

Uddannelsesbog .........................................................................................................................................................125 

Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ ...........................................................................................................................126 

Ramme for lokal undervisningsplan, grundforløb TSØ .............................................................................................128 

Lærervejledning til uddannelsesbog...........................................................................................................................129 

4. PÆDAGOGIK OG LÆRINGSSTILE ...................................................................................................................130 

ERFARINGER..............................................................................................................................................................130 

A-Projekt om Open Learning Center..........................................................................................................................130 

Delprojekt a: Inddragelse af elever i udarbejdelse af læringsmuligheder...................................................................132 

Delprojekt c: Elev- og læreroplevelser.......................................................................................................................134 

Delprojekt d: Klarlæggelse af medarbejderkompetencer ...........................................................................................136 

Inddragelse af elever som aktive medspillere i undervisningen .................................................................................138 

Læringsstile ................................................................................................................................................................140 

Det åbne læringsmiljø ................................................................................................................................................142 

2

Det fysiske miljø ........................................................................................................................................................144 

Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder – Rapportperspektivering................................................146 

Ændrede læringsvilkår - nye læringsprofiler..............................................................................................................148 

Åbne læringsmiljøer – med fokus på Naturvidenskabeligt Center.............................................................................150 

Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer.....................................................................................................152 

Fleksibel Læring i Open Learning Centre – Midtvejsrapport.....................................................................................155 

Udvikling af nye evalueringsformer...........................................................................................................................157 

TEORI MED FORSLAG TIL UDMØNTNING........................................................................................................159 

Pædagogiske intentioner og modeller ........................................................................................................................159 

Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000............................................................................................................162 

VÆRKTØJ....................................................................................................................................................................164 


5. SKOLESAMARBEJDER.........................................................................................................................................165 

ERFARINGER..............................................................................................................................................................165 

Administrative fokuspunkter for Reform 2000 ..........................................................................................................165 

Implementering af udviklingsresultater......................................................................................................................166 

Den personlige uddannelsesplanlægning for EUD-elever..........................................................................................167 

Statusnotat reformforsøg Tekniske Skoler Østjylland................................................................................................169 

Det gode samarbejde mellem det lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskolen........................................................171 

VÆRKTØJ....................................................................................................................................................................173 


Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau .........................................................................174 

Elevens mulige veje – Projektide ...............................................................................................................................176 

Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet i TS Midt..........................................................................178 

Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle.....................................................................................................179 

BILAG 1 - KATEGORISERINGSMODEL ...............................................................................................................180 

BILAG 2 – TERMINOLOGILISTE ...........................................................................................................................183 

BILAG 3 – LITTERATURLISTE...............................................................................................................................198 

3

Forord 

Anvendelse af publikationen om skolesamarbejdernes erfaringer fra eud-forsøgene. 

Erfaringsopsamlingerne om EUD-reformen, som Teknologisk Institut tidligere har gennemført for 

Undervisningsministeriet, har vist, at FoU-projekterne er en væsentlig udviklingskilde for involverede 

lærere og ledere. Det har dog også vist sig, at resultaterne af udviklingsprojekterne ikke i større 

omfang kommer i anvendelse uden for udviklingsmiljøerne. På den baggrund har Undervisningsministeriet 

bedt Teknologisk Institut om at få udviklet en systematik, som kunne give en samlet indgang 

til de mange projekterfaringer, værktøjer og viden, som er resultaterne af udviklingsprojekterne 

i skolesamarbejderne. 

I et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og DEL er der igangsat et ambitiøst kompetenceudviklingsprojekt 

på skolerne, som skal understøtte implementeringen af EUD-reformens intentioner. 

Den analyse og opsamling på udviklingsprojekterne, som vi nu har gennemført, viser, hvor stor 

en viden, hvor mange værktøjer, konkrete undervisningsforslag, dyrekøbte erfaringer og kreative 

samarbejdsforslag, der ligger i rapporterne fra skolesamarbejdsprojekterne. Disse vil kunne inddrages 

i de kompetenceudviklingsinitiativer, som der nu for alvor er ved at komme i gang på skolerne. 

Hvis blot en brøkdel af denne viden kommer aktivt i spil og videreudvikles – også af andre undervisere 

og ledere end de, der har været involveret i det konkrete projekt, – vil det være en væsentlig 

ressourcetilførsel til kompetenceudviklingsprojektet. 

Teknologisk Institut har udfærdiget en samlet oversigt over en stor del af projekterne, og i samarbejde 

med Undervisningsministeriet og en følgegruppe har vi udviklet en overordnet systematik 

eller ”en nøgle” til projekterne. Dette materiale giver forhåbentlig en hurtig og præcis adgang både 

til rapporterne og de resultater og erfaringer, der er blevet skabt. Samtidig er der henvisninger til de 

enkelte skolesamarbejdshjemmesider, såfremt f.eks. en gruppe af kontaktlærere ønsker at gå i dybden 

med et bestemt udviklingsprojekt og de værktøjer, der er blevet udviklet. 

Udgivelsen omfatter 

 

 

 

Et koncentrat af de enkelte FoU-projektrapporter, som Teknologisk Institut har behandlet, sat 

ind i en overordnet systematik (se Bilag 1). Projekterne omfatter alene de udviklingsprojekter, 

der er blevet igangsat inden for skolesamarbejderne og som har været publiceret på skolesamarbejdernes 

web-sider og har haft fokus på EUD-reformen. 

En ordbog eller en terminologiliste, som også har været en komponent i flere udviklingsprojekter 

(se Bilag 2). 

En litteraturliste, som giver en indgang til underliggende pædagogisk teori i flere af udviklingsprojekterne 

(se Bilag 3). 

4

De enkelte rapporter er beskrevet på 1-2 sider, og projekterne kan findes under følgende hovedtemaer 

– vurderet udfra det enkelte projekts centrale omdrejningspunkt: 

1. Lærerteam – nye organisationsformer 

2. Kontaktlærerordningen 

3. Modulisering og helhedsorientering 

4. Pædagogik og Læringsstile 

5. Skolesamarbejder 

Nogle af rapporterne har flere centrale temaer, og rapporterne er derfor placeret under alle hovedtemaer. 

Også i indholdsfortegnelsen er rapporterne registreret under alle hovedtemaer, og det vil 

derfor også være muligt at finde frem til alle temaer via indholdsfortegnelsen. 

Alle projekterne er endvidere delt op i følgende projekttyper 

 

 

 

 

Erfaringer 

Teori med forslag til udmøntning 

Værktøj 

Nogle få scenarier 

Erfaringsprojekterne beskriver dels de metoder, værktøjer og teoretiske overvejelser, der bliver 

brugt og udviklet i projektet, dels de praktiske, konkrete erfaringer man har gjort sig undervejs i den 

praktiske gennemførelse af projektet. Hvis man er interesseret i at få viden om praktiske erfaringer 

og kendskab til udvikling og brug af værktøjerne, er det en god ide at søge inspiration og viden her. 

Teoriprojekterne gennemgår og udlægger de teoretiske, metodiske og lovgivningsmæssige intentioner, 

der ligger bag EUD-reformen. Nogle af projekterne giver forslag til, hvordan disse kan bruges i 

en pædagogisk og administrativ praksis. Men enten har man ikke gennemført konkrete udviklingsaktiviteter 

i projekterne - eller også beskriver rapporterne ikke erfaringer fra, hvordan disse rammer 

har fungeret i praksis. Disse rapporter kan bruges til at få viden om de ideer og teorier, der ligger 

bag EUD-reformen og på den baggrund få en større forståelse for reformens intentioner og udmøntning 

- og i nogle tilfælde bud på, hvordan disse ville kunne omsættes til praksis. 

Værktøjsprojekterne indeholder konkrete værktøjer – skemaer, programmer for kurser og workshops, 

undervisningsmoduler- og planer osv. Lige til at kopiere, eller de kan bruges som ”præfabrikata” 

som kan tilpasses til en specifik skoles behov.. 

I materialet under de enkelte hovedtemaer er erfaringsprojekterne placeret først, dernæst følger de 

teoretiske og til sidst kommer værktøjsprojekterne. Det betyder, at man under hvert tema kan finde 

mange forskellige former for viden - og i samme rækkefølge hver gang. 

Alle erfarings- og teoriprojekterne er beskrevet efter en fælles skabelon med henblik på at læseren 

hurtigt kan danne sig et overblik over projektets indhold. Projekter indeholder groft sagt følgende: 

 

 

 

 

 

Faktuelle informationer som eksempelvis rapportnavn, web-sted og skolesamarbejde 

Type af projekt, de to hovedtemaer, nøgleord eller emneord, formål osv. 

Angivelse af hvilke redskaber og teorier, der var udgangspunktet for projektet 

Beskrivelse af processens forløb, hvad man lærte og opmærksomhedspunkter 

En oversigt over de værktøjer, der er udviklet. 

5

Værktøjsprojekterne er beskrevet efter næsten samme skabelon, men i sagens natur er der ingen 

beskrivelse af udgangspunktet for projektet – ej heller proces, resultater eller opmærksomhedspunkter. 

Derimod ligger de konkrete værktøjer i deres fulde format. 

For hvert projekt er der så vidt muligt angivet en ide til en indholdsmæssig anvendelsessammenhæng, 

men der er givetvis mange flere muligheder, når erfaringer, teorier og værktøjer kommer i de 

”rette brugerhænder”. 

Endelig har nogle af projekterne også beskæftiget sig med terminologiudvikling og -anvendelse i 

EUD-reformen. På baggrund af en oversigt over de mest anvendte termer taget fra rapporterne og 

en liste, som Undervisningsministeriet tidligere har udarbejdet, er der sammenskrevet en terminologiliste, 

som man kan videreudvikle på skolerne. Denne kan for eksempel fungere som introduktionsmateriale 

for nye lærere. 

Udgivelsen indeholder sluttelig en litteraturliste, der angiver præcise informationer om de bøger og 

udgivelser, der er beskrevet, anvendt og henvist til i rapporterne. 

Vi håber, at nøglen til FoU-projekterne vil medføre, at man på tværs af skoler og skolesamarbejder 

vil trække på hinandens erfaringer og bygge ovenpå – og at FoU-projekternes hidtidige resultater 

bliver en endnu væsentligere ressource. 

God arbejdslyst 

Kompetence & IT 

Teknologisk Institut, August 2002 

Hanne Shapiro, Lisbeth Christensen, Lisbeth Østergaard 

6


Erfaringer 

Hovedprojektnavn 

www.adresse 

Projektnummer 1999-2534-230 

Årstal 

Skolesamarbejde 

Indgang 

Kongruent læringsforløb/Metalæring for medarbejdere 

http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/Kongruent%20afrap.doc 

Ikke oplyst 

Center for Erhverv og Uddannelse 

Ikke oplyst 

Forfattere/ 

kontaktpersoner 

Konsulent Jane Jakobsen, DEL-Syd 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 

Lærerteam – nye organisationsformer 

Kontaktlærerordningen 

Formål 

At beskrive metoder, modeller og dialogværktøjer, der kan understøtte metalæring og læringsmiljø 

Anvendelsesmuligheder 

Udvikling af metalæring for medarbejdere 

Redskaber/værktøjer/metoder/teori 

 

 

 

 

 

David Kolb's læringscirkel 

Dixon’s teori om det kollektive videnflow 

Læringshistorier 

Metaforer 

Akantmodellen 

Proces 

Med afsæt i læringsteori forsøger skolerne at skabe et sammenhængende læringsmiljø, der kendetegnes 

ved, at værdier og overbevisninger er internaliseret i hele organisationen samt ved, at der er 

sammenhæng mellem de udviklede kompetencer. 

Gennem diskussioner når skolesamarbejdet frem til nogle fælles anbefalinger, der kan fremme lærerudvikling 

i åbne læringsmiljøer. 

Skolerne har gode erfaringer med i praksis at anvende reflektionsmodeller, der åbner op for en selvreflektorisk 

kommunikationsproces. 

7

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer 

 

Brug af læringshistorier og metaforer var meget anvendelige til refleksion, bearbejdning og 

planlægning. 

Værktøjer 

 

 

 

 

Skema til brug for kongruens fokusering 

Model til brug af metafor som læringshistorie 

Akantmodellen 

Forløbsmodel for refleksion 

8


www.adresse 

Underprojektnavn 

www.adresse 


Årstal 2000 

Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer 

- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001 

http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp 

Lærernes pædagogiske kompetencer 



Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Håndværk og teknik 

Skive Tekniske Skole, Karen B. Jensen 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 


Modulisering og helhedsorientering. 

Emneord 

 

 

 

 

 

Kompetenceudvikling i lærerteamet/af mellemlederen 

Den nye lærer- og lederrolle pædagogisk 

Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb 

Fleksibilitet i længde på grundforløbet 

Helhedsorientering og faglig toning 

Formål 

Skive Tekniske Skole har udviklet grundforløb for indgangen Håndværk og teknik. Formålet med 

dette projektet er på baggrund af analyser at igangsætte og videreudvikle undervisningens organisatoriske 

tilrettelæggelse. Herunder udvikling af organisering af forskellige læringsforløb, der understøtter 

projektarbejdsformen og sikrer fælles planlægning i lærerteam. På baggrund af disse erfaringer 

fremstilles en model for udvikling af medarbejderkompetencer. 


 

 

Forslag til organisering af et grundforløb 

Lærer i lærerteamet 


 

 

 

 

Holger Henriksen ”Samtalens mulighed” 

E. og J. Jerlang ”Socialisering og Habitus”. 

Erik Håkonsen ” Med ført hånd – om naturlig læring i skolen” 

Steen Larsen ”Den videnskabelig skole” 

9

Proces 

Projektet gennemgår det teoretiske grundlag for uddannelsesreformen ved hjælp af bekendtgørelser 

og udkast til bekendtgørelser om reformen suppleret af forskellige notater fra Uddannelsesstyrelsen 

samt teorier og pædagogikbøger. 

Projektet har endvidere udviklet et grundforløbs struktur og organisering, hvor grundforløbets obligatoriske 

del består af 5 ugers grundfag, 5 ugers fælles områdefag, 5 ugers familieområdefag, 5 

ugers fagspecifikke områdefag. Alle fagene søges integreret i hinanden. 

Karakteristisk for grundforløbet er endvidere, at det er opdelt i mindre enheder, målene er forsøgt 

gjort klare, modulerne udbydes både som valgfri, obligatoriske, påbygning og som givende dobbeltkompetence, 

årskursløse og i stand til at håndtere meritoverførsel. 

Projektet gennemgår lærerroller: Læreren som konsulent og vejleder, læreren i lærerteamet og giver 

stikord til formidlerrollen, kontaktlæreren, procesovervågeren og inspiratoren 


 

 

 

 

De fysiske omgivelser bærer præg af at være udformet efter andre undervisningsnormer, hvor 

der nu fordres åbne planmiljøer suppleret med små grupperum, fleksible rum og muligheder for 

selvstudium og IT-brug. De er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videre med udvikling af 

det fysiske miljø – men det kommer til at kræve ombygning. 

Det nye teamsamarbejde mellem lærerne kan let medføre kommunikations- og samarbejdsproblemer, 

og der er yderligere behov for at sætte fokus på rammer, funktion, ansvar, procedure, 

roller og samarbejde, refleksion og kommunikation. 

Lærerrollen kræver en højere grad af opmærksomhed i forhold til fagområder, der ligger udenfor 

ens eget, hvilket kan stresse den enkelte lærer. Det viser sig også, at en del af udviklingsarbejdet 

er lavet af ildsjæle, der har lagt en enormt arbejde i dette. 

Open Learning Centre kræver også udvikling af pædagogiske, didaktiske kompetencer og modeller. 

Værktøjer 

 

 

 

Model for afvikling af grundforløb 

Stikord til indhold i ”Lærerens Uddannelsesbog” 

Uddannelsesplan for lærere 

10


www.adresse 


Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder 

http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul 

tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 

Delprojekt b: Modeller for udnyttelse af kollegers kompetencer 

www.adresse 


Årstal 2001 




Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Transport, mekanik og logistik 

Henning Møller, Skjern Tekniske Skole 

Geert Rønn, Aalborg Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 


Modulisering og helhedsorientering 

Emneord 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal team-medlemmer 

Faglig sammensætning 

Rollefordeling og ansvar 

Ressourceallokering og styring 


Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb 


Indgangsfaglig toning 

Formål 

Formålet med projektet var at afprøve team-samarbejdsmodeller for en gruppe lærere om et grundforløb 


Erfaringer med lærerteam 


 

 

En række forskellige grundforløb 

Team-nedsættelser 

11

Proces 

På Skjern Tekniske Skole nedsatte man et lærerteam bestående af fire lærere. Tre lærere med erfaring 

fra transportområdet – heraf to lærere med IT-kompetencer og en uden IT-kompetencer - og en 

maskintekniker. Desuden tilknyttede man en dansk- og en samfundslærer samt en lærer til at varetage 

undervisningen i lager/logistik. Der var ca. 50 elever, og lærerne planlagde selv tids- og opgavefordeling. 

Alle lærere blev kontaktlærere for en gruppe på 12-16 elever. 

På Aalborg Tekniske Skole startede 180 elever og blev fordelt på tre moduler af hver 60 elever. 

Aalborg afholdt endvidere et teambuilding-seminar for en gruppe lærere, der ikke havde tradition 

for at arbejde sammen. 


 

 

 

Hvis det nye lærerteam skal kunne etablere fleksible og individuelle læringsforløb, er det nødvendigt, 

at opgaverne fordeles anderledes på skolerne. For eksempel at den daglige planlægning 

og timefordeling flyttes fra ledelsen til teamet, at skemalægningen foregår i et tæt samarbejde, 

og at mange administrative rutiner ligger hos lærergruppen såsom bestilling af materialer. 

Det er vigtigt, at man hele tiden kan dække de forskellige aktiviteter: Værkstedsarbejde, EDB, 

naturfag og dansk. 

Det er en god ide at tage væk fra de vante omgivelser og blive rystet sammen dels af teambuilding-øvelser 

og dels af fælles formuleringer af mål, planer, værdier osv. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

Uddannelsesplaner for forskellige grundforløb 

Bedømmelsesoversigt/plan 

Aktivitetsafregningsskema 

Bedømmelsesskemaer 

Skema til den personlige uddannelsesplan 

Meritskema 

Oversigt over lærerteam 

12



www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 




Lærerkvalifikationer og kompetencer 



Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Ingen specifik 

Ikke oplyst 

Type 


Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 


Administrative/planlægningskompetencer 

Samspil: Lærerteamet- lærergruppen 

Kompetenceudvikling for kontaktlæreren 

Formål 

Formålet med projektet var at analysere reformens strukturelle og pædagogiske indhold for at afdække 

faglærernes nye roller og det deraf afledte kompetencebehov. Dernæst at give et forslag til et 

projektlederkursus, der kunne bibringe lærerne nye typer kompetencer. 


Konkret kursusforløb til kompetenceudvikling af lærere. 


 

 

 

En kvalifikationsmatrix, der giver et billede af, hvilke personlige, almene og teknisk faglige 

kvalifikationer, lærerne bør have 

En begrebsafklaring af lærernes forskellige roller. 

Kvalifikationsanalyse 

13

Proces 

Projektgruppen har foretaget en begrebsafklaring af kompetencer kontra kvalifikationer og opstillet 

fremtidens lærerroller: Kontaktlæreren, formidleren, konsulenten, procesovervågeren og inspiratoren. 

Den har ligeledes foretaget en kvalifikationsanalyse af de forskellige roller og opstillet kvalifikationskrav. 

Projektgruppen har afslutningsvist foreslået to kursusforløb: 

1. Projektstyringskursus, der er et ””action learning”” forløb bestående af kursus og opfølgningsmoduler 

med konkret projektudviklingsarbejde ind imellem. 

2. Et teambuilding-forløb. 


 

Ingen af kurserne er i skrivende stund afprøvede, men projektgruppen foreslår, at kurserne gennemføres 

som et pilotprojekt, og at det er lærere fra de forskellige indgange, der deltager og 

implementerer det lærte i de afdelinger, de kommer fra. 

Værktøjer 

 

 

Projektstyringskursus baseret på ”action learning” med projektudvikling ind imellem 

Teambuilding forløb 

14

Værktøj 

Hovedprojektnavn Regionalt videns- og erfaringsprojekt for lærere om kontaktlærerfunktionen, 

personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog 

www.adresse 

http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html 

Underprojektnavn Begreber jeg begriber 

www.adresse 

http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/begreber.html 


Årstal 


Indgang 

Ikke oplyst 

Region Sjælland 

Alle 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 

 

 

 

Lærerteam og nye organisationsformer. 



Pædagogik og læringsstile 

Den pædagogiske værktøjskasse 

Emneord 

Dækker de fleste begreber inden for EUD-reformen 

Formål 

At give lærere/elever en ordliste over de vigtigste begreber inden for EUD-reformen. 


Ord og begreber i EUD-reformen – introduktion for nye lærere. 

Værktøjer 

Gloser/ordliste 

15


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Fra vejledning til udvikling – projektide 

www.tsmidt.dk/fou.htm 

Lærervejledning til uddannelsesbogen 

http://www.tsmidt.dk/doc/Lærervejledning%20til%20uddannelsesbogen. 

doc 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Tekniske Skoler i Midtjylland 

Alle indgange på grundforløbet 

Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 


Brug af uddannelsesbog 

Kontaktlærerens værktøjskasse 

Formål 

Lærervejledningen skal være lærerens redskab til at få bedre kendskab og forståelse for den enkelte 

elev. Den er ligeledes en mulighed for at få overblik over lærerrollen og de opgaver, som følger 

elevens opfyldelse af den individuelle uddannelsesplan. 

Ideer 

Uddannelsesbogen i praksis. 

Værktøjer 

Lærervejledning til uddannelsesbogen. 

Nøgleord: 

 

 

 

 

 

Personlige data 

Informationer om skolen, skolepapirer, virksomhedspapirer 

Katalog over grundforløbets moduler og projekter 

Den personlige uddannelsesplan 

Forslag til samtaleark (generel samtale, fravær, afdækning, evaluering og opsamling/konklusion, 

elevens personlige uddannelsesplan) 

16


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Fra vejledning til udvikling – projektidé 


Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau 

http://www.tsmidt.dk/doc/PÆDAGOGISKEOGADMINISTRATIVENIV 

EAU.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 

 



Skolesamarbejder 

Emneord 

 

 

 

Formål 

 

 

 

Organisering af lærerteam, samspil mellem lærerteam og ledere, kompetenceudvikling i lærerteamet. 

Lærerteamets værktøjskasse. 

Organisering af kontaktlærerordningen, samspil. Kontaktlærerens værktøjskasse. 

Lærersamarbejde, værktøjskasse 

Pædagogisk/administrativt niveau: At sikre en hurtigt og effektiv sagsbehandling. 

Forslag til vejledernetværk i TS Midt: At nedsætte en gruppe på tværs af skoler i TS Midt samarbejdet 

for at sikre et fortsat samarbejde, sammenhæng i uddannelsesudbudet og kendskab til 

hinandens uddannelser. 

At udarbejde idekatalog til kontaktlærerkursus/introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet 


Værktøjskasse for kontaktlæreren. 

Værktøjer 

 

 

 

Forslag til fordeling mellem pædagogiske administrative niveau: Grænseflader, kontaktlæreren, 

vejlederen. 

Forslag til vejledernetværk i TS Midt: Deltagere, mødeaktivitet, indhold/opgave, tidsforbrug 

Forslag til kontaktlærerkursus/indhold: Samtaleteknik, evalueringsforløb, mødeplanlægning, 

metalæring, IT, uddannelsesforløbet, teamarbejde, erhvervsskolereformen. 

17

Forslag til idekatalog til introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet, herunder diverse 

skemaer 

18


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Fra formidler til processer 


Underviserens egen håndbog 

http://www.tsmidt.dk/doc/nyUnderviserens%20egen%20håndbog.doc 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


For lærere på alle indgange på grund- og hovedforløb 

Horsens Tekniske Skole, Vejle Tekniske Skole, Grindsted Erhvervsskole 

Fredericia/Middelfart Tekniske Skole 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 

 

 

Organisering af lærerteam 

Kompetenceudvikling i lærerteamet 

Samspil mellem lærerteam og leder/ere 

Evaluering og kvalitetsudvikling i lærerteamet 

Lærerteamets værktøjskasse 

Formål 

At beskrive forandringer i lærerrollen og det teamarbejde, som nødvendigvis må komme som følge 

af reformen. Det færdige produkt skal kunne bruges af lærere ved erhvervsskolerne. At lære læreren 

at kende sin egen læringsstil for at kunne planlægge undervisningsforløb for elever med forskellige 

læringsstile. På samme måde er det nødvendigt med teamarbejde, da man vil se team på tværs af 

skolerne. Bogen er derfor tænkt som en værktøjskasse for den enkelte lærer eller for et team af lærere 

således, at læreren/teamet kan vælge fra kassen og bruge det, der passer for læreren bedst i situationen. 


At arbejde med nye lærerroller. 

Værktøjer 

Værktøjskasse/håndbog omhandlende følgende emner: 

 

 

 

 

Lærerrollen samt opgaver og test 

Ændrede lærerroller 

Retning, rammer og regler i teamet 

Opbygning af team samt opgaver og test 

19


Erfaringer 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Kontaktlærer, vejledning, læring og uddannelses- og erhvervsvejledning 

http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/CEU%20Afrapportering%202.doc 

1999-2534-230 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Udviklingschef Jens Høffner, Herning Tekniske Skole 

Projektleder Susanne Christensen, Kolding Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

Uddannelses- og erhvervsvejleder 

Kontaktlærerordningen, ansvarsfordeling 

Formål 

At udvikle metoder og værktøjer til identifikation af læringsstile samt at udforme konkrete værktøjer 

såsom skemaer til kontaktlærerens arbejde. 


Vejledning i praksis 


 

 

Der blev nedsat en kontaktlærergruppe bestående af vejledere og kontaktlærere fra de forskellige 

skoler i skolesamarbejdet. Gruppen havde til opgave at koordinere indsatsen på kontaktlærerområdet. 

Bloom’s kognitive taksonomi 

Proces 

Tidspres gjorde, at gruppen valgte at indlede samarbejdet med udarbejdelse af konkrete kontaktlærerredskaber. 

Udarbejdelsen af materialerne er sket i en proces, hvor skolerne sideløbende har anvendt 

foreløbigt materiale. Gennem erfa-møder mellem kontaktlærerne er materialet løbende blevet 

evalueret og revideret. Skolerne har i anvendelsen af værktøjerne tilpasset dem til den enkelte skole 

samt suppleret med selvudviklet materiale. 

20


 

 

Kontaktlærerhåndbogen skal ikke have karakter af en kogebog, men give mulighed for inspiration 

til videreudviklingen af kontaktlærerarbejdet. 

Vejledning skal opfattes som en helhed, der hænger sammen for den enkelte elev. Det er derfor 

afgørende, at erhvervs- og uddannelsesvejledere, kontaktlærere og lærere i fællesskab udarbejder 

rammer for vejledningen. 

Værktøjer 

 

 

Uddannelsessamtale 

Uddannelsesplan for grundforløbet 

21


www.adresse 


Årstal 


Indgang 

Kongruent læringsforløb/Metalæring for medarbejdere 

http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/Kongruent%20afrap.doc 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Forfattere/ 


Konsulent Jane Jakobsen, DEL-Syd 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Formål 

At beskrive metoder, modeller og dialogværktøjer, der kan understøtte metalæring og læringsmiljø 


Udvikling af metalæring for medarbejdere 


 

 

 

 

 

David Kolb's læringscirkel 

Dixon’s teori om det kollektive videnflow 

Læringshistorier 

Metaforer 

Akantmodellen 

Proces 

Med afsæt i læringsteori forsøger skolerne at skabe et sammenhængende læringsmiljø, der kendetegnes 

ved, at værdier og overbevisninger er internaliseret i hele organisationen, samt ved at der er 

sammenhæng mellem de udviklede kompetencer. 

Gennem diskussioner når skolesamarbejdet frem til nogle fælles anbefalinger, der kan fremme lærerudvikling 

i åbne læringsmiljøer. 

Skolerne har gode erfaringer med i praksis at anvende reflektionsmodeller, der åbner op for en selvreflektorisk 

kommunikationsproces. 

22


 

Brug af læringshistorier og metaforer var meget anvendelige til refleksion, bearbejdning og 

planlægning. 

Værktøjer 

 

 

 

 

Skema til brug for kongruens fokusering 

Model til brug af metafor som læringshistorie 

Akantmodellen 

Forløbsmodel for refleksion 

23


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 


Indgang 

Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen 

http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default-udvalg.htm 

Uddannelsesbog (selvstændigt bilag til hovedprojektet) 


Ikke oplyst 

Hovedstadens Tekniske Skoler 

Ikke oplyst 

Forfattere/ 


Frederiksberg/Gladsaxe Tekniske Skole: 

Finn Andersen, Lisbeth Højdal, Annemette Kanstrup Kjærulf 

Lise Lorentzen, Benny Wielandt 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 

Brug af uddannelsesbog og uddannelsesplan 

Modeller for kontaktlærer 

Samspil uddannelses- og erhvervsvejleder 

Formål 

Udvikling og afprøvning af værktøjer i tilknytning til elevernes personlige uddannelsesplan samt at 

udvikle modeller for samarbejdet mellem skolens kontaktlærere og uddannelses- og erhvervsvejledere. 


Kontaktlærerens samtaleerfaringer 


 

 

Vejledningserfaringer 

Kontaktlærerens samtaleerfaringer 

Proces 

Ud fra vejledningserfaringer blev et skema til første uddannelsessamtale udviklet således, at det 

indeholdt alle de aspekter, der kunne have relevans i forbindelse med fastlæggelse af elevernes uddannelsesforløb. 

Da skemaet ikke benyttede en logik, som alle var enige i, var det nødvendigt at 

supplere med en vejledning. 

Erfaringsmæssigt viste det sig, at det ikke var alle kontaktlærere, der egnede sig til at gøre brug af 

skemaerne. Derfor blev der udarbejdet en alternativ huskeseddel, som kontaktlærerne kunne vælge 

at benytte i stedet for. Såvel skema som huskeseddel blev afprøvet og efterfølgende revideret. 

24


 

 

 

Kontaktlæreren må være opmærksom på formålet med den enkelte elevsamtale og gennem 

samtalen delagtiggøre eleven heri. 

Ved at vurdere hvilken samtalevinkel, der passer bedst til den enkelte samtale, kan kontaktlæreren 

blive opmærksom på formålet med samtalen. 

Skemaerne var gode til at få samtalen tilbage “på rette vej”, hvis de “røg af sporet”. Herudover 

sikrede de, at man kom omkring de vigtigste punkter. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

Modeller for organisering af kontaktlærerfunktionen på grundforløbet 

Huskeseddel til første uddannelsessamtale 

Skema til første uddannelsessamtale samt vejledning hertil 

Tanker før samtalen 

Samtalens formål og indhold 

25


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 2000 


Indgang 

Forfattere/ 


Den personlige uddannelsesplanlægning for EUD-elever 


Ikke oplyst 

Nordregionen 

Teknologi og kommunikation 


Poul Edmund Nielsen, Lene Mark, Ulla Bach Jensen, Karen B. Jensen 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

Personlig uddannelsesplan 

Samspil: Lærerteamet- lærergruppen, uddannelses- og erhvervsvejleder 


Undervisning i lærestile 

Implementering af elevplan 

Lærersamarbejder 

Formål 

Projektets formål var at udvikle en model for afklaring og opdatering af personlige uddannelsesplaner, 

en model, der kan danne grundlag for kommunikation mellem elev, kontaktlærer, vejleder og 

lærerteam. Et bud på en opkvalificeringsstrategi for lærere således, at de kan vejlede i personlig 

uddannelsesplanlægning, og endelig en afdækning af metoder til at kunne håndtere specielt forskellige 

grupper af svage elever. 


Brugervenlige redskaber i form af ”uddannelsesplan”, evalueringsmodeller og bud på kontaktlærerfunktionen 

sat op overfor lærer-, uddannelsesleder- og vejlederrollen. 


 

 

Organisationsmodel for det regionale og lokale samarbejde 

Forskellige skemaer og metoder, der kan støtte kontaktlærerne i arbejdet med eleverne og de 

personlige uddannelsesplanlægningssamtaler 

26

Proces 

Projektet startede med at samle en projektgruppe på 14 lærere – to fra hver skole, og der blev lavet 

en organisering lokalt og regionalt. Mål og metoder blev defineret. Fokus for projektet var kontaktlærerfunktionen. 

og i evalueringsrapporten defineres indhold, metoder, samtaletyper, afgrænsning 

til andre funktioner på skolerne, metoder til ”at lære eleverne at lære” osv. i forhold til denne. 

Kontaktlærerne blev tilknyttet mellem 10 og 12 elever i forsøgsperioden, og der blev udviklet en 

lang række værktøjer og metoder, som lærerne afprøvede i praksis. 


 

 

Det har været vanskeligt at få elevens personlige uddannelsesplanlægning til at fungere optimalt 

– der bør arbejdes med en forståelse for forskellen mellem på den ene side en personlig uddannelsesplanlægning 

og på den anden elevernes individuelle projektvalg, arbejdsform, læringsmetoder 

osv. 

Ved indførelsen af uddannelsesplanen, kontaktlærerfunktionen og personlige samtaler har flere 

elever end sædvanlig valgt matematik på højere niveau end det obligatoriske. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En aktivitetsplan for, hvordan en uddannelsesplan kan fungere 

En model for funktionsopdeling i forhold til elevens uddannelsesforløb – hvem bidrager med 

hvad? 

Et uddannelsessamtaleskema 

Et aftaleskema til projektvalg og valg af kursusfag 

Et tjekskema 

En logbog 

Et skema til evaluering af projektforløb 

Samtaleskema til planlægning af det videre uddannelsesforløb 

Et skema der viser udviklingsprojektets resultater og erfaringer med kontaktlærerfunktionen og 

uddannelsesplaner. 

En bilagsrapport, hvor alle projektets udviklede værktøjer og redskaber er samlet. 

27


www.adresse 

Projektnummer EUD 17 

Årstal 2000 


Indgang 

Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet 

indgangene Teknologi og kommunikation samt Håndværk og teknik 


Nordregionen 


Forfattere/ 


Mogens Rosenbeck, Aalborg Tekniske Skole 

Anders Munck Hansen, EUC-Nord (Frederikshavn) 

Finn Henriksen, EUC-Nord (Hjørring) 

Erik Sørensen, Nordvestjysk Uddannelsescenter 

Karen B. Jensen, Skive Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 

 

Organisering af grundforløb 


Fleksibilitet i længde på grundforløb 



Elevplan 

Kompetenceudvikling for kontaktlærere 

Udvikling af elevens valgkompetence 

Formål 

Formålet med projektet var at udvikle og afprøve forskellige modeller for fleksible grundforløb inden 

for Håndværk og teknik, at få erfaringer med og metoder til de nye lærerroller, at udvikle metoder 

til at kunne gennemføre individuelt målrettede læringsforløb, at opstille modeller for hvordan 

skolesystemet og skiftet mellem de enkelte skoler kan gøres mere fleksibelt for den enkelte elev og 

endelig at eksperimentere med læringsformer, der udvikler elevernes beslutningskompetencer og 

studieegnethed. 


Konkret afprøvning af grundforløb, der giver mange redskaber, metoder og erfaringer 

28


 

 

 

 

Hjemmeside til styring af reformen 

Projektet tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens paragraffer, der blandt andet omhandler 

kravene til udvikling af elevernes personlige og organisatoriske kvalifikationer. 

Desuden bekendtgørelsens intentioner om modulisering. 

Definition af moduler, målepinde, læringsaktiviteter 

Proces 

Der blev etableret en regional projektgruppe, der bestod af lærere fra de forskellige skoler og forskellige 

lokale grupper, der skulle gennemføre forsøgene. Det blev endvidere nedsat en gruppe observatører, 

der dels skulle rådgive i udviklingsfasen af projektet og dels sikre implementering af 

erfaringer på skolerne. Projektet etablerede endvidere en fælles hjemmeside, der skulle styre informationsflowet 

mellem deltagerne. 

Projektgrupperne på skolerne afprøvede forskellige modeller for grundforløb, kontaktlærerne udviklede 

og afprøvede en lang række skemaer til brug for elevsamtaler – planlægning af den personlige 

uddannelsesplan sammen med eleverne, diverse evalueringer osv., og fik erfaringer med uddannelsesbogen. 

Samspillet mellem forskellige aktører – kontaktlærer – studievejleder blev ligeledes 

afprøvet, og der blev udviklet metoder hertil. Meritoverførsel og opstilling af kompetencemål 

og evalueringer af forløb og planlægning blev ligeledes gennemført. 

Projektet har endvidere gennemført interview med en række virksomheder, der mangler information 

om den nye reform og viden om, hvad eleverne kan, hvordan samarbejde skole-virksomheder kan 

etableres, hvordan skolebogen fungerer osv. 


 

 

 

 

 

Hjemmesiden fungerede godt i forhold til en effektiv informationsudveksling mellem deltagerne, 

mens ”rummet” for erfaringsudveksling ikke blev brugt i væsentlig grad. Det er en god ide 

at oprette et konferencerum til de enkelte grupper, hvor de har mulighed for udveksle erfaringer 

inden for gruppen. 

Ved planlægning af hjemmesiden er det en god ide at tænke i målgrupper således, at brugerne 

kan søge målrettet på de informationer, der er relevante 

De fleste er enige om, at kontaktlærerfunktionen er vigtig og brugbar i reformen, men der er 

meget forskellige holdninger til, hvordan funktionen opfattes og udfyldes. En omfattende debat 

og fælles beskrivelse af denne funktion er nødvendig i den videre udvikling. 

Uddannelsesbogen fungerede meget forskelligt. Halvdelen af eleverne havde ikke brugt den, 

mens den anden halvdel mente, at den gjorde studiet mere seriøst. Både lærere og elever skal 

lære at arbejde med bogen således, at den virkelig bliver brugt til synliggøre de mange valgmuligheder 

og få disse prioriteret i forhold til den enkelte elev. 

Projektet beskriver forskellige udviklingsfelter for skolerne før reformen er tilstrækkelig implementeret: 

1. Der bør investeres i fysiske rammer, der kan håndtere fleksible læringsformer. 

2. Der bør arbejdes med mental afklaring og kompetenceudvikling hos lærerne. Mange er motiverede 

for at kunne fungere med de mange nye krav, men det kræver dels pædagogisk udvikling 

og dels et tidsstyringssystem, der tager højde for det enorme arbejdspres, der placeres 

på lærerne i forhold til de nye krav. 

3 Det vigtigt, at de organisatoriske forhold tilpasses reformen således, at den i tilstrækkelig 

grad understøtter lærere og ledere. 

29

4 Der bør etableres en højere grad af erfaringsudveksling og videndeling mellem lærere på de 

forskellige skoler således, at erfaringer, metoder værktøjer osv. spredes, bruges og implementeres. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fagplan for grundforløbet Håndværk og teknik 


Model for et Open Learning Center 

Model for organisering af elever og lærerteam 

Eksempel på plan for matematikundervisning, der angiver klare kompetencemål 

Fagfordelingsnøgle til udarbejdelse af projekter 

Skema over de forskellige faser i projektarbejdsformen 

Forskellige skemaer til brug for selvevaluering, lærerevaluering, evalueringsplaner, teamevaluering 

osv. 

Skema til og indhold af uddannelsessamtaler 

Skema til afdækning af arbejds- og studievaner 

Logbog 

Test af læringsstil 

Forslag til læreruddannelse 

Beskrivelse af et læringsprojekt: Standerlampe 

30


www.adresse 


Projektnummer 

Årstal 1999 


Indgang 

Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere 

om kontaktlærerfunktionen, personlig uddannelsesplan og 

uddannelsesbog 


Projektet fungerer som paraplyprojekt for følgende projekter 

(se disse): 

Fra klasselærer til kontaktlærer – en nøgleperson i orkanen 

øje 

De sidste skal også med 

Team – hvordan er den nye lærerrolle 

Kontinuitet i læring 

Begreber jeg Begriber 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

Organisering af grundforløbsudbud 



Formål 

Projekts formål er at gennemføre erfaringsudveksling mellem lærere og uddannelsesplanlæggere 

inden for følgende områder: 

 

 

 

Tutor/kontaktlærer begrebet 

Elevens personlige uddannelsesplan 

Elevens uddannelsesbog 

Herudover er hensigten med projektet at udvikle et samarbejde mellem skolerne omkring grundforløbet 

for at fremme fleksibilitet og tværfaglighed. 


Erfaringer med tværskolevidenformidling. 

31


 

 

Seminarer 

Elektronisk erfaringsbase 

Proces 

Projektet fungerer som paraplyprojekt for skolernes sideløbende lokale reformprojekter. Gennem en 

elektronisk database er erfaringer løbende blevet videreformidlet. Sideløbende er der blevet afholdt 

spredningsseminarer, hvor såvel erfaringer som pædagogiske problemstillinger har været omdrejningspunktet. 


 

 

 

Holbæk Tekniske Skole har organiseret kursustimer, så de bliver udbudt to gange om ugen, og 

det er så op til eleverne at melde sig til. Det har øget elevernes motivation, og man overvejer at 

lave forelæsninger for mange elever, så der kan frigives lærerkræfter til værkstedet. 

Når eleverne ikke deltager i undervisning, er de beskæftigede med projekter i værkstedet. Lærerne 

synes, at det er hårdt men sjovt. Det kræver dog et vist volumen af elever for, at denne 

metode skal lykkes. 

Organiseringen af ”valgfri del og påbygning” er sket udfra to modeller. Enten er de afviklet 

som hele valgfri moduler eller som enkelte fag, der tages samtidig med grundforløbet, så eleverne 

er fraværende i projektarbejdet nogle timer om ugen. I forbindelse med anvendelsen af 

den sidste metode er det vigtigt, at fagene går på tværs af indgangene, da det ellers kan være 

problematisk, hvis skolen ikke udgør en samlet fysisk enhed. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

Lærerskema til evaluering af kontaktlærerordningen 

Elevskema til evaluering af kontaktlærerordningen 

Funktionsbeskrivelse for kontaktlærere 

Vejledning til uddannelsessamtaler 


Uddannelsesbog 

Oversigt over begreber udarbejdet i forbindelse med reformen ”Begreber jeg begriber”. 

32

Hovedprojektnavn Uddannelses- og erhvervsvejledningen ind i 2001 

www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


http://www.regionsjaelland.dk/fou_o.html 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 


Formål 

At arbejde med at kortlægge fremtiden for uddannelses- og erhvervsvejledningen set i lyset af kontaktlærerens 

rolle 


Uddannelses- og erhvervsvejledning fremover. Case eksempler med vejledningsfaglige problemstillinger. 


 

 

 

 

 

 

Egne erfaringer 

Nye teorier og modeller for vejledning 

Lov om uddannelses- og erhvervsvejledning 

Bekendtgørelsen om uddannelses- og erhvervsvejledning på erhvervsskolerne 

Foredrag om kompetenceudvikling 

Workshops 

Proces 

Med afsæt i teori og erfaringer fra skolerne opstilles forskellige modeller for vejledningen. Skolerne 

kommer med hver deres bud på, hvorledes vejledningen kan organiseres. Gennem elevcases eksemplificeres 

centrale vejledningsfaglige problemstillinger, og scenarier for løsninger på problemstillingerne 

skitseres. 


 

 

Vejlederne må regelmæssigt kommunikere indbyrdes såvel som med skolens ledelse. 

Det anbefales, at samtlige vejledere er skemafri samtidig én gang ugentligt. Tidsrummet kan 

bruges til fællesmøder og til at arbejde i mindre ad hoc grupper på tværs af afdelingerne. 

33

Værktøjer 

 

 

 

Ansvar og samarbejdsflader vedrørende elevservicering 

Organisationsmodel for vejledningscentret 

Oversigt over vejledningsopgaver 

34



www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 







Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 


Ikke oplyst 

Type 


Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 


Administrative/planlægningskompetencer 

Samspil: Lærerteamet- lærergruppen 


Formål 

Formålet med projektet var at analysere reformens strukturelle og pædagogiske indhold for at afdække 

faglærernes nye roller og det deraf afledte kompetencebehov. Dernæst at give et forslag til et 

projektlederkursus, der kan bibringe lærerne nye typer kompetencer. 


Konkret kursusforløb til kompetenceudvikling af lærere. 


 

 

 

En kvalifikationsmatrix, der giver et billede af, hvilke personlige, almene og teknisk faglige 

kvalifikationer, lærerne bør have 

En begrebsafklaring af lærernes forskellige roller. 


35

Proces 

Projektgruppen har foretaget en begrebsafklaring af kompetencer kontra kvalifikationer og opstillet 

fremtidens lærerroller: Kontaktlæreren, formidleren, konsulenten, procesovervågeren og inspiratoren. 

Den har ligeledes foretaget en kvalifikationsanalyse af de forskellige roller og opstillet kvalifikationskrav. 

Projektgruppen har afslutningsvist foreslået to kursusforløb: 

1. Projektstyringskursus, der er et ”action learning” forløb bestående af kursus og opfølgningsmoduler 

med konkret projektudviklingsarbejde ind imellem. 

2. Et teambuildingsforløb. 


 

Ingen af kurserne er i skrivende stund afprøvede, men projektgruppen foreslår, at kurserne gennemføres 

som et pilotprojekt, og at det er lærere fra de forskellige indgange, der deltager og 

implementerer det lærte i de afdelinger, de kommer fra. 

Værktøjer 

 

 

Projektstyringskursus baseret på ”action learning” med projektudvikling ind imellem 

Teambuilding forløb 

36

Værktøj 

Hovedprojektnavn Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen 

www.adresse 


www.adresse 


Årstal 


Indgang 


Uddannelsesbog (bilag til hovedrapport) 


Ikke oplyst 


Alle indgange på Frederiksberg/Gladsaxe Tekniske Skole 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 

Kontaktlærerordning 


Emneord 

 

Modeller for anvendelse af uddannelsesbog 

Formål 

Del af ”Værktøjskassen” i projektet ”Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen”. 



Værktøjer 

Uddannelsesbogen indeholder følgende afsnit: 

Uddannelsesplan (f.eks. planen, evt. ændringer af plan, mål for modulerne i grundforløbet, uddannelsesplan 

fra Folkeskolen mv.) 

Samtaler og aftaler med kontaktlærere og vejledere (f.eks. kontaktlæreropgaver, vejlederopgaver, 

samtaler og aftaler) 

Skolepapirer (f.eks. modulbeviser og eksamensbeviser, skolevejledninger, meritblanket) 

Virksomhedspapirer (f.eks. uddannelsesaftaler, praktikplan, praktikerklæringer, uddannelsens 

indhold, lærlingebestemmelser, løn- og arbejdsforhold, branche- og virksomhedsoplysninger, 

praktikpladssøgning, anbefalinger) 

Om skolen (f.eks. skolens afdelinger, andre grundforløb og hovedforløb, undervisningsplan for 

grundforløbet/uddannelsen, lektiecafé, elevråd) 

Generelle regler og bestemmelser (f.eks. arbejdsmiljø, forsikringsforhold, SU-brochure) 

Valgfri undervisning og påbygning 

37

Hovedprojektnavn Vejledning til kontaktlærerens arbejdsopgaver før, under og 

efter grundforløbet 

www.adresse 

http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektb 

eskrivelser.asp 

Projektnummer FoU, EUD 07 

Årstal 1999 


Indgang 

Nordregionen 


Forfattere/ 


Bodil Jørgensen, Holstebro Tekniske Skole 

Hans Uhd Jacobsen, Skjern Tekniske Skole 

Kirsten Fogh Jørgensen, EUC Midt 

Kirsten Andersen, Struer Erhvervsskole 

Karsten Holm Sørensen, DEL, Nord 

Type 

Værktøj, vejledningsbog 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 

Kontaktlærerens ”bagland” 

Modeller for kontaktlæreren 

Personlig uddannelsesplan. 

Formål 

Formålet med værktøjet er at give kontaktlærerne værktøjer, metoder, temaer og stikord til at kunne 

udfylde kontaktlærerrollen fra den første samtale med eleven og til kontakten under praktikopholdet. 

38


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 




Nordregionen 


Forfattere/ 


Gerda Mariager, Aalborg Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 








Formål 

Formålet med projektet var at udvikle og afprøve forskellige modeller for fleksible grundforløb. At 

få erfaringer med og metoder til de nye lærerroller. At udvikle metoder til at kunne gennemføre 

individuelt målrettede læringsforløb. At opstille modeller for, hvordan skolesystemet og skiftet 

mellem de enkelte skoler kan gøres mere fleksibelt for den enkelte elev og endelig at eksperimentere 

med læringsformer, der udvikler elevernes beslutningskompetencer og uddannelsesparathed. 


 

 

Fleksibelt skift mellem skolemiljøer. 

Organisatorisk og pædagogisk understøttelse af elevernes ”lære at lære” kvalifikationer. 


 

 

Skema der viser uddannelser og fag i den erhvervsfaglige indgang Teknologi og kommunikation 

En række modeller for undervisningen på et grundforløb 

39

Proces 

I udviklingsprojektet deltog fire skoler, der alle tilbyder grundforløb inden for indgangen samt tilbyder 

forløb inden for 2-3 familier: 1. Strøm og proces, Kreative medieuddannelser og Teknisk grafisk. 

Alle skolerne startede udviklingsforløbet med projektorganiseret undervisning, men gik væk 

fra modellen og startede i stedet med undervisning i grundfag og områdefag - undervisningsmetoden 

var dels kursusundervisning og dels projektarbejde. Alle skolerne gjorde erfaringer med forskellige 

fleksible grundforløbsmodeller, nye lærerroller, uddannelsesbøger, professionelle elevlærersamtaler, 

teamsamarbejde og administration af reformen. 


Projektevalueringen videregiver en lang række erfaringer, men her er blot udvalgt nogle enkelte: 

 

 

 

Erfaringer viser, at der er tendens til at kaste eleverne ud i for store projekter, som de har vanskeligt 

ved at håndtere. Det er en god ide at starte med undervisning i grundfag og områdefag - 

både som kursusundervisning og projektarbejde. 

Eleverne er vant til folkeskoleundervisning og bør langsomt introduceres til en mere selvstændig 

læringskultur. 

De moduler, der tilbydes, bør ligeledes være præcist beskrevet således, at eleverne kan gennemskue, 

hvad de lærer og hvilket niveau, de lander på. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undervisningsmodeller for grundforløb (Strøm og proces, Kreative medieuddannelser) 

Et typisk arbejdsskema for en uge 

En spørgeramme, der blev brugt til at indhente erfaringer fra de involverede lærere 

En modulguide for ”Betjening af måleinstrumenter” 

Forskellige elevopgaver 

Et modulbevis 

Matrix til brug for beskrivelse af modulforløbene 

Ugerapportskema 

40


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 




B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller 


Nordregionen 

Teknisk grundforløb 

Forfattere/ 


EUC-Nord: Henrik Poulsen, Bjarne V. Løth, Poul Edmund Nielsen, Johannes 

Badsberg 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 



Årskursløshed 

Modeller for kontaktlærer - elevsamtaler, personlig uddannelsesplan, udvikling af elevens valgkompetence 

Formål 

Formålet med projektet var at udvikle forskellige modeller for grundforløb, for afklarede og uafklarede 

elever for at mindske frafald. 


Forslag til grundforløbsmodeller af varierende længde. Et eksempel på vejledningsforløb. 


Grundig information til eleverne gennem et introduktionsmøde, hvor forældrene også deltager. 

Planlægningssamtale, hvor eleven med vejledning sammensætter sin elevplan på baggrund af 

identifikation af kvalifikationer inden for det tilbudte grundforløb 

Brug af vejledningsforløb og kompetenceopbygning i grundforløb – varighed mellem 20-60 

uger 

Proces 

Grundforløbet blev planlagt, informationsmøde for nye elever afholdt, og eleverne deltog i en 

planlægningssamtale før skoleforløbet. Elevplaner blev planlagt. Grundforløbet var på de ”sædvan- 

41

lige” 20 uger, men der er også et eksempel på et forløb, der strækker sig over 30 uger. Der blev ligeledes 

planlagt et vejledningsforløb på 10 uger. 


 

 

 

 

 

 

En stor del af eleverne valgte en grundforløbsmodel af 30 ugers varighed, som gav mulighed 

for at prøve forskellige indgange eller flere projekter inden for samme indgang. For de beslutningsdygtige 

elever var forløbet for langt, og der forekom ofte gentagelser i projekterne, fordi 

der var for lidt fokus på, hvad eleverne lærte undervejs. 

De elever, der ikke nåede målene, skulle have udvidet undervisningstiden, og denne differentiering 

og fokus på den enkelte elevs behov gav erfaring i at håndtere elever individuelt i stedet for 

som ”en klasse”. 

Lærerne havde en bred funktion i og med, at de arbejdede i tværfaglige team, projektorienteret 

og fungerede som vejledere. Eleverne udformede deres egen elevplan og arbejdede med deres 

egen metalæring via punktvis evaluering. 

En tredjedel af eleverne skifter uddannelsesvalg i løbet af grundforløbet, men skiftet sker ofte 

til uddannelsesinstitutionens øvrige uddannelser. 

Kun få elever har brug for at gennemføre uddannelsesrettede områdefag i et 5 ugers modul i en 

bestemt periode, så dette bør primært planlægges i forhold til de få elever, der har brug for det. 

En god ide er at udvikle en grundforløbsmodel, som giver eleverne mulighed for at prøve forskellige 

indgange eller prøve forskellige typer projekter inden for den samme indgang. 30 ugers 

forløb er passende, men kan dog blive for langt for de afklarede elever. 

Værktøjer 

 

 

 

 

Punkter til informationsmøde 

Spørgeskema til brug for den første planlægningssamtale mellem elev og kontaktlærer 

Grovskitse af kontaktlærerfunktionen 

Forskellige grundfagsmodeller også indeholdende vejledningsforløb og kompetenceopbygning 

42


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 


Indgang 

Regionalt videns- og erfaringsprojekt for lærere om kontaktlærerfunktionen, 



Begreber jeg begriber 


Ikke oplyst 


Alle 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 

 

 

 






Emneord 

 


Formål 




Værktøjer 


43


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 

Tag et Valg – Gå på tværs af din erhvervsuddannelse 

http://www.srts.dk/reform2000/tag_et_valg.htm 

Værktøjshåndbogen 

www.srts.dk/reform2000/vaerktojsbog/ 


Indgang 

Forfattere/ 


Roskilde Tekniske Skole og Slagteriskolen 

Alle indgange på grundforløb 

Arbejdsgruppen under FoU-projektet bestod følgende medarbejdere 

fra RTS: 

Kirsten N. Bridgwood, Charlotte R. Hansen, 

Bjørn Taxgaard, Conny Merete Broksø 

Niels V. Hansen, Ole Christensen, Jacob Christensen 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 



Formål 

Værktøjshåndbogen skal være et praktisk anvendeligt redskab, som skal kunne hjælpe og støtte lærere 

og andre i det videre arbejde med implementeringen af reformen. Værktøjsbogen er en blanding 

af faktuelle oplysninger og skolens tolkninger af pædagogik og begreber. 

Ideer 

Omsætning af reformen til praksis. 

Værktøjer 

Beskrivelse af: 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indskoling, Kontaktlærer 

Serviceorganer omkring eleven, Administration 

En fleksibel model 

Praksisprojekter, valgfrie forløb og påbygning 

Kvalifikationer og kompetencer 

Læring, evaluering 

Overgang fra grundforløb til praktik og hovedforløb 

Stikord/ordforklaringer 

44


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 


Indgang 

Tag et Valg – gå på tværs af din erhvervsuddannelse 


Uddannelsesbogen 

www.srts.dk/reform2000/uddannelsesbogen.htm 

Ikke oplyst 



Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 



Formål 

Uddannelsesordbog, der er udfærdiget til eleven i forbindelse med elevens start på teknisk skole. 

Formålet er, at eleven med udgangspunkt i uddannelsesplanen har alle informationer og beviser 

samlet et sted, hvorved eleven lettere kan planlægge og justere sit forløb sammen med kontaktlæreren 

og således bevare overblikket over uddannelsesforløbet. 



Værktøjer 

Oplæg til uddannelsesbog med diverse skemaer, vejledninger, praktiske og generelle oplysninger 

45


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 


Indgang 



Lærervejledning til Uddannelsesbogen 

www.srts.dk/reform2000/vejledning.htm 

Ikke oplyst 



Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 



Formål 

Vejledningen er udarbejdet som støttemateriale til elevens individuelle uddannelsesbog. Vejledningen 

skal være med til at hjælpe til, at formålet og indholdet af uddannelsesbogen bliver synligt for 

kontaktlæreren samt de elever, som kontaktlæreren skal servicere. 

Værktøjer 

Vejledning om brug af uddannelsesbog for kontaktlærere. 

46


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 




Forslag til koncept for uddannelsesbog – TS Midt Samarbejdet 

http://www.tsmidt.dk/doc/UDDANNELSESBOG.doc 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Alle indgange 

Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 


Formål 

At udvikle et forslag til koncept for uddannelsesbog til eleverne. Konceptet skal hjælpe eleven til at 

sammensætte sin egen uddannelse, valgkompetencer, give eleven oplysninger om skolen, uddannelsen, 

mål og planer. Vil også indeholde diverse beviser, praktikpapirer og en dagbog. 


Introduktion af uddannelsesbog til elever. 

Værktøjer 

Uddannelsesbog for eleverne. 

Nøgleord: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Velkomst, information om skolen 

Skolepapirer (karakterer, kompetencer, udtalelser, merit) 

Virksomhedspapirer (uddannelsesaftale/lærekontrakt, forberedelse af skriftlig ansøgning) 

Katalog over moduler 

Kompetenceskema 

Læringsstil 

Dagbog 

Samtaleark 

Evalueringsskema 

47


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 






EAU.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 

 




Emneord 

 

 

 

Formål 

 

 

 



Organisering af kontaktlærerordningen, samspil. Kontaktlærerens værktøjskasse. 









48

Værktøjer 

 

 

 

 

Forslag til fordeling mellem det pædagogiske-administrative niveau: Grænseflader, kontaktlæreren, 

vejlederen. 



metalæring, IT, uddannelsesforløbet, teamarbejde, erhvervsskolereformen 

Forslag til idekatalog til introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet, herunder diverse 

skemaer 

49


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Elevens mulige veje – Projektide 


Brug (uddannelses)-hjulet – og bliv godt kørende 

http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/FoU%20Reform%202000.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 



Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 


Samtalevejledninger 

Formål 

At udvikle et forslag til tekst til uddannelsescirkler/uddannelseshjulet, dvs. vejledningsmodel for 

hver af de 6 (7) indgangsveje. 


Uddannelseshjulet giver elever mulighed for at orientere sig i de forskellige uddannelser, samt udvikle 

og udbygge deres personlige kompetencer. 

Værktøjer 

 

 

Der er udviklet et uddannelseshjul (papirudgave og elektronisk udgave) for hver indgangsvej. 

Materialet er tænkt som en hjælp til kontaktlæreren/vejlederen (og eleven) i samtalen med den 

enkelte elev i forbindelse med grundforløbet, valg af uddannelsesretning, valg af uddannelsesrettede 

områdefag (som retter sig mod det ønskede hovedforløb). Giver muligheder for at se, 

hvor eleven kan afslutte sin uddannelse samt information om videregående uddannelse efter 

endt faglig uddannelse. 

Overheads foreligger til brug for studievejledere, når de er ude at orientere om mulighederne på 

de tekniske skoler 

50


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 




Funktions- og ansvarsfordeling for kontaktlærer og vejleder 

omkring eleven i grundforløbet 

http://www.tsmidt.dk/doc/Kontlæ-opg.doc 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Alle indgange 

Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

Samspil mellem uddannelses- og erhvervsvejleder 

Formål 

At give vejleder og/eller kontaktlærer en liste over emner i forbindelse med indslusningssamtale og 

introduktionsforløb. 

Ideer 

Inspirationsmateriale i forbindelse med indslusning. 

Værktøjer 

Liste indeholdende forslag til samtaleemner i forbindelse med: 

 

 

Indslusningssamtale/vejleder: Første uddannelsessamtale 

Introduktionsforløb/vejleder og/eller kontaktlærer: Introforløb (2-3 dage) 

51


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 1999 


Indgang 

Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ 

http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlaerer.htm 


http://www.tso.dk/reform2000/2.2_uddannelsesbog.htm 

Ikke oplyst 

Tekniske Skoler Østjylland 


Forfattere/ 


Jacob Tetens Lund, Randers Tekniske Skole 

Ruth Nissen, Bibi Rasmussen, Århus Tekniske Skole 

Inger Blirup, Silkeborg Tekniske Skole 

Ib Mohr, Den Jyske Håndværkerskole, Hadsten 

Birthe M. Kjær, DCJ – Beder Gartnerskole 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 


Formål 

Første udkast til uddannelsesbog for elever på teknisk skole. 



Værktøjer 

Information om uddannelsesbogen til eleven indeholdende diverse skemaer, papirer mv.: 

 

 

 

 

 

 

Skema til personlige data/information om skolen/skolepapir skema med bilag: Karakterblade, 

skolevejledninger, meritpapirer, eksamensbeviser, forskellige beviser. 

Virksomhedspapirer: Kopi af uddannelsesaftale, praktikerklæring. 

Katalog over grundforløbets moduler og projekter. 

Personlig uddannelsesplan – diverse skemaer: Valgfri moduler, obligatoriske moduler, påbygningsfag, 

praktikpladserklæring. 

Udvikling af personlig uddannelsesplan: 5 års plan, uddannelsesplan for grundforløb. 

Samtaler og personlige notater. 

52


www.adresse 


Projektnummer 

Årstal 1999 


Indgang 



Der er to underprojekter til dette projekt: 


Lærervejledning til uddannelsesbog 

Ikke oplyst 


Alle indgange 

Forfattere/ 







Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

Kontaktlærerens værktøjskasse: Indhold, organisering af individuelle samtaler, samtalevejledninger, 

evalueringsskemaer 

Formål 

Kontaktlærerhåndbogen består af en beskrivelse af formålet med kontaktlærerordningen, kontaktbogen 

og uddannelsesplanen. Desuden er kontaktlærerens vigtigste opgaver beskrevet. Der er udarbejdet 

en værktøjskasse med redskaber til uddannelsessamtalerne, uddannelsesplan m.v. Endelig er 

kontaktlærerens samarbejdsflader, og hvordan samarbejdet skal organiseres, beskrevet. Til slut er 

kontaktlærerprofiler beskrevet. 


Inspirationsmateriale for kontaktlærerarbejdet. 

53

Værktøjer 

Redskaber, der kan hjælpe kontaktlæreren i det daglige arbejde: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Standardbrev, der forbereder eleven til samtalen samt giver information om tid, sted og kontaktlærerens 

navn og telefonnummer. Brevet udsendes af administrationen. 

Guide til 1. uddannelsessamtale. 

Guide til de opfølgende uddannelsessamtaler 

Ramme for uddannelsesplan 

Vejledning til uddannelsesbogen 

Evalueringsværktøjer 

Katalog over grundforløb og uddannelser 

Samarbejdsflader: Forhold, som kræver samarbejde. Herunder angives, hvordan kontaktlæreren 

skal forholde sig og hvem, der evt. skal samarbejdes med. 

Kvalificering af kontaktlæreren: Kontaktlærerprofil med de egenskaber en kontaktlærer skal 

have for at kunne bestride jobbet. Krav til uddannelse og information i forbindelse med implementering 

af kontaktlærerordningen. 

Rammer for kontaktlærerens funktion: Forhold der er væsentlige i forbindelse med implementeringen 


Bilag: Diverse bilag, der kan være nyttige for kontaktlæreren, f.eks. procedure for merit, procedure 

for fravær, uddannelses- og erhvervsvejledernes træffetider og lignende. 

54


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 2001 


Indgang 

Idekatalog over kontaktlærerarbejdet i forbindelse med EUDhovedforløbene 

i TSØ 

http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlærerhåndbog/idekatalog.doc 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Forfattere/ 


Brian Hansen, Aarhus Tekniske Skole 

Emma Søe, DCJ 

Karin Hein, Randers Tekniske Skole 

Henrik Nolfi, AMU-Østjylland 

Jørgen Boll, DEL 

Niels Nygaard, Silkeborg Tekniske Skole 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

Kontaktlærerens værktøjskasse. Indhold, organisering, af individuelle samtaler, samtalevejledninger 

(introduktion, frafald, frafaldstruede, undervejs), evalueringsskemaer til eleven 

Formål 

At pege på, hvilke opgaver kontaktlæreren på de nye hovedforløb kan varetage. Ideerne er beskrevet 

ud fra skabelonen: Titel, tidspunkt, baggrund, indhold, fremgangsmåde. 


Inspirationsmateriale til kontaktlærere. 

Værktøjer 

Idekatalog med følgende hovedpunkter: 

 

 

 

Jobsøgning – praktik/jobsøgning 

Overgang grundforløb/hovedforløb – virksomhedskontakt, elevkontakt, overlevering fra grundforløbskontaktlærer 

til hovedforløbskontaktlærer 

Kontaktlærer på hovedforløbet – introduktion om skolen (ved evt. skoleskift), refleksioner over 

den forudgående praktikperiode, elevens egne læringsmål på hovedforløbet, gennemgang af 

uddannelsesbog, personlig uddannelsesplan, elevens fokuspunkter med henblik på næste praktikperiode, 

skolevejledning, udkast til plan for praktikperiode, praktikperiode, andre kontaktlæreropgaver, 

logbog, arbejdskort 

55


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 1999 


Indgang 




http://www.tso.dk/reform2000/2.3_laerervejledning_til.htm 

Ikke oplyst 



Forfattere/ 







Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

Kontaktlærerens værktøjskasse: Indhold, organisering, af individuelle samtaler, samtalevejledninger 

(introduktion, frafald, frafaldstruede, undervejs), evalueringsskemaer til eleven. 

Samspil på grundforløbet/modeller for anvendelse af uddannelsesbog, værktøjskassen til modulisering 

Formål 

Lærervejledningen har til formål at hjælpe faglærere og kontaktlærere til at anvende uddannelsesbogen. 

De enkelte dele af uddannelsesbogen bliver gennemgået. 


Anvendelse af uddannelsesbogen, inspirationsmateriale for nye lærere. 

Værktøjer 

Model for anvendelse af uddannelsesbog/lærervejledning: 

 

 

Forord: Formålet med uddannelsesbogen, bogens ejerskab 

Information om skolen; skolepapirer; virksomhedspapirer; katalog over grundforløbets moduler 

og projekter; personlig uddannelsesplan; udvikling af personlig uddannelsesplan; samtaler; personlige 

notater 

56


Erfaringer 

Hovedprojektnavn Matrix til beskrivelse af moduler, projekter og kurser i Reform 2000 

www.adresse http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/Matrixrapport.doc 


Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Udviklingschef Jens Høffner, Projektleder Inga Stein Michelsen 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 


Beskrivelsesformer 

Formål 

At udvikle en fælles matrix for beskrivelser af moduler, kurser og projekter. Hensigten med en fælles 

beskrivelsessystematik er bl.a., at beskrivelserne skal anvendes som eksempler på læringsforløb 

af virksomheder, skolevejledere, elever og forældre. Beskrivelserne af læringsforløbene skal herudover 

danne grundlag for den samlede uddannelsesplanlægning ved at fungere som udgangspunkt for 

forskellige uddannelsesmodeller. 


 

 

Læring under reformen 

Metode til hvordan dette kan anskueliggøres over for virksomheder, forældre og folkeskolevejledere 


 

 

 

 

 

Erfaringer, der allerede var gjort med forskellige former for beskrivelser. 

Informationer, der kunne bidrage til, at udviklingsarbejdet blev indsamlet. 

Erfaringsudveksling, videndeling og informationer blev udvekslet via erfa-møder, kurser og 

gennem skolesamarbejdets hjemmeside. 

På skolerne blev der nedsat arbejdsgrupper, såvel på tværs af skolerne som i de enkelte afdelinger. 

Arbejdsgruppernes opgave var at beskrive læringsforløb. 

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra skolerne og DEL havde til formål at udvikle 

den fælles matrix. 

57

Proces 

Udviklingen af matrixen skete i samspil med, at skolerne udarbejdede beskrivelser på mulige læringsforløb. 

Den fælles udviklede matrix dannede grundlaget for beskrivelserne af grundforløbene, 

og matrixen blev løbende revideret som følge af erfaringerne. 


Under arbejdet med beskrivelsen blev der behov for en sideløbende pædagogisk og faglig debat. 

Derfor blev der gennemført skrivekurser, hvor der blev fokuseret på sammenhængen mellem bekendtgørelsen 

og det enkelte læringsforløb. 

Værktøjer 

 

 

Matrix til beskrivelse af læringsforløb 

Den didaktiske relationsmodel 

58


Fælles planlægnings- og strukturmodel 

www.adresse http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/afrarrortering-strukturgruppen.doc 

Projektnummer 1999-2534-230 (FoU Projekt 1) 

Årstal Revideret februar 2001 


Indgang 

Forfattere/ 



Ikke oplyst 

Jens Høffner, Ole Olsen, Herning Tekniske Skole 

Niels Søndergaard, Esbjerg Tekniske Skole 

Ingolf Knudsen, Kolding Tekniske Skole 

Elisabeth Ibing Holm, EUC-Syd – Tønder 

Uffe Laursen, EUC-Syd – Sønderborg 

Flemming Lysemose, EUC-Syd – Haderslev 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 


Målepinde og elevplan 


Formål 

At udvikle en fælles planlægnings- og struktureringsmodel for TSSV, der efterfølgende afprøves, 

evalueres og justeres. Modellen skal sikre, at eleverne får mulighed for at benytte sig af de enkelte 

skolers samlede læringsudbud i udformningen af uddannelsesplanen. 


Udvikling af tværskolesamarbejde, som kan fremme elevens valgmuligheder. 


 

 

En strukturgruppe blev nedsat til at udvikle og diskutere modeller og principper for en fælles 

planlægnings- og struktureringsmodel. Strukturgruppen sparrede løbende med backinggrupper. 

Udover den overordnede organisering har der også fundet en lokal organisering sted, hvor man 

på de enkelte skoler har forsøgt at harmonisere indgangene. 

Proces 

Organiseringsformen omkring udarbejdelsen af den fælles planlægnings- og strukturmodel bevirkede, 

at mange var inddraget i processen samt at videnspredning hurtigt fandt sted. 

Harmoniseringen af indgangene på de enkelte skoler var vanskelig, da der både blev koordineret 

mellem byer inden for de enkelte indgange og mellem indgange inden for de enkelte byer. Hvis 

indgangene planlagde forskelligt, blev den lokale organisering påvirket og vice versa. 

59


 

Den fælles model har medvirket til at implementere reformen ved at forbedre muligheden for 

skift mellem skolerne, merit, påbygning og påstigning hver 5. uge. 

Værktøjer 

Evalueringsskema grundforløb 

60


www.adresse 



Årstal 


Indgang 

Hovedstadens Tekniske Skoler – Afrapportering af forsøg i 

2000 med EUD-reformen på ”De 6 tekniske Grundforløb” 

http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default.htm 

Rapport om fælles planlægning af grundforløbet på Teknologi 

og kommunikation (første afrapportering) 

Endelig afrapportering under hovedprojekt 

Ikke oplyst 



Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 


Tværskolesamarbejde 

Elever og udbud af uddannelse 

Formål 

Projektets formål var at udvikle fælles planlægning af grundforløb inden for indgangen Teknologi 

og kommunikation med henblik på efterfølgende undervisningsforsøg på Fagskolen, Københavns 

Tekniske Skole og Metalindustriens Fagskole. Resultatet er en fælles moduliseret undervisningsmodel, 

der tager højde for elevernes individuelle behov, fleksibel elevvisitation mellem skolerne, 

mulighed for skoleskift og et fælles kompetenceniveau i forhold til fælles grundfag og brede områdefag 


Rapporten beskriver detaljeret, hvordan man har organiseret arbejdet på skolerne og videregiver 

gode og dårlige erfaringer. 


Fælles skolekalender for det første halvår af forsøgsprojektet 

61

Proces 

Projektet nedsatte en fælles projektgruppe, som bestod af lærere fra de forskellige skoler, en landsdækkende 

kontaktperson for indgangen og en reformkonsulent. Gruppen holdt møde en gang om 

ugen. 

På de involverede skoler blev der nedsat reformudviklingsgrupper, der skulle implementere de fælles 

planer og modeller på de enkelte skoler. Skolerne planlagde undervisningen således, at timefordelingen 

var fælles på de enkelte moduler i samme indgang i forhold til fælles grundfag og områdefag 

således, at elevernes skoleskift kunne foregå uden problemer. Hvis eleverne ønskede at skifte 

familie, var det nødvendigt at supplere med de manglende kompetencer. 


 

 

 

Den fælles planlægning skolerne imellem gav et pust af nytænkning, der blev implementeret i 

forløbene på skolerne 

Eleverne foretog ikke mange skoleskift, nok især fordi de ikke ønskede at skulle etablere sig i et 

nyt socialt miljø, men også fordi de var blev optaget på den skole, de primært ønskede. 

Trods udbud af kompetencegivende fag har eleverne ikke valgt disse, men blot valgt at supplere 

med disse fag i forhold til den fagrettede del. 

Værktøjer 

 

 

Oversigt over hvornår der blev iværksat evaluering 

Model for grundforløb 

62


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Hovedstadens Tekniske Skoler – Afrapportering af forsøg i 2000 med 

EUD-reformen på ”De 6 tekniske Grundforløb” 


Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


De seks tekniske grundforløb på HOT 

Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 



Helhedsorientering og faglig toning, 

Formål 

Formålet med projektet er at evaluere generelle forsøg på alle seks tekniske grundforløbsindgange 

samt at videregive erfaringerne fra forsøget. 


 

Service – erfaringer med grundforløb 


De involverede skoler havde forud for forsøget udviklet en strukturel model til at organisere planlægning, 

styring, opfølgning og erfaringsudveksling. Herudover var der på de enkelte indgange indgået 

aftaler om samarbejdsrelationerne under forsøget. 

Proces 

I forsøgsperioden har skolerne eksperimenteret med organiseringen af grundforløbet. 

Gennem projektet videregives erfaringer fra de forskellige skoler og fokusområder og løsningsforslag 

skitseres. 


 

 

Ved at fastlægge rækkefølgen af de obligatoriske moduler kan der opnås en højere grad af kontinuitet 

i forløbet ved, at lærerene får bedre forudsætninger for at differentiere undervisningen 

og tilbyde forskellige læringsstile. 

Der blev udviklet en fælles model til brug for serviceindgangen udfra en modulisering af grundforløbet, 

som kunne håndtere elevskift mellem skoler, uddannelsesskift, udformning og behandling 

af uddannelsesplaner m.m. 

63

Der har været problemer med at skabe et personligt forhold mellem kontaktlærerne og eleverne, 

når eleverne var spredt ud over forskellige moduler fra starten. Hvis man venter med at tildele 

en kontaktlærer, til eleven har valgt sit første modul, så kan man sikre, at der tilknyttes en kontaktlærer, 

som eleven har daglig kontakt med. 

Elever med svage personlige valgkompetencer har behov for, at uddannelsesforløbet er forudsigeligt. 

For at skabe tryghed i uddannelsesforløbet kan der udvikles et mere fastlagt modulforløb 

til denne målgruppe. 

”Medansvar for egen læring” skal ske praktiseres således, at eleverne stadig oplever, at læreren 

er i besiddelse af faglige og pædagogiske kompetencer, som understøtter den enkelte elevs læreproces. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

Projektbeskrivelser – en vejledning 

Model for kontaktlærerfunktionen 

Funktionsbeskrivelse for kontaktlærer 

Funktionsbeskrivelse for teamkoordinator 

Spørgeramme ”Elevernes anvendelse af reformen” 

Spørgeramme ”Lærernes anvendelse af reformen” 

64


www.adresse 



- ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001. 

http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser 

.asp 

Projektet består af en hovedrapport samt 12 delprojekter under følgende 

hovedtemaer: Læringsformer, Pædagogiske miljøer og Lærerkompetencer. 


Årstal Januar 2001 


Indgang 

Modulisering af uddannelsesområdet, Hotel, restaurant og levnedsmiddel 

– med fokus på læringsstile i praksis 

Åbne læringsmiljøer – med fokus på Naturvidenskabeligt center 

Model for teknisk grundforløb, Hjørring 

Pædagogiske intentioner og modeller: 

A-Projekt om Open Learning Center 


Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000 

Den pædagogiske ramme og plan for undervisningen for grundforløbene 


Det fysiske miljø 

Regnbuen, den professionelle elev i et professionelt miljø 

Modulisering af undervisningen i forbindelse med EUD reformen 


Det åbne læringsmiljø 

Nordregionen 

Ikke oplyst 

Forfattere/ 


Nordjysk Uddannelsescenter 

Aalborg Tekniske Skole 

Erhvervsskolerne i Aars 

Skive Tekniske Skole 

EUC Nord, EUC MIDT 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

Open Learning Center 

Elevprofiler og læringsstile 

Læring i Open Learning Center 

Nye evalueringsformer, som understøtter helhedsorienteret praksislæring 

65


Formål 

Udviklingsarbejdet har til formål at fokusere på muligheden for at videreudvikle kompetencer, så 

der skabes sammenhæng mellem lærerkvalifikationer og reformens krav om tværfagligt samarbejde 

og individualisering af undervisningen samt det forhold, at fokus ændres fra begrebet undervisning 

til begrebet læring. 


 

 

Howard Gardner’s teori om de 7 intelligenser 

Thomas Armstrong’s brug af Howard Gardner’s begreber i forbindelse med pædagogisk praksis. 

Proces 

Læringsformer 

Læringsmiljøet skal ideelt indrettes således, at det pædagogiske og fysiske miljø giver mulighed for, 

at eleverne kan anvende forskellige læringsstrategier i forhold til den pågældende situation. På basis 

af de 7 intelligenser refereres der til talentprofilmetoden som et forsøg på at omsætte Howard Gardner’s 

teori i praksis. Talentprofilmetoden kan bruges til at undersøge, om elev-, lærer- og værkstedsprofil 

går op i en højere enhed. Sammenstillingen af de tre profiler resulterer i en analyse af, 

om eleverne har profiler, der påviser særlige muligheder eller behov på bestemte områder, om læreren 

har ressourcer, der kan udnyttes bedre, eller har behov for kvalificering på bestemte områder, og 

om værkstedets muligheder kan styrkes. Intentionen er at udvikle læringsmiljøerne i forhold til at 

kunne håndtere flest mulige intelligenser for at understøtte fleksibilitet i læringsprocesserne. 

Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter: 

 

 

 

 

 

 

Læringsstile i praksis 

Læringsstiltest 

Modulisering 

IT midler 

Personlige kvalifikationer - selvevaluering 

Logbogen 

De pædagogiske miljøer - Læringsrum og fysiske rammer 

Det pædagogiske rum skal, som følge af det ændrede syn på undervisning, indrettes på en sådan 

måde, at det fremmer elevernes læring. Den fysiske indretning af undervisningslokaler ses som mulige 

læringsfaciliteter, som eleven kan benytte i forhold til den konkrete valgte læringsstil. Udgangspunktet 

for organiseringen af det pædagogiske rum er en skelnen mellem tre forskellige former 

for læringsrum: Undervisningsrummet, studierummet og praksisrummet. Rummene opfattes 

som en pædagogisk helhed, da de supplerer hinanden, og tilsammen udgør den fysiske ramme for 

elevens læreproces. Modellen for de tre læringsrum kan bruges i praksis på såvel teoretiske som 

mere praksisorienterede læringsaktiviteter. 

På baggrund af overvejelser omkring ændrede krav til fremtidens medarbejdere konkluderes det, at 

de kompetencer, der efterspørges, vil komme til udfoldelse i en social kontekst. Det er derfor altafgørende, 

at eleven tilegner sig evnen til at begå sig og manøvre i en social kontekst. For at understøtte 

elevens tilegnelse af kompetencer udarbejdes en generel organiseringsmodel, der kommer 

med forslag til, hvorledes undervisningen kan praktiseres i en netværksstruktur med skiftende organisering. 

66

Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter på implementering af åbne 

læringsmiljøer. 

Lærerkompetencer 

Da læringen finder sted i ændrede læringsmiljøer, kræver det, at læreren er i stand til at organisere, 

samarbejde og fungere som sparringspartner for eleven. Læreren skal bevæge sig fra sin tidligere 

faglæreridentitet til den nye rolle som procesorganisator. De pædagogiske kompetencer, såvel de 

didaktiske som de metodiske, bliver afgørende for, om transformationen lykkedes i praksis. Det 

konkluderes, at der er et kvalifikationsgab mellem lærernes aktuelle pædagogiske kompetencer og 

den pædagogiske kompetenceprofil, der er opstået på grundlag af den nye reform og individualiseringen. 

Det diskuteres, hvorledes lærerne kan kompetenceudvikles, så de kan blive bedre kvalificerede 

til deres nye rolle. Forskellige scenarier for kursusforløb skitseres. Herudover foreslås det, at 

lærerne organiseres i lærerteam for at udvikle en referenceramme, der bygger på et fælles værdigrundlag. 


 

 

 

 

 

Lærerens uddannelsesbog 

Den ideelle lærerprofil 


Lærernes primære arbejdssystem 

Lærerroller 

 

 

 

 


 

Anvendelse af talentprofilmetoden i forhold til en pædagogisk tilrettelæggelse, som kan understøtte 

fleksibilitet i læringsstile 

Værktøjer 

Personlige kvalifikationer 

Selvevaluering 

Dagsjournal 

Læringsstilstest 

67


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 






Nordregionen 


Forfattere/ 



Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

Kompetenceudvikling i lærerteamet/af mellemlederen 





Formål 

Skive Tekniske Skole har udviklet grundforløb for indgangen Håndværk og teknik. Formålet med 

dette projektet er på baggrund af analyser at igangsætte og videreudvikle undervisningens organisatoriske 

tilrettelæggelse. Herunder en udvikling af en organisering af forskellige læringsforløb, der 

understøtter projektarbejdsformen og sikrer en fælles planlægning i lærerteam. På baggrund af disse 

erfaringer fremstilles en model for udvikling af medarbejderkompetencer. 


 

 

Forslag til organisering af et grundforløb 

Lærer i lærerteamet 


 

 

 

 

Holger Henriksen ”Samtalens mulighed” 

E. og J. Jerlang ”Socialisering og Habitus”. 

Erik Håkonsen ” Med ført hånd – om naturlig læring i skolen” 

Steen Larsen ”Den videnskabelig skole” 

68

Proces 

Projektet gennemgår det teoretiske grundlag for uddannelsesreformen ved hjælp af bekendtgørelser 

og udkast til bekendtgørelser om reformen suppleret af forskellige notater fra Uddannelsesstyrelsen 

samt teorier og pædagogikbøger. 

Projektet har endvidere udviklet et grundforløbs struktur og organisering, hvor grundforløbets obligatoriske 

del består af 5 ugers grundfag, 5 ugers fælles områdefag, 5 ugers familieområdefag, 5 

ugers fagspecifikke områdefag. Alle fagene søges integreret i hinanden. 

Karakteristisk for grundforløbet er endvidere, at det er opdelt i mindre enheder, målene er forsøgt 

gjort klare, modulerne udbydes både som valgfri, obligatoriske, påbygning og som givende dobbeltkompetence, 

årskursløse og i stand til at håndtere meritoverførsel. 

Projektet gennemgår lærerroller: Læreren som konsulent og vejleder, læreren i lærerteamet. Det 

giver stikord til formidlerrollen, kontaktlæreren, procesovervågeren og inspiratoren 


 

 

 

 

De fysiske omgivelser bærer præg af at være udformet efter andre undervisningsnormer, hvor 

der nu fordres åbne planmiljøer suppleret med små grupperum, fleksible rum og muligheder for 

selvstudium og IT-brug. De er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videre med udvikling af 

det fysiske miljø – men det kommer til at kræve ombygning. 

Det nye teamsamarbejde mellem lærerne kan let medføre kommunikations- og samarbejdsproblemer, 

og der er yderligere behov for at sætte fokus på rammer, funktion, ansvar, procedure, 

roller og samarbejde, refleksion og kommunikation. 

Lærerrollen kræver en højere grad af opmærksomhed i forhold til fagområder, der ligger udenfor 

ens eget, hvilket kan stresse den enkelte lærer. Det viser sig også, at en del af udviklingsarbejdet 

er lavet af ildsjæle, der har lagt en enormt arbejde i dette. 

Open Learning Centre kræver også udvikling af pædagogiske, didaktiske kompetencer og modeller. 

Værktøjer 

 

 

 


Stikord til indhold i ”Lærerens Uddannelsesbog” 

Uddannelsesplan for lærere 

69


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 






Nordregionen 

Alle, Fra jord til bord, Håndværk og teknik 

Forfattere/ 


NVU 

Mette Neesgaard, Jan O. Pedersen, Erik Sørensen, Børge Madsen 

Bo Kristensen, Michael H. Thomsen 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

Samarbejde omkring udbud 

Lærersamarbejde, elever og udbud af uddannelse 



Formål 

Formålet med projektet er at udarbejde en beskrivelsesramme/matrix, der skal omfatte overordnede 

pædagogiske rammer for grundforløb til brug for alle indgange. Matrixen skal endvidere danne 

grundlag for, at lærere på de forskellige indgange kan udarbejde planer for undervisningen i forhold 

til pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser for undervisningens gennemførelse. 


Planlægning i snitfladen organisation og pædagogik 


 

 

 

Matrix til udformning af lokale undervisningsplaner 

Model for grundforløb inden for Fra jord til bord 

Pilotprojekt for indgangen Håndværk og teknik 

Proces 

Regionen har i samarbejde udarbejdet en plan for gennemførelse af uddannelsesrettede områdefag, 

hvor det sikres, at disse fag kan tilbydes på 8 forskellige terminer i løbet af året. 

70

Projektet har endvidere udarbejdet forskellige skabeloner, som kan bruges af de forskellige indgange 

til at planlægge konkrete forløb. 

Fra Jord til bord har endvidere planlagt og gennemført et grundforløb, hvor de har indtænkt reformens 

intentioner eksempelvis i forhold til: Modeller for organisering, modulernes opbygning, kobling 

mellem de forskellige typer fag, mål/delmål, læringsmiljøer, modeller og temaer for elevernes 

opgaver, modulbevis og lærerkompetencer. 

Projektet har endvidere gennemført en erfaringsopsamling med henblik på at afdække, hvilke lærerkompetencer 

reformen kræver. Resultaterne kommer både fra dette projekt og fra et udviklingsprojekt 

på Aars Tekniske Skole. 

Projektet har afslutningsvist gennemført et pilotforsøg i forhold til indgangen Håndværk og teknik, 

hvor de dels har foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at afdække elevernes læringsstile og 

behov for vejledning, dels en undersøgelse af lærernes metoder. 


 

 

 

Flertallet af elever lærer mest gennem gruppearbejde med 2-3-elever i hver gruppe. 

De elever, der har en læreplads, synes de har overblik over længden af den uddannelse, de er i 

gang med, hvilke kompetencer de opnår, og hvilke mulighederne der er for efteruddannelse. 

Elever uden læreplads mangler generelt overblik 

Værktøjer 

Matrix til beskrivelse af UV-planer (læringsforløb) – for modul – projekter – kursusforløb – 

valgfri undervisning. 

Matrix til planlægning af lokale undervisningsplaner for modulforløb i den enkelte indgang i 

grundforløbet eksemplificeret ved hjælp af Håndværk og teknik 

71


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 






Nordregionen 


Forfattere/ 


Akto 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 

 


Målepinde/Elevplan 


Helhedsorientering og faglig grundtoning 

Formål 

Projektets formål var at udarbejde forslag til forskellige moduler til periode 1 og 2 og afprøve disse. 


 

 

Det obligatoriske 20 ugers grundforløb blev opdelt i 3 perioder 

Periode 1: uge 1-5 grundfag og fælles områdefag 

Periode 2: uge 5-15 grundfag, fælles områdefag og familierelaterede områdefag 

Periode 3: uge 16-20 uddannelsesrettede fag 

Et OLC-miljø 

Proces 

Rapporten beskriver hele forløbet fra planlægning af de forskellige moduler, over begrebsafklaring 

af de forskellige elementer, der indgår i undervisningen, til en beskrivelse af, hvad modulerne bør 

indeholde. Endelig beskrives hvilke erfaringer, projektet havde med at gennemføre den modulopdelte 

undervisning 

72


De opnåede resultater er: 

At elevernes generelle kompetenceniveau er løftet, fordi ingen går videre, før der er opnået et 

tilfredsstillende resultat. 

At der er mulighed for at give den enkelte den udfordring, der passer. 

Der er mulighed for at indplacere elever fra andre retninger eksempelvis HTX 

Hvad der ikke lykkedes: 

Styr på den enkeltes forløb 

Tilstrækkelig støtte til den enkelte elev 

At får kontaktlærerordningen og uddannelsesbogen til at fungere 

73


www.adresse 


-ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001 


Underprojektnavn Modulisering af uddannelsesområdet, Hotel, restaurant og levnedsmiddel – 

med fokus på læringsstile i praksis 

www.adresse 





Indgang 

Nordregionen 

Hotel, restaurant, levnedsmiddel 

Forfattere/ 


EUC Midt 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 



Formål 

At fokusere på hvorledes tankerne omkring læringsstile kan komme til udtryk i pædagogisk praksis. 


Modulisering og medbestemmelse i praksis 


 

Howard Gardner’s teori om de 7 intelligenser i praksis. 

Proces 

Skolen eksperimenterer med en model for modulisering, hvor de enkelte fag deles op i mindre didaktiske 

enheder, som bevirker, at individuelle projektforløb kan sammensættes. For at sikre, at et 

uddannelsesforløb kan bedømmes og evalueres, er der udviklet målbeskrivelser for de enkelte enheder. 

Hvert modul eller projekt afsluttes med en prøve i forhold til de beskrevne mål. 

Gennem undervisningen forsøger man at skabe de bedste rammer for elevernes læringsproces ved at 

tilbyde forskellige tilgange til stoffet. Herved bliver det muligt at arbejde med stoffet på forskellige 

måder alt efter den enkelte elevs valgte læringsstil. Ved afslutningen af hvert modul evalueres de af 

eleverne. I projektet er konkrete eksempler på, hvordan målbeskrivelser og opgaver, der fokuserer 

på forskellige læringsstile, kan udarbejdes i praksis. 

74


 

 

 

Opbygningen af modulerne var ikke var ideel. 

Eleverne opfattede ikke helhederne og kunne ikke overskue, hvornår enkelte delkarakterer var 

givet. 

Lærerne havde svært ved at bedømme eleverne, når modulerne strakte sig over en kort tidsperiode. 

For at komme disse problemer til livs, ændrede man modulernes varighed fra 2½ uge til 5 

ugers forløb og udvidede timeantallet i de enkelte fag. 

Værktøjer 

 

 

Model for modulisering 

Bedømmelse af modulet 

75


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 






Nordregionen 


Forfattere/ 



Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 




Formål 

Formålet med værktøjet er at præsentere et fælles grundforløb for området. 


Opbygning af grundforløb 

Værktøjer 

Overheads, der dels beskriver konkrete modulopbyggede modeller og individuelt tilpassede forløb 

og dels giver bud på hvilke krav, der stilles til : 

Undervisningen: 

Projektorienteret 

Almendannende 

Individuelle elevforløb (10-60 uger) 

Udvikling af personlige kvalifikationer 

Eleven skal have forståelse for læreprocessen 

Ansvar for egne mål 

Fysiske miljø 

Sprogbutik 

Matematikbutik 

76

Internetcafé 

IT-rum med PC’er og telefoner 

Mødelokaler 

Afslapningsområder 

77


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 






Nordregionen 

Teknisk grundforløb 

Forfattere/ 


EUC-Nord: Henrik Poulsen, Bjarne V. Løth, Poul Edmund Nielsen 

Johannes Badsberg 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 




Modeller for kontaktlærer - elevsamtaler, personlig uddannelsesplan, udvikling af elevens valgkompetence 

Formål 

Formålet med projektet var at udvikle forskellige modeller for grundforløb, for afklarede og uafklarede 

elever for at mindske frafald. 


Forslag til grundforløbsmodeller af varierende længde. Et eksempel på vejledningsforløb. 


Grundig information til eleverne gennem et introduktionsmøde, hvor forældrene også deltager. 

Planlægningssamtale, hvor eleven med vejledning sammensætter sin elevplan på baggrund af 

identifikation af kvalifikationer inden for det tilbudte grundforløb 

Brug af vejledningsforløb og kompetenceopbygning i grundforløb – varighed mellem 20-60 

uger. 

78

Proces 

Grundforløbet blev planlagt, informationsmøde for nye elever afholdt og eleverne deltog i en planlægningssamtale 

før skoleforløbet. Elevplaner blev planlagt. Grundforløber var på de ”sædvanlige” 

20 uger, men der er også et eksempel på et forløb, der strækker sig over 30 uger. Der blev ligeledes 

planlagt et vejledningsforløb på 10 uger 


 

 

 

 

 

 

En stor del af eleverne valgte en grundforløbsmodel af 30 ugers varighed, som gav mulighed 

for at prøve forskellige indgange eller flere projekter inden for samme indgang. For de beslutningsdygtige 

elever var forløbet for langt, og der forekom ofte gentagelser i projekterne, fordi 

der var for lidt fokus på, hvad eleverne lærte undervejs. 

De elever, der ikke nåede målene, skulle have udvidet undervisningstiden, og denne differentiering 

og fokus på den enkelte elevs behov gav erfaring i at håndtere elever individuelt i stedet for 

som ”en klasse”. 

Lærerne havde en bred funktion i og med de arbejdede i tværfaglige team, projektorienteret og 

fungerede som vejledere. Eleverne udformede deres egen elevplan og arbejdede med deres egen 

metalæring via en punktvis evaluering. 

En tredjedel af eleverne skifter uddannelsesvalg i løbet af grundforløbet, men skiftet sker ofte 

til uddannelsesinstitutionens øvrige uddannelser. 

Kun få elever har brug for at gennemføre uddannelsesrettede områdefag i et 5 ugers modul i en 

bestemt periode, så dette bør primært planlægges i forhold til de få elever, der har brug for det. 

En god ide er at udvikle en grundforløbsmodel, som giver eleverne mulighed for at prøve forskellige 

indgange eller prøve forskellige typer projekter inden for den samme indgang. 30 ugers 

forløb er passende, men kan dog blive for langt for de afklarede elever. 

Værktøjer 

 

 

 

 

Punkter til informationsmøde 

Spørgeskema til brug for den første planlægningssamtale mellem elev og kontaktlærer 

Grovskitse af kontaktlærerfunktionen 

Forskellige grundfagsmodeller også indeholdende vejledningsforløb og kompetenceopbygning 

79


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 

Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder – Rapportperspektivering 

http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultat 

er/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 

Projektet har tre underprojekter, der beskrives separat: 

Inddragelse af elever som aktive medspillere i undervisningen 

Læringsstile 

Organisatoriske modeller 




Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Fra Jord til bord 

Holstebro Tekniske Skole, Aalborg Tekniske Skole, 

Skjern Tekniske Skole, Erhvervsskolerne i Aars, EUC-Midt 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 


Elevens medansvar 

Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog 

Organisering af grundforløbsudbud, fleksibilitet i længde på grundforløb 


Merit 

Påbygning 

Formål 

Formålet med projektet, der består af tre delprojekter, var at: 

1. Analysere mulighederne for og udvikle metoder til at understøtte og udvikle elevernes personlige 

kvalifikationer som eksempelvis ansvarlighed, selvstændighed og engagement. 

2. Opnå erfaringer med at lade eleverne planlægge individuelle læringsforløb på baggrund af deres 

læringsstil. 

3. Beskrive og afprøve forskellige organisatoriske modeller for grundforløb. 


Udvikling af elevens medansvar. 

80


 

 

 

 

Erfaringer fra tidligere reformforsøg 

Minilæringsstilstest 

Et revideret elevblad 


Proces 

Arbejdsprocessen startede med, at en allerede eksisterende projektgruppe med deltagere fra de forskellige 

skoler lavede status på det forsøgsarbejde, der allerede var gjort. Med udgangspunkt i disse 

erfaringer besluttede man sig for at igangsætte ovennævnte tre delprojekter. Der blev nedsat arbejdsgrupper 

for hver af projekterne. Disse projektgrupper opsatte fælles rammer for projekterne, 

gennemførte erfaringsudveksling undervejs og evaluerede erfaringer i fællesskab. 

Der blev endvidere gennemført en konference, hvor erfaringer fra de tre delprojekter blev formidlet. 


(Se endvidere de enkelte delrapporter) 

De forskellige værktøjer, der blev udviklet i projektet, viste sig at fungere efter hensigten, være 

enkle og velegnede til implementering. 

Allerede inden skolestart bør man påbegynde arbejdet med at vænne eleverne til medansvar. 

Dette kan gøres ved præsentationskurser, brobygning og dagbesøg fra folke- og efterskoler og 

ved introduktionsdage. 

Medansvaret bør ligeledes følges op af et reelt ansvar på den måde, at læreren overgiver ansvar, 

men bakker op om beslutningsprocesser. 

Det er vanskeligt at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskellige læringsstile. 

En hjælp i dette arbejde kunne være en følordning, der giver inspiration og erfaring 

mellem lærerne. Følordning kunne være et alternativ til kurser. 

Skolernes forskellige størrelse, fysiske rammer og organisatoriske forhold giver forskellige vilkår 

i forhold til at implementere reformens intentioner, hvilket bør give den enkelte skole mulighed 

for at tilpasse reformen løbende. 

Værktøjer 

 

Konferenceprogram 

81


www.adresse 





Delprojekt b: Modeller for udnyttelse af kollegers kompetencer 

www.adresse 


Årstal 2001 




Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 



Geert Rønn, Aalborg Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal team-medlemmer 


Rollefordeling og ansvar 

Ressourceallokering og styring 





Formål 

Formålet med projektet var at afprøve team-samarbejdsmodeller for en gruppe lærere om et grundforløb 


Erfaringer med lærerteam 


 

 

En række forskellige grundforløb 

Team-nedsættelser 

Proces 

På Skjern Tekniske Skole nedsatte man et lærerteam bestående af fire lærere. Tre lærere med erfaring 

fra transportområdet – heraf havde to af lærerne IT-kompetencer og en ingen IT-kompetencer - 

82

og en maskintekniker. Desuden tilknyttede man en dansk- og en samfundslærer samt en lærer til at 

varetage undervisningen i lager/logistik. Elevtallet var ca. 50 og lærerne planlagde selv tids- og opgavefordeling. 

Alle lærere blev kontaktlærere for en gruppe på 12-16 elever. 

På Aalborg Tekniske Skole startede 180 elever og blev fordelt på tre moduler af hver 60 elever. 

Aalborg afholdt endvidere et teambuilding-seminar for en gruppe lærere, der ikke havde tradition 

for at arbejde sammen. 


 

 

 

Hvis det nye lærerteam skal kunne etablere fleksible og individuelle læringsforløb, er det nødvendigt, 

at opgaverne fordeles anderledes på skolerne. For eksempel at den daglige planlægning 

og timefordeling flyttes fra ledelsen til teamet, at skemalægningen foregår i et tæt samarbejde, 

og at mange administrative rutiner ligger hos lærergruppen såsom bestilling af materialer. 

Det er vigtigt, at man hele tiden kan dække de forskellige aktiviteter: Værkstedsarbejde, EDB, 

naturfag og dansk. 

Det er en god ide at tage væk fra de vante omgivelser og blive rystet sammen dels af teambuilding-øvelser 

og dels af fælles formuleringer af mål, planer, værdier osv. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

Uddannelsesplaner for forskellige grundforløb 

Bedømmelsesoversigt/plan 

Aktivitetsafregningsskema 

Bedømmelsesskemaer 

Skema til den personlige uddannelsesplan 

Meritskema 

Oversigt over lærerteam 

83


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 


http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigere 

sultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 


http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigere 

sultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 


Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Fra jord til bord 

Jordbrugsfamilien 

Aalborg Tekniske Skole, Erhvervsskolerne i Aars 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 

 

 




Merit 

Påbygning 

Formål 

Projektets formål var at beskrive hvordan de involverede skoler – Aalborg Tekniske Skole (Hotel, 

køkken og levnedsmiddel og Jordbrug) og Erhvervsskolerne i Aars (Hotel, køkken og levnedsmiddel) 

organiserede og gennemførte forskellige grundforløb. Fokus for projektet var, hvordan opbygningen 

af modulerne kunne være, hvordan fungerer merit, påbygning og tværfaglighed. Hvordan 

kan man organisere løbende optag hver 5. uge? Hvordan sikres gennemskuelighed for eleverne etc.? 

Udgangspunktet var ligeledes, at organiseringen bør være forskellig fra skole til skole, fordi der er 

regionale, kulturelle, størrelsesmæssige forskelle. 


Grundforløbsmodeller- og moduler, der viser et forløb fra elevoptag og til evaluering 


 

 

 

Tre forskellige grundforløb, men opbygget af moduler af 5 ugers varighed og indeholdende 

obligatoriske og valgfri moduler. Grundforløbenes længde kunne variere efter elevernes behov 

Uddannelsesplaner 

Portfoliometoden (elevhåndbog) 

84

Proces 

Projektet nedsatte en projektgruppe med repræsentanter fra alle familier og skoler, der koordinerede 

de fælles rammer, erfaringsudvekslede og evaluerede i fællesskab. Det var de enkelte afdelinger, 

der udviklede deres specifikke grundforløb udfra deres faglighed. I evalueringsrapporten er der meget 

konkrete og udførlige beskrivelser af de tre grundforløb opbygnings-, metode- og redskabsmæssigt, 

og hvilke erfaringer man har gjort sig undervejs. 


 

 

 

På grundforløbet var der løbende indtag men kun på de valgfri moduler. Der mangler endnu 

løsninger til, hvordan det kan lade sig gøre på de obligatoriske moduler. 

Det har ikke været muligt for nogle af skolerne af få påbygning til at fungere. 

Det er vigtigt, at skolerne selv udvikler de modeller, der passer den enkelte skole, men hvis man 

ser på evalueringerne af de tre grundforløb, er det langt hen ad vejen de samme problemer og 

erfaringer, der er gjort. Det er derfor vigtigt, at der stadig udvikles metoder/gennemføres udviklingsprojekter 

i fællesskab, og at der bliver mulighed for erfaringsudveksling, metode- og 

redskabsimplementering på tværs af skolerne. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

Forskellige moduloversigter 

Spørgeskema til introduktionssamtale 

Slutevalueringsskema 

Diplom 

Karakterblad 

Skema til registrering af handlemål/vidensmål og taksonomi 

Eksempler på projekter 

85


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 




Delprojekt a: Inddragelse af elever i udarbejdelse af læringsmuligheder 




Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 


Bjarne Holtze, EUC-Midt 

René Sørensen, Holstebro Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 


Fleksibilitet i længde på grundforløb. 

Udvikling af elevens beslutningskompetence 

Ressourcer og styring 

Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog. 

Formål 

Formålet med projektet var at evaluere elevernes muligheder for at planlægge egen uddannelse, 

hvilken indflydelse dette har haft på deres uddannelse, elevernes tilfredshed med reformen og udmøntningen 

af denne. Medvirkende har været EUC-Midt og Holstebro Tekniske Skole. 


Elevens vurdering af forskellige undervisnings- og læringsformer. 


 

 

Spørgeskema med åbne og lukkede spørgsmål 

Interview med elever om evalueringens resultater 

86

Proces 

Før udarbejdelsen af spørgeskemaet blev en række elever og lærere interviewet. Der blev arrangeret 

møde mellem elever fra forskellige skoler, og disse eleverne fik lejlighed til at se og høre om hinandens 

grundforløb og komme i dialog om reformen udfra egne erfaringer. På denne baggrund fik 

projektdeltagerne grundlaget til at udarbejde et spørgeskema. Skemaerne blev udfyldt af grundforløbselever 

fra to deltagende skoler - i alt 99 besvarelser. 

En gruppe elever har kommenteret resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Erfaringer og resultater 

fra de forskellige interview og spørgeskemaer er samlet i denne rapport, og blot en del af resultaterne 

vil blive refereret her. 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De to skoler har tilrettelagt deres grundforløb forskelligt. EUC-Midt har opereret med 36 lektioner 

ugentligt, hvor eleverne arbejder i ”åbent værksted” med forskellige undervisere, og hvor 

der ind imellem er op til 40-50 elever pr. underviser. Holstebro har 28 lektioner ugentligt med 

en fast lærer, og resten af tiden er selvstudium. 

EUC-forløbet får generelt den dårligste evaluering af eleverne. De synes blandt andet, at lærerkontakten 

er for dårlig, og at de har for lidt indflydelse på undervisningen. Ulempen ved Holstebro-modellen 

er, at eleverne tror de har fri, når der er selvstudium. 

Elever fra begge skoler synes de selv havde planlagt deres uddannelse, men hvilke konsekvenser 

det får, siger rapporten ikke noget om. 

Eleverne mener, at faciliteterne er for dårlige – eller at der er for mange elever i grundforløbet. 

Eleverne synes også, at det til tider er for løst og for frit, og at planlægning og information er 

for dårlig. 

Det eleverne er mest utilfredse med, er imidlertid deres mulighed for at få evalueret deres opgaver, 

projekter og standpunkter, fordi lærerne har for travlt, og der går for lang tid fra de afleverer, 

og indtil de modtager en vurdering. 

Eleverne mangler forståelse for en læringsform, der forudsætter, at de selv finder relevant viden 

– evner (elektronisk) informationssøgning. De synes, at alle materialer bør udleveres af lærerne. 

Læringsaktiviteterne bliver langt hen ad vejen vurderet positivt, og eleverne er glade for kontaktlærerordningen. 

Eleverne kan lide projektarbejdsformen, og de fleste synes, at undervisningen er blevet bedre. 

Lærerne oplever et hårdt arbejdspres og en vanskeligere lærerfunktion, hvor normeringerne bør 

opprioriteres. 

Værktøjer 

 

 

 

Spørgeskema 

Elevernes svar på spørgeskema 

Elevernes bemærkninger til svar 

87


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 


http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeres 

ultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 

Delprojekt c: Elev- og læreroplevelser 




Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 


EUC Nord, Frederikshavn, EUC Nord, Hjørring 

Skjern Tekniske Skole, Holstebro Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 


Helhedsorientering og faglig toning, indgangsfaglig toning 

Projektformer på grundforløbet 

Individualisering og progression 




Formål 

Formålet med projektet var at undersøge og analysere elevernes og lærernes oplevelse af kvalitet i 

et forsøgsgrundforløb på indgangen Mekanik, transport og logistik. 


Hvad er kvalitet i undervisningen – lærer- og elevsynspunkter fra Mekanik, transport og logistik. 


 

 

 

Interviewguide 

Kvalitative interview 

Opsamling og konklusioner på interview 

Proces 

De fire skoler havde hver udviklet forskellige grundmodulforløb, som eleverne havde gennemført. 

88

Alle forløb forsøgte at integrere reformens intentioner som f.eks. at gøre forløbet fleksibelt, at tage 

udgangspunkt i elevernes læringsstile, at have løbende indtag, at integrere grundfag, områdefag og 

uddannelsesrettede fag, og at opøve elevenes beslutnings- og læringskompetence. 

Til analysen af elever og læreres oplevelse af kvalitet havde skolerne i samarbejde udviklet en fælles 

interviewguide, hvis formål var at gøre svarerne sammenlignelige. Hver skole udvalgte 4-6 respondenter 

fra eleverne og 1-4 lærere. Interviewene foregik enten i grupper eller for nogles vedkommende 

individuelt. 


 

 

 

 

 

Eleverne var generelt glade for undervisningsformen. Det var imidlertid for vanskeligt for eleverne 

at planlægge eget uddannelsesforløb og at tage hensyn til egen læringsstil. Dette kan afhjælpes 

ved på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet at tilrettelægge en undervisning, der 

kan understøtte dette. 

Det var lykkedes at tilbyde individuelle og variable læringsforløb, der kunne tilgodese også de 

svagere elevers behov for mere og anderledes undervisning. Fleksibiliteten hæmmes dog af, at 

det ikke er muligt at afholde eksamen så ofte som nødvendigt. 

Kontaktlærerfunktionen har ikke fungeret optimalt, vurderer både elever og lærere. Der bør ske 

en afklaring og en bevidstgørelse af rollen, ligesom der bør ske en yderligere kompetenceudvikling 

af lærerne. 

Lærerne synes ligeledes, at de har fået mere arbejde, mens kompetencen ikke er fulgt med i 

samme grad. 

En yderligere konklusion er, at lærerne påpeger nødvendigheden af at få etableret et godt 

teamarbejde mellem de implicerede lærere – det er helt nødvendigt, hvis reformen skal implementeres. 

Især i forhold til bredere indgange er det nødvendigt, at lærerne har fokus på alle fagområder. 

Værktøjer 

 

Alle spørgsmål og svarene fra alle respondenterne er givet i rapporten 

89


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 




Nordregionen 


Forfattere/ 


Mogens Rosenbeck, Aalborg Tekniske Skole 

Anders Munck Hansen, EUC-Nord (Frederikshavn) 

Finn Henriksen, EUC-Nord (Hjørring) 

Erik Sørensen, Nordvestjysk Uddannelsescenter 


Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 

 






Elevplan 



Formål 

Formålet med projektet var at udvikle og afprøve forskellige modeller for fleksible grundforløb inden 

for Håndværk og teknik, at få erfaringer med og metoder til de nye lærerroller, at udvikle metoder 

til at kunne gennemføre individuelt målrettede læringsforløb, at opstille modeller for, hvordan 

skolesystemet og skiftet mellem de enkelte skoler kan gøres mere fleksibelt for den enkelte elev og 

endelig at eksperimentere med læringsformer, der udvikler elevernes beslutningskompetencer og 

studieegnethed. 


Konkret afprøvning af grundforløb, der giver mange redskaber, metoder og erfaringer 

90


 

 

 

 

Hjemmeside til styring af reformen 

Projektet tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens paragraffer, der blandt andet omhandler 

kravene til udvikling af elevernes personlige og organisatoriske kvalifikationer. 

Desuden bekendtgørelsens intentioner om modulisering. 

Definition af moduler, målepinde, læringsaktiviteter 

Proces 

Der blev etableret en regional projektgruppe, der bestod af lærere fra de forskellige skoler og forskellige 

lokale grupper, der skulle gennemføre forsøgene. Det blev endvidere nedsat en gruppe observatører, 

der dels skulle rådgive i udviklingsfasen af projektet og dels sikre implementering af 

erfaringer på skolerne. Projektet etablerede endvidere en fælles hjemmeside, der skulle styre informationsflowet 

mellem deltagerne. 

Projektgrupperne på skolerne afprøvede forskellige modeller for grundforløb, kontaktlærerne udviklede 

og afprøvede en lang række skemaer til brug for elevsamtaler – planlægning af den personlige 

uddannelsesplan sammen med eleverne, diverse evalueringer osv., og fik erfaringer med uddannelsesbogen. 

Samspillet mellem forskellige aktører – kontaktlærer – studievejleder blev ligeledes 

afprøvet, og der blev udviklet metoder hertil. Meritoverførsel og opstilling af kompetencemål 

og evalueringer af forløb og planlægning blev ligeledes gennemført. 

Projektet har endvidere gennemført interview med en række virksomheder, der mangler information 

om den nye reform og viden om, hvad eleverne kan, hvordan samarbejde skole-virksomheder kan 

etableres, hvordan skolebogen fungerer osv. 


 

 

 

 

 

Hjemmesiden fungerede godt i forhold til en effektiv informationsudveksling mellem deltagerne, 

mens ”rummet” for erfaringsudveksling ikke blev brugt i væsentlig grad. Det er en god ide, 

at oprette et konferencerum til de enkelte grupper, hvor de har mulighed for udveksle erfaringer 

inden for gruppen. 

Ved planlægning af hjemmesiden er det en god ide at tænke i målgrupper således, at brugerne 

kan søge målrettet på de informationer, der er relevante 

De fleste er enige om, at kontaktlærerfunktionen er vigtig og brugbar i reformen, men der er 

meget forskellige holdninger til, hvordan funktionen opfattes og udfyldes. En omfattende debat 

og fælles beskrivelse af denne funktion er nødvendig i den videre udvikling. 

Uddannelsesbogen havde fungeret meget forskelligt. Halvdelen af eleverne havde ikke brugt 

den, mens den anden halvdel mente, at den gjorde studiet mere seriøst. Både lærere og elever 

skal lære at arbejde med bogen således, at den virkelig bliver brugt til synliggøre de mange 

valgmuligheder og få disse prioriteret i forhold til den enkelte elev. 

Projektet beskriver forskellige udviklingsfelter for skolerne før reformen er tilstrækkelig implementeret: 

 

 

 

Der bør investeres i fysiske rammer, der kan håndtere fleksible læringsformer 

Der bør arbejdes med en mental afklaring og kompetenceudvikling hos lærerne. Mange er 

motiverede for at kunne fungere med de mange nye krav, men det kræver dels pædagogisk 

udvikling og dels et tidsstyringssystem, der tager højde for det enorme arbejdspres, der placeres 

på lærerne i forhold til de nye krav. 

Det vigtigt, at de organisatoriske forhold tilpasses reformen således, at den i tilstrækkelig 

grad understøtter lærere og ledere. 

91

Der bør etableres en højere grad af erfaringsudveksling og videndeling mellem lærere på de 

forskellige skoler således, at erfaringer, metoder værktøjer osv. spredes, bruges og implementeres. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fagplan for grundforløbet Håndværk og teknik 


Model for et Open Learning Center 

Model for organisering af elever og lærerteam 

Eksempel på plan for matematikundervisning, der angiver klare kompetencemål. 

Fagfordelingsnøgle til udarbejdelse af projekter 

Skema over de forskellige faser i projektarbejdsformen 

Forskellige skemaer til brug for selvevaluering, lærerevaluering, evalueringsplaner, teamevaluering 

osv. 

Skema til og indhold af uddannelsessamtaler 

Skema til afdækning af arbejds- og studievaner 

Logbog 

Test af læringsstil 

Forslag til læreruddannelse 

Beskrivelse af et læringsprojekt: Standerlampe 

92


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 




Nordregionen 


Forfattere/ 


Gerda Mariager, Aalborg Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 








Formål 

Formålet med projektet var at udvikle og afprøve forskellige modeller for fleksible grundforløb. At 

få erfaringer med og metoder til de nye lærerroller. At udvikle metoder til at kunne gennemføre 

individuelt målrettede læringsforløb. At opstille modeller for, hvordan skolesystemet og skiftet 

mellem de enkelte skoler kan gøres mere fleksibelt for den enkelte elev og endelig at eksperimentere 

med læringsformer, der udvikler elevernes beslutningskompetencer og uddannelsesparathed. 


 

 

Fleksibelt skift mellem skolemiljøer. 

Organisatorisk og pædagogisk understøttelse af elevernes ”lære at lære” kvalifikationer. 


 

 

Skema der viser uddannelser og fag i den erhvervsfaglige indgang Teknologi og kommunikation 

En række modeller for undervisningen på et grundforløb 

93

Proces 

I udviklingsprojektet deltog fire skoler, der alle tilbyder grundforløb inden for indgangen, og tilbyder 

forløb inden for 2-3 familier: 1. Strøm og proces, Kreative medieuddannelser og Teknisk grafisk. 

Alle skolerne startede udviklingsforløbet med en projektorganiseret undervisning, men gik 

væk fra modellen og startede i stedet med undervisning i grundfag og områdefag - undervisning 

dels som kursusundervisning og dels som projektarbejde. Alle skolerne gjorde erfaringer med forskellige 

fleksible grundforløbsmodeller, nye lærerroller, uddannelsesbøger, professionelle elevlærersamtaler, 

teamsamarbejde og administration af reformen. 


Projektevalueringen videregiver en lang række erfaringer, men her er blot udvalgt nogle enkelte: 

 

 

 

Erfaringer viser, at der er tendens til at kaste eleverne ud i for store projekter, som de har vanskeligt 

ved at håndtere. Det er en god ide at starte med undervisning i grundfag og områdefag - 

både som undervisning og projektarbejde 

Eleverne er vant til folkeskoleundervisning og bør langsomt introduceres til en mere selvstændig 

læringskultur. 

De moduler, der tilbydes, bør ligeledes være præcist beskrevet således, at eleverne kan gennemskue, 

hvad de lærer, og hvilket niveau, de lander på. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undervisningsmodeller for grundforløb (Strøm og proces, Kreative medieuddannelser) 

Et typisk arbejdsskema for en uge. 

En spørgeramme, der blev brugt til at indhente erfaringer fra de involverede lærere 

En modulguide for ”Betjening af måleinstrumenter” 

Forskellige elevopgaver 

Et modulbevis 

Matrix til brug for beskrivelse af modulforløbene 

Ugerapportskema 

94


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 1999-2000 


Indgang 

Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere om kontaktlærerfunktionen, 




http://www.selandiaceu.dk/ansatte/gupe/soro/Fou%20svage%20udgave3.doc 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Forfattere/ 


Erhvervsskolen Hamlet, Teknisk Skole Hillerød 

Selandia, Center for erhvervsuddannelser, Teknisk Skole Slagelse 

Nakskovs Tekniske Skole, Holbæk Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

Fleksibilitet i længden på grundforløbet 

De uafklarede elever 

Formål 

Formålet med projektet er at få overblik over, hvilke muligheder reformen giver til at støtte elever, 

der ikke er afklarede i forhold til valg af uddannelse, samt elever, der har indlæringsvanskeligheder. 

Projektet skal munde ud i forslag til konkrete uddannelsesforløb, der afprøves og evalueres. 


Erfaringer med forløb med svage elevgrupper. 


 

 

Howard Gardner 

Den enkle model 

Proces 

Gennem projektet udarbejdes scenarier for håndteringen af ”de sidste”. Med udgangspunkt i en enkel 

tavle/dialogmodel afdækkes barrierer, der skal overvindes for, at eleven når sine mål. 

Et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, for sent ankomne flygtninge i aldersgruppen 16-25 årige 

udvikles og evalueres. Herudover sættes der fokus på elever med læsevanskeligheder og erfaringer 

med konkrete forløb for ”de sidste” videregives. 

95


 

 

 

En blanding af teknisk højskole, produktionslignende forløb og virksomhedsforlagt undervisning 

foreslås anvendt til elever, der ikke kan rummes inden for EUD-reformen. Det er vigtigt, at 

eleverne får en form for uddannelsesgodtgørelse, da målgruppen ofte fristes til at afbryde et uddannelsesforløb 

af økonomiske årsager. 

Eleven skal inddrages aktivt i udarbejdelsen af handlingsplaner, så der er bedre forudsætninger 

for, at planen opfattes som et resultat af egne ønsker og ikke som noget, andre har ”påduttet” 

eleven. Ung-til-ung vejledning kan bruges som udgangspunkt til at lave en realistisk uddannelsesplan. 

I forbindelse med undervisningsforløbet for ”sent ankomne flygtninge” fandt danskundervisningen 

sted på den tekniske skole. Det havde en positiv effekt ved, at underviseren tilpassede 

undervisningen i forhold til kursus- og projektundervisningen. 

96


www.adresse 


Projektnummer 

Årstal 1999 


Indgang 

Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere 

om kontaktlærerfunktionen, personlig uddannelsesplan og 

uddannelsesbog 


Projektet fungerer som paraplyprojekt for følgende projekter 

(se disse): 

Fra klasselærer til kontaktlærer – en nøgleperson i orkanen 

øje 


Team – hvordan er den nye lærerrolle 


Begreber jeg Begriber 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 




Formål 

Projekts formål er at gennemføre erfaringsudveksling mellem lærere og uddannelsesplanlæggere 

inden for følgende områder: 

 

 

 

Tutor/kontaktlærer begrebet 

Elevens personlige uddannelsesplan 

Elevens uddannelsesbog 

Herudover er hensigten med projektet at udvikle et samarbejde mellem skolerne omkring grundforløbet 

for at fremme fleksibilitet og tværfaglighed. 


Erfaringer med tværskolevidenformidling. 

97


 

 

Seminarer 

Elektronisk erfaringsbase 

Proces 

Projektet fungerer som paraplyprojekt for skolernes sideløbende lokale reformprojekter. Gennem en 

elektronisk database er erfaringer løbende blevet videreformidlet. Sideløbende er der blevet afholdt 

spredningsseminarer, hvor såvel erfaringer som pædagogiske problemstillinger har været omdrejningspunktet. 


 

 

 

Holbæk Tekniske Skole har organiseret kursustimer, så de bliver udbudt to gange om ugen, og 

det er så op til eleverne at melde sig til. Det har øget eleverne er motivation, og man overvejer 

at lave forelæsninger for mange elever, så der kan frigives lærerkræfter til værkstedet. 

Når eleverne ikke deltager i undervisning, er de beskæftigede med projekter i værkstedet. Lærerne 

synes, at det er hårdt men sjovt. Det kræver dog et vist volumen af elever for, at denne 

metode skal lykkes. 

Organiseringen af ”valgfri del og påbygning” er sket udfra to modeller. Enten er de afviklet 

som hele valgfri moduler eller som enkelte fag, der tages samtidig med grundforløbet, så eleverne 

er fraværende i projektarbejdet nogle timer pr. uge. I forbindelse med anvendelsen af den 

sidste metode er det vigtigt, at fagene går på tværs af indgangene, da det ellers kan være problematisk, 

hvis skolen ikke udgør en samlet fysisk enhed. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

Lærerskema til evaluering af kontaktlærerordningen 

Elevskema til evaluering af kontaktlærerordningen 

Funktionsbeskrivelse for kontaktlærere 

Vejledning til uddannelsessamtaler 




98


www.adresse 


Årstal Juni 2001 

Fleksibel Læring i Open Learning Centre – Midtvejsrapport 

http://www.regionsjaelland.dk/olc/OLC.html 


Indgang 

Forfattere/ 



Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

Open Learning Center, elever og læringsstile 

Organisering af grundforløbsudbud, målepinde 

Elevplan 

Helhedsorintering og faglig toning 

Formål 

Formålet med projektet er at understøtte elevstyrede læringsprocesser gennem ”Open Learning 

Centre”. 


Råd om Open Learning Centre i praksis. 

Ressourcematerialer i Open Learning Centre. 


 

 

 

Erfaringer fra andre skolers brug af Open Learning Centre er brugt som inspiration 

Model for Open Learning Centre 

Teori vedrørende elevsamtaler, pædagogik og psykologi 

Proces 

Projektet er organiseret således, at der på skolerne eksperimenteres med forskellige delprojekter 

inden for hovedtemaet ”Open Learning”. Gennem projektet videregives erfaringer med etablering af 

åbne læringsmiljøer, og der arbejdes på at udarbejde materiale, der understøtter elevernes læring. 

99


 

 

 

 

 

Undervisning, der praktiseres gennem åben læring, kræver ikke nødvendigvis et bestemt fysisk 

læringsmiljø. Det vigtigste er, at undervisningsmaterialet er selvinstruerende, samt at alle relevante 

oplysninger er tilgængelige for eleverne. Det er meget ressourcekrævende at opbygge 

materialet, og det er afgørende, at strukturen for materialet er gennemtænkt. 

Ved at udvikle ”læringspakker” i forbindelse med det åbne læringsmiljø har eleven bedre forudsætninger 

for at opleve en sammenhæng mellem teori og praksis. Læringspakkerne blev 

fremstilet således, at eleverne kunne arbejde selvstændigt med et afgrænset teoriområde, der 

passede til praktiklektionerne. 

For at registrere hvilke elever, der møder om morgenen i det åbne læringsmiljø, er der blevet 

eksperimenteret med at indlede dagen med at uddele små opgaver til eleverne. Formålet med 

opgaverne var at registrere eleverne, men opgaverne har vist sig at være et nyttigt redskab til at 

”sætte eleverne i gang”. 

Det er vigtigt, at eleverne bliver grundigt informeret, før de indgår i det åbne læringsmiljø. Det 

kan ske ved informationsmøder, der afklarer relevante spørgsmål samt ved at udlevere en pjece 

med informationer om centret. 

Ved at inddrage elever i udviklingen af de åbne læringsmiljøer opnår man kendskab til deres 

ønsker og krav, herudover medfører involveringen, at eleverne efterspørger resultater. 

Værktøjer 

 

Forslag til målepinde for grundfaget dansk 

100


www.adresse 


Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere om kontaktlærerfunktionen, 




www.adresse 

http://www.selandiaceu.dk/ansatte/gupe/soro/finnfou_reform2000%20udgave3.doc 


1999-2534-393 (2 projekter afrapporteret med samme evaluering) 

Årstal 1. januar 2000 – 31. december 2001 


Indgang 

Forfattere/ 




Service 

Projektansvarlig Carsten Toft Nielsen 

Projektansvarlig Gert Meyer Madsen 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 




Formål 

Projektets formål er at udarbejde en fælles struktur på grundforløbet for grund- og områdefag, som 

er anvendelig for hele Region Sjælland. I udarbejdelsen vil der så vidt muligt blive taget hensyn til 

problemstillinger vedrørende faglig og pædagogisk helhed, kontinuitet, individualitet, ansvar, team, 

solidaritet og samarbejde. 


 

 

Regionale erfaringer 

Samtaler mellem elev og kontaktlærer 


 

 

 

Fælles terminologi 

Skema med opdeling af elever i 4 målgrupper 

EASY 

101

Proces 

I udarbejdelsen af den fælles struktur blev der lagt vægt på, at fokus skulle være ”de mange elever”. 

Desuden skulle uddannelsesforløbende afspejle arbejdsmarkedspædagogik, hvor elementer fra alle 

fagtyper gennem konkrete projekter kan komme til udtryk på en helhedsorienteret måde. Reformens 

struktur blev i hele forsøgsperioden behandlet af regionens souschefer/uddannelseschefer, som løbende 

inddrog andre medarbejdere. Herudover blev der afholdt regionale seminarer, og forsøget 

blev evalueret gennem kvalitative interview med lærere, elever og TAP’er, der alle var involveret i 

forsøgsreformen på skolerne. 


 

 

 

 

 

 

 

Lærerne kender ikke alle projekter og de tilknyttede kompetencer samt elevernes mulighed for 

merit. En database over eleverne og deres merit kunne være med til at afhjælpe problemet. 

Af og til er der for meget ventetid til konsultationerne med kontaktlæreren. Nogle elever synes, 

at det kunne være rart, hvis der var mulighed for at arbejde i værkstederne i ventetiden. I vejledningen 

af de nye/uafklarede elever er det vigtigt, at kontaktlæreren har kendskab til alle moduler 

og temaer/projekter inden for indgangen samt hvilke kompetencer de giver. 

Det vurderes, at antallet af kontaktlærertimer kan minimeres til 2 lektioner hver anden uge for 

at sikre, at indholdet ikke er for tyndt. Ofte er det svært at finde nyt indhold til samtalerne, når 

først uddannelsesplan og andre valg er på plads, og eleven herudover ikke har specifikke problemer, 

der søges løst. En diskussion om udviklingen af indholdet af samtalerne ville være 

gavnlig. 

Logbogen har ikke fungeret optimalt, ofte anvendes den kun til fraværsregistrering. Lærerne er 

måske ikke gode nok til at forklare logbogens anvendelsesmuligheder. Nogle elever mener ikke, 

at indholdet er anvendeligt i længden, de foreslår logbogen får en anden udformning og at 

man nøjes med at skrive i den efter behov f.eks. 1-2 gange om ugen eller når et projekt er afsluttet. 

Det er en god ide at kontaktlæreren afholder løbende konsultationer i stedet for faste aftaler 

Det er nødvendigt at gennemføre denne type udvikling som forsøg – der sker en god implementering 

i forsøget. 

Regionale seminarer vil for fremtiden indgå som en del af den overordnede kompetenceudvikling 

på skolerne i regionen 

Værktøjer 

 


102


www.adresse 

Tag et VALG - gå på tværs af din erhvervsuddannelse 


Underprojektnavn Projektet består af et hovedprojekt samt tre delprojekter: 

Værktøjsbogen 


Lærervejledning til uddannelsesbogen 


Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

RTS og Slagteriskolen 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 




Formål 

Det overordnede formål er at udvikle modeller, værktøjer, nye pædagogiske og didaktiske ideer og 

modeller mv. for at mindske frafaldet og tiltrække elever til skolerne. Herudover er hensigten at 

forberede lærerne og ledelsen på skolerne på at afprøve det udviklede materiale. 


”Benchmarking” i skolernes udvikling. 


 

 

 

 

 

Erfaringer fra andre skolesamarbejder er indsamlet via informationssøgning og ved at besøge 

andre tekniske skoler 

Pædagogiske inspirationshæfter udgivet af Undervisningsministeriet 

En overordnet skolesamarbejdsgruppe koordinerede og styrede hele organisationen, mens udviklingsgrupper 

blev nedsat til at arbejde med specifikke fokuspunkter 

Interview med kontaktlærere og elever 

Brainstorming og diskussioner 

103

Proces 

Projektet blev organiseret på den måde, at der blev nedsat udviklingsgrupper, der beskæftigede sig 

med forskellige emner. 

I projektets begyndelse var fokus på at igangsætte forsøg på egne skoler. Som projektet udviklede 

sig, benyttede man sig af erfaringer fra andre skolesamarbejder. “Benchmarking” har medvirket til, 

at projektet har fået et indholdsmæssigt og produktionsmæssigt kvalitetsløft 

Gennem projektet udvikles en matrix og model for grundforløbet. Desuden fokuseres på kontaktlærerordningen 

gennem interview med henholdsvis kontaktlærere og elever for at belyse stærke og 

svage sider ved implementeringen af ordningen. Herudover rettes opmærksomheden på transmissionsproblemer 

ved at fokusere på samarbejdet mellem de forskellige skoleinstanser. 


 

 

 

 

 

Det anbefales at styrke samarbejdet mellem erhvervsskolerne og Folkeskolen. Det kan eksempelvis 

ske via “jobbytte”, så de to institutioners lærere får reel mulighed for at opleve hinandens 

undervisningsmiljøer. 

Samarbejde skoler/virksomheder kan ske ved at inddrage virksomhederne i undervisningen, 

obligatoriske mesterkurser, fyraftenskurser samt ved at udarbejde let forståeligt materiale omhandlende 

reformens intentioner og indhold. 

Kontaktlærertimerne bør ikke ligge sidst på dagen, da det frister såvel elever som lærere til at 

holde fri. 

Læringsaspektet viste sig at være et nedprioriteret område i kontaktlærersamtalerne. For at 

komme dette problem til livs foreslås det, at man for kontaktlærerne kan arrangere seminarer 

omkring læring. 

Kontaktlærerne kan have svært ved at opretholde en personlig distance til elevernes problemer. 

Det anbefales, at kontaktlærerne tilbydes mere uddannelse og supervision, så de bedre kan sætte 

personlige grænser og vurdere, hvornår eleven skal henvises til UE-vejlederen. 

Værktøjer 

Strukturmodel for grundforløbet 

104


www.adresse 


Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Evalueringsrapport “Udvikling og implementering af grund- og 

introduktionsforløb på en stor teknisk skole” 

http://www.ots.dk/s6_om_ots/midtvejsevaluering.htm 

Ikke oplyst 

Tekniske Skoler Fyn 

Bygge og anlæg 

Mekanik, transport og logistik 



Service 

Hanne Koblauch Christensen, Projektkonsulent 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 


Formål 

At udvikle modeller for fem fællesindgange for grundforløbet 


 

 

 

Der blev nedsat arbejdsgrupper og en tværorganisatorisk erfa-gruppe bestående af uddannelseslederne. 

Erfaringsudvekslingsgruppe 

Pædagogiske dage 

Proces 

Rammerne for udviklingsarbejdet var ens, men branche- og kulturforskelle har bevirket, at indholdet 

og strukturen er udviklet forskelligt, samt at grunduddannelsernes karakter varierer. 


 

 

Erfaringer med forsøget inden for Bygge og anlæg viste, at det var svært for eleverne at skifte 

mellem afdelingerne. Strukturen blev derfor ændret, så det blev muligt at optage nye elever 

hver 5.uge. 

Teknologi og kommunikation erfarede, at det var nødvendigt at udvikle støttefag til elever, der 

havde brug for at styrke deres færdigheder. 

105

Scenarier 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Kompetence/kompetencer 

http://www.tsmidt.dk/doc/Kompetencereferat.doc 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 

Scenarier 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

Påbygning 


Formål 

At komme med forskellige scenarier for, hvordan erhvervsuddannelser kan blive mere fleksible og 

individualiserede ved, at den enkelte elev får mulighed for at udbygge sine kvalifikationer 


Fleksibilitet for forskellige elevgrupper med udgangspunkt i elevernes profil. 


Scenarier 

Proces 

Projektet er gennemført med elever, lærere og ledelse på skolerne i skolesamarbejdet. Gennem 

projektet skitseres forskellige scenarier for sammensætning af uddannelsesforløb alt efter den enkelte 

elevs behov og interesser. 


 

 

Nogle elever er så svagt funderede, at det kan være svært for dem at gennemføre det niveau, der 

bliver krævet i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse. Elever, der er skoletrætte, uafklarede 

eller bogligt svage, kan have behov for at begynde på et specielt påbygningsforløb på 10 uger. 

Hvis der er for få tilmeldte elever, kan det være svært at tilbyde mange fag. Der kan således 

opstå en begrænsning i den enkelte elevs mulighed for at udvide sine kompetencer. Det foreslås, 

at man kan etablere fjernundervisning eller sammensætte hold på tværs af skolerne. 

106



www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 




Pædagogiske intentioner og modeller 



Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Alle 

EUC NORD 

Jens Christensen 

Type 


Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 



Open Learning Center, læring i Open Learning Center 




Formål 

At opsummere pædagogiske intentioner i reformen og give et overblik over, hvilke organisatoriske 

rammer, der kan fungere som redskaber i en succesfuld proces. At undersøge hvordan nye kompetenceområder, 

pædagogiske modeller og lærerkompetencer kan udvikles. 


 

 

Personlig kompetenceplan 

Lærerudvikling og kompetenceniveauer 


 

 

 

 

Luhmann 

P.E. Elstrøms Kompetencemodel 

Kolb’s læringsmodel 

Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer 

107

Proces 

Et teoretisk projekt, der gennemgår baggrunden for og intentionerne i reformen, og hvilke organisatoriske 

rammer, der kan indtænkes som pædagogiske redskaber. Projektet definerer centrale begreber 

fra uddannelsesreformen som f.eks. modul, årskursløshed, læring og helhedsorienteret. Hvor 

skolen har erfaringer fra at anvende disse i praksis, videregives disse. (Se under opmærksomhedspunkter) 

Projektet har endvidere foretaget interview med lærere for at få deres bud på behov for 

efteruddannelses af lærere. 


 

 

 

 

Skolerne har tidligere arbejdet med undervisningsdifferentiering, men denne bestod typisk i at 

nogle løste mere avancerede opgaver end andre. Modulisering bryder med dette mønster, idet 

elverne får mulighed for på forhånd at vælge indhold, niveau, arbejdsform osv. Det er igennem 

elevens valg af moduler, at individualiseringen viser sig i praksis. Det er primært elevens oplevelse 

af helhed, der er afgørende for planen. 

Det er vanskeligt at integrere fag, hvori der indgår bedømmelse fra eksterne parter som f.eks. 

dansk, engelsk og matematik i modulerne. 

Det fysiske miljø bør bestå af: Klasselokale, kontaktlærerrum, OLC, simuleringsværksteder, 

praksis – et rum, der i videst mulige omfang ligner en arbejdsplads og lærerens rum. 

Læringsstile: Et bud på, hvordan lærer og elev kan arbejde med elevens valg af læringsstrategi: 

1. Personlig teori omkring læring 

2. Personlig faktorer som kan påvirke læringen 

3. Ydre faktorer som kan påvirke læringen 

4. Parathed i forhold til læring 

5. Tidligere erfaring med læring 

6. Identitetsmæssige forhold 

7. Foretrukne læringsstil 

8. Andre forhold 

 

 

Lærernes behov for efteruddannelse er en opkvalificering i forhold til de brede områdefag, som 

læreren ikke hidtil har arbejdet med samt de nye mere almene områdefag. Endvidere efteruddannelse 

i de fag, der ligger i yderområdet af lærerens ”normale” fagområde og de almene 

grundfag. Ligeledes hvorledes disse evalueres samt en generel pædagogisk opkvalificering af 

lærere. 

Fokuspunkt er endvidere, at opkvalificering af lærere kan udmøntes i forhold til Dales tre kompetenceniveauer: 

Kompetenceniveau 1: 



Evne til at gennemføre undervisning 

Aktiviteter i forhold til teamsamarbejde samt udarbejdelse 

af lokale undervisningsplaner etc. 

Evne til metakritik i forhold til at diskutere undervisning 

og lærerplaner. 

108

Et konkret bud på behov for kompetencer for lærerne er: 

1. Faglig handlingskompetence 

2. Forandringskompetence 

3. Åben dialog med kolleger 

4. Uddannelsesplanlægning og udvikling 

5. Faglig handlingskompetence 

6. Social handlingskomptence 

7. Personlig handlingskompetence 

Værktøjer 

 

 

 

 

Eksempel på modulisering af fag. 

Model for nødvendige faciliteter i forbindelse med reformen. 

Et eksempel på hvilke punkter en kontaktlærer vejledningsfunktion kan omfatte, og en model, 

der viser elevens læringsproces. 

Der er endvidere foreslået en kompetenceudviklingsstrategi for lærere. 

109


www.adresse 




Underprojektnavn Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000 

www.adresse 


Årstal 2000 



Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 


EUC NORD 

Type 


Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 






Formål 

Formålet med projektet er at tænke matematikundervisningen ind i reformen via teoretiske modeller 

og pædagogiske og didaktiske principper. 


Faglig toning og matematik 


 

 

 

 

 

P.E. Ellströms kompetenceelementer 

David A Kolb’s læringsmodel 

Honey og Mumford’s læringsstilstest 

Vygotski 

Undersøgelse af elevernes læringsstile 

110

Proces 

Projektet tager dels udgangspunkt i reformens intentioner og tænker matematikundervisningen ind i 

disse rammer og dels i de problemer, der er i forbindelse med at gennemføre den traditionelle undervisningsform. 

Det kan f.eks. være, at det kan være vanskeligt at nå at få alle 24 elever til at forstå 

matematikken og løse de opgaver, der bliver stillet, og at det er for stor en opgave for én lærer at 

give personlig hjælp i en traditionel klasseundervisningssituation. 

Projekter, der opstiller forskellige forløbsmodeller, der angiver målet med undervisningen, omfatter 

såvel en styrkelse af matematiske færdigheder med fokus på matematik i forhold til mere erhvervsfaglige 

og almene problemstillinger, og som viser matematikkens praktiske anvendelse. 

Modellerne lægger op til en undervisning, der er niveaudelt og giver bud på, hvordan matematikken 

kan integreres i forhold til specifikke områder. Projektet tænker endvidere matematikundervisningen 

i forhold til læringsstile ved hjælp af teoretiske modeller som David A. Kolb’s læringsmodel og 

Honey og Mumford’s videreudvikling af denne. 


 

Udvikling af en model, der tilgodeser faglig toning 

Projektet giver en fasemodel, som kan give lærerne en struktur til at planlægge og gennemføre deres 

undervisning. Faserne er: 

1. Planlægning: Hvad og hvorfor – det primære didaktiske rum 

2. Tilrettelæggelse: Hvordan – det primære metodiske rum 

3. Gennemførelse: Den primære kilde til erfaringsopsamling 

4. Evaluering: Grundlag for videreudvikling 

5. Udvikling: Hvad skal gøre bedre/anderledes 

Værktøjer 

 

 

Modeller for og eksempler på, hvordan matematikundervisningen kan splittes op i temaer, niveauer, 

og kobles til områdefag. 

Undervisningsfaciliteter 

111


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


En beskrivelse af det pædagogiske koncept på hovedforløbet 

http://www.tso.dk/reform2000/ 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 


Hovedtema 

Modulisering og Helhedsorientering 

Emneord 

 

 

 




Formål 

Formålet med projektet er at beskrive det pædagogiske koncept på hovedforløbet. 


Eud’s to didaktiske søjler i praksis. 

Ideer 

Hvordan skabes der overgang fra grundforløb til hovedforløb. 


 

Eud’s to didaktiske søjler 

Proces 

Projektet opstiller forskellige modeller for organiseringen af udbuddet af moduler. Det diskuteres, 

hvorledes overgangen fra grundforløb til hovedforløb sikres. Herudover fokuseres på lærerenes 

rolle som undervisningsplanlæggere/didaktikere samt på læringsrummets fysiske rammer. Samspillet 

mellem virksomhed, skolen og eleven problematiseres og fokuspunkter præciseres. 

112


 

 

 

 

Modulerne må ikke strække sig over en for lang tidsperiode, da det så vil være svært for eleverne 

at overskue kompetencemålene. Det skal præciseres hvilke af et fags mål, der opnås i modulet. 

En forudsætning for, at eleven kan opstille læringsmål er, at målene formuleres, så de er forståelige 

for eleverne. Målene skal herudover kunne evalueres og omsættes til handlinger. Moduliseringen 

fra grundforløbet skal så vidt muligt videreføres i hovedforløbet, så eleven oplever fagene 

som meningsfulde helheder. 

I hovedforløbet skal man forsøge at fastholde eleven i uddannelsesvalget ved at give plads til 

såvel elevens som virksomhedens krav. Kontaktlæreren må fungere som konfliktløser, når der 

opstår uoverensstemmelser mellem eleven og virksomheden. 

Det er ofte kun elevens og skolens evaluering af uddannelsesforløbet, der danner udgangspunktet 

for den dynamiske læringsproces i forbindelse med elevens uddannelsesplan. For at sikre 

kontinuerligheden i elevens udvikling skal der ske en løbende koordinering mellem virksomheden, 

skolen og eleven, så alle tre parters opfattelse af uddannelsesforløbet bliver belyst. 

113

Værktøj 

Hovedprojektnavn Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen 

www.adresse 


Underprojektnavn Uddannelsesbog (bilag til hovedrapport) 

www.adresse 


Årstal 


Indgang 


Ikke oplyst 


Alle indgange på Frederiksberg/Gladsaxe Tekniske Skole 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 


Formål 

Del af ”Værktøjskassen” i projektet ”Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen”. 



Værktøjer 

Uddannelsesbogen indeholder følgende afsnit: 

Uddannelsesplan (f.eks. planen, evt. ændringer af plan, mål for modulerne i grundforløbet, uddannelsesplan 

fra Folkeskolen mv.) 

Samtaler og aftaler med kontaktlærere og vejledere (f.eks. kontaktlæreropgaver, vejlederopgaver, 

samtaler og aftaler) 

Skolepapirer (f.eks. modulbeviser og eksamensbeviser, skolevejledninger, meritblanket). 

Virksomhedspapirer (f.eks. uddannelsesaftaler, praktikplan, praktikerklæringer, uddannelsens 

indhold, lærlingebestemmelser, løn- og arbejdsforhold, branche- og virksomhedsoplysninger, 

praktikpladssøgning, anbefalinger) 

Om skolen (f.eks. skolens afdelinger, andre grundforløb og hovedforløb, undervisningsplan for 

grundforløbet/uddannelsen, lektiecafé, elevråd) 

Generelle regler og bestemmelser (f.eks. arbejdsmiljø, forsikringsforhold, SU-brochure) 

Valgfri undervisning og påbygning 

114


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 


Indgang 

Regionalt videns- og erfaringsprojekt for lærere om kontaktlærerfunktionen, 



Begreber jeg begriber 


Ikke oplyst 


Alle 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 

 

 

 






Emneord 


Formål 




Værktøjer 


115


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 

Tag et Valg – Gå på tværs af din erhvervsuddannelse 


Værktøjshåndbogen 

www.srts.dk/reform2000/vaerktojsbog/ 


Indgang 

Forfattere/ 




Arbejdsgruppen under FoU-projektet bestod følgende medarbejdere 

fra RTS: 

Kirsten N. Bridgwood, Charlotte R. Hansen 

Bjørn Taxgaard, Conny Merete Broksø 

Niels V. Hansen, Ole Christensen, Jacob Christensen 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 



Formål 

Værktøjshåndbogen skal være et praktisk anvendeligt redskab, som skal kunne hjælpe og støtte lærere 

og andre i det videre arbejde med implementeringen af reformen. Værktøjsbogen er en blanding 

af faktuelle oplysninger og skolens tolkninger af pædagogik og begreber. 

Ideer 

Omsætning af EUD-reformen til praksis. 

Værktøjer 

Beskrivelse af: 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indskoling 

Kontaktlærer 

Serviceorganer omkring eleven 

Administration 

En fleksibel model 

Praksisprojekter, valgfrie forløb og påbygning 

Kvalifikationer og kompetencer. 

Læring 

116

Evaluering 

Overgang fra grundforløb til praktik og hovedforløb 

Stikord/Ordforklaringer 

117


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 


Indgang 




www.srts.dk/reform2000/uddannelsesbogen.htm 

Ikke oplyst 



Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 



Formål 

Uddannelsesordbog, der er udfærdiget til eleven i forbindelse med elevens start på teknisk skole. 

Formålet er, at eleven med udgangspunkt i uddannelsesplanen har alle informationer og beviser 

samlet et sted, hvorved eleven lettere kan planlægge og justere sit forløb sammen med kontaktlæreren 

og således bevare overblikket over uddannelsesforløbet. 



Værktøjer 

Oplæg til uddannelsesbog med diverse skemaer, vejledninger, praktiske og generelle oplysninger 

118


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 


Indgang 



Lærervejledning til Uddannelsesbogen 

www.srts.dk/reform2000/vejledning.htm 

Ikke oplyst 



Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 



Formål 

Vejledningen er udarbejdet som et støttemateriale til elevens individuelle uddannelsesbog. Vejledningen 

skal være med til at hjælpe, så formålet og indholdet af uddannelsesbogen bliver synligt for 

kontaktlæreren, såvel som de elever som kontaktlæreren skal servicere. 

Værktøjer 

Vejledning om brug af uddannelsesbog for kontaktlærere. 

119


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 




Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle 

og hvad kan disse skoler ikke på nuværende tidspunkt i forhold til de 

6 (7) indgangsveje til erhvervsuddannelserne 

http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Hvad%20kan%20TSM.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 



Lone Ovesen, Grindsted Erhvervsskole 

Leif Ludvigsen, Horsens Tekniske Skole 

Gro Baklund, Vejle Tekniske Skole 

Ellen Jensen, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

Samspil på grundforløbet 



Værktøjskasse til modulering 

Lærersamarbejder/inden for indgang/på tværs af indgang. 

Værktøjskasse 

Formål 

At lave en beskrivelse af, hvordan TS Midt i fællesskab kan tilbyde undervisning i de 7 hovedindgangsveje. 

Beskrivelsen afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at udbyde 

dele af hele grundforløbet og hovedforløbet. 


Inspiration til tværskolesamarbejde 

Værktøjer 

Oversigt med angivelse af hvilke af skolerne, der kan tilbyde dele af grundforløbet samt hele hovedforløbet. 

Hvor de fire skoler ikke kan tilbyde hovedforløbet, er der angivet samarbejdsskoler. Ligeledes 

er det beskrevet, hvordan eleven kan udvide sine kvalifikationer såvel teoretisk som praktisk 

samtidig med, at man følger undervisningen på en given indgangsvej. 

120


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Elevens mulige veje – Projekt ide 


Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet i TS Midt 

http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Oversigt%20vedrørende%20mulig 

hederne%20i%20skolesamarbejdet%20TSMIDT.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 







Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 



Værktøjskassen til modulisering 

Samarbejde om udbud. 

Lærersamarbejder/inden for en indgang/på tværs af indgang 


Formål 

Beskrivelse, der afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at udbyde dele 

af hele grundforløbet og hovedforløbet. 


Organisation af tværskolesamarbejde. 

Værktøjer 

Oversigt/planche over mulighederne for tværskolesamarbejde i TS Midt 

121


www.adresse 


http://www.tsmidt.dk/fou.htm 

Underprojektnavn Beskrivelse af model for grundforløb 

www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Beskrivelse%20af%20 

en%20model%20for%20grundforløbet.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Forfattere/ 






Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 



Værktøjskasse til modulisering 

Formål 

At give en beskrivelse af en model for grundforløbet på TS Midt. For at sikre at eleven har mulighed 

for at skifte mellem de tekniske skoler, skal det tilstræbes, at der i samarbejdet findes frem til en 

struktur for modul og projektbeskrivelser. Det skal af beskrivelserne fremgå, hvordan de enkelte fag 

indgår i modulet/projektet, samt hvilke delkompetencer eleven opnår gennem arbejdet med modulet/projektet. 


Værktøjskasse til modulisering. 

Værktøjer 

Oversigt – herunder: 

Indhold af ”normalforløb” 

Tilrettelæggelse af forløbet – hvor forløbet tilrettelægges projektorienteret, og hvert projekt 

indeholder moduler. Det er eleven, der sammen med sin kontaktlærer, udarbejder en handleplan 

for elevens vej gennem uddannelsesmulighederne. 

Overgang fra grundforløb til hovedforløb 

Grundfag i de 6 indgangsveje 

Merit 

122


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 



http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Tsmidt.ppt 

Der er følgende underprojekter (se beskrivelsen af disse): 

Beskrivelse af model for grundforløbet 

Brug (uddannelses)-hjulet og bliv godt kørende. 

Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle, og 

hvad kan disse skoler ikke på nuværende tidspunkt i 

forhold til de 6 (7) indgangsveje til erhvervsuddannelserne. 

Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet 

i TS Midt. 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Alle indgange 





Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

Formål 

 

 

 

Organisering af grundforløbsudbud, værktøjskasse til modulisering. 

Samarbejde omkring udbud, lærersamarbejde/inden for en indgang/på tværs af indgange 

Elever og udbud af uddannelse, værktøjskasse. 

At lave en beskrivelse af, hvordan TS Midt i fællesskab kan tilbyde undervisning i de 7 hovedindgange. 

Beskrivelsen afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at 

udbyde dele af hele grundforløbet og hovedforløbet. 

Udvikle en vejledningsmodel for hver af de 7 indgangsveje. 

Etablere to hjemmesider om TS Midt. 


Vejledningsprogram – ”Uddannelseshjulet for de 7 indgange”. 

123

Værktøjer 

 

 

 

 

Oversigt med angivelse af hvilke af skolerne, der kan tilbyde dele af grundforløbet samt hele 

hovedforløbet. Hvor de fire skoler ikke kan tilbyde hovedforløbet, er der angivet samarbejdsskoler. 

Det er beskrevet, hvordan eleven kan udvide sine kvalifikationer såvel teoretisk som praktisk 


Der er udviklet et ”Uddannelseshjul” for hver indgangsvej. Materialet er tænkt som en hjælp til 

vejlederen/kontaktlæreren i samtalen med den enkelte elev. Overheads foreligger til brug for 

studievejledere, når de er ude at orientere om mulighederne på de tekniske skoler. 

Hjemmesiderne har (1) generelle oplysninger, herunder projektbeskrivelser, nyhedsside og en 

chatside. (2) Vejledningsprogram (”Uddannelseshjulet”) for de 7 indgangsveje. Programmet viser 

vej gennem uddannelsesmulighederne på erhvervsskolerne, begyndende med grundforløbet 

og videre til en faglig uddannelse. 

124


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 1999 


Indgang 




http://www.tso.dk/reform2000/2.2_uddannelsesbog.htm 

Ikke oplyst 



Forfattere/ 







Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 


Formål 

Første udkast til uddannelsesbog for elever på teknisk skole. 



Værktøjer 

Information om uddannelsesbogen til eleven indeholdende diverse skemaer, papirer mv.: 

 

 

 

 

 

 

Skema til personlige data; information om skolen; skolepapir skema med bilag: Karakterblade, 

skolevejledninger, meritpapirer, eksamensbeviser, forskellige beviser. 

Virksomhedspapirer: Kopi af uddannelsesaftale, praktikerklæring. 

Katalog over grundforløbets moduler og projekter. 

Personlig uddannelsesplan – diverse skemaer: Valgfri moduler, obligatoriske moduler, påbygningsfag, 

praktikpladserklæring. 

Udvikling af personlig uddannelsesplan: 5 års plan, uddannelsesplan for grundforløb. 

Samtaler og personlige notater 

125


www.adresse 


Projektnummer 

Årstal 1999 


Indgang 



Der er to underprojekter til dette projekt: 



Ikke oplyst 


Alle indgange 

Forfattere/ 







Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

Kontaktlærerens værktøjskasse: Indhold, organisering af individuelle samtaler, samtalevejledninger, 

evalueringsskemaer 

Formål 

Kontaktlærerhåndbogen består af en beskrivelse af formålet med kontaktlærerordningen, kontaktbogen 

og uddannelsesplanen. Desuden er kontaktlærerens vigtigste opgaver beskrevet. Der er udarbejdet 

en værktøjskasse med redskaber til uddannelsessamtalerne, uddannelsesplan m.v. Endelig er 

kontaktlærerens samarbejdsflader, og hvordan samarbejdet skal organiseres, beskrevet. Til slut er 

kontaktlærerprofiler beskrevet. 


Inspirationsmateriale for kontaktlærerarbejdet. 

Værktøjer 

Redskaber, der kan hjælpe kontaktlæreren i det daglige arbejde: 

 

 

 

Standardbrev, der forbereder eleven til samtalen samt giver information om tid, sted og kontaktlærerens 

navn og telefonnummer. Brevet udsendes af administrationen. 

Guide til 1. uddannelsessamtale. 

Guide til de opfølgende uddannelsessamtaler 

126

Ramme for uddannelsesplan 

Vejledning til uddannelsesbogen 

Evalueringsværktøjer 

Katalog over grundforløb og uddannelser 

Samarbejdsflader: Forhold, som kræver samarbejde. Herunder angives, hvordan kontaktlæreren 

skal forholde sig og hvem, der evt. skal samarbejdes med. 

Kvalificering af kontaktlæreren: Kontaktlærerprofil med de egenskaber en kontaktlærer skal 

have for at kunne bestride jobbet. Krav til uddannelse og information i forbindelse med implementering 


Rammer for kontaktlærerens funktion: Forhold, der er væsentlige i forbindelse med implementeringen 


Bilag: Diverse bilag, der kan være nyttige for kontaktlæreren, f.eks. procedure for merit, procedure 

for fravær, uddannelses- og erhvervsvejledernes træffetider og lignende. 

127


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 2000 


Indgang 

Forfattere/ 


Ramme for lokal undervisningsplan, grundforløb TSØ 

http://www.tso.dk/reform2000/2.4_lokale_undervisningsplan.htm 

Ikke oplyst 


Grundforløb: Teknologi og kommunikation på Århus Tekniske 

Skole 

Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 




Formål 

Som et resultat af arbejdet med reformen vil der for de enkelte uddannelser blive udarbejdet nye 

lokale uddannelsesplaner. Alle lokale uddannelsesplaner i TSØ tager udgangspunkt i en fælles skabelon 


Udarbejdelse af lokal undervisningsplan. 

Værktøjer 

Skabelon til ramme for lokal undervisningsplan. 

128


www.adresse 



Underprojektnavn Lærervejledning til uddannelsesbog 

www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 1999 


Indgang 

http://www.tso.dk/reform2000/2.3_laerervejledning_til.htm 

Ikke oplyst 



Forfattere/ 







Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

Kontaktlærerens værktøjskasse: Indhold, organisering, af individuelle samtaler, samtalevejledninger 

(introduktion, frafald, frafaldstruede, undervejs), evalueringsskemaer til eleven. 

Samspil på grundforløbet/modeller for anvendelse af uddannelsesbog, værktøjskassen til modulisering 

Formål 

Lærervejledningen har til formål at hjælpe faglærere og kontaktlærere til at anvende uddannelsesbogen. 

De enkelte dele af uddannelsesbogen bliver gennemgået. 


Anvendelse af uddannelsesbogen, inspirationsmateriale for nye lærere. 

Værktøjer 

Model for anvendelse af uddannelsesbog/lærervejledning: 

 

 

Forord: Formålet med uddannelsesbogen, bogens ejerskab 

Information om skolen; skolepapirer; virksomhedspapirer; katalog over grundforløbets moduler 

og projekter; personlig uddannelsesplan; udvikling af personlig uddannelsesplan; samtaler; personlige 

notater 

129

4. Pædagogik og læringsstile 

Erfaringer 


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 







Indgang 

Forfattere/ 

Kontaktpersoner 

Nordregionen 

Træafdeling 

EUC-Nord: 

Henrik Poulsen, Bjarne V. Løth, Poul Edmund Nielsen 

Johannes Badsberg 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 


Emneord 

 

 

 

 

 

 




Udvikling af elevernes beslutningskompetence 

Læringsstile 

Læring i praksisfællesskaber. 

Formål 

Målet for projektet var at afdække mulighederne for at bruge et Open Learning Center (OCL) i den 

pædagogiske proces, fordi det var et uprøvet område for mange af lærerne. Målet var således, at 

erfare, hvordan eleverne kan tage medansvar for egen læring, bruge forskellige læringsstile efter 

behov, erfare stærke/svage sider og planlægge og styre tiden selvstændigt. Endvidere ønskede lærerne 

erfaring i at bruge OLC aktivt. 


Organisering af undervisning i Open Learning Center 

130


 

 

 

 

Skolen har etableret et stort praktikværksted med åben, direkte adgang til to teorilokaler. 

Faciliteterne har åbent 37 lektioner om ugen. 

Eleverne havde mødepligt 29 lektioner om ugen, men måtte i øvrigt selv planlægge deres tid og 

hvem de ville arbejde sammen med – selvfølgelig udfra nogle på forhånd planlagte undervisningsforløb 

Logbog, hvor eleverne kunne reflektere over læringsprocessen. 

Proces 

Lærerne havde ikke tidligere arbejdet i og med Open Learning Centre, og projektet startede med at 

indrette eksisterende rum til et center. Eleverne fik mulighed for at vælge læringsstil – praktisk, 

teoretisk orienteret eller selvstudium på baggrund af en læringsstilstest. Centeret var åbent 37 lektioner 

om ugen, og eleverne skulle være til stede 29 lektioner og planlægge resten af tiden selvstændigt. 

Eleverne skulle udfylde en dagsjournal, der havde erstattet en logbog. 


 

 

 

 

Eleverne valgte ofte samarbejdspartnere, der havde samme faglige styrke, som de selv og selvfølgelig 

også udfra ”kemi”. De ikke så fagligt stærke kunne gennemføre opgaverne i deres eget 

tempo, og hos alle var det accepteret, at niveauerne for de forskellige grupper ikke var ens. De 

stærke elever fik efterhånden stor fordel af den fleksible, selvstyrende proces, mens andre havde 

vanskeligt ved at motivere sig selv til at deltage i de obligatoriske 29 lektioner. 

Eleverne havde mulighed for at vælge en undervisning, der var planlagt efter deres egen læringsstil, 

men få benyttede sig af det. Det var andre faktorer, der bestemte deres valg af undervisningsform, 

så som lærernes popularitet, eller om de fysiske rammer var behagelige etc. 

Det var vanskeligt at få planlægningen til at fungere for elever, der arbejder i forskelligt tempo. 

Der var meget få udfyldte logbøger, men hvis eleverne havde haft adgang til PC’er vil de sandsynligvis 

have brugt logbøgerne i højere grad. 

Værktøjer 

 

 

 


Personlighedstest 

Dagjournal (Logbog) 

131


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 




Delprojekt a: Inddragelse af elever i udarbejdelse af læringsmuligheder 




Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 


Bjarne Holtze, EUC-Midt 

René Sørensen, Holstebro Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 



Emneord 

 

 

 

 

 


Fleksibilitet i længde på grundforløb. 



Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog. 

Formål 

Formålet med projektet var at evaluere elevernes muligheder for at planlægge egen uddannelse, 

hvilken indflydelse dette har haft på deres uddannelse, elevernes tilfredshed med reformen og udmøntningen 

af denne. 


Elevens vurdering af forskellige undervisnings- og læringsformer. 


 

 

Spørgeskema med åbne og lukkede spørgsmål 

Interview med elever om evalueringens resultater 

Proces 

Før udarbejdelsen af spørgeskemaet blev en række elever og lærere interviewet. Der blev arrangeret 

møde mellem elever fra forskellige skoler, og disse eleverne fik lejlighed til at se og høre om hinandens 

grundforløb og komme i dialog om reformen udfra egne erfaringer. På denne baggrund fik 

projektdeltagerne grundlaget til at udarbejde et spørgeskema. 

132

Skemaerne blev udfyldt af grundforløbselever fra to deltagende skoler - i alt 99 besvarelser. 

En gruppe elever har kommenteret resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Erfaringer og resultater 

fra de forskellige interview og spørgeskemaer er samlet i denne rapport, og blot en del af resultaterne 

vil blive refereret her. 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De to skoler har tilrettelagt deres grundforløb forskelligt. EUC-Midt har opereret med 36 lektioner 

ugentligt, hvor eleverne arbejder i ”åbent værksted” med forskellige undervisere, og hvor 

der ind imellem er op til 40-50 elever pr. underviser. Holstebro har 28 lektioner ugentligt med 

en fast lærer, og resten af tiden er selvstudium. 

EUC-forløbet får generelt den dårligste evaluering af eleverne. De synes blandt andet, at lærerkontakten 

er for dårlig, og at de har for lidt indflydelse på undervisningen. Ulempen ved Holstebro-modellen 

er, at eleverne tror de har fri, når der er selvstudium. 

Elever fra begge skoler synes de selv havde planlagt deres uddannelse, men hvilke konsekvenser 

det får, siger rapporten ikke noget om. 

Eleverne mener, at faciliteterne er for dårlige – eller at der er for mange elever i grundforløbet. 

Eleverne synes også, at det til tider er for løst og for frit, og at planlægning og information er 

for dårlig. 

Det eleverne er mest utilfredse med, er imidlertid deres mulighed for at få evalueret deres opgaver, 

projekter og standpunkter, fordi lærerne har for travlt, og der går for lang tid fra de afleverer, 

og indtil de modtager en vurdering. 

Eleverne mangler forståelse for en læringsform, der forudsætter, at de selv finder relevant viden 

– evner (elektronisk) informationssøgning. Synes alle materialer bør udleveres af lærerne. 

Læringsaktiviteterne bliver langt hen ad vejen vurderet positivt og eleverne er glade for kontaktlærerordningen. 

Eleverne kan lide projektarbejdsformen, og de fleste synes, at undervisningen er blevet bedre. 

Lærerne oplever et hårdt arbejdspres og en vanskeligere lærerfunktion, hvor normeringerne bør 

opprioriteres. 

Værktøjer 

 

 

 

Spørgeskema 

Elevernes svar på spørgeskema 

Elevernes bemærkninger til svar 

133


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 




Delprojekt c: Elev- og læreroplevelser 




Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 


EUC Nord, Frederikshavn 

EUC Nord, Hjørring 

Skjern Tekniske Skole 

Holstebro Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 


Helhedsorientering og faglig toning, indgangsfaglig toning 

Projektformer på grundforløbet 





Formål 

Formålet med projektet var at undersøge og analysere elevernes og lærernes oplevelse af kvalitet i 

et forsøgsgrundforløb på indgangen Mekanik, transport og logistik. 


Hvad er kvalitet i undervisningen – lærer- og elevsynspunkter fra Mekanik, transport og logistik. 


 

 

 

Interviewguide 

Kvalitative interview 

Opsamling og konklusioner på interview 

134

Proces 

De fire skoler havde hver udviklet forskellige grundmodulforløb, som eleverne havde gennemført. 

Alle forløb forsøgte at integrere reformens intentioner som f.eks. at gøre forløbet fleksibelt, at tage 

udgangspunkt i elevernes læringsstile, at have løbende indtag, at integrere grundfag, områdefag og 

uddannelsesrettede fag og at opøve elevenes beslutnings- og læringskompetence. 

Til analysen af elever og læreres oplevelse af kvalitet havde skolerne i samarbejde udviklet en fælles 

interviewguide, hvis formål var at gøre svarerne sammenlignelige. Hver skole udvalgte 4-6 respondenter 

fra eleverne og 1-4 lærere. Interviewene foregik enten i grupper eller for nogles vedkommende 

individuelt. 


 

 

 

 

 

Eleverne var generelt glade for undervisningsformen. Det var imidlertid for vanskeligt for eleverne 

at planlægge eget uddannelsesforløb og at tage hensyn til egen læringsstil. Dette kan afhjælpes 

ved på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet at tilrettelægge en undervisning, der 

kan understøtte dette. 

Det var lykkedes at tilbyde individuelle og variable læringsforløb, der kunne tilgodese også de 

svagere elevers behov for mere og anderledes undervisning. Fleksibiliteten hæmmes dog af, at 

det ikke er muligt at afholde eksamen så ofte som nødvendigt. 

Kontaktlærerfunktionen har ikke fungeret optimalt, vurderer både elever og lærere. Der bør ske 

en afklaring og en bevidstgørelse af rollen, ligesom der bør ske en yderligere kompetenceudvikling 

af lærere. 

Lærerne synes ligeledes, at de har fået mere arbejde, mens kompetencen ikke er fulgt med i 

samme grad. 

En yderligere konklusion er, at lærerne påpeger nødvendigheden af at få etableret et godt 

teamarbejde mellem de implicerede lærere – det er helt nødvendigt, hvis reformen skal implementeres. 

Især i forhold til bredere indgange er det nødvendigt, at lærerne har fokus på alle fagområder. 

Værktøjer 

 

Alle spørgsmål og svarene fra alle respondenterne er givet i rapporten 

135


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 


http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/ 

fardigeresultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 

Delprojekt d: Klarlæggelse af medarbejderkompetencer 

http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/ 

fardigeresultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 


Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 


Ove Ipsen, Nordvestjysk Uddannelsescenter 

Ejner Ørnstrup, Erhvervsskolerne i Aars 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 



Nye læringsformer, som understøtter helhedsorienteret praksislæring. 

Formål 

Formålet med projektet var at afprøve grundforløb, og denne rapport giver nogle korte betragtninger/erfaringer 

fra disse forløb. 


Erfaringer og refleksioner i forbindelse med gennemførelse af et grundforløb 


 

Grundforløb inden for indgangen 


Reformen medfører behov for en mere procesorienteret evaluering af eleven. Det der bør evalueres 

er elevens individuelle uddannelsesplan og den proces, som eleven gennemgår. Elevens selvevaluering 

står ligeledes centralt. Forslag til styrkelse af kompetenceområder for lærere: 

 

 

 

Samtaleteknik i forbindelse med elevsamtale 

Afgrænsning af samtale i forhold til andre ”roller” 

Overblik over mulige uddannelsesforløb 

136

Indblik i elevens mulige læringsforløb 

Afdækning af elevforudsætninger 

137


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 1999-2534.389 

Årstal 2001 


http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresulta 

ter/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 


http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresulta 

ter/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 


Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 





Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 




Formål 

Formålet med projektet var at analysere mulighederne for og udvikle metoder til at understøtte og 

udvikle elevernes personlige kvalifikationer som eksempelvis ansvarlighed, selvstændighed og engagement. 


 

 

 

Mini-læringsstilstest 

Ugerapport 

Elevblad 

Proces 

Delprojektets deltagere foretog en underopdeling i tre arbejdsgrupper, der skulle arbejde med udvikling 

af redskaber, der henholdsvis kan understøtte elevens evne til medansvar for egen læring, 

inddrage eleven som meddidaktiker i grundfag og fælles områdefag og kan bruges af faglæreren til 

at inddrage eleverne i undervisningen. De tre grupper mødtes lejlighedsvist til erfaringsudveksling. 

Den første gruppe brugte en minilæringsstiltest, der både skulle anskueliggøre elevens foretrukne 

læringsform og give øje for andre elevers måde at lære på. 

138

Gruppen videreudviklede desuden en ugerapport, der var blevet udarbejdet i et tidligere projekt. 

Denne rapport var et redskab, der giver en overskuelig form for eleverne til at reflektere læreprocessen. 

Den tredje gruppe færdigudviklede et skema – elevbladet – som eleverne skulle udfylde med ønsker 

og forudsætninger før et kommende undervisnings/læringsforløb. Bladet skulle afleveres en uge før 

starttidspunktet. 


Overskuelighed er et af nøgleordene for at få eleverne som med-didaktikere, og eksempler på måder 

at gøre dette på er: 

 

 

 

 

 

Oversigt over de moduler, der udbydes et halvt år frem i tiden – og hvilke fag der er inddraget 

Beviser for beståede moduler 

Klare formuleringer af formål, mål og indhold 

Evalueringsskemaer for moduler, projekter, opgaver og fag 

Litteraturlister 

Projektet havde gode erfaringer med elevbladet, der blev afleveret til tiden af alle elever og fungerede 

fint i både i forhold til lærernes planlægning af undervisningen og elevernes viden om og 

mentale forberedthed i forhold til undervisningen. 

Værktøjer 

 

 

 

Mini-læringsstilstest 

Ugerapport 

Elevblad 

139


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 


http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultater 

/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 

Læringsstile 

http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultater 

/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp 


Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 



EUC-Midt 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 




Formål 

Formålet med projektet var at udvikle metoder til at understøtte og udvikle elevernes mulighed for 

at planlægge individuelle læringsforløb i forhold til egne læringsstile og at kunne tackle forskellige 

læringssituationer. 


Individuelle læringsforløb i forhold til læringsstile 


 

 

 

Howard Gardner: ”Frames of mind: the theory of multiple intelligences” 

Thomas Armstrong: ”De mange intelligenser i klasseværelset” 

Skema vedr. studievaner 

Proces 

Delprojektets deltagere foretog en underopdeling i to arbejdsgrupper, hvor Holstebro valgte at gennemføre 

en teoretisk træningsdag sammen med et hold elever for at afdække deres læringsstile. 

EUC-Midt valgte at bruge en uge med teoretiske og praktiske øvelser, der skulle afdække elevernes 

læringsstile. 

140

Holstebro introducerede Gardener’s teori om de 7 intelligenser på deres introduktionsdag om læringsstile. 

Herefter brugte de flere læringsstile, der skulle afdække alle typer elevers stil – herunder 

brug af billeder, ord, CD-rom m.m. 

EUC-Midt planlagde et 5-ugers introduktionsforløb, hvor formålet var at 

1. Eleverne skulle opnå kendskab til skolens regler og muligheder 

2. Skulle erhverve ”køkkenkørekort” 

3. Skulle lære at lære. 

I dette forløb var der således en uge, hvor der var fokus på læringsstile. I løbet af ugen fik eleverne 

kendskab til forskellige former for intelligenser, og der blev eksperimenteret med læringsstile i det 

praktiske arbejde. Eleverne havde endvidere samarbejdsøvelser, aflæringsøvelser og andre former 

for aktiviteter, der kan ses i bilag til rapporten. 


 

 

 

 

Eleverne kan godt forstå teoriapparatet bag læringsstilene, men synes det er vanskeligt at anvende 

dem i praksis. 

Lærerne fik ikke brugt afdækningen af læringsstilene videre i elevernes fortsatte skolegang. 

Tidspres er en stor hindring for at kunne udvikle en mangesidet undervisning, der tilgodeser 

elevernes forskellige læringsstile, men forløb af denne karakter skærper opmærksomheden om 

forskellige måder at lære på hos både elever og lærere. 

Skolerne har siden udviklet et tredje forløb, der tager højde for og inddrager de erfaringer, man 

har draget af de første forsøg (Endnu ikke afrapporteret) 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Program for undervisning i læringsstile på Holstebro Tekniske Skole 

Oversigt over de 7 intelligenser og en oplistning af typer job, hvor man bruger de forskellige 

typer intelligenser 

Spørgsmål til læringsstilstest 

Skema til læringsstilstest 

”Fast food” opgave til ugen med fokus på læringsstile 

Ugeskema for læringsstile 

Oversigt over intelligenser 

Spørgsmål til læringsstile 

Spørgsmål til kinæstetisk og musisk læringsstil 

141


www.adresse 


www.adresse 






Årstal 2000 


Indgang 

Forfattere/ 



Nordregionen 





Erik Sauer 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 


Emneord 

 

 

 

 

Organisering af det pædagogiske rum 

Open Learning Center (OLC) 


Læring i Open Learning Center 

Formål 

Formålet er at opbygge åbne læringsmiljøer for at kunne udvikle fleksible indlæringsmodeller – at 

skabe miljøer, der gør eleverne i stand til at udvikle og vurdere egne kompetencer. 


Konkrete ideer til indretning af og brug af OCL. 

Ideer 


 

 

 

Et åbent læringsmiljø, der skal kunne bruges af flere fagområder. 

Forslag til hvad et modulopbygget forløb bør indeholde. 

En modulmodel til Håndværk og teknik og Mekanik, transport og logistik 

142

Proces 

Projektets deltagere har for det første gjort sig overvejelser om, hvordan modulerne kan opbygges 

således, at undervisningen foregår i overskuelig enhed, at de er målrettede specifikke elevforudsætninger, 

konkrete mål, afgrænset tidsrum, systematisk evaluering og angivelse af merit. 

Dernæst giver projektet bud på, hvordan lærerne kan arbejde i team, og hvordan de kan bruge en 

teknologistøttet undervisningsform. Endelig gives forslag til, hvordan det åbne læringsmiljø kan 

indrettes, og hvordan dette kan kobles til pædagogiske rammer og indhold. 


 

 

Fordele ved anvendelse af IT-baserede undervisningsmidler 

Understøtter ændringer i lærerrollen 

Sikrer differentiering 

Er selvinstruerende 

Læring i eget tempo og på elevens niveau 

Medansvar kommer i fokus 

Mulighed for brug af forskellige læringsstile : billede, lyd, tekst 

Ulemper ved IT-baserede undervisningsmidler 

At eleven ikke når i dybden i læringen 

Hvis materialerne ikke er tilstrækkelig selvinstruerende 

Lærere mangler kompetencer til at bruge IT- undervisning 

At der opstår for mange misforståelser i brug af materialerne. 

 

 

 

 

Det kan være vanskeligt for eleverne at strukturere læreprocessen Til at understøtte dette er der 

udviklet et helt enkelt skema til at holde styr på tidsforbrug og målopfyldelse. 

Eleverne syntes, de manglede tilstedeværelse og synlighed af lærere. Løsningen på dette problem 

var at sørge for helt åbne lokaler, hvor alle kunne få øje på lærerne og etablere kontakt, 

når det var nødvendigt. 

Eleverne bør allerede fra start udvikle tilegningskompetencer. 

Det handler ikke udelukkende om at etablere perfekte grundforløb, men at få sat gang i elevernes 

læringscirkler. 

Værktøjer 

 

 

 

Elektronisk lærebog 

Modulmodel til Teknologi og kommunikation 

Modulregnskabsark til eleverne 

143


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 


Indgang 






Nordregionen 


Forfattere/ 



Type 

Erfaringer 

Hovedtema 


Emneord 

 

 


Multifaglige værksteder 

Formål 

Projektets formål var at belyse forskellene mellem det kendte undervisningsmiljø og det undervisningsmiljø 

der er aktuelt i forhold til den moduliserede undervisningsform 


Undervisning, gruppedynamikker og medansvar for egen læring i OLC. 


Indretning af et Open Learning Center, som er et multifunktionsundervisningsmiljø, der giver rum 

og redskaber til alle typer undervisning. Rummet er blot opdelt ved hjælp af ”markeringer”, reoler 

eller andre møbler. 

Proces 

Undervisningslokalet blev opdelt i tre funktioner: Fælles teorilokale, et praktisk område med instrumenter, 

værktøj, PC’er m.m. og gruppeområder, hvor de enkelte grupper kan arbejde. 

Eleverne skulle arbejde med selvvalgte projekter inden for rammerne af 4. skoleperiodebekendtgørelse. 

Rummet skulle give de fysiske muligheder og fleksibilitet til, at eleverne kunne planlægge og 

styre deres arbejde. 

144


 

 

 

 

 

Det er en fordel, at der ikke behøver at være eksempelvis laboratorieudstyr til et helt hold, fordi 

eleverne ikke har brug for de samme faciliteter på samme tid. Belægningsprocenten kan blive 

højere end de 50%, der hidtil har været niveauet. 

Der kan opstå ”kø” i forhold til faciliteterne, hvilket hæmmer arbejdsprocessen for eleverne. 

Dette problem kan imødekommes, hvis eleverne bliver bedre til at planlægge brugen af faciliteter. 

Der har været for lidt plads til de enkelte grupper til gruppearbejde med borde og stole. Den 

manglende plads til grupperne har forårsaget ”hjemløshed” og manglende social kontekst for 

eleverne, dette kunne have været afhjulpet ved, at grupperne havde deres eget ”rum”. 

Eleverne har skullet vænne sig til at tage medansvar for egne processer. De yngste og mest 

umodne elever har haft vanskeligst ved det. Dette kan afhjælpes ved at sammensætte grupperne 

således, at der er såvel helt unge som lidt mere modne elever i hver gruppe. 

Et afsluttende opmærksomhedspunkt er, at ændringer i det fysiske miljø automatisk fordrer en 

anden pædagogik og læringsmiljø, og de nye pædagogiske metoder og Open Learning Center 

understøtter implementeringen af uddannelsesreformen. 

145


www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2001 

Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder – Rapportperspektivering 



Projektet har tre underprojekter, der beskrives separat: 


Læringsstile 





Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Fra Jord til bord 





EUC-Midt 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 

 




Organisering af grundforløbsudbud, fleksibilitet i længde på grundforløb 


Merit 

Påbygning 

Formål 

Formålet med projektet, der består af tre delprojekter, var at: 

1. Analysere mulighederne for og udvikle metoder til at understøtte og udvikle elevernes personlige 

kvalifikationer som eksempelvis ansvarlighed, selvstændighed og engagement. 

2. Opnå erfaringer med at lade eleverne planlægge individuelle læringsforløb på baggrund af deres 

læringsstil. 

3. Beskrive og afprøve forskellige organisatoriske modeller for grundforløb. 

146


Udvikling af elevens medansvar. 


 

 

 

 

Erfaringer fra tidligere reformforsøg 

Minilæringsstilstest 

Et revideret elevblad 


Proces 

Arbejdsprocessen startede med, at en allerede eksisterende projektgruppe med deltagere fra de forskellige 

skoler lavede status på det forsøgsarbejde, der allerede var gjort. Med udgangspunkt i disse 

erfaringer besluttede man sig for at igangsætte ovennævnte tre delprojekter. Der blev nedsat arbejdsgrupper 

for hver af projekterne. Disse projektgrupper opsatte fælles rammer for projekterne, 

gennemførte erfaringsudveksling undervejs og evaluerede erfaringer i fællesskab. 

Der blev endvidere gennemført en konference, hvor erfaringer fra de tre delprojekter blev formidlet. 


(Se endvidere de enkelte delrapporter) 

De forskellige værktøjer, der blev udviklet i projektet, viste sig at fungere efter hensigten, være 

enkle og velegnede til implementering. 

Allerede inden skolestart bør man påbegynde arbejdet med at vænne eleverne til medansvar. 

Dette kan gøres ved præsentationskurser, brobygning og dagbesøg fra folke- og efterskoler og 

ved introduktionsdage. 

Medansvaret bør ligeledes følges op af et reelt ansvar på den måde, at læreren overgiver ansvar, 

men bakker op om beslutningsprocesser. 

Det er vanskeligt at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskellige læringsstile. 

En hjælp i dette arbejde kunne være en følordning, der giver inspiration og erfaring 

mellem lærerne. Følordning kunne være et alternativ til kurser. 

Skolernes forskellige størrelse, fysiske rammer og organisatoriske forhold giver forskellige vilkår 

i forhold til at implementere reformens intentioner, hvilket bør give den enkelte skole mulighed 

for at tilpasse reformen løbende. 

Værktøjer 

 

Konferenceprogram 

147


www.adresse 


Årstal 


Indgang 

Ændrede læringsvilkår - nye læringsprofiler 


Ikke oplyst 

Nordregionen 

De seks indgange i Nordregionen 

Forfattere/ 


Michael H. Thomsen, Nordvestjysk Uddannelsescenter 

Bo Toft, Års Erhvervsskole 


Henning Korsbakke, Holstebro Tekniske Skole 

Knud Harring, Nordvestjysk Uddannelsescenter 

Karsten Holm Sørensen, DEL 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 


Formål 

Projektets formål er at udarbejde læringsprofilværktøjer, der kan støtte lærerne i at differentiere 

undervisningen samt hjælpe kontaktlæreren og eleven i udarbejdelsen af den personlige uddannelsesplan. 


Overvejelser og anvendelse af læringsstilstest 


 

 

David A. Kolb’s læringsteori 

Peter Honey og Alan Mumford’s læringsstilstest 

Proces 

Projektgruppen benyttede sig af teori, didaktiske indlæg og diskussioner til at belyse læringsbegrebet. 

I et pilotprojekt blev elever testet i forbindelse med udarbejdelsen af læringsprofilværktøjet. Et 

efterfølgende pilotprojekt havde til formål at observere differentieret undervisning i forhold til elevernes 

læringsstile. 

148


 

 

 

Når man udsætter en elev for en læringsstilstest, skal eleven være i stand til at læse og forstå. 

Mange af udsagnene kan desuden være svære at forholde sig til, hvis man er 16-18 år. Læringstilstesten 

er derfor ikke egnet til "klasseunderholdning", men er anvendelig i forbindelse med 

den enkelte elevs uddannelsesplan, hvor eleven af egen fri vilje kan benytte sig af testen. 

Læringstilstesten bør kun benyttes af lærere og elever, som er motiverede til at bruge testen. 

Herved kan lærerne bedre overskue situationen, og desuden har det en afsmittende effekt på andre 

elever ved, at de bliver nysgerrige. 

Sprogbruget i testen skal være forståeligt for alle elever og testen bør tilpasses de forskellige 

indgange. 

Værktøjer 

 

 

Læringsstilstest målrettet Mekanik, transport og logistik 

Læringsstilstest målrettet Fra jord til bord 

149



-ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler 

www.adresse 


www.adresse 




Indgang 


Åbne læringsmiljøer – med fokus på Naturvidenskabeligt Center 


Nordregionen 

Ikke oplyst 

Forfattere/ 


EUC Midt 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 



Læring i Open Learning Centeret 

Formål 

Projektets mål er at udvikle og afprøve modeller for åbne læringsmiljøer, så eleverne får mulighed 

for fleksibel læring inden for grundfagene. 


Erfaringer med Open Learning Centre 

Ideer 

Variation i læringsstile fra teori til praksis. 


 

 

Pædagogisk model, der indeholder såvel centrale som decentrale læringsmiljøer. 

Kolb’s model for læring 

Proces 

Kolb’s læringsteori bliver omsat i praksis ved, at eleverne får mulighed for at gøre brug af forskellige 

læringsstile i centrale- og decentrale læringsmiljøer. 

De centrale miljøer er fællesfaciliteter for alle elever og skal være med til at løse problemer i forbindelse 

med merit og påbygning. 

150

De decentrale miljøer kommer til udtryk i et mere traditionelt fagligt miljø, hvor værksteds- og teorifaciliteter 

danner rammerne for læringen. Der arbejdes på at udvikle åbne værkstedsmodeller og 

decentrale fleksmiljøer, hvor datastuer, formidlings- og studierum skaber rammerne for det pædagogiske 

rum. De åbne decentrale miljøer skal spille sammen med de centrale miljøer, så den enkelte 

elev får mulighed for at arbejde i det læringsmiljø, der passer bedst til læringsstilen eller opgavens 

karakter. 


 

 

 

Man har erfaret, at der er et behov for at udvikle sociale og kulturelle tilbud. Desuden er der et 

ønske om at kunne tilbyde valgfrie moduler i flekscentret. 

Modellen for teknisk introduktion er blevet evalueret og erfaringerne viser, at en stor gruppe af 

elever havde vanskeligt ved at håndtere de forholdsvis frie rammer. Lærerne var af den opfattelse, 

at der ikke var oplysning nok om metalæring, og at der herudover heller ikke var plads til 

metalæringen. De fysiske rammer gav problemer pga. gennemgående trafik, og ved at lysforholdene 

og akustikken var for dårlig. 

Det, at der er to lærere tilstede i det naturvidenskabelige center, giver bedre mulighed for at 

give eleverne den hjælp, de har behov for, end hvis man valgte at opsplitte eleverne i to klasser. 

151


www.adresse 


www.adresse 


- ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001. 

http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser 

.asp 

Projektet består af en hovedrapport samt 12 delprojekter under følgende 

hovedtemaer: Læringsformer, Pædagogiske miljøer og Lærerkompetencer 

(se disse projekter) 

Modulisering af uddannelsesområdet, Hotel, restaurant og levnedsmiddel 

– med fokus på læringsstile i praksis 

Åbne læringsmiljøer – med fokus på Naturvidenskabeligt center 

Model for teknisk grundforløb, Hjørring 

Pædagogiske intentioner og modeller: 



Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000 











Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Ikke oplyst 

Nordjysk Uddannelsescenter 



Skive Tekniske Skole 

EUC Nord, EUC MIDT 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



152

Emneord 

 

 

 

 

 



læring i open learning centret 

Nye evalueringsformer, som understøtter helhedsorienteret praksislæring 


Formål 

Udviklingsarbejdet har til formål at fokusere på muligheden for at videreudvikle kompetencer, så 

der skabes sammenhæng mellem lærerkvalifikationer og reformens krav om tværfagligt samarbejde 

og individualisering af undervisningen samt det forhold, at fokus ændres fra begrebet undervisning 

til begrebet læring. 


 

 

Howard Gardner’s teori om de 7 intelligenser 

Thomas Armstrong’s brug af Howard Gardner’s begreber i forbindelse med pædagogisk praksis. 

Proces 


Læringsmiljøet skal ideelt indrettes således, at det pædagogiske og fysiske miljø giver mulighed for, 

at eleverne kan anvende forskellige læringsstrategier i forhold til den pågældende situation. På basis 

af de 7 intelligenser refereres der til talentprofilmetoden som et forsøg på at omsætte Howard Gardner’s 

teori i praksis. Talentprofilmetoden kan bruges til at undersøge om, elev-, lærer- og værkstedsprofil 

går op i en højere enhed. Sammenstillingen af de tre profiler resulterer i en analyse af, 

om eleverne har profiler, der påviser særlige muligheder eller behov på bestemte områder, om læreren 

har ressourcer, der kan udnyttes bedre, eller har behov for kvalificering på bestemte områder, og 

om værkstedets muligheder kan styrkes. Intentionen er at udvikle læringsmiljøerne i forhold til at 

kunne håndtere flest mulige intelligenser for at understøtte fleksibilitet i læringsprocesserne. 


 

 

 

 

 

 

Læringsstile i praksis 

Læringsstiltest 

Modulisering 

IT midler 

Personlige kvalifikationer - selvevaluering 

Logbogen 

De pædagogiske miljøer - Læringsrum og fysiske rammer 

Det pædagogiske rum skal, som følge af det ændrede syn på undervisning, indrettes på en sådan 

måde, at det fremmer elevernes læring. Den fysiske indretning af undervisningslokaler ses som mulige 

læringsfaciliteter, som eleven kan benytte i forhold til den konkrete valgte læringsstil. Udgangspunktet 

for organiseringen af det pædagogiske rum er en skelnen mellem tre forskellige former 

for læringsrum: Undervisningsrummet, studierummet og praksisrummet. Rummene opfattes 

som en pædagogisk helhed, da de supplerer hinanden, og tilsammen udgør den fysiske ramme for 

elevens læreproces. Modellen for de tre læringsrum kan bruges i praksis på såvel teoretiske som 

mere praksisorienterede læringsaktiviteter. 

153

På baggrund af overvejelser omkring ændrede krav til fremtidens medarbejdere konkluderes det, at 

de kompetencer, der efterspørges, vil komme til udfoldelse i en social kontekst. Det er derfor altafgørende, 

at eleven tilegner sig evnen til at begå sig og manøvre i en social kontekst. For at understøtte 

elevens tilegnelse af kompetencer udarbejdes en generel organiseringsmodel, der kommer 

med forslag til, hvorledes undervisningen kan praktiseres i en netværksstruktur med skiftende organisering. 

Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter på implementering af åbne 

læringsmiljøer. 

Lærerkompetencer 

Da læringen finder sted i ændrede læringsmiljøer, kræver det, at læreren er i stand til at organisere, 

samarbejde og fungere som sparringspartner for eleven. Læreren skal bevæge sig fra sin tidligere 

faglæreridentitet til den nye rolle som procesorganisator. De pædagogiske kompetencer, såvel de 

didaktiske som de metodiske, bliver afgørende for, om transformationen lykkedes i praksis. Det 

konkluderes, at der er et kvalifikationsgab mellem lærernes aktuelle pædagogiske kompetencer og 

den pædagogiske kompetenceprofil, der er opstået på grundlag af den nye reform og individualiseringen. 

Det diskuteres, hvorledes lærerne kan kompetenceudvikles, så de kan blive bedre kvalificerede 

til deres nye rolle. Forskellige scenarier for kursusforløb skitseres. Herudover foreslås det, at 

lærerne organiseres i lærerteam for at udvikle en referenceramme, der bygger på et fælles værdigrundlag. 


 

 

 

 

 

Lærerens uddannelsesbog 

Den ideelle lærerprofil 


Lærernes primære arbejdssystem 

Lærerroller 

 

 

 

 


 

Anvendelse af talentprofilmetoden i forhold til en pædagogisk tilrettelæggelse, som kan understøtte 

fleksibilitet i læringsstile 

Værktøjer 

Personlige kvalifikationer 


Dagsjournal 


154


www.adresse 


Årstal Juni 2001 

Fleksibel Læring i Open Learning Centre – Midtvejsrapport 

http://www.regionsjaelland.dk/olc/OLC.html 


Indgang 

Forfattere/ 



Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

Open Learning Center, elever og læringsstile 

Organisering af grundforløbsudbud, målepinde 

Elevplan 

Helhedsorintering og faglig toning 

Formål 

Formålet med projektet er at understøtte elevstyrede læringsprocesser gennem ”Open Learning 

Centre”. 


Råd om Open Learning Centre i praksis 

Ressourcematerialer i Open Learning Centre 


 

 

 

Erfaringer fra andre skolers brug af OLC er brugt som inspiration 

Model for learning centrene 

Teori vedrørende elevsamtaler, pædagogik og psykologi 

Proces 

Projektet er organiseret således, at der på skolerne eksperimenteres med forskellige delprojekter 

inden for hovedtemaet ”Open learning”. Gennem projektet videregives erfaringer med etablering af 

åbne læringsmiljøer, og der arbejdes på at udarbejde materiale, der understøtter elevernes læring. 

155


 

 

 

 

 

Undervisning, der praktiseres gennem åben læring, kræver ikke nødvendigvis et bestemt fysisk 

læringsmiljø. Det vigtigste er, at undervisningsmaterialet er selvinstruerende, samt at alle relevante 

oplysninger er tilgængelige for eleverne. Det er meget ressourcekrævende at opbygge 

materialet, og det er afgørende, at strukturen for materialet er gennemtænkt. 

Ved at udvikle ”læringspakker” i forbindelse med det åbne læringsmiljø har eleven bedre forudsætninger 

for at opleve en sammenhæng mellem teori og praksis. Læringspakkerne blev 

fremstilet således, at eleverne kunne arbejde selvstændigt med et afgrænset teoriområde, der 

passede til praktiklektionerne. 

For at registrere hvilke elever, der møder om morgenen i det åbne læringsmiljø, er der blevet 

eksperimenteret med at indlede dagen med at uddele små opgaver til eleverne. Formålet med 

opgaverne var at registrere eleverne, men opgaverne har vist sig at være et nyttigt redskab til at 

”sætte eleverne i gang”. 

Det er vigtigt, at eleverne bliver grundigt informeret, før de indgår i det åbne læringsmiljø. Det 

kan ske ved informationsmøder, der afklarer relevante spørgsmål samt ved at udlevere en pjece 

med informationer om centret. 

Ved at inddrage elever i udviklingen af de åbne læringsmiljøer opnår man kendskab til deres 

ønsker og krav, herudover medfører involveringen, at eleverne efterspørger resultater. 

Værktøjer 

 

Forslag til målepinde for grundfaget dansk 

156


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Udvikling af nye evalueringsformer 

http://www.tso.dk/reform2000/3.4_evalueringsformer.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Marianne Unna-Lindhard, Bente Asbjørn Jørgensen, Aarhus 

Tekniske Skole - Medie og kommunikation 

Jørn Eriksen, Den jyske Håndværkerskole - Køleteknik 

Jesper Christiansen, Randers Tekniske Skole - Tømrer 

Karsten Holm Sørensen, DEL konsulent 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

Nye evalueringsformer, som støtter helhedsorienteret praksis 

Formål 

At forsøge at beskrive nogle sammenhænge, opstille nogle retningslinier og best practices for at 

skabe struktur og overblik inden for evalueringsområdet. Herudover må projektet gerne komme til 

at fungere som inspiration til at eksperimentere inden for området. 


Læring gennem evaluering, eksempler på metoder. 


 

 

Hiim og Hippes “Læringstrapper” 

Moxno’s model 

Proces 

Der tages to tilgange til evalueringsbegrebet, den traditionelle “evaluering som vurdering” og 

“evaluering med fokus på læring”. Det konkluderes, at evalueringsbegrebet ændres som følge af 

reformen ved, at læringsprocesser, læringsresultater, læringssituationer og arbejdsprocesser i fremtiden 

skal være genstand for evaluering. Elevens mål skal i samspil med undervisningsplanenes mål 

ses som et hele og evalueres på lige fod. 

Gennem projektet udvikles scenarier for forskellige former for evalueringer. Der opstilles en model, 

der fokuserer på evalueringsmetoder - i forhold til tidsperspektivet i læringsforløbet. Herudover 

præsenteres forskellige evalueringsmetoder, som diskuteres i forhold til deres anvendelsespotentiale. 

157


 

Porteføljerne er egnet til at inddrage praktikvirksomheden aktivt i elevens læring. 

Værktøjer 

 

 

Inspiration - tjekliste 

Sproglig kommunikation 

158



www.adresse 


www.adresse 


Årstal 2000 




Pædagogiske intentioner og modeller 



Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 

Alle 

EUC NORD 

Jens Christensen 

Type 


Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 



Open Learning Center, læring i Open Learning Center 




Formål 

At opsummere pædagogiske intentioner i reformen og give et overblik over, hvilke organisatoriske 

rammer, der kan fungere som redskaber i en succesfuld proces. At undersøge, hvordan nye kompetenceområder, 

pædagogiske modeller og lærerkompetencer kan udvikles. 


 

 

Personlig kompetenceplan 

Lærerudvikling og kompetenceniveauer 


 

 

 

 

Luhmann 

P.E. Elstrøms Kompetencemodel 

Kolb’s læringsmodel 

Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer 

159

Proces 

Et teoretisk projekt, der gennemgår baggrunden for og intentionerne i reformen, og hvilke organisatoriske 

rammer, der kan indtænkes som pædagogiske redskaber. Projektet definerer centrale begreber 

fra uddannelsesreformen som f.eks. modul, årskursløshed, læring og helhedsorienteret. Hvor 

skolen har erfaringer fra at anvende disse i praksis, videregives disse. (Se under opmærksomhedspunkter) 

Projektet har endvidere foretaget interview med lærere for at få deres bud på behov for 

efteruddannelses af lærere. 


 

 

 

 

Skolerne har tidligere arbejdet med undervisningsdifferentiering, men denne bestod typisk i at 

nogle løste mere avancerede opgaver end andre. Modulisering bryder med dette mønster, idet 

elverne får mulighed for på forhånd at vælge indhold, niveau, arbejdsform osv. Det er igennem 

elevens valg af moduler, at individualiseringen viser sig i praksis. Det er primært elevens oplevelse 

af helhed, der er afgørende for planen. 

Det er vanskeligt at integrere fag, hvori der indgår bedømmelse fra eksterne parter som f.eks. 

dansk, engelsk og matematik i modulerne. 

Det fysiske miljø bør bestå af: Klasselokale, kontaktlærerrum, OLC, simuleringsværksteder, 

praksis – et rum, der i videst mulige omfang ligner en arbejdsplads og lærerens rum. 

Læringsstile: Et bud på, hvordan lærer og elev kan arbejde med elevens valg af læringsstrategi: 

 

 

 

 

 

 

 

 

Personlig teori omkring læring 

Personlig faktorer som kan påvirke læringen 

Ydre faktorer som kan påvirke læringen 

Parathed i forhold til læring 

Tidligere erfaring med læring 

Identitetsmæssige forhold 

Foretrukne læringsstil 

Andre forhold 

 

 

Lærernes behov for efteruddannelse er en opkvalificering i forhold til de brede områdefag, som 

læreren ikke hidtil har arbejdet med samt de nye mere almene områdefag. Endvidere efteruddannelse 

i de fag, der ligger i yderområdet af lærerens ”normale” fagområde og de almene 

grundfag. Ligeledes hvorledes disse evalueres samt en generel pædagogisk opkvalificering af 

lærere. 

Fokuspunkt er endvidere, at opkvalificering af lærere kan udmøntes i forhold til Dales tre kompetenceniveauer: 




Evne til at gennemføre undervisning 

Aktiviteter i forhold til teamsamarbejde samt udarbejdelse 

af lokale undervisningsplaner etc. 

Evne til metakritik i forhold til at diskutere undervisning 

og lærerplaner. 

160

Et konkret bud på behov for kompetencer for lærerne er: 

 

 

 

 

 

 

 

Faglig handlingskompetence 

Forandringskompetence 

Åben dialog med kolleger 

Uddannelsesplanlægning og udvikling 

Faglig handlingskompetence 

Social handlingskomptence 

Personlig handlingskompetence 

Værktøjer 

 

 

 

 

Eksempel på modulisering af fag. 

Model for nødvendige faciliteter i forbindelse med reformen. 

Et eksempel på hvilke punkter en kontaktlærer vejledningsfunktion kan omfatte, og en model, 

der viser elevens læringsproces. 

Der er endvidere foreslået en kompetenceudviklingsstrategi for lærere. 

161


www.adresse 




Underprojektnavn Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000 

www.adresse 


Årstal 2000 



Indgang 

Forfattere/ 


Nordregionen 


EUC NORD 

Type 


Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 






Formål 

Formålet med projektet er at tænke matematikundervisningen ind i reformen via teoretiske modeller 

og pædagogiske og didaktiske principper. 


Faglig toning og matematik 


 

 

 

 

 

P.E. Ellströms kompetenceelementer 

David A Kolb’s læringsmodel 

Honey og Mumford’s læringsstilstest 

Vygotski 

Undersøgelse af elevernes læringsstile 

162

Proces 

Projektet tager dels udgangspunkt i reformens intentioner og tænker matematikundervisningen ind i 

disse rammer og dels i de problemer, der er i forbindelse med at gennemføre den traditionelle undervisningsform. 

Det kan f.eks. være, at det kan være vanskeligt at nå at få alle 24 elever til at forstå 

matematikken og løse de opgaver, der bliver stillet, og at det er for stor en opgave for én lærer at 

give personlig hjælp i en traditionel klasseundervisningssituation. 

Projekter, der opstiller forskellige forløbsmodeller, der angiver målet med undervisningen, omfatter 

såvel en styrkelse af matematiske færdigheder med fokus på matematik i forhold til mere erhvervsfaglige 

og almene problemstillinger, og som viser matematikkens praktiske anvendelse. 

Modellerne lægger op til en undervisning, der er niveaudelt og giver bud på, hvordan matematikken 

kan integreres i forhold til specifikke områder. Projektet tænker endvidere matematikundervisningen 

i forhold til læringsstile ved hjælp af teoretiske modeller som David A. Kolb’s læringsmodel og 

Honey og Mumford’s videreudvikling af denne. 


 

Udvikling af en model der tilgodeser faglig toning 

Projektet giver en fasemodel, som kan give lærerne en struktur til at planlægge og gennemføre deres 

undervisning. Faserne er: 

 

 

 

 

 

Planlægning: Hvad og hvorfor – det primære didaktiske rum 

Tilrettelæggelse: Hvordan – det primære metodiske rum 

Gennemførelse: Den primære kilde til erfaringsopsamling 

Evaluering: Grundlag for videreudvikling 

Udvikling: Hvad skal gøre bedre/anderledes 

Værktøjer 

 

 

Modeller for og eksempler på hvordan matematikundervisningen kan splittes op i temaer, niveauer, 

og kobles til områdefag. 

Undervisningsfaciliteter 

163

Værktøj 



www.adresse 



www.adresse 



Årstal 


Indgang 

Ikke oplyst 


Alle 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 

 

 

 






Emneord 


Formål 




Værktøjer 


164


Erfaringer 

Hovedprojektnavn Administrative fokuspunkter for Reform 2000 

www.adresse 


Årstal 


Indgang 

http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/Administrative%20fokuspunkter.doc 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Forfattere/ 


Jens Høffner, Klaus Brøcker Herning Tekniske skole 

Henrik Jensen, Kolding Tekniske Skole 

Anne Mette Ladekjær, Esbjerg Tekniske Skole 

Klaus Kildby, EUC-Syd 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 


Emneord 

 

Samarbejde omkring udvikling af administrative fokuspunkter/rutiner 

Formål 

At videreudvikle, afprøve og evaluere administrative rutiner og værktøjer. 


 

 

Organisationsudvikling i praksis 

Tværorganisatorisk samarbejde 


 

 

Brainstorming til identificering af fokuspunkter 

Model for arbejdet med fokuspunkterne 

Proces 

Projektarbejdets første fase var karakteriseret ved en del frustration, da man på den ene side havde 

et ønske om at fastlægge en udviklingsstrategi, der afspejlede en fremsynethed, og på den anden 

side var der et behov for hurtigt at finde løsninger på praktiske problemer. 

Arbejdet med at udvikle værktøjer og procedurer for administrative fokuspunkter tog sit udspring i 

en brainstorming proces, hvor en bred gruppe af medarbejdere fra de samarbejdende skoler deltog. 

Processen mundede ud i identificeringen af nedenstående fokuspunkter, som dannede grundlaget for 

det videre samarbejde. 

165


www.adresse 


Årstal 


Indgang 

Implementering af udviklingsresultater 

http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/rapport1.doc 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Forfattere/ 

Kontaktpersoner 

Udviklingschef Jens Høffner, Herning Tekniske Skole 

Per Ørnskov, Esbjerg Tekniske Skole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Formål 

Projektets formål er at sikre implementeringsfokusering i udviklingsprocessen inden for skolesamarbejdet 


Organisationsudvikling i praksis 


Etablering af en implementeringsgruppe 

Proces 

Implementeringsgruppens arbejde blev i den indledende fase koncentreret om at etablere informationskanaler, 

der kunne tydeliggøre reformarbejdet. Der blev udviklet en fælles website, der havde til 

formål at give et overblik over udviklingstiltagene og fremdriften i udviklingen. Informationsbreve/blade 

blev benyttet til at give skolerne baggrundsviden om reformen samt til at informere om, 

hvorledes udviklingsarbejdet skred frem. Herudover benyttede implementeringsgruppen sig af seminarier, 

workshops, studiekredse og erfaringsmøder som metoder til reformimplementering. 


 

 

En vigtig metode til at sikre fremdriften er at formulere en række operationelle mål, hvor ansvar 

og tidsfrister er fastlagt. 

Den hierarkiske opbygning med direkte forbindelse mellem overordnede og underordnede 

grupper, som CEU benyttede sig af, viste sig at være effektiv til at iværksætte og implementere 

udviklingstiltag. 

166


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 2000 


Indgang 

Forfattere/ 


Den personlige uddannelsesplanlægning for EUD-elever 


Ikke oplyst 

Nordregionen 



Poul Edmund Nielsen, Lene Mark 

Ulla Bach Jensen, Karen B. Jensen 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 


Samspil: Lærerteamet- lærergruppen, uddannelses- og erhvervsvejleder 


Undervisning i lærestile 

Implementering af elevplan 

Lærersamarbejder 

Formål 

Projektets formål var at udvikle en model for afklaring og opdatering af personlige uddannelsesplaner, 

en model, der kan danne grundlag for kommunikation mellem elev, kontaktlærer, vejleder og 

lærerteam. Et bud på en opkvalificeringsstrategi for lærere således, at de kan vejlede i personlig 

uddannelsesplanlægning, og endelig en afdækning af metoder til at kunne håndtere specielt forskellige 

grupper af svage elever. 


Brugervenlige redskaber i form af ”uddannelsesplan”, evalueringsmodeller og bud på kontaktlærerfunktionen 

sat op overfor lærer-, uddannelsesleder- og vejlederrollen. 


 

 

Organisationsmodel for det regionale og lokale samarbejde 

Forskellige skemaer og metoder, der kunne støtte kontaktlærerne i arbejdet med eleverne og de 

personlige uddannelsesplanlægningssamtaler 

Proces 

Projektet startede med at samle en projektgruppe på 14 lærere – to fra hver skole, og der blev lavet 

en organisering lokalt og regionalt. Mål og metoder blev defineret. Fokus for projektet var kon- 

167

taktlærerfunktionen, og i evalueringsrapporten defineres indhold, metoder, samtaletyper, afgrænsning 

til andre funktioner på skolerne, metoder til ”at lære eleverne at lære” osv. i forhold til denne. 

Kontaktlærerne blev tilknyttet mellem 10 og 12 elever i forsøgsperioden, og der blev udviklet en 

lang række værktøjer og metoder, som lærerne afprøvede i praksis. 


 

 

Det har været vanskeligt at få elevens personlige uddannelsesplanlægning til at fungere optimalt 

– der bør arbejdes med en forståelse for forskellen mellem på den ene side en personlig uddannelsesplanlægning 

og på den anden elevernes individuelle projektvalg, arbejdsform, læringsmetoder 

osv. 

Ved indførelsen af uddannelsesplanen, kontaktlærerfunktionen og personlige samtaler har flere 

elever end sædvanligt valgt matematik på højere niveau end det obligatoriske. 

Værktøjer 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En aktivitetsplan for, hvordan en uddannelsesplan kan fungere 

En model for funktionsopdeling i forhold til elevens uddannelsesforløb – hvem bidrager med 

hvad? 

Et uddannelsessamtaleskema 

Et aftaleskema til projektvalg og valg af kursusfag 

Et tjekskema 

En logbog 

Et skema til evaluering af projektforløb 

Samtaleskema til planlægning af det videre uddannelsesforløb 

Et skema der viser udviklingsprojektets resultater og erfaringer med kontaktlærerfunktionen og 

uddannelsesplaner. 

En bilagsrapport, hvor alle projektets udviklede værktøjer og redskaber er samlet. 

168


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 2001 


Indgang 

Statusnotat reformforsøg Tekniske Skoler Østjylland 

http://www.tso.dk/reform2000/2.6_evalueringer/Statusnotat%20jan2001. 

doc 

Ikke oplyst 


Alle 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 

 

 

Samarbejde om udbud 

Elever og udbud af uddannelses 

Kvalificering og organisationsudvikling 

Formål 

Formålet med statusnotatet er at give en kort sammenfatning af den organisering, der har ligget til 

grund for forsøgsprocessen og uddrage de erfaringer, der er gjort med denne. 


 

 

Notatet giver bud på, hvordan en styregruppe kan etableres og samarbejde på tværs af skoler 

Reformkonsulenternes rolle i implementering af reformen 


 

 

Styregruppe bestående af ledere 

Uddannelse af reformkonsulenter 

Proces 

I udviklingsprojektet nedsatte skolesamarbejdet en styregruppe bestående af en leder fra hver skole, 

en repræsentant for AMU og en DEL-konsulent, der skulle forestå udviklingsarbejdet. Tanken var, 

at på grund af tidsnød skulle det være en top-down proces, hvor lederne styrede udviklingsarbejdet, 

mens det egentlige udviklingsarbejde skulle varetages af lærere. 

Et andet væsentligt initiativ var opkvalificering af reformkonsulenter, som skulle organisere udviklingen 

af en fælles ramme for den lokale undervisningsplan og tilpasse den egen skole. 

169


 

 

 

 

 

 

Det at nedsætte en styregruppe bestående af ledere betyder en højere grad af commitment og 

forståelse fra skoleledere og bestyrelse, hvilket opvejer lærernes måske for sene involvering i 

projektet 

Uden uddannelse og brug af reformkonsulenter havde det ikke været muligt at gennemføre forsøget, 

når det er under stort tidspres 

Det har været hensigtsmæssigt, at reformkonsulenterne samtidig havde en ledelsesfunktion eller 

god gennemslagskraft i organisationen for at kunne i sikre opbakning og commitment. 

En god model for læreropkvalificering er at deltage i udviklingsgrupper nedsat på tværs af skolesamarbejdet 

– hvilket er den model skolerne vil satse på i fremtiden. Men det kræver, at der 

bliver afsat tid og rum for refleksion. 

Grundforløb er typisk opdelt i 5-ugersmoduler, som kan være hensigtsmæssige i starten. Risikoen 

er imidlertid at forløbet ”stagnerer” i 5-ugers moduler og forhindrer længerevarende forløb 

for de elever, der har brug for det. Skolerne har som målsætning at bryde med denne faste 

struktur. 

Skolesamarbejder er den ideelle løftestang for reformen 

170


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 2000 


Indgang 

Det gode samarbejde mellem det lokale uddannelsesudvalg 

og erhvervsskolen 

http://www.tso.dk/reform2000/ 

Ikke oplyst 


Ikke oplyse 

Forfattere/ 


Hans Henrik Conrad, Den Jyske Håndværkerskole 

Claus Bjerring Sørensen, DCJ Beder Gartnerskole 

Type 

Erfaringer 

Hovedtema 

 


Emneord 

 


Formål 

Rapportens formål er at belyse de lokale uddannelsesudvalgs arbejde samt at give inspiration til det 

fremtidige arbejde. Herudover skal rapporten være med til at forbedre samarbejdet mellem skoler, 

lokale uddannelsesudvalg og virksomheder. 


Samarbejde med lokale uddannelsesudvalg i praksis 


 

 

Spørgeskemaer 

Bekendtgørelse om Lov om Erhvervsuddannelser 

Proces 

Udvalgte lokale uddannelsesudvalg inden for TSØ samarbejdet har fået tilsendt spørgeskemaer. Ud 

af 44 spørgeskemaer er 15 spørgeskemaer returneret, og de udgør det empiriske grundlag for rapporten. 

Besvarelserne belyser de lokale uddannelsesudvalgs arbejde såvel som deres fremtidige ønsker 

til samarbejdet med skoler og virksomheder. Rapporten afsluttes med at komme med konkrete 

forslag til udviklingen af samarbejdet mellem skole, virksomhed og de lokale uddannelsesudvalg. 

171


 

 

 

 

 

 

De lokale uddannelsesudvalg kan være med til at sikre kvaliteten af uddannelsen i praktikperioden 

ved at deltage i udarbejdelsen af skriftligt materiale til virksomhederne. 

Samarbejdet med skolerne kan udvikles ved at afholde fælles informationsmøder for virksomheder, 

hvor man fortæller om praktik-/uddannelsesforløbene. 

Skolerne har ikke altid været opmærksomme nok på at inddrage de lokale uddannelsesudvalg til 

at komme med forslag til valgfag. 

De lokale uddannelsesudvalg skal sikre det faglige niveau, mens skolen skal sikre pædagogikken 

i undervisningen. 

De lokale uddannelsesudvalg skal løbende orienteres om praktikpladssituationen. Udvalgene 

kan aktivt medvirke til at afhjælpe praktikplads problemer ved at informere om problematikken 

ved faglige arrangementer, deltage i vurdering af praksissituation samt ved at gøre brug af organisationernes 

kontaktnetværk. 

På nuværende tidspunkt er kontakten mellem elever og de lokale uddannelsesudvalg ikke optimal. 

Samarbejdet kan udvikles ved at besøge klasser for at få ris og ros, samt ved at eleverne i 

større udstrækning deltager i udvalgenes møder. 

172

Værktøj 



www.adresse 



www.adresse 



Årstal 


Indgang 

Ikke oplyst 


Alle 

Forfattere/ 


Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 

 

 

 






Emneord 


Formål 




Værktøjer 


173


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 






EAU.htm 

Ikke oplyst 


Ikke oplyst 

Ikke oplyst 

Type 

Værktøj 

Hovedtema 




Emneord 

 

 

 

 

 

Formål 

 

 

 



Organisering af kontaktlærerordningen, samspil. 

Kontaktlærerens værktøjskasse. 









Værktøjer 

 

 

Forslag til fordeling mellem pædagogiske administrative niveau: Grænseflader, kontaktlæreren, 

vejlederen. 


174


metalæring, IT, uddannelsesforløbet, teamarbejde, erhvervsskolereformen 

Forslag til idekatalog til introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet, Teknisk Skole, 

herunder diverse skemaer 

175


www.adresse 


Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 



http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Tsmidt.ppt 

Der er følgende underprojekter (se beskrivelsen af disse): 

Beskrivelse af model for grundforløbet 

Brug (uddannelses)-hjulet og bliv godt kørende. 

Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle, og 

hvad kan disse skoler ikke på nuværende tidspunkt i 

forhold til de 6 (7) indgangsveje til erhvervsuddannelserne. 

Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet 

i TS Midt. 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 


Alle indgange 





Type 

Værktøjsprojekt 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

Formål 

 

 

 

Organisering af grundforløbsudbud, værktøjskasse til modulisering. 

Samarbejde omkring udbud, lærersamarbejde/inden for en indgang/på tværs af indgange 

Elever og udbud af uddannelse, værktøjskasse. 

At lave en beskrivelse af, hvordan TS Midt i fællesskab kan tilbyde undervisning i de 7 hovedindgange. 

Beskrivelsen afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at 

udbyde dele af hele grundforløbet og hovedforløbet. 

Udvikle en vejledningsmodel for hver af de 7 indgangsveje. 

Etablere to hjemmesider om TS Midt. 


Vejledningsprogram – ”Uddannelseshjulet for de 7 indgange”. 

176

Værktøjer 

 

 

 

 

Oversigt med angivelse af hvilke af skolerne, der kan tilbyde dele af grundforløbet samt hele 

hovedforløbet. Hvor de fire skoler ikke kan tilbyde hovedforløbet, er der angivet samarbejdsskoler. 

Det er beskrevet, hvordan eleven kan udvide sine kvalifikationer såvel teoretisk som praktisk 


Der er udviklet et ”Uddannelseshjul” for hver indgangsvej. Materialet er tænkt som en hjælp til 

vejlederen/kontaktlæreren i samtalen med den enkelte elev. Overheads foreligger til brug for 

studievejledere, når de er ude at orientere om mulighederne på de tekniske skoler. 

Hjemmesiderne har (1) generelle oplysninger, herunder projektbeskrivelser, nyhedsside og en 

chatside. (2) Vejledningsprogram (”Uddannelseshjulet”) for de 7 indgangsveje. Programmet viser 

vej gennem uddannelsesmulighederne på erhvervsskolerne, begyndende med grundforløbet 

og videre til en faglig uddannelse. 

177


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 


Elevens mulige veje – Projekt ide 


Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet i TS Midt 

http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Oversigt%20vedrørende%20mulig 

hederne%20i%20skolesamarbejdet%20TSMIDT.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 







Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 




Samarbejde om udbud. 

Lærersamarbejder/inden for en indgang/på tværs af indgang 


Formål 

Beskrivelse, der afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at udbyde dele 

af hele grundforløbet og hovedforløbet. 


Organisation af tværskolesamarbejde. 

Værktøjer 

Oversigt/planche over mulighederne for tværskolesamarbejde i TS Midt 

178


www.adresse 


www.adresse 

Projektnummer 

Årstal 


Indgang 

Forfattere/ 




Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle 

og hvad kan disse skoler ikke på nuværende tidspunkt i forhold til de 

6 (7) indgangsveje til erhvervsuddannelserne 

http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Hvad%20kan%20TSM.htm 

Ikke oplyst 

Ikke oplyst 







Type 

Værktøj 

Hovedtema 

 

 



Emneord 

 

 

 

 

 

 


Tværskolesamarbejde. 

Samarbejde omkring udbud. 

Værktøjskasse til modulering. 

Lærersamarbejder/inden for indgang/på tværs af indgang. 


Formål 

At lave en beskrivelse af, hvordan TS Midt i fællesskab kan tilbyde undervisning i de 7 hovedindgangsveje. 

Beskrivelsen afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at udbyde 

dele af hele grundforløbet og hovedforløbet. 


Inspiration til tværskolesamarbejde 

Værktøjer 

Oversigt med angivelse af hvilke af skolerne, der kan tilbyde dele af grundforløbet samt hele hovedforløbet. 

Hvor de fire skoler ikke kan tilbyde hovedforløbet, er der angivet samarbejdsskoler. Ligeledes 

er det beskrevet, hvordan eleven kan udvide sine kvalifikationer såvel teoretisk som praktisk 


179

Bilag 1 - Kategoriseringsmodel 

Princippet for tematiseringen er en opdelingen af hvert tema i fem aspekter 

Organisering 

Evaluering 

og kvalitet 

Kompetencer 

Værktøjskassen 

TEMA 

Samspil 

1. Lærerteam - nye organisationsformer 

Organisering af lærerteam 

 

 

 

 

Antal medlemmer 


Arbejdsrutiner 

Rollefordeling og ansvar ( uddelegering af ansvar og beslutningskompetence) 

Samspil mellem lærerteam og leder/ere 

 

 

 

 

Coaching 

Ansvarsfordeling 

Ressourceallokering og -styring 

Brugen af planlægningsværktøjer 

Kompetenceudvikling i lærerteamet/ af mellemlederen 

 

 

 

 

 

Den nære/daglige pædagogiske udvikling/ sparring 

Kollegial sparring 

FoU-projekterne 

Den nye lærer og lederolle pædagogisk 

Administrative/ planlægnings kompetencer 

180

Evaluering og kvalitetssikring i lærerteamet 

Lærerteamets værktøjskasse 


Organisering af kontaktlærerordningen 

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde 

Frekvens 

Mix af møder individuelle/plenum 

Kontaktlærerens ”bagland” 

Modeller for kontaktlærer – elevsamtaler (indhold, temaer) 

Brug af Elevplan 


Kontaktlæreren og hovedforløbet 

Samspil 

 

 

 


Praktikvirksomheder 

Lærer teamet- lærergruppen 


 

 

 

 

 

 

 

 

Vejledningskompetencen 

Samtaleteknik 

Undervisning i læringsstile 


Brug af uddannelsesbog og uddannelsesplan 

De frafaldstruede elever 

Uafklarede/afklarede elever 

Specielle elevgrupper: voksen eleven/nydanskere mv.) 

Evaluering og kvalitetssikring af kontaktlærerordningen 


 

 

 

Indhold, organisering af individuelle samtaler 

Samtalevejledninger (introduktion, frafald, frafaldstruede, undervejs) 

Evalueringsskemaer til eleven m.v. 



Beskrivelsesformer, 


Målepinde - Elevplan 


Helhedsorientering og faglig toning (grundfag, områdefag, uddannelsesrettede fag) 


De små fag 

Eksamensfag 

Vejledningsforløb og kompetenceopbygning 


181


 

 

 

 

 

 

 

 

Merit 

Påbygning 


Projektformer på grundforløbet (projekttemaer, faglige komponenter) 

Kompetenceudvikling til modulisering 

Modeller for udvikling af målbeskrivelser og ”målepinde” 

Modeller for en elevernes arbejde med målbeskrivelser og evalueringer 

Modeller for anvendelse af uddannelsesbog og uddannelsesplan (elevplan) 

Evaluering og kvalitetssikring af moduliseringen af grundforløbet 


4. Pædagogik og læringsstile 

Organisering af det pædagogiske rum 

 

 

 

 


Multifaglige værksteder 



Projektpædagogik i praksis- faglig, pædagogisk differentiering. 

 

 

 

Småfag/eksamensfag og projektpædagogik. 

Læring i praksisfællesskaber 

FoU-projekterne som instrument i pædagogisk udvikling 

Eleven og læring 

 

 

 

 

 

Elevprofiler og læringsstile ( pædagogisk og indholdsdifferentiering) 

Elevens medansvar – Elever med særlige behov og problemer 

Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og udd. bog ( elevernes valgkompetence) 

Læring i open learning centeret 

Nye evalueringsformer som understøtter helhedsorienteret praksislæring 

Pædagogisk samspil 

 

 

Grundforløb-hovedforløb 

Skole-praktik 


5. Skolesamarbejder (fokus på form og formål ikke indhold) 


 

 

 

Implementering af Elevplan 

Lærersamarbejder / inden for en indgang på tværs af indgange 

Elever og udbud af uddannelse 

Kvalificering og organisationsudvikling 

Værktøjskassen 

182

Bilag 2 – Terminologiliste 

Ordlisten er et sammendrag af: 

Begreber jeg Begriber - udarbejdet af Region Sjælland i forbindelse med EUD-reformen 

Tag et VALG – gå på tværs af din erhvervsuddannelse, 12. Stikord/Ordforklaringer - 

udarbejdet af et samarbejde mellem Slagteriskolen og Roskilde Tekniske Skole 

Terminologi for udvalgte dele af de tekniske erhvervsuddannelser 10. november 2000 – udarbejdet 

af Undervisningsministeriet 

183

Terminologi 

Forklaring 

AC 

Akademikernes Centralorganisation 

Adgangsbegrænsning De uddannelsesrettede områdefag for visse uddannelsers vedkommende 

kan ikke gennemføres med mindre eleven har en 

uddannelsesaftale med en virksomhed. 

AF 

Arbejdsformidlingen 

AFEL 

Ansvar for egen læring 

AK 

Akademiuddannelser 

AMS 

Arbejdsmarkedsstyrelsen 

AMU 

Arbejdsmarkedsuddannelser 

Bedømmelse 

Ved gennemført grundforløb skal eleven have karakter i hvert 

fag, som er en vurdering af elevens standpunkt i forhold til 

faget målt i absolutte kriterier. En bedømmelsesplan skal 

fremgå af den lokale undervisningsplan. 

Bedømmelsesplan 

Del af undervisningsplanen, hvor metode og kriterier for evaluering 

og bedømmelse af elever er beskrevet 

DEL 

Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 

Delmål De detailmål, som et fag kan være opdelt i. 

Delmålsplan 

Skema over samtlige delmål de enkelte fag en uddannelse indeholder. 

Skemaet indgår i den lokale undervisningsplan 

Delkompetence Delkompetence 

Regulerede delkompetenceforløb (fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsenI 

Individuelle delkompetenceforløb. 

DLO 

Den lærende organisation 

Doc 2000 

Se Elevplan 

Oprindeligt et edb-system til understøttelse af Reform 2000. Et 

pædagogisk værktøj. 

Doc-2000 er et dokumentstyringsystem (national tilgængelig 

server) indeholdende: 

Lovgrundlag 

Bekendtgørelser, vejledninger 

Tabel med beskrivelser af kompetencemål 

Adviseringer 

DTL 

DTS 

EEO 

Egen læringstid 

Eksamen 

Eksamensbevis 

Doc-2000 er under udvikling 

Dansk Teknisk Lærerforbund 

Dansk Teknisk Skolelederforening 

Erhvervsskolernes Elevorganisation 

Begreb vedr. skemalagte timer, hvor eleverne arbejder selvstændigt 

For den afsluttende eksamen i uddannelsen anvendes: 

Svendeprøve 

Afsluttende eksamen 

For eksamensbeviset anvendes: 

uddannelsesbevis 

184

Terminologi 

Elevplan 

Elevtype 

Erhvervsfaglig fællesindgang 

Erhvervsuddannelser 

EUC 

EUD 

Evaluering 

Familie 

Familierelaterede områdefag 

FoU-projekt 

FoU-projekt 

FS 

FUU 

Fælles indgang 

Fælles områdefag 

GL 

Grundfag 

Forklaring 

I daglig tale og i informationsmaterialer anvendes også: 

svendebrev 

Elevplan understøtter reformen af erhvervsuddannelserne. 

Personale på erhvervsskoler kan oprettes som brugere af Elevplan 

for at registrere og udbyde uddannelsestilbud, mens elever 

på tekniske skoler automatisk bliver brugere af Elevplan ultimo 

januar 2001, hvis skolen er tilmeldt systemet. Elever på 

handelsskoler kommer på i oktober 2001, hvis skolen tilmelder 

sig. 

I Elevplan eleven planlægge sin personlige vej gennem den 

valgte erhvervsuddannelse. Overblikket sikres i en elektronisk 

udgave af den personlige uddannelsesplan og -bog, som vil 

være tilgængelig i Elevplan fra maj 2001. 

Se også Doc-2000 

Alle elever befinder sig i et individuelt tilrettelagt forløb, 

planlagt og aftalt i en personlig uddannelsesplan. 

Der kan anvendes flg. to betegnelser: 

erhvervsfaglig fællesindgang 

indgang 

Der anvendes følgende tre generelle betegnelser: 

erhvervsuddannelser 

eud-uddannelser 

eud 

Erhvervsuddannelsescenter 

Erhvervsuddannelser, både tekniske og merkantile 

Bevidste overvejelser og vurderinger af kvaliteten af noget 

(læringsforløb, produkt, adfærd, lærer, proces, mål, osv.). En 

evaluering skal bruges i en fremadrettet proces. 

Ved en evaluering er alle involverede parter aktivt medvirkende 

De enkelte grundforløbs uddannelser er grupperet i familier 

Familierelaterede områdefag er fag beskrevet af de faglige 

udvalg, og som er fælles for uddannelsesretninger i en given 

familie i en given indgang. Fagene kan godt være hentet fra 

grundfagskataloget 

Forsøgs- og udviklingsprojekt. 

FoU-projekter bruges f.eks. som instrument i pædagogisk udvikling. 

Foreningen af skoleledere 

Fri Ungdomsuddannelse 

Se indgang 

Fælles områdefag er fag beskrevet af de faglige udvalg og som 

er fælles for alle uddannelsesretninger i en given indgang. Fagene 

kan godt være hentet fra grundfagskataloget 

Gymnasielærernes Landsforbund 

Grundfag er beskrevet i undervisningsministeriets grundfagsbekendtgørelse 

og indtil jan. 2001 i fagbilag for grundfag i 

185

Terminologi 

Grundforløb 

Forklaring 

forsøgsbilaget for reformforsøg 

Den generelle betegnelse for den indledende skoledel. 

Undervisningen i et grundforløb består af en obligatorisk og en 

valgfri del og varer mellem (10)20 og 60 uger. Man kan tage 

grundforløb inden for følgende indgange (et gennemført 

grundforløb kvalificerer til et hovedforløb): 

HF 

HFI 

HK 

Hovedforløb 






Service 

Handel, kontor og finans 

Højere Forberedelseseksamen 

Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening 

Handels- og kontorfunktionærernes Forbund 

Det forløb, som elever fortsætter på efter gennemført og bestået 

grundforløb. Hovedforløbet varer typisk 3-3½ år. 

Efter gennemført grundforløb, og eleven har fået læreplads/praktikaftale 

i en virksomhed, eller er kommet i skolepraktik, 

fortsætter uddannelsen på et hovedforløb indenfor det 

speciale hvor eleven er i lære i. Hovedforløbet er en vekslen 

mellem skoleperioder og praktikophold. Nedenfor er en liste 

over uddannelserne: 

Teknologi og Kommunikation 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mediegrafiker 

Elektromekaniker 

Grafisk trykker 

Bogbinder 

Serigraf 

Tekstile erhvervsuddannelser 

Skiltemaler 

Fotograf 

Digital Media 

Datamekaniker 

Elektronik og svagstrøm 

Automatik og proces 

Film-, TV- og videomedarbejder 

Elektriker 

Plastmager 

Procesoperatør 

Industrioperatør 

Teknisk designer 

186

Terminologi 

Forklaring 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Murer 

Tømrer 

Snedker 

Teater- og udstillingsteknisk assistent 

Stenhugger 

Bygningsmaler 

VVS-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service 

Teknisk isolatør 

Struktør og brolægger 

Tagdækker 

Stukkatør 

Stenhugger 

Boligmontering 

Glarmester 

Skorstensfejer 

Ejendomsservice 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Veterinærsygeplejerske 

Detailslagter 

Tarmrenser 

Køkkenassistent 

Skovbruger 

Kok og smørrebrødsjomfru 

Cafeteria- og kantineassistent 

Tjener 

Hotel- og fritidsassistent 

Receptionist 

Landbrugsuddannelsen 

Produktionsgartner 

Væksthusgartner 

Anlægsgartner 

Mejerist 

Industrislagter 

Bager/konditor og chokolade- og konfektureassistent 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maskinsnedker 

Tandtekniker 

Tekstiloperatør 

Plastmager 

Beklædningshåndværker 

Ædelsmed 

Værktøjsmager 

Industritekniker 

Kølemontør 

187

Terminologi 

Forklaring 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finmekaniker 

Metalsmed 

Skibsmekaniker 

Skibsmontør 

Maritime håndværksfag 

Porcelænsmaler 

Pottemager 

Industrioperatør 

Modelsnedker 

Smed 

Beslagsmed 

Former 

VVS-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service 

Boligmontering 

Industrimekaniker 

Skomager 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Auto- og elektromekaniker 

Cykel- og motorcykelmekaniker 

Flymekaniker 

Lastvogns- entreprenørmaskin- og landbrugsmekaniker 

Karrosserismed 

Redder 

Chauffør 

Lager 

Togklargøring 

Sikkerhedsvagt 

Vognmaler 

HOT 

HTX 

IKT 

Indgang 

Service 

Kosmetiker 

Frisør 

Beklædningshåndværker 

Tandklinikassistent 

Tandtekniker 

Urmager 

Serviceassistent 

Ortopædist 

Hospitalsteknisk assistent 

Skomager 

Optometrist 

Sikkerhedsvagt 


Højere teknisk eksamen, 3-årigt gymnasium, der kvalificerer 

fuldt på linie med andre gymnasieuddannelser 

Informations- og kommunikationsteknologi 

Der findes 7 indgange til erhvervsuddannelserne, som eleven 

188

Terminologi 

IT 

KAD 

Kompetence 

Konkret erhvervsuddannelse 

Forklaring 

skal vælge imellem, når han/hun starter på erhvervsuddannelsen. 

Indgangene er: 




Jord til bord 


Service 

Handel, kontor og finans 

Informationsteknologi 

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark 

En elevs reelle evne til at bruge de nærmere beskrevne kvalifikationer. 

Betegnelsen for en konkret erhvervsuddannelse: 

Enten navnet på uddannelse, f.eks.: 

 

 

elektriker 

træfagenes byggeuddannelse 

eller navnet på uddannelsen suppleret med specialet, f.eks.: 

 

 

elektriker med specialet lys- og energiteknik. 

træfagenes byggeuddannelse med specialet tømrer 

eller specialet alene, f.eks.: 

Kontaktlærer 

lys- og energiteknik 

tømrer 

Lærer, der er varetager de i regionens FoU-projekt beskrevne 

funktioner i forhold til ca. 10 elever. 

Det tilstræbes, at eleven har den samme kontaktlærer gennem 

hele grundforløbet. 

Kontaktlæreren skal bl.a.: 

 

 

 

 

 

 

 

I samarbejde med eleven vedligeholde elevens uddannelsesbog 

I samarbejde med eleven at udarbejde personlig uddannelsesplan 

som jævnligt tages op ved uddannelsessamtalerne. 

Sætte fokus på elevens læringsproces 

Afklare muligheder for merit, niveau, SP mm. 

Være opmærksom på elever med særlige behov 

Være behjælpelig med praktikplads/læreplads søgning 

Følge op på elevens fravær 

Grænsefladerne mellem UE-vejleder og kontaktlærer aftales på 

de enkelte skoler 

189

Terminologi 

Kontaktlærerkonsulent 

KOT 

Kursusdel 

Kursusfag 

Kvalifikationer 

KVU 

Lektion 

Logbog 

Lokal undervisningsplan 

Forklaring 

Lærer som er uddannet på DEL’s kontaktlærerkursus. Vedkommende 

har til opgave at uddanne de kommende kontaktlærere 

og støtte og vejlede dem i funktionen. 

Koordineret tilmelding 

Et læseplansfag (f.eks. matematik) kan have kursusdele og 

dele, som er integreret i praksisprojekterne. For hvert læseplansfag 

skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af faget, som 

indgår i hvilke praksisprojekter, og hvilke dele som indgår i en 

evt. kursusdel. denne opdeling af faget kaldes også modulisering. 

Et læseplansfag (f.eks. informationsteknologi) kan have kursusdele 

og dele, som er integreret i praksisprojekterne. I enkelte 

tilfælde (f.eks. faget førstehjælp) kan man dog tænke sig, 

at et fag helt forløber som kursusfag uden tilknytning til praksisprojekter. 

En bestemt afgrænset færdighed. Kan være almene, faglige 

eller personlige kvalifikationer. 

Faglige kvalifikationer: De færdigheder, der hører til et bestemt 

fag (f.eks. flammeskæring) 

Personlige kvalifikationer: Evne til at begå sig, at kunne samarbejde, 

vise initiativ, at tage ansvar m.m. 

Almene kvalifikationer: At kunne læse, skrive, regne og beherske 

grundlæggende IT 

Kortere videregående uddannelser 

Forstås normalt som en tidsenhed af 45 minutter. En elev har 

krav på 37 lektioners læringsaktiviteter i løbet af en uge. 

Heraf er xxx til kontaktlæreraktivitet, xxx til elevens egen læringstid, 

xxx til øvrige lærerstøttede, lærerstyrede eller elevstyrede 

aktiviteter beskrevet i elevens uddannelsesplan. 

Den sum af kvalifikationer (almene, faglige, personlige) der 

gør, at en elev besidder den reelle evne til at leve op til et bestemt 

beskrevet mål 

Kan være en del af uddannelsesbogen på grundforløb. Obligatorisk 

på nogle hovedforløb. 

En art dagbog, hvor eleven kan skrive om fravær, læringsstile, 

læreprocesser, opnåede delmål osv. 

Det ministerielle krav til skolerne om beskrivelser af læringsaktiviteter 

der finder sted på skolen. 

Planen skal ajourføres i samme takt som aktiviteterne ændres. 

Undervisningsplanen udarbejdes i samarbejde med de lokale 

uddannelsesudvalg. 

En undervisningsplan skal til enhver tid udleveres ved anmodning 

fra f.eks. elever, forældre, mestre, virksomheder, ministeriet 

m.fl. 

Fra hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7/1-2000 

§ 27. Skolen fastsætter skoleundervisningens nærmere indhold 

i en lokal undervisningsplan. Undervisningsplanen udarbejdes 

i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg inden for 

190

Terminologi 

LOP 

LUU 

Læreplansfag 

Forklaring 

rammerne i reglerne om uddannelsen og i overensstemmelse 

med erhvervsuddannelses loven § 39. 

Stk.2. Den lokale undervisningsplan skal indeholde: 

...1) Beskrivelse af forholdet mellem uddannelsesbekendtgørelsens 

fagbeskrivelse og undervisningsfagene. 

2) Beskrivelse af indholdet i de enkelte undervisningsfag, temaer 

mv., som skolen har opdelt undervisningen i. 

3) Beskrivelse af de pædagogiske, didaktiske og metodiske 

overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder 

beskrivelse af hvordan eleverne opnår indflydelse. 

4) Beskrivelse af delmål for undervisningen, jf. § 2, stk. 4. 

5) Beskrivelse af undervisningstid og elevens arbejdstid for 

undervisningsfag og temaet mv. samt elevens hjemme-arbejde. 

6) Beskrivelse af lærerkvalifikationer, ressourcer 

og udstyr. 

7) Oplysning om meritbestemmelser. 

8) Beskrivelse af samarbejdet mellem skolen og eleverne og 

med elevens praktikvirksomhed. 

9) Beskrivelse af arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan 

og uddannelsesbog. 

10) Beskrivelse af skolesamarbejdet 

vedrørende undervisningen, herunder 

angivelse af samarbejdspartner. 

11) Skolebedømmelsesplan. 

Stk. 3. Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelse om 

hel eller delvis samlæsning med andre uddannelser. 

Stk. 4. Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelse om, at 

dele af undervisningen kan foregå i virksomheder. 

§ 28. Den lokale undervisningsplan skal foreligge færdig udarbejdet 

inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres 

bekendt med undervisningsplanen, og den skal kunne udleveres 

til eleven, praktikvirksomheder, de faglige udvalg, Undervisningsministeriet 

og eventuelle andre interesseret. 

Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg 

at 

1) følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og på 

grundlag heraf at revidere denne, og 

2) følge behovet for fornyelse af regler om uddannelsen og på 

grundlag heraf at fremkomme med forslag til ændring af bekendtgørelsen, 

jf. §5, stk. 5, og erhvervsuddannelseslovens § 

39 

Lære- og praktikplads 

Lokalt uddannelsesudvalg 

De fag, der indgår i bekendtgørelsen/fagplanen for den pågældende 

families grundforløb. Læreplansfag er således både 

grundfag og områdefag (familierettede/brede og uddannelsesrelaterede/uddannelsesrettede/uddannelsesspecifikke). 

Bemærk, 

at der skelnes mellem læseplansfag og undervisnings- 

191

Terminologi 

Lærerteam 

Læring 

Læringsaktivitet 

Læringscenter 


Læringsmiljø 

Læringsstil 

Forklaring 

fag. 

Et team er et antal mennesker med modstående og sammenfaldende 

færdigheder, som er forpligtet i forhold til et fælles formål, 

mål og fremgangsmåde, for hvilke de holder hinanden 

gensidigt ansvarlige. 

Teamets arbejdsopgaver er bl.a. at planlægge, gennemføre og 

evaluere en given læringsaktivitet m.v. 

Niveauet for ansvar og kompetence aftales med teamet 

Den nye erkendelse eleven opnår ved at gennemgå en læringsaktivitet. 

(Det eleven får ud af det). 

Læs f.eks. Fleksibel Læring, DEL og EFS, juni 1999, Charlotte 

Junggreen Have 

Det forum/den proces hvor læring finder sted. Det kan være alt 

fra undervisning, projektarbejde, praktisk øvelse m.v. 

Der skelnes mellem 2 typer læringscentre: 

Fagbaserede læringscentre, som tilknyttes et afgrænset 

fagområde, og som kan stille fagrelevante læringsmidler til 

rådighed for elevernes selvstændige arbejde 

Tværfaglige læringscentre, hvor elever fra forskellige fagområder 

kan arbejde selvstændigt med opgaver og projekter 

Læs f.eks. Fleksibel Læring, DEL og EFS, juni 1999, Charlotte 

Junggreen Have. 

Læringsmiljø består af en fysisk og en mental del. Læringsmiljø 

er den måde skolen indretter miljøet så læringen bliver 

understøttet bedst mulig. 

Læringsstil er individuel og situationsbestemt og kan opdeles 

på mange forskellige måder f.eks.: 

 

 

 

 

Teoretiker (abstrakt begrebsliggørelse) 

Reflekterende observation (hverdagserfaringer, tanker, 

diskussion) 

Aktivister (konkrete oplevelser, eksperimenterende, konflikt, 

følelse) 

Pragmatiker (læring foregår, når man selv kan se, hvad 

man skal bruge det til) 

Merit 

Model for grundforløb i region 

Sjællandsmodellen 

Modul 

Eleven skal blive bevidst om egne læringsstile 

Dokumenteret bevis for beståede/gennemførte hele eller dele 

af fag, der kan godskrives i anden del af uddannelsen. 

Se i øvrigt meritbekendtgørelsen 

Model, der indebærer at de uddannelsesrettede områdefag integreres 

i hele grundforløbet. 

De 5 ugers uddannelsesrettede områdefag kan altså ikke ligge 

samlet til sidst 

En periode på 5 uger indeholdende forskellige læringsaktiviteter 

37 lektioner pr uge. Elever kan optages ved starten af 

192

Terminologi 

Modulisering 

Multifagligt værksted 

Multiværksted 

Mål 

Målbeskrivelse 

Obligatorisk del 

OLC 

Områdefag 

Periode 

Open Learning Centre 


Forklaring 

hvert modul. 

Et læseplansfag indgår i flere praksisprojekter og har evt. en 

kursusdel. Den opdeling af læseplansfaget, som sker, kaldes 

modulisering. Moduliseringen skal beskrives, så det tydeligt 

fremgår, hvilke delelementer af læseplansfaget, som indgår 

hvor, og hvordan disse indgår og evalueres. Kort sagt: Opdeling 

af læseplansfag i delelementer. 

Se multiværksted 

Et værksted med mange typer håndværktøj og maskiner, og 

hvor mange forskelligartede aktiviteter kan foregå 

Alle undervisningsfag er beskrevet med mål. Disse kan yderligere 

opdeles i delmål 

Se Mål 

Formålet med de obligatoriske dele i grundforløbet er, at eleven 

erhverver almene, faglige og personlige kvalifikationer, 

som kræves for at kunne fortsætte i et hovedforløb 

Open Learning center - Se Åbent værksted 

Der anvendes følgende to betegnelser: 

Områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb. 

Uddannelsesrettede områdefag (evt. forkortet til URO-fag) 

Det tidsrum et praksisprojekt strækker sig over. Efter hver periode 

skal eleverne skifte til et nyt praksisprojekt. 

Se Åbent værksted 

Eleven udarbejder i samarbejde med kontaktlæreren den personlige 

uddannelsesplan, som er en del af uddannelsesbogen 

og som skal indeholde oplysninger om: 

 

 

 

 

 

Forløbets varighed, begyndelses- og forventede afslutningstidspunkt. 

Elevens mål for forløbet, herunder elevens nærmere uddannelsesvalg. 

Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder evt. 

projektarbejde og valg af valgfri undervisning 

De prøver mv. eleven skal deltage i 

En plan for elevens praktikpladssøgning, hvis eleven ikke 

har indgået en uddannelsesaftale 

PG 

PGU 

PIU 

Planen tages jævnligt op til justering ved uddannelsessamtalerne. 

Der må ikke være personfølsomme oplysninger, forsømmelser 

og sociale forhold i uddannelsesplanen 

Pædagogisk Grunduddannelse, for lærere på erhvervsskoler og 

AMU-centre 

Pædagogisk Grunduddannelse, for pædagogmedhjælpere 

Praktik i udlandet 

193

Terminologi 

Praksisprojekt 

P-proj 

PPS 

Praktik 

Forklaring 

Det undervisningsfag (som kommer til at stå på skemaet), som 

eleven vælger og som læseplansfagene indgår i praksisprojektet. 

Praksisprojektet består således af delelementer fra forskellige 

læseplansfag. 

Praksisprojekt 

Grundfaget produktudvikling, produktion og service 

Betegnelsen for uddannelsens praktikdel er: 

praktik (evt. med nummerering). 

hhv. 

skolepraktik. 

Projekt 

Læringsaktivitet, hvor flere fag, discipliner og arbejdsformer 

indgår. Der kan indgå følgende faser: 

Problemformulering, informationssøgning, planlægning, afprøvning, 

udførelse/afvikling, dokumentation, evaluering m.m. 

Et projekt kan have forskellige grader af styring fra elevstyret 

til lærerstøttet, men kan aldrig være 100 % lærerstyret 

PSK 

Produktion, service og kvalitet. Fælles områdefag i indgangen 

Service 

PUP 


Påbygning Studierettet påbygning 

Erhvervsrettet påbygning 

Reform 2000 

Reformkonsulent 

Regionsmodul 

Samordnet tilmelding 

Scorekort 


Påbygning ligger i den valgfri del ud over det obligatoriske 

grundforløb. Det kan være fag eller moduler. 

Påbygning skal være kompetencegivende – enten studie- eller 

erhvervsfagligt. 

Ønsker eleven påbygning vil den samlede uddannelsestid forøges 

Daglig omtale af Lov nr. 234 af 21. april 1999. Lov om ændring 

af lov om erhvervsuddannelserne, lov om erhvervsskoler 

og lov om erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen 

og højere teknisk eksamen. 

Person, som har gennemgået reformkonsulentuddannelsen på 

DEL: 

5 ugers modul, der udelukkende består af de uddannelsesrettede 

områdefag. Afvikles efter behov i den første modulperiode 

på en af regionens skoler. Hvilke skoler der udbyder de forskellige 

moduler koordineres af uddannelsescheferne 

Den tilmelding, som typisk foregår fra grundskolens afgangsklasser. 

Den samordnede tilmelding afleveres til skolerne medio 

marts hvert år. 

Elevens skema over opnåede delmål. Skemaet er en del af uddannelsesbogen 

F.eks. egen refleksion over gennemførte læringsforløb. Kontaktlæreren 

skal være opmærksom på om processen finder sted 

194

Terminologi 

Forklaring 

hos eleven 

SI 

Sikkerhedsudvalg 

SID 

Specialarbejderne i Danmark 

Skoleperiode 

De skoleophold der indgår i hovedforløbene 


For at gennemføre alle uddannelser inden for en indgang kræves 

et skolesamarbejde, specielt på de uddannelsesrettede områdefag. 

Skolerne har hver en række samarbejdsaftaler omkring 

de enkelte uddannelser. 

SKP 

Skolepraktik 

SoSu 

Social- og sundheds(uddannelser), hjælper, assistent 

SOT 

Samordnet tilmelding 

SP 

Special –undervisning eller –støtte 

Specialefag Bundne specialefag 

valgfri specialefag 

Specielle elevgrupper Voksne 

Nydanskere 

SSP 

SSP – Strøm, styring og proces. Familie i indgangen teknologi 

og kommunikation 

SU 

Samarbejdsudvalg 

SU 

Statens Uddannelsesstøtte 

TAP 

TAP – teknisk – administrativt personale 

Team 

Se Lærerteam 

Tema 

Et tema er en overordnet og oftest gennemgående titel/overskrift 

for en læringsaktivitet. F.eks. arbejdsmiljø kan 

være et gennemgående tema i en eller flere læringsaktiviteter. 

Der arbejdes og reflekteres på arbejdsmiljø i alle udvalgte delelementer 

TS 

Teknisk skole 

TSF 

Teknisk Skoleforening 

TSSV 

Tekniske Skoler i Syd- og Vestjylland 

TSØ 

Tekniske skoler i Østjylland 

Uddannelsesaftale 

Den juridiske aftale mellem elev og virksomhed. 


Uddannelsesbogen er elevens værktøj til at holde rede på uddannelsesforløbet. 

Bogen skal bestå af: 

 

 

 

Personlig uddannelsesplan (PUP) 

Dokumentation over opnåede delmål (skolebeviser, standpunktskarakterer, 

scorekort m.m.) 

Praktikerklæringer 

Formålet med uddannelsesbogen er at: 

 

 

Sikre overblik over den samlede uddannelse 

Dokumentere gennemførelse af forskellige dele i uddannelsen 

195

Terminologi 

Uddannelsesfamilie 

Uddannelsesrettede områdefag 

Uddannelsessamtale 

UE-vejleder/U&E-vejleder 

UJF 

URO-fag 

Undervisning 

Undervisningsfag 

UVM 

Valgfri del 

Vejene gennem grundforlø- 

Forklaring 

 

 

Øge opmærksomhed om praktikdelens funktion 

Danne baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering 

af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 

Uddannelsesbogen kan indeholde andre dele afhængig af de 

enkelte skoler f.eks. logbog 

Den generelle betegnelse for en uddannelsesfamilie i en indgang. 

Uddannelsesfamiliens betegnelse f.eks.: 

Strøm og proces 

Uddannelsesrettede områdefag er fag beskrevet af det faglige 

udvalg, der repræsenterer den enkelte uddannelse i indgangen. 

Fagene kan godt være hentet fra grundfagskataloget 

Samtaler mellem elev og kontaktlærer og evt. UE-vejleder, 

hvor der arbejdes med uddannelsesplan, mål og ønsker. 

Indgåede aftaler noteres i uddannelsesbogen 


Uddannelses- og jobforberedende forløb 

Uddannelsesrettede områdefag 

En lærerstyret/-støttet læringsaktivitet. (Det læreren gør). 

De fag, som står på elevens skema. Der kan således være tale 

om læseplansfag og f.eks. titlen på et praksisprojekt. 

Undervisningsministeriet 

Eleven har mulighed for at forlænge sit grundforløb med et 

eller flere valgfrie praksisprojekter. Valgfrie praksisprojekter 

kan være personligt udviklende, afklarende, erhvervsvejledende 

eller fagstøttende. De valgfri dele kan enten være egentlige 

projekter af 2-3 ugers varighed eller kan køre sideløbende med 

den obligatoriske del som tilbudte kursusfag, som kan vælges 

af eleven. 

§ 7. Den valgfrie del af grundforløbet skal sammen med den 

obligatoriske del give den enkelte elev mulighed for 

1) at understøtte tilegnelsen af de almene og faglige kundskaber, 

som er nødvendige for at kunne fortsætte i et hovedforløb 

og herunder opnå uddannelsesaftale, 

2) at orientere og afklare sig fortrinsvis om de uddannelser, der 

er henført til den pågældende erhvervsfaglige fællesindgang, 

inden de vælger hovedforløb, 

3) faglige fordybelse, 

4) personlig udvikling, 

5) at vælge mellem fortsættelse i hovedforløb i en erhvervsuddannelse 

eller på 2. år i en erhvervsgymnasial uddannelse og 

6) tage fag på højere niveau end de obligatoriske og derved 

udbygge deres studiekompetence 

Der eksisterer IKKE forudbestemte veje gennem et grundfor- 

196

Terminologi 

bet 

Vejledningsparagdigmet 

VEUD 

VTU 

Web 2000 

Åbent værksted 


Forklaring 

løb. Hver enkelt elevs grundforløb er individuelt. 

Notat udsendt af Undervisningsministeriet den 17. december 

1999, hvori bl.a. begreberne kvalifikationer/kompetencer beskrives, 

og der indføres nye standarder/begreber for niveauer. 

Også kaldet paradigmepapiret/paradigmenotatet. 

Voksenerhvervsuddannelse 

Videregående teknikeruddannelser 

Se Elevplan 

Oprindeligt et edb-system til understøttelse af Reform 2000. Et 

pædagogisk værktøj 

Web-2000 er en decentral server for hvert skolesamarbejde 

(f.eks. Sjælland) som bl.a. anvendes til: 

· Skolens informationsmateriale 

· Uddannelsernes kompetencemål 

· Registrering af opnåede kompetencer 

· Uddannelsesplan/uddannelsesbog 

· Undervisningsplan/bedømmelsesplan 

· Opsamling af merit 

Web-2000 er under udvikling 

Er et formaliseret begreb i AMS der er et værksted for erhvervelse 

af kompetencer i samarbejde med en konsulent. 

Læs evt. mere i Uddannelsesstyrelsens Temahæfte nr. 18-2000, 

Det Åbne Læringscenter 

Begreb, der dækker over klassebegrebets opløsning. 

197

Bilag 3 – Litteraturliste 

Litteraturlisten er opbygget på grundlag af litteraturhenvisningerne i FoU-projekterne 

samt Litteratur foreslået af Teknologisk Institut. 

198

A 

Abbott, Edwin A. (1952): Flatland. Dover Books, NYC 6. udgave, 1952 

Abrahamsen, Mette and Shapiro Hanne (2001): IT udviklingen og nye lærerkvalifikationer og curriculum 

i Ingeniøruddannelserne. Teknologisk Institut, Analyse for IDA, DK 

Andersen, Bent B. (1999): Fleksibel Læring for Voksne – fra fjernundervisning til netbaseret 

teamlæring. Systime A/S 

Andersen, Ole Dibbern, Petterson, Erling (1997): Evaluering og læreprocesser. Undervisningsministeriet, 

Erhvervsskoleafdelingen 

Andersen, Ole Dibbern (1998): Fra teamarbejde til teamlæring – nye krav til lærerorganisering. 

Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen 

Andersen, Ole Dibbern (1999): Kontaktlærerens arbejde - lærerroller og helhed. Uddannelsesstyrelsens 

temahæfteserie Nr. 39 - 1999 

Andersen, Ole Dibbern og Christensen, Albert A. Christensen, Danmarks Erhvervspædagogiske 

Læreruddannelse (2000): Udvikling af lærerkompetencer i praksis - et fælles ansvar. Uddannelsesstyrelsens 

temahæfte Nr. 22 - 2000 

Argyris, Chris (1993): On organizational learning. Cambridge, MA: Blackwell Publishers 

Armstrong, Thomas (1998): Mange intelligenser i klasseværelset. Humlebæk: Adlandia 

B 

Baird, John, Northfield, Jeff (red) (1997): Erfaringer fra PEEL-projektet: et australsk læringsforsøg. 

Klim 

Bale Lawrence S. (1998): Gregory Bateson's Theory of Mind: Practical Applications to Pedagogy. 

http://www.narberthpa.com/Bale/blsbale_dop/learn.htm 

Belbin, Meredith R.(1982): Ledelsesgrupper: betingelser for succes eller fiasko. Børsens Forlag 

Bjørgen, Ivar A (1991): Ansvar for egen Læring. Norge: Tapir 

Bloom, B (1956): Taxonomy of Educational Objectives. New York, Longman 

Bredsdorff, Niels og Rasmussen, Finn Dam (1989): Den responsive stat. Artikel i Social Kritik 2/89 

Brown J. S. and Duguid P (1991): Organizational Learning and Communities of Practices: Towards 

a Unified View of Working, Learning and Innovation. Organizational Science 2 (1) 

Brørup, Mogens, Hauge, Lene og Thomsen, Ulrik Lyager (red) (1994): Brikker til psykologien. 

Gyldendal Undervisning 

199

C 

CEC (1996): Teaching and Learning: Towards the Learning Society. EU Kommissionen, Luxembourg 

Cedefop: Reference Library on Vocational Training in Europe. 

http://www.cedefop.eu.int/library.asp#1 

Cederstrøm, John, Qvonstrup, Lars og Rasmussen Jens eds.) (1993): Læring, samtale og organisation: 

Luhmann og Skolen. Unge Pædagoger 

Christensen, Albert A.(2000): Projektarbejde i en nysgerrighedskultur. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 

som nr. 12-2000 

Christensen, Albert A. & Gottlieb, Susanne. (2000). Selvevaluering: Undervisning, læring og kvalitet 

i dialog. København: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11 

Christensen Finn (2001): Didaktikkens tre Aktuelle Kriser i –”Uddannelse, læring og demokratisering", 

Undervisningsministeriet 

Christensen, Finn (1999): The important and innovative features of the Reform 2000 of the Danish 

VET system. Undervisningsministeriet, arbejdspapir 

Christensen, Finn og Shapiro, Hanne (2000): Pædagogik og didaktik i de nye erhvervsuddannelser. 

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 31 – 2000 

Christensen, Finn, Shapiro, Hanne, Kjær, Folmer (2000): Pædagogiske og didaktiske overvejelser 

bag erhvervsuddannelsesreform 2000. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 34-2000 

Christensen, Finn (1999): Det pædagogiske grundlag for Reform 2000. Notat, der uddyber hovedelementer 

i pædagogikken i Reform-2000 vedr. eud. Undervisningsministeriet (p.t. under publicering 

i bearbejdet form) 

Christiansen, Carsten, et al. (1998): Ledelse og samarbejde. Trojka. 

Czarniawska Barbara, (2001): The Uses of Narrative in Social Science Research. School of Economics and 

Commercial Law, Gøteborg, Sverige 

D 

Dahl, Ole Vadum (1993): Grundbog i NLP, bind 1. Paludan. 

Dale, Erling Lars (1998): Pædagogik og Professionalitet. Klim 

Denzin, K. (2000): The Practices and Politics of Interpretation i "Handbook of Qualitative Research" 

red Denzin and Lincoln, Sage Publications 

Dixon, Nancy, M (1999): Organizational Learning Cycle: How We Can Learn Collectively. Ashgate 

Publishing Company 

200

E 

Egidius, Henry (2000): Pædagogik i det 21. århundrede. Carpe, Gyldendal Uddannelse 

Electronic Training Village: http://www.trainingvillage.gr/etv/default.asp 

Ellström, P.E. (1997): Komptens ytbilding och lærende i arbetslivet. Stockholm: Publika 

European Journal for Vocational Training: http://www2.trainingvillage.gr/etv/editorial/edcomm.asp 

F 

Fleksibel Læring. Erhvervsskolernes Forlag 1999 

G 

Gardner, Howard (1997): De mange intelligensers pædagogik: København: Gyldendal Undervisning 

Gardner, Howard (1983): Frames of mind: the theory of multiple intelligences, 2 nd edition. London: 

Fontana 

Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten. 

Hans Reitzel 

Gjøsund, Peik, Huseby, Roar (2000): Gruppe og samspil: indføring i gruppepsykologi. Gyldendal 

Uddannelse 

Grubb W. N. (1999): Conceptualising Vocational Education. Arbejdspapir, Berkeley Institute of 

Education 

H 

Hanusch, H; Shionoya, Y (1994): Innovations in technology and Institutions. Studies in Schumpetian 

perspectives. University of Michigan Press 

Hauen, Finn van, Strandgaard, Vagn & Kastberg, Bjarne (2000): Den lærende organisation: om 

evnen til at skabe kollektiv forandring. Peter Asschenfeldts nye Forlag 

Hargreaves, Andy (2000): Nye lærere, nye tider: lærerarbejde og lærerkultur i en postmoderne tid. 

Klim 

Have, Charlotte Junggreen (2000): Det Åbne Læringscenter. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 

nr. 18-2000 

Have, Charlotte Junggreen (1999). Fleksibel Læring. DEL og EFS, Erhvervsskolernes Forlag 

Heimbürger, Hanne (1997): Studiemetoder. Frydenlund 

Helms, Niels Henrik, Jørgensen, Jens Jørgen og Tellerup, Susanne (2000): Fjernundervisning, DEL 

og EFS 

Henriksen, Holger (1999): Samtalens mulighed: bidrag til en demokratisk didaktik. Holger Henriksens 

Forlag 

201

Hiim, Hilde og Hippe, Else (1996 og 1999): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en 

studiebog i didatik. Universitetsforlaget, Oslo 1996. Dansk udgave ved Gyldendal Undervisning, 

1999 

Hiim, Hilde og Hippe, Else (1999): Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendal 

Honey og Mumford (1999): Anvendelse af læringspræferencer. Dansk udgave af Søren Peter Kvist 

og Mark Holst-Mikkelsen, Handelshøjskolen i Århus 

Håkonsson, Erik (1999): Med ført hånd: om naturlig læring og læring i skolen. Kvan 

I 

Illeris, Knud (2001): Læring I Birgit Bruun & Anne Knudsen (red): Moderne psykologi - temaer. 

København: Billesø & Baltzer 

Illeris, Knud (red.) (2000): Tekster om Læring. Roskilde Universitetsforlag. Roskilde Universitetsforlag, 

2000 

Inglar, Tron (1999): Lærer og vejleder. Om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker. 

Forlaget Klim 

J 

Jacobsen, Andrew Neil (2000): Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan. Uddannelsesstyrelsens 

temahæfte nr. 35 - 2000 

Jensen, Carsten Nejst (red) (1999): Om voksenundervisning: grundlag for pædagogiske og didaktiske 

refleksioner. Billesø & Baltzer 

Jensen, Svend, Hansen, Piil, Morten og Sørensen, Carsten Holm (2000): En erfaringsopsamling fra 

forsøgene på de tekniske skoler. Industriens Uddannelsesfond (Dansk Metal, Dansk Industri og 

SID) 

Jerlang Espen, Jerlang Jesper (2001): Socialisering og habitus: individ, familie, samfund. Gyldendal 

Uddannelse 

Jonassen, David, (1991): Evaluating Constructivist Learning. Educational Technology 36 (9) 

Jonassen, David (1991): Objectivism vs Constructivism. Educational Technology and Research 39 

(3) 

Jonassen. D (1994): Thinking Technology." Educational Technology 34(4) 

Jørgensen, Claus Bo, et al. (1999): Scenarier fra erhvervsuddannelsesreform 2000 – inspiration til 

pædagogisk diskussion. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 14 – 1999 

202

K 

Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik – Nye studier. Pædagogik til Tiden, Forlaget 

Klim 

Kneer, Georg (1997): Niklas Luhmann: Introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzel 

Knudsen, Anne, Jensen, Carsten Nejst (2000): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. 

Billesø & Baltzer 

Kolb, Davis A (1984): Experimental Learning – Experience as the Source of Learning and Development. 

USA: Prentice Hall 

Kristensen, Hans Jørgen (1993): Pædagogik – teori i praksis. Gyldendal 

Kvale, Steinar & Nielsen Klaus (1999): Læring i moderne dansk vekseluddannelser. Forprojekt 

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 1999 

L 

Larsen, Sten (1993): Den Videnskabelige Skole. 

Lindh, Gunnel (red) (1996):Femmeren: en vejledningsmetodik. Studie og Erhverv 

Lund, Mogens A. (1997): Konsulentarbejde og supervision i skole-, social- og sundhedssektoren. 

Schønberg 

Lundvall B.Å. (2000): Europe and the learning economy- on the need for reintegrating the strategies 

of firms, social partners and policy makers. Aalborg Universitet 

Løve, Tove (1999): Elevsamtalen: fra samtaleark til uddannelsesplan. Kroghs Forlag 

M 

Maddux, Robert B.(1998): Team-building: en øvelse i lederskab og øget effektivitet. Lotus 

Mahoney, James and Lynn Barnett (eds.)(1998): Technical Education in Denmark: The ‘Sandwich 

Model, with Cynthia Liston, Developing Technicians: Successful International Systems. Washington 

DC, USA: Community College Press 

Matzon, Ea Stevns (1999): Information Reform 2000 (Erhvervsuddannelsesreform 2000). DEL, FS; 

TSF og EFS, juni 1999 

Mott, Laura (1996): Systemudvikling: den menneskelige dimension. Handelshøjskolen i København, 

Det Økonomiske Fakultet 

Murmann, Jytte, Day, Barbara og Holm, Lis (1999): Talentprofil-metoden. Ungdomspædagogisk 

Forsknings- og Udviklingscenter, DLH Odense 

Muschinsky, Lars Jakob, Schnack, Karsten (red.) (ny udgave 2001): Den pædagogiske opslagsbog. 

Christian Ejlers 

203

N 

Nielsen, Klaus, Kvale, Steiner (red.) (1999): Mesterlære - læring som social praksis. København: 

Hans Reitzels Forlag A/S 

Nieuwenhuis, Loek, STOAS, NL (2001): Change in VET; a systems’ approach. Arbejdspapir, Forum 

Network 

O 

OECD (1998): Pathways and Participation in vocational and technical education and training 

Orr. J. (1990): Sharing knowledge, celebrating identity, war stories and community memory in a 

service sector. I D.S. Middleton & D. Edwards i Collective remembering, memory in Society. Sage, 

USA 

P 

Pedersen, Flemming (2000): Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreformen 2000 - forsøg 

med grundforløb efterår 1999. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 14-2000 

Pedersen, Kim, et. al (1998): Vi brænder videre: et debatskrift om voksenuddannelse. Undervisningsministeriet, 

Erhvervsskoleafdelingen 

Piil, Morten (1998): Evaluering af autonome lærerteam: Århus Købmandsskole i skoleårene 1996- 

1998. DEL 

Poulsen, Sten Clod (1996): Elevansvarlighed forudsætter tilegnelseskompetence. MetaConsult 

Poulsen, Sten Clod (1996): Lærerteams giver sammenhængende skoleudvikling. MetaConsult 

R 

Rasmussen, Jens (1997): Socialisering og læring i det refleksivt moderne. Unge Pædagoger 

Rosenfeld, Stuart (1998): Asynchronous Learning Network and the Consortium for Manufacturing 

Competitiveness i Educating Our Children with Technology Skills to Compete in the Next Millennium, 

Joint Hearing before the Subcommittee on Technology of the Committee on Science and the 

Subcommittee on Early Childhood Youth, and Families of the Committee on Education and the 

Workforce, One Hundred Fifth Congress, March 24, 1998, Washington, DC: Government Printing 

Office 

Rosenfeld, Stuart (1998): Cluster Connections Give Communities Economic and Educational Boost, 

Community College Journal 68 (June/July 1998) 

Rosenfeld, Stuart (2000): Cluster/Community College Connections. Economic Development Quarterly, 

14, pp. 51:62 

Rosenfeld, Stuart (1996): Community Colleges - The Right Place at the Right Time, The Catalyst 

XXV 

Rosenfeld, Stuart (2000): Learning.now: Skills for an Information Economy. Community College 

Press, USA 

204

Rosenfeld, Stuart (1999): Linking Measures of Quality and Success to Goals and Customers," web 

site of National Assessment of Vocational Education, Washington, USA: 

www.ed.gov/offices/OUS/eval/NAVE/, U.S. Department of Education 

Rosenfeld, Stuart (1995): New Technologies and New Skills: Two-Year Colleges at the Vanguard of 

Modernization, Washington DC: American Association of Community Colleges 

Rosenfeld, Stuart (1999): Regional Innovation Strategies in the United States: Small Steps, High 

Expectations, to be published in Morgan and Nauwelaers (Eds.), Regional Innovation Strategies: 

The Challenge for Less Favoured Regions, London: The Stationery Office. 

Rosenfeld, Stuart (1998): Technical College, Technology Deployment, and Regional Development, 

Stock-Taking Paper for International Conference on Building Competitive Regional Economies, 

Organization for Economic Cooperation and Development, Modena, Italy, May 28-29, 1998 

Roskilde Universitets Center (1995): Almenkvalificeringsprojektet. EVU-gruppen RUC. Rapport nr. 

8, 1995 

Rådet for Uddannelses og Erhvervsvejledning (1995): Etik i vejledningen: etiske retningslinier for 

uddannelses- og erhvervsvejledning. Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 

. 

S 

Schaeffer, Peter og Loveridge Scott eds.) (2000): Education for Industrial Competitiveness Small 

Town and Rural Development i Economic Development: A Case Studies Approach. Praeger 

Publishers, New York 

Schön, Donald A (2001) Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. 

Pædagogiske Linjer, Forlaget Klim 

Shapiro, Hanne et al (2000): Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 – opsamling af de første 

erfaringer. Bilag: Fokusgruppeinterview. Særtryk af Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer 

nr. 1-2000 

Shapiro Hanne, Abrahamsen Mette (2001): Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000, 2. erfaringsopsamling, 

Undervisningsministeriet. Uddannelsesstyrelsens temahæfter. 

Shapiro, Hanne (2000): Knowledge Show me the Way. Conference Proceedings, North Carolina 

Shapiro, Hanne, Christensen, Finn (1999): Pædagogisk Grundlagsnotat. Arbejdsnotat, Undervisningsministeriet 

Stasz,Cathleen Rand USA (2001): Assessing skills for work: two perspectives. Oxford Economic 

Papers 3 

Stern, D. (1992): Institutions and Incentives for Developing Work-Related Skill, pp. 149- 186 i P. 

Adler (ed) Technology and the Future of Work, Oxford University Press, Oxford. 

205

Strandgaard, Vagn, Hauen, Finn van og Kastberg, Bjarne (1998): Det samarbejdende menneske: 

Teambuilding for "Den lærende organisation". Peter Asschenfeldts nye Forlag 

Størner, Torben, Lausch. Bente (2000): Elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesstyrelsens 

temahæfteserie nr. 30-2000 

Svejgaard, Karin, et al.: Betingelser for kompetenceudvikling hos lærerne på erhvervsskolernes kursusafdelinger. 

Upubliceret artikel, DEL 

Swinth, Ole (2000): Mål og handlekompetence i erhvervsuddannelserne. Uddannelsesstyrelsens 

temahæfteserie 

T 

Taube, Karin (1999): Portfoliometoden: Undervisningsstrategi og evalueringsværktøj. Kroghs Forlag 

Tellerup, Susanne og Helms, Henrik (1999) Læring i samspil - giver mening. Uddannelsesstyrelsens 

temahæfteserie nr. 42-1999 

Tellerup, Susanne (2000): Praksislæring. Erhvervsskolernes Forlag 

Tellerup, Susanne (2000): Praksislæring - og erhvervsuddannelsesreformen, Odense, Erhvervsskolernes 

Forlag 

Tellerup, Susanne (1999): Samtale og samarbejde: En kulturel udfordring. Uddannelsesstyrelsens 

temahæfteserie nr. 41 - 1999 

Tiller, Tom (1998): Læring i hverdagen: om læreres læring. Kroghs Forlag 

U 

Ulriksen, Lars red. (1992): Almenkvalificeringsprojektet - Pespektiver på almenkvalificering. EVU 

Gruppen, Roskilde Universitet, DK 

Undervisningsministeriet (1999): Vejledningsparadigme – Notat af 17. september 1999 fra Undervisningsministeriet. 

Også kendt som ”Paradigmepapiret”. Findes på 

http://www.uvm.dk/erhverv/reform/information/Vejledningsparadigme_EUD.htm 

Undervisningsministeriet (2000): Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, LBK nr 724 af 

25/07/2000, se http://www.retsinfo.dk/index/UND/AT000373.htm 

Undervisningsministeriet (2000): Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne 

BEK nr 1228 af 18/12/2000, se http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/B20000122805-REGL 

Undervisningsministeriet (1996): Et Handlingsprogram for dansk Selvstændighedskultur. Se 

http://www.uvm.dk/gammel/plan.htm 

Undervisningsministeriet/Uddannelsesstyrelsen (1999): Fakta om erhvervsuddannelsesreform 2000. 

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 20-1999 

206

Undervisningsministeriet/Uddannelsesstyrelsen (1999): Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser. 

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 23 – 1999 

W 

Wenger, Etienne, Jean Lave (1991): Situated learning, Legitimate Peripheral Participation. Cambridge 

University Press 

Wenger, Etienne (1998): Communities of practice, learning, meaning and identity. Cambridge University 

Press, New York 

Z 

Zuboff, S (1988): In the Age of the Smart Machine: the Future of Work and Power. Basic Books, 

New York 

Å 

Ålvik, Trond et al. (1999): Kvalitet i skolen. Klim 

207

Untitled

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?