Untitled

Indholdsfortegnelse
FORORD ...........................................................................................................................................................................4
1. LÆRERTEAM – NYE ORGANISATIONSFORMER.............................................................................................7
ERFARINGER..................................................................................................................................................................7
Kongruent læringsforløb/Metalæring for medarbejdere.................................................................................................7
Lærernes pædagogiske kompetencer..............................................................................................................................9
Delprojekt b: Modeller for udnyttelse af kollegers kompetencer .................................................................................11
TEORI MED FORSLAG TIL UDMØNTNING..........................................................................................................13
Lærerkvalifikationer og kompetencer ..........................................................................................................................13
VÆRKTØJ......................................................................................................................................................................15
Begreber jeg begriber ...................................................................................................................................................15
Lærervejledning til uddannelsesbogen .........................................................................................................................16
Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau ...........................................................................17
Underviserens egen håndbog........................................................................................................................................19
2. KONTAKTLÆRERORDNINGEN...........................................................................................................................20
ERFARINGER................................................................................................................................................................20
Kontaktlærer, vejledning, læring og uddannelses- og erhvervsvejledning...................................................................20
Kongruent læringsforløb/Metalæring for medarbejdere...............................................................................................22
Uddannelsesbog (selvstændigt bilag til hovedprojektet)..............................................................................................24
Den personlige uddannelsesplanlægning for EUD-elever............................................................................................26
Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet indgangene Teknologi og kommunikation
samt Håndværk og teknik.............................................................................................................................................28
Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere om kontaktlærerfunktionen, personlig uddannelsesplan
og uddannelsesbog .......................................................................................................................................................31
Uddannelses- og erhvervsvejledningen ind i 2001.......................................................................................................33
TEORI MED FORSLAG TIL UDMØNTNING..........................................................................................................35
Lærerkvalifikationer og kompetencer ..........................................................................................................................35
VÆRKTØJ......................................................................................................................................................................37
Uddannelsesbog (bilag til hovedrapport) .....................................................................................................................37
Vejledning til kontaktlærerens arbejdsopgaver før, under og efter grundforløbet .......................................................38
Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet indgangene Teknologi og kommunikation
samt Håndværk og teknik.............................................................................................................................................39
B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller........................................................................................................................41
Begreber jeg begriber ...................................................................................................................................................43
Værktøjshåndbogen......................................................................................................................................................44
Uddannelsesbogen........................................................................................................................................................45
Lærervejledning til Uddannelsesbogen ........................................................................................................................46
Forslag til koncept for uddannelsesbog – TS Midt Samarbejdet..................................................................................47
Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau ...........................................................................48
Brug (uddannelses)-hjulet – og bliv godt kørende .......................................................................................................50
Funktions- og ansvarsfordeling for kontaktlærer og vejleder omkring eleven i grundforløbet....................................51
Uddannelsesbog ...........................................................................................................................................................52
Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ .............................................................................................................................53
Idekatalog over kontaktlærerarbejdet i forbindelse med EUD-hovedforløbene i TSØ ................................................55
Lærervejledning til uddannelsesbog.............................................................................................................................56
3. MODULISERING OG HELHEDSORIENTERING...............................................................................................57
ERFARINGER................................................................................................................................................................57
Matrix til beskrivelse af moduler, projekter og kurser i Reform 2000 .........................................................................57

Fælles planlægnings- og strukturmodel........................................................................................................................59
Rapport om fælles planlægning af grundforløbet på Teknologi og kommunikation (første afrapportering) ...............61
Hovedstadens Tekniske Skoler – Afrapportering af forsøg i 2000 med EUD-reformen på ”De 6 tekniske
Grundforløb” ................................................................................................................................................................63
- ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001..........................................................................65
Lærernes pædagogiske kompetencer............................................................................................................................68
Den pædagogiske ramme og plan for undervisningen for grundforløbene ..................................................................70
Modulisering af undervisningen i forbindelse med EUD reformen .............................................................................72
Modulisering af uddannelsesområdet, Hotel, restaurant og levnedsmiddel – med fokus på læringsstile i praksis ......74
Regnbuen, den professionelle elev i et professionelt miljø ..........................................................................................76
B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller........................................................................................................................78
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder – Rapportperspektivering..................................................80
Delprojekt b: Modeller for udnyttelse af kollegers kompetencer .................................................................................82
Organisatoriske modeller .............................................................................................................................................84
Delprojekt a: Inddragelse af elever i udarbejdelse af læringsmuligheder.....................................................................86
Delprojekt c: Elev- og læreroplevelser.........................................................................................................................88
Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet indgangene Teknologi og kommunikation
samt Håndværk og teknik.............................................................................................................................................90
Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet indgangene Teknologi og kommunikation
samt Håndværk og teknik.............................................................................................................................................93
De sidste skal også med................................................................................................................................................95
Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere om kontaktlærerfunktionen, personlig uddannelsesplan
og uddannelsesbog .......................................................................................................................................................97
Fleksibel Læring i Open Learning Centre – Midtvejsrapport.......................................................................................99
Kontinuitet i læring ....................................................................................................................................................101
Tag et VALG - gå på tværs af din erhvervsuddannelse..............................................................................................103
Evalueringsrapport “Udvikling og implementering af grund- og introduktionsforløb på en stor teknisk skole”.......105
SCENARIER .................................................................................................................................................................106
Kompetence/kompetencer ..........................................................................................................................................106
TEORI MED FORSLAG TIL UDMØNTNING........................................................................................................107
Pædagogiske intentioner og modeller ........................................................................................................................107
Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000............................................................................................................110
En beskrivelse af det pædagogiske koncept på hovedforløbet ...................................................................................112
VÆRKTØJ....................................................................................................................................................................114
Uddannelsesbog (bilag til hovedrapport) ...................................................................................................................114
Begreber jeg begriber .................................................................................................................................................115
Værktøjshåndbogen....................................................................................................................................................116
Lærervejledning til Uddannelsesbogen ......................................................................................................................119
Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle.....................................................................................................120
Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet i TS Midt..........................................................................121
Beskrivelse af model for grundforløb.........................................................................................................................122
Elevens mulige veje – Projektide ...............................................................................................................................123
Uddannelsesbog .........................................................................................................................................................125
Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ ...........................................................................................................................126
Ramme for lokal undervisningsplan, grundforløb TSØ .............................................................................................128
Lærervejledning til uddannelsesbog...........................................................................................................................129
4. PÆDAGOGIK OG LÆRINGSSTILE ...................................................................................................................130
ERFARINGER..............................................................................................................................................................130
A-Projekt om Open Learning Center..........................................................................................................................130
Delprojekt a: Inddragelse af elever i udarbejdelse af læringsmuligheder...................................................................132
Delprojekt c: Elev- og læreroplevelser.......................................................................................................................134
Delprojekt d: Klarlæggelse af medarbejderkompetencer ...........................................................................................136
Inddragelse af elever som aktive medspillere i undervisningen .................................................................................138
Læringsstile ................................................................................................................................................................140
Det åbne læringsmiljø ................................................................................................................................................142
2

Det fysiske miljø ........................................................................................................................................................144
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder – Rapportperspektivering................................................146
Ændrede læringsvilkår - nye læringsprofiler..............................................................................................................148
Åbne læringsmiljøer – med fokus på Naturvidenskabeligt Center.............................................................................150
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer.....................................................................................................152
Fleksibel Læring i Open Learning Centre – Midtvejsrapport.....................................................................................155
Udvikling af nye evalueringsformer...........................................................................................................................157
TEORI MED FORSLAG TIL UDMØNTNING........................................................................................................159
Pædagogiske intentioner og modeller ........................................................................................................................159
Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000............................................................................................................162
VÆRKTØJ....................................................................................................................................................................164
Begreber jeg begriber .................................................................................................................................................164
5. SKOLESAMARBEJDER.........................................................................................................................................165
ERFARINGER..............................................................................................................................................................165
Administrative fokuspunkter for Reform 2000 ..........................................................................................................165
Implementering af udviklingsresultater......................................................................................................................166
Den personlige uddannelsesplanlægning for EUD-elever..........................................................................................167
Statusnotat reformforsøg Tekniske Skoler Østjylland................................................................................................169
Det gode samarbejde mellem det lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskolen........................................................171
VÆRKTØJ....................................................................................................................................................................173
Begreber jeg begriber .................................................................................................................................................173
Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau .........................................................................174
Elevens mulige veje – Projektide ...............................................................................................................................176
Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet i TS Midt..........................................................................178
Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle.....................................................................................................179
BILAG 1 - KATEGORISERINGSMODEL ...............................................................................................................180
BILAG 2 – TERMINOLOGILISTE ...........................................................................................................................183
BILAG 3 – LITTERATURLISTE...............................................................................................................................198
3

Forord
Anvendelse af publikationen om skolesamarbejdernes erfaringer fra eud-forsøgene.
Erfaringsopsamlingerne om EUD-reformen, som Teknologisk Institut tidligere har gennemført for
Undervisningsministeriet, har vist, at FoU-projekterne er en væsentlig udviklingskilde for involverede
lærere og ledere. Det har dog også vist sig, at resultaterne af udviklingsprojekterne ikke i større
omfang kommer i anvendelse uden for udviklingsmiljøerne. På den baggrund har Undervisningsministeriet
bedt Teknologisk Institut om at få udviklet en systematik, som kunne give en samlet indgang
til de mange projekterfaringer, værktøjer og viden, som er resultaterne af udviklingsprojekterne
i skolesamarbejderne.
I et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og DEL er der igangsat et ambitiøst kompetenceudviklingsprojekt
på skolerne, som skal understøtte implementeringen af EUD-reformens intentioner.
Den analyse og opsamling på udviklingsprojekterne, som vi nu har gennemført, viser, hvor stor
en viden, hvor mange værktøjer, konkrete undervisningsforslag, dyrekøbte erfaringer og kreative
samarbejdsforslag, der ligger i rapporterne fra skolesamarbejdsprojekterne. Disse vil kunne inddrages
i de kompetenceudviklingsinitiativer, som der nu for alvor er ved at komme i gang på skolerne.
Hvis blot en brøkdel af denne viden kommer aktivt i spil og videreudvikles – også af andre undervisere
og ledere end de, der har været involveret i det konkrete projekt, – vil det være en væsentlig
ressourcetilførsel til kompetenceudviklingsprojektet.
Teknologisk Institut har udfærdiget en samlet oversigt over en stor del af projekterne, og i samarbejde
med Undervisningsministeriet og en følgegruppe har vi udviklet en overordnet systematik
eller ”en nøgle” til projekterne. Dette materiale giver forhåbentlig en hurtig og præcis adgang både
til rapporterne og de resultater og erfaringer, der er blevet skabt. Samtidig er der henvisninger til de
enkelte skolesamarbejdshjemmesider, såfremt f.eks. en gruppe af kontaktlærere ønsker at gå i dybden
med et bestemt udviklingsprojekt og de værktøjer, der er blevet udviklet.
Udgivelsen omfatter
Et koncentrat af de enkelte FoU-projektrapporter, som Teknologisk Institut har behandlet, sat
ind i en overordnet systematik (se Bilag 1). Projekterne omfatter alene de udviklingsprojekter,
der er blevet igangsat inden for skolesamarbejderne og som har været publiceret på skolesamarbejdernes
web-sider og har haft fokus på EUD-reformen.
En ordbog eller en terminologiliste, som også har været en komponent i flere udviklingsprojekter
(se Bilag 2).
En litteraturliste, som giver en indgang til underliggende pædagogisk teori i flere af udviklingsprojekterne
(se Bilag 3).
4

De enkelte rapporter er beskrevet på 1-2 sider, og projekterne kan findes under følgende hovedtemaer
– vurderet udfra det enkelte projekts centrale omdrejningspunkt:
1. Lærerteam – nye organisationsformer
2. Kontaktlærerordningen
3. Modulisering og helhedsorientering
4. Pædagogik og Læringsstile
5. Skolesamarbejder
Nogle af rapporterne har flere centrale temaer, og rapporterne er derfor placeret under alle hovedtemaer.
Også i indholdsfortegnelsen er rapporterne registreret under alle hovedtemaer, og det vil
derfor også være muligt at finde frem til alle temaer via indholdsfortegnelsen.
Alle projekterne er endvidere delt op i følgende projekttyper
Erfaringer
Teori med forslag til udmøntning
Værktøj
Nogle få scenarier
Erfaringsprojekterne beskriver dels de metoder, værktøjer og teoretiske overvejelser, der bliver
brugt og udviklet i projektet, dels de praktiske, konkrete erfaringer man har gjort sig undervejs i den
praktiske gennemførelse af projektet. Hvis man er interesseret i at få viden om praktiske erfaringer
og kendskab til udvikling og brug af værktøjerne, er det en god ide at søge inspiration og viden her.
Teoriprojekterne gennemgår og udlægger de teoretiske, metodiske og lovgivningsmæssige intentioner,
der ligger bag EUD-reformen. Nogle af projekterne giver forslag til, hvordan disse kan bruges i
en pædagogisk og administrativ praksis. Men enten har man ikke gennemført konkrete udviklingsaktiviteter
i projekterne - eller også beskriver rapporterne ikke erfaringer fra, hvordan disse rammer
har fungeret i praksis. Disse rapporter kan bruges til at få viden om de ideer og teorier, der ligger
bag EUD-reformen og på den baggrund få en større forståelse for reformens intentioner og udmøntning
- og i nogle tilfælde bud på, hvordan disse ville kunne omsættes til praksis.
Værktøjsprojekterne indeholder konkrete værktøjer – skemaer, programmer for kurser og workshops,
undervisningsmoduler- og planer osv. Lige til at kopiere, eller de kan bruges som ”præfabrikata”
som kan tilpasses til en specifik skoles behov..
I materialet under de enkelte hovedtemaer er erfaringsprojekterne placeret først, dernæst følger de
teoretiske og til sidst kommer værktøjsprojekterne. Det betyder, at man under hvert tema kan finde
mange forskellige former for viden - og i samme rækkefølge hver gang.
Alle erfarings- og teoriprojekterne er beskrevet efter en fælles skabelon med henblik på at læseren
hurtigt kan danne sig et overblik over projektets indhold. Projekter indeholder groft sagt følgende:
Faktuelle informationer som eksempelvis rapportnavn, web-sted og skolesamarbejde
Type af projekt, de to hovedtemaer, nøgleord eller emneord, formål osv.
Angivelse af hvilke redskaber og teorier, der var udgangspunktet for projektet
Beskrivelse af processens forløb, hvad man lærte og opmærksomhedspunkter
En oversigt over de værktøjer, der er udviklet.
5

Værktøjsprojekterne er beskrevet efter næsten samme skabelon, men i sagens natur er der ingen
beskrivelse af udgangspunktet for projektet – ej heller proces, resultater eller opmærksomhedspunkter.
Derimod ligger de konkrete værktøjer i deres fulde format.
For hvert projekt er der så vidt muligt angivet en ide til en indholdsmæssig anvendelsessammenhæng,
men der er givetvis mange flere muligheder, når erfaringer, teorier og værktøjer kommer i de
”rette brugerhænder”.
Endelig har nogle af projekterne også beskæftiget sig med terminologiudvikling og -anvendelse i
EUD-reformen. På baggrund af en oversigt over de mest anvendte termer taget fra rapporterne og
en liste, som Undervisningsministeriet tidligere har udarbejdet, er der sammenskrevet en terminologiliste,
som man kan videreudvikle på skolerne. Denne kan for eksempel fungere som introduktionsmateriale
for nye lærere.
Udgivelsen indeholder sluttelig en litteraturliste, der angiver præcise informationer om de bøger og
udgivelser, der er beskrevet, anvendt og henvist til i rapporterne.
Vi håber, at nøglen til FoU-projekterne vil medføre, at man på tværs af skoler og skolesamarbejder
vil trække på hinandens erfaringer og bygge ovenpå – og at FoU-projekternes hidtidige resultater
bliver en endnu væsentligere ressource.
God arbejdslyst
Kompetence & IT
Teknologisk Institut, August 2002
Hanne Shapiro, Lisbeth Christensen, Lisbeth Østergaard
6

1. Lærerteam – nye organisationsformer
Erfaringer
Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-230
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Kongruent læringsforløb/Metalæring for medarbejdere
http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/Kongruent%20afrap.doc
Ikke oplyst
Center for Erhverv og Uddannelse
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Konsulent Jane Jakobsen, DEL-Syd
Type
Erfaringer
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Kontaktlærerordningen
Formål
At beskrive metoder, modeller og dialogværktøjer, der kan understøtte metalæring og læringsmiljø
Anvendelsesmuligheder
Udvikling af metalæring for medarbejdere
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
David Kolb's læringscirkel
Dixon’s teori om det kollektive videnflow
Læringshistorier
Metaforer
Akantmodellen
Proces
Med afsæt i læringsteori forsøger skolerne at skabe et sammenhængende læringsmiljø, der kendetegnes
ved, at værdier og overbevisninger er internaliseret i hele organisationen samt ved, at der er
sammenhæng mellem de udviklede kompetencer.
Gennem diskussioner når skolesamarbejdet frem til nogle fælles anbefalinger, der kan fremme lærerudvikling
i åbne læringsmiljøer.
Skolerne har gode erfaringer med i praksis at anvende reflektionsmodeller, der åbner op for en selvreflektorisk
kommunikationsproces.
7

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Brug af læringshistorier og metaforer var meget anvendelige til refleksion, bearbejdning og
planlægning.
Værktøjer
Skema til brug for kongruens fokusering
Model til brug af metafor som læringshistorie
Akantmodellen
Forløbsmodel for refleksion
8

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Lærernes pædagogiske kompetencer
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Håndværk og teknik
Skive Tekniske Skole, Karen B. Jensen
Type
Erfaringer
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Modulisering og helhedsorientering.
Emneord
Kompetenceudvikling i lærerteamet/af mellemlederen
Den nye lærer- og lederrolle pædagogisk
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløbet
Helhedsorientering og faglig toning
Formål
Skive Tekniske Skole har udviklet grundforløb for indgangen Håndværk og teknik. Formålet med
dette projektet er på baggrund af analyser at igangsætte og videreudvikle undervisningens organisatoriske
tilrettelæggelse. Herunder udvikling af organisering af forskellige læringsforløb, der understøtter
projektarbejdsformen og sikrer fælles planlægning i lærerteam. På baggrund af disse erfaringer
fremstilles en model for udvikling af medarbejderkompetencer.
Anvendelsesmuligheder
Forslag til organisering af et grundforløb
Lærer i lærerteamet
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Holger Henriksen ”Samtalens mulighed”
E. og J. Jerlang ”Socialisering og Habitus”.
Erik Håkonsen ” Med ført hånd – om naturlig læring i skolen”
Steen Larsen ”Den videnskabelig skole”
9

Proces
Projektet gennemgår det teoretiske grundlag for uddannelsesreformen ved hjælp af bekendtgørelser
og udkast til bekendtgørelser om reformen suppleret af forskellige notater fra Uddannelsesstyrelsen
samt teorier og pædagogikbøger.
Projektet har endvidere udviklet et grundforløbs struktur og organisering, hvor grundforløbets obligatoriske
del består af 5 ugers grundfag, 5 ugers fælles områdefag, 5 ugers familieområdefag, 5
ugers fagspecifikke områdefag. Alle fagene søges integreret i hinanden.
Karakteristisk for grundforløbet er endvidere, at det er opdelt i mindre enheder, målene er forsøgt
gjort klare, modulerne udbydes både som valgfri, obligatoriske, påbygning og som givende dobbeltkompetence,
årskursløse og i stand til at håndtere meritoverførsel.
Projektet gennemgår lærerroller: Læreren som konsulent og vejleder, læreren i lærerteamet og giver
stikord til formidlerrollen, kontaktlæreren, procesovervågeren og inspiratoren
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
De fysiske omgivelser bærer præg af at være udformet efter andre undervisningsnormer, hvor
der nu fordres åbne planmiljøer suppleret med små grupperum, fleksible rum og muligheder for
selvstudium og IT-brug. De er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videre med udvikling af
det fysiske miljø – men det kommer til at kræve ombygning.
Det nye teamsamarbejde mellem lærerne kan let medføre kommunikations- og samarbejdsproblemer,
og der er yderligere behov for at sætte fokus på rammer, funktion, ansvar, procedure,
roller og samarbejde, refleksion og kommunikation.
Lærerrollen kræver en højere grad af opmærksomhed i forhold til fagområder, der ligger udenfor
ens eget, hvilket kan stresse den enkelte lærer. Det viser sig også, at en del af udviklingsarbejdet
er lavet af ildsjæle, der har lagt en enormt arbejde i dette.
Open Learning Centre kræver også udvikling af pædagogiske, didaktiske kompetencer og modeller.
Værktøjer
Model for afvikling af grundforløb
Stikord til indhold i ”Lærerens Uddannelsesbog”
Uddannelsesplan for lærere
10

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul
tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Delprojekt b: Modeller for udnyttelse af kollegers kompetencer
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul
tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Transport, mekanik og logistik
Henning Møller, Skjern Tekniske Skole
Geert Rønn, Aalborg Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Antal team-medlemmer
Faglig sammensætning
Rollefordeling og ansvar
Ressourceallokering og styring
Den nye lærer- og lederrolle pædagogisk
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Indgangsfaglig toning
Formål
Formålet med projektet var at afprøve team-samarbejdsmodeller for en gruppe lærere om et grundforløb
Anvendelsesmuligheder
Erfaringer med lærerteam
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
En række forskellige grundforløb
Team-nedsættelser
11

Proces
På Skjern Tekniske Skole nedsatte man et lærerteam bestående af fire lærere. Tre lærere med erfaring
fra transportområdet – heraf to lærere med IT-kompetencer og en uden IT-kompetencer - og en
maskintekniker. Desuden tilknyttede man en dansk- og en samfundslærer samt en lærer til at varetage
undervisningen i lager/logistik. Der var ca. 50 elever, og lærerne planlagde selv tids- og opgavefordeling.
Alle lærere blev kontaktlærere for en gruppe på 12-16 elever.
På Aalborg Tekniske Skole startede 180 elever og blev fordelt på tre moduler af hver 60 elever.
Aalborg afholdt endvidere et teambuilding-seminar for en gruppe lærere, der ikke havde tradition
for at arbejde sammen.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Hvis det nye lærerteam skal kunne etablere fleksible og individuelle læringsforløb, er det nødvendigt,
at opgaverne fordeles anderledes på skolerne. For eksempel at den daglige planlægning
og timefordeling flyttes fra ledelsen til teamet, at skemalægningen foregår i et tæt samarbejde,
og at mange administrative rutiner ligger hos lærergruppen såsom bestilling af materialer.
Det er vigtigt, at man hele tiden kan dække de forskellige aktiviteter: Værkstedsarbejde, EDB,
naturfag og dansk.
Det er en god ide at tage væk fra de vante omgivelser og blive rystet sammen dels af teambuilding-øvelser
og dels af fælles formuleringer af mål, planer, værdier osv.
Værktøjer
Uddannelsesplaner for forskellige grundforløb
Bedømmelsesoversigt/plan
Aktivitetsafregningsskema
Bedømmelsesskemaer
Skema til den personlige uddannelsesplan
Meritskema
Oversigt over lærerteam
12

Teori med forslag til udmøntning
Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Lærerkvalifikationer og kompetencer
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Ingen specifik
Ikke oplyst
Type
Teori med forslag til udmøntning
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Kontaktlærerordningen
Emneord
Den nye lærer- og lederrolle pædagogisk
Administrative/planlægningskompetencer
Samspil: Lærerteamet- lærergruppen
Kompetenceudvikling for kontaktlæreren
Formål
Formålet med projektet var at analysere reformens strukturelle og pædagogiske indhold for at afdække
faglærernes nye roller og det deraf afledte kompetencebehov. Dernæst at give et forslag til et
projektlederkursus, der kunne bibringe lærerne nye typer kompetencer.
Anvendelsesmuligheder
Konkret kursusforløb til kompetenceudvikling af lærere.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
En kvalifikationsmatrix, der giver et billede af, hvilke personlige, almene og teknisk faglige
kvalifikationer, lærerne bør have
En begrebsafklaring af lærernes forskellige roller.
Kvalifikationsanalyse
13

Proces
Projektgruppen har foretaget en begrebsafklaring af kompetencer kontra kvalifikationer og opstillet
fremtidens lærerroller: Kontaktlæreren, formidleren, konsulenten, procesovervågeren og inspiratoren.
Den har ligeledes foretaget en kvalifikationsanalyse af de forskellige roller og opstillet kvalifikationskrav.
Projektgruppen har afslutningsvist foreslået to kursusforløb:
1. Projektstyringskursus, der er et ””action learning”” forløb bestående af kursus og opfølgningsmoduler
med konkret projektudviklingsarbejde ind imellem.
2. Et teambuilding-forløb.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Ingen af kurserne er i skrivende stund afprøvede, men projektgruppen foreslår, at kurserne gennemføres
som et pilotprojekt, og at det er lærere fra de forskellige indgange, der deltager og
implementerer det lærte i de afdelinger, de kommer fra.
Værktøjer
Projektstyringskursus baseret på ”action learning” med projektudvikling ind imellem
Teambuilding forløb
14

Værktøj
Hovedprojektnavn Regionalt videns- og erfaringsprojekt for lærere om kontaktlærerfunktionen,
personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
www.adresse
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
Underprojektnavn Begreber jeg begriber
www.adresse
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/begreber.html
Projektnummer 1999-2534-269
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Ikke oplyst
Region Sjælland
Alle
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Lærerteam og nye organisationsformer.
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Den pædagogiske værktøjskasse
Emneord
Dækker de fleste begreber inden for EUD-reformen
Formål
At give lærere/elever en ordliste over de vigtigste begreber inden for EUD-reformen.
Anvendelsesmuligheder
Ord og begreber i EUD-reformen – introduktion for nye lærere.
Værktøjer
Gloser/ordliste
15

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Fra vejledning til udvikling – projektide
www.tsmidt.dk/fou.htm
Lærervejledning til uddannelsesbogen
http://www.tsmidt.dk/doc/Lærervejledning%20til%20uddannelsesbogen.
doc
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange på grundforløbet
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Kompetenceudvikling for kontaktlæreren
Brug af uddannelsesbog
Kontaktlærerens værktøjskasse
Formål
Lærervejledningen skal være lærerens redskab til at få bedre kendskab og forståelse for den enkelte
elev. Den er ligeledes en mulighed for at få overblik over lærerrollen og de opgaver, som følger
elevens opfyldelse af den individuelle uddannelsesplan.
Ideer
Uddannelsesbogen i praksis.
Værktøjer
Lærervejledning til uddannelsesbogen.
Nøgleord:
Personlige data
Informationer om skolen, skolepapirer, virksomhedspapirer
Katalog over grundforløbets moduler og projekter
Den personlige uddannelsesplan
Forslag til samtaleark (generel samtale, fravær, afdækning, evaluering og opsamling/konklusion,
elevens personlige uddannelsesplan)
16

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Fra vejledning til udvikling – projektidé
www.tsmidt.dk/fou.htm
Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau
http://www.tsmidt.dk/doc/PÆDAGOGISKEOGADMINISTRATIVENIV
EAU.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Kontaktlærerordningen
Skolesamarbejder
Emneord
Formål
Organisering af lærerteam, samspil mellem lærerteam og ledere, kompetenceudvikling i lærerteamet.
Lærerteamets værktøjskasse.
Organisering af kontaktlærerordningen, samspil. Kontaktlærerens værktøjskasse.
Lærersamarbejde, værktøjskasse
Pædagogisk/administrativt niveau: At sikre en hurtigt og effektiv sagsbehandling.
Forslag til vejledernetværk i TS Midt: At nedsætte en gruppe på tværs af skoler i TS Midt samarbejdet
for at sikre et fortsat samarbejde, sammenhæng i uddannelsesudbudet og kendskab til
hinandens uddannelser.
At udarbejde idekatalog til kontaktlærerkursus/introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet
Anvendelsesmuligheder
Værktøjskasse for kontaktlæreren.
Værktøjer
Forslag til fordeling mellem pædagogiske administrative niveau: Grænseflader, kontaktlæreren,
vejlederen.
Forslag til vejledernetværk i TS Midt: Deltagere, mødeaktivitet, indhold/opgave, tidsforbrug
Forslag til kontaktlærerkursus/indhold: Samtaleteknik, evalueringsforløb, mødeplanlægning,
metalæring, IT, uddannelsesforløbet, teamarbejde, erhvervsskolereformen.
17

Forslag til idekatalog til introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet, herunder diverse
skemaer
18

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Fra formidler til processer
www.tsmidt.dk/fou.htm
Underviserens egen håndbog
http://www.tsmidt.dk/doc/nyUnderviserens%20egen%20håndbog.doc
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
For lærere på alle indgange på grund- og hovedforløb
Horsens Tekniske Skole, Vejle Tekniske Skole, Grindsted Erhvervsskole
Fredericia/Middelfart Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Emneord
Organisering af lærerteam
Kompetenceudvikling i lærerteamet
Samspil mellem lærerteam og leder/ere
Evaluering og kvalitetsudvikling i lærerteamet
Lærerteamets værktøjskasse
Formål
At beskrive forandringer i lærerrollen og det teamarbejde, som nødvendigvis må komme som følge
af reformen. Det færdige produkt skal kunne bruges af lærere ved erhvervsskolerne. At lære læreren
at kende sin egen læringsstil for at kunne planlægge undervisningsforløb for elever med forskellige
læringsstile. På samme måde er det nødvendigt med teamarbejde, da man vil se team på tværs af
skolerne. Bogen er derfor tænkt som en værktøjskasse for den enkelte lærer eller for et team af lærere
således, at læreren/teamet kan vælge fra kassen og bruge det, der passer for læreren bedst i situationen.
Anvendelsesmuligheder
At arbejde med nye lærerroller.
Værktøjer
Værktøjskasse/håndbog omhandlende følgende emner:
Lærerrollen samt opgaver og test
Ændrede lærerroller
Retning, rammer og regler i teamet
Opbygning af team samt opgaver og test
19

2. Kontaktlærerordningen
Erfaringer
Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Kontaktlærer, vejledning, læring og uddannelses- og erhvervsvejledning
http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/CEU%20Afrapportering%202.doc
1999-2534-230
Ikke oplyst
Center for Erhverv og Uddannelse
Ikke oplyst
Udviklingschef Jens Høffner, Herning Tekniske Skole
Projektleder Susanne Christensen, Kolding Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Kontaktlærerordningen, ansvarsfordeling
Formål
At udvikle metoder og værktøjer til identifikation af læringsstile samt at udforme konkrete værktøjer
såsom skemaer til kontaktlærerens arbejde.
Anvendelsesmuligheder
Vejledning i praksis
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Der blev nedsat en kontaktlærergruppe bestående af vejledere og kontaktlærere fra de forskellige
skoler i skolesamarbejdet. Gruppen havde til opgave at koordinere indsatsen på kontaktlærerområdet.
Bloom’s kognitive taksonomi
Proces
Tidspres gjorde, at gruppen valgte at indlede samarbejdet med udarbejdelse af konkrete kontaktlærerredskaber.
Udarbejdelsen af materialerne er sket i en proces, hvor skolerne sideløbende har anvendt
foreløbigt materiale. Gennem erfa-møder mellem kontaktlærerne er materialet løbende blevet
evalueret og revideret. Skolerne har i anvendelsen af værktøjerne tilpasset dem til den enkelte skole
samt suppleret med selvudviklet materiale.
20

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Kontaktlærerhåndbogen skal ikke have karakter af en kogebog, men give mulighed for inspiration
til videreudviklingen af kontaktlærerarbejdet.
Vejledning skal opfattes som en helhed, der hænger sammen for den enkelte elev. Det er derfor
afgørende, at erhvervs- og uddannelsesvejledere, kontaktlærere og lærere i fællesskab udarbejder
rammer for vejledningen.
Værktøjer
Uddannelsessamtale
Uddannelsesplan for grundforløbet
21

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-230
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Kongruent læringsforløb/Metalæring for medarbejdere
http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/Kongruent%20afrap.doc
Ikke oplyst
Center for Erhverv og Uddannelse
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Konsulent Jane Jakobsen, DEL-Syd
Type
Erfaringer
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Kontaktlærerordningen
Formål
At beskrive metoder, modeller og dialogværktøjer, der kan understøtte metalæring og læringsmiljø
Anvendelsesmuligheder
Udvikling af metalæring for medarbejdere
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
David Kolb's læringscirkel
Dixon’s teori om det kollektive videnflow
Læringshistorier
Metaforer
Akantmodellen
Proces
Med afsæt i læringsteori forsøger skolerne at skabe et sammenhængende læringsmiljø, der kendetegnes
ved, at værdier og overbevisninger er internaliseret i hele organisationen, samt ved at der er
sammenhæng mellem de udviklede kompetencer.
Gennem diskussioner når skolesamarbejdet frem til nogle fælles anbefalinger, der kan fremme lærerudvikling
i åbne læringsmiljøer.
Skolerne har gode erfaringer med i praksis at anvende reflektionsmodeller, der åbner op for en selvreflektorisk
kommunikationsproces.
22

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Brug af læringshistorier og metaforer var meget anvendelige til refleksion, bearbejdning og
planlægning.
Værktøjer
Skema til brug for kongruens fokusering
Model til brug af metafor som læringshistorie
Akantmodellen
Forløbsmodel for refleksion
23

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-83
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen
http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default-udvalg.htm
Uddannelsesbog (selvstændigt bilag til hovedprojektet)
http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default-udvalg.htm
Ikke oplyst
Hovedstadens Tekniske Skoler
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Frederiksberg/Gladsaxe Tekniske Skole:
Finn Andersen, Lisbeth Højdal, Annemette Kanstrup Kjærulf
Lise Lorentzen, Benny Wielandt
Type
Erfaringer
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Brug af uddannelsesbog og uddannelsesplan
Modeller for kontaktlærer
Samspil uddannelses- og erhvervsvejleder
Formål
Udvikling og afprøvning af værktøjer i tilknytning til elevernes personlige uddannelsesplan samt at
udvikle modeller for samarbejdet mellem skolens kontaktlærere og uddannelses- og erhvervsvejledere.
Anvendelsesmuligheder
Kontaktlærerens samtaleerfaringer
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Vejledningserfaringer
Kontaktlærerens samtaleerfaringer
Proces
Ud fra vejledningserfaringer blev et skema til første uddannelsessamtale udviklet således, at det
indeholdt alle de aspekter, der kunne have relevans i forbindelse med fastlæggelse af elevernes uddannelsesforløb.
Da skemaet ikke benyttede en logik, som alle var enige i, var det nødvendigt at
supplere med en vejledning.
Erfaringsmæssigt viste det sig, at det ikke var alle kontaktlærere, der egnede sig til at gøre brug af
skemaerne. Derfor blev der udarbejdet en alternativ huskeseddel, som kontaktlærerne kunne vælge
at benytte i stedet for. Såvel skema som huskeseddel blev afprøvet og efterfølgende revideret.
24

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Kontaktlæreren må være opmærksom på formålet med den enkelte elevsamtale og gennem
samtalen delagtiggøre eleven heri.
Ved at vurdere hvilken samtalevinkel, der passer bedst til den enkelte samtale, kan kontaktlæreren
blive opmærksom på formålet med samtalen.
Skemaerne var gode til at få samtalen tilbage “på rette vej”, hvis de “røg af sporet”. Herudover
sikrede de, at man kom omkring de vigtigste punkter.
Værktøjer
Modeller for organisering af kontaktlærerfunktionen på grundforløbet
Huskeseddel til første uddannelsessamtale
Skema til første uddannelsessamtale samt vejledning hertil
Tanker før samtalen
Samtalens formål og indhold
25

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Den personlige uddannelsesplanlægning for EUD-elever
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Ikke oplyst
Nordregionen
Teknologi og kommunikation
Håndværk og teknik
Poul Edmund Nielsen, Lene Mark, Ulla Bach Jensen, Karen B. Jensen
Type
Erfaringer
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Skolesamarbejder
Emneord
Personlig uddannelsesplan
Samspil: Lærerteamet- lærergruppen, uddannelses- og erhvervsvejleder
Kompetenceudvikling for kontaktlæreren
Undervisning i lærestile
Implementering af elevplan
Lærersamarbejder
Formål
Projektets formål var at udvikle en model for afklaring og opdatering af personlige uddannelsesplaner,
en model, der kan danne grundlag for kommunikation mellem elev, kontaktlærer, vejleder og
lærerteam. Et bud på en opkvalificeringsstrategi for lærere således, at de kan vejlede i personlig
uddannelsesplanlægning, og endelig en afdækning af metoder til at kunne håndtere specielt forskellige
grupper af svage elever.
Anvendelsesmuligheder
Brugervenlige redskaber i form af ”uddannelsesplan”, evalueringsmodeller og bud på kontaktlærerfunktionen
sat op overfor lærer-, uddannelsesleder- og vejlederrollen.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Organisationsmodel for det regionale og lokale samarbejde
Forskellige skemaer og metoder, der kan støtte kontaktlærerne i arbejdet med eleverne og de
personlige uddannelsesplanlægningssamtaler
26

Proces
Projektet startede med at samle en projektgruppe på 14 lærere – to fra hver skole, og der blev lavet
en organisering lokalt og regionalt. Mål og metoder blev defineret. Fokus for projektet var kontaktlærerfunktionen.
og i evalueringsrapporten defineres indhold, metoder, samtaletyper, afgrænsning
til andre funktioner på skolerne, metoder til ”at lære eleverne at lære” osv. i forhold til denne.
Kontaktlærerne blev tilknyttet mellem 10 og 12 elever i forsøgsperioden, og der blev udviklet en
lang række værktøjer og metoder, som lærerne afprøvede i praksis.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Det har været vanskeligt at få elevens personlige uddannelsesplanlægning til at fungere optimalt
– der bør arbejdes med en forståelse for forskellen mellem på den ene side en personlig uddannelsesplanlægning
og på den anden elevernes individuelle projektvalg, arbejdsform, læringsmetoder
osv.
Ved indførelsen af uddannelsesplanen, kontaktlærerfunktionen og personlige samtaler har flere
elever end sædvanlig valgt matematik på højere niveau end det obligatoriske.
Værktøjer
En aktivitetsplan for, hvordan en uddannelsesplan kan fungere
En model for funktionsopdeling i forhold til elevens uddannelsesforløb – hvem bidrager med
hvad?
Et uddannelsessamtaleskema
Et aftaleskema til projektvalg og valg af kursusfag
Et tjekskema
En logbog
Et skema til evaluering af projektforløb
Samtaleskema til planlægning af det videre uddannelsesforløb
Et skema der viser udviklingsprojektets resultater og erfaringer med kontaktlærerfunktionen og
uddannelsesplaner.
En bilagsrapport, hvor alle projektets udviklede værktøjer og redskaber er samlet.
27

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer EUD 17
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet
indgangene Teknologi og kommunikation samt Håndværk og teknik
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Håndværk og teknik
Forfattere/
kontaktpersoner
Mogens Rosenbeck, Aalborg Tekniske Skole
Anders Munck Hansen, EUC-Nord (Frederikshavn)
Finn Henriksen, EUC-Nord (Hjørring)
Erik Sørensen, Nordvestjysk Uddannelsescenter
Karen B. Jensen, Skive Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Kontaktlærerordningen
Emneord
Organisering af grundforløb
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Personlig uddannelsesplan
Elevplan
Kompetenceudvikling for kontaktlærere
Udvikling af elevens valgkompetence
Formål
Formålet med projektet var at udvikle og afprøve forskellige modeller for fleksible grundforløb inden
for Håndværk og teknik, at få erfaringer med og metoder til de nye lærerroller, at udvikle metoder
til at kunne gennemføre individuelt målrettede læringsforløb, at opstille modeller for hvordan
skolesystemet og skiftet mellem de enkelte skoler kan gøres mere fleksibelt for den enkelte elev og
endelig at eksperimentere med læringsformer, der udvikler elevernes beslutningskompetencer og
studieegnethed.
Anvendelsesmuligheder
Konkret afprøvning af grundforløb, der giver mange redskaber, metoder og erfaringer
28

Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Hjemmeside til styring af reformen
Projektet tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens paragraffer, der blandt andet omhandler
kravene til udvikling af elevernes personlige og organisatoriske kvalifikationer.
Desuden bekendtgørelsens intentioner om modulisering.
Definition af moduler, målepinde, læringsaktiviteter
Proces
Der blev etableret en regional projektgruppe, der bestod af lærere fra de forskellige skoler og forskellige
lokale grupper, der skulle gennemføre forsøgene. Det blev endvidere nedsat en gruppe observatører,
der dels skulle rådgive i udviklingsfasen af projektet og dels sikre implementering af
erfaringer på skolerne. Projektet etablerede endvidere en fælles hjemmeside, der skulle styre informationsflowet
mellem deltagerne.
Projektgrupperne på skolerne afprøvede forskellige modeller for grundforløb, kontaktlærerne udviklede
og afprøvede en lang række skemaer til brug for elevsamtaler – planlægning af den personlige
uddannelsesplan sammen med eleverne, diverse evalueringer osv., og fik erfaringer med uddannelsesbogen.
Samspillet mellem forskellige aktører – kontaktlærer – studievejleder blev ligeledes
afprøvet, og der blev udviklet metoder hertil. Meritoverførsel og opstilling af kompetencemål
og evalueringer af forløb og planlægning blev ligeledes gennemført.
Projektet har endvidere gennemført interview med en række virksomheder, der mangler information
om den nye reform og viden om, hvad eleverne kan, hvordan samarbejde skole-virksomheder kan
etableres, hvordan skolebogen fungerer osv.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Hjemmesiden fungerede godt i forhold til en effektiv informationsudveksling mellem deltagerne,
mens ”rummet” for erfaringsudveksling ikke blev brugt i væsentlig grad. Det er en god ide
at oprette et konferencerum til de enkelte grupper, hvor de har mulighed for udveksle erfaringer
inden for gruppen.
Ved planlægning af hjemmesiden er det en god ide at tænke i målgrupper således, at brugerne
kan søge målrettet på de informationer, der er relevante
De fleste er enige om, at kontaktlærerfunktionen er vigtig og brugbar i reformen, men der er
meget forskellige holdninger til, hvordan funktionen opfattes og udfyldes. En omfattende debat
og fælles beskrivelse af denne funktion er nødvendig i den videre udvikling.
Uddannelsesbogen fungerede meget forskelligt. Halvdelen af eleverne havde ikke brugt den,
mens den anden halvdel mente, at den gjorde studiet mere seriøst. Både lærere og elever skal
lære at arbejde med bogen således, at den virkelig bliver brugt til synliggøre de mange valgmuligheder
og få disse prioriteret i forhold til den enkelte elev.
Projektet beskriver forskellige udviklingsfelter for skolerne før reformen er tilstrækkelig implementeret:
1. Der bør investeres i fysiske rammer, der kan håndtere fleksible læringsformer.
2. Der bør arbejdes med mental afklaring og kompetenceudvikling hos lærerne. Mange er motiverede
for at kunne fungere med de mange nye krav, men det kræver dels pædagogisk udvikling
og dels et tidsstyringssystem, der tager højde for det enorme arbejdspres, der placeres
på lærerne i forhold til de nye krav.
3 Det vigtigt, at de organisatoriske forhold tilpasses reformen således, at den i tilstrækkelig
grad understøtter lærere og ledere.
29

4 Der bør etableres en højere grad af erfaringsudveksling og videndeling mellem lærere på de
forskellige skoler således, at erfaringer, metoder værktøjer osv. spredes, bruges og implementeres.
Værktøjer
Fagplan for grundforløbet Håndværk og teknik
Model for afvikling af grundforløb
Model for et Open Learning Center
Model for organisering af elever og lærerteam
Eksempel på plan for matematikundervisning, der angiver klare kompetencemål
Fagfordelingsnøgle til udarbejdelse af projekter
Skema over de forskellige faser i projektarbejdsformen
Forskellige skemaer til brug for selvevaluering, lærerevaluering, evalueringsplaner, teamevaluering
osv.
Skema til og indhold af uddannelsessamtaler
Skema til afdækning af arbejds- og studievaner
Logbog
Test af læringsstil
Forslag til læreruddannelse
Beskrivelse af et læringsprojekt: Standerlampe
30

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Projektnummer
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere
om kontaktlærerfunktionen, personlig uddannelsesplan og
uddannelsesbog
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
Projektet fungerer som paraplyprojekt for følgende projekter
(se disse):
Fra klasselærer til kontaktlærer – en nøgleperson i orkanen
øje
De sidste skal også med
Team – hvordan er den nye lærerrolle
Kontinuitet i læring
Begreber jeg Begriber
Ikke oplyst
Region Sjælland
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Kontaktlærerordningen
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Helhedsorientering og faglig toning
Kontaktlærerens værktøjskasse
Formål
Projekts formål er at gennemføre erfaringsudveksling mellem lærere og uddannelsesplanlæggere
inden for følgende områder:
Tutor/kontaktlærer begrebet
Elevens personlige uddannelsesplan
Elevens uddannelsesbog
Herudover er hensigten med projektet at udvikle et samarbejde mellem skolerne omkring grundforløbet
for at fremme fleksibilitet og tværfaglighed.
Anvendelsesmuligheder
Erfaringer med tværskolevidenformidling.
31

Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Seminarer
Elektronisk erfaringsbase
Proces
Projektet fungerer som paraplyprojekt for skolernes sideløbende lokale reformprojekter. Gennem en
elektronisk database er erfaringer løbende blevet videreformidlet. Sideløbende er der blevet afholdt
spredningsseminarer, hvor såvel erfaringer som pædagogiske problemstillinger har været omdrejningspunktet.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Holbæk Tekniske Skole har organiseret kursustimer, så de bliver udbudt to gange om ugen, og
det er så op til eleverne at melde sig til. Det har øget elevernes motivation, og man overvejer at
lave forelæsninger for mange elever, så der kan frigives lærerkræfter til værkstedet.
Når eleverne ikke deltager i undervisning, er de beskæftigede med projekter i værkstedet. Lærerne
synes, at det er hårdt men sjovt. Det kræver dog et vist volumen af elever for, at denne
metode skal lykkes.
Organiseringen af ”valgfri del og påbygning” er sket udfra to modeller. Enten er de afviklet
som hele valgfri moduler eller som enkelte fag, der tages samtidig med grundforløbet, så eleverne
er fraværende i projektarbejdet nogle timer om ugen. I forbindelse med anvendelsen af
den sidste metode er det vigtigt, at fagene går på tværs af indgangene, da det ellers kan være
problematisk, hvis skolen ikke udgør en samlet fysisk enhed.
Værktøjer
Lærerskema til evaluering af kontaktlærerordningen
Elevskema til evaluering af kontaktlærerordningen
Funktionsbeskrivelse for kontaktlærere
Vejledning til uddannelsessamtaler
Personlig uddannelsesplan
Uddannelsesbog
Oversigt over begreber udarbejdet i forbindelse med reformen ”Begreber jeg begriber”.
32

Hovedprojektnavn Uddannelses- og erhvervsvejledningen ind i 2001
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
http://www.regionsjaelland.dk/fou_o.html
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Region Sjælland
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Formål
At arbejde med at kortlægge fremtiden for uddannelses- og erhvervsvejledningen set i lyset af kontaktlærerens
rolle
Anvendelsesmuligheder
Uddannelses- og erhvervsvejledning fremover. Case eksempler med vejledningsfaglige problemstillinger.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Egne erfaringer
Nye teorier og modeller for vejledning
Lov om uddannelses- og erhvervsvejledning
Bekendtgørelsen om uddannelses- og erhvervsvejledning på erhvervsskolerne
Foredrag om kompetenceudvikling
Workshops
Proces
Med afsæt i teori og erfaringer fra skolerne opstilles forskellige modeller for vejledningen. Skolerne
kommer med hver deres bud på, hvorledes vejledningen kan organiseres. Gennem elevcases eksemplificeres
centrale vejledningsfaglige problemstillinger, og scenarier for løsninger på problemstillingerne
skitseres.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Vejlederne må regelmæssigt kommunikere indbyrdes såvel som med skolens ledelse.
Det anbefales, at samtlige vejledere er skemafri samtidig én gang ugentligt. Tidsrummet kan
bruges til fællesmøder og til at arbejde i mindre ad hoc grupper på tværs af afdelingerne.
33

Værktøjer
Ansvar og samarbejdsflader vedrørende elevservicering
Organisationsmodel for vejledningscentret
Oversigt over vejledningsopgaver
34

Teori med forslag til udmøntning
Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Lærerkvalifikationer og kompetencer
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Ingen specifik
Ikke oplyst
Type
Teori med forslag til udmøntning
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Kontaktlærerordningen
Emneord
Den nye lærer- og lederrolle pædagogisk
Administrative/planlægningskompetencer
Samspil: Lærerteamet- lærergruppen
Kompetenceudvikling for kontaktlæreren
Formål
Formålet med projektet var at analysere reformens strukturelle og pædagogiske indhold for at afdække
faglærernes nye roller og det deraf afledte kompetencebehov. Dernæst at give et forslag til et
projektlederkursus, der kan bibringe lærerne nye typer kompetencer.
Anvendelsesmuligheder
Konkret kursusforløb til kompetenceudvikling af lærere.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
En kvalifikationsmatrix, der giver et billede af, hvilke personlige, almene og teknisk faglige
kvalifikationer, lærerne bør have
En begrebsafklaring af lærernes forskellige roller.
Kvalifikationsanalyse
35

Proces
Projektgruppen har foretaget en begrebsafklaring af kompetencer kontra kvalifikationer og opstillet
fremtidens lærerroller: Kontaktlæreren, formidleren, konsulenten, procesovervågeren og inspiratoren.
Den har ligeledes foretaget en kvalifikationsanalyse af de forskellige roller og opstillet kvalifikationskrav.
Projektgruppen har afslutningsvist foreslået to kursusforløb:
1. Projektstyringskursus, der er et ”action learning” forløb bestående af kursus og opfølgningsmoduler
med konkret projektudviklingsarbejde ind imellem.
2. Et teambuildingsforløb.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Ingen af kurserne er i skrivende stund afprøvede, men projektgruppen foreslår, at kurserne gennemføres
som et pilotprojekt, og at det er lærere fra de forskellige indgange, der deltager og
implementerer det lærte i de afdelinger, de kommer fra.
Værktøjer
Projektstyringskursus baseret på ”action learning” med projektudvikling ind imellem
Teambuilding forløb
36

Værktøj
Hovedprojektnavn Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-83
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default-udvalg.htm
Uddannelsesbog (bilag til hovedrapport)
http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default-udvalg.htm
Ikke oplyst
Hovedstadens Tekniske Skoler
Alle indgange på Frederiksberg/Gladsaxe Tekniske Skole
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordning
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Del af ”Værktøjskassen” i projektet ”Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen”.
Anvendelsesmuligheder
Uddannelsesbogen i praksis.
Værktøjer
Uddannelsesbogen indeholder følgende afsnit:
Uddannelsesplan (f.eks. planen, evt. ændringer af plan, mål for modulerne i grundforløbet, uddannelsesplan
fra Folkeskolen mv.)
Samtaler og aftaler med kontaktlærere og vejledere (f.eks. kontaktlæreropgaver, vejlederopgaver,
samtaler og aftaler)
Skolepapirer (f.eks. modulbeviser og eksamensbeviser, skolevejledninger, meritblanket)
Virksomhedspapirer (f.eks. uddannelsesaftaler, praktikplan, praktikerklæringer, uddannelsens
indhold, lærlingebestemmelser, løn- og arbejdsforhold, branche- og virksomhedsoplysninger,
praktikpladssøgning, anbefalinger)
Om skolen (f.eks. skolens afdelinger, andre grundforløb og hovedforløb, undervisningsplan for
grundforløbet/uddannelsen, lektiecafé, elevråd)
Generelle regler og bestemmelser (f.eks. arbejdsmiljø, forsikringsforhold, SU-brochure)
Valgfri undervisning og påbygning
37

Hovedprojektnavn Vejledning til kontaktlærerens arbejdsopgaver før, under og
efter grundforløbet
www.adresse
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektb
eskrivelser.asp
Projektnummer FoU, EUD 07
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
Nordregionen
Ingen specifik
Forfattere/
kontaktpersoner
Bodil Jørgensen, Holstebro Tekniske Skole
Hans Uhd Jacobsen, Skjern Tekniske Skole
Kirsten Fogh Jørgensen, EUC Midt
Kirsten Andersen, Struer Erhvervsskole
Karsten Holm Sørensen, DEL, Nord
Type
Værktøj, vejledningsbog
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Kontaktlærerens ”bagland”
Modeller for kontaktlæreren
Personlig uddannelsesplan.
Formål
Formålet med værktøjet er at give kontaktlærerne værktøjer, metoder, temaer og stikord til at kunne
udfylde kontaktlærerrollen fra den første samtale med eleven og til kontakten under praktikopholdet.
38

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer EUD 17
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet
indgangene Teknologi og kommunikation samt Håndværk og teknik
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Teknologi og kommunikation
Forfattere/
kontaktpersoner
Gerda Mariager, Aalborg Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Kontaktlærerordningen
Emneord
Organisering af grundforløb
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Personlig uddannelsesplan
Kompetenceudvikling for kontaktlærere
Udvikling af elevens valgkompetence
Formål
Formålet med projektet var at udvikle og afprøve forskellige modeller for fleksible grundforløb. At
få erfaringer med og metoder til de nye lærerroller. At udvikle metoder til at kunne gennemføre
individuelt målrettede læringsforløb. At opstille modeller for, hvordan skolesystemet og skiftet
mellem de enkelte skoler kan gøres mere fleksibelt for den enkelte elev og endelig at eksperimentere
med læringsformer, der udvikler elevernes beslutningskompetencer og uddannelsesparathed.
Anvendelsesmuligheder
Fleksibelt skift mellem skolemiljøer.
Organisatorisk og pædagogisk understøttelse af elevernes ”lære at lære” kvalifikationer.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Skema der viser uddannelser og fag i den erhvervsfaglige indgang Teknologi og kommunikation
En række modeller for undervisningen på et grundforløb
39

Proces
I udviklingsprojektet deltog fire skoler, der alle tilbyder grundforløb inden for indgangen samt tilbyder
forløb inden for 2-3 familier: 1. Strøm og proces, Kreative medieuddannelser og Teknisk grafisk.
Alle skolerne startede udviklingsforløbet med projektorganiseret undervisning, men gik væk
fra modellen og startede i stedet med undervisning i grundfag og områdefag - undervisningsmetoden
var dels kursusundervisning og dels projektarbejde. Alle skolerne gjorde erfaringer med forskellige
fleksible grundforløbsmodeller, nye lærerroller, uddannelsesbøger, professionelle elevlærersamtaler,
teamsamarbejde og administration af reformen.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Projektevalueringen videregiver en lang række erfaringer, men her er blot udvalgt nogle enkelte:
Erfaringer viser, at der er tendens til at kaste eleverne ud i for store projekter, som de har vanskeligt
ved at håndtere. Det er en god ide at starte med undervisning i grundfag og områdefag -
både som kursusundervisning og projektarbejde.
Eleverne er vant til folkeskoleundervisning og bør langsomt introduceres til en mere selvstændig
læringskultur.
De moduler, der tilbydes, bør ligeledes være præcist beskrevet således, at eleverne kan gennemskue,
hvad de lærer og hvilket niveau, de lander på.
Værktøjer
Undervisningsmodeller for grundforløb (Strøm og proces, Kreative medieuddannelser)
Et typisk arbejdsskema for en uge
En spørgeramme, der blev brugt til at indhente erfaringer fra de involverede lærere
En modulguide for ”Betjening af måleinstrumenter”
Forskellige elevopgaver
Et modulbevis
Matrix til brug for beskrivelse af modulforløbene
Ugerapportskema
40

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Teknisk grundforløb
Forfattere/
kontaktpersoner
EUC-Nord: Henrik Poulsen, Bjarne V. Løth, Poul Edmund Nielsen, Johannes
Badsberg
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Kontaktlærerordningen
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Årskursløshed
Modeller for kontaktlærer - elevsamtaler, personlig uddannelsesplan, udvikling af elevens valgkompetence
Formål
Formålet med projektet var at udvikle forskellige modeller for grundforløb, for afklarede og uafklarede
elever for at mindske frafald.
Anvendelsesmuligheder
Forslag til grundforløbsmodeller af varierende længde. Et eksempel på vejledningsforløb.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Grundig information til eleverne gennem et introduktionsmøde, hvor forældrene også deltager.
Planlægningssamtale, hvor eleven med vejledning sammensætter sin elevplan på baggrund af
identifikation af kvalifikationer inden for det tilbudte grundforløb
Brug af vejledningsforløb og kompetenceopbygning i grundforløb – varighed mellem 20-60
uger
Proces
Grundforløbet blev planlagt, informationsmøde for nye elever afholdt, og eleverne deltog i en
planlægningssamtale før skoleforløbet. Elevplaner blev planlagt. Grundforløbet var på de ”sædvan-
41

lige” 20 uger, men der er også et eksempel på et forløb, der strækker sig over 30 uger. Der blev ligeledes
planlagt et vejledningsforløb på 10 uger.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
En stor del af eleverne valgte en grundforløbsmodel af 30 ugers varighed, som gav mulighed
for at prøve forskellige indgange eller flere projekter inden for samme indgang. For de beslutningsdygtige
elever var forløbet for langt, og der forekom ofte gentagelser i projekterne, fordi
der var for lidt fokus på, hvad eleverne lærte undervejs.
De elever, der ikke nåede målene, skulle have udvidet undervisningstiden, og denne differentiering
og fokus på den enkelte elevs behov gav erfaring i at håndtere elever individuelt i stedet for
som ”en klasse”.
Lærerne havde en bred funktion i og med, at de arbejdede i tværfaglige team, projektorienteret
og fungerede som vejledere. Eleverne udformede deres egen elevplan og arbejdede med deres
egen metalæring via punktvis evaluering.
En tredjedel af eleverne skifter uddannelsesvalg i løbet af grundforløbet, men skiftet sker ofte
til uddannelsesinstitutionens øvrige uddannelser.
Kun få elever har brug for at gennemføre uddannelsesrettede områdefag i et 5 ugers modul i en
bestemt periode, så dette bør primært planlægges i forhold til de få elever, der har brug for det.
En god ide er at udvikle en grundforløbsmodel, som giver eleverne mulighed for at prøve forskellige
indgange eller prøve forskellige typer projekter inden for den samme indgang. 30 ugers
forløb er passende, men kan dog blive for langt for de afklarede elever.
Værktøjer
Punkter til informationsmøde
Spørgeskema til brug for den første planlægningssamtale mellem elev og kontaktlærer
Grovskitse af kontaktlærerfunktionen
Forskellige grundfagsmodeller også indeholdende vejledningsforløb og kompetenceopbygning
42

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-269
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Regionalt videns- og erfaringsprojekt for lærere om kontaktlærerfunktionen,
personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
Begreber jeg begriber
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/begreber.html
Ikke oplyst
Region Sjælland
Alle
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Lærerteam og nye organisationsformer.
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Den pædagogiske værktøjskasse
Emneord
Dækker de fleste begreber inden for EUD-reformen
Formål
At give lærere/elever en ordliste over de vigtigste begreber inden for EUD-reformen.
Anvendelsesmuligheder
Ord og begreber i EUD-reformen – introduktion for nye lærere.
Værktøjer
Gloser/ordliste
43

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-86
Årstal 2000
Tag et Valg – Gå på tværs af din erhvervsuddannelse
http://www.srts.dk/reform2000/tag_et_valg.htm
Værktøjshåndbogen
www.srts.dk/reform2000/vaerktojsbog/
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Roskilde Tekniske Skole og Slagteriskolen
Alle indgange på grundforløb
Arbejdsgruppen under FoU-projektet bestod følgende medarbejdere
fra RTS:
Kirsten N. Bridgwood, Charlotte R. Hansen,
Bjørn Taxgaard, Conny Merete Broksø
Niels V. Hansen, Ole Christensen, Jacob Christensen
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Værktøjshåndbogen skal være et praktisk anvendeligt redskab, som skal kunne hjælpe og støtte lærere
og andre i det videre arbejde med implementeringen af reformen. Værktøjsbogen er en blanding
af faktuelle oplysninger og skolens tolkninger af pædagogik og begreber.
Ideer
Omsætning af reformen til praksis.
Værktøjer
Beskrivelse af:
Indskoling, Kontaktlærer
Serviceorganer omkring eleven, Administration
En fleksibel model
Praksisprojekter, valgfrie forløb og påbygning
Kvalifikationer og kompetencer
Læring, evaluering
Overgang fra grundforløb til praktik og hovedforløb
Stikord/ordforklaringer
44

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-86
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Tag et Valg – gå på tværs af din erhvervsuddannelse
http://www.srts.dk/reform2000/tag_et_valg.htm
Uddannelsesbogen
www.srts.dk/reform2000/uddannelsesbogen.htm
Ikke oplyst
Roskilde Tekniske Skole og Slagteriskolen
Alle indgange på grundforløbet
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Uddannelsesordbog, der er udfærdiget til eleven i forbindelse med elevens start på teknisk skole.
Formålet er, at eleven med udgangspunkt i uddannelsesplanen har alle informationer og beviser
samlet et sted, hvorved eleven lettere kan planlægge og justere sit forløb sammen med kontaktlæreren
og således bevare overblikket over uddannelsesforløbet.
Anvendelsesmuligheder
Uddannelsesbog
Værktøjer
Oplæg til uddannelsesbog med diverse skemaer, vejledninger, praktiske og generelle oplysninger
45

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-86
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Tag et Valg – gå på tværs af din erhvervsuddannelse
http://www.srts.dk/reform2000/tag_et_valg.htm
Lærervejledning til Uddannelsesbogen
www.srts.dk/reform2000/vejledning.htm
Ikke oplyst
Roskilde Tekniske Skole og Slagteriskolen
Alle indgange på grundforløb
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Vejledningen er udarbejdet som støttemateriale til elevens individuelle uddannelsesbog. Vejledningen
skal være med til at hjælpe til, at formålet og indholdet af uddannelsesbogen bliver synligt for
kontaktlæreren samt de elever, som kontaktlæreren skal servicere.
Værktøjer
Vejledning om brug af uddannelsesbog for kontaktlærere.
46

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Fra vejledning til udvikling – projektidé
www.tsmidt.dk/fou.htm
Forslag til koncept for uddannelsesbog – TS Midt Samarbejdet
http://www.tsmidt.dk/doc/UDDANNELSESBOG.doc
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse
Formål
At udvikle et forslag til koncept for uddannelsesbog til eleverne. Konceptet skal hjælpe eleven til at
sammensætte sin egen uddannelse, valgkompetencer, give eleven oplysninger om skolen, uddannelsen,
mål og planer. Vil også indeholde diverse beviser, praktikpapirer og en dagbog.
Anvendelsesmuligheder
Introduktion af uddannelsesbog til elever.
Værktøjer
Uddannelsesbog for eleverne.
Nøgleord:
Velkomst, information om skolen
Skolepapirer (karakterer, kompetencer, udtalelser, merit)
Virksomhedspapirer (uddannelsesaftale/lærekontrakt, forberedelse af skriftlig ansøgning)
Katalog over moduler
Kompetenceskema
Læringsstil
Dagbog
Samtaleark
Evalueringsskema
47

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Fra vejledning til udvikling – projektidé
www.tsmidt.dk/fou.htm
Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau
http://www.tsmidt.dk/doc/PÆDAGOGISKEOGADMINISTRATIVENIV
EAU.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Kontaktlærerordningen
Skolesamarbejder
Emneord
Formål
Organisering af lærerteam, samspil mellem lærerteam og ledere, kompetenceudvikling i lærerteamet.
Lærerteamets værktøjskasse.
Organisering af kontaktlærerordningen, samspil. Kontaktlærerens værktøjskasse.
Lærersamarbejde, værktøjskasse
Pædagogisk/administrativt niveau: At sikre en hurtigt og effektiv sagsbehandling.
Forslag til vejledernetværk i TS Midt: At nedsætte en gruppe på tværs af skoler i TS Midt samarbejdet
for at sikre et fortsat samarbejde, sammenhæng i uddannelsesudbudet og kendskab til
hinandens uddannelser.
At udarbejde idekatalog til kontaktlærerkursus/introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet
Anvendelsesmuligheder
Værktøjskasse for kontaktlæreren.
48

Værktøjer
Forslag til fordeling mellem det pædagogiske-administrative niveau: Grænseflader, kontaktlæreren,
vejlederen.
Forslag til vejledernetværk i TS Midt: Deltagere, mødeaktivitet, indhold/opgave, tidsforbrug
Forslag til kontaktlærerkursus/indhold: Samtaleteknik, evalueringsforløb, mødeplanlægning,
metalæring, IT, uddannelsesforløbet, teamarbejde, erhvervsskolereformen
Forslag til idekatalog til introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet, herunder diverse
skemaer
49

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Elevens mulige veje – Projektide
www.tsmidt.dk/fou.htm
Brug (uddannelses)-hjulet – og bliv godt kørende
http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/FoU%20Reform%202000.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange på grundforløb
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse
Samtalevejledninger
Formål
At udvikle et forslag til tekst til uddannelsescirkler/uddannelseshjulet, dvs. vejledningsmodel for
hver af de 6 (7) indgangsveje.
Anvendelsesmuligheder
Uddannelseshjulet giver elever mulighed for at orientere sig i de forskellige uddannelser, samt udvikle
og udbygge deres personlige kompetencer.
Værktøjer
Der er udviklet et uddannelseshjul (papirudgave og elektronisk udgave) for hver indgangsvej.
Materialet er tænkt som en hjælp til kontaktlæreren/vejlederen (og eleven) i samtalen med den
enkelte elev i forbindelse med grundforløbet, valg af uddannelsesretning, valg af uddannelsesrettede
områdefag (som retter sig mod det ønskede hovedforløb). Giver muligheder for at se,
hvor eleven kan afslutte sin uddannelse samt information om videregående uddannelse efter
endt faglig uddannelse.
Overheads foreligger til brug for studievejledere, når de er ude at orientere om mulighederne på
de tekniske skoler
50

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Fra vejledning til udvikling – projektidé
www.tsmidt.dk/fou.htm
Funktions- og ansvarsfordeling for kontaktlærer og vejleder
omkring eleven i grundforløbet
http://www.tsmidt.dk/doc/Kontlæ-opg.doc
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Samspil mellem uddannelses- og erhvervsvejleder
Formål
At give vejleder og/eller kontaktlærer en liste over emner i forbindelse med indslusningssamtale og
introduktionsforløb.
Ideer
Inspirationsmateriale i forbindelse med indslusning.
Værktøjer
Liste indeholdende forslag til samtaleemner i forbindelse med:
Indslusningssamtale/vejleder: Første uddannelsessamtale
Introduktionsforløb/vejleder og/eller kontaktlærer: Introforløb (2-3 dage)
51

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ
http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlaerer.htm
Uddannelsesbog
http://www.tso.dk/reform2000/2.2_uddannelsesbog.htm
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Alle indgange på grundforløb
Forfattere/
kontaktpersoner
Jacob Tetens Lund, Randers Tekniske Skole
Ruth Nissen, Bibi Rasmussen, Århus Tekniske Skole
Inger Blirup, Silkeborg Tekniske Skole
Ib Mohr, Den Jyske Håndværkerskole, Hadsten
Birthe M. Kjær, DCJ – Beder Gartnerskole
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordning
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Første udkast til uddannelsesbog for elever på teknisk skole.
Anvendelsesmuligheder
Uddannelsesbogen i praksis.
Værktøjer
Information om uddannelsesbogen til eleven indeholdende diverse skemaer, papirer mv.:
Skema til personlige data/information om skolen/skolepapir skema med bilag: Karakterblade,
skolevejledninger, meritpapirer, eksamensbeviser, forskellige beviser.
Virksomhedspapirer: Kopi af uddannelsesaftale, praktikerklæring.
Katalog over grundforløbets moduler og projekter.
Personlig uddannelsesplan – diverse skemaer: Valgfri moduler, obligatoriske moduler, påbygningsfag,
praktikpladserklæring.
Udvikling af personlig uddannelsesplan: 5 års plan, uddannelsesplan for grundforløb.
Samtaler og personlige notater.
52

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Projektnummer
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ
http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlaerer.htm
Der er to underprojekter til dette projekt:
Uddannelsesbog
Lærervejledning til uddannelsesbog
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Alle indgange
Forfattere/
kontaktpersoner
Jacob Tetens Lund, Randers Tekniske Skole
Ruth Nissen, Bibi Rasmussen, Århus Tekniske Skole
Inger Blirup, Silkeborg Tekniske Skole
Ib Mohr, Den Jyske Håndværkerskole, Hadsten
Birthe M. Kjær, DCJ – Beder Gartnerskole
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse: Indhold, organisering af individuelle samtaler, samtalevejledninger,
evalueringsskemaer
Formål
Kontaktlærerhåndbogen består af en beskrivelse af formålet med kontaktlærerordningen, kontaktbogen
og uddannelsesplanen. Desuden er kontaktlærerens vigtigste opgaver beskrevet. Der er udarbejdet
en værktøjskasse med redskaber til uddannelsessamtalerne, uddannelsesplan m.v. Endelig er
kontaktlærerens samarbejdsflader, og hvordan samarbejdet skal organiseres, beskrevet. Til slut er
kontaktlærerprofiler beskrevet.
Anvendelsesmuligheder
Inspirationsmateriale for kontaktlærerarbejdet.
53

Værktøjer
Redskaber, der kan hjælpe kontaktlæreren i det daglige arbejde:
Standardbrev, der forbereder eleven til samtalen samt giver information om tid, sted og kontaktlærerens
navn og telefonnummer. Brevet udsendes af administrationen.
Guide til 1. uddannelsessamtale.
Guide til de opfølgende uddannelsessamtaler
Ramme for uddannelsesplan
Vejledning til uddannelsesbogen
Evalueringsværktøjer
Katalog over grundforløb og uddannelser
Samarbejdsflader: Forhold, som kræver samarbejde. Herunder angives, hvordan kontaktlæreren
skal forholde sig og hvem, der evt. skal samarbejdes med.
Kvalificering af kontaktlæreren: Kontaktlærerprofil med de egenskaber en kontaktlærer skal
have for at kunne bestride jobbet. Krav til uddannelse og information i forbindelse med implementering
af kontaktlærerordningen.
Rammer for kontaktlærerens funktion: Forhold der er væsentlige i forbindelse med implementeringen
af kontaktlærerordningen.
Bilag: Diverse bilag, der kan være nyttige for kontaktlæreren, f.eks. procedure for merit, procedure
for fravær, uddannelses- og erhvervsvejledernes træffetider og lignende.
54

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 2001
Skolesamarbejde
Indgang
Idekatalog over kontaktlærerarbejdet i forbindelse med EUDhovedforløbene
i TSØ
http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlærerhåndbog/idekatalog.doc
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Brian Hansen, Aarhus Tekniske Skole
Emma Søe, DCJ
Karin Hein, Randers Tekniske Skole
Henrik Nolfi, AMU-Østjylland
Jørgen Boll, DEL
Niels Nygaard, Silkeborg Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse. Indhold, organisering, af individuelle samtaler, samtalevejledninger
(introduktion, frafald, frafaldstruede, undervejs), evalueringsskemaer til eleven
Formål
At pege på, hvilke opgaver kontaktlæreren på de nye hovedforløb kan varetage. Ideerne er beskrevet
ud fra skabelonen: Titel, tidspunkt, baggrund, indhold, fremgangsmåde.
Anvendelsesmuligheder
Inspirationsmateriale til kontaktlærere.
Værktøjer
Idekatalog med følgende hovedpunkter:
Jobsøgning – praktik/jobsøgning
Overgang grundforløb/hovedforløb – virksomhedskontakt, elevkontakt, overlevering fra grundforløbskontaktlærer
til hovedforløbskontaktlærer
Kontaktlærer på hovedforløbet – introduktion om skolen (ved evt. skoleskift), refleksioner over
den forudgående praktikperiode, elevens egne læringsmål på hovedforløbet, gennemgang af
uddannelsesbog, personlig uddannelsesplan, elevens fokuspunkter med henblik på næste praktikperiode,
skolevejledning, udkast til plan for praktikperiode, praktikperiode, andre kontaktlæreropgaver,
logbog, arbejdskort
55

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ
http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlaerer.htm
Lærervejledning til uddannelsesbog
http://www.tso.dk/reform2000/2.3_laerervejledning_til.htm
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Alle indgange på grundforløb
Forfattere/
kontaktpersoner
Jacob Tetens Lund, Randers Tekniske Skole
Ruth Nissen, Bibi Rasmussen, Århus Tekniske Skole
Inger Blirup, Silkeborg Tekniske Skole
Ib Mohr, Den Jyske Håndværkerskole, Hadsten
Birthe M. Kjær, DCJ – Beder Gartnerskole
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordning
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse: Indhold, organisering, af individuelle samtaler, samtalevejledninger
(introduktion, frafald, frafaldstruede, undervejs), evalueringsskemaer til eleven.
Samspil på grundforløbet/modeller for anvendelse af uddannelsesbog, værktøjskassen til modulisering
Formål
Lærervejledningen har til formål at hjælpe faglærere og kontaktlærere til at anvende uddannelsesbogen.
De enkelte dele af uddannelsesbogen bliver gennemgået.
Anvendelsesmuligheder
Anvendelse af uddannelsesbogen, inspirationsmateriale for nye lærere.
Værktøjer
Model for anvendelse af uddannelsesbog/lærervejledning:
Forord: Formålet med uddannelsesbogen, bogens ejerskab
Information om skolen; skolepapirer; virksomhedspapirer; katalog over grundforløbets moduler
og projekter; personlig uddannelsesplan; udvikling af personlig uddannelsesplan; samtaler; personlige
notater
56

3. Modulisering og helhedsorientering
Erfaringer
Hovedprojektnavn Matrix til beskrivelse af moduler, projekter og kurser i Reform 2000
www.adresse http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/Matrixrapport.doc
Projektnummer 1999-2534-230
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Center for Erhverv og Uddannelse
Ikke oplyst
Udviklingschef Jens Høffner, Projektleder Inga Stein Michelsen
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Beskrivelsesformer
Formål
At udvikle en fælles matrix for beskrivelser af moduler, kurser og projekter. Hensigten med en fælles
beskrivelsessystematik er bl.a., at beskrivelserne skal anvendes som eksempler på læringsforløb
af virksomheder, skolevejledere, elever og forældre. Beskrivelserne af læringsforløbene skal herudover
danne grundlag for den samlede uddannelsesplanlægning ved at fungere som udgangspunkt for
forskellige uddannelsesmodeller.
Anvendelsesmuligheder
Læring under reformen
Metode til hvordan dette kan anskueliggøres over for virksomheder, forældre og folkeskolevejledere
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Erfaringer, der allerede var gjort med forskellige former for beskrivelser.
Informationer, der kunne bidrage til, at udviklingsarbejdet blev indsamlet.
Erfaringsudveksling, videndeling og informationer blev udvekslet via erfa-møder, kurser og
gennem skolesamarbejdets hjemmeside.
På skolerne blev der nedsat arbejdsgrupper, såvel på tværs af skolerne som i de enkelte afdelinger.
Arbejdsgruppernes opgave var at beskrive læringsforløb.
En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra skolerne og DEL havde til formål at udvikle
den fælles matrix.
57

Proces
Udviklingen af matrixen skete i samspil med, at skolerne udarbejdede beskrivelser på mulige læringsforløb.
Den fælles udviklede matrix dannede grundlaget for beskrivelserne af grundforløbene,
og matrixen blev løbende revideret som følge af erfaringerne.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Under arbejdet med beskrivelsen blev der behov for en sideløbende pædagogisk og faglig debat.
Derfor blev der gennemført skrivekurser, hvor der blev fokuseret på sammenhængen mellem bekendtgørelsen
og det enkelte læringsforløb.
Værktøjer
Matrix til beskrivelse af læringsforløb
Den didaktiske relationsmodel
58

Hovedprojektnavn
Fælles planlægnings- og strukturmodel
www.adresse http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/afrarrortering-strukturgruppen.doc
Projektnummer 1999-2534-230 (FoU Projekt 1)
Årstal Revideret februar 2001
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Center for Erhverv og Uddannelse
Ikke oplyst
Jens Høffner, Ole Olsen, Herning Tekniske Skole
Niels Søndergaard, Esbjerg Tekniske Skole
Ingolf Knudsen, Kolding Tekniske Skole
Elisabeth Ibing Holm, EUC-Syd – Tønder
Uffe Laursen, EUC-Syd – Sønderborg
Flemming Lysemose, EUC-Syd – Haderslev
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Målepinde og elevplan
Fleksibilitet i længde på grundforløbet
Formål
At udvikle en fælles planlægnings- og struktureringsmodel for TSSV, der efterfølgende afprøves,
evalueres og justeres. Modellen skal sikre, at eleverne får mulighed for at benytte sig af de enkelte
skolers samlede læringsudbud i udformningen af uddannelsesplanen.
Anvendelsesmuligheder
Udvikling af tværskolesamarbejde, som kan fremme elevens valgmuligheder.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
En strukturgruppe blev nedsat til at udvikle og diskutere modeller og principper for en fælles
planlægnings- og struktureringsmodel. Strukturgruppen sparrede løbende med backinggrupper.
Udover den overordnede organisering har der også fundet en lokal organisering sted, hvor man
på de enkelte skoler har forsøgt at harmonisere indgangene.
Proces
Organiseringsformen omkring udarbejdelsen af den fælles planlægnings- og strukturmodel bevirkede,
at mange var inddraget i processen samt at videnspredning hurtigt fandt sted.
Harmoniseringen af indgangene på de enkelte skoler var vanskelig, da der både blev koordineret
mellem byer inden for de enkelte indgange og mellem indgange inden for de enkelte byer. Hvis
indgangene planlagde forskelligt, blev den lokale organisering påvirket og vice versa.
59

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Den fælles model har medvirket til at implementere reformen ved at forbedre muligheden for
skift mellem skolerne, merit, påbygning og påstigning hver 5. uge.
Værktøjer
Evalueringsskema grundforløb
60

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Projektnummer 1999-2534-215
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Hovedstadens Tekniske Skoler – Afrapportering af forsøg i
2000 med EUD-reformen på ”De 6 tekniske Grundforløb”
http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default.htm
Rapport om fælles planlægning af grundforløbet på Teknologi
og kommunikation (første afrapportering)
Endelig afrapportering under hovedprojekt
Ikke oplyst
Hovedstadens Tekniske Skoler
Teknologi og kommunikation
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Indgangsfaglig toning
Tværskolesamarbejde
Elever og udbud af uddannelse
Formål
Projektets formål var at udvikle fælles planlægning af grundforløb inden for indgangen Teknologi
og kommunikation med henblik på efterfølgende undervisningsforsøg på Fagskolen, Københavns
Tekniske Skole og Metalindustriens Fagskole. Resultatet er en fælles moduliseret undervisningsmodel,
der tager højde for elevernes individuelle behov, fleksibel elevvisitation mellem skolerne,
mulighed for skoleskift og et fælles kompetenceniveau i forhold til fælles grundfag og brede områdefag
Anvendelsesmuligheder
Rapporten beskriver detaljeret, hvordan man har organiseret arbejdet på skolerne og videregiver
gode og dårlige erfaringer.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Fælles skolekalender for det første halvår af forsøgsprojektet
61

Proces
Projektet nedsatte en fælles projektgruppe, som bestod af lærere fra de forskellige skoler, en landsdækkende
kontaktperson for indgangen og en reformkonsulent. Gruppen holdt møde en gang om
ugen.
På de involverede skoler blev der nedsat reformudviklingsgrupper, der skulle implementere de fælles
planer og modeller på de enkelte skoler. Skolerne planlagde undervisningen således, at timefordelingen
var fælles på de enkelte moduler i samme indgang i forhold til fælles grundfag og områdefag
således, at elevernes skoleskift kunne foregå uden problemer. Hvis eleverne ønskede at skifte
familie, var det nødvendigt at supplere med de manglende kompetencer.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Den fælles planlægning skolerne imellem gav et pust af nytænkning, der blev implementeret i
forløbene på skolerne
Eleverne foretog ikke mange skoleskift, nok især fordi de ikke ønskede at skulle etablere sig i et
nyt socialt miljø, men også fordi de var blev optaget på den skole, de primært ønskede.
Trods udbud af kompetencegivende fag har eleverne ikke valgt disse, men blot valgt at supplere
med disse fag i forhold til den fagrettede del.
Værktøjer
Oversigt over hvornår der blev iværksat evaluering
Model for grundforløb
62

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Hovedstadens Tekniske Skoler – Afrapportering af forsøg i 2000 med
EUD-reformen på ”De 6 tekniske Grundforløb”
http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default-udvalg.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Hovedstadens Tekniske Skoler
De seks tekniske grundforløb på HOT
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Fleksibilitet i længde på grundforløbet
Helhedsorientering og faglig toning,
Formål
Formålet med projektet er at evaluere generelle forsøg på alle seks tekniske grundforløbsindgange
samt at videregive erfaringerne fra forsøget.
Anvendelsesmuligheder
Service – erfaringer med grundforløb
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
De involverede skoler havde forud for forsøget udviklet en strukturel model til at organisere planlægning,
styring, opfølgning og erfaringsudveksling. Herudover var der på de enkelte indgange indgået
aftaler om samarbejdsrelationerne under forsøget.
Proces
I forsøgsperioden har skolerne eksperimenteret med organiseringen af grundforløbet.
Gennem projektet videregives erfaringer fra de forskellige skoler og fokusområder og løsningsforslag
skitseres.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Ved at fastlægge rækkefølgen af de obligatoriske moduler kan der opnås en højere grad af kontinuitet
i forløbet ved, at lærerene får bedre forudsætninger for at differentiere undervisningen
og tilbyde forskellige læringsstile.
Der blev udviklet en fælles model til brug for serviceindgangen udfra en modulisering af grundforløbet,
som kunne håndtere elevskift mellem skoler, uddannelsesskift, udformning og behandling
af uddannelsesplaner m.m.
63

Der har været problemer med at skabe et personligt forhold mellem kontaktlærerne og eleverne,
når eleverne var spredt ud over forskellige moduler fra starten. Hvis man venter med at tildele
en kontaktlærer, til eleven har valgt sit første modul, så kan man sikre, at der tilknyttes en kontaktlærer,
som eleven har daglig kontakt med.
Elever med svage personlige valgkompetencer har behov for, at uddannelsesforløbet er forudsigeligt.
For at skabe tryghed i uddannelsesforløbet kan der udvikles et mere fastlagt modulforløb
til denne målgruppe.
”Medansvar for egen læring” skal ske praktiseres således, at eleverne stadig oplever, at læreren
er i besiddelse af faglige og pædagogiske kompetencer, som understøtter den enkelte elevs læreproces.
Værktøjer
Projektbeskrivelser – en vejledning
Model for kontaktlærerfunktionen
Funktionsbeskrivelse for kontaktlærer
Funktionsbeskrivelse for teamkoordinator
Spørgeramme ”Elevernes anvendelse af reformen”
Spørgeramme ”Lærernes anvendelse af reformen”
64

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001.
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser
.asp
Projektet består af en hovedrapport samt 12 delprojekter under følgende
hovedtemaer: Læringsformer, Pædagogiske miljøer og Lærerkompetencer.
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal Januar 2001
Skolesamarbejde
Indgang
Modulisering af uddannelsesområdet, Hotel, restaurant og levnedsmiddel
– med fokus på læringsstile i praksis
Åbne læringsmiljøer – med fokus på Naturvidenskabeligt center
Model for teknisk grundforløb, Hjørring
Pædagogiske intentioner og modeller:
A-Projekt om Open Learning Center
B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller
Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000
Den pædagogiske ramme og plan for undervisningen for grundforløbene
Lærernes pædagogiske kompetencer
Det fysiske miljø
Regnbuen, den professionelle elev i et professionelt miljø
Modulisering af undervisningen i forbindelse med EUD reformen
Lærerkvalifikationer og kompetencer
Det åbne læringsmiljø
Nordregionen
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordjysk Uddannelsescenter
Aalborg Tekniske Skole
Erhvervsskolerne i Aars
Skive Tekniske Skole
EUC Nord, EUC MIDT
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Open Learning Center
Elevprofiler og læringsstile
Læring i Open Learning Center
Nye evalueringsformer, som understøtter helhedsorienteret praksislæring
65

Helhedsorientering og faglig toning
Formål
Udviklingsarbejdet har til formål at fokusere på muligheden for at videreudvikle kompetencer, så
der skabes sammenhæng mellem lærerkvalifikationer og reformens krav om tværfagligt samarbejde
og individualisering af undervisningen samt det forhold, at fokus ændres fra begrebet undervisning
til begrebet læring.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Howard Gardner’s teori om de 7 intelligenser
Thomas Armstrong’s brug af Howard Gardner’s begreber i forbindelse med pædagogisk praksis.
Proces
Læringsformer
Læringsmiljøet skal ideelt indrettes således, at det pædagogiske og fysiske miljø giver mulighed for,
at eleverne kan anvende forskellige læringsstrategier i forhold til den pågældende situation. På basis
af de 7 intelligenser refereres der til talentprofilmetoden som et forsøg på at omsætte Howard Gardner’s
teori i praksis. Talentprofilmetoden kan bruges til at undersøge, om elev-, lærer- og værkstedsprofil
går op i en højere enhed. Sammenstillingen af de tre profiler resulterer i en analyse af,
om eleverne har profiler, der påviser særlige muligheder eller behov på bestemte områder, om læreren
har ressourcer, der kan udnyttes bedre, eller har behov for kvalificering på bestemte områder, og
om værkstedets muligheder kan styrkes. Intentionen er at udvikle læringsmiljøerne i forhold til at
kunne håndtere flest mulige intelligenser for at understøtte fleksibilitet i læringsprocesserne.
Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter:
Læringsstile i praksis
Læringsstiltest
Modulisering
IT midler
Personlige kvalifikationer - selvevaluering
Logbogen
De pædagogiske miljøer - Læringsrum og fysiske rammer
Det pædagogiske rum skal, som følge af det ændrede syn på undervisning, indrettes på en sådan
måde, at det fremmer elevernes læring. Den fysiske indretning af undervisningslokaler ses som mulige
læringsfaciliteter, som eleven kan benytte i forhold til den konkrete valgte læringsstil. Udgangspunktet
for organiseringen af det pædagogiske rum er en skelnen mellem tre forskellige former
for læringsrum: Undervisningsrummet, studierummet og praksisrummet. Rummene opfattes
som en pædagogisk helhed, da de supplerer hinanden, og tilsammen udgør den fysiske ramme for
elevens læreproces. Modellen for de tre læringsrum kan bruges i praksis på såvel teoretiske som
mere praksisorienterede læringsaktiviteter.
På baggrund af overvejelser omkring ændrede krav til fremtidens medarbejdere konkluderes det, at
de kompetencer, der efterspørges, vil komme til udfoldelse i en social kontekst. Det er derfor altafgørende,
at eleven tilegner sig evnen til at begå sig og manøvre i en social kontekst. For at understøtte
elevens tilegnelse af kompetencer udarbejdes en generel organiseringsmodel, der kommer
med forslag til, hvorledes undervisningen kan praktiseres i en netværksstruktur med skiftende organisering.
66

Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter på implementering af åbne
læringsmiljøer.
Lærerkompetencer
Da læringen finder sted i ændrede læringsmiljøer, kræver det, at læreren er i stand til at organisere,
samarbejde og fungere som sparringspartner for eleven. Læreren skal bevæge sig fra sin tidligere
faglæreridentitet til den nye rolle som procesorganisator. De pædagogiske kompetencer, såvel de
didaktiske som de metodiske, bliver afgørende for, om transformationen lykkedes i praksis. Det
konkluderes, at der er et kvalifikationsgab mellem lærernes aktuelle pædagogiske kompetencer og
den pædagogiske kompetenceprofil, der er opstået på grundlag af den nye reform og individualiseringen.
Det diskuteres, hvorledes lærerne kan kompetenceudvikles, så de kan blive bedre kvalificerede
til deres nye rolle. Forskellige scenarier for kursusforløb skitseres. Herudover foreslås det, at
lærerne organiseres i lærerteam for at udvikle en referenceramme, der bygger på et fælles værdigrundlag.
Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter:
Lærerens uddannelsesbog
Den ideelle lærerprofil
Kvalifikationsanalyse
Lærernes primære arbejdssystem
Lærerroller
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Anvendelse af talentprofilmetoden i forhold til en pædagogisk tilrettelæggelse, som kan understøtte
fleksibilitet i læringsstile
Værktøjer
Personlige kvalifikationer
Selvevaluering
Dagsjournal
Læringsstilstest
67

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Lærernes pædagogiske kompetencer
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Håndværk og teknik
Forfattere/
kontaktpersoner
Karen B. Jensen, Skive Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Modulisering og helhedsorientering.
Emneord
Kompetenceudvikling i lærerteamet/af mellemlederen
Den nye lærer- og lederrolle pædagogisk
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløbet
Helhedsorientering og faglig toning
Formål
Skive Tekniske Skole har udviklet grundforløb for indgangen Håndværk og teknik. Formålet med
dette projektet er på baggrund af analyser at igangsætte og videreudvikle undervisningens organisatoriske
tilrettelæggelse. Herunder en udvikling af en organisering af forskellige læringsforløb, der
understøtter projektarbejdsformen og sikrer en fælles planlægning i lærerteam. På baggrund af disse
erfaringer fremstilles en model for udvikling af medarbejderkompetencer.
Anvendelsesmuligheder
Forslag til organisering af et grundforløb
Lærer i lærerteamet
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Holger Henriksen ”Samtalens mulighed”
E. og J. Jerlang ”Socialisering og Habitus”.
Erik Håkonsen ” Med ført hånd – om naturlig læring i skolen”
Steen Larsen ”Den videnskabelig skole”
68

Proces
Projektet gennemgår det teoretiske grundlag for uddannelsesreformen ved hjælp af bekendtgørelser
og udkast til bekendtgørelser om reformen suppleret af forskellige notater fra Uddannelsesstyrelsen
samt teorier og pædagogikbøger.
Projektet har endvidere udviklet et grundforløbs struktur og organisering, hvor grundforløbets obligatoriske
del består af 5 ugers grundfag, 5 ugers fælles områdefag, 5 ugers familieområdefag, 5
ugers fagspecifikke områdefag. Alle fagene søges integreret i hinanden.
Karakteristisk for grundforløbet er endvidere, at det er opdelt i mindre enheder, målene er forsøgt
gjort klare, modulerne udbydes både som valgfri, obligatoriske, påbygning og som givende dobbeltkompetence,
årskursløse og i stand til at håndtere meritoverførsel.
Projektet gennemgår lærerroller: Læreren som konsulent og vejleder, læreren i lærerteamet. Det
giver stikord til formidlerrollen, kontaktlæreren, procesovervågeren og inspiratoren
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
De fysiske omgivelser bærer præg af at være udformet efter andre undervisningsnormer, hvor
der nu fordres åbne planmiljøer suppleret med små grupperum, fleksible rum og muligheder for
selvstudium og IT-brug. De er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videre med udvikling af
det fysiske miljø – men det kommer til at kræve ombygning.
Det nye teamsamarbejde mellem lærerne kan let medføre kommunikations- og samarbejdsproblemer,
og der er yderligere behov for at sætte fokus på rammer, funktion, ansvar, procedure,
roller og samarbejde, refleksion og kommunikation.
Lærerrollen kræver en højere grad af opmærksomhed i forhold til fagområder, der ligger udenfor
ens eget, hvilket kan stresse den enkelte lærer. Det viser sig også, at en del af udviklingsarbejdet
er lavet af ildsjæle, der har lagt en enormt arbejde i dette.
Open Learning Centre kræver også udvikling af pædagogiske, didaktiske kompetencer og modeller.
Værktøjer
Model for afvikling af grundforløb
Stikord til indhold i ”Lærerens Uddannelsesbog”
Uddannelsesplan for lærere
69

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Den pædagogiske ramme og plan for undervisningen for grundforløbene
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Alle, Fra jord til bord, Håndværk og teknik
Forfattere/
kontaktpersoner
NVU
Mette Neesgaard, Jan O. Pedersen, Erik Sørensen, Børge Madsen
Bo Kristensen, Michael H. Thomsen
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Skolesamarbejder
Emneord
Samarbejde omkring udbud
Lærersamarbejde, elever og udbud af uddannelse
Organisering af grundforløbsudbud
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Formål
Formålet med projektet er at udarbejde en beskrivelsesramme/matrix, der skal omfatte overordnede
pædagogiske rammer for grundforløb til brug for alle indgange. Matrixen skal endvidere danne
grundlag for, at lærere på de forskellige indgange kan udarbejde planer for undervisningen i forhold
til pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser for undervisningens gennemførelse.
Anvendelsesmuligheder
Planlægning i snitfladen organisation og pædagogik
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Matrix til udformning af lokale undervisningsplaner
Model for grundforløb inden for Fra jord til bord
Pilotprojekt for indgangen Håndværk og teknik
Proces
Regionen har i samarbejde udarbejdet en plan for gennemførelse af uddannelsesrettede områdefag,
hvor det sikres, at disse fag kan tilbydes på 8 forskellige terminer i løbet af året.
70

Projektet har endvidere udarbejdet forskellige skabeloner, som kan bruges af de forskellige indgange
til at planlægge konkrete forløb.
Fra Jord til bord har endvidere planlagt og gennemført et grundforløb, hvor de har indtænkt reformens
intentioner eksempelvis i forhold til: Modeller for organisering, modulernes opbygning, kobling
mellem de forskellige typer fag, mål/delmål, læringsmiljøer, modeller og temaer for elevernes
opgaver, modulbevis og lærerkompetencer.
Projektet har endvidere gennemført en erfaringsopsamling med henblik på at afdække, hvilke lærerkompetencer
reformen kræver. Resultaterne kommer både fra dette projekt og fra et udviklingsprojekt
på Aars Tekniske Skole.
Projektet har afslutningsvist gennemført et pilotforsøg i forhold til indgangen Håndværk og teknik,
hvor de dels har foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at afdække elevernes læringsstile og
behov for vejledning, dels en undersøgelse af lærernes metoder.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Flertallet af elever lærer mest gennem gruppearbejde med 2-3-elever i hver gruppe.
De elever, der har en læreplads, synes de har overblik over længden af den uddannelse, de er i
gang med, hvilke kompetencer de opnår, og hvilke mulighederne der er for efteruddannelse.
Elever uden læreplads mangler generelt overblik
Værktøjer
Matrix til beskrivelse af UV-planer (læringsforløb) – for modul – projekter – kursusforløb –
valgfri undervisning.
Matrix til planlægning af lokale undervisningsplaner for modulforløb i den enkelte indgang i
grundforløbet eksemplificeret ved hjælp af Håndværk og teknik
71

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Modulisering af undervisningen i forbindelse med EUD reformen
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Teknologi og kommunikation
Forfattere/
kontaktpersoner
Akto
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Målepinde/Elevplan
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig grundtoning
Formål
Projektets formål var at udarbejde forslag til forskellige moduler til periode 1 og 2 og afprøve disse.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Det obligatoriske 20 ugers grundforløb blev opdelt i 3 perioder
Periode 1: uge 1-5 grundfag og fælles områdefag
Periode 2: uge 5-15 grundfag, fælles områdefag og familierelaterede områdefag
Periode 3: uge 16-20 uddannelsesrettede fag
Et OLC-miljø
Proces
Rapporten beskriver hele forløbet fra planlægning af de forskellige moduler, over begrebsafklaring
af de forskellige elementer, der indgår i undervisningen, til en beskrivelse af, hvad modulerne bør
indeholde. Endelig beskrives hvilke erfaringer, projektet havde med at gennemføre den modulopdelte
undervisning
72

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
De opnåede resultater er:
At elevernes generelle kompetenceniveau er løftet, fordi ingen går videre, før der er opnået et
tilfredsstillende resultat.
At der er mulighed for at give den enkelte den udfordring, der passer.
Der er mulighed for at indplacere elever fra andre retninger eksempelvis HTX
Hvad der ikke lykkedes:
Styr på den enkeltes forløb
Tilstrækkelig støtte til den enkelte elev
At får kontaktlærerordningen og uddannelsesbogen til at fungere
73

Hovedprojektnavn
www.adresse
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
-ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Underprojektnavn Modulisering af uddannelsesområdet, Hotel, restaurant og levnedsmiddel –
med fokus på læringsstile i praksis
www.adresse
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal Januar 2001
Skolesamarbejde
Indgang
Nordregionen
Hotel, restaurant, levnedsmiddel
Forfattere/
kontaktpersoner
EUC Midt
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Beskrivelsesformer
Formål
At fokusere på hvorledes tankerne omkring læringsstile kan komme til udtryk i pædagogisk praksis.
Anvendelsesmuligheder
Modulisering og medbestemmelse i praksis
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Howard Gardner’s teori om de 7 intelligenser i praksis.
Proces
Skolen eksperimenterer med en model for modulisering, hvor de enkelte fag deles op i mindre didaktiske
enheder, som bevirker, at individuelle projektforløb kan sammensættes. For at sikre, at et
uddannelsesforløb kan bedømmes og evalueres, er der udviklet målbeskrivelser for de enkelte enheder.
Hvert modul eller projekt afsluttes med en prøve i forhold til de beskrevne mål.
Gennem undervisningen forsøger man at skabe de bedste rammer for elevernes læringsproces ved at
tilbyde forskellige tilgange til stoffet. Herved bliver det muligt at arbejde med stoffet på forskellige
måder alt efter den enkelte elevs valgte læringsstil. Ved afslutningen af hvert modul evalueres de af
eleverne. I projektet er konkrete eksempler på, hvordan målbeskrivelser og opgaver, der fokuserer
på forskellige læringsstile, kan udarbejdes i praksis.
74

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Opbygningen af modulerne var ikke var ideel.
Eleverne opfattede ikke helhederne og kunne ikke overskue, hvornår enkelte delkarakterer var
givet.
Lærerne havde svært ved at bedømme eleverne, når modulerne strakte sig over en kort tidsperiode.
For at komme disse problemer til livs, ændrede man modulernes varighed fra 2½ uge til 5
ugers forløb og udvidede timeantallet i de enkelte fag.
Værktøjer
Model for modulisering
Bedømmelse af modulet
75

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Regnbuen, den professionelle elev i et professionelt miljø
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Teknologi og kommunikation
Forfattere/
kontaktpersoner
Aalborg Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Indgangsfaglig toning
Open Learning Center
Formål
Formålet med værktøjet er at præsentere et fælles grundforløb for området.
Anvendelsesmuligheder
Opbygning af grundforløb
Værktøjer
Overheads, der dels beskriver konkrete modulopbyggede modeller og individuelt tilpassede forløb
og dels giver bud på hvilke krav, der stilles til :
Undervisningen:
Projektorienteret
Almendannende
Individuelle elevforløb (10-60 uger)
Udvikling af personlige kvalifikationer
Eleven skal have forståelse for læreprocessen
Ansvar for egne mål
Fysiske miljø
Sprogbutik
Matematikbutik
76

Internetcafé
IT-rum med PC’er og telefoner
Mødelokaler
Afslapningsområder
77

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Teknisk grundforløb
Forfattere/
kontaktpersoner
EUC-Nord: Henrik Poulsen, Bjarne V. Løth, Poul Edmund Nielsen
Johannes Badsberg
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Kontaktlærerordningen
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Årskursløshed
Modeller for kontaktlærer - elevsamtaler, personlig uddannelsesplan, udvikling af elevens valgkompetence
Formål
Formålet med projektet var at udvikle forskellige modeller for grundforløb, for afklarede og uafklarede
elever for at mindske frafald.
Anvendelsesmuligheder
Forslag til grundforløbsmodeller af varierende længde. Et eksempel på vejledningsforløb.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Grundig information til eleverne gennem et introduktionsmøde, hvor forældrene også deltager.
Planlægningssamtale, hvor eleven med vejledning sammensætter sin elevplan på baggrund af
identifikation af kvalifikationer inden for det tilbudte grundforløb
Brug af vejledningsforløb og kompetenceopbygning i grundforløb – varighed mellem 20-60
uger.
78

Proces
Grundforløbet blev planlagt, informationsmøde for nye elever afholdt og eleverne deltog i en planlægningssamtale
før skoleforløbet. Elevplaner blev planlagt. Grundforløber var på de ”sædvanlige”
20 uger, men der er også et eksempel på et forløb, der strækker sig over 30 uger. Der blev ligeledes
planlagt et vejledningsforløb på 10 uger
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
En stor del af eleverne valgte en grundforløbsmodel af 30 ugers varighed, som gav mulighed
for at prøve forskellige indgange eller flere projekter inden for samme indgang. For de beslutningsdygtige
elever var forløbet for langt, og der forekom ofte gentagelser i projekterne, fordi
der var for lidt fokus på, hvad eleverne lærte undervejs.
De elever, der ikke nåede målene, skulle have udvidet undervisningstiden, og denne differentiering
og fokus på den enkelte elevs behov gav erfaring i at håndtere elever individuelt i stedet for
som ”en klasse”.
Lærerne havde en bred funktion i og med de arbejdede i tværfaglige team, projektorienteret og
fungerede som vejledere. Eleverne udformede deres egen elevplan og arbejdede med deres egen
metalæring via en punktvis evaluering.
En tredjedel af eleverne skifter uddannelsesvalg i løbet af grundforløbet, men skiftet sker ofte
til uddannelsesinstitutionens øvrige uddannelser.
Kun få elever har brug for at gennemføre uddannelsesrettede områdefag i et 5 ugers modul i en
bestemt periode, så dette bør primært planlægges i forhold til de få elever, der har brug for det.
En god ide er at udvikle en grundforløbsmodel, som giver eleverne mulighed for at prøve forskellige
indgange eller prøve forskellige typer projekter inden for den samme indgang. 30 ugers
forløb er passende, men kan dog blive for langt for de afklarede elever.
Værktøjer
Punkter til informationsmøde
Spørgeskema til brug for den første planlægningssamtale mellem elev og kontaktlærer
Grovskitse af kontaktlærerfunktionen
Forskellige grundfagsmodeller også indeholdende vejledningsforløb og kompetenceopbygning
79

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder – Rapportperspektivering
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultat
er/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Projektet har tre underprojekter, der beskrives separat:
Inddragelse af elever som aktive medspillere i undervisningen
Læringsstile
Organisatoriske modeller
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultat
er/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Fra Jord til bord
Holstebro Tekniske Skole, Aalborg Tekniske Skole,
Skjern Tekniske Skole, Erhvervsskolerne i Aars, EUC-Midt
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Elevprofiler og læringsstile
Elevens medansvar
Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
Organisering af grundforløbsudbud, fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Merit
Påbygning
Formål
Formålet med projektet, der består af tre delprojekter, var at:
1. Analysere mulighederne for og udvikle metoder til at understøtte og udvikle elevernes personlige
kvalifikationer som eksempelvis ansvarlighed, selvstændighed og engagement.
2. Opnå erfaringer med at lade eleverne planlægge individuelle læringsforløb på baggrund af deres
læringsstil.
3. Beskrive og afprøve forskellige organisatoriske modeller for grundforløb.
Anvendelsesmuligheder
Udvikling af elevens medansvar.
80

Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Erfaringer fra tidligere reformforsøg
Minilæringsstilstest
Et revideret elevblad
Uddannelsesbog
Proces
Arbejdsprocessen startede med, at en allerede eksisterende projektgruppe med deltagere fra de forskellige
skoler lavede status på det forsøgsarbejde, der allerede var gjort. Med udgangspunkt i disse
erfaringer besluttede man sig for at igangsætte ovennævnte tre delprojekter. Der blev nedsat arbejdsgrupper
for hver af projekterne. Disse projektgrupper opsatte fælles rammer for projekterne,
gennemførte erfaringsudveksling undervejs og evaluerede erfaringer i fællesskab.
Der blev endvidere gennemført en konference, hvor erfaringer fra de tre delprojekter blev formidlet.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
(Se endvidere de enkelte delrapporter)
De forskellige værktøjer, der blev udviklet i projektet, viste sig at fungere efter hensigten, være
enkle og velegnede til implementering.
Allerede inden skolestart bør man påbegynde arbejdet med at vænne eleverne til medansvar.
Dette kan gøres ved præsentationskurser, brobygning og dagbesøg fra folke- og efterskoler og
ved introduktionsdage.
Medansvaret bør ligeledes følges op af et reelt ansvar på den måde, at læreren overgiver ansvar,
men bakker op om beslutningsprocesser.
Det er vanskeligt at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskellige læringsstile.
En hjælp i dette arbejde kunne være en følordning, der giver inspiration og erfaring
mellem lærerne. Følordning kunne være et alternativ til kurser.
Skolernes forskellige størrelse, fysiske rammer og organisatoriske forhold giver forskellige vilkår
i forhold til at implementere reformens intentioner, hvilket bør give den enkelte skole mulighed
for at tilpasse reformen løbende.
Værktøjer
Konferenceprogram
81

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul
tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Delprojekt b: Modeller for udnyttelse af kollegers kompetencer
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul
tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Transport, mekanik og logistik
Henning Møller, Skjern Tekniske Skole
Geert Rønn, Aalborg Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Lærerteam – nye organisationsformer
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Antal team-medlemmer
Faglig sammensætning
Rollefordeling og ansvar
Ressourceallokering og styring
Den nye lærer- og lederrolle pædagogisk
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Indgangsfaglig toning
Formål
Formålet med projektet var at afprøve team-samarbejdsmodeller for en gruppe lærere om et grundforløb
Anvendelsesmuligheder
Erfaringer med lærerteam
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
En række forskellige grundforløb
Team-nedsættelser
Proces
På Skjern Tekniske Skole nedsatte man et lærerteam bestående af fire lærere. Tre lærere med erfaring
fra transportområdet – heraf havde to af lærerne IT-kompetencer og en ingen IT-kompetencer -
82

og en maskintekniker. Desuden tilknyttede man en dansk- og en samfundslærer samt en lærer til at
varetage undervisningen i lager/logistik. Elevtallet var ca. 50 og lærerne planlagde selv tids- og opgavefordeling.
Alle lærere blev kontaktlærere for en gruppe på 12-16 elever.
På Aalborg Tekniske Skole startede 180 elever og blev fordelt på tre moduler af hver 60 elever.
Aalborg afholdt endvidere et teambuilding-seminar for en gruppe lærere, der ikke havde tradition
for at arbejde sammen.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Hvis det nye lærerteam skal kunne etablere fleksible og individuelle læringsforløb, er det nødvendigt,
at opgaverne fordeles anderledes på skolerne. For eksempel at den daglige planlægning
og timefordeling flyttes fra ledelsen til teamet, at skemalægningen foregår i et tæt samarbejde,
og at mange administrative rutiner ligger hos lærergruppen såsom bestilling af materialer.
Det er vigtigt, at man hele tiden kan dække de forskellige aktiviteter: Værkstedsarbejde, EDB,
naturfag og dansk.
Det er en god ide at tage væk fra de vante omgivelser og blive rystet sammen dels af teambuilding-øvelser
og dels af fælles formuleringer af mål, planer, værdier osv.
Værktøjer
Uddannelsesplaner for forskellige grundforløb
Bedømmelsesoversigt/plan
Aktivitetsafregningsskema
Bedømmelsesskemaer
Skema til den personlige uddannelsesplan
Meritskema
Oversigt over lærerteam
83

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigere
sultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Organisatoriske modeller
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigere
sultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Fra jord til bord
Jordbrugsfamilien
Aalborg Tekniske Skole, Erhvervsskolerne i Aars
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Merit
Påbygning
Formål
Projektets formål var at beskrive hvordan de involverede skoler – Aalborg Tekniske Skole (Hotel,
køkken og levnedsmiddel og Jordbrug) og Erhvervsskolerne i Aars (Hotel, køkken og levnedsmiddel)
organiserede og gennemførte forskellige grundforløb. Fokus for projektet var, hvordan opbygningen
af modulerne kunne være, hvordan fungerer merit, påbygning og tværfaglighed. Hvordan
kan man organisere løbende optag hver 5. uge? Hvordan sikres gennemskuelighed for eleverne etc.?
Udgangspunktet var ligeledes, at organiseringen bør være forskellig fra skole til skole, fordi der er
regionale, kulturelle, størrelsesmæssige forskelle.
Anvendelsesmuligheder
Grundforløbsmodeller- og moduler, der viser et forløb fra elevoptag og til evaluering
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Tre forskellige grundforløb, men opbygget af moduler af 5 ugers varighed og indeholdende
obligatoriske og valgfri moduler. Grundforløbenes længde kunne variere efter elevernes behov
Uddannelsesplaner
Portfoliometoden (elevhåndbog)
84

Proces
Projektet nedsatte en projektgruppe med repræsentanter fra alle familier og skoler, der koordinerede
de fælles rammer, erfaringsudvekslede og evaluerede i fællesskab. Det var de enkelte afdelinger,
der udviklede deres specifikke grundforløb udfra deres faglighed. I evalueringsrapporten er der meget
konkrete og udførlige beskrivelser af de tre grundforløb opbygnings-, metode- og redskabsmæssigt,
og hvilke erfaringer man har gjort sig undervejs.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
På grundforløbet var der løbende indtag men kun på de valgfri moduler. Der mangler endnu
løsninger til, hvordan det kan lade sig gøre på de obligatoriske moduler.
Det har ikke været muligt for nogle af skolerne af få påbygning til at fungere.
Det er vigtigt, at skolerne selv udvikler de modeller, der passer den enkelte skole, men hvis man
ser på evalueringerne af de tre grundforløb, er det langt hen ad vejen de samme problemer og
erfaringer, der er gjort. Det er derfor vigtigt, at der stadig udvikles metoder/gennemføres udviklingsprojekter
i fællesskab, og at der bliver mulighed for erfaringsudveksling, metode- og
redskabsimplementering på tværs af skolerne.
Værktøjer
Forskellige moduloversigter
Spørgeskema til introduktionssamtale
Slutevalueringsskema
Diplom
Karakterblad
Skema til registrering af handlemål/vidensmål og taksonomi
Eksempler på projekter
85

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul
tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Delprojekt a: Inddragelse af elever i udarbejdelse af læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul
tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Transport, mekanik og logistik
Bjarne Holtze, EUC-Midt
René Sørensen, Holstebro Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløb.
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Ressourcer og styring
Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog.
Formål
Formålet med projektet var at evaluere elevernes muligheder for at planlægge egen uddannelse,
hvilken indflydelse dette har haft på deres uddannelse, elevernes tilfredshed med reformen og udmøntningen
af denne. Medvirkende har været EUC-Midt og Holstebro Tekniske Skole.
Anvendelsesmuligheder
Elevens vurdering af forskellige undervisnings- og læringsformer.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Spørgeskema med åbne og lukkede spørgsmål
Interview med elever om evalueringens resultater
86

Proces
Før udarbejdelsen af spørgeskemaet blev en række elever og lærere interviewet. Der blev arrangeret
møde mellem elever fra forskellige skoler, og disse eleverne fik lejlighed til at se og høre om hinandens
grundforløb og komme i dialog om reformen udfra egne erfaringer. På denne baggrund fik
projektdeltagerne grundlaget til at udarbejde et spørgeskema. Skemaerne blev udfyldt af grundforløbselever
fra to deltagende skoler - i alt 99 besvarelser.
En gruppe elever har kommenteret resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Erfaringer og resultater
fra de forskellige interview og spørgeskemaer er samlet i denne rapport, og blot en del af resultaterne
vil blive refereret her.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
De to skoler har tilrettelagt deres grundforløb forskelligt. EUC-Midt har opereret med 36 lektioner
ugentligt, hvor eleverne arbejder i ”åbent værksted” med forskellige undervisere, og hvor
der ind imellem er op til 40-50 elever pr. underviser. Holstebro har 28 lektioner ugentligt med
en fast lærer, og resten af tiden er selvstudium.
EUC-forløbet får generelt den dårligste evaluering af eleverne. De synes blandt andet, at lærerkontakten
er for dårlig, og at de har for lidt indflydelse på undervisningen. Ulempen ved Holstebro-modellen
er, at eleverne tror de har fri, når der er selvstudium.
Elever fra begge skoler synes de selv havde planlagt deres uddannelse, men hvilke konsekvenser
det får, siger rapporten ikke noget om.
Eleverne mener, at faciliteterne er for dårlige – eller at der er for mange elever i grundforløbet.
Eleverne synes også, at det til tider er for løst og for frit, og at planlægning og information er
for dårlig.
Det eleverne er mest utilfredse med, er imidlertid deres mulighed for at få evalueret deres opgaver,
projekter og standpunkter, fordi lærerne har for travlt, og der går for lang tid fra de afleverer,
og indtil de modtager en vurdering.
Eleverne mangler forståelse for en læringsform, der forudsætter, at de selv finder relevant viden
– evner (elektronisk) informationssøgning. De synes, at alle materialer bør udleveres af lærerne.
Læringsaktiviteterne bliver langt hen ad vejen vurderet positivt, og eleverne er glade for kontaktlærerordningen.
Eleverne kan lide projektarbejdsformen, og de fleste synes, at undervisningen er blevet bedre.
Lærerne oplever et hårdt arbejdspres og en vanskeligere lærerfunktion, hvor normeringerne bør
opprioriteres.
Værktøjer
Spørgeskema
Elevernes svar på spørgeskema
Elevernes bemærkninger til svar
87

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeres
ultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Delprojekt c: Elev- og læreroplevelser
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeres
ultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Transport, mekanik og logistik
EUC Nord, Frederikshavn, EUC Nord, Hjørring
Skjern Tekniske Skole, Holstebro Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Helhedsorientering og faglig toning, indgangsfaglig toning
Projektformer på grundforløbet
Individualisering og progression
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Ressourcer og styring
Elevprofiler og læringsstile
Formål
Formålet med projektet var at undersøge og analysere elevernes og lærernes oplevelse af kvalitet i
et forsøgsgrundforløb på indgangen Mekanik, transport og logistik.
Anvendelsesmuligheder
Hvad er kvalitet i undervisningen – lærer- og elevsynspunkter fra Mekanik, transport og logistik.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Interviewguide
Kvalitative interview
Opsamling og konklusioner på interview
Proces
De fire skoler havde hver udviklet forskellige grundmodulforløb, som eleverne havde gennemført.
88

Alle forløb forsøgte at integrere reformens intentioner som f.eks. at gøre forløbet fleksibelt, at tage
udgangspunkt i elevernes læringsstile, at have løbende indtag, at integrere grundfag, områdefag og
uddannelsesrettede fag, og at opøve elevenes beslutnings- og læringskompetence.
Til analysen af elever og læreres oplevelse af kvalitet havde skolerne i samarbejde udviklet en fælles
interviewguide, hvis formål var at gøre svarerne sammenlignelige. Hver skole udvalgte 4-6 respondenter
fra eleverne og 1-4 lærere. Interviewene foregik enten i grupper eller for nogles vedkommende
individuelt.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Eleverne var generelt glade for undervisningsformen. Det var imidlertid for vanskeligt for eleverne
at planlægge eget uddannelsesforløb og at tage hensyn til egen læringsstil. Dette kan afhjælpes
ved på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet at tilrettelægge en undervisning, der
kan understøtte dette.
Det var lykkedes at tilbyde individuelle og variable læringsforløb, der kunne tilgodese også de
svagere elevers behov for mere og anderledes undervisning. Fleksibiliteten hæmmes dog af, at
det ikke er muligt at afholde eksamen så ofte som nødvendigt.
Kontaktlærerfunktionen har ikke fungeret optimalt, vurderer både elever og lærere. Der bør ske
en afklaring og en bevidstgørelse af rollen, ligesom der bør ske en yderligere kompetenceudvikling
af lærerne.
Lærerne synes ligeledes, at de har fået mere arbejde, mens kompetencen ikke er fulgt med i
samme grad.
En yderligere konklusion er, at lærerne påpeger nødvendigheden af at få etableret et godt
teamarbejde mellem de implicerede lærere – det er helt nødvendigt, hvis reformen skal implementeres.
Især i forhold til bredere indgange er det nødvendigt, at lærerne har fokus på alle fagområder.
Værktøjer
Alle spørgsmål og svarene fra alle respondenterne er givet i rapporten
89

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer EUD 17
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet
indgangene Teknologi og kommunikation samt Håndværk og teknik
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Håndværk og teknik
Forfattere/
kontaktpersoner
Mogens Rosenbeck, Aalborg Tekniske Skole
Anders Munck Hansen, EUC-Nord (Frederikshavn)
Finn Henriksen, EUC-Nord (Hjørring)
Erik Sørensen, Nordvestjysk Uddannelsescenter
Karen B. Jensen, Skive Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Kontaktlærerordningen
Emneord
Organisering af grundforløb
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Personlig uddannelsesplan
Elevplan
Kompetenceudvikling for kontaktlærere
Udvikling af elevens valgkompetence
Formål
Formålet med projektet var at udvikle og afprøve forskellige modeller for fleksible grundforløb inden
for Håndværk og teknik, at få erfaringer med og metoder til de nye lærerroller, at udvikle metoder
til at kunne gennemføre individuelt målrettede læringsforløb, at opstille modeller for, hvordan
skolesystemet og skiftet mellem de enkelte skoler kan gøres mere fleksibelt for den enkelte elev og
endelig at eksperimentere med læringsformer, der udvikler elevernes beslutningskompetencer og
studieegnethed.
Anvendelsesmuligheder
Konkret afprøvning af grundforløb, der giver mange redskaber, metoder og erfaringer
90

Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Hjemmeside til styring af reformen
Projektet tager udgangspunkt i hovedbekendtgørelsens paragraffer, der blandt andet omhandler
kravene til udvikling af elevernes personlige og organisatoriske kvalifikationer.
Desuden bekendtgørelsens intentioner om modulisering.
Definition af moduler, målepinde, læringsaktiviteter
Proces
Der blev etableret en regional projektgruppe, der bestod af lærere fra de forskellige skoler og forskellige
lokale grupper, der skulle gennemføre forsøgene. Det blev endvidere nedsat en gruppe observatører,
der dels skulle rådgive i udviklingsfasen af projektet og dels sikre implementering af
erfaringer på skolerne. Projektet etablerede endvidere en fælles hjemmeside, der skulle styre informationsflowet
mellem deltagerne.
Projektgrupperne på skolerne afprøvede forskellige modeller for grundforløb, kontaktlærerne udviklede
og afprøvede en lang række skemaer til brug for elevsamtaler – planlægning af den personlige
uddannelsesplan sammen med eleverne, diverse evalueringer osv., og fik erfaringer med uddannelsesbogen.
Samspillet mellem forskellige aktører – kontaktlærer – studievejleder blev ligeledes
afprøvet, og der blev udviklet metoder hertil. Meritoverførsel og opstilling af kompetencemål
og evalueringer af forløb og planlægning blev ligeledes gennemført.
Projektet har endvidere gennemført interview med en række virksomheder, der mangler information
om den nye reform og viden om, hvad eleverne kan, hvordan samarbejde skole-virksomheder kan
etableres, hvordan skolebogen fungerer osv.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Hjemmesiden fungerede godt i forhold til en effektiv informationsudveksling mellem deltagerne,
mens ”rummet” for erfaringsudveksling ikke blev brugt i væsentlig grad. Det er en god ide,
at oprette et konferencerum til de enkelte grupper, hvor de har mulighed for udveksle erfaringer
inden for gruppen.
Ved planlægning af hjemmesiden er det en god ide at tænke i målgrupper således, at brugerne
kan søge målrettet på de informationer, der er relevante
De fleste er enige om, at kontaktlærerfunktionen er vigtig og brugbar i reformen, men der er
meget forskellige holdninger til, hvordan funktionen opfattes og udfyldes. En omfattende debat
og fælles beskrivelse af denne funktion er nødvendig i den videre udvikling.
Uddannelsesbogen havde fungeret meget forskelligt. Halvdelen af eleverne havde ikke brugt
den, mens den anden halvdel mente, at den gjorde studiet mere seriøst. Både lærere og elever
skal lære at arbejde med bogen således, at den virkelig bliver brugt til synliggøre de mange
valgmuligheder og få disse prioriteret i forhold til den enkelte elev.
Projektet beskriver forskellige udviklingsfelter for skolerne før reformen er tilstrækkelig implementeret:
Der bør investeres i fysiske rammer, der kan håndtere fleksible læringsformer
Der bør arbejdes med en mental afklaring og kompetenceudvikling hos lærerne. Mange er
motiverede for at kunne fungere med de mange nye krav, men det kræver dels pædagogisk
udvikling og dels et tidsstyringssystem, der tager højde for det enorme arbejdspres, der placeres
på lærerne i forhold til de nye krav.
Det vigtigt, at de organisatoriske forhold tilpasses reformen således, at den i tilstrækkelig
grad understøtter lærere og ledere.
91

Der bør etableres en højere grad af erfaringsudveksling og videndeling mellem lærere på de
forskellige skoler således, at erfaringer, metoder værktøjer osv. spredes, bruges og implementeres.
Værktøjer
Fagplan for grundforløbet Håndværk og teknik
Model for afvikling af grundforløb
Model for et Open Learning Center
Model for organisering af elever og lærerteam
Eksempel på plan for matematikundervisning, der angiver klare kompetencemål.
Fagfordelingsnøgle til udarbejdelse af projekter
Skema over de forskellige faser i projektarbejdsformen
Forskellige skemaer til brug for selvevaluering, lærerevaluering, evalueringsplaner, teamevaluering
osv.
Skema til og indhold af uddannelsessamtaler
Skema til afdækning af arbejds- og studievaner
Logbog
Test af læringsstil
Forslag til læreruddannelse
Beskrivelse af et læringsprojekt: Standerlampe
92

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer EUD 17
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Udvikling og afprøvning af modeller for grundforløbet, primært målrettet
indgangene Teknologi og kommunikation samt Håndværk og teknik
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Teknologi og kommunikation
Forfattere/
kontaktpersoner
Gerda Mariager, Aalborg Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Kontaktlærerordningen
Emneord
Organisering af grundforløb
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Personlig uddannelsesplan
Kompetenceudvikling for kontaktlærere
Udvikling af elevens valgkompetence
Formål
Formålet med projektet var at udvikle og afprøve forskellige modeller for fleksible grundforløb. At
få erfaringer med og metoder til de nye lærerroller. At udvikle metoder til at kunne gennemføre
individuelt målrettede læringsforløb. At opstille modeller for, hvordan skolesystemet og skiftet
mellem de enkelte skoler kan gøres mere fleksibelt for den enkelte elev og endelig at eksperimentere
med læringsformer, der udvikler elevernes beslutningskompetencer og uddannelsesparathed.
Anvendelsesmuligheder
Fleksibelt skift mellem skolemiljøer.
Organisatorisk og pædagogisk understøttelse af elevernes ”lære at lære” kvalifikationer.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Skema der viser uddannelser og fag i den erhvervsfaglige indgang Teknologi og kommunikation
En række modeller for undervisningen på et grundforløb
93

Proces
I udviklingsprojektet deltog fire skoler, der alle tilbyder grundforløb inden for indgangen, og tilbyder
forløb inden for 2-3 familier: 1. Strøm og proces, Kreative medieuddannelser og Teknisk grafisk.
Alle skolerne startede udviklingsforløbet med en projektorganiseret undervisning, men gik
væk fra modellen og startede i stedet med undervisning i grundfag og områdefag - undervisning
dels som kursusundervisning og dels som projektarbejde. Alle skolerne gjorde erfaringer med forskellige
fleksible grundforløbsmodeller, nye lærerroller, uddannelsesbøger, professionelle elevlærersamtaler,
teamsamarbejde og administration af reformen.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Projektevalueringen videregiver en lang række erfaringer, men her er blot udvalgt nogle enkelte:
Erfaringer viser, at der er tendens til at kaste eleverne ud i for store projekter, som de har vanskeligt
ved at håndtere. Det er en god ide at starte med undervisning i grundfag og områdefag -
både som undervisning og projektarbejde
Eleverne er vant til folkeskoleundervisning og bør langsomt introduceres til en mere selvstændig
læringskultur.
De moduler, der tilbydes, bør ligeledes være præcist beskrevet således, at eleverne kan gennemskue,
hvad de lærer, og hvilket niveau, de lander på.
Værktøjer
Undervisningsmodeller for grundforløb (Strøm og proces, Kreative medieuddannelser)
Et typisk arbejdsskema for en uge.
En spørgeramme, der blev brugt til at indhente erfaringer fra de involverede lærere
En modulguide for ”Betjening af måleinstrumenter”
Forskellige elevopgaver
Et modulbevis
Matrix til brug for beskrivelse af modulforløbene
Ugerapportskema
94

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 1999-2000
Skolesamarbejde
Indgang
Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere om kontaktlærerfunktionen,
personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
De sidste skal også med
http://www.selandiaceu.dk/ansatte/gupe/soro/Fou%20svage%20udgave3.doc
Ikke oplyst
Region Sjælland
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Erhvervsskolen Hamlet, Teknisk Skole Hillerød
Selandia, Center for erhvervsuddannelser, Teknisk Skole Slagelse
Nakskovs Tekniske Skole, Holbæk Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering.
Emneord
Fleksibilitet i længden på grundforløbet
De uafklarede elever
Formål
Formålet med projektet er at få overblik over, hvilke muligheder reformen giver til at støtte elever,
der ikke er afklarede i forhold til valg af uddannelse, samt elever, der har indlæringsvanskeligheder.
Projektet skal munde ud i forslag til konkrete uddannelsesforløb, der afprøves og evalueres.
Anvendelsesmuligheder
Erfaringer med forløb med svage elevgrupper.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Howard Gardner
Den enkle model
Proces
Gennem projektet udarbejdes scenarier for håndteringen af ”de sidste”. Med udgangspunkt i en enkel
tavle/dialogmodel afdækkes barrierer, der skal overvindes for, at eleven når sine mål.
Et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, for sent ankomne flygtninge i aldersgruppen 16-25 årige
udvikles og evalueres. Herudover sættes der fokus på elever med læsevanskeligheder og erfaringer
med konkrete forløb for ”de sidste” videregives.
95

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
En blanding af teknisk højskole, produktionslignende forløb og virksomhedsforlagt undervisning
foreslås anvendt til elever, der ikke kan rummes inden for EUD-reformen. Det er vigtigt, at
eleverne får en form for uddannelsesgodtgørelse, da målgruppen ofte fristes til at afbryde et uddannelsesforløb
af økonomiske årsager.
Eleven skal inddrages aktivt i udarbejdelsen af handlingsplaner, så der er bedre forudsætninger
for, at planen opfattes som et resultat af egne ønsker og ikke som noget, andre har ”påduttet”
eleven. Ung-til-ung vejledning kan bruges som udgangspunkt til at lave en realistisk uddannelsesplan.
I forbindelse med undervisningsforløbet for ”sent ankomne flygtninge” fandt danskundervisningen
sted på den tekniske skole. Det havde en positiv effekt ved, at underviseren tilpassede
undervisningen i forhold til kursus- og projektundervisningen.
96

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Projektnummer
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere
om kontaktlærerfunktionen, personlig uddannelsesplan og
uddannelsesbog
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
Projektet fungerer som paraplyprojekt for følgende projekter
(se disse):
Fra klasselærer til kontaktlærer – en nøgleperson i orkanen
øje
De sidste skal også med
Team – hvordan er den nye lærerrolle
Kontinuitet i læring
Begreber jeg Begriber
Ikke oplyst
Region Sjælland
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Kontaktlærerordningen
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Helhedsorientering og faglig toning
Kontaktlærerens værktøjskasse
Formål
Projekts formål er at gennemføre erfaringsudveksling mellem lærere og uddannelsesplanlæggere
inden for følgende områder:
Tutor/kontaktlærer begrebet
Elevens personlige uddannelsesplan
Elevens uddannelsesbog
Herudover er hensigten med projektet at udvikle et samarbejde mellem skolerne omkring grundforløbet
for at fremme fleksibilitet og tværfaglighed.
Anvendelsesmuligheder
Erfaringer med tværskolevidenformidling.
97

Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Seminarer
Elektronisk erfaringsbase
Proces
Projektet fungerer som paraplyprojekt for skolernes sideløbende lokale reformprojekter. Gennem en
elektronisk database er erfaringer løbende blevet videreformidlet. Sideløbende er der blevet afholdt
spredningsseminarer, hvor såvel erfaringer som pædagogiske problemstillinger har været omdrejningspunktet.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Holbæk Tekniske Skole har organiseret kursustimer, så de bliver udbudt to gange om ugen, og
det er så op til eleverne at melde sig til. Det har øget eleverne er motivation, og man overvejer
at lave forelæsninger for mange elever, så der kan frigives lærerkræfter til værkstedet.
Når eleverne ikke deltager i undervisning, er de beskæftigede med projekter i værkstedet. Lærerne
synes, at det er hårdt men sjovt. Det kræver dog et vist volumen af elever for, at denne
metode skal lykkes.
Organiseringen af ”valgfri del og påbygning” er sket udfra to modeller. Enten er de afviklet
som hele valgfri moduler eller som enkelte fag, der tages samtidig med grundforløbet, så eleverne
er fraværende i projektarbejdet nogle timer pr. uge. I forbindelse med anvendelsen af den
sidste metode er det vigtigt, at fagene går på tværs af indgangene, da det ellers kan være problematisk,
hvis skolen ikke udgør en samlet fysisk enhed.
Værktøjer
Lærerskema til evaluering af kontaktlærerordningen
Elevskema til evaluering af kontaktlærerordningen
Funktionsbeskrivelse for kontaktlærere
Vejledning til uddannelsessamtaler
Personlig uddannelsesplan
Uddannelsesbog
Oversigt over begreber udarbejdet i forbindelse med reformen ”Begreber jeg begriber”.
98

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 2000-2534-72
Årstal Juni 2001
Fleksibel Læring i Open Learning Centre – Midtvejsrapport
http://www.regionsjaelland.dk/olc/OLC.html
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Region Sjælland
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Open Learning Center, elever og læringsstile
Organisering af grundforløbsudbud, målepinde
Elevplan
Helhedsorintering og faglig toning
Formål
Formålet med projektet er at understøtte elevstyrede læringsprocesser gennem ”Open Learning
Centre”.
Anvendelsesmuligheder
Råd om Open Learning Centre i praksis.
Ressourcematerialer i Open Learning Centre.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Erfaringer fra andre skolers brug af Open Learning Centre er brugt som inspiration
Model for Open Learning Centre
Teori vedrørende elevsamtaler, pædagogik og psykologi
Proces
Projektet er organiseret således, at der på skolerne eksperimenteres med forskellige delprojekter
inden for hovedtemaet ”Open Learning”. Gennem projektet videregives erfaringer med etablering af
åbne læringsmiljøer, og der arbejdes på at udarbejde materiale, der understøtter elevernes læring.
99

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Undervisning, der praktiseres gennem åben læring, kræver ikke nødvendigvis et bestemt fysisk
læringsmiljø. Det vigtigste er, at undervisningsmaterialet er selvinstruerende, samt at alle relevante
oplysninger er tilgængelige for eleverne. Det er meget ressourcekrævende at opbygge
materialet, og det er afgørende, at strukturen for materialet er gennemtænkt.
Ved at udvikle ”læringspakker” i forbindelse med det åbne læringsmiljø har eleven bedre forudsætninger
for at opleve en sammenhæng mellem teori og praksis. Læringspakkerne blev
fremstilet således, at eleverne kunne arbejde selvstændigt med et afgrænset teoriområde, der
passede til praktiklektionerne.
For at registrere hvilke elever, der møder om morgenen i det åbne læringsmiljø, er der blevet
eksperimenteret med at indlede dagen med at uddele små opgaver til eleverne. Formålet med
opgaverne var at registrere eleverne, men opgaverne har vist sig at være et nyttigt redskab til at
”sætte eleverne i gang”.
Det er vigtigt, at eleverne bliver grundigt informeret, før de indgår i det åbne læringsmiljø. Det
kan ske ved informationsmøder, der afklarer relevante spørgsmål samt ved at udlevere en pjece
med informationer om centret.
Ved at inddrage elever i udviklingen af de åbne læringsmiljøer opnår man kendskab til deres
ønsker og krav, herudover medfører involveringen, at eleverne efterspørger resultater.
Værktøjer
Forslag til målepinde for grundfaget dansk
100

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Regionalt videns- og erfaringsudvekslingsforløb for lærere om kontaktlærerfunktionen,
personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
Kontinuitet i læring
www.adresse
http://www.selandiaceu.dk/ansatte/gupe/soro/finnfou_reform2000%20udgave3.doc
Projektnummer 1999-2534-269
1999-2534-393 (2 projekter afrapporteret med samme evaluering)
Årstal 1. januar 2000 – 31. december 2001
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Region Sjælland
Teknologi og kommunikation
Service
Projektansvarlig Carsten Toft Nielsen
Projektansvarlig Gert Meyer Madsen
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Fleksibilitet i længde på grundforløbet
Helhedsorientering og faglig toning
Formål
Projektets formål er at udarbejde en fælles struktur på grundforløbet for grund- og områdefag, som
er anvendelig for hele Region Sjælland. I udarbejdelsen vil der så vidt muligt blive taget hensyn til
problemstillinger vedrørende faglig og pædagogisk helhed, kontinuitet, individualitet, ansvar, team,
solidaritet og samarbejde.
Anvendelsesmuligheder
Regionale erfaringer
Samtaler mellem elev og kontaktlærer
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Fælles terminologi
Skema med opdeling af elever i 4 målgrupper
EASY
101

Proces
I udarbejdelsen af den fælles struktur blev der lagt vægt på, at fokus skulle være ”de mange elever”.
Desuden skulle uddannelsesforløbende afspejle arbejdsmarkedspædagogik, hvor elementer fra alle
fagtyper gennem konkrete projekter kan komme til udtryk på en helhedsorienteret måde. Reformens
struktur blev i hele forsøgsperioden behandlet af regionens souschefer/uddannelseschefer, som løbende
inddrog andre medarbejdere. Herudover blev der afholdt regionale seminarer, og forsøget
blev evalueret gennem kvalitative interview med lærere, elever og TAP’er, der alle var involveret i
forsøgsreformen på skolerne.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Lærerne kender ikke alle projekter og de tilknyttede kompetencer samt elevernes mulighed for
merit. En database over eleverne og deres merit kunne være med til at afhjælpe problemet.
Af og til er der for meget ventetid til konsultationerne med kontaktlæreren. Nogle elever synes,
at det kunne være rart, hvis der var mulighed for at arbejde i værkstederne i ventetiden. I vejledningen
af de nye/uafklarede elever er det vigtigt, at kontaktlæreren har kendskab til alle moduler
og temaer/projekter inden for indgangen samt hvilke kompetencer de giver.
Det vurderes, at antallet af kontaktlærertimer kan minimeres til 2 lektioner hver anden uge for
at sikre, at indholdet ikke er for tyndt. Ofte er det svært at finde nyt indhold til samtalerne, når
først uddannelsesplan og andre valg er på plads, og eleven herudover ikke har specifikke problemer,
der søges løst. En diskussion om udviklingen af indholdet af samtalerne ville være
gavnlig.
Logbogen har ikke fungeret optimalt, ofte anvendes den kun til fraværsregistrering. Lærerne er
måske ikke gode nok til at forklare logbogens anvendelsesmuligheder. Nogle elever mener ikke,
at indholdet er anvendeligt i længden, de foreslår logbogen får en anden udformning og at
man nøjes med at skrive i den efter behov f.eks. 1-2 gange om ugen eller når et projekt er afsluttet.
Det er en god ide at kontaktlæreren afholder løbende konsultationer i stedet for faste aftaler
Det er nødvendigt at gennemføre denne type udvikling som forsøg – der sker en god implementering
i forsøget.
Regionale seminarer vil for fremtiden indgå som en del af den overordnede kompetenceudvikling
på skolerne i regionen
Værktøjer
Oversigt over begreber udarbejdet i forbindelse med reformen ”Begreber jeg begriber”.
102

Hovedprojektnavn
www.adresse
Tag et VALG - gå på tværs af din erhvervsuddannelse
http://www.srts.dk/reform2000/tag_et_valg.htm
Underprojektnavn Projektet består af et hovedprojekt samt tre delprojekter:
Værktøjsbogen
Uddannelsesbogen
Lærervejledning til uddannelsesbogen
Projektnummer 1999-2534-86
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
RTS og Slagteriskolen
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Formål
Det overordnede formål er at udvikle modeller, værktøjer, nye pædagogiske og didaktiske ideer og
modeller mv. for at mindske frafaldet og tiltrække elever til skolerne. Herudover er hensigten at
forberede lærerne og ledelsen på skolerne på at afprøve det udviklede materiale.
Anvendelsesmuligheder
”Benchmarking” i skolernes udvikling.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Erfaringer fra andre skolesamarbejder er indsamlet via informationssøgning og ved at besøge
andre tekniske skoler
Pædagogiske inspirationshæfter udgivet af Undervisningsministeriet
En overordnet skolesamarbejdsgruppe koordinerede og styrede hele organisationen, mens udviklingsgrupper
blev nedsat til at arbejde med specifikke fokuspunkter
Interview med kontaktlærere og elever
Brainstorming og diskussioner
103

Proces
Projektet blev organiseret på den måde, at der blev nedsat udviklingsgrupper, der beskæftigede sig
med forskellige emner.
I projektets begyndelse var fokus på at igangsætte forsøg på egne skoler. Som projektet udviklede
sig, benyttede man sig af erfaringer fra andre skolesamarbejder. “Benchmarking” har medvirket til,
at projektet har fået et indholdsmæssigt og produktionsmæssigt kvalitetsløft
Gennem projektet udvikles en matrix og model for grundforløbet. Desuden fokuseres på kontaktlærerordningen
gennem interview med henholdsvis kontaktlærere og elever for at belyse stærke og
svage sider ved implementeringen af ordningen. Herudover rettes opmærksomheden på transmissionsproblemer
ved at fokusere på samarbejdet mellem de forskellige skoleinstanser.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Det anbefales at styrke samarbejdet mellem erhvervsskolerne og Folkeskolen. Det kan eksempelvis
ske via “jobbytte”, så de to institutioners lærere får reel mulighed for at opleve hinandens
undervisningsmiljøer.
Samarbejde skoler/virksomheder kan ske ved at inddrage virksomhederne i undervisningen,
obligatoriske mesterkurser, fyraftenskurser samt ved at udarbejde let forståeligt materiale omhandlende
reformens intentioner og indhold.
Kontaktlærertimerne bør ikke ligge sidst på dagen, da det frister såvel elever som lærere til at
holde fri.
Læringsaspektet viste sig at være et nedprioriteret område i kontaktlærersamtalerne. For at
komme dette problem til livs foreslås det, at man for kontaktlærerne kan arrangere seminarer
omkring læring.
Kontaktlærerne kan have svært ved at opretholde en personlig distance til elevernes problemer.
Det anbefales, at kontaktlærerne tilbydes mere uddannelse og supervision, så de bedre kan sætte
personlige grænser og vurdere, hvornår eleven skal henvises til UE-vejlederen.
Værktøjer
Strukturmodel for grundforløbet
104

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-188
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Evalueringsrapport “Udvikling og implementering af grund- og
introduktionsforløb på en stor teknisk skole”
http://www.ots.dk/s6_om_ots/midtvejsevaluering.htm
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Fyn
Bygge og anlæg
Mekanik, transport og logistik
Teknologi og kommunikation
Håndværk og teknik
Service
Hanne Koblauch Christensen, Projektkonsulent
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Formål
At udvikle modeller for fem fællesindgange for grundforløbet
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Der blev nedsat arbejdsgrupper og en tværorganisatorisk erfa-gruppe bestående af uddannelseslederne.
Erfaringsudvekslingsgruppe
Pædagogiske dage
Proces
Rammerne for udviklingsarbejdet var ens, men branche- og kulturforskelle har bevirket, at indholdet
og strukturen er udviklet forskelligt, samt at grunduddannelsernes karakter varierer.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Erfaringer med forsøget inden for Bygge og anlæg viste, at det var svært for eleverne at skifte
mellem afdelingerne. Strukturen blev derfor ændret, så det blev muligt at optage nye elever
hver 5.uge.
Teknologi og kommunikation erfarede, at det var nødvendigt at udvikle støttefag til elever, der
havde brug for at styrke deres færdigheder.
105

Scenarier
Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Kompetence/kompetencer
http://www.tsmidt.dk/doc/Kompetencereferat.doc
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Scenarier
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Påbygning
Organisering af grundforløbsudbud
Formål
At komme med forskellige scenarier for, hvordan erhvervsuddannelser kan blive mere fleksible og
individualiserede ved, at den enkelte elev får mulighed for at udbygge sine kvalifikationer
Anvendelsesmuligheder
Fleksibilitet for forskellige elevgrupper med udgangspunkt i elevernes profil.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Scenarier
Proces
Projektet er gennemført med elever, lærere og ledelse på skolerne i skolesamarbejdet. Gennem
projektet skitseres forskellige scenarier for sammensætning af uddannelsesforløb alt efter den enkelte
elevs behov og interesser.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Nogle elever er så svagt funderede, at det kan være svært for dem at gennemføre det niveau, der
bliver krævet i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse. Elever, der er skoletrætte, uafklarede
eller bogligt svage, kan have behov for at begynde på et specielt påbygningsforløb på 10 uger.
Hvis der er for få tilmeldte elever, kan det være svært at tilbyde mange fag. Der kan således
opstå en begrænsning i den enkelte elevs mulighed for at udvide sine kompetencer. Det foreslås,
at man kan etablere fjernundervisning eller sammensætte hold på tværs af skolerne.
106

Teori med forslag til udmøntning
Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Pædagogiske intentioner og modeller
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Alle
EUC NORD
Jens Christensen
Type
Teori med forslag til udmøntning
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Elevprofiler og læringsstile
Open Learning Center, læring i Open Learning Center
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Årskursløshed
Kompetenceudvikling for kontaktlæreren
Formål
At opsummere pædagogiske intentioner i reformen og give et overblik over, hvilke organisatoriske
rammer, der kan fungere som redskaber i en succesfuld proces. At undersøge hvordan nye kompetenceområder,
pædagogiske modeller og lærerkompetencer kan udvikles.
Anvendelsesmuligheder
Personlig kompetenceplan
Lærerudvikling og kompetenceniveauer
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Luhmann
P.E. Elstrøms Kompetencemodel
Kolb’s læringsmodel
Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer
107

Proces
Et teoretisk projekt, der gennemgår baggrunden for og intentionerne i reformen, og hvilke organisatoriske
rammer, der kan indtænkes som pædagogiske redskaber. Projektet definerer centrale begreber
fra uddannelsesreformen som f.eks. modul, årskursløshed, læring og helhedsorienteret. Hvor
skolen har erfaringer fra at anvende disse i praksis, videregives disse. (Se under opmærksomhedspunkter)
Projektet har endvidere foretaget interview med lærere for at få deres bud på behov for
efteruddannelses af lærere.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Skolerne har tidligere arbejdet med undervisningsdifferentiering, men denne bestod typisk i at
nogle løste mere avancerede opgaver end andre. Modulisering bryder med dette mønster, idet
elverne får mulighed for på forhånd at vælge indhold, niveau, arbejdsform osv. Det er igennem
elevens valg af moduler, at individualiseringen viser sig i praksis. Det er primært elevens oplevelse
af helhed, der er afgørende for planen.
Det er vanskeligt at integrere fag, hvori der indgår bedømmelse fra eksterne parter som f.eks.
dansk, engelsk og matematik i modulerne.
Det fysiske miljø bør bestå af: Klasselokale, kontaktlærerrum, OLC, simuleringsværksteder,
praksis – et rum, der i videst mulige omfang ligner en arbejdsplads og lærerens rum.
Læringsstile: Et bud på, hvordan lærer og elev kan arbejde med elevens valg af læringsstrategi:
1. Personlig teori omkring læring
2. Personlig faktorer som kan påvirke læringen
3. Ydre faktorer som kan påvirke læringen
4. Parathed i forhold til læring
5. Tidligere erfaring med læring
6. Identitetsmæssige forhold
7. Foretrukne læringsstil
8. Andre forhold
Lærernes behov for efteruddannelse er en opkvalificering i forhold til de brede områdefag, som
læreren ikke hidtil har arbejdet med samt de nye mere almene områdefag. Endvidere efteruddannelse
i de fag, der ligger i yderområdet af lærerens ”normale” fagområde og de almene
grundfag. Ligeledes hvorledes disse evalueres samt en generel pædagogisk opkvalificering af
lærere.
Fokuspunkt er endvidere, at opkvalificering af lærere kan udmøntes i forhold til Dales tre kompetenceniveauer:
Kompetenceniveau 1:
Kompetenceniveau 2:
Kompetenceniveau 3:
Evne til at gennemføre undervisning
Aktiviteter i forhold til teamsamarbejde samt udarbejdelse
af lokale undervisningsplaner etc.
Evne til metakritik i forhold til at diskutere undervisning
og lærerplaner.
108

Et konkret bud på behov for kompetencer for lærerne er:
1. Faglig handlingskompetence
2. Forandringskompetence
3. Åben dialog med kolleger
4. Uddannelsesplanlægning og udvikling
5. Faglig handlingskompetence
6. Social handlingskomptence
7. Personlig handlingskompetence
Værktøjer
Eksempel på modulisering af fag.
Model for nødvendige faciliteter i forbindelse med reformen.
Et eksempel på hvilke punkter en kontaktlærer vejledningsfunktion kan omfatte, og en model,
der viser elevens læringsproces.
Der er endvidere foreslået en kompetenceudviklingsstrategi for lærere.
109

Hovedprojektnavn
www.adresse
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Underprojektnavn Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Ingen specifik
EUC NORD
Type
Teori med forslag til udmøntning
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Individualisering og progression
Elevprofiler og læringsstile
Open Learning Center
Formål
Formålet med projektet er at tænke matematikundervisningen ind i reformen via teoretiske modeller
og pædagogiske og didaktiske principper.
Anvendelsesmuligheder
Faglig toning og matematik
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
P.E. Ellströms kompetenceelementer
David A Kolb’s læringsmodel
Honey og Mumford’s læringsstilstest
Vygotski
Undersøgelse af elevernes læringsstile
110

Proces
Projektet tager dels udgangspunkt i reformens intentioner og tænker matematikundervisningen ind i
disse rammer og dels i de problemer, der er i forbindelse med at gennemføre den traditionelle undervisningsform.
Det kan f.eks. være, at det kan være vanskeligt at nå at få alle 24 elever til at forstå
matematikken og løse de opgaver, der bliver stillet, og at det er for stor en opgave for én lærer at
give personlig hjælp i en traditionel klasseundervisningssituation.
Projekter, der opstiller forskellige forløbsmodeller, der angiver målet med undervisningen, omfatter
såvel en styrkelse af matematiske færdigheder med fokus på matematik i forhold til mere erhvervsfaglige
og almene problemstillinger, og som viser matematikkens praktiske anvendelse.
Modellerne lægger op til en undervisning, der er niveaudelt og giver bud på, hvordan matematikken
kan integreres i forhold til specifikke områder. Projektet tænker endvidere matematikundervisningen
i forhold til læringsstile ved hjælp af teoretiske modeller som David A. Kolb’s læringsmodel og
Honey og Mumford’s videreudvikling af denne.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Udvikling af en model, der tilgodeser faglig toning
Projektet giver en fasemodel, som kan give lærerne en struktur til at planlægge og gennemføre deres
undervisning. Faserne er:
1. Planlægning: Hvad og hvorfor – det primære didaktiske rum
2. Tilrettelæggelse: Hvordan – det primære metodiske rum
3. Gennemførelse: Den primære kilde til erfaringsopsamling
4. Evaluering: Grundlag for videreudvikling
5. Udvikling: Hvad skal gøre bedre/anderledes
Værktøjer
Modeller for og eksempler på, hvordan matematikundervisningen kan splittes op i temaer, niveauer,
og kobles til områdefag.
Undervisningsfaciliteter
111

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
En beskrivelse af det pædagogiske koncept på hovedforløbet
http://www.tso.dk/reform2000/
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Teori med forslag til udmøntning
Hovedtema
Modulisering og Helhedsorientering
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Beskrivelsesformer
Helhedsorientering og faglig toning
Formål
Formålet med projektet er at beskrive det pædagogiske koncept på hovedforløbet.
Anvendelsesmuligheder
Eud’s to didaktiske søjler i praksis.
Ideer
Hvordan skabes der overgang fra grundforløb til hovedforløb.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Eud’s to didaktiske søjler
Proces
Projektet opstiller forskellige modeller for organiseringen af udbuddet af moduler. Det diskuteres,
hvorledes overgangen fra grundforløb til hovedforløb sikres. Herudover fokuseres på lærerenes
rolle som undervisningsplanlæggere/didaktikere samt på læringsrummets fysiske rammer. Samspillet
mellem virksomhed, skolen og eleven problematiseres og fokuspunkter præciseres.
112

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Modulerne må ikke strække sig over en for lang tidsperiode, da det så vil være svært for eleverne
at overskue kompetencemålene. Det skal præciseres hvilke af et fags mål, der opnås i modulet.
En forudsætning for, at eleven kan opstille læringsmål er, at målene formuleres, så de er forståelige
for eleverne. Målene skal herudover kunne evalueres og omsættes til handlinger. Moduliseringen
fra grundforløbet skal så vidt muligt videreføres i hovedforløbet, så eleven oplever fagene
som meningsfulde helheder.
I hovedforløbet skal man forsøge at fastholde eleven i uddannelsesvalget ved at give plads til
såvel elevens som virksomhedens krav. Kontaktlæreren må fungere som konfliktløser, når der
opstår uoverensstemmelser mellem eleven og virksomheden.
Det er ofte kun elevens og skolens evaluering af uddannelsesforløbet, der danner udgangspunktet
for den dynamiske læringsproces i forbindelse med elevens uddannelsesplan. For at sikre
kontinuerligheden i elevens udvikling skal der ske en løbende koordinering mellem virksomheden,
skolen og eleven, så alle tre parters opfattelse af uddannelsesforløbet bliver belyst.
113

Værktøj
Hovedprojektnavn Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen
www.adresse
http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default-udvalg.htm
Underprojektnavn Uddannelsesbog (bilag til hovedrapport)
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-83
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
http://www.hovedstadenstekniskeskoler.dk/default-udvalg.htm
Ikke oplyst
Hovedstadens Tekniske Skoler
Alle indgange på Frederiksberg/Gladsaxe Tekniske Skole
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordning
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Del af ”Værktøjskassen” i projektet ”Den personlige uddannelsesplan som værktøj i vejledningen”.
Anvendelsesmuligheder
Uddannelsesbogen i praksis.
Værktøjer
Uddannelsesbogen indeholder følgende afsnit:
Uddannelsesplan (f.eks. planen, evt. ændringer af plan, mål for modulerne i grundforløbet, uddannelsesplan
fra Folkeskolen mv.)
Samtaler og aftaler med kontaktlærere og vejledere (f.eks. kontaktlæreropgaver, vejlederopgaver,
samtaler og aftaler)
Skolepapirer (f.eks. modulbeviser og eksamensbeviser, skolevejledninger, meritblanket).
Virksomhedspapirer (f.eks. uddannelsesaftaler, praktikplan, praktikerklæringer, uddannelsens
indhold, lærlingebestemmelser, løn- og arbejdsforhold, branche- og virksomhedsoplysninger,
praktikpladssøgning, anbefalinger)
Om skolen (f.eks. skolens afdelinger, andre grundforløb og hovedforløb, undervisningsplan for
grundforløbet/uddannelsen, lektiecafé, elevråd)
Generelle regler og bestemmelser (f.eks. arbejdsmiljø, forsikringsforhold, SU-brochure)
Valgfri undervisning og påbygning
114

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-269
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Regionalt videns- og erfaringsprojekt for lærere om kontaktlærerfunktionen,
personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
Begreber jeg begriber
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/begreber.html
Ikke oplyst
Region Sjælland
Alle
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Lærerteam og nye organisationsformer.
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Den pædagogiske værktøjskasse
Emneord
Dækker de fleste begreber inden for EUD-reformen
Formål
At give lærere/elever en ordliste over de vigtigste begreber inden for EUD-reformen.
Anvendelsesmuligheder
Ord og begreber i EUD-reformen – introduktion for nye lærere.
Værktøjer
Gloser/ordliste
115

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-86
Årstal 2000
Tag et Valg – Gå på tværs af din erhvervsuddannelse
http://www.srts.dk/reform2000/tag_et_valg.htm
Værktøjshåndbogen
www.srts.dk/reform2000/vaerktojsbog/
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Roskilde Tekniske Skole og Slagteriskolen
Alle indgange på grundforløb
Arbejdsgruppen under FoU-projektet bestod følgende medarbejdere
fra RTS:
Kirsten N. Bridgwood, Charlotte R. Hansen
Bjørn Taxgaard, Conny Merete Broksø
Niels V. Hansen, Ole Christensen, Jacob Christensen
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Værktøjshåndbogen skal være et praktisk anvendeligt redskab, som skal kunne hjælpe og støtte lærere
og andre i det videre arbejde med implementeringen af reformen. Værktøjsbogen er en blanding
af faktuelle oplysninger og skolens tolkninger af pædagogik og begreber.
Ideer
Omsætning af EUD-reformen til praksis.
Værktøjer
Beskrivelse af:
Indskoling
Kontaktlærer
Serviceorganer omkring eleven
Administration
En fleksibel model
Praksisprojekter, valgfrie forløb og påbygning
Kvalifikationer og kompetencer.
Læring
116

Evaluering
Overgang fra grundforløb til praktik og hovedforløb
Stikord/Ordforklaringer
117

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-86
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Tag et Valg – gå på tværs af din erhvervsuddannelse
http://www.srts.dk/reform2000/tag_et_valg.htm
Uddannelsesbogen
www.srts.dk/reform2000/uddannelsesbogen.htm
Ikke oplyst
Roskilde Tekniske Skole og Slagteriskolen
Alle indgange på grundforløbet
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Uddannelsesordbog, der er udfærdiget til eleven i forbindelse med elevens start på teknisk skole.
Formålet er, at eleven med udgangspunkt i uddannelsesplanen har alle informationer og beviser
samlet et sted, hvorved eleven lettere kan planlægge og justere sit forløb sammen med kontaktlæreren
og således bevare overblikket over uddannelsesforløbet.
Anvendelsesmuligheder
Uddannelsesbog
Værktøjer
Oplæg til uddannelsesbog med diverse skemaer, vejledninger, praktiske og generelle oplysninger
118

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-86
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Tag et Valg – gå på tværs af din erhvervsuddannelse
http://www.srts.dk/reform2000/tag_et_valg.htm
Lærervejledning til Uddannelsesbogen
www.srts.dk/reform2000/vejledning.htm
Ikke oplyst
Roskilde Tekniske Skole og Slagteriskolen
Alle indgange på grundforløb
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Vejledningen er udarbejdet som et støttemateriale til elevens individuelle uddannelsesbog. Vejledningen
skal være med til at hjælpe, så formålet og indholdet af uddannelsesbogen bliver synligt for
kontaktlæreren, såvel som de elever som kontaktlæreren skal servicere.
Værktøjer
Vejledning om brug af uddannelsesbog for kontaktlærere.
119

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Elevens mulige veje – Projektide
www.tsmidt.dk/fou.htm
Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle
og hvad kan disse skoler ikke på nuværende tidspunkt i forhold til de
6 (7) indgangsveje til erhvervsuddannelserne
http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Hvad%20kan%20TSM.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange på grundforløbet
Lone Ovesen, Grindsted Erhvervsskole
Leif Ludvigsen, Horsens Tekniske Skole
Gro Baklund, Vejle Tekniske Skole
Ellen Jensen, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering.
Skolesamarbejder
Emneord
Samspil på grundforløbet
Tværskolesamarbejde
Samarbejde omkring udbud
Værktøjskasse til modulering
Lærersamarbejder/inden for indgang/på tværs af indgang.
Værktøjskasse
Formål
At lave en beskrivelse af, hvordan TS Midt i fællesskab kan tilbyde undervisning i de 7 hovedindgangsveje.
Beskrivelsen afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at udbyde
dele af hele grundforløbet og hovedforløbet.
Anvendelsesmuligheder
Inspiration til tværskolesamarbejde
Værktøjer
Oversigt med angivelse af hvilke af skolerne, der kan tilbyde dele af grundforløbet samt hele hovedforløbet.
Hvor de fire skoler ikke kan tilbyde hovedforløbet, er der angivet samarbejdsskoler. Ligeledes
er det beskrevet, hvordan eleven kan udvide sine kvalifikationer såvel teoretisk som praktisk
samtidig med, at man følger undervisningen på en given indgangsvej.
120

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Elevens mulige veje – Projekt ide
www.tsmidt.dk/fou.htm
Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet i TS Midt
http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Oversigt%20vedrørende%20mulig
hederne%20i%20skolesamarbejdet%20TSMIDT.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange på grundforløbet
Lone Ovesen, Grindsted Erhvervsskole
Leif Ludvigsen, Horsens Tekniske Skole
Gro Baklund, Vejle Tekniske Skole
Ellen Jensen, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering.
Skolesamarbejder
Emneord
Samspil på grundforløbet
Tværskolesamarbejde
Værktøjskassen til modulisering
Samarbejde om udbud.
Lærersamarbejder/inden for en indgang/på tværs af indgang
Værktøjskasse
Formål
Beskrivelse, der afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at udbyde dele
af hele grundforløbet og hovedforløbet.
Anvendelsesmuligheder
Organisation af tværskolesamarbejde.
Værktøjer
Oversigt/planche over mulighederne for tværskolesamarbejde i TS Midt
121

Hovedprojektnavn
www.adresse
Elevens mulige veje – Projektide
http://www.tsmidt.dk/fou.htm
Underprojektnavn Beskrivelse af model for grundforløb
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Beskrivelse%20af%20
en%20model%20for%20grundforløbet.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Lone Ovesen, Grindsted Erhvervsskole
Leif Ludvigsen, Horsens Tekniske Skole
Gro Baklund, Vejle Tekniske Skole
Ellen Jensen, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Beskrivelsesformer
Værktøjskasse til modulisering
Formål
At give en beskrivelse af en model for grundforløbet på TS Midt. For at sikre at eleven har mulighed
for at skifte mellem de tekniske skoler, skal det tilstræbes, at der i samarbejdet findes frem til en
struktur for modul og projektbeskrivelser. Det skal af beskrivelserne fremgå, hvordan de enkelte fag
indgår i modulet/projektet, samt hvilke delkompetencer eleven opnår gennem arbejdet med modulet/projektet.
Anvendelsesmuligheder
Værktøjskasse til modulisering.
Værktøjer
Oversigt – herunder:
Indhold af ”normalforløb”
Tilrettelæggelse af forløbet – hvor forløbet tilrettelægges projektorienteret, og hvert projekt
indeholder moduler. Det er eleven, der sammen med sin kontaktlærer, udarbejder en handleplan
for elevens vej gennem uddannelsesmulighederne.
Overgang fra grundforløb til hovedforløb
Grundfag i de 6 indgangsveje
Merit
122

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Elevens mulige veje – Projektide
http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Tsmidt.ppt
Der er følgende underprojekter (se beskrivelsen af disse):
Beskrivelse af model for grundforløbet
Brug (uddannelses)-hjulet og bliv godt kørende.
Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle, og
hvad kan disse skoler ikke på nuværende tidspunkt i
forhold til de 6 (7) indgangsveje til erhvervsuddannelserne.
Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet
i TS Midt.
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange
Lone Ovesen, Grindsted Erhvervsskole
Leif Ludvigsen, Horsens Tekniske Skole
Gro Baklund, Vejle Tekniske Skole
Ellen Jensen, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Skolesamarbejder
Emneord
Formål
Organisering af grundforløbsudbud, værktøjskasse til modulisering.
Samarbejde omkring udbud, lærersamarbejde/inden for en indgang/på tværs af indgange
Elever og udbud af uddannelse, værktøjskasse.
At lave en beskrivelse af, hvordan TS Midt i fællesskab kan tilbyde undervisning i de 7 hovedindgange.
Beskrivelsen afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at
udbyde dele af hele grundforløbet og hovedforløbet.
Udvikle en vejledningsmodel for hver af de 7 indgangsveje.
Etablere to hjemmesider om TS Midt.
Anvendelsesmuligheder
Vejledningsprogram – ”Uddannelseshjulet for de 7 indgange”.
123

Værktøjer
Oversigt med angivelse af hvilke af skolerne, der kan tilbyde dele af grundforløbet samt hele
hovedforløbet. Hvor de fire skoler ikke kan tilbyde hovedforløbet, er der angivet samarbejdsskoler.
Det er beskrevet, hvordan eleven kan udvide sine kvalifikationer såvel teoretisk som praktisk
samtidig med, at man følger undervisningen på en given indgangsvej.
Der er udviklet et ”Uddannelseshjul” for hver indgangsvej. Materialet er tænkt som en hjælp til
vejlederen/kontaktlæreren i samtalen med den enkelte elev. Overheads foreligger til brug for
studievejledere, når de er ude at orientere om mulighederne på de tekniske skoler.
Hjemmesiderne har (1) generelle oplysninger, herunder projektbeskrivelser, nyhedsside og en
chatside. (2) Vejledningsprogram (”Uddannelseshjulet”) for de 7 indgangsveje. Programmet viser
vej gennem uddannelsesmulighederne på erhvervsskolerne, begyndende med grundforløbet
og videre til en faglig uddannelse.
124

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ
http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlaerer.htm
Uddannelsesbog
http://www.tso.dk/reform2000/2.2_uddannelsesbog.htm
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Alle indgange på grundforløb
Forfattere/
kontaktpersoner
Jacob Tetens Lund, Randers Tekniske Skole
Ruth Nissen, Bibi Rasmussen, Århus Tekniske Skole
Inger Blirup, Silkeborg Tekniske Skole
Ib Mohr, Den Jyske Håndværkerskole, Hadsten
Birthe M. Kjær, DCJ – Beder Gartnerskole
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordning
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog
Formål
Første udkast til uddannelsesbog for elever på teknisk skole.
Anvendelsesmuligheder
Uddannelsesbogen i praksis.
Værktøjer
Information om uddannelsesbogen til eleven indeholdende diverse skemaer, papirer mv.:
Skema til personlige data; information om skolen; skolepapir skema med bilag: Karakterblade,
skolevejledninger, meritpapirer, eksamensbeviser, forskellige beviser.
Virksomhedspapirer: Kopi af uddannelsesaftale, praktikerklæring.
Katalog over grundforløbets moduler og projekter.
Personlig uddannelsesplan – diverse skemaer: Valgfri moduler, obligatoriske moduler, påbygningsfag,
praktikpladserklæring.
Udvikling af personlig uddannelsesplan: 5 års plan, uddannelsesplan for grundforløb.
Samtaler og personlige notater
125

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Projektnummer
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ
http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlaerer.htm
Der er to underprojekter til dette projekt:
Uddannelsesbog
Lærervejledning til uddannelsesbog
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Alle indgange
Forfattere/
kontaktpersoner
Jacob Tetens Lund, Randers Tekniske Skole
Ruth Nissen, Bibi Rasmussen, Århus Tekniske Skole
Inger Blirup, Silkeborg Tekniske Skole
Ib Mohr, Den Jyske Håndværkerskole, Hadsten
Birthe M. Kjær, DCJ – Beder Gartnerskole
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse: Indhold, organisering af individuelle samtaler, samtalevejledninger,
evalueringsskemaer
Formål
Kontaktlærerhåndbogen består af en beskrivelse af formålet med kontaktlærerordningen, kontaktbogen
og uddannelsesplanen. Desuden er kontaktlærerens vigtigste opgaver beskrevet. Der er udarbejdet
en værktøjskasse med redskaber til uddannelsessamtalerne, uddannelsesplan m.v. Endelig er
kontaktlærerens samarbejdsflader, og hvordan samarbejdet skal organiseres, beskrevet. Til slut er
kontaktlærerprofiler beskrevet.
Anvendelsesmuligheder
Inspirationsmateriale for kontaktlærerarbejdet.
Værktøjer
Redskaber, der kan hjælpe kontaktlæreren i det daglige arbejde:
Standardbrev, der forbereder eleven til samtalen samt giver information om tid, sted og kontaktlærerens
navn og telefonnummer. Brevet udsendes af administrationen.
Guide til 1. uddannelsessamtale.
Guide til de opfølgende uddannelsessamtaler
126

Ramme for uddannelsesplan
Vejledning til uddannelsesbogen
Evalueringsværktøjer
Katalog over grundforløb og uddannelser
Samarbejdsflader: Forhold, som kræver samarbejde. Herunder angives, hvordan kontaktlæreren
skal forholde sig og hvem, der evt. skal samarbejdes med.
Kvalificering af kontaktlæreren: Kontaktlærerprofil med de egenskaber en kontaktlærer skal
have for at kunne bestride jobbet. Krav til uddannelse og information i forbindelse med implementering
af kontaktlærerordningen.
Rammer for kontaktlærerens funktion: Forhold, der er væsentlige i forbindelse med implementeringen
af kontaktlærerordningen.
Bilag: Diverse bilag, der kan være nyttige for kontaktlæreren, f.eks. procedure for merit, procedure
for fravær, uddannelses- og erhvervsvejledernes træffetider og lignende.
127

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Ramme for lokal undervisningsplan, grundforløb TSØ
http://www.tso.dk/reform2000/2.4_lokale_undervisningsplan.htm
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Grundforløb: Teknologi og kommunikation på Århus Tekniske
Skole
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Organisering af grundforløbsudbud
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Værktøjskassen til modulisering
Formål
Som et resultat af arbejdet med reformen vil der for de enkelte uddannelser blive udarbejdet nye
lokale uddannelsesplaner. Alle lokale uddannelsesplaner i TSØ tager udgangspunkt i en fælles skabelon
Anvendelsesmuligheder
Udarbejdelse af lokal undervisningsplan.
Værktøjer
Skabelon til ramme for lokal undervisningsplan.
128

Hovedprojektnavn
www.adresse
Kontaktlærer – Reform 2000 i TSØ
http://www.tso.dk/reform2000/2.1_kontaktlaerer.htm
Underprojektnavn Lærervejledning til uddannelsesbog
www.adresse
Projektnummer
Årstal 1999
Skolesamarbejde
Indgang
http://www.tso.dk/reform2000/2.3_laerervejledning_til.htm
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Alle indgange på grundforløb
Forfattere/
kontaktpersoner
Jacob Tetens Lund, Randers Tekniske Skole
Ruth Nissen, Bibi Rasmussen, Århus Tekniske Skole
Inger Blirup, Silkeborg Tekniske Skole
Ib Mohr, Den Jyske Håndværkerskole, Hadsten
Birthe M. Kjær, DCJ – Beder Gartnerskole
Type
Værktøj
Hovedtema
Kontaktlærerordning
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Kontaktlærerens værktøjskasse: Indhold, organisering, af individuelle samtaler, samtalevejledninger
(introduktion, frafald, frafaldstruede, undervejs), evalueringsskemaer til eleven.
Samspil på grundforløbet/modeller for anvendelse af uddannelsesbog, værktøjskassen til modulisering
Formål
Lærervejledningen har til formål at hjælpe faglærere og kontaktlærere til at anvende uddannelsesbogen.
De enkelte dele af uddannelsesbogen bliver gennemgået.
Anvendelsesmuligheder
Anvendelse af uddannelsesbogen, inspirationsmateriale for nye lærere.
Værktøjer
Model for anvendelse af uddannelsesbog/lærervejledning:
Forord: Formålet med uddannelsesbogen, bogens ejerskab
Information om skolen; skolepapirer; virksomhedspapirer; katalog over grundforløbets moduler
og projekter; personlig uddannelsesplan; udvikling af personlig uddannelsesplan; samtaler; personlige
notater
129

4. Pædagogik og læringsstile
Erfaringer
Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
A-Projekt om Open Learning Center
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
Kontaktpersoner
Nordregionen
Træafdeling
EUC-Nord:
Henrik Poulsen, Bjarne V. Løth, Poul Edmund Nielsen
Johannes Badsberg
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Open Learning Center
Elevprofiler og læringsstile
Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
Udvikling af elevernes beslutningskompetence
Læringsstile
Læring i praksisfællesskaber.
Formål
Målet for projektet var at afdække mulighederne for at bruge et Open Learning Center (OCL) i den
pædagogiske proces, fordi det var et uprøvet område for mange af lærerne. Målet var således, at
erfare, hvordan eleverne kan tage medansvar for egen læring, bruge forskellige læringsstile efter
behov, erfare stærke/svage sider og planlægge og styre tiden selvstændigt. Endvidere ønskede lærerne
erfaring i at bruge OLC aktivt.
Anvendelsesmuligheder
Organisering af undervisning i Open Learning Center
130

Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Skolen har etableret et stort praktikværksted med åben, direkte adgang til to teorilokaler.
Faciliteterne har åbent 37 lektioner om ugen.
Eleverne havde mødepligt 29 lektioner om ugen, men måtte i øvrigt selv planlægge deres tid og
hvem de ville arbejde sammen med – selvfølgelig udfra nogle på forhånd planlagte undervisningsforløb
Logbog, hvor eleverne kunne reflektere over læringsprocessen.
Proces
Lærerne havde ikke tidligere arbejdet i og med Open Learning Centre, og projektet startede med at
indrette eksisterende rum til et center. Eleverne fik mulighed for at vælge læringsstil – praktisk,
teoretisk orienteret eller selvstudium på baggrund af en læringsstilstest. Centeret var åbent 37 lektioner
om ugen, og eleverne skulle være til stede 29 lektioner og planlægge resten af tiden selvstændigt.
Eleverne skulle udfylde en dagsjournal, der havde erstattet en logbog.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Eleverne valgte ofte samarbejdspartnere, der havde samme faglige styrke, som de selv og selvfølgelig
også udfra ”kemi”. De ikke så fagligt stærke kunne gennemføre opgaverne i deres eget
tempo, og hos alle var det accepteret, at niveauerne for de forskellige grupper ikke var ens. De
stærke elever fik efterhånden stor fordel af den fleksible, selvstyrende proces, mens andre havde
vanskeligt ved at motivere sig selv til at deltage i de obligatoriske 29 lektioner.
Eleverne havde mulighed for at vælge en undervisning, der var planlagt efter deres egen læringsstil,
men få benyttede sig af det. Det var andre faktorer, der bestemte deres valg af undervisningsform,
så som lærernes popularitet, eller om de fysiske rammer var behagelige etc.
Det var vanskeligt at få planlægningen til at fungere for elever, der arbejder i forskelligt tempo.
Der var meget få udfyldte logbøger, men hvis eleverne havde haft adgang til PC’er vil de sandsynligvis
have brugt logbøgerne i højere grad.
Værktøjer
Læringsstilstest
Personlighedstest
Dagjournal (Logbog)
131

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul
tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Delprojekt a: Inddragelse af elever i udarbejdelse af læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresul
tater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Transport, mekanik og logistik
Bjarne Holtze, EUC-Midt
René Sørensen, Holstebro Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Fleksibilitet i længde på grundforløb.
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Ressourcer og styring
Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog.
Formål
Formålet med projektet var at evaluere elevernes muligheder for at planlægge egen uddannelse,
hvilken indflydelse dette har haft på deres uddannelse, elevernes tilfredshed med reformen og udmøntningen
af denne.
Anvendelsesmuligheder
Elevens vurdering af forskellige undervisnings- og læringsformer.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Spørgeskema med åbne og lukkede spørgsmål
Interview med elever om evalueringens resultater
Proces
Før udarbejdelsen af spørgeskemaet blev en række elever og lærere interviewet. Der blev arrangeret
møde mellem elever fra forskellige skoler, og disse eleverne fik lejlighed til at se og høre om hinandens
grundforløb og komme i dialog om reformen udfra egne erfaringer. På denne baggrund fik
projektdeltagerne grundlaget til at udarbejde et spørgeskema.
132

Skemaerne blev udfyldt af grundforløbselever fra to deltagende skoler - i alt 99 besvarelser.
En gruppe elever har kommenteret resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Erfaringer og resultater
fra de forskellige interview og spørgeskemaer er samlet i denne rapport, og blot en del af resultaterne
vil blive refereret her.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
De to skoler har tilrettelagt deres grundforløb forskelligt. EUC-Midt har opereret med 36 lektioner
ugentligt, hvor eleverne arbejder i ”åbent værksted” med forskellige undervisere, og hvor
der ind imellem er op til 40-50 elever pr. underviser. Holstebro har 28 lektioner ugentligt med
en fast lærer, og resten af tiden er selvstudium.
EUC-forløbet får generelt den dårligste evaluering af eleverne. De synes blandt andet, at lærerkontakten
er for dårlig, og at de har for lidt indflydelse på undervisningen. Ulempen ved Holstebro-modellen
er, at eleverne tror de har fri, når der er selvstudium.
Elever fra begge skoler synes de selv havde planlagt deres uddannelse, men hvilke konsekvenser
det får, siger rapporten ikke noget om.
Eleverne mener, at faciliteterne er for dårlige – eller at der er for mange elever i grundforløbet.
Eleverne synes også, at det til tider er for løst og for frit, og at planlægning og information er
for dårlig.
Det eleverne er mest utilfredse med, er imidlertid deres mulighed for at få evalueret deres opgaver,
projekter og standpunkter, fordi lærerne har for travlt, og der går for lang tid fra de afleverer,
og indtil de modtager en vurdering.
Eleverne mangler forståelse for en læringsform, der forudsætter, at de selv finder relevant viden
– evner (elektronisk) informationssøgning. Synes alle materialer bør udleveres af lærerne.
Læringsaktiviteterne bliver langt hen ad vejen vurderet positivt og eleverne er glade for kontaktlærerordningen.
Eleverne kan lide projektarbejdsformen, og de fleste synes, at undervisningen er blevet bedre.
Lærerne oplever et hårdt arbejdspres og en vanskeligere lærerfunktion, hvor normeringerne bør
opprioriteres.
Værktøjer
Spørgeskema
Elevernes svar på spørgeskema
Elevernes bemærkninger til svar
133

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeres
ultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Delprojekt c: Elev- og læreroplevelser
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeres
ultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Transport, mekanik og logistik
EUC Nord, Frederikshavn
EUC Nord, Hjørring
Skjern Tekniske Skole
Holstebro Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Helhedsorientering og faglig toning, indgangsfaglig toning
Projektformer på grundforløbet
Individualisering og progression
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Ressourcer og styring
Elevprofiler og læringsstile
Formål
Formålet med projektet var at undersøge og analysere elevernes og lærernes oplevelse af kvalitet i
et forsøgsgrundforløb på indgangen Mekanik, transport og logistik.
Anvendelsesmuligheder
Hvad er kvalitet i undervisningen – lærer- og elevsynspunkter fra Mekanik, transport og logistik.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Interviewguide
Kvalitative interview
Opsamling og konklusioner på interview
134

Proces
De fire skoler havde hver udviklet forskellige grundmodulforløb, som eleverne havde gennemført.
Alle forløb forsøgte at integrere reformens intentioner som f.eks. at gøre forløbet fleksibelt, at tage
udgangspunkt i elevernes læringsstile, at have løbende indtag, at integrere grundfag, områdefag og
uddannelsesrettede fag og at opøve elevenes beslutnings- og læringskompetence.
Til analysen af elever og læreres oplevelse af kvalitet havde skolerne i samarbejde udviklet en fælles
interviewguide, hvis formål var at gøre svarerne sammenlignelige. Hver skole udvalgte 4-6 respondenter
fra eleverne og 1-4 lærere. Interviewene foregik enten i grupper eller for nogles vedkommende
individuelt.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Eleverne var generelt glade for undervisningsformen. Det var imidlertid for vanskeligt for eleverne
at planlægge eget uddannelsesforløb og at tage hensyn til egen læringsstil. Dette kan afhjælpes
ved på et tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet at tilrettelægge en undervisning, der
kan understøtte dette.
Det var lykkedes at tilbyde individuelle og variable læringsforløb, der kunne tilgodese også de
svagere elevers behov for mere og anderledes undervisning. Fleksibiliteten hæmmes dog af, at
det ikke er muligt at afholde eksamen så ofte som nødvendigt.
Kontaktlærerfunktionen har ikke fungeret optimalt, vurderer både elever og lærere. Der bør ske
en afklaring og en bevidstgørelse af rollen, ligesom der bør ske en yderligere kompetenceudvikling
af lærere.
Lærerne synes ligeledes, at de har fået mere arbejde, mens kompetencen ikke er fulgt med i
samme grad.
En yderligere konklusion er, at lærerne påpeger nødvendigheden af at få etableret et godt
teamarbejde mellem de implicerede lærere – det er helt nødvendigt, hvis reformen skal implementeres.
Især i forhold til bredere indgange er det nødvendigt, at lærerne har fokus på alle fagområder.
Værktøjer
Alle spørgsmål og svarene fra alle respondenterne er givet i rapporten
135

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/
fardigeresultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Delprojekt d: Klarlæggelse af medarbejderkompetencer
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/
fardigeresultater/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Transport, mekanik og logistik
Ove Ipsen, Nordvestjysk Uddannelsescenter
Ejner Ørnstrup, Erhvervsskolerne i Aars
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Individualisering og progression
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Nye læringsformer, som understøtter helhedsorienteret praksislæring.
Formål
Formålet med projektet var at afprøve grundforløb, og denne rapport giver nogle korte betragtninger/erfaringer
fra disse forløb.
Anvendelsesmuligheder
Erfaringer og refleksioner i forbindelse med gennemførelse af et grundforløb
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Grundforløb inden for indgangen
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Reformen medfører behov for en mere procesorienteret evaluering af eleven. Det der bør evalueres
er elevens individuelle uddannelsesplan og den proces, som eleven gennemgår. Elevens selvevaluering
står ligeledes centralt. Forslag til styrkelse af kompetenceområder for lærere:
Samtaleteknik i forbindelse med elevsamtale
Afgrænsning af samtale i forhold til andre ”roller”
Overblik over mulige uddannelsesforløb
136

Indblik i elevens mulige læringsforløb
Afdækning af elevforudsætninger
137

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534.389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresulta
ter/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Inddragelse af elever som aktive medspillere i undervisningen
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresulta
ter/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Fra jord til bord
Holstebro Tekniske Skole
Aalborg Tekniske Skole
Skjern Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Elevprofiler og læringsstile
Elevens medansvar
Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
Formål
Formålet med projektet var at analysere mulighederne for og udvikle metoder til at understøtte og
udvikle elevernes personlige kvalifikationer som eksempelvis ansvarlighed, selvstændighed og engagement.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Mini-læringsstilstest
Ugerapport
Elevblad
Proces
Delprojektets deltagere foretog en underopdeling i tre arbejdsgrupper, der skulle arbejde med udvikling
af redskaber, der henholdsvis kan understøtte elevens evne til medansvar for egen læring,
inddrage eleven som meddidaktiker i grundfag og fælles områdefag og kan bruges af faglæreren til
at inddrage eleverne i undervisningen. De tre grupper mødtes lejlighedsvist til erfaringsudveksling.
Den første gruppe brugte en minilæringsstiltest, der både skulle anskueliggøre elevens foretrukne
læringsform og give øje for andre elevers måde at lære på.
138

Gruppen videreudviklede desuden en ugerapport, der var blevet udarbejdet i et tidligere projekt.
Denne rapport var et redskab, der giver en overskuelig form for eleverne til at reflektere læreprocessen.
Den tredje gruppe færdigudviklede et skema – elevbladet – som eleverne skulle udfylde med ønsker
og forudsætninger før et kommende undervisnings/læringsforløb. Bladet skulle afleveres en uge før
starttidspunktet.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Overskuelighed er et af nøgleordene for at få eleverne som med-didaktikere, og eksempler på måder
at gøre dette på er:
Oversigt over de moduler, der udbydes et halvt år frem i tiden – og hvilke fag der er inddraget
Beviser for beståede moduler
Klare formuleringer af formål, mål og indhold
Evalueringsskemaer for moduler, projekter, opgaver og fag
Litteraturlister
Projektet havde gode erfaringer med elevbladet, der blev afleveret til tiden af alle elever og fungerede
fint i både i forhold til lærernes planlægning af undervisningen og elevernes viden om og
mentale forberedthed i forhold til undervisningen.
Værktøjer
Mini-læringsstilstest
Ugerapport
Elevblad
139

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultater
/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Læringsstile
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultater
/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Fra jord til bord
Holstebro Tekniske Skole
EUC-Midt
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Elevprofiler og læringsstile
Elevens medansvar
Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
Formål
Formålet med projektet var at udvikle metoder til at understøtte og udvikle elevernes mulighed for
at planlægge individuelle læringsforløb i forhold til egne læringsstile og at kunne tackle forskellige
læringssituationer.
Anvendelsesmuligheder
Individuelle læringsforløb i forhold til læringsstile
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Howard Gardner: ”Frames of mind: the theory of multiple intelligences”
Thomas Armstrong: ”De mange intelligenser i klasseværelset”
Skema vedr. studievaner
Proces
Delprojektets deltagere foretog en underopdeling i to arbejdsgrupper, hvor Holstebro valgte at gennemføre
en teoretisk træningsdag sammen med et hold elever for at afdække deres læringsstile.
EUC-Midt valgte at bruge en uge med teoretiske og praktiske øvelser, der skulle afdække elevernes
læringsstile.
140

Holstebro introducerede Gardener’s teori om de 7 intelligenser på deres introduktionsdag om læringsstile.
Herefter brugte de flere læringsstile, der skulle afdække alle typer elevers stil – herunder
brug af billeder, ord, CD-rom m.m.
EUC-Midt planlagde et 5-ugers introduktionsforløb, hvor formålet var at
1. Eleverne skulle opnå kendskab til skolens regler og muligheder
2. Skulle erhverve ”køkkenkørekort”
3. Skulle lære at lære.
I dette forløb var der således en uge, hvor der var fokus på læringsstile. I løbet af ugen fik eleverne
kendskab til forskellige former for intelligenser, og der blev eksperimenteret med læringsstile i det
praktiske arbejde. Eleverne havde endvidere samarbejdsøvelser, aflæringsøvelser og andre former
for aktiviteter, der kan ses i bilag til rapporten.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Eleverne kan godt forstå teoriapparatet bag læringsstilene, men synes det er vanskeligt at anvende
dem i praksis.
Lærerne fik ikke brugt afdækningen af læringsstilene videre i elevernes fortsatte skolegang.
Tidspres er en stor hindring for at kunne udvikle en mangesidet undervisning, der tilgodeser
elevernes forskellige læringsstile, men forløb af denne karakter skærper opmærksomheden om
forskellige måder at lære på hos både elever og lærere.
Skolerne har siden udviklet et tredje forløb, der tager højde for og inddrager de erfaringer, man
har draget af de første forsøg (Endnu ikke afrapporteret)
Værktøjer
Program for undervisning i læringsstile på Holstebro Tekniske Skole
Oversigt over de 7 intelligenser og en oplistning af typer job, hvor man bruger de forskellige
typer intelligenser
Spørgsmål til læringsstilstest
Skema til læringsstilstest
”Fast food” opgave til ugen med fokus på læringsstile
Ugeskema for læringsstile
Oversigt over intelligenser
Spørgsmål til læringsstile
Spørgsmål til kinæstetisk og musisk læringsstil
141

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Det åbne læringsmiljø
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Teknologi og kommunikation
Håndværk og teknik
Mekanik, transport og logistik
Erhvervsskolerne i Aars
Erik Sauer
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Organisering af det pædagogiske rum
Open Learning Center (OLC)
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Læring i Open Learning Center
Formål
Formålet er at opbygge åbne læringsmiljøer for at kunne udvikle fleksible indlæringsmodeller – at
skabe miljøer, der gør eleverne i stand til at udvikle og vurdere egne kompetencer.
Anvendelsesmuligheder
Konkrete ideer til indretning af og brug af OCL.
Ideer
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Et åbent læringsmiljø, der skal kunne bruges af flere fagområder.
Forslag til hvad et modulopbygget forløb bør indeholde.
En modulmodel til Håndværk og teknik og Mekanik, transport og logistik
142

Proces
Projektets deltagere har for det første gjort sig overvejelser om, hvordan modulerne kan opbygges
således, at undervisningen foregår i overskuelig enhed, at de er målrettede specifikke elevforudsætninger,
konkrete mål, afgrænset tidsrum, systematisk evaluering og angivelse af merit.
Dernæst giver projektet bud på, hvordan lærerne kan arbejde i team, og hvordan de kan bruge en
teknologistøttet undervisningsform. Endelig gives forslag til, hvordan det åbne læringsmiljø kan
indrettes, og hvordan dette kan kobles til pædagogiske rammer og indhold.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Fordele ved anvendelse af IT-baserede undervisningsmidler
Understøtter ændringer i lærerrollen
Sikrer differentiering
Er selvinstruerende
Læring i eget tempo og på elevens niveau
Medansvar kommer i fokus
Mulighed for brug af forskellige læringsstile : billede, lyd, tekst
Ulemper ved IT-baserede undervisningsmidler
At eleven ikke når i dybden i læringen
Hvis materialerne ikke er tilstrækkelig selvinstruerende
Lærere mangler kompetencer til at bruge IT- undervisning
At der opstår for mange misforståelser i brug af materialerne.
Det kan være vanskeligt for eleverne at strukturere læreprocessen Til at understøtte dette er der
udviklet et helt enkelt skema til at holde styr på tidsforbrug og målopfyldelse.
Eleverne syntes, de manglede tilstedeværelse og synlighed af lærere. Løsningen på dette problem
var at sørge for helt åbne lokaler, hvor alle kunne få øje på lærerne og etablere kontakt,
når det var nødvendigt.
Eleverne bør allerede fra start udvikle tilegningskompetencer.
Det handler ikke udelukkende om at etablere perfekte grundforløb, men at få sat gang i elevernes
læringscirkler.
Værktøjer
Elektronisk lærebog
Modulmodel til Teknologi og kommunikation
Modulregnskabsark til eleverne
143

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Det fysiske miljø
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Teknologi og kommunikation
Forfattere/
kontaktpersoner
Aalborg Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Open Learning Center
Multifaglige værksteder
Formål
Projektets formål var at belyse forskellene mellem det kendte undervisningsmiljø og det undervisningsmiljø
der er aktuelt i forhold til den moduliserede undervisningsform
Anvendelsesmuligheder
Undervisning, gruppedynamikker og medansvar for egen læring i OLC.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Indretning af et Open Learning Center, som er et multifunktionsundervisningsmiljø, der giver rum
og redskaber til alle typer undervisning. Rummet er blot opdelt ved hjælp af ”markeringer”, reoler
eller andre møbler.
Proces
Undervisningslokalet blev opdelt i tre funktioner: Fælles teorilokale, et praktisk område med instrumenter,
værktøj, PC’er m.m. og gruppeområder, hvor de enkelte grupper kan arbejde.
Eleverne skulle arbejde med selvvalgte projekter inden for rammerne af 4. skoleperiodebekendtgørelse.
Rummet skulle give de fysiske muligheder og fleksibilitet til, at eleverne kunne planlægge og
styre deres arbejde.
144

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Det er en fordel, at der ikke behøver at være eksempelvis laboratorieudstyr til et helt hold, fordi
eleverne ikke har brug for de samme faciliteter på samme tid. Belægningsprocenten kan blive
højere end de 50%, der hidtil har været niveauet.
Der kan opstå ”kø” i forhold til faciliteterne, hvilket hæmmer arbejdsprocessen for eleverne.
Dette problem kan imødekommes, hvis eleverne bliver bedre til at planlægge brugen af faciliteter.
Der har været for lidt plads til de enkelte grupper til gruppearbejde med borde og stole. Den
manglende plads til grupperne har forårsaget ”hjemløshed” og manglende social kontekst for
eleverne, dette kunne have været afhjulpet ved, at grupperne havde deres eget ”rum”.
Eleverne har skullet vænne sig til at tage medansvar for egne processer. De yngste og mest
umodne elever har haft vanskeligst ved det. Dette kan afhjælpes ved at sammensætte grupperne
således, at der er såvel helt unge som lidt mere modne elever i hver gruppe.
Et afsluttende opmærksomhedspunkt er, at ændringer i det fysiske miljø automatisk fordrer en
anden pædagogik og læringsmiljø, og de nye pædagogiske metoder og Open Learning Center
understøtter implementeringen af uddannelsesreformen.
145

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-389
Årstal 2001
Modeller for individuelle og fleksible læringsmuligheder – Rapportperspektivering
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultat
er/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Projektet har tre underprojekter, der beskrives separat:
Inddragelse af elever som aktive medspillere i undervisningen
Læringsstile
Organisatoriske modeller
http://www.nordregionen.dk/reform2000/statusogresultater/fardigeresultat
er/individuelleogfleksiblelaringsmuligheder.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Fra Jord til bord
Holstebro Tekniske Skole
Aalborg Tekniske Skole
Skjern Tekniske Skole
Erhvervsskolerne i Aars
EUC-Midt
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Elevprofiler og læringsstile
Elevens medansvar
Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
Organisering af grundforløbsudbud, fleksibilitet i længde på grundforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Merit
Påbygning
Formål
Formålet med projektet, der består af tre delprojekter, var at:
1. Analysere mulighederne for og udvikle metoder til at understøtte og udvikle elevernes personlige
kvalifikationer som eksempelvis ansvarlighed, selvstændighed og engagement.
2. Opnå erfaringer med at lade eleverne planlægge individuelle læringsforløb på baggrund af deres
læringsstil.
3. Beskrive og afprøve forskellige organisatoriske modeller for grundforløb.
146

Anvendelsesmuligheder
Udvikling af elevens medansvar.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Erfaringer fra tidligere reformforsøg
Minilæringsstilstest
Et revideret elevblad
Uddannelsesbog
Proces
Arbejdsprocessen startede med, at en allerede eksisterende projektgruppe med deltagere fra de forskellige
skoler lavede status på det forsøgsarbejde, der allerede var gjort. Med udgangspunkt i disse
erfaringer besluttede man sig for at igangsætte ovennævnte tre delprojekter. Der blev nedsat arbejdsgrupper
for hver af projekterne. Disse projektgrupper opsatte fælles rammer for projekterne,
gennemførte erfaringsudveksling undervejs og evaluerede erfaringer i fællesskab.
Der blev endvidere gennemført en konference, hvor erfaringer fra de tre delprojekter blev formidlet.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
(Se endvidere de enkelte delrapporter)
De forskellige værktøjer, der blev udviklet i projektet, viste sig at fungere efter hensigten, være
enkle og velegnede til implementering.
Allerede inden skolestart bør man påbegynde arbejdet med at vænne eleverne til medansvar.
Dette kan gøres ved præsentationskurser, brobygning og dagbesøg fra folke- og efterskoler og
ved introduktionsdage.
Medansvaret bør ligeledes følges op af et reelt ansvar på den måde, at læreren overgiver ansvar,
men bakker op om beslutningsprocesser.
Det er vanskeligt at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskellige læringsstile.
En hjælp i dette arbejde kunne være en følordning, der giver inspiration og erfaring
mellem lærerne. Følordning kunne være et alternativ til kurser.
Skolernes forskellige størrelse, fysiske rammer og organisatoriske forhold giver forskellige vilkår
i forhold til at implementere reformens intentioner, hvilket bør give den enkelte skole mulighed
for at tilpasse reformen løbende.
Værktøjer
Konferenceprogram
147

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 2000-2534-101
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Ændrede læringsvilkår - nye læringsprofiler
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Ikke oplyst
Nordregionen
De seks indgange i Nordregionen
Forfattere/
kontaktpersoner
Michael H. Thomsen, Nordvestjysk Uddannelsescenter
Bo Toft, Års Erhvervsskole
Henning Møller, Skjern Tekniske Skole
Henning Korsbakke, Holstebro Tekniske Skole
Knud Harring, Nordvestjysk Uddannelsescenter
Karsten Holm Sørensen, DEL
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Elevprofiler og læringsstile
Formål
Projektets formål er at udarbejde læringsprofilværktøjer, der kan støtte lærerne i at differentiere
undervisningen samt hjælpe kontaktlæreren og eleven i udarbejdelsen af den personlige uddannelsesplan.
Anvendelsesmuligheder
Overvejelser og anvendelse af læringsstilstest
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
David A. Kolb’s læringsteori
Peter Honey og Alan Mumford’s læringsstilstest
Proces
Projektgruppen benyttede sig af teori, didaktiske indlæg og diskussioner til at belyse læringsbegrebet.
I et pilotprojekt blev elever testet i forbindelse med udarbejdelsen af læringsprofilværktøjet. Et
efterfølgende pilotprojekt havde til formål at observere differentieret undervisning i forhold til elevernes
læringsstile.
148

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Når man udsætter en elev for en læringsstilstest, skal eleven være i stand til at læse og forstå.
Mange af udsagnene kan desuden være svære at forholde sig til, hvis man er 16-18 år. Læringstilstesten
er derfor ikke egnet til "klasseunderholdning", men er anvendelig i forbindelse med
den enkelte elevs uddannelsesplan, hvor eleven af egen fri vilje kan benytte sig af testen.
Læringstilstesten bør kun benyttes af lærere og elever, som er motiverede til at bruge testen.
Herved kan lærerne bedre overskue situationen, og desuden har det en afsmittende effekt på andre
elever ved, at de bliver nysgerrige.
Sprogbruget i testen skal være forståeligt for alle elever og testen bør tilpasses de forskellige
indgange.
Værktøjer
Læringsstilstest målrettet Mekanik, transport og logistik
Læringsstilstest målrettet Fra jord til bord
149

Hovedprojektnavn
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
-ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal Januar 2001
Skolesamarbejde
Indgang
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Åbne læringsmiljøer – med fokus på Naturvidenskabeligt Center
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Nordregionen
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
EUC Midt
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Open Learning Center
Elevprofiler og læringsstile
Læring i Open Learning Centeret
Formål
Projektets mål er at udvikle og afprøve modeller for åbne læringsmiljøer, så eleverne får mulighed
for fleksibel læring inden for grundfagene.
Anvendelsesmuligheder
Erfaringer med Open Learning Centre
Ideer
Variation i læringsstile fra teori til praksis.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Pædagogisk model, der indeholder såvel centrale som decentrale læringsmiljøer.
Kolb’s model for læring
Proces
Kolb’s læringsteori bliver omsat i praksis ved, at eleverne får mulighed for at gøre brug af forskellige
læringsstile i centrale- og decentrale læringsmiljøer.
De centrale miljøer er fællesfaciliteter for alle elever og skal være med til at løse problemer i forbindelse
med merit og påbygning.
150

De decentrale miljøer kommer til udtryk i et mere traditionelt fagligt miljø, hvor værksteds- og teorifaciliteter
danner rammerne for læringen. Der arbejdes på at udvikle åbne værkstedsmodeller og
decentrale fleksmiljøer, hvor datastuer, formidlings- og studierum skaber rammerne for det pædagogiske
rum. De åbne decentrale miljøer skal spille sammen med de centrale miljøer, så den enkelte
elev får mulighed for at arbejde i det læringsmiljø, der passer bedst til læringsstilen eller opgavens
karakter.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Man har erfaret, at der er et behov for at udvikle sociale og kulturelle tilbud. Desuden er der et
ønske om at kunne tilbyde valgfrie moduler i flekscentret.
Modellen for teknisk introduktion er blevet evalueret og erfaringerne viser, at en stor gruppe af
elever havde vanskeligt ved at håndtere de forholdsvis frie rammer. Lærerne var af den opfattelse,
at der ikke var oplysning nok om metalæring, og at der herudover heller ikke var plads til
metalæringen. De fysiske rammer gav problemer pga. gennemgående trafik, og ved at lysforholdene
og akustikken var for dårlig.
Det, at der er to lærere tilstede i det naturvidenskabelige center, giver bedre mulighed for at
give eleverne den hjælp, de har behov for, end hvis man valgte at opsplitte eleverne i to klasser.
151

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001.
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser
.asp
Projektet består af en hovedrapport samt 12 delprojekter under følgende
hovedtemaer: Læringsformer, Pædagogiske miljøer og Lærerkompetencer
(se disse projekter)
Modulisering af uddannelsesområdet, Hotel, restaurant og levnedsmiddel
– med fokus på læringsstile i praksis
Åbne læringsmiljøer – med fokus på Naturvidenskabeligt center
Model for teknisk grundforløb, Hjørring
Pædagogiske intentioner og modeller:
A-Projekt om Open Learning Center
B-Beskrivelse af grundforløbsmodeller
Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000
Den pædagogiske ramme og plan for undervisningen for grundforløbene
Lærernes pædagogiske kompetencer
Det fysiske miljø
Regnbuen, den professionelle elev i et professionelt miljø
Modulisering af undervisningen i forbindelse med EUD reformen
Lærerkvalifikationer og kompetencer
Det åbne læringsmiljø
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal Januar 2001
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Ikke oplyst
Nordjysk Uddannelsescenter
Aalborg Tekniske Skole
Erhvervsskolerne i Aars
Skive Tekniske Skole
EUC Nord, EUC MIDT
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Modulisering og helhedsorientering
152

Emneord
Open Learning Center
Elevprofiler og læringsstile
læring i open learning centret
Nye evalueringsformer, som understøtter helhedsorienteret praksislæring
Helhedsorientering og faglig toning
Formål
Udviklingsarbejdet har til formål at fokusere på muligheden for at videreudvikle kompetencer, så
der skabes sammenhæng mellem lærerkvalifikationer og reformens krav om tværfagligt samarbejde
og individualisering af undervisningen samt det forhold, at fokus ændres fra begrebet undervisning
til begrebet læring.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Howard Gardner’s teori om de 7 intelligenser
Thomas Armstrong’s brug af Howard Gardner’s begreber i forbindelse med pædagogisk praksis.
Proces
Læringsformer
Læringsmiljøet skal ideelt indrettes således, at det pædagogiske og fysiske miljø giver mulighed for,
at eleverne kan anvende forskellige læringsstrategier i forhold til den pågældende situation. På basis
af de 7 intelligenser refereres der til talentprofilmetoden som et forsøg på at omsætte Howard Gardner’s
teori i praksis. Talentprofilmetoden kan bruges til at undersøge om, elev-, lærer- og værkstedsprofil
går op i en højere enhed. Sammenstillingen af de tre profiler resulterer i en analyse af,
om eleverne har profiler, der påviser særlige muligheder eller behov på bestemte områder, om læreren
har ressourcer, der kan udnyttes bedre, eller har behov for kvalificering på bestemte områder, og
om værkstedets muligheder kan styrkes. Intentionen er at udvikle læringsmiljøerne i forhold til at
kunne håndtere flest mulige intelligenser for at understøtte fleksibilitet i læringsprocesserne.
Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter:
Læringsstile i praksis
Læringsstiltest
Modulisering
IT midler
Personlige kvalifikationer - selvevaluering
Logbogen
De pædagogiske miljøer - Læringsrum og fysiske rammer
Det pædagogiske rum skal, som følge af det ændrede syn på undervisning, indrettes på en sådan
måde, at det fremmer elevernes læring. Den fysiske indretning af undervisningslokaler ses som mulige
læringsfaciliteter, som eleven kan benytte i forhold til den konkrete valgte læringsstil. Udgangspunktet
for organiseringen af det pædagogiske rum er en skelnen mellem tre forskellige former
for læringsrum: Undervisningsrummet, studierummet og praksisrummet. Rummene opfattes
som en pædagogisk helhed, da de supplerer hinanden, og tilsammen udgør den fysiske ramme for
elevens læreproces. Modellen for de tre læringsrum kan bruges i praksis på såvel teoretiske som
mere praksisorienterede læringsaktiviteter.
153

På baggrund af overvejelser omkring ændrede krav til fremtidens medarbejdere konkluderes det, at
de kompetencer, der efterspørges, vil komme til udfoldelse i en social kontekst. Det er derfor altafgørende,
at eleven tilegner sig evnen til at begå sig og manøvre i en social kontekst. For at understøtte
elevens tilegnelse af kompetencer udarbejdes en generel organiseringsmodel, der kommer
med forslag til, hvorledes undervisningen kan praktiseres i en netværksstruktur med skiftende organisering.
Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter på implementering af åbne
læringsmiljøer.
Lærerkompetencer
Da læringen finder sted i ændrede læringsmiljøer, kræver det, at læreren er i stand til at organisere,
samarbejde og fungere som sparringspartner for eleven. Læreren skal bevæge sig fra sin tidligere
faglæreridentitet til den nye rolle som procesorganisator. De pædagogiske kompetencer, såvel de
didaktiske som de metodiske, bliver afgørende for, om transformationen lykkedes i praksis. Det
konkluderes, at der er et kvalifikationsgab mellem lærernes aktuelle pædagogiske kompetencer og
den pædagogiske kompetenceprofil, der er opstået på grundlag af den nye reform og individualiseringen.
Det diskuteres, hvorledes lærerne kan kompetenceudvikles, så de kan blive bedre kvalificerede
til deres nye rolle. Forskellige scenarier for kursusforløb skitseres. Herudover foreslås det, at
lærerne organiseres i lærerteam for at udvikle en referenceramme, der bygger på et fælles værdigrundlag.
Emnet afsluttes med praktiske eksempler fra de enkelte delrapporter:
Lærerens uddannelsesbog
Den ideelle lærerprofil
Kvalifikationsanalyse
Lærernes primære arbejdssystem
Lærerroller
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Anvendelse af talentprofilmetoden i forhold til en pædagogisk tilrettelæggelse, som kan understøtte
fleksibilitet i læringsstile
Værktøjer
Personlige kvalifikationer
Selvevaluering
Dagsjournal
Læringsstilstest
154

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 2000-2534-72
Årstal Juni 2001
Fleksibel Læring i Open Learning Centre – Midtvejsrapport
http://www.regionsjaelland.dk/olc/OLC.html
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Region Sjælland
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Open Learning Center, elever og læringsstile
Organisering af grundforløbsudbud, målepinde
Elevplan
Helhedsorintering og faglig toning
Formål
Formålet med projektet er at understøtte elevstyrede læringsprocesser gennem ”Open Learning
Centre”.
Anvendelsesmuligheder
Råd om Open Learning Centre i praksis
Ressourcematerialer i Open Learning Centre
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Erfaringer fra andre skolers brug af OLC er brugt som inspiration
Model for learning centrene
Teori vedrørende elevsamtaler, pædagogik og psykologi
Proces
Projektet er organiseret således, at der på skolerne eksperimenteres med forskellige delprojekter
inden for hovedtemaet ”Open learning”. Gennem projektet videregives erfaringer med etablering af
åbne læringsmiljøer, og der arbejdes på at udarbejde materiale, der understøtter elevernes læring.
155

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Undervisning, der praktiseres gennem åben læring, kræver ikke nødvendigvis et bestemt fysisk
læringsmiljø. Det vigtigste er, at undervisningsmaterialet er selvinstruerende, samt at alle relevante
oplysninger er tilgængelige for eleverne. Det er meget ressourcekrævende at opbygge
materialet, og det er afgørende, at strukturen for materialet er gennemtænkt.
Ved at udvikle ”læringspakker” i forbindelse med det åbne læringsmiljø har eleven bedre forudsætninger
for at opleve en sammenhæng mellem teori og praksis. Læringspakkerne blev
fremstilet således, at eleverne kunne arbejde selvstændigt med et afgrænset teoriområde, der
passede til praktiklektionerne.
For at registrere hvilke elever, der møder om morgenen i det åbne læringsmiljø, er der blevet
eksperimenteret med at indlede dagen med at uddele små opgaver til eleverne. Formålet med
opgaverne var at registrere eleverne, men opgaverne har vist sig at være et nyttigt redskab til at
”sætte eleverne i gang”.
Det er vigtigt, at eleverne bliver grundigt informeret, før de indgår i det åbne læringsmiljø. Det
kan ske ved informationsmøder, der afklarer relevante spørgsmål samt ved at udlevere en pjece
med informationer om centret.
Ved at inddrage elever i udviklingen af de åbne læringsmiljøer opnår man kendskab til deres
ønsker og krav, herudover medfører involveringen, at eleverne efterspørger resultater.
Værktøjer
Forslag til målepinde for grundfaget dansk
156

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Udvikling af nye evalueringsformer
http://www.tso.dk/reform2000/3.4_evalueringsformer.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Ikke oplyst
Marianne Unna-Lindhard, Bente Asbjørn Jørgensen, Aarhus
Tekniske Skole - Medie og kommunikation
Jørn Eriksen, Den jyske Håndværkerskole - Køleteknik
Jesper Christiansen, Randers Tekniske Skole - Tømrer
Karsten Holm Sørensen, DEL konsulent
Type
Erfaringer
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Nye evalueringsformer, som støtter helhedsorienteret praksis
Formål
At forsøge at beskrive nogle sammenhænge, opstille nogle retningslinier og best practices for at
skabe struktur og overblik inden for evalueringsområdet. Herudover må projektet gerne komme til
at fungere som inspiration til at eksperimentere inden for området.
Anvendelsesmuligheder
Læring gennem evaluering, eksempler på metoder.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Hiim og Hippes “Læringstrapper”
Moxno’s model
Proces
Der tages to tilgange til evalueringsbegrebet, den traditionelle “evaluering som vurdering” og
“evaluering med fokus på læring”. Det konkluderes, at evalueringsbegrebet ændres som følge af
reformen ved, at læringsprocesser, læringsresultater, læringssituationer og arbejdsprocesser i fremtiden
skal være genstand for evaluering. Elevens mål skal i samspil med undervisningsplanenes mål
ses som et hele og evalueres på lige fod.
Gennem projektet udvikles scenarier for forskellige former for evalueringer. Der opstilles en model,
der fokuserer på evalueringsmetoder - i forhold til tidsperspektivet i læringsforløbet. Herudover
præsenteres forskellige evalueringsmetoder, som diskuteres i forhold til deres anvendelsespotentiale.
157

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Porteføljerne er egnet til at inddrage praktikvirksomheden aktivt i elevens læring.
Værktøjer
Inspiration - tjekliste
Sproglig kommunikation
158

Teori med forslag til udmøntning
Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Pædagogiske intentioner og modeller
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Alle
EUC NORD
Jens Christensen
Type
Teori med forslag til udmøntning
Hovedtema
Pædagogik og læringsstile
Modulisering og helhedsorientering
Emneord
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Elevprofiler og læringsstile
Open Learning Center, læring i Open Learning Center
Omsætning af bekendtgørelse til uddannelsesforløb
Årskursløshed
Kompetenceudvikling for kontaktlæreren
Formål
At opsummere pædagogiske intentioner i reformen og give et overblik over, hvilke organisatoriske
rammer, der kan fungere som redskaber i en succesfuld proces. At undersøge, hvordan nye kompetenceområder,
pædagogiske modeller og lærerkompetencer kan udvikles.
Anvendelsesmuligheder
Personlig kompetenceplan
Lærerudvikling og kompetenceniveauer
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Luhmann
P.E. Elstrøms Kompetencemodel
Kolb’s læringsmodel
Erling Lars Dales tre kompetenceniveauer
159

Proces
Et teoretisk projekt, der gennemgår baggrunden for og intentionerne i reformen, og hvilke organisatoriske
rammer, der kan indtænkes som pædagogiske redskaber. Projektet definerer centrale begreber
fra uddannelsesreformen som f.eks. modul, årskursløshed, læring og helhedsorienteret. Hvor
skolen har erfaringer fra at anvende disse i praksis, videregives disse. (Se under opmærksomhedspunkter)
Projektet har endvidere foretaget interview med lærere for at få deres bud på behov for
efteruddannelses af lærere.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Skolerne har tidligere arbejdet med undervisningsdifferentiering, men denne bestod typisk i at
nogle løste mere avancerede opgaver end andre. Modulisering bryder med dette mønster, idet
elverne får mulighed for på forhånd at vælge indhold, niveau, arbejdsform osv. Det er igennem
elevens valg af moduler, at individualiseringen viser sig i praksis. Det er primært elevens oplevelse
af helhed, der er afgørende for planen.
Det er vanskeligt at integrere fag, hvori der indgår bedømmelse fra eksterne parter som f.eks.
dansk, engelsk og matematik i modulerne.
Det fysiske miljø bør bestå af: Klasselokale, kontaktlærerrum, OLC, simuleringsværksteder,
praksis – et rum, der i videst mulige omfang ligner en arbejdsplads og lærerens rum.
Læringsstile: Et bud på, hvordan lærer og elev kan arbejde med elevens valg af læringsstrategi:
Personlig teori omkring læring
Personlig faktorer som kan påvirke læringen
Ydre faktorer som kan påvirke læringen
Parathed i forhold til læring
Tidligere erfaring med læring
Identitetsmæssige forhold
Foretrukne læringsstil
Andre forhold
Lærernes behov for efteruddannelse er en opkvalificering i forhold til de brede områdefag, som
læreren ikke hidtil har arbejdet med samt de nye mere almene områdefag. Endvidere efteruddannelse
i de fag, der ligger i yderområdet af lærerens ”normale” fagområde og de almene
grundfag. Ligeledes hvorledes disse evalueres samt en generel pædagogisk opkvalificering af
lærere.
Fokuspunkt er endvidere, at opkvalificering af lærere kan udmøntes i forhold til Dales tre kompetenceniveauer:
Kompetenceniveau 1:
Kompetenceniveau 2:
Kompetenceniveau 3:
Evne til at gennemføre undervisning
Aktiviteter i forhold til teamsamarbejde samt udarbejdelse
af lokale undervisningsplaner etc.
Evne til metakritik i forhold til at diskutere undervisning
og lærerplaner.
160

Et konkret bud på behov for kompetencer for lærerne er:
Faglig handlingskompetence
Forandringskompetence
Åben dialog med kolleger
Uddannelsesplanlægning og udvikling
Faglig handlingskompetence
Social handlingskomptence
Personlig handlingskompetence
Værktøjer
Eksempel på modulisering af fag.
Model for nødvendige faciliteter i forbindelse med reformen.
Et eksempel på hvilke punkter en kontaktlærer vejledningsfunktion kan omfatte, og en model,
der viser elevens læringsproces.
Der er endvidere foreslået en kompetenceudviklingsstrategi for lærere.
161

Hovedprojektnavn
www.adresse
Nye læringsformer og ændrede lærerkompetencer
- Ideer og virkelighed på Nordregionens erhvervsskoler januar 2001
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Underprojektnavn Matematik Fra den stråtækte til Reform 2000
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-40
Årstal 2000
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Nordregionen
Ingen specifik
EUC NORD
Type
Teori med forslag til udmøntning
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Emneord
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Helhedsorientering og faglig toning
Individualisering og progression
Elevprofiler og læringsstile
Open Learning Center
Formål
Formålet med projektet er at tænke matematikundervisningen ind i reformen via teoretiske modeller
og pædagogiske og didaktiske principper.
Anvendelsesmuligheder
Faglig toning og matematik
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
P.E. Ellströms kompetenceelementer
David A Kolb’s læringsmodel
Honey og Mumford’s læringsstilstest
Vygotski
Undersøgelse af elevernes læringsstile
162

Proces
Projektet tager dels udgangspunkt i reformens intentioner og tænker matematikundervisningen ind i
disse rammer og dels i de problemer, der er i forbindelse med at gennemføre den traditionelle undervisningsform.
Det kan f.eks. være, at det kan være vanskeligt at nå at få alle 24 elever til at forstå
matematikken og løse de opgaver, der bliver stillet, og at det er for stor en opgave for én lærer at
give personlig hjælp i en traditionel klasseundervisningssituation.
Projekter, der opstiller forskellige forløbsmodeller, der angiver målet med undervisningen, omfatter
såvel en styrkelse af matematiske færdigheder med fokus på matematik i forhold til mere erhvervsfaglige
og almene problemstillinger, og som viser matematikkens praktiske anvendelse.
Modellerne lægger op til en undervisning, der er niveaudelt og giver bud på, hvordan matematikken
kan integreres i forhold til specifikke områder. Projektet tænker endvidere matematikundervisningen
i forhold til læringsstile ved hjælp af teoretiske modeller som David A. Kolb’s læringsmodel og
Honey og Mumford’s videreudvikling af denne.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Udvikling af en model der tilgodeser faglig toning
Projektet giver en fasemodel, som kan give lærerne en struktur til at planlægge og gennemføre deres
undervisning. Faserne er:
Planlægning: Hvad og hvorfor – det primære didaktiske rum
Tilrettelæggelse: Hvordan – det primære metodiske rum
Gennemførelse: Den primære kilde til erfaringsopsamling
Evaluering: Grundlag for videreudvikling
Udvikling: Hvad skal gøre bedre/anderledes
Værktøjer
Modeller for og eksempler på hvordan matematikundervisningen kan splittes op i temaer, niveauer,
og kobles til områdefag.
Undervisningsfaciliteter
163

Værktøj
Hovedprojektnavn Regionalt videns- og erfaringsprojekt for lærere om kontaktlærerfunktionen,
personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
www.adresse
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
Underprojektnavn Begreber jeg begriber
www.adresse
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/begreber.html
Projektnummer 1999-2534-269
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Ikke oplyst
Region Sjælland
Alle
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Lærerteam og nye organisationsformer.
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Den pædagogiske værktøjskasse
Emneord
Dækker de fleste begreber inden for EUD-reformen
Formål
At give lærere/elever en ordliste over de vigtigste begreber inden for EUD-reformen.
Anvendelsesmuligheder
Ord og begreber i EUD-reformen – introduktion for nye lærere.
Værktøjer
Gloser/ordliste
164

5. Skolesamarbejder
Erfaringer
Hovedprojektnavn Administrative fokuspunkter for Reform 2000
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-230
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/Administrative%20fokuspunkter.doc
Ikke oplyst
Center for Erhverv og Uddannelse
Ikke oplyst
Forfattere/
kontaktpersoner
Jens Høffner, Klaus Brøcker Herning Tekniske skole
Henrik Jensen, Kolding Tekniske Skole
Anne Mette Ladekjær, Esbjerg Tekniske Skole
Klaus Kildby, EUC-Syd
Type
Erfaringer
Hovedtema
Skolesamarbejder
Emneord
Samarbejde omkring udvikling af administrative fokuspunkter/rutiner
Formål
At videreudvikle, afprøve og evaluere administrative rutiner og værktøjer.
Anvendelsesmuligheder
Organisationsudvikling i praksis
Tværorganisatorisk samarbejde
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Brainstorming til identificering af fokuspunkter
Model for arbejdet med fokuspunkterne
Proces
Projektarbejdets første fase var karakteriseret ved en del frustration, da man på den ene side havde
et ønske om at fastlægge en udviklingsstrategi, der afspejlede en fremsynethed, og på den anden
side var der et behov for hurtigt at finde løsninger på praktiske problemer.
Arbejdet med at udvikle værktøjer og procedurer for administrative fokuspunkter tog sit udspring i
en brainstorming proces, hvor en bred gruppe af medarbejdere fra de samarbejdende skoler deltog.
Processen mundede ud i identificeringen af nedenstående fokuspunkter, som dannede grundlaget for
det videre samarbejde.
165

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer 1999-2534-230
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Implementering af udviklingsresultater
http://www.ceu.dk/html/FoU_projekter/rapport1.doc
Ikke oplyst
Center for Erhverv og Uddannelse
Ikke oplyst
Forfattere/
Kontaktpersoner
Udviklingschef Jens Høffner, Herning Tekniske Skole
Per Ørnskov, Esbjerg Tekniske Skole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Skolesamarbejder
Formål
Projektets formål er at sikre implementeringsfokusering i udviklingsprocessen inden for skolesamarbejdet
Anvendelsesmuligheder
Organisationsudvikling i praksis
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Etablering af en implementeringsgruppe
Proces
Implementeringsgruppens arbejde blev i den indledende fase koncentreret om at etablere informationskanaler,
der kunne tydeliggøre reformarbejdet. Der blev udviklet en fælles website, der havde til
formål at give et overblik over udviklingstiltagene og fremdriften i udviklingen. Informationsbreve/blade
blev benyttet til at give skolerne baggrundsviden om reformen samt til at informere om,
hvorledes udviklingsarbejdet skred frem. Herudover benyttede implementeringsgruppen sig af seminarier,
workshops, studiekredse og erfaringsmøder som metoder til reformimplementering.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
En vigtig metode til at sikre fremdriften er at formulere en række operationelle mål, hvor ansvar
og tidsfrister er fastlagt.
Den hierarkiske opbygning med direkte forbindelse mellem overordnede og underordnede
grupper, som CEU benyttede sig af, viste sig at være effektiv til at iværksætte og implementere
udviklingstiltag.
166

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Den personlige uddannelsesplanlægning for EUD-elever
http://www.nordregionen.dk/reform2000/projekter/projektbeskrivelser.asp
Ikke oplyst
Nordregionen
Teknologi og kommunikation
Håndværk og teknik
Poul Edmund Nielsen, Lene Mark
Ulla Bach Jensen, Karen B. Jensen
Type
Erfaringer
Hovedtema
Kontaktlærerordningen
Skolesamarbejder
Emneord
Personlig uddannelsesplan
Samspil: Lærerteamet- lærergruppen, uddannelses- og erhvervsvejleder
Kompetenceudvikling for kontaktlæreren
Undervisning i lærestile
Implementering af elevplan
Lærersamarbejder
Formål
Projektets formål var at udvikle en model for afklaring og opdatering af personlige uddannelsesplaner,
en model, der kan danne grundlag for kommunikation mellem elev, kontaktlærer, vejleder og
lærerteam. Et bud på en opkvalificeringsstrategi for lærere således, at de kan vejlede i personlig
uddannelsesplanlægning, og endelig en afdækning af metoder til at kunne håndtere specielt forskellige
grupper af svage elever.
Anvendelsesmuligheder
Brugervenlige redskaber i form af ”uddannelsesplan”, evalueringsmodeller og bud på kontaktlærerfunktionen
sat op overfor lærer-, uddannelsesleder- og vejlederrollen.
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Organisationsmodel for det regionale og lokale samarbejde
Forskellige skemaer og metoder, der kunne støtte kontaktlærerne i arbejdet med eleverne og de
personlige uddannelsesplanlægningssamtaler
Proces
Projektet startede med at samle en projektgruppe på 14 lærere – to fra hver skole, og der blev lavet
en organisering lokalt og regionalt. Mål og metoder blev defineret. Fokus for projektet var kon-
167

taktlærerfunktionen, og i evalueringsrapporten defineres indhold, metoder, samtaletyper, afgrænsning
til andre funktioner på skolerne, metoder til ”at lære eleverne at lære” osv. i forhold til denne.
Kontaktlærerne blev tilknyttet mellem 10 og 12 elever i forsøgsperioden, og der blev udviklet en
lang række værktøjer og metoder, som lærerne afprøvede i praksis.
Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Det har været vanskeligt at få elevens personlige uddannelsesplanlægning til at fungere optimalt
– der bør arbejdes med en forståelse for forskellen mellem på den ene side en personlig uddannelsesplanlægning
og på den anden elevernes individuelle projektvalg, arbejdsform, læringsmetoder
osv.
Ved indførelsen af uddannelsesplanen, kontaktlærerfunktionen og personlige samtaler har flere
elever end sædvanligt valgt matematik på højere niveau end det obligatoriske.
Værktøjer
En aktivitetsplan for, hvordan en uddannelsesplan kan fungere
En model for funktionsopdeling i forhold til elevens uddannelsesforløb – hvem bidrager med
hvad?
Et uddannelsessamtaleskema
Et aftaleskema til projektvalg og valg af kursusfag
Et tjekskema
En logbog
Et skema til evaluering af projektforløb
Samtaleskema til planlægning af det videre uddannelsesforløb
Et skema der viser udviklingsprojektets resultater og erfaringer med kontaktlærerfunktionen og
uddannelsesplaner.
En bilagsrapport, hvor alle projektets udviklede værktøjer og redskaber er samlet.
168

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 2001
Skolesamarbejde
Indgang
Statusnotat reformforsøg Tekniske Skoler Østjylland
http://www.tso.dk/reform2000/2.6_evalueringer/Statusnotat%20jan2001.
doc
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Alle
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Erfaringer
Hovedtema
Skolesamarbejder
Emneord
Samarbejde om udbud
Elever og udbud af uddannelses
Kvalificering og organisationsudvikling
Formål
Formålet med statusnotatet er at give en kort sammenfatning af den organisering, der har ligget til
grund for forsøgsprocessen og uddrage de erfaringer, der er gjort med denne.
Anvendelsesmuligheder
Notatet giver bud på, hvordan en styregruppe kan etableres og samarbejde på tværs af skoler
Reformkonsulenternes rolle i implementering af reformen
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Styregruppe bestående af ledere
Uddannelse af reformkonsulenter
Proces
I udviklingsprojektet nedsatte skolesamarbejdet en styregruppe bestående af en leder fra hver skole,
en repræsentant for AMU og en DEL-konsulent, der skulle forestå udviklingsarbejdet. Tanken var,
at på grund af tidsnød skulle det være en top-down proces, hvor lederne styrede udviklingsarbejdet,
mens det egentlige udviklingsarbejde skulle varetages af lærere.
Et andet væsentligt initiativ var opkvalificering af reformkonsulenter, som skulle organisere udviklingen
af en fælles ramme for den lokale undervisningsplan og tilpasse den egen skole.
169

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
Det at nedsætte en styregruppe bestående af ledere betyder en højere grad af commitment og
forståelse fra skoleledere og bestyrelse, hvilket opvejer lærernes måske for sene involvering i
projektet
Uden uddannelse og brug af reformkonsulenter havde det ikke været muligt at gennemføre forsøget,
når det er under stort tidspres
Det har været hensigtsmæssigt, at reformkonsulenterne samtidig havde en ledelsesfunktion eller
god gennemslagskraft i organisationen for at kunne i sikre opbakning og commitment.
En god model for læreropkvalificering er at deltage i udviklingsgrupper nedsat på tværs af skolesamarbejdet
– hvilket er den model skolerne vil satse på i fremtiden. Men det kræver, at der
bliver afsat tid og rum for refleksion.
Grundforløb er typisk opdelt i 5-ugersmoduler, som kan være hensigtsmæssige i starten. Risikoen
er imidlertid at forløbet ”stagnerer” i 5-ugers moduler og forhindrer længerevarende forløb
for de elever, der har brug for det. Skolerne har som målsætning at bryde med denne faste
struktur.
Skolesamarbejder er den ideelle løftestang for reformen
170

Hovedprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal 2000
Skolesamarbejde
Indgang
Det gode samarbejde mellem det lokale uddannelsesudvalg
og erhvervsskolen
http://www.tso.dk/reform2000/
Ikke oplyst
Tekniske Skoler Østjylland
Ikke oplyse
Forfattere/
kontaktpersoner
Hans Henrik Conrad, Den Jyske Håndværkerskole
Claus Bjerring Sørensen, DCJ Beder Gartnerskole
Type
Erfaringer
Hovedtema
Skolesamarbejder
Emneord
Samarbejde omkring udbud
Formål
Rapportens formål er at belyse de lokale uddannelsesudvalgs arbejde samt at give inspiration til det
fremtidige arbejde. Herudover skal rapporten være med til at forbedre samarbejdet mellem skoler,
lokale uddannelsesudvalg og virksomheder.
Anvendelsesmuligheder
Samarbejde med lokale uddannelsesudvalg i praksis
Redskaber/værktøjer/metoder/teori
Spørgeskemaer
Bekendtgørelse om Lov om Erhvervsuddannelser
Proces
Udvalgte lokale uddannelsesudvalg inden for TSØ samarbejdet har fået tilsendt spørgeskemaer. Ud
af 44 spørgeskemaer er 15 spørgeskemaer returneret, og de udgør det empiriske grundlag for rapporten.
Besvarelserne belyser de lokale uddannelsesudvalgs arbejde såvel som deres fremtidige ønsker
til samarbejdet med skoler og virksomheder. Rapporten afsluttes med at komme med konkrete
forslag til udviklingen af samarbejdet mellem skole, virksomhed og de lokale uddannelsesudvalg.
171

Opmærksomhedspunkter/resultater/problemer
De lokale uddannelsesudvalg kan være med til at sikre kvaliteten af uddannelsen i praktikperioden
ved at deltage i udarbejdelsen af skriftligt materiale til virksomhederne.
Samarbejdet med skolerne kan udvikles ved at afholde fælles informationsmøder for virksomheder,
hvor man fortæller om praktik-/uddannelsesforløbene.
Skolerne har ikke altid været opmærksomme nok på at inddrage de lokale uddannelsesudvalg til
at komme med forslag til valgfag.
De lokale uddannelsesudvalg skal sikre det faglige niveau, mens skolen skal sikre pædagogikken
i undervisningen.
De lokale uddannelsesudvalg skal løbende orienteres om praktikpladssituationen. Udvalgene
kan aktivt medvirke til at afhjælpe praktikplads problemer ved at informere om problematikken
ved faglige arrangementer, deltage i vurdering af praksissituation samt ved at gøre brug af organisationernes
kontaktnetværk.
På nuværende tidspunkt er kontakten mellem elever og de lokale uddannelsesudvalg ikke optimal.
Samarbejdet kan udvikles ved at besøge klasser for at få ris og ros, samt ved at eleverne i
større udstrækning deltager i udvalgenes møder.
172

Værktøj
Hovedprojektnavn Regionalt videns- og erfaringsprojekt for lærere om kontaktlærerfunktionen,
personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog
www.adresse
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/s1.html
Underprojektnavn Begreber jeg begriber
www.adresse
http://www.selandia-ceu.dk/ansatte/gupe/soro/begreber.html
Projektnummer 1999-2534-269
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Ikke oplyst
Region Sjælland
Alle
Forfattere/
kontaktpersoner
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
Lærerteam og nye organisationsformer.
Kontaktlærerordningen
Modulisering og helhedsorientering
Pædagogik og læringsstile
Den pædagogiske værktøjskasse
Emneord
Dækker de fleste begreber inden for EUD-reformen
Formål
At give lærere/elever en ordliste over de vigtigste begreber inden for EUD-reformen.
Anvendelsesmuligheder
Ord og begreber i EUD-reformen – introduktion for nye lærere.
Værktøjer
Gloser/ordliste
173

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Fra vejledning til udvikling – projektidé
www.tsmidt.dk/fou.htm
Forslag til fordeling mellem pædagogiske og administrative niveau
http://www.tsmidt.dk/doc/PÆDAGOGISKEOGADMINISTRATIVENIV
EAU.htm
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Type
Værktøj
Hovedtema
1. Lærerteam – nye organisationsformer
2. Kontaktlærerordningen
3. Skolesamarbejder
Emneord
Formål
Organisering af lærerteam, samspil mellem lærerteam og ledere, kompetenceudvikling i lærerteamet.
Lærerteamets værktøjskasse.
Organisering af kontaktlærerordningen, samspil.
Kontaktlærerens værktøjskasse.
Lærersamarbejde, værktøjskasse
Pædagogisk/administrativt niveau: At sikre en hurtigt og effektiv sagsbehandling.
Forslag til vejledernetværk i TS Midt: At nedsætte en gruppe på tværs af skoler i TS Midt samarbejdet
for at sikre et fortsat samarbejde, sammenhæng i uddannelsesudbudet og kendskab til
hinandens uddannelser.
At udarbejde idekatalog til kontaktlærerkursus/introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet
Anvendelsesmuligheder
Værktøjskasse for kontaktlæreren.
Værktøjer
Forslag til fordeling mellem pædagogiske administrative niveau: Grænseflader, kontaktlæreren,
vejlederen.
Forslag til vejledernetværk i TS Midt: Deltagere, mødeaktivitet, indhold/opgave, tidsforbrug
174

Forslag til kontaktlærerkursus/indhold: Samtaleteknik, evalueringsforløb, mødeplanlægning,
metalæring, IT, uddannelsesforløbet, teamarbejde, erhvervsskolereformen
Forslag til idekatalog til introduktionsforløb for nye elever på grundforløbet, Teknisk Skole,
herunder diverse skemaer
175

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Elevens mulige veje – Projektide
http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Tsmidt.ppt
Der er følgende underprojekter (se beskrivelsen af disse):
Beskrivelse af model for grundforløbet
Brug (uddannelses)-hjulet og bliv godt kørende.
Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle, og
hvad kan disse skoler ikke på nuværende tidspunkt i
forhold til de 6 (7) indgangsveje til erhvervsuddannelserne.
Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet
i TS Midt.
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange
Lone Ovesen, Grindsted Erhvervsskole
Leif Ludvigsen, Horsens Tekniske Skole
Gro Baklund, Vejle Tekniske Skole
Ellen Jensen, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Type
Værktøjsprojekt
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering
Skolesamarbejder
Emneord
Formål
Organisering af grundforløbsudbud, værktøjskasse til modulisering.
Samarbejde omkring udbud, lærersamarbejde/inden for en indgang/på tværs af indgange
Elever og udbud af uddannelse, værktøjskasse.
At lave en beskrivelse af, hvordan TS Midt i fællesskab kan tilbyde undervisning i de 7 hovedindgange.
Beskrivelsen afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at
udbyde dele af hele grundforløbet og hovedforløbet.
Udvikle en vejledningsmodel for hver af de 7 indgangsveje.
Etablere to hjemmesider om TS Midt.
Anvendelsesmuligheder
Vejledningsprogram – ”Uddannelseshjulet for de 7 indgange”.
176

Værktøjer
Oversigt med angivelse af hvilke af skolerne, der kan tilbyde dele af grundforløbet samt hele
hovedforløbet. Hvor de fire skoler ikke kan tilbyde hovedforløbet, er der angivet samarbejdsskoler.
Det er beskrevet, hvordan eleven kan udvide sine kvalifikationer såvel teoretisk som praktisk
samtidig med, at man følger undervisningen på en given indgangsvej.
Der er udviklet et ”Uddannelseshjul” for hver indgangsvej. Materialet er tænkt som en hjælp til
vejlederen/kontaktlæreren i samtalen med den enkelte elev. Overheads foreligger til brug for
studievejledere, når de er ude at orientere om mulighederne på de tekniske skoler.
Hjemmesiderne har (1) generelle oplysninger, herunder projektbeskrivelser, nyhedsside og en
chatside. (2) Vejledningsprogram (”Uddannelseshjulet”) for de 7 indgangsveje. Programmet viser
vej gennem uddannelsesmulighederne på erhvervsskolerne, begyndende med grundforløbet
og videre til en faglig uddannelse.
177

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Elevens mulige veje – Projekt ide
www.tsmidt.dk/fou.htm
Oversigt vedrørende mulighederne for skolesamarbejdet i TS Midt
http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Oversigt%20vedrørende%20mulig
hederne%20i%20skolesamarbejdet%20TSMIDT.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange på grundforløbet
Lone Ovesen, Grindsted Erhvervsskole
Leif Ludvigsen, Horsens Tekniske Skole
Gro Baklund, Vejle Tekniske Skole
Ellen Jensen, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering.
Skolesamarbejder
Emneord
Samspil på grundforløbet
Tværskolesamarbejde
Værktøjskassen til modulisering
Samarbejde om udbud.
Lærersamarbejder/inden for en indgang/på tværs af indgang
Værktøjskasse
Formål
Beskrivelse, der afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at udbyde dele
af hele grundforløbet og hovedforløbet.
Anvendelsesmuligheder
Organisation af tværskolesamarbejde.
Værktøjer
Oversigt/planche over mulighederne for tværskolesamarbejde i TS Midt
178

Hovedprojektnavn
www.adresse
Underprojektnavn
www.adresse
Projektnummer
Årstal
Skolesamarbejde
Indgang
Forfattere/
kontaktpersoner
Elevens mulige veje – Projektide
www.tsmidt.dk/fou.htm
Hvad kan Fredericia/Middelfart, Grindsted, Vejle
og hvad kan disse skoler ikke på nuværende tidspunkt i forhold til de
6 (7) indgangsveje til erhvervsuddannelserne
http://www.tsmidt.dk/Ny%20mappe/Hvad%20kan%20TSM.htm
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Tekniske Skoler i Midtjylland
Alle indgange på grundforløbet
Lone Ovesen, Grindsted Erhvervsskole
Leif Ludvigsen, Horsens Tekniske Skole
Gro Baklund, Vejle Tekniske Skole
Ellen Jensen, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole
Type
Værktøj
Hovedtema
Modulisering og helhedsorientering.
Skolesamarbejder
Emneord
Samspil på grundforløbet
Tværskolesamarbejde.
Samarbejde omkring udbud.
Værktøjskasse til modulering.
Lærersamarbejder/inden for indgang/på tværs af indgang.
Værktøjskasse
Formål
At lave en beskrivelse af, hvordan TS Midt i fællesskab kan tilbyde undervisning i de 7 hovedindgangsveje.
Beskrivelsen afdækker de fire samarbejdende skolers muligheder med hensyn til at udbyde
dele af hele grundforløbet og hovedforløbet.
Anvendelsesmuligheder
Inspiration til tværskolesamarbejde
Værktøjer
Oversigt med angivelse af hvilke af skolerne, der kan tilbyde dele af grundforløbet samt hele hovedforløbet.
Hvor de fire skoler ikke kan tilbyde hovedforløbet, er der angivet samarbejdsskoler. Ligeledes
er det beskrevet, hvordan eleven kan udvide sine kvalifikationer såvel teoretisk som praktisk
samtidig med, at man følger undervisningen på en given indgangsvej.
179

Bilag 1 - Kategoriseringsmodel
Princippet for tematiseringen er en opdelingen af hvert tema i fem aspekter
Organisering
Evaluering
og kvalitet
Kompetencer
Værktøjskassen
TEMA
Samspil
1. Lærerteam - nye organisationsformer
Organisering af lærerteam
Antal medlemmer
Faglig sammensætning
Arbejdsrutiner
Rollefordeling og ansvar ( uddelegering af ansvar og beslutningskompetence)
Samspil mellem lærerteam og leder/ere
Coaching
Ansvarsfordeling
Ressourceallokering og -styring
Brugen af planlægningsværktøjer
Kompetenceudvikling i lærerteamet/ af mellemlederen
Den nære/daglige pædagogiske udvikling/ sparring
Kollegial sparring
FoU-projekterne
Den nye lærer og lederolle pædagogisk
Administrative/ planlægnings kompetencer
180

Evaluering og kvalitetssikring i lærerteamet
Lærerteamets værktøjskasse
2. Kontaktlærerordningen
Organisering af kontaktlærerordningen
Længde
Frekvens
Mix af møder individuelle/plenum
Kontaktlærerens ”bagland”
Modeller for kontaktlærer – elevsamtaler (indhold, temaer)
Brug af Elevplan
Personlig uddannelsesplan
Kontaktlæreren og hovedforløbet
Samspil
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Praktikvirksomheder
Lærer teamet- lærergruppen
Kompetenceudvikling for kontaktlæreren
Vejledningskompetencen
Samtaleteknik
Undervisning i læringsstile
Udvikling af elevens valgkompetence
Brug af uddannelsesbog og uddannelsesplan
De frafaldstruede elever
Uafklarede/afklarede elever
Specielle elevgrupper: voksen eleven/nydanskere mv.)
Evaluering og kvalitetssikring af kontaktlærerordningen
Kontaktlærerens værktøjskasse
Indhold, organisering af individuelle samtaler
Samtalevejledninger (introduktion, frafald, frafaldstruede, undervejs)
Evalueringsskemaer til eleven m.v.
3. Modulisering og helhedsorientering
Organisering af grundforløbsudbud
Beskrivelsesformer,
Omsætning af bekendtgørelser til uddannelsesforløb
Målepinde - Elevplan
Fleksibilitet i længde på grundforløbet
Helhedsorientering og faglig toning (grundfag, områdefag, uddannelsesrettede fag)
Indgangsfaglig toning
De små fag
Eksamensfag
Vejledningsforløb og kompetenceopbygning
Årskursløshed
181

Samspil på grundforløbet
Merit
Påbygning
Tværskolesamarbejde
Projektformer på grundforløbet (projekttemaer, faglige komponenter)
Kompetenceudvikling til modulisering
Modeller for udvikling af målbeskrivelser og ”målepinde”
Modeller for en elevernes arbejde med målbeskrivelser og evalueringer
Modeller for anvendelse af uddannelsesbog og uddannelsesplan (elevplan)
Evaluering og kvalitetssikring af moduliseringen af grundforløbet
Værktøjskassen til modulisering
4. Pædagogik og læringsstile
Organisering af det pædagogiske rum
Open Learning Center
Multifaglige værksteder
Individualisering og progression
Udvikling af elevens beslutningskompetence
Projektpædagogik i praksis- faglig, pædagogisk differentiering.
Småfag/eksamensfag og projektpædagogik.
Læring i praksisfællesskaber
FoU-projekterne som instrument i pædagogisk udvikling
Eleven og læring
Elevprofiler og læringsstile ( pædagogisk og indholdsdifferentiering)
Elevens medansvar – Elever med særlige behov og problemer
Pædagogisk integration af personlig uddannelsesplan og udd. bog ( elevernes valgkompetence)
Læring i open learning centeret
Nye evalueringsformer som understøtter helhedsorienteret praksislæring
Pædagogisk samspil
Grundforløb-hovedforløb
Skole-praktik
Den pædagogiske værktøjskasse
5. Skolesamarbejder (fokus på form og formål ikke indhold)
Samarbejde omkring udbud
Implementering af Elevplan
Lærersamarbejder / inden for en indgang på tværs af indgange
Elever og udbud af uddannelse
Kvalificering og organisationsudvikling
Værktøjskassen
182

Bilag 2 – Terminologiliste
Ordlisten er et sammendrag af:
Begreber jeg Begriber - udarbejdet af Region Sjælland i forbindelse med EUD-reformen
Tag et VALG – gå på tværs af din erhvervsuddannelse, 12. Stikord/Ordforklaringer -
udarbejdet af et samarbejde mellem Slagteriskolen og Roskilde Tekniske Skole
Terminologi for udvalgte dele af de tekniske erhvervsuddannelser 10. november 2000 – udarbejdet
af Undervisningsministeriet
183

Terminologi
Forklaring
AC
Akademikernes Centralorganisation
Adgangsbegrænsning De uddannelsesrettede områdefag for visse uddannelsers vedkommende
kan ikke gennemføres med mindre eleven har en
uddannelsesaftale med en virksomhed.
AF
Arbejdsformidlingen
AFEL
Ansvar for egen læring
AK
Akademiuddannelser
AMS
Arbejdsmarkedsstyrelsen
AMU
Arbejdsmarkedsuddannelser
Bedømmelse
Ved gennemført grundforløb skal eleven have karakter i hvert
fag, som er en vurdering af elevens standpunkt i forhold til
faget målt i absolutte kriterier. En bedømmelsesplan skal
fremgå af den lokale undervisningsplan.
Bedømmelsesplan
Del af undervisningsplanen, hvor metode og kriterier for evaluering
og bedømmelse af elever er beskrevet
DEL
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
Delmål De detailmål, som et fag kan være opdelt i.
Delmålsplan
Skema over samtlige delmål de enkelte fag en uddannelse indeholder.
Skemaet indgår i den lokale undervisningsplan
Delkompetence Delkompetence
Regulerede delkompetenceforløb (fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsenI
Individuelle delkompetenceforløb.
DLO
Den lærende organisation
Doc 2000
Se Elevplan
Oprindeligt et edb-system til understøttelse af Reform 2000. Et
pædagogisk værktøj.
Doc-2000 er et dokumentstyringsystem (national tilgængelig
server) indeholdende:
Lovgrundlag
Bekendtgørelser, vejledninger
Tabel med beskrivelser af kompetencemål
Adviseringer
DTL
DTS
EEO
Egen læringstid
Eksamen
Eksamensbevis
Doc-2000 er under udvikling
Dansk Teknisk Lærerforbund
Dansk Teknisk Skolelederforening
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Begreb vedr. skemalagte timer, hvor eleverne arbejder selvstændigt
For den afsluttende eksamen i uddannelsen anvendes:
Svendeprøve
Afsluttende eksamen
For eksamensbeviset anvendes:
uddannelsesbevis
184

Terminologi
Elevplan
Elevtype
Erhvervsfaglig fællesindgang
Erhvervsuddannelser
EUC
EUD
Evaluering
Familie
Familierelaterede områdefag
FoU-projekt
FoU-projekt
FS
FUU
Fælles indgang
Fælles områdefag
GL
Grundfag
Forklaring
I daglig tale og i informationsmaterialer anvendes også:
svendebrev
Elevplan understøtter reformen af erhvervsuddannelserne.
Personale på erhvervsskoler kan oprettes som brugere af Elevplan
for at registrere og udbyde uddannelsestilbud, mens elever
på tekniske skoler automatisk bliver brugere af Elevplan ultimo
januar 2001, hvis skolen er tilmeldt systemet. Elever på
handelsskoler kommer på i oktober 2001, hvis skolen tilmelder
sig.
I Elevplan eleven planlægge sin personlige vej gennem den
valgte erhvervsuddannelse. Overblikket sikres i en elektronisk
udgave af den personlige uddannelsesplan og -bog, som vil
være tilgængelig i Elevplan fra maj 2001.
Se også Doc-2000
Alle elever befinder sig i et individuelt tilrettelagt forløb,
planlagt og aftalt i en personlig uddannelsesplan.
Der kan anvendes flg. to betegnelser:
erhvervsfaglig fællesindgang
indgang
Der anvendes følgende tre generelle betegnelser:
erhvervsuddannelser
eud-uddannelser
eud
Erhvervsuddannelsescenter
Erhvervsuddannelser, både tekniske og merkantile
Bevidste overvejelser og vurderinger af kvaliteten af noget
(læringsforløb, produkt, adfærd, lærer, proces, mål, osv.). En
evaluering skal bruges i en fremadrettet proces.
Ved en evaluering er alle involverede parter aktivt medvirkende
De enkelte grundforløbs uddannelser er grupperet i familier
Familierelaterede områdefag er fag beskrevet af de faglige
udvalg, og som er fælles for uddannelsesretninger i en given
familie i en given indgang. Fagene kan godt være hentet fra
grundfagskataloget
Forsøgs- og udviklingsprojekt.
FoU-projekter bruges f.eks. som instrument i pædagogisk udvikling.
Foreningen af skoleledere
Fri Ungdomsuddannelse
Se indgang
Fælles områdefag er fag beskrevet af de faglige udvalg og som
er fælles for alle uddannelsesretninger i en given indgang. Fagene
kan godt være hentet fra grundfagskataloget
Gymnasielærernes Landsforbund
Grundfag er beskrevet i undervisningsministeriets grundfagsbekendtgørelse
og indtil jan. 2001 i fagbilag for grundfag i
185

Terminologi
Grundforløb
Forklaring
forsøgsbilaget for reformforsøg
Den generelle betegnelse for den indledende skoledel.
Undervisningen i et grundforløb består af en obligatorisk og en
valgfri del og varer mellem (10)20 og 60 uger. Man kan tage
grundforløb inden for følgende indgange (et gennemført
grundforløb kvalificerer til et hovedforløb):
HF
HFI
HK
Hovedforløb
Teknologi og kommunikation
Bygge og anlæg
Håndværk og teknik
Fra jord til bord
Mekanik, transport og logistik
Service
Handel, kontor og finans
Højere Forberedelseseksamen
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening
Handels- og kontorfunktionærernes Forbund
Det forløb, som elever fortsætter på efter gennemført og bestået
grundforløb. Hovedforløbet varer typisk 3-3½ år.
Efter gennemført grundforløb, og eleven har fået læreplads/praktikaftale
i en virksomhed, eller er kommet i skolepraktik,
fortsætter uddannelsen på et hovedforløb indenfor det
speciale hvor eleven er i lære i. Hovedforløbet er en vekslen
mellem skoleperioder og praktikophold. Nedenfor er en liste
over uddannelserne:
Teknologi og Kommunikation
Mediegrafiker
Elektromekaniker
Grafisk trykker
Bogbinder
Serigraf
Tekstile erhvervsuddannelser
Skiltemaler
Fotograf
Digital Media
Datamekaniker
Elektronik og svagstrøm
Automatik og proces
Film-, TV- og videomedarbejder
Elektriker
Plastmager
Procesoperatør
Industrioperatør
Teknisk designer
186

Terminologi
Forklaring
Bygge og anlæg
Murer
Tømrer
Snedker
Teater- og udstillingsteknisk assistent
Stenhugger
Bygningsmaler
VVS-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service
Teknisk isolatør
Struktør og brolægger
Tagdækker
Stukkatør
Stenhugger
Boligmontering
Glarmester
Skorstensfejer
Ejendomsservice
Fra jord til bord
Veterinærsygeplejerske
Detailslagter
Tarmrenser
Køkkenassistent
Skovbruger
Kok og smørrebrødsjomfru
Cafeteria- og kantineassistent
Tjener
Hotel- og fritidsassistent
Receptionist
Landbrugsuddannelsen
Produktionsgartner
Væksthusgartner
Anlægsgartner
Mejerist
Industrislagter
Bager/konditor og chokolade- og konfektureassistent
Håndværk og teknik
Maskinsnedker
Tandtekniker
Tekstiloperatør
Plastmager
Beklædningshåndværker
Ædelsmed
Værktøjsmager
Industritekniker
Kølemontør
187

Terminologi
Forklaring
Finmekaniker
Metalsmed
Skibsmekaniker
Skibsmontør
Maritime håndværksfag
Porcelænsmaler
Pottemager
Industrioperatør
Modelsnedker
Smed
Beslagsmed
Former
VVS-teknisk installation, blikkenslagerarbejde og service
Boligmontering
Industrimekaniker
Skomager
Mekanik, transport og logistik
Auto- og elektromekaniker
Cykel- og motorcykelmekaniker
Flymekaniker
Lastvogns- entreprenørmaskin- og landbrugsmekaniker
Karrosserismed
Redder
Chauffør
Lager
Togklargøring
Sikkerhedsvagt
Vognmaler
HOT
HTX
IKT
Indgang
Service
Kosmetiker
Frisør
Beklædningshåndværker
Tandklinikassistent
Tandtekniker
Urmager
Serviceassistent
Ortopædist
Hospitalsteknisk assistent
Skomager
Optometrist
Sikkerhedsvagt
Hovedstadens Tekniske Skoler
Højere teknisk eksamen, 3-årigt gymnasium, der kvalificerer
fuldt på linie med andre gymnasieuddannelser
Informations- og kommunikationsteknologi
Der findes 7 indgange til erhvervsuddannelserne, som eleven
188

Terminologi
IT
KAD
Kompetence
Konkret erhvervsuddannelse
Forklaring
skal vælge imellem, når han/hun starter på erhvervsuddannelsen.
Indgangene er:
Teknologi og kommunikation
Bygge og anlæg
Håndværk og teknik
Jord til bord
Mekanik, transport og logistik
Service
Handel, kontor og finans
Informationsteknologi
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
En elevs reelle evne til at bruge de nærmere beskrevne kvalifikationer.
Betegnelsen for en konkret erhvervsuddannelse:
Enten navnet på uddannelse, f.eks.:
elektriker
træfagenes byggeuddannelse
eller navnet på uddannelsen suppleret med specialet, f.eks.:
elektriker med specialet lys- og energiteknik.
træfagenes byggeuddannelse med specialet tømrer
eller specialet alene, f.eks.:
Kontaktlærer
lys- og energiteknik
tømrer
Lærer, der er varetager de i regionens FoU-projekt beskrevne
funktioner i forhold til ca. 10 elever.
Det tilstræbes, at eleven har den samme kontaktlærer gennem
hele grundforløbet.
Kontaktlæreren skal bl.a.:
I samarbejde med eleven vedligeholde elevens uddannelsesbog
I samarbejde med eleven at udarbejde personlig uddannelsesplan
som jævnligt tages op ved uddannelsessamtalerne.
Sætte fokus på elevens læringsproces
Afklare muligheder for merit, niveau, SP mm.
Være opmærksom på elever med særlige behov
Være behjælpelig med praktikplads/læreplads søgning
Følge op på elevens fravær
Grænsefladerne mellem UE-vejleder og kontaktlærer aftales på
de enkelte skoler
189

Terminologi
Kontaktlærerkonsulent
KOT
Kursusdel
Kursusfag
Kvalifikationer
KVU
Lektion
Logbog
Lokal undervisningsplan
Forklaring
Lærer som er uddannet på DEL’s kontaktlærerkursus. Vedkommende
har til opgave at uddanne de kommende kontaktlærere
og støtte og vejlede dem i funktionen.
Koordineret tilmelding
Et læseplansfag (f.eks. matematik) kan have kursusdele og
dele, som er integreret i praksisprojekterne. For hvert læseplansfag
skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af faget, som
indgår i hvilke praksisprojekter, og hvilke dele som indgår i en
evt. kursusdel. denne opdeling af faget kaldes også modulisering.
Et læseplansfag (f.eks. informationsteknologi) kan have kursusdele
og dele, som er integreret i praksisprojekterne. I enkelte
tilfælde (f.eks. faget førstehjælp) kan man dog tænke sig,
at et fag helt forløber som kursusfag uden tilknytning til praksisprojekter.
En bestemt afgrænset færdighed. Kan være almene, faglige
eller personlige kvalifikationer.
Faglige kvalifikationer: De færdigheder, der hører til et bestemt
fag (f.eks. flammeskæring)
Personlige kvalifikationer: Evne til at begå sig, at kunne samarbejde,
vise initiativ, at tage ansvar m.m.
Almene kvalifikationer: At kunne læse, skrive, regne og beherske
grundlæggende IT
Kortere videregående uddannelser
Forstås normalt som en tidsenhed af 45 minutter. En elev har
krav på 37 lektioners læringsaktiviteter i løbet af en uge.
Heraf er xxx til kontaktlæreraktivitet, xxx til elevens egen læringstid,
xxx til øvrige lærerstøttede, lærerstyrede eller elevstyrede
aktiviteter beskrevet i elevens uddannelsesplan.
Den sum af kvalifikationer (almene, faglige, personlige) der
gør, at en elev besidder den reelle evne til at leve op til et bestemt
beskrevet mål
Kan være en del af uddannelsesbogen på grundforløb. Obligatorisk
på nogle hovedforløb.
En art dagbog, hvor eleven kan skrive om fravær, læringsstile,
læreprocesser, opnåede delmål osv.
Det ministerielle krav til skolerne om beskrivelser af læringsaktiviteter
der finder sted på skolen.
Planen skal ajourføres i samme takt som aktiviteterne ændres.
Undervisningsplanen udarbejdes i samarbejde med de lokale
uddannelsesudvalg.
En undervisningsplan skal til enhver tid udleveres ved anmodning
fra f.eks. elever, forældre, mestre, virksomheder, ministeriet
m.fl.
Fra hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7/1-2000
§ 27. Skolen fastsætter skoleundervisningens nærmere indhold
i en lokal undervisningsplan. Undervisningsplanen udarbejdes
i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg inden for
190

Terminologi
LOP
LUU
Læreplansfag
Forklaring
rammerne i reglerne om uddannelsen og i overensstemmelse
med erhvervsuddannelses loven § 39.
Stk.2. Den lokale undervisningsplan skal indeholde:
...1) Beskrivelse af forholdet mellem uddannelsesbekendtgørelsens
fagbeskrivelse og undervisningsfagene.
2) Beskrivelse af indholdet i de enkelte undervisningsfag, temaer
mv., som skolen har opdelt undervisningen i.
3) Beskrivelse af de pædagogiske, didaktiske og metodiske
overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder
beskrivelse af hvordan eleverne opnår indflydelse.
4) Beskrivelse af delmål for undervisningen, jf. § 2, stk. 4.
5) Beskrivelse af undervisningstid og elevens arbejdstid for
undervisningsfag og temaet mv. samt elevens hjemme-arbejde.
6) Beskrivelse af lærerkvalifikationer, ressourcer
og udstyr.
7) Oplysning om meritbestemmelser.
8) Beskrivelse af samarbejdet mellem skolen og eleverne og
med elevens praktikvirksomhed.
9) Beskrivelse af arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan
og uddannelsesbog.
10) Beskrivelse af skolesamarbejdet
vedrørende undervisningen, herunder
angivelse af samarbejdspartner.
11) Skolebedømmelsesplan.
Stk. 3. Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelse om
hel eller delvis samlæsning med andre uddannelser.
Stk. 4. Undervisningsplanen kan indeholde bestemmelse om, at
dele af undervisningen kan foregå i virksomheder.
§ 28. Den lokale undervisningsplan skal foreligge færdig udarbejdet
inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres
bekendt med undervisningsplanen, og den skal kunne udleveres
til eleven, praktikvirksomheder, de faglige udvalg, Undervisningsministeriet
og eventuelle andre interesseret.
Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg
at
1) følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og på
grundlag heraf at revidere denne, og
2) følge behovet for fornyelse af regler om uddannelsen og på
grundlag heraf at fremkomme med forslag til ændring af bekendtgørelsen,
jf. §5, stk. 5, og erhvervsuddannelseslovens §
39
Lære- og praktikplads
Lokalt uddannelsesudvalg
De fag, der indgår i bekendtgørelsen/fagplanen for den pågældende
families grundforløb. Læreplansfag er således både
grundfag og områdefag (familierettede/brede og uddannelsesrelaterede/uddannelsesrettede/uddannelsesspecifikke).
Bemærk,
at der skelnes mellem læseplansfag og undervisnings-
191

Terminologi
Lærerteam
Læring
Læringsaktivitet
Læringscenter
Læringsformer
Læringsmiljø
Læringsstil
Forklaring
fag.
Et team er et antal mennesker med modstående og sammenfaldende
færdigheder, som er forpligtet i forhold til et fælles formål,
mål og fremgangsmåde, for hvilke de holder hinanden
gensidigt ansvarlige.
Teamets arbejdsopgaver er bl.a. at planlægge, gennemføre og
evaluere en given læringsaktivitet m.v.
Niveauet for ansvar og kompetence aftales med teamet
Den nye erkendelse eleven opnår ved at gennemgå en læringsaktivitet.
(Det eleven får ud af det).
Læs f.eks. Fleksibel Læring, DEL og EFS, juni 1999, Charlotte
Junggreen Have
Det forum/den proces hvor læring finder sted. Det kan være alt
fra undervisning, projektarbejde, praktisk øvelse m.v.
Der skelnes mellem 2 typer læringscentre:
Fagbaserede læringscentre, som tilknyttes et afgrænset
fagområde, og som kan stille fagrelevante læringsmidler til
rådighed for elevernes selvstændige arbejde
Tværfaglige læringscentre, hvor elever fra forskellige fagområder
kan arbejde selvstændigt med opgaver og projekter
Læs f.eks. Fleksibel Læring, DEL og EFS, juni 1999, Charlotte
Junggreen Have.
Læringsmiljø består af en fysisk og en mental del. Læringsmiljø
er den måde skolen indretter miljøet så læringen bliver
understøttet bedst mulig.
Læringsstil er individuel og situationsbestemt og kan opdeles
på mange forskellige måder f.eks.:
Teoretiker (abstrakt begrebsliggørelse)
Reflekterende observation (hverdagserfaringer, tanker,
diskussion)
Aktivister (konkrete oplevelser, eksperimenterende, konflikt,
følelse)
Pragmatiker (læring foregår, når man selv kan se, hvad
man skal bruge det til)
Merit
Model for grundforløb i region
Sjællandsmodellen
Modul
Eleven skal blive bevidst om egne læringsstile
Dokumenteret bevis for beståede/gennemførte hele eller dele
af fag, der kan godskrives i anden del af uddannelsen.
Se i øvrigt meritbekendtgørelsen
Model, der indebærer at de uddannelsesrettede områdefag integreres
i hele grundforløbet.
De 5 ugers uddannelsesrettede områdefag kan altså ikke ligge
samlet til sidst
En periode på 5 uger indeholdende forskellige læringsaktiviteter
37 lektioner pr uge. Elever kan optages ved starten af
192

Terminologi
Modulisering
Multifagligt værksted
Multiværksted
Mål
Målbeskrivelse
Obligatorisk del
OLC
Områdefag
Periode
Open Learning Centre
Personlig uddannelsesplan
Forklaring
hvert modul.
Et læseplansfag indgår i flere praksisprojekter og har evt. en
kursusdel. Den opdeling af læseplansfaget, som sker, kaldes
modulisering. Moduliseringen skal beskrives, så det tydeligt
fremgår, hvilke delelementer af læseplansfaget, som indgår
hvor, og hvordan disse indgår og evalueres. Kort sagt: Opdeling
af læseplansfag i delelementer.
Se multiværksted
Et værksted med mange typer håndværktøj og maskiner, og
hvor mange forskelligartede aktiviteter kan foregå
Alle undervisningsfag er beskrevet med mål. Disse kan yderligere
opdeles i delmål
Se Mål
Formålet med de obligatoriske dele i grundforløbet er, at eleven
erhverver almene, faglige og personlige kvalifikationer,
som kræves for at kunne fortsætte i et hovedforløb
Open Learning center - Se Åbent værksted
Der anvendes følgende to betegnelser:
Områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb.
Uddannelsesrettede områdefag (evt. forkortet til URO-fag)
Det tidsrum et praksisprojekt strækker sig over. Efter hver periode
skal eleverne skifte til et nyt praksisprojekt.
Se Åbent værksted
Eleven udarbejder i samarbejde med kontaktlæreren den personlige
uddannelsesplan, som er en del af uddannelsesbogen
og som skal indeholde oplysninger om:
Forløbets varighed, begyndelses- og forventede afslutningstidspunkt.
Elevens mål for forløbet, herunder elevens nærmere uddannelsesvalg.
Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder evt.
projektarbejde og valg af valgfri undervisning
De prøver mv. eleven skal deltage i
En plan for elevens praktikpladssøgning, hvis eleven ikke
har indgået en uddannelsesaftale
PG
PGU
PIU
Planen tages jævnligt op til justering ved uddannelsessamtalerne.
Der må ikke være personfølsomme oplysninger, forsømmelser
og sociale forhold i uddannelsesplanen
Pædagogisk Grunduddannelse, for lærere på erhvervsskoler og
AMU-centre
Pædagogisk Grunduddannelse, for pædagogmedhjælpere
Praktik i udlandet
193

Terminologi
Praksisprojekt
P-proj
PPS
Praktik
Forklaring
Det undervisningsfag (som kommer til at stå på skemaet), som
eleven vælger og som læseplansfagene indgår i praksisprojektet.
Praksisprojektet består således af delelementer fra forskellige
læseplansfag.
Praksisprojekt
Grundfaget produktudvikling, produktion og service
Betegnelsen for uddannelsens praktikdel er:
praktik (evt. med nummerering).
hhv.
skolepraktik.
Projekt
Læringsaktivitet, hvor flere fag, discipliner og arbejdsformer
indgår. Der kan indgå følgende faser:
Problemformulering, informationssøgning, planlægning, afprøvning,
udførelse/afvikling, dokumentation, evaluering m.m.
Et projekt kan have forskellige grader af styring fra elevstyret
til lærerstøttet, men kan aldrig være 100 % lærerstyret
PSK
Produktion, service og kvalitet. Fælles områdefag i indgangen
Service
PUP
Personlig uddannelsesplan
Påbygning Studierettet påbygning
Erhvervsrettet påbygning
Reform 2000
Reformkonsulent
Regionsmodul
Samordnet tilmelding
Scorekort
Selvevaluering
Påbygning ligger i den valgfri del ud over det obligatoriske
grundforløb. Det kan være fag eller moduler.
Påbygning skal være kompetencegivende – enten studie- eller
erhvervsfagligt.
Ønsker eleven påbygning vil den samlede uddannelsestid forøges
Daglig omtale af Lov nr. 234 af 21. april 1999. Lov om ændring
af lov om erhvervsuddannelserne, lov om erhvervsskoler
og lov om erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen
og højere teknisk eksamen.
Person, som har gennemgået reformkonsulentuddannelsen på
DEL:
5 ugers modul, der udelukkende består af de uddannelsesrettede
områdefag. Afvikles efter behov i den første modulperiode
på en af regionens skoler. Hvilke skoler der udbyder de forskellige
moduler koordineres af uddannelsescheferne
Den tilmelding, som typisk foregår fra grundskolens afgangsklasser.
Den samordnede tilmelding afleveres til skolerne medio
marts hvert år.
Elevens skema over opnåede delmål. Skemaet er en del af uddannelsesbogen
F.eks. egen refleksion over gennemførte læringsforløb. Kontaktlæreren
skal være opmærksom på om processen finder sted
194

Terminologi
Forklaring
hos eleven
SI
Sikkerhedsudvalg
SID
Specialarbejderne i Danmark
Skoleperiode
De skoleophold der indgår i hovedforløbene
Skolesamarbejde
For at gennemføre alle uddannelser inden for en indgang kræves
et skolesamarbejde, specielt på de uddannelsesrettede områdefag.
Skolerne har hver en række samarbejdsaftaler omkring
de enkelte uddannelser.
SKP
Skolepraktik
SoSu
Social- og sundheds(uddannelser), hjælper, assistent
SOT
Samordnet tilmelding
SP
Special –undervisning eller –støtte
Specialefag Bundne specialefag
valgfri specialefag
Specielle elevgrupper Voksne
Nydanskere
SSP
SSP – Strøm, styring og proces. Familie i indgangen teknologi
og kommunikation
SU
Samarbejdsudvalg
SU
Statens Uddannelsesstøtte
TAP
TAP – teknisk – administrativt personale
Team
Se Lærerteam
Tema
Et tema er en overordnet og oftest gennemgående titel/overskrift
for en læringsaktivitet. F.eks. arbejdsmiljø kan
være et gennemgående tema i en eller flere læringsaktiviteter.
Der arbejdes og reflekteres på arbejdsmiljø i alle udvalgte delelementer
TS
Teknisk skole
TSF
Teknisk Skoleforening
TSSV
Tekniske Skoler i Syd- og Vestjylland
TSØ
Tekniske skoler i Østjylland
Uddannelsesaftale
Den juridiske aftale mellem elev og virksomhed.
Uddannelsesbog
Uddannelsesbogen er elevens værktøj til at holde rede på uddannelsesforløbet.
Bogen skal bestå af:
Personlig uddannelsesplan (PUP)
Dokumentation over opnåede delmål (skolebeviser, standpunktskarakterer,
scorekort m.m.)
Praktikerklæringer
Formålet med uddannelsesbogen er at:
Sikre overblik over den samlede uddannelse
Dokumentere gennemførelse af forskellige dele i uddannelsen
195

Terminologi
Uddannelsesfamilie
Uddannelsesrettede områdefag
Uddannelsessamtale
UE-vejleder/U&E-vejleder
UJF
URO-fag
Undervisning
Undervisningsfag
UVM
Valgfri del
Vejene gennem grundforlø-
Forklaring
Øge opmærksomhed om praktikdelens funktion
Danne baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering
af skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Uddannelsesbogen kan indeholde andre dele afhængig af de
enkelte skoler f.eks. logbog
Den generelle betegnelse for en uddannelsesfamilie i en indgang.
Uddannelsesfamiliens betegnelse f.eks.:
Strøm og proces
Uddannelsesrettede områdefag er fag beskrevet af det faglige
udvalg, der repræsenterer den enkelte uddannelse i indgangen.
Fagene kan godt være hentet fra grundfagskataloget
Samtaler mellem elev og kontaktlærer og evt. UE-vejleder,
hvor der arbejdes med uddannelsesplan, mål og ønsker.
Indgåede aftaler noteres i uddannelsesbogen
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Uddannelses- og jobforberedende forløb
Uddannelsesrettede områdefag
En lærerstyret/-støttet læringsaktivitet. (Det læreren gør).
De fag, som står på elevens skema. Der kan således være tale
om læseplansfag og f.eks. titlen på et praksisprojekt.
Undervisningsministeriet
Eleven har mulighed for at forlænge sit grundforløb med et
eller flere valgfrie praksisprojekter. Valgfrie praksisprojekter
kan være personligt udviklende, afklarende, erhvervsvejledende
eller fagstøttende. De valgfri dele kan enten være egentlige
projekter af 2-3 ugers varighed eller kan køre sideløbende med
den obligatoriske del som tilbudte kursusfag, som kan vælges
af eleven.
§ 7. Den valgfrie del af grundforløbet skal sammen med den
obligatoriske del give den enkelte elev mulighed for
1) at understøtte tilegnelsen af de almene og faglige kundskaber,
som er nødvendige for at kunne fortsætte i et hovedforløb
og herunder opnå uddannelsesaftale,
2) at orientere og afklare sig fortrinsvis om de uddannelser, der
er henført til den pågældende erhvervsfaglige fællesindgang,
inden de vælger hovedforløb,
3) faglige fordybelse,
4) personlig udvikling,
5) at vælge mellem fortsættelse i hovedforløb i en erhvervsuddannelse
eller på 2. år i en erhvervsgymnasial uddannelse og
6) tage fag på højere niveau end de obligatoriske og derved
udbygge deres studiekompetence
Der eksisterer IKKE forudbestemte veje gennem et grundfor-
196

Terminologi
bet
Vejledningsparagdigmet
VEUD
VTU
Web 2000
Åbent værksted
Årskursløshed
Forklaring
løb. Hver enkelt elevs grundforløb er individuelt.
Notat udsendt af Undervisningsministeriet den 17. december
1999, hvori bl.a. begreberne kvalifikationer/kompetencer beskrives,
og der indføres nye standarder/begreber for niveauer.
Også kaldet paradigmepapiret/paradigmenotatet.
Voksenerhvervsuddannelse
Videregående teknikeruddannelser
Se Elevplan
Oprindeligt et edb-system til understøttelse af Reform 2000. Et
pædagogisk værktøj
Web-2000 er en decentral server for hvert skolesamarbejde
(f.eks. Sjælland) som bl.a. anvendes til:
· Skolens informationsmateriale
· Uddannelsernes kompetencemål
· Registrering af opnåede kompetencer
· Uddannelsesplan/uddannelsesbog
· Undervisningsplan/bedømmelsesplan
· Opsamling af merit
Web-2000 er under udvikling
Er et formaliseret begreb i AMS der er et værksted for erhvervelse
af kompetencer i samarbejde med en konsulent.
Læs evt. mere i Uddannelsesstyrelsens Temahæfte nr. 18-2000,
Det Åbne Læringscenter
Begreb, der dækker over klassebegrebets opløsning.
197

Bilag 3 – Litteraturliste
Litteraturlisten er opbygget på grundlag af litteraturhenvisningerne i FoU-projekterne
samt Litteratur foreslået af Teknologisk Institut.
198

A
Abbott, Edwin A. (1952): Flatland. Dover Books, NYC 6. udgave, 1952
Abrahamsen, Mette and Shapiro Hanne (2001): IT udviklingen og nye lærerkvalifikationer og curriculum
i Ingeniøruddannelserne. Teknologisk Institut, Analyse for IDA, DK
Andersen, Bent B. (1999): Fleksibel Læring for Voksne – fra fjernundervisning til netbaseret
teamlæring. Systime A/S
Andersen, Ole Dibbern, Petterson, Erling (1997): Evaluering og læreprocesser. Undervisningsministeriet,
Erhvervsskoleafdelingen
Andersen, Ole Dibbern (1998): Fra teamarbejde til teamlæring – nye krav til lærerorganisering.
Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen
Andersen, Ole Dibbern (1999): Kontaktlærerens arbejde - lærerroller og helhed. Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie Nr. 39 - 1999
Andersen, Ole Dibbern og Christensen, Albert A. Christensen, Danmarks Erhvervspædagogiske
Læreruddannelse (2000): Udvikling af lærerkompetencer i praksis - et fælles ansvar. Uddannelsesstyrelsens
temahæfte Nr. 22 - 2000
Argyris, Chris (1993): On organizational learning. Cambridge, MA: Blackwell Publishers
Armstrong, Thomas (1998): Mange intelligenser i klasseværelset. Humlebæk: Adlandia
B
Baird, John, Northfield, Jeff (red) (1997): Erfaringer fra PEEL-projektet: et australsk læringsforsøg.
Klim
Bale Lawrence S. (1998): Gregory Bateson's Theory of Mind: Practical Applications to Pedagogy.
http://www.narberthpa.com/Bale/blsbale_dop/learn.htm
Belbin, Meredith R.(1982): Ledelsesgrupper: betingelser for succes eller fiasko. Børsens Forlag
Bjørgen, Ivar A (1991): Ansvar for egen Læring. Norge: Tapir
Bloom, B (1956): Taxonomy of Educational Objectives. New York, Longman
Bredsdorff, Niels og Rasmussen, Finn Dam (1989): Den responsive stat. Artikel i Social Kritik 2/89
Brown J. S. and Duguid P (1991): Organizational Learning and Communities of Practices: Towards
a Unified View of Working, Learning and Innovation. Organizational Science 2 (1)
Brørup, Mogens, Hauge, Lene og Thomsen, Ulrik Lyager (red) (1994): Brikker til psykologien.
Gyldendal Undervisning
199

C
CEC (1996): Teaching and Learning: Towards the Learning Society. EU Kommissionen, Luxembourg
Cedefop: Reference Library on Vocational Training in Europe.
http://www.cedefop.eu.int/library.asp#1
Cederstrøm, John, Qvonstrup, Lars og Rasmussen Jens eds.) (1993): Læring, samtale og organisation:
Luhmann og Skolen. Unge Pædagoger
Christensen, Albert A.(2000): Projektarbejde i en nysgerrighedskultur. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie
som nr. 12-2000
Christensen, Albert A. & Gottlieb, Susanne. (2000). Selvevaluering: Undervisning, læring og kvalitet
i dialog. København: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11
Christensen Finn (2001): Didaktikkens tre Aktuelle Kriser i –”Uddannelse, læring og demokratisering",
Undervisningsministeriet
Christensen, Finn (1999): The important and innovative features of the Reform 2000 of the Danish
VET system. Undervisningsministeriet, arbejdspapir
Christensen, Finn og Shapiro, Hanne (2000): Pædagogik og didaktik i de nye erhvervsuddannelser.
Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 31 – 2000
Christensen, Finn, Shapiro, Hanne, Kjær, Folmer (2000): Pædagogiske og didaktiske overvejelser
bag erhvervsuddannelsesreform 2000. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 34-2000
Christensen, Finn (1999): Det pædagogiske grundlag for Reform 2000. Notat, der uddyber hovedelementer
i pædagogikken i Reform-2000 vedr. eud. Undervisningsministeriet (p.t. under publicering
i bearbejdet form)
Christiansen, Carsten, et al. (1998): Ledelse og samarbejde. Trojka.
Czarniawska Barbara, (2001): The Uses of Narrative in Social Science Research. School of Economics and
Commercial Law, Gøteborg, Sverige
D
Dahl, Ole Vadum (1993): Grundbog i NLP, bind 1. Paludan.
Dale, Erling Lars (1998): Pædagogik og Professionalitet. Klim
Denzin, K. (2000): The Practices and Politics of Interpretation i "Handbook of Qualitative Research"
red Denzin and Lincoln, Sage Publications
Dixon, Nancy, M (1999): Organizational Learning Cycle: How We Can Learn Collectively. Ashgate
Publishing Company
200

E
Egidius, Henry (2000): Pædagogik i det 21. århundrede. Carpe, Gyldendal Uddannelse
Electronic Training Village: http://www.trainingvillage.gr/etv/default.asp
Ellström, P.E. (1997): Komptens ytbilding och lærende i arbetslivet. Stockholm: Publika
European Journal for Vocational Training: http://www2.trainingvillage.gr/etv/editorial/edcomm.asp
F
Fleksibel Læring. Erhvervsskolernes Forlag 1999
G
Gardner, Howard (1997): De mange intelligensers pædagogik: København: Gyldendal Undervisning
Gardner, Howard (1983): Frames of mind: the theory of multiple intelligences, 2 nd edition. London:
Fontana
Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten.
Hans Reitzel
Gjøsund, Peik, Huseby, Roar (2000): Gruppe og samspil: indføring i gruppepsykologi. Gyldendal
Uddannelse
Grubb W. N. (1999): Conceptualising Vocational Education. Arbejdspapir, Berkeley Institute of
Education
H
Hanusch, H; Shionoya, Y (1994): Innovations in technology and Institutions. Studies in Schumpetian
perspectives. University of Michigan Press
Hauen, Finn van, Strandgaard, Vagn & Kastberg, Bjarne (2000): Den lærende organisation: om
evnen til at skabe kollektiv forandring. Peter Asschenfeldts nye Forlag
Hargreaves, Andy (2000): Nye lærere, nye tider: lærerarbejde og lærerkultur i en postmoderne tid.
Klim
Have, Charlotte Junggreen (2000): Det Åbne Læringscenter. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie
nr. 18-2000
Have, Charlotte Junggreen (1999). Fleksibel Læring. DEL og EFS, Erhvervsskolernes Forlag
Heimbürger, Hanne (1997): Studiemetoder. Frydenlund
Helms, Niels Henrik, Jørgensen, Jens Jørgen og Tellerup, Susanne (2000): Fjernundervisning, DEL
og EFS
Henriksen, Holger (1999): Samtalens mulighed: bidrag til en demokratisk didaktik. Holger Henriksens
Forlag
201

Hiim, Hilde og Hippe, Else (1996 og 1999): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en
studiebog i didatik. Universitetsforlaget, Oslo 1996. Dansk udgave ved Gyldendal Undervisning,
1999
Hiim, Hilde og Hippe, Else (1999): Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendal
Honey og Mumford (1999): Anvendelse af læringspræferencer. Dansk udgave af Søren Peter Kvist
og Mark Holst-Mikkelsen, Handelshøjskolen i Århus
Håkonsson, Erik (1999): Med ført hånd: om naturlig læring og læring i skolen. Kvan
I
Illeris, Knud (2001): Læring I Birgit Bruun & Anne Knudsen (red): Moderne psykologi - temaer.
København: Billesø & Baltzer
Illeris, Knud (red.) (2000): Tekster om Læring. Roskilde Universitetsforlag. Roskilde Universitetsforlag,
2000
Inglar, Tron (1999): Lærer og vejleder. Om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker.
Forlaget Klim
J
Jacobsen, Andrew Neil (2000): Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan. Uddannelsesstyrelsens
temahæfte nr. 35 - 2000
Jensen, Carsten Nejst (red) (1999): Om voksenundervisning: grundlag for pædagogiske og didaktiske
refleksioner. Billesø & Baltzer
Jensen, Svend, Hansen, Piil, Morten og Sørensen, Carsten Holm (2000): En erfaringsopsamling fra
forsøgene på de tekniske skoler. Industriens Uddannelsesfond (Dansk Metal, Dansk Industri og
SID)
Jerlang Espen, Jerlang Jesper (2001): Socialisering og habitus: individ, familie, samfund. Gyldendal
Uddannelse
Jonassen, David, (1991): Evaluating Constructivist Learning. Educational Technology 36 (9)
Jonassen, David (1991): Objectivism vs Constructivism. Educational Technology and Research 39
(3)
Jonassen. D (1994): Thinking Technology." Educational Technology 34(4)
Jørgensen, Claus Bo, et al. (1999): Scenarier fra erhvervsuddannelsesreform 2000 – inspiration til
pædagogisk diskussion. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 14 – 1999
202

K
Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik – Nye studier. Pædagogik til Tiden, Forlaget
Klim
Kneer, Georg (1997): Niklas Luhmann: Introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzel
Knudsen, Anne, Jensen, Carsten Nejst (2000): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund.
Billesø & Baltzer
Kolb, Davis A (1984): Experimental Learning – Experience as the Source of Learning and Development.
USA: Prentice Hall
Kristensen, Hans Jørgen (1993): Pædagogik – teori i praksis. Gyldendal
Kvale, Steinar & Nielsen Klaus (1999): Læring i moderne dansk vekseluddannelser. Forprojekt
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 1999
L
Larsen, Sten (1993): Den Videnskabelige Skole.
Lindh, Gunnel (red) (1996):Femmeren: en vejledningsmetodik. Studie og Erhverv
Lund, Mogens A. (1997): Konsulentarbejde og supervision i skole-, social- og sundhedssektoren.
Schønberg
Lundvall B.Å. (2000): Europe and the learning economy- on the need for reintegrating the strategies
of firms, social partners and policy makers. Aalborg Universitet
Løve, Tove (1999): Elevsamtalen: fra samtaleark til uddannelsesplan. Kroghs Forlag
M
Maddux, Robert B.(1998): Team-building: en øvelse i lederskab og øget effektivitet. Lotus
Mahoney, James and Lynn Barnett (eds.)(1998): Technical Education in Denmark: The ‘Sandwich
Model, with Cynthia Liston, Developing Technicians: Successful International Systems. Washington
DC, USA: Community College Press
Matzon, Ea Stevns (1999): Information Reform 2000 (Erhvervsuddannelsesreform 2000). DEL, FS;
TSF og EFS, juni 1999
Mott, Laura (1996): Systemudvikling: den menneskelige dimension. Handelshøjskolen i København,
Det Økonomiske Fakultet
Murmann, Jytte, Day, Barbara og Holm, Lis (1999): Talentprofil-metoden. Ungdomspædagogisk
Forsknings- og Udviklingscenter, DLH Odense
Muschinsky, Lars Jakob, Schnack, Karsten (red.) (ny udgave 2001): Den pædagogiske opslagsbog.
Christian Ejlers
203

N
Nielsen, Klaus, Kvale, Steiner (red.) (1999): Mesterlære - læring som social praksis. København:
Hans Reitzels Forlag A/S
Nieuwenhuis, Loek, STOAS, NL (2001): Change in VET; a systems’ approach. Arbejdspapir, Forum
Network
O
OECD (1998): Pathways and Participation in vocational and technical education and training
Orr. J. (1990): Sharing knowledge, celebrating identity, war stories and community memory in a
service sector. I D.S. Middleton & D. Edwards i Collective remembering, memory in Society. Sage,
USA
P
Pedersen, Flemming (2000): Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreformen 2000 - forsøg
med grundforløb efterår 1999. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 14-2000
Pedersen, Kim, et. al (1998): Vi brænder videre: et debatskrift om voksenuddannelse. Undervisningsministeriet,
Erhvervsskoleafdelingen
Piil, Morten (1998): Evaluering af autonome lærerteam: Århus Købmandsskole i skoleårene 1996-
1998. DEL
Poulsen, Sten Clod (1996): Elevansvarlighed forudsætter tilegnelseskompetence. MetaConsult
Poulsen, Sten Clod (1996): Lærerteams giver sammenhængende skoleudvikling. MetaConsult
R
Rasmussen, Jens (1997): Socialisering og læring i det refleksivt moderne. Unge Pædagoger
Rosenfeld, Stuart (1998): Asynchronous Learning Network and the Consortium for Manufacturing
Competitiveness i Educating Our Children with Technology Skills to Compete in the Next Millennium,
Joint Hearing before the Subcommittee on Technology of the Committee on Science and the
Subcommittee on Early Childhood Youth, and Families of the Committee on Education and the
Workforce, One Hundred Fifth Congress, March 24, 1998, Washington, DC: Government Printing
Office
Rosenfeld, Stuart (1998): Cluster Connections Give Communities Economic and Educational Boost,
Community College Journal 68 (June/July 1998)
Rosenfeld, Stuart (2000): Cluster/Community College Connections. Economic Development Quarterly,
14, pp. 51:62
Rosenfeld, Stuart (1996): Community Colleges - The Right Place at the Right Time, The Catalyst
XXV
Rosenfeld, Stuart (2000): Learning.now: Skills for an Information Economy. Community College
Press, USA
204

Rosenfeld, Stuart (1999): Linking Measures of Quality and Success to Goals and Customers," web
site of National Assessment of Vocational Education, Washington, USA:
www.ed.gov/offices/OUS/eval/NAVE/, U.S. Department of Education
Rosenfeld, Stuart (1995): New Technologies and New Skills: Two-Year Colleges at the Vanguard of
Modernization, Washington DC: American Association of Community Colleges
Rosenfeld, Stuart (1999): Regional Innovation Strategies in the United States: Small Steps, High
Expectations, to be published in Morgan and Nauwelaers (Eds.), Regional Innovation Strategies:
The Challenge for Less Favoured Regions, London: The Stationery Office.
Rosenfeld, Stuart (1998): Technical College, Technology Deployment, and Regional Development,
Stock-Taking Paper for International Conference on Building Competitive Regional Economies,
Organization for Economic Cooperation and Development, Modena, Italy, May 28-29, 1998
Roskilde Universitets Center (1995): Almenkvalificeringsprojektet. EVU-gruppen RUC. Rapport nr.
8, 1995
Rådet for Uddannelses og Erhvervsvejledning (1995): Etik i vejledningen: etiske retningslinier for
uddannelses- og erhvervsvejledning. Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning
.
S
Schaeffer, Peter og Loveridge Scott eds.) (2000): Education for Industrial Competitiveness Small
Town and Rural Development i Economic Development: A Case Studies Approach. Praeger
Publishers, New York
Schön, Donald A (2001) Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder.
Pædagogiske Linjer, Forlaget Klim
Shapiro, Hanne et al (2000): Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 – opsamling af de første
erfaringer. Bilag: Fokusgruppeinterview. Særtryk af Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer
nr. 1-2000
Shapiro Hanne, Abrahamsen Mette (2001): Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000, 2. erfaringsopsamling,
Undervisningsministeriet. Uddannelsesstyrelsens temahæfter.
Shapiro, Hanne (2000): Knowledge Show me the Way. Conference Proceedings, North Carolina
Shapiro, Hanne, Christensen, Finn (1999): Pædagogisk Grundlagsnotat. Arbejdsnotat, Undervisningsministeriet
Stasz,Cathleen Rand USA (2001): Assessing skills for work: two perspectives. Oxford Economic
Papers 3
Stern, D. (1992): Institutions and Incentives for Developing Work-Related Skill, pp. 149- 186 i P.
Adler (ed) Technology and the Future of Work, Oxford University Press, Oxford.
205

Strandgaard, Vagn, Hauen, Finn van og Kastberg, Bjarne (1998): Det samarbejdende menneske:
Teambuilding for "Den lærende organisation". Peter Asschenfeldts nye Forlag
Størner, Torben, Lausch. Bente (2000): Elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie nr. 30-2000
Svejgaard, Karin, et al.: Betingelser for kompetenceudvikling hos lærerne på erhvervsskolernes kursusafdelinger.
Upubliceret artikel, DEL
Swinth, Ole (2000): Mål og handlekompetence i erhvervsuddannelserne. Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie
T
Taube, Karin (1999): Portfoliometoden: Undervisningsstrategi og evalueringsværktøj. Kroghs Forlag
Tellerup, Susanne og Helms, Henrik (1999) Læring i samspil - giver mening. Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie nr. 42-1999
Tellerup, Susanne (2000): Praksislæring. Erhvervsskolernes Forlag
Tellerup, Susanne (2000): Praksislæring - og erhvervsuddannelsesreformen, Odense, Erhvervsskolernes
Forlag
Tellerup, Susanne (1999): Samtale og samarbejde: En kulturel udfordring. Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie nr. 41 - 1999
Tiller, Tom (1998): Læring i hverdagen: om læreres læring. Kroghs Forlag
U
Ulriksen, Lars red. (1992): Almenkvalificeringsprojektet - Pespektiver på almenkvalificering. EVU
Gruppen, Roskilde Universitet, DK
Undervisningsministeriet (1999): Vejledningsparadigme – Notat af 17. september 1999 fra Undervisningsministeriet.
Også kendt som ”Paradigmepapiret”. Findes på
http://www.uvm.dk/erhverv/reform/information/Vejledningsparadigme_EUD.htm
Undervisningsministeriet (2000): Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, LBK nr 724 af
25/07/2000, se http://www.retsinfo.dk/index/UND/AT000373.htm
Undervisningsministeriet (2000): Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne
BEK nr 1228 af 18/12/2000, se http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/B20000122805-REGL
Undervisningsministeriet (1996): Et Handlingsprogram for dansk Selvstændighedskultur. Se
http://www.uvm.dk/gammel/plan.htm
Undervisningsministeriet/Uddannelsesstyrelsen (1999): Fakta om erhvervsuddannelsesreform 2000.
Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 20-1999
206

Undervisningsministeriet/Uddannelsesstyrelsen (1999): Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser.
Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 23 – 1999
W
Wenger, Etienne, Jean Lave (1991): Situated learning, Legitimate Peripheral Participation. Cambridge
University Press
Wenger, Etienne (1998): Communities of practice, learning, meaning and identity. Cambridge University
Press, New York
Z
Zuboff, S (1988): In the Age of the Smart Machine: the Future of Work and Power. Basic Books,
New York
Å
Ålvik, Trond et al. (1999): Kvalitet i skolen. Klim
207