Redaktionen - Politiken

Redaktionen
lærervejledning
AVISENS PROFIL ■ PLANLÆGNING ■ FOTO
SKRIV ■ RESEARCH ■ LAYOUT ■ DEADLINE

Indhold
Formål, målgruppe og struktur 2
Didaktiske mål 2
Struktur 3
UNI - C login 4
Computere og andre materialer 4
Lærerdelen 4
Opret avis 4
Lærerens redaktion 8
Avisens titel 9
Avisens forside 9
Send til tryk 10
Krav til layout 11
Vejledninger og evaluering 11
Tidsforbrug 12
Det med småt 12
Elevdelen 13
Tidsplanen 13
Interaktive assistenter 15
Lærervejledning til faserne 18
Profilfasen 18
Planlægningsfasen 19
Researchfasen 20
Fotofasen 20
Fokusfasen 21
Skrivefasen 23
Layoutfasen 25
Deadlinefasen 28
Tekniske krav til computerne 28
Udviklet for og af Politiken Skole i samarbejde med Ekstra Bladet Skole.
Daglig drift og ansvar: Projektleder ved Ekstra Bladet Skole
og Politiken Skole, Louise Abildgaard Grøn, lærer og cand.pæd.
Konceptet er til Ekstra Bladet udviklet i samarbejde med lektor, ph.d.
Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,
Århus Universitet
1

Intro.
Her går du
i gang med at
lave avisen i
’Redaktionen’.
Formål, målgruppe og struktur
Formålet med Politiken Skoles ’Redaktionen’ er at give
6.-10. klassetrin, samt ungdomsuddannelserne, mulighed
for at producere deres egen udgave af Politiken på fire
eller otte sider. Herefter bliver avisen trykt på Politikens
trykkeri på avispapir i 500 eksemplarer og leveret til skolen
– alt sammen ganske gratis. Avisen kan handle om skolerejser,
udflugter, temaer eller være decideret avisproduktion i
projektforløb. Den færdige avis kan fordeles på skolen eller
i lokalområdet, og på den måde kan klassen være med til at
sætte dagsordenen.
Didaktiske mål. I Politiken Skoles ’Redaktionen’ arbejder
eleverne med autentiske mål i en autentisk situation: De
skal gennem processen fra idé til den bedst mulige, færdige
avis. Specifikke danskfaglige og samfundsfaglige discipliner
og begreber indlæres i en funktionel sammenhæng:
Eleverne skriver i forskellige journalistiske genrer med en
klar hensigt og konkrete modtagere. Herigennem opnår
eleverne kendskab til livet på en avisredaktion.
2

Struktur. Klassens arbejde med at producere en avis
struktureres gennem en faseopdelt proces, som strukturerer
de enkelte delopgaver. Politiken Skoles ’Redaktionen’ er
delt i otte faser.
■ Profilfasen: Klassen vælger sammen profil
og målgruppe for avisen.
■ Planlægningsfasen: Klassen fordeles på redaktioner.
Redaktionerne planlægger arbejdet i forhold til
tidsplanen. De forskellige artikler oprettes.
■ Researchfasen: Redaktionerne indsamler og
undersøger grundmateriale til deres artikler.
■ Fotofasen: Fotos indsamles og redigeres.
■ Fokusfasen: Redaktionerne afgrænser og
disponerer materialet.
■ Skrivefasen: Artiklerne skrives.
■ Layoutfasen: Redaktionerne samler artikler og billeder,
og avisen layoutes. Til sidst i layoutfasen laves avisens
forside.
■ Deadlinefasen: Klassen evaluerer og avisen sendes til
tryk. Der findes en specifik lærervejledning til hver fase
Hver fase præsenteres i en fasefilm, der findes på fasernes
forsider. Her får eleverne gennemgået indhold og mål for
fasen, samt tilknyttede funktionaliteter.
Profil- og deadlinefasen foregår primært med klassen samlet
og styret af læreren via forskellige værktøjer, der kun er
adgang til via lærerdelen. I de øvrige faser arbejder eleverne
(i redaktionsgrupper) uafhængigt af hinanden.
redaktionen
Intro Profil Planlægning Reasearch Foto Fokus Skriv Layout Deadline
Avisens profil Tidsplan Noter Billedarkiv Fokus Artikelbase Avislayout Avisen
Links
Pressefoto
Udgivelse
3

UNI-C login
Der kræves UNI-login for læreren og for hver enkelt elev
for at kunne arbejde med Politiken Skoles ’Redaktionen’.
UNI-loginnet er det samme, som bruges for at logge på
skolekom, og som eleverne skal bruge ved de nationale test.
Alle spørgsmål omkring UNI-login, f.eks. manglende navne
på elever eller forkerte klassebetegnelser, skal rettes til skolens
ansvarshavende for skolekom. Den ansvarshavende
kan også oprette midlertidige login, f.eks. til lærerstuderende
i praktik. Vær dog opmærksom på, at de ikke kan få
lærerrettigheder.
NB: Vær opmærksom på, at der skal være oprettet en avis, før
eleverne kan tilknyttes, ligesom eleverne skal tilknyttes avisen,
før de kan logge ind. Læs mere under punktet Opret avis.
Lærerdelen
Lærerdelen indeholder en række værktøjer, som kun læreren har
adgang til. Derudover består lærerdelen af følgende:
■ Lærervejledning
■ Henvisninger til Fælles Mål
Opret avis. Oprettelsen af en avis indeholder fire trin. Læreren
kan uden problemer have flere avisprojekter kørende på
samme tid, f.eks. i to forskellige klasser, ligesom læreren kan
lave flere avisprojekter i samme klasse i løbet af skoleåret.
Dog kan en elev kun være tilknyttet ét avisprojekt ad gangen.
Computere og andre materialer. Projektet kræver
mindst én computer med internetadgang pr. redaktion. Se
de tekniske krav på sidste side. Eleverne logger på systemet
via politiken.dk/skole.
Introfilm og fasefilm kan med fordel ses med klassen eller
holdet samlet på storskærm. Alternativt kan eleverne
anvende hovedtelefoner.
Der vil fra dag til dag være forskel på, hvor mange computere
der er brug for, da eleverne typisk vil arbejde i forskellige
faser. Det anbefales at booke et computerlokale/computere,
så der ca. er en computer til hver anden elev.
Desuden skal der evt. bookes digitalkameraer og interviewbåndoptagere.
Trin 1: Opret avis. Læreren logger ind med sit UNI-login og
sendes automatisk til lærerdelen. Under ’Dine aviser’ klikkes
på ’Opret avis’
Ved oprettelsen gives avisen en foreløbig titel. Denne titel
kan løbende ændres, f.eks. efter en klassediskussion. Læs
mere under punktet Avisens titel.
Herefter oplyses klassebetegnelse, lærerens private (mobil-)
telefonnummer, samt startdato og deadline.
Flere lærere kan tilknyttes avisen, men kun én lærer er
Opret.
Avisen
oprettes
i læredelen.
4

Læredelen.
Når avisen
er oprettet,
foregår næste
trin i klassen.
ansvarshavende og kan sende avisen til tryk – den lærer, der
opretter avisen. Andre lærere har derudover samme rettigheder,
f.eks. redigeringsrettigheder i elevernes arbejde.
Deadline kan justeres undervejs, men det vil være med til
at motivere eleverne, at de arbejder frem mod en deadline.
Vær opmærksom på, at der kræves mindst fem dage afsat,
før en avis kan sendes til tryk.
Dernæst skal omfanget af avisen bestemmes (fire eller otte
sider). Systemet kan hjælpe med dette valg på baggrund af
oplysninger om klassetrin, antal elever i klassen og antallet
af lektioner. Vær opmærksom på, at læreren undervejs i forløbet
kan sætte antallet af sider op fra fire til otte – men ikke
omvendt.
Til sidst skal læreren acceptere en række juridiske vilkår.
Den ansvarshavende lærer er garant for, at der ikke publiceres
rigtige reklamer i den færdige avis, ligesom læreren
er garant for, at der kun anvendes lovlige fotos og tekster i
elevernes avis, dvs. at der er tilladelse til dem. Fotos fra nettet
er som oftest ulovlige at anvende i avisen uden tilladelse,
ligesom de fleste fotos fra nettet er i en så lav opløsning, at
de ikke kan bruges. Det anbefales, at I tager egne fotos eller
gør brug af de fotos, Politiken stiller til rådighed i fotofasen.
Eleverne kan også anvende deres mobiltelefon til at tage
fotos med og uploade dem i programmet vha. en indbygget
mms-tjeneste. Husk at kreditere fotografen, hvad enten det
er jeres egne fotos, eller fotos fra andre kilder.
5

Identitet.
Her opretter
du avisens
profil.
Trin 2: Avisens profil. Andet trin er Avisens profil. Værktøjet
til at fastsætte avisens profil og målgruppe er der kun
adgang til via lærer-login. Under ’Dine aviser’ i lærerdelen
klikker du på den pågældende avis, hvorefter knappen ’Avisens
profil’ fremtræder. Den åbner profilværktøjet, hvor de
forskellige indstillinger sættes. Profilen kan oplagt fastsættes
via en klassediskussion med storskærm.
Efter en indledende forklaring af begrebet ’Avisens profil’
skal der vælges
■ Avisens profil: Grænsesøgende – Grænsebevarende
■ Avisens målgruppe: Aldersgruppe – Køn – Orientering
■ Avistype: Nyheder – Temaavis
Læs mere herom under punktet Profilfasen.
Trin 3: Opret redaktioner og tilknyt elever. Tredje
trin er oprettelsen af avisens redaktioner samt at tilknytte
de ønskede elever hertil. Elever skal være tilknyttet en avis
for at kunne logge ind.
Læreren opretter det ønskede antal redaktioner, f.eks. nyheder,
sport, kultur eller egne forslag. Dette kan oplagt gøres
på et fællesmøde i klassen med storskærm. Som inspiration
er de forskellige redaktioner på Politiken forklaret, men
det er helt op til læreren og klassen, hvilke redaktioner der
skal oprettes. Af hensyn til struktur og redigeringsrettigheder
til de forskellige sider i avisen skal eleverne fordeles på
redaktioner. Hver elev kan kun være tilknyttet én redaktion.
Når redaktionerne er oprettet (max 10), skal eleverne tilknyttes.
Det anbefales, at der er max fire elever pr. redaktion.
Da UNI-loginnet er tilknyttet læreren og skolen, vil alle elevers
navne med et UNI-login på skolen være til rådighed
for læreren. Læreren tilknytter så de ønskede elever til en
redaktion. På den måde kan der også oprettes redaktioner
på tværs af klasser, f.eks. i forbindelse med en emneuge eller
lignende.
NB: Vær opmærksom på, at nogle elever kan stå under den
klassebetegnelse, de gik i, da de blev oprettet med UNI-login.
Det kan derfor kræve lidt tålmodighed at tilknytte eleverne.
Alle spørgsmål omkring UNI-login, f.eks. manglende elever
eller forkerte klassebetegnelser skal rettes til skolens
ansvarshavende for skolekom.
Når læreren har tilknyttet eleverne til redaktionerne, kan
eleverne logge ind med deres respektive UNI-login via politiken.dk/skole.
Via UNI-loginnet krediteres lærer og elever automatisk for
avisen i den låste kolofon på side 2. Hvis elevnavnene fylder
for meget i forhold til at kunne vises i kolofonen, forkortes
de automatisk, først med mellemnavne, dernæst med fornavne.
6

Redaktioner.
Her kan
du oprette
forskellige
redaktioner.
Læreren bør overveje gruppesammensætningen. Skal eleverne
have lov at vælge frit, eller skal læreren styre?
Materialet lægger i høj grad op til undervisningsdifferentiering,
hvorfor det er hensigtsmæssigt at fordele eleverne
efter deres forskellige kundskaber og færdigheder. Det
anbefales ikke at tildele eleverne låste roller, så en elev f.eks.
er layouter og først har noget at lave sidst i forløbet. Gruppen
har ansvar for deres side(r) – fra idé til færdigt layout.
Gruppesammensætningen kan evt. ændres undervejs. Husk
blot også at ændre det i lærerdelen, så eleven får redigeringsrettigheder
til den rigtige redaktion. Vær dog opmærksom
på, at elevens arbejder, f.eks. noter eller artikler, forbliver i
den oprindelige redaktion.
Læreren kan vælge at lade elever fungere som redaktører
og på den måde give nogle elever mere ansvar. Det vil også
lette kommunikationen i klassen, f.eks. med et fælles redaktionsmøde
om morgenen. Dog understreges det, at læreren
er ansvarshavende redaktør.
Trin 4: Avisens sider. Sidste trin er tildeling af avisens
sider til de forskellige redaktioner, f.eks. indland side 2,
lokalnyheden side 3 osv.
Læreren kan med fordel vælge at vente med at fordele
siderne, til alle artikler er skrevet. På den måde er der bedre
overblik over, hvilket stof de forskellige redaktioner har, så
tophistorien bringes på side 3. Siderne skal dog fordeles, før
der kan layoutes.
Det er væsentligt at fordele eleverne korrekt på redaktionerne,
da denne fordeling giver eleverne redigeringsrettigheder
via UNI-loginnet til de sider, ’Redaktionen’ får tildelt. På
den måde sikres det, at elever ikke kan slette andres arbejde
– eleverne har kun redigeringsrettigheder til egen redaktion.
Læreren har som ansvarshavende redaktør redigeringsrettigheder
overalt, ligesom kun læreren har redigeringsrettighederne
på forside. Bemærk at forsiden altid laves til
sidst, når I ved, hvad der er tophistorierne og skal bringes
på forsiden. Så er I klar til at gå i gang …
7

Avispapir.
Læren tildeler
avisen sider.
Lærerens redaktion. Læreren har sin egen redaktion,
i alle aviser. Her kan læreren fra starten orientere sig og
udforske materialet, før forløbet med eleverne igangsættes.
Via linket ’Besøg ’Redaktionen’’ kan læreren altid følge med
i de forskellige redaktioners arbejde og har fuld redigeringsret
over den pågældende redaktions arbejde.
NB: Vær opmærksom på, at hvis læreren begynder at layoute
sider, kan det have indflydelse på elevernes muligheder
i layoutfasen. Læreren kan i stedet oprette en testavis, hvor
alle funktionaliteter og muligheder kan udforskes, evt. før
forløbet med eleverne igangsættes.
Overblik.
Lærerens
redaktion.
8

Faktuelt.
Her skrives
faktaoplysninger
om avisen.
Avisens titel. Avisens titel kan løbende ændres under ’Avisens
egenskaber’ i lærerdelen. Titlen vil komme til at optræde
i sidehovedet på den færdige avis. I starten kan læreren
oprette avisen med en arbejdstitel, f.eks. ’8.b’s klasseavis’.
Først når avisen sendes til tryk, er titlen endelig.
Avisens forside. Avisens forside laver man typisk til sidst,
når det står klart, hvilken historie (eller hvilke historier) der
er den bedste eller vigtigste. Forsiden ligger i sideoversigten
i layoutfasen. Redigering kræver lærer-login. Læreren
logger ind, og via lærerdelen besøges ’Lærerens redaktion’.
Tophistorie.
Avisens
forside laves
typisk til sidst
i processen.
9

Skabelon.
Der kan
vælges
mellem
forskellige
skabeloner.
Arbejdet
med at vælge
den bærende
forsidehistorie
foregår
sammen med
klassen, f.eks.
på storskærm.
Send til tryk. Når klassen er færdig med avisen, er det
ligeledes kun læreren, der kan sende avisen til tryk.
Her vælges også avisens endelige titel, og en række betingelser
bekræftes og accepteres. Når avisen sendes til tryk, sendes
den i første omgang til Politiken Skole, hvor indholdet
godkendes, før avisen sendes til trykkeriet. Dette for at undgå
evt. misbrug af tilbuddet om gratis tryk. Ofte kan læreren
blive ringet op, hvis der er ting i avisen, der skal ændres.
NB. Funktionaliteten ’ send til tryk’ er først tilgængelig ved
avisens deadlin og skal gøres af læreren.
Trykklar.
Avisen sendes
til tryk.
10

Krav til layout. Politiken Skole trykker 500 eksemplarer
af jeres avis, og derfor stiller vi også nogle krav til avisens
layout. Det er jeres udgave af Politiken, I laver, ikke et lokalt
medie, fagblad eller andet. Det skal derfor ligne vores avis i
forhold til layout: store rubrikker og store fotos. Aldrig sider
kun med tekst. Brug skabelonerne som støtte.
Gør noget særligt ud af layoutet. Det er jeres ansigt over
for læseren. Rubrik, foto, mellemrubrikker og fritekstfelter
er væsentlige elementer i layoutdelen. Der bruges aldrig
punktummer i rubrikker, og meget sjældent spørgsmålstegn
eller udråbstegn.
Luft er grimt. Sørg for at siden er fyldt ud og uden store,
tomme områder. Det ser skidt ud med store tomme felter,
og vi accepterer det ikke.
Nogle artikler er vigtigere end andre. Vis det med layoutet.
Den vigtigste artikel har størst rubrik. Skær ind til benet og
skriv gennemarbejdede artikler. Brug mellemrubrikker i
brødteksten. Det er for anstrengende at læse en lang smøre.
Og husk at de vigtigste historier skal bringes på forsiden.
Fotos skal i centrum. Intet fanger opmærksomheden bedre
end et godt foto. Brug store fotos – tag jeres egne fotos. Tænk
kreativt, og sæt situationerne op med jer selv i fokus. Det
giver super fotos. Husk at kreditere: Når I bruger et foto, skal
I huske at angive, hvem der har taget det, også selv om det
er jer selv. Det samme gælder, hvis I citerer fra andre: Angiv
kilden. Og ikke mindst: Skriv navn eller mærke ved artiklen.
På politiken.dk/skole er der flere gode råd til layout.
Vejledninger og evaluering. Under menupunktet ’Vejledninger’
findes den samlede lærervejledning, herunder
også henvisninger til relevante fælles mål for dansk og samfundsfag.
Vejledningerne kan udskrives.
Det er også under denne fane, at der er adgang til det afsluttende
evalueringsmodul, hvor vi gerne vil have, at både
lærer og elever tilkendegiver deres mening om projektet
over for Politiken Skole.
Når avisen sendes til tryk, sendes automatisk en evaluerings-mail
til lærerens skolekom-adresse. Læreren opfordres
til også at lade eleverne evaluere forløbet hos Politiken
Skole ved at acceptere, at en evaluerings-mail også sendes til
elevernes skolekom-adresser. På den måde kan eleverne på
sigt være med til at forbedre produktet. Læreren har adgang
til at læse mailen, der i givet tilfælde sendes til eleverne.
Vejledning.
Lærervejledning,
herunder også
henvisninger
til relevante
fælles mål
for dansk og
samfundsfag.
Vejledningerne
kan udskrives.
11

Tidsforbrug. Politiken Skoles ’Redaktionen’ kan med fordel
anvendes i en uges emnearbejde eller i et længerevarende
forløb i den almindelige undervisning. Der kræves
mindst fem dage afsat, før avisen kan sendes til tryk, og
systemet er desuden begrænset til forløb på max to måneder.
Dog kan systemet omgås ved undervejs at ændre startdatoen
under avisens egenskaber.
Der vil dagligt være en del efterbehandlingsarbejde for
læreren undervejs i forløbet. Det anbefales, at læreren dagligt
konsulterer tidsplanen og følger op på elevernes arbejde.
Har de nået det, der er planlagt? Det kan også anbefales
jævnligt at samle klassen undervejs i forløbet, så alle får en
fornemmelse af, hvordan projektet skrider fremad. Det er
oplagt at gøre dette via projektor eller storskærm, så alle
kan se tidsplanen og de forskellige redaktioners status.
Det med småt. Af tekniske årsager kan der ikke trykkes
mindre end 500 eksemplarer.
Den ansvarshavende lærer er garant for, at der ikke publiceres
rigtige reklamer i den færdige avis, ligesom læreren
er garant for at der kun anvendes lovlige fotos og tekster i
elevernes avis, dvs. at der er tilladelse til dem. Fotos fra nettet
er som oftest ulovlige at anvende i avisen uden tilladelse,
ligesom de fleste fotos fra nettet er i en så lav opløsning,
at de ikke kan bruges til tryk. Det anbefales, at I tager egne
fotos eller gør brug af de fotos, Politiken stiller til rådighed.
Når eleverne uploader fotos, skal de oplyse copyright/
ophavsmand. Læreren har ansvar for, at fotos i avisen er korrekt
krediteret, hvad enten det er egne fotos, eller fra Politikens
fotobase.
Tik-tak.
Der kræves
mindst fem
dage afsat,
før avisen kan
sendes til tryk.
12

Oversigt.
Fanebladene
øverst er de
forskellige
faser
i forløbet.
Elevdelen
Elevdelen består af en række faste elementer (med variationer
afhængigt af fase):
■ Statusbaren (Jeg arbejder på) viser tidsplanen for den
enkelte elev. Her fremgår det, hvilken opgave eleven
skal arbejde på, og det vil fremgå, om eleven er bagud
eller forud i forhold til deadline. Det er også her, eleven
ajourfører tidsplanen og melder tilbage, hvilke opgaver
der er gennemført.
■ Fasefilm til højre indleder hver fase og giver et hurtigt
overblik. Det anbefales at lade eleverne se fasefilmene,
oplagt i deres redaktioner, inden de går i gang med
fasen. I fasefilmene er der svar på de typiske spørgsmål
til de forskellige faser.
Ved siden af fasefilmen findes ikoner til de andre værktøjer, der er
knyttet til fasen, f.eks. notesblok eller billedarkiv.
■ Ressourcer indeholder det materiale, som eleverne
arbejder med, f.eks. noter, interaktive assistenter,
igangværende artikler.
■ Assistenter er de interaktive assistenter til de forskellige
faser, hvor eleverne kan søge faglig hjælp, når de
har brug for det. Læs mere under punktet Interaktive
assistenter
Tidsplanen. Der er altid adgang til tidsplanen via fanen
’Planlægning’.
Under fanen ’Planlægning’ i elevdelen findes et af de helt
centrale værktøjer i Politiken Skoles ’Redaktionen’: Tidsplanen.
Her indtaster eleverne de artikler, der skal skrives, og
der laves en tidsplan for arbejdet.
Et tilbagevendende problem i projektarbejde er organiseringen
af gruppernes samarbejde, tidsforbruget og den
fælles deadline. Læreren har ikke det samme overblik som
i den lærerstyrede klasseundervisning, og eleverne er ikke
altid lige bevidste om betydningen af en deadline.
I Politiken Skoles ’Redaktionen’ vil grupperne arbejde meget
forskelligt og på forskellige stadier. En gruppe er ved at skrive
en artikel, en anden er ude for at lave et interview, en tredje
skal finde kilder, mens en fjerde er ude for at tage fotos.
For det første kan eleverne finde faglig hjælp i de interaktive
assistenter, der er udviklet til Politiken Skoles ’Redaktionen’
(læs mere under punktet Interaktive assistenter). For det
andet har læreren overblik over gruppernes arbejde og status
via Tidsplanen. Her kan læreren se, hvad de forskellige
grupper har planlagt, og hvor langt de er nået.
I Tidsplanen skal redaktionerne indskrive deres idéer til
artikler, og en ansvarlig elev udpeges. Herefter laves automatisk
en tidsplan for de forskellige faser, hvor eleven selv
kan gå ind og rette i forhold til den aktuelle opgave. På den
13

Tidsplan.
Her indtaster
eleverne de
artikler, der
skal skrives,
og der laves
en tidsplan
for arbejdet.
måde kan de enkelte redaktioner overskue, hvad de har
planlagt, ligesom de kan se andre redaktioners projekter.
Elever og lærer har dermed overblik over, hvor langt i processen
klassen er, og læreren kan overskue det hele og være
med til at vurdere, om det er realistiske tidsplaner, eleverne
har lagt. Tidsplanen kan løbende justeres, og undervejs
i forløbet skal eleverne selv ajourføre tidsplanen, og f.eks.
skifte faser.
Lærerens overordnede opgave er at ’overvåge’ arbejdet og
holde øje med, at eleverne er med i forhold til tidsplanen,
samtidig med at læreren er den ansvarshavende redaktør,
som også engang imellem må fortælle ’medarbejderne’,
hvis et arbejde ganske enkelt ikke er godt nok. Hvis en
gruppe nærmer sig eller overskrider tidsplanen i en fase,
gives en advarsel i form af et rødt blinkende udråbstegn
øverst til venstre. Læreren kan så kontakte gruppen og
undersøge årsagen hertil, samt bistå ved justering af opgaveplanen.
Læreren kan redigere i elevernes tidsplaner, men vi opfordrer
til at tale med eleverne, hvis de opstiller urealistiske
tidsplaner. Det er en vigtig læreropgave at holde øje med
elevernes tidsplaner.
Der kan oplagt holdes statusmøder med klassen eller holdet
samlet via projektor eller storskærm med udgangspunkt i
de forskellige tidsplaner.
14

Hjælp. Den
interaktive
assistent
hjælper
eleverne
igennem en
faglig proces.
Interaktive assistenter. Et grundlæggende problem i
projektarbejde er at fastholde eleverne i en faglig progression.
Læreren kan kun hjælpe en gruppe elever ad gangen, og
øvrige grupper venter ofte på, at læreren får tid. Alternativt
kan læreren af og til samle klassen til fællesgennemgange,
men det er en forstyrrelse for de elever, der er andetsteds i
processen.
Som svar på dette er der til Politiken Skoles ’Redaktionen’
udviklet en række interaktive assistenter, hvor eleverne kan
hente hjælp til forskellige faglige områder, når de har brug
for det, f.eks. kildesøgning, forberedelse af interview, tage
fotos eller skrivning i de forskellige avisgenrer.
En interaktiv assistent er computerstruktureret hjælp til
eleverne, som eleverne kan interagere med, netop når de
har brug for det - i deres eget tempo og på deres eget niveau
- en assistent for læreren. Den interaktive assistent hjælper
eleverne igennem en faglig proces, de ellers selv ville have
svært ved at overskue, og undervejs introduceres relevante
faglige begreber og metoder på tavlen til højre, som kommer
frem ved klik på den røde pil. Eleverne skriver deres
eget indhold ind i assistentens skabelon. Eleverne tænker
– det er de gode til. Computeren strukturerer - det er den
god til.
Assistenterne spørger, men giver ikke svar. Computeren
husker elevernes svar og kan på den måde få eleverne til at
forholde sig til egne svar.
Arbejdet med assistenten munder ud i en opsummeringsside
med elevernes svar og de fagligt relevante begreber
samlet. Denne side kan gemmes og bagefter hentes frem fra
’Ressourcer’. Siden kan også udskrives og gennemgås med
læreren og/eller på redaktionsmødet. Det er en vigtig læreropgave
løbende at holde øje med, om eleverne bruger assistenterne
og dermed øger muligheden for faglig fordybelse.
Undervejs huskes elevernes svar, og eleverne kan vende tilbage
til assistenterne uden at skulle starte forfra. Det betyder,
at et arbejde med en assistent kan fortsættes fra dagen
før eller over et frikvarter, hvor sitet har været lukket ned.
Svære ord, faglige begreber mv. er forklaret undervejs ved
hjælp af tips og gode råd.
Eleverne går selv til de interaktive assistenter via menuen
’Assistenter’ til højre i elevdelen.
15

Fase
1. PROFILFASEN
Navneassistenten
2. PLANLÆGNINGSFASEN
Idé-assistenten
Tidsplansassistenten
3. RESEARCFASEN
Kildevalgsassistenten
Assistent Beskrivelse
Hjælper eleverne med at lave et forslag til avisens navn
Hjælper eleverne med at lave forslag til, hvilke emner de
kunne skrive artikler om
Hjælper eleverne med at lave et forslag til tidsplan
for arbejdet
Hjælper eleverne med at finde egnede kilder til deres historie via
internetsøgnings-assistenten,interviewassistenten eller biblioteket
Forbered interviewassistenten
Hjælper eleverne med at forberede et interview
4. FOTOFASEN
Fotoassistenten
5. FOKUSFASEN
Artikeltypeassistenten
Vinkelassistenten
Argumentationsassistenten
Noteassistenten
Nyhedsartikelassistenten
Reportageassistenten
Baggrundsartikelassistenten
Interviewartikelassistenten
Portrætassistenten
Lederassistenten
Kommentarassistenten
Anmeldelsesassistenten
Dispositionsassistenten
Hjælper eleverne med gode råd og idéer til,
hvilke fotos de kan tage til deres artikel
Hjælper eleverne med at vælge, hvilken type artikel de skal skrive
Hjælper eleverne med at finde en god vinkel på deres historie
Hjælper eleverne med at argumentere
Hjælper eleverne med at skrive en note, som er en ultrakort nyhed
på 10-15 linjer
Hjælper eleverne med at skrive en nyhedsartikel
Hjælper eleverne med at skrive en reportage, dvs. en beskrivelse af en
begivenhed, hvor journalisten selv er på stedet
Hjælper eleverne med at skrive en baggrundsartikel, den kaldes en baggrund,
fordi den giver læseren baggrund for at forstå hele sagen omkring en nyhed.
Hjælper eleverne med at skrive en interviewartikel, det vil sige en artikel, som
tydeligt er bygget op over spørgsmål og svar fra et eller flere interviews.
Hjælper eleverne med at skrive et portræt
Hjælper eleverne med at skrive avisens leder
Hjælper eleverne med at skrive læserbreve, der i Politiken kaldes en
kommentar. En kommentar er et åbent brev, hvor I fortæller læserne
om jeres personlige holdning til et emne
Hjælper eleverne med at skrive en anmeldelse
Hjælper eleverne med at opstille en disposition for artiklen
Hjælper eleverne med at finde en egnet vinkel
på deres stof
16

6. SKRIVEFASEN
Artikeltypeassistenten
Rubrikassistenten
Noteassistenten
Nyhedsartikelassistenten
Reportageassistenten
Baggrundsartikelassistenten
Interviewartikelassistenten
Portrætassistenten
Faktaboksassistenten
Lederassistenten
Kommentarassistenten
Anmeldelsesassistenten
7. LAYOUTFASEN
Avisens navnassistenten
Rubrikassistenten
Faktaboksassistenten
Layoutassistenten
Hjælper eleverne med at vælge, hvilken type artikel de skal skrive
Hjælper eleverne med at skrive en god rubrik (overskrift),
så den vækker læsernes nysgerrighed, så de får lyst til at læse artiklen
Hjælper eleverne med at skrive en note, som er en ultrakort
nyhed på 10-15 linjer
Hjælper eleverne med at skrive en nyhedsartikel
Hjælper eleverne med at skrive en reportage, dvs. en beskrivelse
af en begivenhed, hvor journalisten selv er på stedet
Hjælper eleverne med at skrive en baggrundsartikel, den
kaldes en baggrund, fordi den giver læseren baggrund for at forstå
hele sagen omkring en nyhed.
Hjælper eleverne med at skrive en interviewartikel, det vil sige en artikel,
som tydeligt er bygget op over spørgsmål og svar fra et eller flere interviews.
Hjælper eleverne med at skrive et portræt
Hjælper eleverne med at skrive en faktaboks
Hjælper eleverne med at skrive avisens leder
Hjælper eleverne med at skrive læserbreve, der i Politiken kaldes en
kommentar. En kommentar er et åbent brev, hvor I fortæller læserne
om jeres personlige holdning til et emne
Hjælper eleverne med at skrive en anmeldelse
Hjælper eleverne med at lave forslag til avisens navn og logo
Hjælper eleverne med at skrive en god rubrik (overskrift),
så den vækker læsernes nysgerrighed, så de får lyst til at læse artiklen.
Hjælper eleverne med at skrive en faktaboks
Hjælper eleverne med at layoute hele avissider, så der er
balance mellem de forskellige artikler
17

Profil.
Avisens profil
fastsættes i
’profilværktøjet’
Lærervejledning til faserne
Profilfasen. Formålet med fasen er at vælge profil, målgruppe
og indhold for klassens avis, herunder også marketingsmæssige
overvejelser, i forhold til hvordan avisen skal
fordeles på skolen eller i lokalområdet. Fasen foregår i plenum
– enten ved computeren via projektor eller storskærm,
logget ind i lærerdelen, eller offline via det dokument læreren
har udskrevet og evt. kopieret til eleverne. Læreren har
så efterfølgende ansvar for at få registeret svarene i lærerdelen.
Fasefilmen bør ses samlet via projektor eller storskærm.
I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
I profilfasen skal der vælges
■ Avisens profil: Grænsesøgende – Grænsebevarende
■ Avisens målgruppe: Aldersgruppe - køn
■ Avisens orientering: Lokalt – Nationalt - Internationalt
■ Avistype: Nyheder – Temaavis
For at kunne fastsætte eller redigere profilen, skal læreren
logge ind. Under ’Dine aviser’ i lærerdelen findes knappen
’Avisens profil’. Den åbner profilværktøjet, hvor de forskellige
indstillinger sættes.
Når læreren har indtastet samtlige valg i profilværktøjet og
gemt det, kan eleverne altid vende tilbage til profilen under
fanen ’Avisens profil’. Herigennem kan de tjekke, at de styrer
i den rigtige retning – at deres avis får den aftalte profil.
Samtidig vil de relevante interaktive assistenter medtænke
den valgte profil og målgruppe.
Læreren skal i profilfasen også fordele eleverne på de redaktioner,
det vedtages at oprette, og eleverne skal fordeles.
Læs mere under ’Tilføj redaktioner’.
18

Ændringer.
Læreren
kan uden
problemer
justere
profilen
undervejs.
Planlægningsfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne
får oprettet artikler og får lagt en tidsplan for deres
arbejde. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne.
Fasen foregår ved computeren.
Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen
besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
Fasen tager udgangspunkt i et klassisk redaktionsmøde,
hvor eleverne i fællesskab skal blive enige om, hvilke emner
og artikler der kunne være interessante inden for netop
deres redaktionelle område.
Redaktionerne indskriver deres idéer til artikler i tidsplanen,
og en ansvarlig elev udpeges (OBS: Det er nødvendigt at
udpege en ansvarlig elev, før der kan redigeres i tidsplanen).
Overblik.
Her kan
læreren holde
øje med
elevernes
tidsforbrug.
19

Tidsplanen laver automatisk en plan for de forskellige faser,
som eleven selv kan gå ind og rette i. På den måde kan
de enkelte redaktioner overskue, hvad de har planlagt, ligesom
de kan se andre redaktioners projekter – og læreren
kan overskue det hele og være med til at vurdere, om det
er realistiske tidsplaner, eleverne har lagt, eller om det hele
skubbes for meget mod deadline. Læreren har her en vigtig
overvågende funktion: Er det realistiske tidsplaner? Læreren
kan redigere i elevernes tidsplaner, men vi opfordrer til
at tale med eleverne, hvis de opstiller urealistiske tidsplaner.
Eleverne kan kun redigere de tidsplaner, der hører til
egen redaktion.
Hvis det senere hen i forløbet viser sig nødvendigt at oprette
nye artikler, kan dette gøres uden problemer.
Genvejen til tidsplanen i statusbaren øverst ’Jeg arbejder
på…’ er det centrale opdrejningspunkt i arbejdet med
’Redaktionen’. Det er her, eleverne ajourfører deres tidsplaner
og melder hvilke arbejdsopgaver, der er gennemført.
NB: Eleverne skal selv ajourføre deres tidsplaner.
I tidsplanen vil det fremgå:
■ Hvilke opgaver/artikler, herunder delopgaver i forhold
til faserne, der er oprettet.
■ Hvem der er ansvarlig for at fuldføre hvilke opgaver.
■ Arbejdstitlen på de enkelte artikler.
■ Den afsatte tid til de forskellige faser. Eleverne kan selv
justere i tidsplanen.
■ Status på de forskellige arbejdsopgaver. Eleverne skal
selv ajourføre tidsplanen.
■ Hvor langt de forskellige redaktioner er nået
(lærerens overblik).
■ Det vil fremgå, hvis deadline på de forskellige opgaver/
artikler og delopgaver er overskredet, hvilket markeres
ved hjælp af et ikon. Dette vil give læreren mulighed for
at konfrontere eleverne med den overskredne deadline
og undersøge årsagen hertil, samt bistå ved justering
af opgaveplanen.
NB: Vær opmærksom på, at der skal oprettes en artikel i tidsplanen,
før der vil fremkomme artikler i skrivefasen.
Researchfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne
får indsamlet grundmateriale til de planlagte artikler. I fasen
arbejder eleverne i redaktionsgrupperne. Fasen foregår både
ved computeren og i marken. Eleverne styrer selv de forskellige
opgaver – læreren har overblikket via tidsplanen.
Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen
besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
Eleverne har – ud over interaktive assistenter - forskellige værktøjer
til rådighed:
■ Notesblok, hvor eleverne kan indskrive noter og andet
materiale, der indsamles. Notesblokken fremtræder
visuelt som en notesbog, eleverne kan bladre i. Gemte
noter vil fremgå af ’Ressourcer’ til højre på skærmen.
■ Links til en række relevante websteder, der kan anvendes
i forbindelse med researchen.
Fotofasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne indsamler
mulige fotos til deres artikler. Foto er en central del
af Politikens journalistik: ’Billeder siger mere end 1000 ord’.
Fasen foregår både ved computeren og i marken. I fasen
arbejder eleverne i redaktionsgrupperne.
Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen
besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
Eleverne kan tage fotos med både digitalkamera og mobiltelefon.
Fotos fra mobiler kan overføres både manuelt fra
computeren, eller via mms inde i ’Redaktionen’. Fotos taget
med digitalkamera giver den bedste kvalitet. Når mobiltelefonen
anvendes, skal den indstilles til højeste opløsning.
Endvidere kan der søges fotos i en censureret udgave af
Politikens pressefotos arkiv (’stødende’ fotos er siet fra).
Bemærk, at der fremkommer fotos fra udlandet, når der
søges på engelsk. Endelig kan eleverne også selv lave illustrationer,
tegninger eller grafer mv. i billedprogrammer
eller via en scanner og uploade dem som jpg eller gif. Overførte
eller uploadede fotos vil automatisk knytte sig til den
redaktion, som eleven, der uploader, tilhører. Billederne vil
fremgå af billedarkivet.
Når eleverne uploader fotos, skal de oplyse copyright/
ophavsmand. Læreren har ansvar for, at fotos i avisen er
korrekt krediteret – f.eks. hvis eleverne uploader fotos fra
Politiken. Den billedtekst, eleverne tildeler fotos i fotofasen,
følger fotoet, hvis det sættes i avisen i layoutfasen. Evt.
ændringer i billedteksten gennemføres altså i billededitoren
i fotofasen.
Justering af kontrast og lysforhold, samt beskære og rotere
fotoet skal laves i andre fotobehandlingsprogrammer, før
fotos uploades. På denne måde vil man have mulighed for
at beskære et foto, så det passer perfekt til de pixelstørrelser,
der er angivet i billedfelterne på skabelonerne, som I vælger.
NB: Bemærk, at Politiken aldrig bruger et foto mere end én
gang i en avis – derfor må I heller ikke bruge det samme foto
mere end én gang.
20

Knips.
Upload jeres
egne foto i
billedarkivet
til brug
i avisen.
Vær opmærksom på, at uploadede fotos slettes fra systemet
to uger efter, avisen er godkendt til tryk/efter afslutningen
af et projekt. Fotos, der ønskes bevaret fremover, skal altså
ikke gemmes i billedbasen i ’Redaktionen’, men på skolens
netværk eller lignende.
Fokusfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får
finpudset det indsamlede stof til de planlagte artikler, ligesom
der foreløbigt skal vælges genre. Med andre ord er det
den sidste tilretning før den egentlige skrivefase. I fasen
arbejder eleverne i redaktionsgrupperne både ved computeren
og i marken. Læreren har overblikket via tidsplanen.
Fokus.
Assistenterne
hjælper med
at vælge bl.a.
vinkel, genre
og artikeltype.
21

Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen
besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
Eleverne skal samle trådene fra researchfasen og forberede
den egentlige skrivning af artiklen via deres evt. noter som
ressourcer for skrivningen, ligesom det er muligt at oprette
nye noter.
De interaktive assistenter spiller en afgørende rolle i fokusfasen
og fremhæves derfor. Brugerne kan fra oversigten
klikke sig direkte frem til de væsentligste interaktive assistenter.
Det centrale omdrejningspunkt i fokusfasen er, hvilken
vinkel der skal lægges på historien: Hvad er det, der giver
historien kant? Dette er en afvejning af, hvilken målgruppe
eleverne skriver til, hvilket grundmateriale de har indsamlet
i researchfasen og deres egen personlige holdning. Eleverne
skal sikre sig, at de har belæg og hjemmel for det, de
planlægger at skrive.
Når eleverne har besluttet sig for en vinkel på historien, skal
de udarbejde en disposition for den artikel, de skal skrive.
Eleverne skal også foreløbigt vælge, hvilken journalistisk
genre, de vil skrive i:
De informerende /
objektive genrer
De holdningsgivende/
subjektive genrer
noten
ledende artikel
nyheden
kommentaren
reportagen
anmeldelsen
baggrunden
interviewet
nyhedsfeaturen
portrættet
tilbehør
faktaboksen
voxpoppen
22

Skrivefasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får
skrevet deres artikler. I fasen arbejder eleverne i redaktionsgrupperne
ved computeren. Læreren har overblikket via
tidsplanen.
Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen
besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
Forud for fasen har eleverne været igennem en række overvejelser
om genre, vinkel og disposition, så fasen er fokuseret på
den egentlige skrivning i de forskellige artikeltyper. Ligesom
rigtige journalister layouter eleverne ikke her, men skriver!
NB. Artiklen skal være oprettet i Tidsplanen, før eleverne kan
skrive.
Der er adgang til en række skabeloner med forskellige elementer,
afhængigt af valget af artikeltype. Hvert element
skal ikke nødvendigvis udfyldes, men ikke alle elementer er
tilgængelige i alle skabeloner.
Noten
faktaboksen
Nyhed/
Reportage/
Baggrund
Voxpop
(Enquete)
Interview/
Portræt
Nyhedsfeature
leder/
kommentar
anmeldelse
intro
rubrik
emnelinje
rubrik
emnelinje
rubrik
emnelinje
rubrik
brødtekst
i punktform
rubrik
brødtekst
rubrik
brødtekst
rubrik
brødtekst
kilder
underrubrik
billede
underrubrik
underrubrik
mærke
byline
(journalistnavn)
byline
(journalistnavn)
byline
(journalistnavn)
brødtekst
brødtekst
brødtekst
mellemrubrikker*
mellemrubrikker*
mellemrubrikker*
billede
Citatbokse
Citatbokse
billedtekst
billede
billede
* Mellemrubrikker skrives i brødteksten, og
fremhæves med fed. Se eksempel nedenunder
billedtekst
billedtekst
antal hjerter
eller kokkehuer
Eksempel på mellemrubrik
Res essum quate ium alianisquunt iderem et pore vitas
necab istem voloruptatur arciis dolupta ipsam, cum es
a voluptatem is molo cori tem cum venihici tem fuga.
Nam volorum elitaquo voloreperum sunto beariberiam
eria nulparum la essit is dolo offic to volorro id
quis exernat
Dette er en mellemrubrik
liamuscide is aditiisque maximagni verferi atquation
nonsequ assequi occatus utemolu piducil iquasim Res
essum quate ium alianisquunt iderem et pore vitas
necab istem essit is dolo offic to volorro id quis exernat
liamuscide is aditiisque maximagni verferi atquation
23

Skriv.
Artikeltype
vælges, og
artiklen kan
skrives.
Hvis der klikkes på ’Se eksempel’ i venstre hjørne, kommer
der en illustration frem, hvor de forskellige elementer
(emnelinje, rubrik, underrubrik, brødtekst osv.) er forklaret.
Denne oversigt kan evt. udskrives som hjælp til eleverne.
Der er interaktive assistenter til de forskellige artikeltyper,
jf. listen over interaktive assistenter. Skrivning er en kreativ
proces. Måske opdager en gruppe, at der faktisk er to artikler
i den ene, de er ved at skrive. Måske er der ikke kød nok
på idéen. Så kan de tilføje eller slette artikler i tidsplanen.
Undervejs skal artiklens forfattere angive artiklens status.
Denne har betydning for, hvor i systemet artiklen er tilgængelig:
■ Under udarbejdelse
Artiklen skrives.
■ Klar til korrektur
Når artiklen er meldt klar til korrektur, fremtræder
den i korrekturoversigten
■ Korrektur modtaget
Når artiklens forfattere er tilfredse med den indkomne
korrektur, retter de til.
■ Færdig (og dermed klar til layout)
Når artiklen er meldt færdig, fremtræder den
i layoutfasen.
24

Design.
Avisen
layoutes.
Layoutfasen. Formålet med fasen er, at redaktionerne får
layoutet de færdigskrevne artikler i sideskabelonerne. Der
kan vælges mellem op til seks forskellige layoutskabeloner,
afhængigt af hvilken side, der skal layoutes. Til sidst i layoutfasen
laves avisens forside. Fasen foregår ved computeren.
Fasefilmen bør ses i redaktionsgrupperne, første gang fasen
besøges. I filmen gives et hurtigt overblik over fasens indhold.
’Redaktionen’ har kun redigeringsadgang til de sider i avisen,
læreren angav ved oprettelsen (markeret med åbne
Skabelon.
Der kan
vælges
mellem
forskellige
skabeloner.
25

hængelåse i sideoversigten i layout). Redaktionerne kan
altså ikke layoute i hinandens sider. Hvis to redaktioner er
ansvarlige for at levere artikler til den samme side, skal de
blive enige om layoutet og koordinere layoutfasen.
Sideoversigten kan oplagt vises for klassen på storskærm,
så alle har et overblik over hele avisen. På samme måde kan
der undervejs i layoutfasen oplagt holdes ’statusmøder’, så
klassen eller holdet får indtryk af at være sammen om noget
– og dermed nemmere tager ansvar.
Første gang, en side åbnes, vælges layoutskabelon.
Valget af skabelon er bindende, når eleverne er gået i gang
med at layoute. Kun læreren kan annullere dette under ’Avisens
sider’ i lærerdelen, men det medfører, at alt layout på
siden slettes og skal laves om.
Afhængigt af hvilken type artikel eleverne har valgt, vil de
have adgang til forskellige elementer.
NB. Se evt. skabelonen med artikeltyper under ’Skrivefasen’
side 23
Eleverne kan redigere i layoutskabelonerne, fjerne eller
tilføje et foto eller en artikel. De forskellige fagudtryk som
rubrik, underrubrik osv. er illustreret på siden ved klik på
’Vis eksempel’.
Visse faste elementer, f.eks. dele af sidehovedet og sidefoden,
samt kolofonen nederst på side 2 er låst, så hverken elever
eller lærer kan redigere i dem.
Eleverne kan redigere i allerede skrevne artikler, men der
bør ikke skrives direkte i layoutfasen. Layoutfasen har fagligt
fokus på layout – ikke på skrivning.
Teksten i spalteblokke er kædet sammen og er en enhed,
hvorimod teksten i brudte spalter, f.eks. rundt om et billede
ikke er det. Her må evt. ændringer foretages manuelt. Orddelinger
i teksten laves ligeledes manuelt.
Artiklen hentes ind i layoutfasen ved at klikke på den ønskede
artikel under ’Ressourcer’. Kun artikler, der er meldt ’klar
til layout’ vil fremkomme. Det understreges, at det er en
kopi af artiklen, der hentes ind. Evt. ændringer i artiklen i
layoutfasen påvirker ikke den oprindelige artikel, der er
adgang til i ’Skriv’.
Når artiklen er hentet ind vil de forskellige tekstdele fremkomme.
Herfra kan eleverne så trække dem ind på avissiden,
flytte rundt på dem, justere i størrelse mv.
Røde kanter vil vise, at der er for meget tekst i artiklerne, og
eleverne må beskære. Det er ikke muligt at sende avisen til
tryk, hvis der er for meget tekst i artikler.
Via genvej til ’Se avis’ kan eleverne se den færdige avis og
f.eks. kontrollere, at deres layout passer godt med nabosiden
i opslaget.
Når siderne 2-4 eller 2-8 er layoutet er klassen klar til at lave
forsiden, som primært er lærerens ansvar og dermed også
kun tilknyttet lærerens redaktion.
Eleverne skal i fællesskab med læreren vælge, hvilke artikler
26

Artikel.
Når artiklen
er hentet ind
vil de forskellige
tekstdele
fremkomme
i ’Ressourceboksen´.
der skal på avisens forside: Hvilken historie skal fremhæves,
hvorfor denne, osv. – altså samme situation, som når Politiken
bliver lavet hver dag.
Udformningen af avisforsiden foregår i plenum f.eks. med
læreren som ordstyrer og chefredaktør. Dette giver eleverne
en god indsigt i, hvad de andre redaktionsgrupper har produceret
gennem forløbet, og eleverne oplever således, at
projektet startes og sluttes i fællesskab. Dette skal medvirke
til at give dem en følelse af, at de har produceret en fælles
avis – klassens avis.
Der er adgang til forsiden i sideoversigten i layoutfasen. Redigering
kræver lærer-login. Læreren logger ind, og via lærerdelen
besøges ’Lærerens redaktion’. Der er kun adgang via lærerlogin.
Her kan vælges mellem tre forskellige forsideskabeloner.
Der skal opnås enighed om hovedhistorie, sidehistorie og evt.
billede. Eleverne må argumentere for deres holdninger.
Forside.
Forsiden
laves til
allersidst, når
I har overblik
over indholdet
i avisen.
27

Deadlinefasen. Formålet med fasen er at evaluere forløbet
og sende avisen til tryk. Fasen foregår i plenum.
Når I når deadlinefasen, kan læreren sende avisen til tryk.
Skolens adresse skal oplyses, ligesom læreren skal gentage
accepten af de juridiske betingelser, der indledningsvis blev
godkendt. Når læreren sender avisen til tryk, sendes den i
første omgang til Politiken Skole, hvor indholdet
godkendes, før avisen sendes til trykkeriet. Dette for at undgå
evt. misbrug af tilbuddet om gratis tryk. Vær opmærksom
på Krav til layout. Læreren kan efter indsendelse til tryk
forvente et opkald fra Politiken Skole, hvor det uddybes,
hvad der evt. skal forbedres i avisen.
NB: Vær opmærksom på, at avisen først kan sendes til tryk på
deadlinedagen eller derefter. Hvis avisen er færdig før deadline,
kan læreren blot ændre deadline i ’Avisens egenskaber’.
Tekniske krav
til computerne
■ Computer til ca. hver anden elev.
Mindst én pr. redaktion.
■ Flash 8: Det er et krav, at Flash 8 er installeret.
Her kan det være nødvendigt at kontakte skolens
it-ansvarshavende for hjælp, da Flashen evt. skal
installeres bag firewalls mv. Flash kan downloades
gratis fra nettet.
■ Lydkort: Computerne skal have lydkort og højtalere.
Hovedtelefoner kan anvendes, da det virker
forstyrrende for andre elever, hvis en gruppe ser en
fasefilm. På den anden side besværliggør hovedtelefoner
kommunikationen i gruppen. Introfilm og
fasefilm kan med fordel ses med klassen samlet via
projektor eller storskærm.
■ Internethastighed: Mindst 256K.
■ Tillad popups: Computerne skal evt. indstilles til at
tillade pop-up-vinduer, da interaktive assistenter kører
i pop-up-vinduer. Men i standard-opsætning er det ikke
et problem.
■ Øvrig software: Windows XP, Internet Explorer 6.0
med JavaScript tilsluttet, og Adobe Acrobat Reader.
■ Skærmopløsning: Mindst 1024 x 768.
28