Regn Den Fynske Landsby ud

Regn Den Fynske Landsby ud
- Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby
Historien bag matematikken
Matematikforløbet tager udgangspunkt i en række forskellige opgaver, der er knyttet til genstande
eller enheder som var kendte i 1800-tallet. Dette lille skrift giver en introduktion til de ting, som
opgavesættet berører.
Skifteprotokoller
Skifteprotokollen er en opgørelse over en afdøds persons ejendele. I protokollen står alt hvad
personen ejede, hvad det var værd og hvem der skulle arve personens ejendele.
Skifteprotokollerne blev udført af forskellige myndigheder. Det var retsbetjentene der tog sig af
almindelige bønders skifter mellem 1793-1919, mens godsejerne tog sig af fæstebøndernes skifter
frem til 1851, hvorefter retsbetjentene også varetog deres. Efter 1919 overgik alle
skifteprotokollerne til dommerne.
I Den Fynske Landsby bruges skifteprotokollerne til at finde oplysninger om det inventar, der
oprindeligt har været i landsbyens bygninger, sådan at husene bliver korrekt indrettede.
Møntsystemet
I 1813 indførte man et nyt møntsystem i Danmark efter statsbankerotten samme år. Det nye
møntsystem bestod af Rigsbankdaleren, fra 1854 kaldet rigsdaleren, forkortet Rd. Rigsbankdaleren
blev delt i Rigsbankmarken, forkortet Mk., og rigsbankskillingen, forkortet Sk.. En Rigsbankdaler
havde samme værdi som 6 rigsbankmark, mens rigsbankmarken havde samme værdi som 16
rigsbankskilling.
I 1873 blev det møntsystem vi kender i dag indført. Da det nye møntsystem blev indført i 1873 blev
Rigsbankdaleren sat til 2 kr. I dag er 2 kr. dog ikke det samme to 2 kr. i 1873. Hvis man regner
værdien på en Rigsbankdaler om til den værdi Rigsbankdaleren ville have i dag, vil en
Rigsbankdaler være ca. 4025 kr. værd. Denne omregning er lavet ud fra en dagløn i dag i forhold til
en dagløn i 1835.
Omregningstabel for mønter
Mønt Værdi 1873 Ca. Værdi 2011
1 Rigsbankdaler (6 rigsbankmark) 2 kr. 4025 kr.
1 Rigsbankmark (16 rigsbankskilling) 0,33 kr. 670 kr.
1 Rigsbankskilling 0,02 kr. 42 kr.
Gårde og marker
Ved landbrugsreformerne i løbet af 1700-tallet gennemgik landsbyerne og markerne en forandring.
Landsbyens marker gik fra at blive dyrket i fællesskab til, at alle bønderne havde deres egne
marker. Det var forskelligt alt efter gårdens størrelse og rigdom, hvor stort et jordareal gården har
haft.
Gårdene var delt ind i grupper efter hvor stort et markareal og dermed høstudbytte gården havde.
De mindste gårde var landarbejderboligerne. Landarbejderboligen har ikke haft anden jord, end det

huset lå på. Eksempler på sådanne huse i Den Fynske Landsby er ”Landarbejderhus fra Fjellerup”
(nr. 13) og ”Træskomagerhus fra Vigerslev” (nr. 15). Beboerne i landarbejderboligerne har derfor
alle været nødt til have et håndværk ved siden af landbruget for at kunne tjene nok penge og få mad
nok til at brødføde familien. Husmandsstederne har haft omkring 5 tønder land. Beboerne har,
ligesom beboerne i landarbejderboligerne, også været nødt til at have et håndværk ved siden af
landbruget. I Den Fynske Landsby findes ”Husmandsstedet fra Turup” (nr. 16). Det husmandssted
har haft ca. 4,5 tønder land. Den næste type gård er et Boelsted. Boelstedet har lige præcis haft nok
jord til at kunne leve af landbruget. I Den Fynske Landsby findes et boelsted, ”Boelsted fra Melby”
nr. 10, som har haft 10 tønder land. Den rigtige gård har været en stor gård som nemt har kunnet
leve af landbruget og har kunnet sælge dele af høsten videre. Dette er eksempelvis ”Gård fra
Skamby-Torup” (nr. 9) og ”Gård fra Fjelsted” (nr. 6). Disse gårde har haft hhv. 55 og 60 tønder
land i midten af 1800-tallet.
Alen, fod og tønder
I slutningen af 1600-tallet indførte man i Danmark et fælles enhedssystem, der skulle gælde i hele
Danmark. Grundenheden i dette system var en dansk alen, som blev fastsat til to rhinlandske fod,
dvs. 62,77 cm. Dette system fungerede helt frem til 1907, hvor man indførte det metriske system.
Omregningstabel for længde og flademål
Enhed
Meter
1 mil 1200 alen 7532 m
1 rode 5 alen 3,1385 m
1 favn 3 alen 1,8831 m
1 alen 2 fod 0,6277 m
1 fod 12 tommer 0,3139 m
1 tomme 2,615 cm
1 kvadratmil 56,738 km 2
1 tønde land 14000 kvadratalen 5.516 m 2
1 kvadratalen 0,394 m 2
1 kvadratfod 0,0985 m 2
Korntyperne
I Danmark er det hvede, rug, byg og havre der er de mest almindelige korntyper. I Den Fynske
Landsby findes der eksempler på alle korntyperne på landsbyens marker.
Hvede: Hveden kan kendes på at den, modsat rug og byg, ingen hår har. Hveden blev primært brugt
til finere brød og kager.
Rug: Rugen har kort hår i forhold til byg. Rugen blev brugt til hverdagsbrød.
Byg: Byg har langt hår i forhold til rug. Byg blev brugt til øl, grød og dyrefoder.
Havre: Havren kendes på sine bjælder. Havren blev primært til dyrefoder og grød.
Møllen og mølleren
I Den Fynske Landsby er to møller en vindmølle (nr. 4) og en vandmølle (nr. 1). Møllerne fungerer
ved at vind eller vand starter hele mølleriet. Mølleriet består af en lang række hjul som fører ned til
en kværn, der kan male kornet. Der er en tegning over mølleriet i Vindmøllen fra Maderup (nr. 4) i
Den Fynske Landsby.

Indtil 1862 var der mølletvang, det betød at bønderne fik besked om, hvilken mølle de skulle have
malet deres mel hos. Denne tvang blev indført for at give en jævn fordeling af møller over hele
landet og for at kongen nemmere kunne indkræve mølleskat.
Møllerens løn var en 1/18 af kornet før det blev malet. Til at sørge for at mølleren fik den rigtige
mængde korn fandtes en toldkop, som indeholdt 1/18 af en skæppe (17,39 l.). For hver skæppe
mølleren malede, tog han således en toldkop korn fra, hvilket kaldes at ”tolde”. Møllerne blev ofte
rige og velhavende pga. mølleriet, hvilket har medført en masse talemåder om møllerne.
Eksempelvis: ”Mølleren er aldrig så fuld, at han glemmer at tolde; han tolder hellere to gange for
en sikkerheds skyld” og ”Da det var værd at være møller, var folk glade bare de fik sækken med
hjem”.
I 1917 blev der indført maleløn, så mølleren skulle have løn efter en forud aftalt takst.
Billede af en toldkop. I emnekassen er plastikudgaver af en toldkop.
Skæpper, potter og korntønder
Rummålene stammer, lige som længde- og flademålene, fra det fælles enhedssystem der blev
indført i 1600-tallet. Grundenheden for rummålene er en pot, som er defineret som 1/32 kubikfod
(0,9661 liter).
Omregningstabel for rummål
Enhed
Liter
1 korntønde 144 potter 139,12 liter
1 kornskæppe 18 potter 17,39 liter
1 fjerdringkar 1/4 kornskæppe 4,35 liter
1 ottingkar 1/8 kornskæppe 2,18 liter
1 pot 1/32 kubikfod 0,9661 liter
1 pægl 1/4 pot 0,2415 liter
Kg og pund
Vægtenhederne blev også fastsat ud fra det fællesenhedssystem i 1600-tallet. Grundenheden for
pund er vægten på 1/16 kubikfod fersk vand, hvilket svarer til 499,75 g. I 1839 blev pundet dog
ændret til 500 franske gram. Matematikopgaverne skal regnes med pundet fra 1839, da dette er
nemmere at regne med når der skal omregnes til kg og gram.
Omregningstabel for vægt
Enhed
Gram
1 lispund 16 pund 8000 g
1 bismerpund 12 pund 6000 g
1 pund 500 g
1 mark 1/2 pund 250 g

1 unse 1/8 mark 31,25 g
1 lod 1/2 unse 15,625 g
1 kvint 1/4 lod 3,906 g
1 ort 1/4 kvint 0,977 g
Kroer
Ved alle landeveje på Fyn i 1800-tallet lå der kroer. Kroerne var anlagt efter bestemmelser fra
kongen, således at der lå en kro for ca. hver 30. km på en landevej. Indtil jernbanen kom i
slutningen af 1800-tallet foregik al rejse til hest, derfor var der behov for hvilesteder ved
landevejene. Landevejskroerne måtte kun bruges af de rejsende, og som oftest måtte landsbyens
beboere slet ikke komme ind på kroen. Denne regel var lavet for at undgå at landsbyens beboere sad
på kroen og drak i stedet for at passe deres gårde.
Kroerne forsvandt ligeså langsomt fra de fynske landeveje, da jernbanerne kom frem. Den første
jernbane på Fyn var jernbanen mellem Nyborg og Middelfart, denne åbnede i 1865. Dermed kunne
menneskene rejse hurtigere og der var ikke behov for de mange pauser. Jernbanens fremkomst
betød, at langt de fleste kroer lukkede i takt med at jernbanen erstattede landevejsruten. De kroer
der lå ved jernbanestationer kunne oftest drives videre, da de fik kunder fra jernbanen.
Bindingsværk
Bindingsværk var den mest normale form for byggemetode i 1700- og 1800-tallet. Der findes flere
forskellige typer bindingsværk, som er forskellig fra egn til egn, hovedprincipperne er dog altid det
samme. Et bindingsværk består af et skelet af tømmer. Skelettets huller bliver udfyldt med
forskellige vægmaterialer; enten ler eller mursten. Efter udfyldningen bliver bindingsværkshuset
kalket. Taget på et bindingsværkshus er stråtag, som er langhalm, lavet af rughalm, der bliver sat
fast på tagspærene. Alle stolperne i et bindingsværkshus har forskellige navne og funktioner.
Navnene kan ses i guiden til Den Fynske Landsby eller på arket i emnekassen.
Stort set alle husene i Den Fynske Landsby er bindingsværkshuse, derfor er der god mulighed for at
se nærmere på byggemetoden. Landsbyens håndværkere vedligeholder løbende de gamle huse ved
brug af de gamle metoder. Det giver som oftest mulighed for, at se nærmere på
bindingsværkshusene under overfladen, og kan give en bedre ide om, hvordan husene er bygget.