Krudtslam Nr.4-2009 - Forbundet Af Danske Sortkrudtskytteforeninger

More documents

Recommendations

Info

tal og tanker Tal og tanker 2 (Shotguns og cal .44/40) Shotguns I min iver for at skrive om rigtige mandfolk der skød med håndkanoner - one bore eller 1 GA, forsvandt pointen desværre omkring hvorfor en 12 GA er mindre end en 10 GA. Svaret er at en 1 GA kugle har den størrelse som den nu får når man støber en rund kugle af et helt pund bly ( 454 g ), hvorimod 12 GA svarer til den størrelse man vil få hvis man støber 12 lige store kugler af et pund bly, så derfor har en 10 GA patron en større diameter, da dens diameter svarer til at man kun støber 10 kugler af det samme pund bly. Selvom vi ikke har kaliber begrænsninger på rifler, mener jeg ikke vi må bruge større kalibre end 12 GA til western skydning. Der er ikke nogen entydig standard for løbs boring, men det almindelige er 0,775” for 10 GA og 0,729” for 12 GA. Lyman markedsfører stadig en støbe tang til rundkugler til 12GA, og den støber kugler med en diameter på 0,690” og de vejer 494 grains. De opgives til at kunne opnå en hastighed på 1094 fps, når patronen er ladet med 100 grains FFG, men man skal nok være opmærksom på hvor meget trangboring man har på sin bøsse ( indsnævring af løbet ). Der findes også såkaldte slugs, som er hollow base projektiler i forskellige faconer – her har Lyman forme til nogle hvor kuglerne vejer hhv. 475 og 525 grains. Man kan undre sig over at det tynde gods i en haglbøsse kan holde til den slags. Haglpatronen med fænghætte blev i øvrigt patenteret i 1866, på samme tid som Winchester kom på markedet med deres Yellow Boy repetér riffel, som dengang udelukkende brugte .44 rimfire patroner. Når vi nu er ved shotguns, mener jeg ikke der har været skrevet ret meget om ladninger. En gammel regel er at man bruger lige meget krudt og hagl i volumen, og i gamle dage brugte man et mål der hed DRAM for krudt, hvor der gik 6 DRAM på en ounce, og 3 ½ DRAM er 96 grains. De mindste ladninger jeg er stødt på i western sammenhæng er omkring 45/45 grains hvilket giver en meget svag ladning, som for eksempel vil have svært ved at tagen lerduen ned på de afstande vi bruger i Sejs ( ca. 15 m. ), en 65/65 grains ladning er ok, men ikke hård. Mange bruger 80/80 og det er en ladning man kan mærke og som udvikler så meget røg at det påvirker sigtebilledet på andet skud. Et forsøg har vist at de gamle kommercielle grønne sortkruds patroner var ladet med 100/100, eller måske 96 grains (3,5 DRAM), så det er nogen med slag i. En lade guide fortæller at max. ladning i gamle dage lå imellem 110 - 120, men med en advarsel om at man skulle være sikker på at bøssen kunne holde til det. Jeg har selv brugt 80/90 med god succes. Den større mængde hagl i forhold til krudt skulle samle skuddet en smule, hvilket kan være godt til afkortede shotguns. I øvrigt har RCBS for kort tid siden sat en 12 GA Shotgun Die på markedet, det er en combi die som kan de-prime og size, cappe og prime et messing hylster. Det er vist også den eneste mulighed man 24
har for at få en shell holder til en standard presse. Værktøjet anvendes i en standard presse, men den skal have det store gevind, som feks den store Lee O-press har, og den laver en pæn crimp i toppen af hylstret. Det kan også anvendes til at de-prime og prime pap hylstre. ( se foto ) Erfaringer fra vores sidste match ’Sejs, og også fra tidligere, er at de nye messing hylstre der anvender Large Pistol primers sommetider ikke vil gå af. Det er formentlig enten et spørgsmål om længden af slagstiften eller at primeren ikke er sat hårdt nok. Det ser i hvert fald ud til at være et generelt problem som man bør være opmærksom på. Jeg har forsøgt mig med Large Rifle Magnum primers – de passede fint, og med de forholdsvis få jeg har testet, har der ikke været funktionsfejl. Genladning af 44/40 Som tidligere skrevet kan 44/40 være en lidt besværlig størrelse at lade, men det er alle tiders kaliber at skyde med, og noget af det mest autentiske man kan få. Fordelene er at de pga. flaskeformen ikke sender meget krudtgas baglæns og derved tilsmudser våben meget lidt, og at den har en god anslagskraft uden at være for hård at skyde med. Der går mange rygter om at 44/40 har en meget stor rekyl, men rekyl må komme af 3 væsentlige faktorer: Kuglevægt, krudtmængde og våbnets vægt, og sekundært sikkert af at hylstret er flaskeformet og at der derved generes et højere tryk. I den forbindelse har jeg lavet et uvidenskabeligt forsøg ved at lade en Colt .45 replica med 4 3/4” løb med en 200 grains kugle, 32 grain Schweitzer FFG og en magnum primer, samt en tilsvarende 44/40 replica med 5,5” løb med en 200 grains kugle, 32 grain Schweitzer FFG og en magnum primer, og med bind for øjnene ville jeg ikke kunne gætte hvilken revolver jeg havde skudt med. Men nu til de problemer folk har med 44/40 genladningen. Som jeg skrev sidste gang er det efterhånden blevet almindeligt at groove er .429 hvor den oprindeligt var noget mindre, typisk .427. Det betyder at hovedparten af de støbeforme der findes, laver for små kugler til de nye løb. Det kunne sikkert have været afhjulpet med en hollow bottom kugle, men det ser det ikke ud til at nogen har tænkt over. Et alternativ er at bruge kugler der er beregnet til .44 Magnum, men de er ofte lidt tunge ( 240 grains ). Jeg har lykkedes med at finde nogle færdige 200 grains kugler i .430”, men de har en meget lille fedtrille. Og det er utroligt svært at lade dem så de kan kamre nemt, selvom jeg anvender Starline eller Winchester hylstre, som har en tyndere hylster væg end de fleste andre fabrikater. Efter en aften at have lavet et vred hvor kun omkring 50% kunne kamre uden brug af en plastichammer ;-) tog jeg en tur mere på nettet og læste et indlæg fra en amerikaner, som jeg syntes i starten lød lidt halvskør – han foreslog at tage de-capper pinden ud af sizing dien, og så re-size den færdige patron efter at den er blevet crimpet. Jeg sætter kuglen med en bullet seater og crimper efterfølgende med en speciel Lee crimp die. Hvor vildt det end måtte lyde, så virker det ! Efter en tur igennem sizeren dumpede alle i, som om det havde været fabriks ammunition, men det virker som om det slider hårdt på hylstrene. Fabriks ammunition er oftest .426 - .427., fordi det skal kunne bruges i alle våben, og skyder som Klods Hans med tømmermænd. 25
Page 1 and 2: December 2009 4 Medlemsbladet for D
Page 3 and 4: Bestyrelsen Formand: Kurt Kjær Ege
Page 5 and 6: Krudtkassen NORDISK MESTERSKAB 2010
Page 7 and 8: Farsø Træf 2009 Farsø Træf 2009
Page 9 and 10: Tilmelding og betaling til Uberti C
Page 11 and 12: De to havde opslået og indrettet
Page 13 and 14: „SET & SKET” 20 års jubilæum
Page 15 and 16: Fra det gamle fotoalbum Har du nogl
Page 17 and 18: Søren E. Poulsen Vestegnens sortkr
Page 19 and 20: piben pegende ind i kuglefanget ell
Page 21 and 22: opad. 7. Arbejdsfordeling. For at s
Page 26 and 27: Der berettes også at mange ødelæ
Page 28 and 29: med skyttekammeraterne stadig anbef
Page 30 and 31: Uberti 1860 Henry 1860 cal. 45LC ud
Page 32: ID nr. 47709 B Broderet stofmærke

Krudtslam Nr.4-2009 - Forbundet Af Danske Sortkrudtskytteforeninger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?