Fig. 7. Præstebo migmatitbrud. De to fotos viser horisontale <strong>og</strong> vertikale sprækker inden for de øverste 10–12 m af migmatiten. Enkelte skrå sprækker ses på billedet til venstre. De horisontale sprækker forekommer med en afstande på 1–2 m indenfor de øverste 10 m i bruddene, men aftager i antal nedad i bruddet. Fig. 8. Vertikale sprækker i Paradisbakke migmatit. Præstebo bruddet. G E U S 14
De vertikale sprækker er udbredte, <strong>og</strong> afstanden <strong>mellem</strong> dem varierer <strong>fra</strong> centimeterstørrelse op til 5 m. Stedvist forekommer vertikale knusningszoner, der er op til 4,5 m tykke. Hvor dybt de vertikale sprækker fortsætter nedad vides ikke, men de er mindst af en dybde svarende til profilhøjderne på 10-12 m. Antallet af vertikale sprækker, der krydser horisontale, er væsentlige, da det er krydsninger <strong>mellem</strong> vertikale <strong>og</strong> horisontal sprækker, som er afgørende for nedsivning til <strong>og</strong> vandbevægelse i grundvandsmagasinet. Der ses ikke skrå, krydsende sprækkesæt i bruddene, som kendes <strong>fra</strong> andre grundfjeldsområder, men enkeltstående skrå sprækker er iagttaget (se fig. 7). Resultaterne <strong>fra</strong> borehulsl<strong>og</strong>gingen i de 8 boringer viser tilstedeværelse af sprækkesystemerne under de overfladiske sprækker. De ligger i flere niveauer <strong>og</strong> er markeret på dataarkene i Bilag B. På profilerne A <strong>og</strong> B (Fig. 15 <strong>og</strong> 16) er markeret indstrømning af vand, som tyder på horisontale sprækker. På profil A (Fig. 15) ses sandsynligvis horisontale spækker omkring kote +10 m til kote +12 m med større horisontal udbredelse, <strong>og</strong> der ses <strong>og</strong>så et lignende dybt system omkring kote – 20 m. Mindre sprækkesystemer (horisontale, vertikale eller eventuelt hældende) ses <strong>og</strong>så i både profil A <strong>og</strong> B. Der er <strong>og</strong>så intervaller uden vandindstrømning, hvor der kan findes større <strong>og</strong> mindre sprækker, men det er vanskeligt at vurdere sprækkernes orientering (se <strong>og</strong>så afsnit 7). Der er således sprækker i samtlige boringer til mindst 90 m´s dybde <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le synes sammenhængende over større afstande. Moræneler, som ligger oven på grundfjeldsbjergarterne, er erfaringsmæssigt gennemsat af vandrette, lodrette <strong>og</strong> skrå sprækkesystemer ned til 8-10 m under terræn, der fungerer som makroporer for transport af vand <strong>og</strong> opløst stof. Moræneler indeholder <strong>og</strong>så sandlinser, som ofte er vandfyldte, <strong>og</strong> kombinationen af makroporer <strong>og</strong> sandlinser kan virker som effektive transportveje for vand <strong>og</strong> stof. 5.4 Geol<strong>og</strong>isk - strukturel model De nye informationer <strong>fra</strong> borehulsl<strong>og</strong>gene kan udbygge den geol<strong>og</strong>isk-strukturelle model med foldning <strong>og</strong> sprækkedannelser således (Fig. 9): A. Kvartær moræneler /-sand, 0–6 m tykt, stedvis tykkere i ådalene, hvor lagene kan være overlejret af postglaciale ferskvandsaflejringer. B. Prækambrium migmatit <strong>og</strong> gnejs: Yngste fase er istidens gletsjeres dannelse af horisontale–subhorisontale overfladenære sprækker, afstand 1–2 m, men aftagende nedefter. C. Prækambrium migmatit <strong>og</strong> gnejs: Næstyngste fase med dannelse af horisontale sprækker på større dybde (25–100 m´s dybde) ved aflastning/fjernelse af aflejringer i tidsrummet Kambrium til Kvartær <strong>og</strong> evt. isostatisk hævning af grundfjeldet. D. Prækambrium migmatit <strong>og</strong> gnejs: Mellemste fase er dannelsen af vertikale sprækker efter størkning af grundfjeldet. Sprækkezoner op til 4,5 m tykke med sprækker i centimeter-størrelse. Enkeltstående sprækker med spacing op til 5 m. Dybde ukendt. Intrusioner af diabaser <strong>og</strong> pegmatiter. G E U S 15
- Page 2 and 3: D A N M A R K S O G G R Ø N L A N
- Page 4 and 5: 9.3 Historiske mindesmærker og fre
- Page 6 and 7: værksvand. Området er klassificer
- Page 8 and 9: 2. Områdets beliggenhed Bornholm e
- Page 10 and 11: 4. Boringer I området er der ca. 5
- Page 12 and 13: Bornholm gnejsen er en grå eller b
- Page 14 and 15: uden har komponenternes koncentrati
- Page 18 and 19: E. Prækambrium migmatit og gnejs.
- Page 20 and 21: kriterier i det samme område, er d
- Page 22 and 23: 6.4 Præ-instrumentelle rystelser p
- Page 24 and 25: 7. Grundvand og drikkevand For at b
- Page 26 and 27: Fig. 12. Kort som viser, at område
- Page 28 and 29: 7.3 Lokale forhold I perioden oktob
- Page 30 and 31: Det vest-øst-gående profil B (ca.
- Page 32 and 33: 8. Klima og klimaændringer Klimaæ
- Page 34 and 35: 9. Arealplanlægning og bindinger I
- Page 36 and 37: Inden for det udpegede område i Ib
- Page 38 and 39: Blegblå Anemone er en farvevariant
- Page 40 and 41: Fig. 20. Kort over fortidsminder. R
- Page 42 and 43: Af forstudierne fremgår det, at de
- Page 44 and 45: 11. Litteratur 11.1 GEUS rapporter
- Page 46 and 47: Bornholms Amt, 1999: Radon i bolige
- Page 48 and 49: Holm, P.E., Pedersen, L.E. & Højst
- Page 50 and 51: Troldborg, L., Henriksen, H.J. & Ny
- Page 52 and 53: 12.1 Bilag A G E U S 50
- Page 54 and 55: G E U S 52
- Page 56 and 57: G E U S 54
- Page 58 and 59: G E U S 56
- Page 60 and 61: G E U S 58
- Page 62 and 63: G E U S 60
- Page 64 and 65: G E U S 62
- Page 66 and 67:
12.2 Bilag B Bilaget indeholder met
- Page 68 and 69:
Boringsnummer (DGU nr.) Naturlig ga
- Page 70 and 71:
G E U S 68
- Page 72 and 73:
G E U S 70
- Page 74 and 75:
DGU nr. 247.541 G E U S 72
- Page 76 and 77:
G E U S 74
- Page 78 and 79:
DGU. nr. 247.567 G E U S 76
- Page 80 and 81:
G E U S 78
- Page 82 and 83:
G E U S 80
- Page 84 and 85:
G E U S 82
- Page 86 and 87:
G E U S 84
- Page 88 and 89:
G E U S 86
- Page 90 and 91:
G E U S 88
- Page 92 and 93:
G E U S 90
- Page 94 and 95:
G E U S 92
- Page 96 and 97:
G E U S 94
- Page 98 and 99:
G E U S 96
- Page 100 and 101:
G E U S 98
- Page 102:
12.4 Bilag D Udarbejdet af Natursty