Lav- og mellem radioaktivt affald fra RisÃƒÂ¸, Danmark - Geus

More documents

Recommendations

Info

Fig. 7. Præstebo migmatitbrud. De to fotos viser horisontale og vertikale sprækker inden for de øverste 10–12 m af migmatiten. Enkelte skrå sprækker ses på billedet til venstre. De horisontale sprækker forekommer med en afstande på 1–2 m indenfor de øverste 10 m i bruddene, men aftager i antal nedad i bruddet. Fig. 8. Vertikale sprækker i Paradisbakke migmatit. Præstebo bruddet. G E U S 14
De vertikale sprækker er udbredte, og afstanden mellem dem varierer fra centimeterstørrelse op til 5 m. Stedvist forekommer vertikale knusningszoner, der er op til 4,5 m tykke. Hvor dybt de vertikale sprækker fortsætter nedad vides ikke, men de er mindst af en dybde svarende til profilhøjderne på 10-12 m. Antallet af vertikale sprækker, der krydser horisontale, er væsentlige, da det er krydsninger mellem vertikale og horisontal sprækker, som er afgørende for nedsivning til og vandbevægelse i grundvandsmagasinet. Der ses ikke skrå, krydsende sprækkesæt i bruddene, som kendes fra andre grundfjeldsområder, men enkeltstående skrå sprækker er iagttaget (se fig. 7). Resultaterne fra borehulsloggingen i de 8 boringer viser tilstedeværelse af sprækkesystemerne under de overfladiske sprækker. De ligger i flere niveauer og er markeret på dataarkene i Bilag B. På profilerne A og B (Fig. 15 og 16) er markeret indstrømning af vand, som tyder på horisontale sprækker. På profil A (Fig. 15) ses sandsynligvis horisontale spækker omkring kote +10 m til kote +12 m med større horisontal udbredelse, og der ses også et lignende dybt system omkring kote – 20 m. Mindre sprækkesystemer (horisontale, vertikale eller eventuelt hældende) ses også i både profil A og B. Der er også intervaller uden vandindstrømning, hvor der kan findes større og mindre sprækker, men det er vanskeligt at vurdere sprækkernes orientering (se også afsnit 7). Der er således sprækker i samtlige boringer til mindst 90 m´s dybde og nogle synes sammenhængende over større afstande. Moræneler, som ligger oven på grundfjeldsbjergarterne, er erfaringsmæssigt gennemsat af vandrette, lodrette og skrå sprækkesystemer ned til 8-10 m under terræn, der fungerer som makroporer for transport af vand og opløst stof. Moræneler indeholder også sandlinser, som ofte er vandfyldte, og kombinationen af makroporer og sandlinser kan virker som effektive transportveje for vand og stof. 5.4 Geologisk - strukturel model De nye informationer fra borehulsloggene kan udbygge den geologisk-strukturelle model med foldning og sprækkedannelser således (Fig. 9): A. Kvartær moræneler /-sand, 0–6 m tykt, stedvis tykkere i ådalene, hvor lagene kan være overlejret af postglaciale ferskvandsaflejringer. B. Prækambrium migmatit og gnejs: Yngste fase er istidens gletsjeres dannelse af horisontale–subhorisontale overfladenære sprækker, afstand 1–2 m, men aftagende nedefter. C. Prækambrium migmatit og gnejs: Næstyngste fase med dannelse af horisontale sprækker på større dybde (25–100 m´s dybde) ved aflastning/fjernelse af aflejringer i tidsrummet Kambrium til Kvartær og evt. isostatisk hævning af grundfjeldet. D. Prækambrium migmatit og gnejs: Mellemste fase er dannelsen af vertikale sprækker efter størkning af grundfjeldet. Sprækkezoner op til 4,5 m tykke med sprækker i centimeter-størrelse. Enkeltstående sprækker med spacing op til 5 m. Dybde ukendt. Intrusioner af diabaser og pegmatiter. G E U S 15
Page 2 and 3: D A N M A R K S O G G R Ø N L A N
Page 4 and 5: 9.3 Historiske mindesmærker og fre
Page 6 and 7: værksvand. Området er klassificer
Page 8 and 9: 2. Områdets beliggenhed Bornholm e
Page 10 and 11: 4. Boringer I området er der ca. 5
Page 12 and 13: Bornholm gnejsen er en grå eller b
Page 14 and 15: uden har komponenternes koncentrati
Page 18 and 19: E. Prækambrium migmatit og gnejs.
Page 20 and 21: kriterier i det samme område, er d
Page 22 and 23: 6.4 Præ-instrumentelle rystelser p
Page 24 and 25: 7. Grundvand og drikkevand For at b
Page 26 and 27: Fig. 12. Kort som viser, at område
Page 28 and 29: 7.3 Lokale forhold I perioden oktob
Page 30 and 31: Det vest-øst-gående profil B (ca.
Page 32 and 33: 8. Klima og klimaændringer Klimaæ
Page 34 and 35: 9. Arealplanlægning og bindinger I
Page 36 and 37: Inden for det udpegede område i Ib
Page 38 and 39: Blegblå Anemone er en farvevariant
Page 40 and 41: Fig. 20. Kort over fortidsminder. R
Page 42 and 43: Af forstudierne fremgår det, at de
Page 44 and 45: 11. Litteratur 11.1 GEUS rapporter
Page 46 and 47: Bornholms Amt, 1999: Radon i bolige
Page 48 and 49: Holm, P.E., Pedersen, L.E. & Højst
Page 50 and 51: Troldborg, L., Henriksen, H.J. & Ny
Page 52 and 53: 12.1 Bilag A G E U S 50
Page 54 and 55: G E U S 52
Page 66 and 67:
12.2 Bilag B Bilaget indeholder met
Page 68 and 69:
Boringsnummer (DGU nr.) Naturlig ga
Page 70 and 71:
G E U S 68
Page 72 and 73:
G E U S 70
Page 74 and 75:
DGU nr. 247.541 G E U S 72
Page 76 and 77:
G E U S 74
Page 78 and 79:
DGU. nr. 247.567 G E U S 76
Page 80 and 81:
G E U S 78
Page 82 and 83:
G E U S 80
Page 84 and 85:
G E U S 82
Page 86 and 87:
G E U S 84
Page 88 and 89:
G E U S 86
Page 90 and 91:
G E U S 88
Page 92 and 93:
G E U S 90
Page 94 and 95:
G E U S 92
Page 96 and 97:
G E U S 94
Page 98 and 99:
G E U S 96
Page 100 and 101:
G E U S 98
Page 102:
12.4 Bilag D Udarbejdet af Natursty
show all

Lav- og mellem radioaktivt affald fra RisÃƒÂ¸, Danmark - Geus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?