Lav- og mellem radioaktivt affald fra RisÃƒÂ¸, Danmark - Geus

More documents

Recommendations

Info

kriterier i det samme område, er det i nogle tilfælde muligt at anslå et omtrentligt Richtertal og ligeledes et omtrentligt epicenter. 6.2 De instrumentelt registrerede rystelser Det er GEUS vurdering, at alle jordskælv på dansk område siden 1930, som er mindst 3,0 på Richterskalaen, er blevet registreret. I de seneste 10 år er instrumenteringen forbedret så meget at alle jordskælv over 2,5 på Richterskalaen er registeret. Mindre jordskælv er også fanget af seismograferne, men det kan ikke garanteres at samtlige små rystelser er at finde i databaserne. Usikkerheden på de beregnede epicentre afhænger af antallet af seismografer, som har registreret rystelsen, samt seismografernes geografiske fordeling i forhold til epicentret. De større rystelser er typisk registreret på flere seismografer end de små, hvilket forbedrer lokaliseringens nøjagtighed. Usikkerheden er større på de ældre jordskælv end på de nyeste. Konservativt sat er usikkerheden på de danske epicentre op til 50 km. De små forskydninger, der sker i forbindelse med et lille jordskælv, sker i nærheden af epicentret og ved gennemgangen af seismisiteten på Bornholm er der derfor kun medtaget de jordskælv, som har deres epicenter på Bornholm eller i umiddelbart nærhed af Bornholm. Der er foretaget databasesøgninger indenfor en radius af ca. 50 km fra det udpegede område. Søgningen er gennemført i følgende databaser: 1. GEUS jordskælvsdatabase, 2. International Seismological Centre On-Line Bulletin 3. Grünthal-Wahlstrøm kataloget Databasesøgningerne resulterer i bruttolister over registrerede rystelser, som kræver nærmere evaluering af en seismolog. Automatisk genererede jordskælvslister indeholder bl.a. rystelser som er registreret på blot en enkelt eller to seismografer, og hvor usikkerheden på det angivne epicenter nemt kan overstige 100 km. Dette er bl.a. tilfældet med den automatisk genererede jordskælvsliste, som kan findes på www.geus.dk. I denne rapport er disse små og meget usikkert bestemte rystelser fjernet fra jordskælvslisten. Forsvaret sprænger ofte gamle miner i de danske farvande. Rystelserne fra disse sprængninger registreres på seismograferne. I mange tilfælde oplyser SOK GEUS om sprængningerne, så de kan fjernes fra listerne over mulige jordskælv. Det er dog ikke altid GEUS får disse oplysninger, hvorfor jordskælvslisterne kan indeholde rystelser som stammer fra sprængninger. Sprængninger, som ikke er oplyst, kan i nogle tilfælde identificeres ved nærmere granskning af seismogrammerne, men i tvivlstilfælde beholdes rystelsen på listen. G E U S 18
6.3 Instrumentelt bestemte epicentre 1930 - 2012 på og omkring Bornholm Søgningen resulterede i 21 unikke events, som ikke entydigt er markeret som eksplosioner. Ingen af disse events har epicenter på land. En yderligere sortering blev herefter foretaget. Nogle events er kun målt af en enkelt station udelukkende i Norge eller Sverige, og de blev forkastet pga. ringe kvalitet. Andre events var tydeligt minesprængninger. Denne vurdering baserer sig på inspektion af seismogrammerne, sammenholdt med epicentrets placering i et område, der er kendt for minesprængninger. To større rystelser nordøst for Bornholm d. 24. april 1946, som forekommer i Grünthal- Walhström (2012) kataloget, er fjernet fra listen. GEUS database indeholder 20 rystelser på samme lokalitet i perioden 24.-26. april 1946. Lokaliteten er et kendt område for minesprængninger, og rystelsernes regelmæssige forekomst over knap tre døgn, peger på at der netop er tale om sprængning af undersøiske miner. Nøjagtig samme position ryster igen d. 22. juli 1948 og denne rystelse må også antages at være en minesprængning. Efter denne sortering står 12 rystelser tilbage, som er markeret på kortet (Fig. 10). En stor del af disse rystelser må formodes at være minesprængninger, men det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at verificere. Fig. 10. Kort over jordskælvs epicentre omkring Bornholm. G E U S 19
Page 2 and 3: D A N M A R K S O G G R Ø N L A N
Page 4 and 5: 9.3 Historiske mindesmærker og fre
Page 6 and 7: værksvand. Området er klassificer
Page 8 and 9: 2. Områdets beliggenhed Bornholm e
Page 10 and 11: 4. Boringer I området er der ca. 5
Page 12 and 13: Bornholm gnejsen er en grå eller b
Page 14 and 15: uden har komponenternes koncentrati
Page 16 and 17: Fig. 7. Præstebo migmatitbrud. De
Page 18 and 19: E. Prækambrium migmatit og gnejs.
Page 22 and 23: 6.4 Præ-instrumentelle rystelser p
Page 24 and 25: 7. Grundvand og drikkevand For at b
Page 26 and 27: Fig. 12. Kort som viser, at område
Page 28 and 29: 7.3 Lokale forhold I perioden oktob
Page 30 and 31: Det vest-øst-gående profil B (ca.
Page 32 and 33: 8. Klima og klimaændringer Klimaæ
Page 34 and 35: 9. Arealplanlægning og bindinger I
Page 36 and 37: Inden for det udpegede område i Ib
Page 38 and 39: Blegblå Anemone er en farvevariant
Page 40 and 41: Fig. 20. Kort over fortidsminder. R
Page 42 and 43: Af forstudierne fremgår det, at de
Page 44 and 45: 11. Litteratur 11.1 GEUS rapporter
Page 46 and 47: Bornholms Amt, 1999: Radon i bolige
Page 48 and 49: Holm, P.E., Pedersen, L.E. & Højst
Page 50 and 51: Troldborg, L., Henriksen, H.J. & Ny
Page 52 and 53: 12.1 Bilag A G E U S 50
Page 54 and 55: G E U S 52
Page 66 and 67: 12.2 Bilag B Bilaget indeholder met
Page 68 and 69: Boringsnummer (DGU nr.) Naturlig ga
Page 70 and 71:
G E U S 68
Page 72 and 73:
G E U S 70
Page 74 and 75:
DGU nr. 247.541 G E U S 72
Page 76 and 77:
G E U S 74
Page 78 and 79:
DGU. nr. 247.567 G E U S 76
Page 80 and 81:
G E U S 78
Page 82 and 83:
G E U S 80
Page 84 and 85:
G E U S 82
Page 86 and 87:
G E U S 84
Page 88 and 89:
G E U S 86
Page 90 and 91:
G E U S 88
Page 92 and 93:
G E U S 90
Page 94 and 95:
G E U S 92
Page 96 and 97:
G E U S 94
Page 98 and 99:
G E U S 96
Page 100 and 101:
G E U S 98
Page 102:
12.4 Bilag D Udarbejdet af Natursty
show all

Lav- og mellem radioaktivt affald fra RisÃƒÂ¸, Danmark - Geus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?