Lav- og mellem radioaktivt affald fra RisÃƒÂ¸, Danmark - Geus

More documents

Recommendations

Info

E. Prækambrium migmatit og gnejs. Ældste fase er foldning af bjergarterne, som er foregået umiddelbart før bjergarterne er størknet. Fig. 9. Skematisk model for de geologisk-strukturelle forhold i grundfjeldet under moræneler. Signaturer: Rød streg: folder, Brun streg: vertikale sprækker, Blå streg: dybe horisontale sprækker, Grøn streg: overfladenære horisontale sprækker. 5.5 Konklusion De mest udbredte bjergarter i området, Paradisbakke Migmatit og Bornholmsk Gnejs er stabile og kun lidt forvitrede. De har stor horisontal udbredelse og tykkelse. Bjergarterne er gennemsat af sprækkesystemer, som strækker sig fra terræn til 90 m´s dybde, og der er fundet sprækker i alle de undersøgte boringer. Det er vanskeligt at bestemme sprækkernes orientering, men der er tegn på at vandrette sprækker i flere niveauer kan følges over større afstande, og de er krydset af lodrette sprækker fra terræn. De overliggende morænelersaflejringer er tynde og erfaringsvis gennemsat af sprækker og sandlinser. G E U S 16
6. Seismisk aktivitet og Jordskælv Slutdepotet bør placeres i et jordskælvsmæssigt stabilt område uden brudlinjer/forkastninger i de geologiske lag (Beslutningsgrundlaget fra 2007). Denne gennemgang er en opsummering af eksisterende data for jordskælvsaktivitet ved Bornholm. Undersøgelsen omfatter både instrumentelt bestemte epicentre, som eksisterer fra 1930 til i dag, samt historiske beretninger fra 1632 til 1929. 6.1 Metoder og anvendte begreber Mulighederne for at evaluere rystelser på dansk område er væsentlig forskellige for tiden før 1930 end for tiden efter 1930. Det skyldes, at den første danske seismograf blev taget i brug i 1930. Rystelser, som er mærket i Danmark før 1930, kan udelukkende evalueres ud fra historiske beretninger, og der er ingen samtidige instrumentelle data til at understøtte konklusionerne. Et jordskælvs styrke kan opgøres på to fundamentalt forskellige måder: 1) Jordskælvets størrelse på Richterskalaen kan udregnes ved hjælp af instrumentelle målinger (seismogrammer) og en matematisk formel. Denne størrelse er et mål for hvor meget en seismograf ville ryste, hvis den stod 100 km fra epicentret. Richterskalaen er logaritmisk, dvs. et jordskælv som måler 4 på Richterskalaen, giver 10 gange så stort udslag på seismografen som et jordskælv der måler 3 på Richterskalaen. Richterskalaen har hverken en øvre eller en nedre grænse. Det største danske jordskælv, som er målt på denne måde, fandt sted i Kattegat d. 15. juni 1985. Det målte 4,7 på Richterskalaen. 2) Mercalli-skalaen er en intensitetsskala, som bruges til at beskrive jordskælvets virkning på mennesker, bygninger og natur. Skalaen har 12 trin, hvor 1 anvendes når jordskælvet ikke kunne mærkes og 12 beskriver komplet ødelæggelse. 3-4 på Mercalli-skalaen betyder at rystelserne fra et jordskælv tydeligt kunne mærkes inden døre med knirken og raslen i huset. 5 på Mercalli-skalaen betyder at rystelserne var kraftige nok til at få f.eks. en hængelampe til at svinge eller få små, løse genstande på et bord til at rykke sig. Det største danske jordskælv, som er målt på denne måde, fandt sted d. 3. april 1841 i Nordsøen ud for Thy. Her nåede intensiteten op på 7, som beskriver at der var skader på middelgode bygninger, i dette tilfælde revner i kirker og nedfaldne skorstene. Uden instrumentelle data er det hverken muligt at beregne et jordskælvs epicenter eller dets styrke på Richterskalaen, som er et mål for hvor store rystelser, der registreres på seismograferne. Et pålideligt Richtertal kan derfor kun tilknyttes jordskælv efter 1930. Ældre jordskælvs styrke angives derfor i stedet på Mercalli-skalaen, som er en 12-trins skala, der beskriver et jordskælvs virkning på mennesker, natur og bygninger. Det er vigtigt at understrege, at et jordskælvs intensitet på Mercalli-skalaen ikke svarer til jordskælvets størrelse målt på Richterskalaen. Ved at sammenligne ældre jordskælvs observerede intensitet på Mercalli-skalaen med nyere jordskælvs intensitet, vurderet ud fra de samme G E U S 17
Page 2 and 3: D A N M A R K S O G G R Ø N L A N
Page 4 and 5: 9.3 Historiske mindesmærker og fre
Page 6 and 7: værksvand. Området er klassificer
Page 8 and 9: 2. Områdets beliggenhed Bornholm e
Page 10 and 11: 4. Boringer I området er der ca. 5
Page 12 and 13: Bornholm gnejsen er en grå eller b
Page 14 and 15: uden har komponenternes koncentrati
Page 16 and 17: Fig. 7. Præstebo migmatitbrud. De
Page 20 and 21: kriterier i det samme område, er d
Page 22 and 23: 6.4 Præ-instrumentelle rystelser p
Page 24 and 25: 7. Grundvand og drikkevand For at b
Page 26 and 27: Fig. 12. Kort som viser, at område
Page 28 and 29: 7.3 Lokale forhold I perioden oktob
Page 30 and 31: Det vest-øst-gående profil B (ca.
Page 32 and 33: 8. Klima og klimaændringer Klimaæ
Page 34 and 35: 9. Arealplanlægning og bindinger I
Page 36 and 37: Inden for det udpegede område i Ib
Page 38 and 39: Blegblå Anemone er en farvevariant
Page 40 and 41: Fig. 20. Kort over fortidsminder. R
Page 42 and 43: Af forstudierne fremgår det, at de
Page 44 and 45: 11. Litteratur 11.1 GEUS rapporter
Page 46 and 47: Bornholms Amt, 1999: Radon i bolige
Page 48 and 49: Holm, P.E., Pedersen, L.E. & Højst
Page 50 and 51: Troldborg, L., Henriksen, H.J. & Ny
Page 52 and 53: 12.1 Bilag A G E U S 50
Page 54 and 55: G E U S 52
Page 66 and 67: 12.2 Bilag B Bilaget indeholder met
Page 68 and 69:
Boringsnummer (DGU nr.) Naturlig ga
Page 70 and 71:
G E U S 68
Page 72 and 73:
G E U S 70
Page 74 and 75:
DGU nr. 247.541 G E U S 72
Page 76 and 77:
G E U S 74
Page 78 and 79:
DGU. nr. 247.567 G E U S 76
Page 80 and 81:
G E U S 78
Page 82 and 83:
G E U S 80
Page 84 and 85:
G E U S 82
Page 86 and 87:
G E U S 84
Page 88 and 89:
G E U S 86
Page 90 and 91:
G E U S 88
Page 92 and 93:
G E U S 90
Page 94 and 95:
G E U S 92
Page 96 and 97:
G E U S 94
Page 98 and 99:
G E U S 96
Page 100 and 101:
G E U S 98
Page 102:
12.4 Bilag D Udarbejdet af Natursty
show all

Lav- og mellem radioaktivt affald fra RisÃƒÂ¸, Danmark - Geus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?