Lav- og mellem radioaktivt affald fra RisÃƒÂ¸, Danmark - Geus

More documents

Recommendations

Info

Det vest-øst-gående profil B (ca. 8 km langt, se Fig. 16) dækker flowlogging af sprækkesystemer i en samlet dybde af grundfjeldet på mellem ca. kote +110 m til ca. kote – 25 m. I profilet er medtaget en tidligere undersøgelse af Østermarie Vandværks boring 247.496, for at få belyst den mere regionale udbredelse af sprækkesystemerne på Nordbornholm. Helt tydeligt kan der konstateres sprækkestrømning i alle boringer med største indstrømninger i bunden af de tre østligste boringer, mens vandværksboringen mod vest gennemskærer endog meget vandførende sprækkesystemer i flere dybder. Fig. 16. Vest-øst-gående profil B fra Østermarie boringen (247.496) i vest til boring 247.403 i øst. Profilet er ca. 8 km langt. 7.4 Konklusion På baggrund af nærværende logging-undersøgelse kan det konkluderes at: Der eksisterer sprækkesystemer i samtlige de undersøgte boringer. Sprækkerne kan findes til mindst 90 meters dybde, og flowlogging/temperaturledningsevnelogging dokumenterer forekomsten af dybt cirkulerende grundvand til denne dybde. G E U S 28
Der er indikationer på, at sprækkesystemer kan genfindes i samme kote over kilometer afstande (eksempelvis i kote +10 m - +12 m). Sprækkesystemerne fra terræn til 90 m´s dybde udgør et grundvandsmagasin, der yder beskedne vandmængder, men ofte tilstrækkeligt til husholdning og mindre landbrug. Sprækkerne er ikke alle vandførende. De største vandmængder kommer ind i bunden af boringerne, hvor der forekommer dybt cirkulerende grundvand i 90 m´s dybde, men højere oppe i boringerne er der også mindre indstrømning af vand. G E U S 29
Page 2 and 3: D A N M A R K S O G G R Ø N L A N
Page 4 and 5: 9.3 Historiske mindesmærker og fre
Page 6 and 7: værksvand. Området er klassificer
Page 8 and 9: 2. Områdets beliggenhed Bornholm e
Page 10 and 11: 4. Boringer I området er der ca. 5
Page 12 and 13: Bornholm gnejsen er en grå eller b
Page 14 and 15: uden har komponenternes koncentrati
Page 16 and 17: Fig. 7. Præstebo migmatitbrud. De
Page 18 and 19: E. Prækambrium migmatit og gnejs.
Page 20 and 21: kriterier i det samme område, er d
Page 22 and 23: 6.4 Præ-instrumentelle rystelser p
Page 24 and 25: 7. Grundvand og drikkevand For at b
Page 26 and 27: Fig. 12. Kort som viser, at område
Page 28 and 29: 7.3 Lokale forhold I perioden oktob
Page 32 and 33: 8. Klima og klimaændringer Klimaæ
Page 34 and 35: 9. Arealplanlægning og bindinger I
Page 36 and 37: Inden for det udpegede område i Ib
Page 38 and 39: Blegblå Anemone er en farvevariant
Page 40 and 41: Fig. 20. Kort over fortidsminder. R
Page 42 and 43: Af forstudierne fremgår det, at de
Page 44 and 45: 11. Litteratur 11.1 GEUS rapporter
Page 46 and 47: Bornholms Amt, 1999: Radon i bolige
Page 48 and 49: Holm, P.E., Pedersen, L.E. & Højst
Page 50 and 51: Troldborg, L., Henriksen, H.J. & Ny
Page 52 and 53: 12.1 Bilag A G E U S 50
Page 54 and 55: G E U S 52
Page 66 and 67: 12.2 Bilag B Bilaget indeholder met
Page 68 and 69: Boringsnummer (DGU nr.) Naturlig ga
Page 74 and 75: DGU nr. 247.541 G E U S 72
Page 78 and 79: DGU. nr. 247.567 G E U S 76
Page 80 and 81:
G E U S 78
Page 82 and 83:
G E U S 80
Page 84 and 85:
G E U S 82
Page 86 and 87:
G E U S 84
Page 88 and 89:
G E U S 86
Page 90 and 91:
G E U S 88
Page 92 and 93:
G E U S 90
Page 94 and 95:
G E U S 92
Page 96 and 97:
G E U S 94
Page 98 and 99:
G E U S 96
Page 100 and 101:
G E U S 98
Page 102:
12.4 Bilag D Udarbejdet af Natursty
show all

Lav- og mellem radioaktivt affald fra RisÃƒÂ¸, Danmark - Geus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?