Indholdsfortegnelse - Gyldendal

Indholdsfortegnelse
Forord 11
Formål og mål 13
Sikkerheden i naturfagslokalet 15
1.
Grundstofferne – fra Big Bang til mennesket 17
Hvordan blev grundstofferne dannet? 17
Hvordan er atomerne opbygget? 18
Hvordan holdes atomet sammen? 19
Hvor stor er et atoms masse? 20
Hvad er isotoper? 21
Hvad er det periodiske system? 23
Hvordan er det periodiske system opbygget? 23
Hvilke grundstoffer er metaller og ikke-metaller? 24
Hvad er grundstoffernes tilstandsformer? 26
Hvorfor er nogle grundstoffer radioaktive? 27
Hvor i sundhedssektoren benytter vi radioaktivitet? 28
Hvilke vigtige grundstoffer findes bl.a. i vores krop? 29
Hvordan skabes de kemiske bindinger? 31
Hvad er valens? 31
Hvad er elektronegativitet? 32
Hvad er en kovalent binding? 33
Hvad er en kovalent polær binding? 34
Hvad er en ionbinding? 35
Hvad er en koordinativ binding? 36
Hvordan skrives de kemiske formler? 37
Hvordan tegnes formlerne? 37
Hvordan skrives stregformlerne op? 37
Hvordan beregner man den molære koncentration? 39
konklusionsboks 43
5

2.
Cellen og nervesystemet 44
Hvor stor er den menneskelige celle? 45
Hvad er cellemembranen? 45
Hvordan er cellemembranen opbygget? 46
Hvordan sker stoftransporten over cellemembranen? 47
Hvad er diffusion? 48
Hvad er formidlet transport? 49
Hvad er osmose? 50
Hvad er det kolloidosmotiske tryk? 51
Hvordan flyttes væsken rundt i kroppen? 51
Hvad er aktiv transport? 52
Hvad er endocytose og exocytose? 53
Hvor får cellen energi fra? 54
Hvad er en nerveimpuls? 56
Hvordan er en nervecelle opbygget? 56
Hvordan fungerer nerveimpulsen i axonet? 58
Hvordan fungerer nerveimpulsen i synapsespalten? 59
Hvordan påvirker benzodiazepinerne
GABA-receptorerne? 61
Hvordan påvirker rusmidler neurotransmitterne? 63
Hvordan fungerer det autonome nervesystem? 64
Hvordan fungerer temperaturreguleringen? 65
konklusionsboks 69
3.
Kemisk energi 70
6
Hvad er organisk kemi? 70
Kan helten leve uden mad og drikke? 71
Hvilke næringsstoffer er energigivende? 72
Hvor i kroppen dannes energi? 72
Hvordan er kulhydrater opbygget? 75
Kulhydraternes funktion i kroppen 79
Energi 79
Blodsukker 79
Kostfibre 80
Hvordan er fedt opbygget? 81
Hvad er ketoner? 85
Fedtstoffernes funktion i kroppen 85
Hvordan er proteiner opbygget? 86
Proteiners funktion i kroppen 86
Alkohol 88
Hvordan er alkoholer opbygget? 88
Hvordan beregnes energien i kosten? 90
Hvad er energibalance? 90
konklusionsboks 92

4.
Opretholdelse af syre-basebalancen 93
Hvad er vigtigt at vide om syrer og baser? 93
Hvad vil neutralisation sige? 96
Hvordan måles syrers og basers styrke? 98
Kroppens opretholdelse af en konstant syre-baseligevægt 101
Hvordan sikrer blodet en pH-værdi på 7,4? 102
Hvad er lungernes funktion i forbindelse med
syre-basereguleringen 105
Hvad er nyrernes funktion i forbindelse med
syre-basereguleringen 107
Hvordan reagerer kroppen, når der er en ubalance i
syre-baseforholdet? 108
Hvordan kan man undersøge, om en patient har en syreeller
baseforgiftning? 110
Drivhuseffekten 111
konklusionsboks 113
5.
Blodets univers 114
Hvad indeholder blodet? 115
Hvad er et blodtypesystem? 118
Hvilken rolle har plasmaet? 120
Hvor befinder organismens vand sig? 124
Opretholdelse af normal væskebalance 125
Når væskebalancen ikke er i orden 127
Kan for lidt væske udløse et chok? 128
I Danmark vasker vi biler i drikkevand! 129
konklusionsboks 131
6.
Lægemiddellære – talforståelse og beregning 132
Hvordan regner du det rigtigt ud? 133
Hvordan regner du med massevolumenprocent? 136
Hvad betyder halveringstid? 137
Hvad betyder terapeutisk niveau, tolerance og
tolerancetærskel? 140
konklusionsboks 142
7

7.
Kraft og arbejde 143
»Ved Jorden at blive, det tjener Os bedst…« 143
Bliver man stærk af mange kræfter? 145
Newtons første lov 146
Newtons anden lov 147
Newtons tredje lov 148
Hvad er tryk afhængigt af? 149
Er arbejde og energi det samme? 150
Bevægelsesenergi / kinetisk energi 152
Beliggenhedsenergi / potentiel energi 152
Effekt 153
Sammenhængen mellem arbejdsstillinger
og naturvidenskab 153
Hvad er vægtstangsprincippet? 153
Eksempler på brug af led og muskler 155
Eksempler på stående stillings indvirkning på kredsløbet 156
Fødderne 156
Forskellen på statisk og dynamisk arbejde 157
Grundprincipper for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser 158
Hvad er væsketrykket / det hydrostatiske tryk? 158
Hvad er trykket på bunden af Marianergraven? 159
Hvilke måleenheder bruges? 160
Hvilken betydning har det for arbejdet? 160
konklusionsboks 161
8.
Lys og lyd 162
Lys – stråling og refleksion 162
Er lys elektromagnetisk bølge? 164
Hvad er sollyset? 165
Hvad er lysets hastighed? 166
Hvordan hjælper øjets sanseceller os? 166
Hvordan ser vi skarpt? 168
Lydens bølgebevægelser 170
Hvad er frekvens? 171
Hvad er decibel? 172
Hvor stor er lydens hastighed? 174
Hvad sker der, når lyden reflekteres? 175
Samme virkelighed eller forskellig virkelighed? 176
konklusionsboks 177
8

9.
Mikroorganismer 178
Skabte mikroorganismerne alt liv på jorden? 178
Hvordan er systematikken inden for mikrobiologien? 179
Hvilke livsbetingelser har mikroorganismerne? 180
Ernæring og stofskifte 180
Forbrug af ilt 181
Temperatur 181
pH 182
Hvordan er bakteriernes vækst? 183
Lagringsfasen 183
Logaritmefasen 183
Den stationære fase 183
Nedgangsfasen 184
Hvilefasen 184
Hvor mange får hospitalsinfektioner? 185
Hvad er sterilisering (aseptik)? 186
Hvad er desinfektion (antiseptik)? 189
Hvad er epidemier, og hvordan forebygges de? 193
Hvad er influenza? 194
Hvordan kan man forebygge en influenzaepidemi? 196
Hvad gør mikroorganismerne resistente over for
antibiotika? 197
konklusionsboks 200
Hvis du vil vide mere 201
Stikordsregister 203
9

Forord
Naturfag har nu i mere end to år eksisteret som selvstændigt
grundfag på social- og sundhedsuddannelserne. I den forløbne
tid har elever, undervisere, skoler og praktiksteder i fællesskab
samarbejdet om at finde fagets plads og form i uddannelserne.
Som følge af denne implementeringsproces, egne erfaringer
som undervisere og den nyligt vedtagne revision af lov og
bekendtgørelse har vi nu fundet det relevant at revidere
»Naturfag for social- og sundhedsassistentelever«.
Denne bog er en overbygning på naturfagsbogen til social- og
sundhedhjælperne. Vi har derfor søgt at udelade emner, som
bliver behandlet i social- og sundhedshjælpernes bog. Derfor
kan vi også anbefale den usikre læser at starte med at genopfriske
naturfaget ved hjælp af »Naturfag for social- og sundhedshjælpere«.
I forhold til den tidligere udgave har vi valgt at udbygge bogen.
Første kapitel om grundstofferne er blevet mere omfattende. Vi
har indsat et nyt kapitel om cellemembranen og nervesystemet,
og der er ændret i rækkefølgen af kapitlerne, så bogen nemmere
kan læses fra ende til anden. Kapitlet om syrer og baser er blevet
revideret, og endelig er også kapitlerne om mikroorganismer,
kraft og arbejde udbygget.
Da miljøproblematikkerne er stadigt stigende og en del af socialog
sundhedsassistentens professionelle såvel som private liv, har
vi søgt at inddrage miljøperspektiver de steder og i det omfang,
som vi har fundet det relevant.
I starten af samtlige kapitler har vi valgt at beskrive en lille case,
der har relevans for kapitlets indhold, og som vi håber, at læseren
kan bruge som motivation til at tilegne sig stoffet.
Ligeledes er der i slutningen af hvert kapitel indført konklusionsbokse.
Disse bokse, har vi tænkt, kan anvendes til repetition,
opsamling, opslag eller måske som indgang til læsning af
kapitlet.
Uddannelserne skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs
uddannelsesplan – og vi tænker, at læseren måske kan bruge
disse konklusionsbokse som en afklaring af sit faglige niveau
set i forhold til kapitlets faglige indhold.
Endelig har vi søgt at inspirere til yderligere arbejde med emnerne
ved at indsætte relevante links i slutningen af kapitlerne.
11

Bogens tilgang til faget er at se det som et selvstændigt fag. For
at fremme forståelsen og motivationen til faget har vi søgt at
synliggøre fagets berøringsflader med områdefagene uden at
miste den naturfaglige grundkerne. Naturfag er et prøvefag, der
kan udtrækkes til prøve ved uddannelsens afslutning, hvorfor vi
mener, at en tværfaglig såvel som en monofaglig tilgang til faget
er nødvendig.
God arbejdslyst med bogen og faget.
København september 2004
Henrik Andersen · Lene Schade Jensen · Ulla Larsen
12